Afrapportering af delprojekt Energi på Havet. Klyngeafskalning af vindmølleaktiviteter til Rømø Havn og regional erhvervsudvikling

Transkript

1 Energi på havet Henning Jørgensen Afrapportering af delprojekt Energi på Havet. Klyngeafskalning af vindmølleaktiviteter til Rømø Havn og regional erhvervsudvikling Reference: Jørgensen, Henning. Afrapportering af delprojekt Energi på Havet. Klyngeafskalning af vindmølleaktiviteter til Rømø Havn og regional erhvervsudvikling. SDU, marts Alle rettigheder forbeholdes Syddansk Universitet. Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne rapport eller dele heraf er uden universitets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget heraf er uddrag til anmeldelser Das Udviklingsprojekt bestående af 5 delprojekter med fokus på vækst og beskæftigelse fdkjdas ioffshoreindustrien frem mod Projektet, der ledes af Offshore Center Danmark, støttes af Syddansk Vækstforum, EU s Europæiske Socialfond og EU s Europæiske Fond for Regionaludvikling.

2 Afrapportering af delprojektet Energi på Havet. Klyngeafskalning af vindmølleaktiviteter til Rømø havn og regional erhvervsudvikling. Henning Jørgensen Syddansk Universitet Marts

3 Indhold Indledning Udvikling af metode til udvælgelse af analyseenhed Oplistning af havnefakta... 4 Havnens trafikmæssige rolle Havnens fiskerimæssige rolle... 5 Befolkning og beskæftigelse Udvikling af beregningsproceduren for regionale virkninger af havnen Analyse af udbygningsmulighederne og den lokale økonomiske virkning heraf Appendix 1 Det metodemæssige grundlag for beregningen af regionaløkonomiske virkninger Kilder

4 Indledning For projektet energi på havet er det valgt at se på den erhvervsmæssige betydning en udbygning af vindkraft energien kunne få såfremt der blev mulighed for at benytte havnen i Havneby på Rømø som udskibningshavn for visse aktiviteter rettet mod vind og offshore. Denne afrapportering omhandler et projekt vedrørende Havneby havns betydning for den regionale erhvervsudvikling. Projektet omfatter dels en opgørelse at de eksisterende aktiviteter der er afhængige af havnen og dels en beregning af de samfundsøkonomiske udviklingsmuligheder som en udbygning af havnen til udskibning af vindmølleelementer vil kunne bevirke. Denne rapport behandler en samfundsøkonomisk del af projektet. I projektet blev der gennemført et arbejde for at etablere et modelapparat til undersøgelse af de lokale og regionale effekter af de virksomheder der er afhængige af havnen. Denne del omfatter dels en undersøgelse af afgrænsningen af det nære område omkring havnen og dels en undersøgelse for virksomheder der har større afstand til havnen, men har trafik via havnen. Hertil kommer passagertrafikken over havnen. Projektet er udført af lektor Henning Jørgensen, Institut for Miljø og Erhvervsøkonomi. Der er desuden af forskningsassistent Kornel Dabrowiecki foretaget indsamling af supplerende informationer om de internationale udviklingslinjer for vindkraften for så vidt disse måtte have indflydelse på den udbygning, som projektet omhandler. Det drejer sig dels om de aktiviteter der er i den danske del af Nordsøen og dels om aktiviteter andre steder, dels i de tyske farvande dels i andre danske farvande. Projektets delelementer var opdelt i følgende trin: For at få et udgangspunkt for en vurdering af de beskæftigelsesmæssige og indkomstmæssige effekter af en udbygning af havnen med faciliteter til udskibning af off-shore vindmølleelementer er der først foretaget en beregning af den eksisterende aktivitet der kan tilskrives havnen. Denne del har dels omfattet en udvikling af metode til udvælgelse af analyseenhed, dels oplistning af relevante havnefakta og dels udvikling af en metode til beregning af direkte og indirekte økonomisk betydning. Herefter er der foretaget beregninger for udgangssituationen med fokus på de beskæftigelsesmæssige og indkomstmæssige forhold. Efter beregningerne for udgangssituationen er der foretaget en gennemgang af udviklingsmulighederne set i forhold til virkninger af udbygningen andre steder. Med baggrund i disse udviklingsmuligheder og en analyse af de virksomheder der er involveret i udbygningen andre steder er der derefter foretaget beregninger at de potentielle virkninger af deltagelse i udviklingen af vindmølleparker i det relevante område. 1 Udvikling af metode til udvælgelse af analyseenhed. Der har i projektet været arbejdet med forskellige perspektiver på analyseenhederne. Dels kan man se på havnen ud fra en lokaliseringstilgang og her se på de arealer der er disponeret til formålet. Det drejer sig om det egentlige havneareal og de nærarealer, som havnen disponerer over eller har indflydelse på. Hertil 3

5 kommer de arealer som virksomheder med umiddelbar tilknytning til havnen har. Baseret på denne opgørelse af arealerne ud fra en lokaliseringstilgang er det muligt at finde frem til de virksomheder som kan indgå i undersøgelsen. En anden tilgang var at se på de typer af aktiviteter der er knyttet til færge, fiskeri og den del af turismen som er genereret via eller er afhængig af havnen. For nogle virksomheder er der tale om at det er en fordel at ligge i nærheden af havnen, fordi havnen giver dem adgang til forsyning eller afsætning, f.eks. ved turisme ydelser, som er udviklet i Rømø i kraft af havnens beliggenhed. For en del virksomheder er der søgt information om den andel af deres virksomhed der kan siges at være relateret til salg indbyrdes mellem de virksomheder der er beliggende i det leverandør og aftagernetværk som havnen udgør. Fælles for de tilgange der har været arbejdet med er at der er taget udgangspunkt i en opgørelse over et antal virksomheder og foretaget en statistisk opgørelse af disse virksomheders karakteristika og aktivitet og leverancer, herunder den omsætning og beskæftigelse som kan henføres til virksomhedernes salg til andre end virksomheder der er knyttet til havnen. Analyseenheden har derfor været virksomhederne. Aggregeringen af mikrodata for virksomhederne er derefter foretaget med en opdeling på typer af erhvervsaktivitet svarende til Danmarks statistiks erhvervsnomenklatur DB07. Ud fra DB07 opgørelsen er der herefter foretaget en konvertering der gør det muligt at anvende tallene i beregninger på modeller der er baseret på Danmarks Statistiks input output data, der indtil september 2011 benyttede en særlig nationaløkonomisk opdeling af erhvervsaktiviteten. Undervejs i projektet er der således fra Danmarks Statistik foretaget en ændring af erhvervsklassifikationen fra DB03 til DB07, hvilket det har været nødvendigt at tage hensyn til i projektarbejdet. 2. Oplistning af havnefakta Data for havnen er dels indhentet i en analyse af de virksomheder der er knyttet til havnen dels ved en analyse af den trafikmæssige rolle som havnen har set i lyset af den regionaløkonomiske betydning. I det følgende er givet en kort beskrivelse af Rømø havns trafikmæssige og fiskerirolle samt de turismerelaterede aktiviteter der genereres med udgangspunkt i havnen. Beskrivelsen er udarbejdet som støtte for udvælgelsen af de virksomheder som skulle indgå i analysen af den regionaløkonomiske betydning. Havnens trafikmæssige rolle. Havnen er udgangspunkt for færgeruten Rømø Sild mellem havneby på Rømø og List på Sild. Færgeruten er dermed en del af udenrigstrafikken. I 1990 erne før Schengen aftalen var ruten væsentligt mere trafikeret. Færgeruten anses dog stadig for vigtig for turismen på Rømø. Der er foretaget beregninger af den beskæftigelse som de turismeindtægter som færgens passagerer medfører. Beregningerne er foretaget ud fra oplysninger om døgnforbrug af turister i 6 kommuner i Vestjylland og under hensyntagen til at forskellige nationaliteter har forskelligt forbrugsniveau. Der overføres også en del campingvogne, hvis forbrug ligeledes er skønnet på basisi af tal for overnatninger af forskellige nationaliteter og døgnforbrug. Havnen har også et lystbådeafsnit med en kapacitet på 50 både. Også denne del er der foretaget en beregning for på basis af kapacitetsudnyttelse, sæson og døgnforbrug for turister langs vestkysten. 4

6 Trafik via Rømø-Sylt linien til List Dobbeltture 2233 Passagerer, Personkm, Biler i alt Personbiler Busser 1313 Lastvogne uden anhænger 4777 Lastvogne med anhænger 2078 Sættevogne med forvogn 2584 Sættevogne uden forvogn 0 Modulvogntog med forvogn ( ) 0 Modulvogntog uden forvogn ( ) 0 Campingvogne 3520 Motorcykler, knallerter 2465 Cykler 7107 Færgegods i alt, 1000 ton 60 Lastbilgods, 1000 ton 60 Banegods, 1000 ton 0 Andet gods, 1000 ton 0 Transportarbejde, 1000 tonkm 780 Kilde Danmarks Statistik. Havnens fiskerimæssige rolle Havneby er et center for rejefiskeri og landinger af rejer til virksomheder med forbindelser til den hollandske rejeindustri. Der er registeret 11 danske fartøjer med hjemhaven i Havneby og 13 besætningsmedlemmer. Forarbejdningsvirksomhederne og eksport Heiplog, Poseidon Rejer og Klaas Puul er repræsenteret i havnen og aftager rejer fra både danske og udenlandske fartøjer. Ud over rejebehandlingsfaciliteter er der også aktiviteter med pakning af muslinger. Ifølge et notat fra Tønder kommune var der 608 personer over 15 år i 2008, heraf var 384 i beskæftigelse, mens 8 var ledige og 216 uden for arbejdsstyrken. Andelen af unge under 16 år er lidt lavere og andelen af ældre over 65 lidt højere end i Tønder kommune som helhed. Befolkning og beskæftigelse Ser man på de opgivelser af beskæftigelsen efter virksomheder der er i KOB registreringen er registreret med postnummer 6792 for Rømø, så er der 46 virksomheder med mindst 1 ansat og 29 med mere end 1 ansat. For disse virksomheder er der i visse tilfælde opgivet et tal for antal beskæftigede og i andre tilfælde opgivet et interval. Beregner man antallet af beskæftigede ud fra midtpunktet af de intervaller der opgives kommer man til et samlet antal beskæftigede på 231. Men tallet kan variere fra 180 til 263 i de registrerede virksomheder. 5

7 En del virksomheder kan selvsagt have undladt at opgive antal ansatte. Der er naturligvis også stor variation i antal ansatte over året. Ifølge notatet fra Tønder kommune er der nettoindpendling til Rømø, således at en del af de der har arbejdssted på øen har bopæl på fastlandet. Rømø er derfor på grund af landtangen og færgeforbindelsen i en unik situation, hvilket også har betydning for vurderingen af beskæftigelsesmulighederne i forhold til udbygning af bl.a. vindmølleaktiviteterne. Folketal pr. 1. januar på øerne Rømø Kilde Danmarks statistik. Folketallet varierer over året men på langt sigt har befolkningstallet skønt faldende i perioden og siden 2009 dog også været ret stabilt. F.eks. var folketallet i 1960 på 651 personer. 6

8 3. Udvikling af beregningsproceduren for regionale virkninger af havnen. Beregningsproceduren omfattede en registrering til opgørelse af havnens aktiviteter med angivelse af enten antal beskæftigede eller omsætningen i de virksomheder anses for tilknyttet til havnen. Se nærmere om afgrænsningen heraf nedenfor. Denne registrering omfattede navne, adresser, telefonnumre og tilknytning til havnen. Dette skema er det centrale input som vedrører havnen og danner udgangspunkt for de beregninger der udføres. Da havnen ofte har kontakt med en lang række virksomheder enten som lejere eller som kunder eller leverandører er en del af materialet allerede tilgængeligt på anden måde, men skal muligvis sammenstilles til dette formål. Materialet kan suppleres med oplysninger om virksomheder der ikke er i umiddelbar kontakt med havnen, men alligevel anses for tilknyttede til havnen, f.eks som grundejere og producenter. Med udgangspunkt i denne opgørelse indhentedes oplysninger om aktiviteterne i de virksomheder, som er tilknyttet havnen. Virksomhederne var enten beliggende direkte på havnearealet, lejere eller væsentlige kunder hos havnen eller være placeret i nærheden af havnen. Efter at oplysninger om havnens virksomheder var indhentet, så det var muligt at bedømme enten hvor mange der var beskæftigede i de enkelte virksomheder eller deres omsætning, blev der afholdt et koordinerende møde med havnen ud fra hvilket der blev arbejdet videre med dels de virksomheder der lå i havnens nærhed og dels de virksomheder der havde større afstand men var store kunder hos havnen. Oplysninger om de enkelte virksomheder opdateredes via de officielt tilgængelige oplysninger f.eks. indhentet via KOB, CD-Direct og lignende eller fra nettet eller andre kilder foretages der en tilretning af de indhentede oplysninger. Er der tale om en virksomhed, som er kunde til transportydelser og derfor afhængig af beliggenheden ved havnen? Er der f.eks. tale om en leverandør til andre virksomheder på havnen? Disse forhold må afklares for at kunne vurdere om virksomhedens produktion kan anses for en ydelse der leveres ud af havnen, som efterspurgt af kunder udenfor havnen. Hvis virksomheden derimod er leverandør til andre virksomheder på havnen vil dens produktion automatisk indgå i de beregninger der foretages over de eksternt leverende virksomheders efterspørgsel af input fra regionen. I beregningsresultatet nedenfor vil denne aktivitet kunne ses i linjerne for indirekte virkninger på de fire målvariable Efter samrådet med havnen blev det overvejet hvordan man kunne tage hensyn til de udbygningsplaner som forelå for havnen og foretage beregninger for disse. Herefter blev beregningerne foretaget dels for de havnenære og de ikke nære aktiviteter som havnen giver anledning til under forskellige forudsætninger dels om afgrænsningen af den aktivitet, som anses for betinget af havnen dels om omfanget af de typer af ringvirkninger som skal medregnes. Beregningsresultatet for nærområdeaktiviterne omfatter fire afsnit. Først vises den beskæftigelsesmæssige virkning, dernæst vises virkningen på indkomst. Da virkning på det regionale skattegrundlag også ofte er en væsentlige side af de politiske forhandlinger om havnenes vilkår er de medtages som tredje variabel og endelig er produktionsværdien, dvs. salgsværdien af produktionen fra de virksomheder hvis aktivitet påvirkes af havnen medinddraget. Når tal for de havnerelaterede aktiviteter er tilgængelige beregnes der tal for det træk på øvrige produktionssektorer som man kan forvente i regionen, den indirekte aktivitetsvirkning. Denne virkning omfatter som ovenfor omtalt dels den aktivitet der skabes på selve havnen ved leverancer til de virksomheder 7

9 der efterfølgende leverer ud af havnen, dels ved aktivitet i den lokale og regionale økonomi, hvor leverandører og underleverandører involveres. Der er taget hensyn til at ikke alt kan leveres fra regionen. Jo mindre den region man regner på er, jo mere vil typisk være leveret udefra og derfor ikke komme regionen til gavn. Det afhænger dog af regionens erhvervsstruktur om den kan levere indenfor de erhverv der typisk er leverandører til havnen. Dette er der taget hensyn til ved beregningen. Der er også som udgangspunkt lagt begrænsninger ind, så man ikke for de industrielle fremstillingsvirksomheder beregner ændringer i leverancer fra primære erhverv, som styres af andre forhold end efterspørgslen, f.eks. landbrug fiskeri og off shore. For disse erhverv gælder at de enten er underlagt ressourcemæssige begrænsninger (Off shore og fiskeri, skovbrug) og/eller er underlagt politisk regulering, f.eks. kvoter der gør at produktionen ikke umiddelbart kan udvides som følge af inputkrav fra andre erhverv. Øgede krav fra forarbejdningsvirksomheder vil måske nok resultere i leverancer til havnens virksomheder men til gengæld vil leverancerne til andre virksomheder falde tilsvarende. For de øvrige erhverv gælder at det der beregnes er den potentielle stigning i aktiviteten som havnens aktiviteter kan give anledning til. Det afhænger naturligvis af den lokale konkurrencedygtighed om man får ordrerne lokalt. Ligeledes forudsættes det også ofte i forbindelse med denne type beregninger at priserne holder sig nogenlunde i ro, så substitution ikke er af væsentlig betydning. Det er dog muligt at foretage beregninger hvor den aktivitet som skabes i de primære erhverv er inddraget. Det kan være relevant hvis man ønsker at beregne en havns samlede virkning i regionen idet havnen over tid kan have været forudsætningen for fremvæksten af de øvrige erhverv eller fremvæksten af de særlige produktionsformer der gælder for de primære erhverv i regionen. Et godt eksempel på dette er samspillet mellem landbrugsproduktion og de havnebaserede oplagrings og forarbejdningsvirksomheder, som man ofte ser på havnene. Det er væsentligt at skelne mellem en vurdering af en havns samlede virkning på aktiviteten i regionen og en vurdering af virkningen af en ændring af aktiviteten på havnen. Såfremt det sidste er i fokus bør man ikke tage udgangspunkt i beregninger der medinddrager virkninger i de primære erhverv. Det ville være at overfortolke sammenhængene idet det f.eks. ville være urealistisk at forestille sig at ændringer i en havns aktivitet ville slå igennem i offshore aktiviteterne. Derimod kan man sagtens forestille sig at tilstedeværelsen af en række følgeindustrier i en region over tid har udviklet sig i tilknytning til og dermed er betinget af havnens aktivitet (ligesom havnens aktivitet kan siges at være betinget af disse erhvervs tilstedeværelse i et gensidigt afhængighedsforhold). Ud over de indirekte virkninger af havnens aktivitet beregnes såkaldte inducerede virkninger. Disse virkninger er udskilt i en søjle for sig selv i tabellen nedenfor. Ved beregningen af disse virkninger forudsættes en del af den indkomst som skabes ved den direkte og indirekte aktivitet anvendt til forbrug. Når denne forbrugsefterspørgsel retter sig mod lokalt producerede konsumentvarer skabes yderligere aktivitet som igen bevirker at der skabes indkomst, som så anvendes til forbrug etc. Resultatet af denne proces kan beregnes og er her anført under inducerede virkninger for de fire målvariable. 8

10 Værktøjer og anvendelsen Beregning for Rømø havn 9

11 Rømø Havn Semibred Drift Havnerelateret Husholdningers Aktivitet Forbrug Total Beskæftigelse, Antal Personer Direkte beskæftigelse Indirekte Inducerede Total beskæftigelse Indkomstskabelse (Bruttoværditilvækst) Mill. Kr Direkte indkomst 37,2 37,2 Indirekte 11,7 11,7 Induceret 13,9 13,9 Total 48,9 13,9 62,7 Skatter, Mill. Kr Direkte 10,7 10,7 Indirekte (Indirekte+ Indkomst-) 3,5 3,5 Inducerede (Indirekte+Indkomst-) 4,4 4,4 Total 14,3 4,4 18,7 Produktionsværdi, Mill. Kr Direkte 90,5 90,5 Indirekte 28,3 28,3 Inducerede 27,4 27,4 Total 118,9 27,4 146,3 10

12 Analyse af udbygningsmulighederne og den lokale økonomiske virkning heraf. Erfaringer fra andre tilfælde med udbygning. Der er indsamlet informationer med henblik på en beregning af de mulige konsekvenser som en udbygning af Rømø havn kan have for den lokale beskæftigelse knyttet til havnen. I den forbindelse er der søgt informationer dels fra andre danske havne der er involveret i udbygningsaktiviteter dels fra de kategorier af virksomheder som især er involveret i udbygningen. Der er herefter fokuseret især på Esbjerg og Grenå fordi disse havne enten har en lang tradition for aktiviteter på området og dels er involveret i nye aktiviteter. Sigtet hermed har været at vurdere hvor stor en del af udbygningsaktiviteten der bevirker en forøgelse af beskæftigelsen lokalt. Med de planer der ligger for udbygning af Horns rev 2 med en kapacitet på 209 MW, Rødsand 2 med en kapacitet på 207 MW og Anholt med en kapacitet på 400 MW er der fokuseret på den udbygning, der foregår i Grenå, som af Siemens er valgt som udbygningshavn for Anholt. Her har MT Højgaard ansvaret for basisfunderingen og har angivet at af 30-40mand som er afsat til dette og vil arbejde dels i Ålborg og dels i Grenå forventes ca 4-5 at arbejde med Grenå som base. Det svarer til at godt 12% af beskæftigelsen tilgår udbygningshavnen. Det er ligeledes angivet at der til et lokalt oprettet netværk af interesserede virksomheder er tilgået ordrer på 100 mill kr. til en kreds af virksomheder der omfatter mange forskellige kompetencer også af mere serviceorienteret karakter. En del af disse virksomheder, ca. en tredjedel, er dog ikke knyttet til udskibningshavnen, men har base andre steder i landet. Med udgangspunkt i disse oplysninger er der herefter søgt en vurdering af den andel af den forventede beskæftigelse som kan forventes at tilgå lokalt. For at kunne vurdere de afledte virkninger af den forøgede beskæftigelse er der set på de typer af virksomheder som kan have en interesse i at lægge en del af deres aktivitet lokalt. De virksomheder der især kan være interesseret i at lægge aktiviteter lokalt vil ud over Blue Water og SubCPartners som allerede er til stede på Rømø havn være virksomheder der minder om f.eks TP-offshore ApS der bl.a udfører havbundsundersøgelser ved etablering af havmøller og som er til stede i Grenå, KEM offshore, Esbjerg, med en bred vifte af aktiviteter, Esvagt, Semco Maritime, Esbjerg Trosseføring og Jutlandia, alle fire Esbjerg. A2Sea, Fredericia, JB Consult A/S, som også er til stede i Grenå med mere landbaserede støttefunktioner til vindmølleområdet. Med baggrund i undersøgelsen af de virksomheder der især kan tænkes at være lokalt aktive er det vurderet at det er aktiviteter som i NACE nomenklaturen kategoriseret som Sø- og kysttransport af gods, Vejgodstransport, Bugsering, bjærgnings og redningsvæsen, Oplagrings og pakhusvirksomhed og Anden teknisk rådgivning samt Anden hjælpevirksomhed i forbindelse med transport, der er de relevante. Der er 47 virksomheder med mere end 20 ansatte i vindmøllebranchen. Tabel viser de 24 som har mere end 100 ansatte og der er fire arbejdssteder med mere end 1000 ansatte nemlig Siemens i Brande, Vestas i Randers, Vestas Blades i Lem og Vestas Nacelles i Ringkøbing. 11

13 Virksomheder med mere end 100 ansatte med fremstilling af vindmøller eller dele heraf. Vestas Wind Systems A/S Jupiter Composites A/S Siemens Wind Power A/S LM Wind Power A/S Vestas Blades A/S Vestas Control Systems A/S Vestas Blades A/S A2Sea A/S SSP Technology A/S LM Wind Power A/S LM Wind Power A/S Vestas Nacelles A/S Siemens Wind Power A/S Vestas Blades A/S Vestas Offshore A/S Vestas Control Systems A/S Vestas Towers A/S Vestas Blades A/S Vestas Nacelles A/S Vestas Control Systems A/S Marsh Wind Technology ApS Siemens Wind Power A/S Vestas Spare Parts & Repair A/S AH Industries A/S Kilde KOB Randers 4793 Bogø By 7330 Brande 6000 Kolding 6940 Lem 6940 Lem 6940 Lem 7000 Fredericia 5771 Stenstrup 6640 Lunderskov 6500 Vojens 6950 Ringkøbing 9220 Aalborg 6940 Lem 8940 Randers 8450 Hammel 8940 Randers 6940 Lem 6950 Ringkøbing 8450 Hammel 7400 Herning 7442 Engesvang 8940 Randers 6091 Bjert På den baggrund er der foretaget en beregning af et eksempel hvor man går ud fra at der sker en udbygning i Nordsøen, enten i den danske del eller i den nærmeste del af den tyske del og hvor Rømø får en rolle som udskibningshavn for den del af aktiviteten svarende til den rolle som Grenå har i forhold til Anholt. De hidtidige projekter i den tyske del ligger ret langt mod vest, men der har været planer for et anlæg ca 34 km fra Sild, hvor Rømø også kunne være en mulig udskibningshavn. Det er klart at der er en del flere virksomheder i Grenå, som kan levere de delydelser, som efterspørges, end der som udgangspunkt vil være i Havneby på Rømø. Det betyder at man må anse det for sandsynligt at den andele af beskæftigelsen der vil tilfalde Rømø vil være mindre. På den anden side er Grenå også som udgangspunkt en havn der er relativt ny på dette område og det afgørende er hvilken tid man ser det over. Jo længere tid der kontinuerligt er aktivitet med udbygning jo mere af aktiviteten vil det naturligvis anses for hensigtsmæssigt at placere lokalt. Beregning for Rømø havn foretages for det antal arbejdspladser som lægges lokalt. Hvor meget dette vil give sig udslag i lokal bosætning afhænger selvsagt af om arbejdspladserne anses for at være stabile over en længere periode hvor der måske skiftes fokus fra udbygning til vedligeholdelsesaktiviteter. Baseret på en undersøgelse fra tønder kommune af Rømøs befolkningsmæssige og erhvervsmæssige udvikling ligger der også udfordringer i at sikre at arbejdspladserne giver yderligere bosætning. Dette spørgsmål er der ikke foretaget nogen vurdering af her idet det løbende 12

14 behandles i den lokale planlægning. De beregninger der her foretages søger kun at vurdere den forventelige forøgelse af lokal beskæftigelse og den afsmitning dette kan give i landsdelen i form af indirekte og inducerede virkninger på beskæftigelse indkomst med videre. Der er ud over forventninger om at kunne levere ydelser til off shore vindsektoren også en forventning om at man med en udbygning af havnen kan yde service til Krydstogtskibe, der dels kan besøge øen for at nyde Vadehavsmiljøet og dels anvende havnen som basis for udflugter ind i land til f.eks. Ribe og Legoland. Med udgangspunkt i lignende beregninger der er foretaget for andre danske havne der modtager besøg af krydstogtskibe er der foretaget en beregning af den forventede aktivitet som krydstogtskibe kan giveanledning til i en udviklingsfase. Krydstogtskibe på danske havne efter havn, enhed og tid Anløb af krydstogtskibe HAVNE I ALT Københavns Havn Rønne Havn Aarhus Havn Øvrige havne Gennemgående passagerer, 1000 HAVNE I ALT Københavns Havn Rønne Havn Aarhus Havn Øvrige havne

15 Rømø med havneudvidelse Havn Semibred Drift Havnerelateret Husholdningers Aktivitet Forbrug Total Beskæftigelse, Antal Personer Direkte beskæftigelse Indirekte Inducerede Total beskæftigelse Indkomstskabelse (Bruttoværditilvækst) Mill. Kr Direkte indkomst 50,3 50,3 Indirekte 19,0 19,0 Induceret 24,3 24,3 Total 69,3 24,3 93,7 Skatter, Mill. Kr Direkte 15,3 15,3 Indirekte (Indirekte+ Indkomst-) 5,7 5,7 Inducerede (Indirekte+Indkomst-) 7,7 7,7 Total 21,0 7,7 28,8 Produktionsværdi, Mill. Kr Direkte 178,3 178,3 Indirekte 47,3 47,3 Inducerede 48,0 48,0 Total 225,6 48,0 273,6 14

16 Appendix 1 Det metodemæssige grundlag for beregningen af regionaløkonomiske virkninger. Beregningerne tager udgangspunkt i den afgrænsning af direkte havnerelaterede aktivitet, som de enkelte havne har foretaget. Ud fra havnens afgrænsning af de relevante direkte aktiviteter foretages der således en tilordning af aktiviteterne efter tilgængelig dansk branchenomenklatur, f.eks. DB03, som konverteres til nationalregnskabets særlige 130 sektorinddeling, som er en modifikation af DB93 branchenomenklaturen. For så vidt der ikke foreligger tal for produktionsværdi, men alene beskæftigelsestal for den direkte aktivitet, opgøres denne på basis af produktionsværdi per beskæftiget iflg. nationalregnskabet efter denne inddeling. De indirekte virkninger af aktiviteten på havnen beregnes ved hjælp af en input output model bygget over en regionaliseret input output tabel. Hvilken region foretager vi beregningerne for Hvad er de karakteristiske kendetegn for regionen Regionalpolitiske problemstillinger Undervejs i projektet blev den administrative inddeling ændret således at statistikken for amterne, som var et naturligt udgangspunkt for information om de regionaløkonomiske forhold blev fjernet fra Danmarks Statistiks datamateriale. Statistikken for kommuner er derfor anvendt i kombination med statistik på postnumre. Da det regionale niveau ikke giver særlig god mening for en regional analyse af en havn hvis opland rækker relativt langt ud i den omgivende økonomiske zone og da Rømø befinder sig så at sige på grænsen mellem to i regionaløkonomiske henseende ret heterogene regioner, nemlig Region Syddanmark og Region Midtjylland, der begge er kendetegnet af at indeholde såvel områder med tæt erhvervsmæssig aktivitet og områder med meget spredt og ujævn erhvervsmæssig udvikling, er det valgt at foretage en beregning for en region, som omfatter dele af disse to regioner svarende til 4 af de tidligere amter i området omkring havnen. Det blev i første omgang valgt at bruge statistikker for amterne som statistisk grundlag for opgørelsen af de regionale virkninger i denne analyse. Der kan dog foretages en analyse af regionaløkonomiske virkninger på andre niveauer, f.eks. på kommunalt, på regioner efter den nye administrative inddeling og på nationalt niveau. Valget af amter som regionalt niveau skete ud fra en vurdering af den regionale synsvinkel som havnene typisk indgår i og ud fra tilgængeligheden af relevante regionale data. Der foreligger således et regionalt nationalregnskab som har været retningsgivende for de regionale beregninger. Dette regnskab var tilgængeligt ned til amtsligt niveau, men ikke på et mere detaljeret niveau. Input output tabellen for det nationale niveau er aggregeret op, således at tal for regional beskæftigelse og bruttoværditilvækst har kunnet anvendes til afgrænsning af den regionale input- outputtabel. 15

17 Beregningen af de regionale input output koefficienter er baseret på samme metode som anvendes af Madsen og Stouge ved regionalisering af det tidligere AKF s regionaløkonomiske model EMIL. Metoden indebærer, at de tekniske koefficienter for indenlandske leverancer til øvrige erhverv og til endelig anvendelse opdeles i en regional koefficient og en koefficient for leverancer fra andre indenlandske regioner. Beregningen af den regionale koefficient baseres bl.a. på såkaldte lokaliseringskoefficienter, der viser et regionalt erhvervs andel af den samlede produktion sammenlignet med samme erhvervs andel på nationalt plan. Lokaliseringskoefficienterne svarer stort set til den sammenligning der ses af figur A1 nedenfor. I figur A1 er beskæftigelsesandelene på regionalt plan sammenlignet med beskæftigelsesandelene på nationalt plan for Ved beregningen af lokaliseringskoefficienterne er det ikke beskæftigelsesandele, men produktionsværdiandele som sammenlignes, men ellers er sammenligningen tilsvarende. 12 Beskæftigelsesandele for erhverv PVN% PVR% 16

18 Tabel A1. Lokaliseringskvotienter Landsdel Sydjylland Erhverv Lokaliseringskoefficient 0109 Landbrug, gartneri og skovbrug 1, Fiskeri 1, Råstofudvinding 2, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 1, Tekstil- og læderindustri 1, Træ-, papir- og grafisk industri 0, Kemisk industri og plastindustri 0, Sten-, ler- og glasindustri 1, Jern- og metalindustri 1, Møbelindustri og anden industri 1, Energi- og vandforsyning 1, Bygge og anlæg 0, Autohandel, service og tankstationer 1, Engroshandel undtagen med biler 1, Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 0, Hoteller og restauranter 0, Transport 1, Post og tele 0, Finansiering og forsikring 0, Udlejning og ejendomsformidling 0, Forretningsservice 0, Offentlig administration 0, Undervisning 0, Sundhedsvæsen 0, Sociale institutioner 0, Foreninger, kultur og renovation 0,75 17

19 Andel af beskæftigede, pct. 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Beskæftigelsesandele på erhverv 2009 Hele landet Landsdel Sydjylland Kilde DST.dk Statistikbanken Fig 1A 18

20 Andel af beskæftigede, pct. 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Beskæftigelsesandele på erhverv 2009 Hele landet Landsdel Nordsjælland Kilde DST.dk Statistikbanken Fig 1B Ud over lokaliseringskoefficienterne anvendes såkaldte krydsindustrikoefficienter1, der for leverancer fra én sektor til en anden sammenligner den leverende sektors position i regionaløkonomien med den modtagende sektors position. Hvis den leverende sektor er relativt lille i regionen, mens den aftagende sektor er relativt stor, må en større del af leverancerne komme fra andre regioner eller fra udlandet. Input outputkoefficienterne justeres i overensstemmelse hermed. For Landsdel Sydjylland gælder som det fremgår af figur 1A at de primære og en del af sekundære varefremstillende sektorer typisk er velrepræsenterede, mens private servicesektorer er mindre velrepræsenterede. Dette får konsekvenser for den detaljerede leverancestruktur i modellen. For beregningerne betyder det at i det omfang der efterspørges varer fra private serviceerhverv leveres de i højere grad fra andre regioner end leverancer fra de varefremstillende erhverv, som er velrepræsenterede i regionen. 1 Lokaliseringskvotienter beregnes ved LQ = (PVRi/PVR)/(PVN i/pvn), mens krydsindustri koefficienter er CIQ = (PVR i/pvn i)/(pvr j/pvn j), hvor i er leverende sektor, j er modtagende sektor. PVR i er regional produktionsværdi i sektor i, mens PVR er samlede produktionsværd på regionalt niveau. Tilsvarende er PVN i er produktionsværdien i sektoren på nationalt niveau, mens PVN er den samlede produktionsværdi på nationalt plan. 19

21 Modelteknisk er dernæst de primære erhverv, landbrug, skovbrug, mv., fiskeri og råstofudvinding som udgangspunkt eksogeniseret, således at produktionen er udefra bestemt i disse tre sektorer, - med henvisning til at disse sektorer er stærkt regulerede og derfor ikke kan ventes at udvide produktionen, når efterspørgslen stiger. Denne korrektion foretages ofte for at undgå at der forekommer urealistiske effekter i de primære erhverv på kort sigt. Jf. Petersan for en beregning af regionaløkonomiske virkninger af et landbrugsindustrielt projekt i Nebraska. Som omtalt i hovedteksten kan man bryde denne forudsætning og foretage beregninger, hvor de primære erhverv er efterspørgselsdrevne, for så vidt det er relevant.(se hovedteksten). Efter at have justeret inputkoefficienter for regionalt input under anvendelse af lokaliserings- koefficienter og krydsindustri-koefficienter for at tage hensyn til at den regionale effekt af ekstra efterspørgsel er svagere på grund af lækage af efterspørgsel til andre regioner og udlandet fremkommer input koefficienter for regionalt input. Efter traditionel metode beregnes den regionale Leontief inverse matrice. Multipliceres denne med aktiviteten i havnene fordelt på relevant specificerede sektorer får man havnenes virkning på produktionsværdien fordelt på erhvervssektorer. Herefter kan virkningen på udvalgte målvariable beregnes ved at multiplicere koefficienter for disse input i hvert erhverv med ændringen i produktionsværdien.2 2 Teknisk set hvis b betegner den direkte effekt på produktionen i j erhverv og L er den regionale Leontief matrice, L = ((I-a R) -1, kan den direkte og indirekte virkning af denne aktivitet beregnes for erhverv i ved: X L b i j ij j eller i matrix notation og for alle j erhverv: 1 X ( I ar ) b hvor X er direkte og indirekte effekt på produktionsværdien i j erhverv, I er enhedsmatricen, a R er matricen af regionale inputkoefficienter. Effekten på målvariable kan derefter beregnes vha. inputkoefficienter for de relevante målvariable. F.eks kan virkningen på inkomst beregnes ved: Y y ij X j i j. Hvor Y er samlet indkomstvirkning, i er typen af indkomst, j er erhvervssektoren og X er ovenfor beregnede produktionsværdi i j erhverv. Ved beregning af den samlede effekt incl. inducerede effekt byttes L ud med L, hvor L betegner den udvidede regionale Leontief matrice som omtalt i teksten. 20

22 Hvis den regionale Leontief matrice udvides med en række for indkomst anvendt lokalt og en søjle med inputkoefficienter for regionalt forbrug af regionale produkter kan man ved hjælp af denne udvidede regionale leontief matrice, L, beregne den totale effekt af havnenes aktivitet incl. den inducerede effekt. Den inducerede effekt fremkommer da i sig selv som forskellen mellem foregående beregning og sidstnævnte beregning. Den totale spredningseffekt svarer til den simple keynesianske multiplikator, som i sin enkleste form på nationalt niveau er 1/(1-c), hvor c er marginal forbrugstilbøjelighed. I en regional sammenhæng kan det være relevant at udvide den til 1/(1-abc) hvor a er marginal forbrugstilbøjelighed, b er den andel af forbruget, som anvendes lokalt og c er den andel af virksomhedernes indkøb der retter sig mod lokal produktion. Det er i hovedsagen disse tre forhold som afgør hvor stor spredningseffekten af lokal aktivitet er. Når tal for de havnerelaterede aktiviteter er tilgængelige beregnes der tal for det træk på øvrige produktionssektorer som man kan forvente i regionen, den indirekte aktivitetsvirkning. Denne virkning omfatter som ovenfor omtalt dels den aktivitet der skabes på selve havnen ved leverancer til de virksomheder der efterfølgende leverer ud af havnen, dels ved aktivitet i den lokale og regionale økonomi, hvor leverandører og underleverandører involveres. Der er taget hensyn til at ikke alt kan leveres fra regionen. Jo mindre den region man regner på er, jo mere vil typisk være leveret udefra og derfor ikke komme regionen til gavn. Det afhænger dog af regionens erhvervsstruktur om den kan levere indenfor de erhverv der typisk er i leverandører til havnene. Dette er der taget hensyn til ved beregningen. Der er også som udgangspunkt lagt begrænsninger ind, så man ikke for de industrielle fremstillingsvirksomheder beregner ændringer i leverancer fra primære erhverv, som styres af andre forhold end efterspørgslen, f.eks. landbrug fiskeri og off shore. For disse erhverv gælder at de enten er underlagt ressourcemæssige begrænsninger (Off shore og fiskeri, skovbrug) og/eller er underlagt politisk regulering, f.eks. kvoter der gør at produktionen ikke umiddelbart kan udvides som følge af inputkrav fra andre erhverv. Øgede krav fra forarbejdningsvirksomheder vil måske nok resultere i leverancer til havnens virksomheder men til gengæld vil leverancerne til andre virksomheder falde tilsvarende. For de øvrige erhverv gælder at det der beregnes er den potentielle stigning i aktiviteten som havnens aktiviteter kan give anledning til. Det afhænger naturligvis af den lokale konkurrencedygtighed om man får ordrerne lokalt. Ligeledes forudsættes det også ofte i forbindelse med denne type beregninger at priserne holder sig nogenlunde i ro, så substitution ikke er af væsentlig betydning. Det er dog muligt at foretage beregninger hvor den aktivitet som skabes i de primære erhverv er inddraget. Det kan være relevant hvis man ønsker at beregne en havns samlede virkning i regionen idet havnen over tid kan have været forudsætningen for fremvæksten af de øvrige erhverv eller fremvæksten af de særlige produktionsformer der gælder for de primære erhverv i regionen. Et godt eksempel på dette er sukkerroeproduktionsformen på Lolland, som er vokset frem i relation til de havnebaserede forarbejdningsvirksomheder der er i regionen. 21

23 Det er væsentligt at skelne mellem en vurdering af en havns samlede virkning på aktiviteten i regionen og en vurdering af virkningen af en ændring af aktiviteten på havnen. Såfremt det sidste er i fokus bør man ikke tage udgangspunkt i beregninger der medinddrager virkninger i de primære erhverv. Det ville være at overfortolke sammenhængene idet det f.eks. ville være urealistisk at forestille sig at ændringer i en havns aktivitet ville slå igennem i offshore aktiviteterne. Derimod kan man sagtens forestille sig at tilstedeværelsen af en række følgeindustrier i en region over tid har udviklet sig i tilknytning til og dermed er betinget af havnens aktivitet (ligesom havnens aktivitet kan siges at være betinget af disse erhvervs tilstedeværelse i et gensidigt afhængighedsforhold). Ud over de indirekte virkninger af havnens aktivitet beregnes såkaldte inducerede virkninger. Disse virkninger er udskilt i en søjle for sig selv i tabellen nedenfor. Ved beregningen af disse virkninger forudsættes en del af den indkomst som skabes ved den direkte og indirekte aktivitet anvendt til forbrug. Når denne forbrugsefterspørgsel retter sig mod lokalt producerede konsumentvarer skabes yderligere aktivitet som igen bevirker at der skabes indkomst, som så anvendes til forbrug etc. Resultatet af denne proces kan beregnes og er her anført under inducerede virkninger for de fire målvariable. 22

24 Kilder Danmarks Statistik (2001) Input outputtabeller Elektronisk version Danmarks Statistik (2008) Turismen Regionalt, nationalt og internationalt. Danmarks Statistik. Statistikbanken. Indenrigs og Sundhedsministeriet.(2007) Kommunale nøgletal. Elektronisk. Loomis, John B. & Richard G. Walsh,(1997) Recreation Economic Decisions, Comparing Benefits and Costs, Second Edition 1997, Venture Publishing Madsen B. og P.A. Stouge T (1996) Rapport om EMIL modellen. AKF forlaget. Maritime Danmark, netbaseret. 10. okt. 2011: MT Højgaard rykker ind på Grenaa havn. McCann, Philip, Urban and Regional Economics (2005), Chapter 4, Regional Specialization, Trade, and Multiplier Analysis, Oxford University Press, 2001, latest edition 2005 Parish Q. and R. E. Howitt (2000) The Multi-Output and Multi-Input Symmetric Positive Equilibrium Problem. Proceedings from 65th EAAE Seminar 29-31March Bonn. Petersan, D N. (2002) Estimated Economic effects for The Nordic Biofuels Ethanol Plant in Ravenna, Nebraska. June Nebraska Power District, Columbus Nebraska. Rambøll og Rømø havn.(2008) Udviklingsplan for Rømø havn. September Tønder kommune (2009) Notat om Rømø. Planlægning for udvikling på Rømø. December Visitvestjylland.dk. Analyse af turisme og detailhandel i 6 vestjyske mål2 kommuner Zhang Jie og C. R. Rassing. (2000) Tourism Impact Studies. AKF. 23