Data og chance. Foreløbig lærervejledning til Kontext+ 2B. Kontextplus Lærervejledning 2B
|
|
- Inger Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kontextplus Lærervejledning 2B Foreløbig lærervejledning til Kontext+ 2B Data og chance Forfattere: Helle Nicola Jensen, Bent Lindhardt og Marie Teglhus Møller Ekstern redaktør: Bent Lindhardt Forlagsredaktion: Susanne Schulian 2016 Alinea, København - et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, Egmont 1. udgave, 1. oplag
2 Kontextplus Lærervejledning 2B Data og chance Fælles Mål Eleven kan gennemføre statistiske undersøgelser med enkle data Eleven har viden om enkle metoder til at indsamle, ordne og beskrive enkle data Eleven kan udtrykke intuitive chancestørrelser i hverdagssituationer og enkle spil Eleven har viden om chancebegrebet Data Vi arbejder i dette kapitel mere systematisk med diagrammer, tabeller og kurver. Det foregår med udgangspunkt i emnet hvaler, som vi erfaringsmæssigt oplever fanger mange elever. Vi har tilstræbt, at de valgte data er så troværdige som muligt, men ind imellem har vi dog måtte justere tallene, så opgaverne ikke blev for svære. Der er lagt vægt på, at der præsenteres forskellige typer af tabeller og diagrammer - samt opgaver som omhandler overgange fra tabel til diagram og omvendt. Diagrammerne omtales som søjlediagrammer som en fællesbetegnelse for markering af et antal inden for en kategori. Man vil kunne se betegnelsen pindediagrammer nogle steder, men da der i vores visuelle verden i dag sjældent udformes pinde, men snarere søjler, har vi valgt denne betegnelse. Vær opmærksom på, at førsteaksen her er en kategoriakse (som i regnearket) og ikke en tallinje. Man ville kunne bytte rundt på kategorierne, uden det har nogen betydning. Førsteaksen er således her en slags basislinje, så søjlerne står på den samme grund og dermed kan sammenlignes i højden. Andenaksen er derimod en tallinje som i koordinatsystemet. Der indgår både aflæsning af kurver og markering af punkter ud fra tabel, som traditionelt hører til stoffet på senere klassetrin, men da det er en ikke uvæsentlig del af at beskrive data og også en del af elevernes hverdag, tænker vi, at det er passende at begynde tidligt. Opgaverne er typisk aflæsningsopgaver, hvor eleverne skal afkode de enheder, som er valgt på henholdsvis førsteaksen og andenaksen. Vi tænker ikke, at man beskriver koordinatsystemet dybere, men kun tænker i at det svarer til et skema, hvor man har særlige kolonner og rækker, som i koordinatsystemet bliver til punkter.
3 Kontextplus Lærervejledning 2B Hvor stor er chancen? I 2. klasse indgår også stofområdet sandsynlighed - ikke som beregning, men som relativ vurdering af, om der er størst eller mindst sandsynlighed for noget - eller evt. lige stor sandsynlighed. Vi bruger i 2. klasse ordet chance som synonym for sandsynlighed. Det har den fordel, at det er en del af hverdagssproget og dermed nemmere for eleven at tage i sin mund. Problemet med ordet chance er imidlertid, at det kan udlægges som en positiv hændelse modsat ordet risiko, som står for en negativ hændelse. Vi mener dog, at relationerne til hverdagen i den indledende fase er mere passende end behovet for korrekt matematisk sprog. Det kan komme på senere klassetrin. Emnet sandsynlighed opleves traditionelt som svært stof. Her bør dog skelnes mellem beregning af sandsynligheder og så relative vurderinger af sandsynlighed. Måske er sandsynlighed i den sidste sammenhæng et af de mest anvendte matematiske stofområder vi overhovedet beskæftiger os med, idet vi dagligt vurderer chance og risiko: Hvad er chancen for, at vi vinder i dag? Hvad er risikoen for, at jeg bliver syg? Hvad er chancen for, at min lærer roser mig i dag? Gad vide om hun kommer for sent? Mon vi skal have min livret i aften? Disse og mange andre lignende spørgsmål farer gennem hver af elevernes hoveder som de vurderer på og handler efter. De oparbejder derigennem en intuition i dette felt, som er styret efter en række kontekstfyldte parametre i deres hverdag. Det kan fx være: Peter og Henrik er ikke på holdet. De plejer at score vores mål. Det andet hold ligger på førstepladsen og har ikke tabt endnu, men deres træner er blevet syg. Vi har måske en lille chance for at vinde. Tanker som disse må kunne anvendes i den første indsigt i sandsynlighed. Indledende klassesamtale Med udgangspunkt i fotoet på side 2 kan man spørge eleverne om, de har oplevet et sådan lykkehjul. Måske har nogen vundet eller spillet på det? Var det svært? Måske nævner eleverne ordet chance. Hvor stor er chancen egentlig for at vinde en bamse i sådan en tombola? Man kan se på, om der er nogle farver, som har større chance end andre. Bemærk fx, at farven grøn kommer oftere end farven orange. Kig også på tallene - er der lige stor chance eller forskellig chance?
4 Kontextplus Lærervejledning 2B Det sidste tal på lykkehjulet er 60. Se på forskellen mellem hvide og sorte felter - hvad er det for nogle tal - de lige og ulige tal. Hvis man skal spille på et tal, er der så større chance for ulige end lige eller? Hvorfor? Hvis en tager alle tallene fra 1-10, og en anden tager alle tallene fra 51-60, er der så lige stor chance eller forskellig chance? Man kan evt. tegne nogle lykkehjul og spørge, hvad der størst chance for og lige stor chance for - se senere i elevbogen. Man kan fremstille en tabel, som viser noget statistik fra en spillesituation, hvor en har spillet hundrede gange. Lige tal Ulige tal Hvis jeg skulle lave et søjlediagram, som viser dette her, hvordan skulle jeg så lave det?
5 Kontextplus Lærervejledning 2B Værksteder Værksted 1 Undersøg Materialer Arbejdsark 4-6 Beskrivelser og kommentarer Målet med værkstedet er, at eleverne i dette værksted får erfaringer med indsamling af data og ordning af disse. Værkstedet hedder Undersøg, og kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan undersøge. Dog er undersøgelser med ja/nej-svar som regel en for begrænset opgave. På illustration er der vist elever, som undersøger, hvor mange tænder de har tabt. Denne illustration har vi valgt som inspiration, idet eleverne ofte er optaget af dette spørgsmål og vil kunne svare på, hvor mange tænder de har tabt, hvis de bliver spurgt. Der er selvfølgelig meget andet, der kan undersøges. Eleverne kan både være optaget af at lave en undersøgelse, hvor de spørger forskellige mennesker om noget, men der kan også laves en optælling af noget eksisterende. Hvis man endnu ikke har arbejdet med optælling af cykler, er dette værd at overveje, idet der på de fleste skoler findes et større antal cykler. Andre ting kan selvfølgelig være mere relevante at undersøge nærmere på jeres skole. Det kan også være, at eleverne har ideer til, hvad man kan undersøge. Hvis man vælger at undersøge rokketænder/tabte tænder, skal eleverne rundt og spørge fx klassekammeraterne om, hvor mange tænder de har tabt, hvor mange rokketænder de har, og hvad de ellers kan finde på mht. til tænder. Hvis man vælger at undersøge cykler, er der mange ting, man kan undersøge: Hvilke farver har cyklerne? Hvor mange cykler har 0, 1, 2, 3 osv. gear? Hvilket mærke er cyklerne? Hvilken farve har ringklokken? Hvor mange har reflekser foran? Bagpå? På pedalerne? I hjulene? Arbejdsarkene 4-6 anvendes til dataindsamlingen. Øverst skriver gruppen, hvad de har valgt at tælle samt gruppens medlemmer. Eleverne udvælger også, hvilke af arbejdsarkene der er mest velegnede til optælling, afhængig af hvor mange ting de skal tælle. Eleverne kan fremlægge deres undersøgelse for klassen. De kan fortælle om, hvad de har undersøgt, hvordan de har undersøgt det, og hvad de er kommet
6 Kontextplus Lærervejledning 2B frem til. Læreren kan stille eleverne spørgsmål ud fra de søjlediagrammer, de har udfyldt. Dette gælder også, selvom eleverne ikke fremlægger deres arbejde. Det er vigtigt at få dialogen med gruppen af elever, så de forholder sig til det, de har undersøgt, så det ikke bare bliver en ligegyldig undersøgelse uden nogen form for overvejelser omkring observationerne. Det kan eksempelvis være spørgsmål som: Hvad er den største værdi? Den mindste værdi? Er resultatet af undersøgelsen, som I havde forventet? Kunne I have lavet andre undersøgelser inden for emnet? Kunne I tænke jer at lave andre undersøgelser? Hvad ville I undersøge?
7 Kontextplus Lærervejledning 2B Værksted 2 Kast tændstikæsker Materialer Tændstikæske Evt. kuber Arbejdsark 7-10 Beskrivelser og kommentarer Målet med værkstedet er, at eleverne får erfaringer med sandsynligheder og anvender sandsynligheder til retfærdig pointgivning i et spil. I dette værksted skal eleverne først gøre sig nogle erfaringer med, hvordan en tændstikæske lander, når man kaster den, og dernæst skal disse erfaringer medtages, når regler for et spil skal udformes. Eleverne skal først kaste med en tændstikæske ca. 50 gange. Kast æsken ved at lægge den på kanten af bordet, så den rækker lidt ud over kasten, og vip så æsken op i luften med pegefingeren som vist på arbejdsark 8. På arbejdsark 7 skal eleverne registrere, hvordan æsken lander. De tre måder, den kan lande på - på fladen, på svovlet og på toppen - er vist på arket. Disse resultater skal eleverne bruge til at bestemme, hvor mange point hvert kast skal give i et spil. Eleverne skal altså bruge resultaterne til at argumentere for, hvorfor en æske, der lander på fx toppen, skal give fx 10 point. Eleverne skal argumentere med deres undersøgelse. Et argument kunne være, at en æske, der lander på fladen, ikke skal give så mange point, fordi æsken oftest lander på denne måde. Derved inddrages vurderinger af sandsynligheder. Når eleverne er blevet enige om pointene, skal de spille spillet på arbejdsark 8, hvor de ti gange hver kaster med en tændstikæske og får point ud fra, hvordan æsken landede. Øverst på arket noteres det, hvor mange point hver type af kast udløser. Efter spillet skal elever drøfte, om pointene var rimeligt fastsat, eller om spillet har givet anledning til ændringer i pointenes størrelser. Hvis der ændres i pointene, skal eleverne spille endnu en runde med tændstikæsken. Herefter kan eleverne lave samme øvelse med kast med kuber og registrering af, hvordan de lander. Igen er det centrale i værkstedet, at eleverne drøfter deres resultater og med udgangspunkt i disse argumenterer for pointgivningen. Nogle elever vil måske genkende disse spil som spillet Kastegris, hvor der skal kastes med en gris, der kan lande på tre forskellige måder. Hvis man har adgang til dette spil, er det fint at inddrage dette også.
8 Kontextplus Lærervejledning 2B Supplerende værksteder Værksted 3 Skal vi klunse? Materialer Tændstikker Beskrivelser og kommentarer Målet med værkstedet er, at eleverne får erfaringer med sandsynlighed. I dette værksted skal eleverne overveje, hvor stor sandsynlighed der er for et antal tændstikker, når der findes et bestemt antal tændstikker i gruppen af spillere, og jeg selv har så mange i min hånd. Man skal hele tiden have med i sine overvejelser, at der efter hver runde bliver lagt en tændstik fra. Det optimale antal spillere til dette spil er 3 til 5 personer. Alle begynder med at have tre tændstikker til rådighed. Hver elev vælger det antal tændstikker, som han vil gemme i hånden i første runde. Det kan være alt fra nul til tre tændstikker. Antallet af valgte tændstikker gemmes i hånden, og hånden holdes frem mod de andre spillere, som også har valgt et antal tændstikker, som de gemmer i deres hånd. På skift gætter eleverne, hvor mange tændstikker de tror, der er i alt i de fremviste hænder. Der må ikke gættes på det samme antal tændstikker af to eller flere spillere. Når alle har gættet, åbnes hænderne, og det samlede antal tændstikker tælles. Vinderen af runden er den, der gætter det rigtige antal af tændstikker eller kommer tættest på. Denne spiller må fjerne en tændstik. Den spiller, der først kommer af med alle sine tændstikker, har vundet spillet. Derefter kan man vælge at spille om andenpladsen, tredjepladsen osv. Eleverne kan efterhånden vælge at begynde med flere end tre tændstikker. Når eleverne har klunset et tilpas antal gange, kan man lære dem spillet Tænkeboks, som også spilles i grupper. Man skal helst være mindst tre elever. I Tænkeboks indgår også vurderinger af sandsynligheder, men i lidt mere avanceret form. Tænkeboks er beskrevet som en selvstændig aktivitet på
9 Kontextplus Lærervejledning 2B Værksted 4 Spil Cykelløbet Materialer Terninger Arbejdsark Beskrivelser og kommentarer Målet med dette værksted er, at eleverne bliver i stand til at vurdere, om et spil er retfærdigt eller ej. Hvad er retfærdigt og uretfærdigt? - ikke blot i dette spil, men også i spil, som de i fremtiden skal spille. Hvor stor er chancen for at vinde et spil som Cykelløbet? I værkstedet skal eleverne spille Cykelløbet. Det optimale er tre spillere om en plade, idet spillerne således hver har en bane. Men der kan også spilles i hold á to eller flere spillere, hvor hvert hold så har en bane. Man kan også godt være to om et spil. Der vil i så fald være en bane i overskud. Til spillet skal arbejdsark 11 anvendes. Hver spiller skal have en spillebrik, som stilles ved start. Inden cykelløbet går i gang, trækkes der lod om, hvilken bane de forskellige spillere kører på. Der slås på skift med en terning. Det antal øjne, terningen viser, rykkes frem på pladen. Det felt, man lander på, kan enten være blankt eller der kan stå + eller efterfulgt af et tal. Hvis feltet, man lander på, har plus som fortegn, rykkes det antal felter frem. Hvis fortegnet er minus, rykkes det antal felter tilbage. Det gælder om at være den, der først kører seks runder på cykelbanen. Når eleverne har spillet det første spil, tales der indbyrdes eller med læreren om de forskellige baner. Hvilken bane er bedst og hvorfor? Er nogle baner langsommere end andre og hvorfor? Hvilken bane er længst? Hvilken bane har flest felter? Hvordan er fordelingen af plus og minus? Bed eleverne om at spille med en firesidet terning. Er banen mere retfærdig nu? Man bør spørge eleverne om, hvordan man bedst vurderer banerne ift. hinanden. Led evt. eleverne ind på, at man kan tælle antallet af plusfelter og antallet af minusfelter og undersøge, hvor mange hop man tager i hver retning på de forskellige baner. Lad eleverne lave nye baner på arbejdsark 12, hvor de selv udfylder felterne med plus og minus. Lad dem både prøve at lave baner, der er lige retfærdige, og baner der er uretfærdige. Hvis man forsøger at lave baner, der er lige retfærdige, kan det være en god regel, at man ikke selv skal spille på den bane, man laver. Det kan forebygge eventuelt snyd. Siden hen kan grupperne bytte baner, så eleverne prøver at spille forskellige cykelløb.
10 Kontextplus Lærervejledning 2B Hvilken hval er den største? Elevbogen side 4-13 samt arbejdsark Læringsmål Eleven kan lave en systematisk optælling ved en statistisk undersøgelse løse en problemstilling gennem en statistisk undersøgelse finde relevante data ud fra tekst og præsentere dem grafisk aflæse forskellige diagrammer og enkle grafer Historie om Familien Tal Talby havde fået et nyt museum. Det hed Hvalcentret. Her kunne man se alt muligt om hvalernes liv lige fra de mindste marsvin til de største blåhvaler. Det var Moster Million, der havde fået ideen til et hvalmuseum i Talby. Hun ville nemlig gøre noget for sin elskede fødeby, så der kunne komme flere turister til byen. Hele Familien Tal var med, da Hvalcentret blev åbnet for publikum. En rigtig prinsesse klippede en blå silkesnor over med en gylden saks, og der blev holdt taler, spillet musik og råbt hurra. Det var en sjov dag, men museet var endnu sjovere, og talbørnene gik tit derhen for at se på udstillingerne. Sådan var det også den dag, da Nysgerrige Ni og Friske Fem havde fået en opgave i skolen. De skulle fortælle deres klasse om hvaler, og nu stod de i Hvalcentret for at få noget at vide, men det var ikke let at få styr på al den viden. Der var fyldt med billeder af store og små hvaler. Under loftet hang et kæmpe dyr på størrelse med et lokomotiv. Den er udstoppet, sagde Friske Fem. Det er kun skindet, der er fra en rigtig hval. Hm, sagde Nysgerrige Ni. Det ved jeg godt. Moster million har en udstoppet guldfisk på sit badeværelse. Den hedder Gulli. Det var hendes kæledyr, men en nat sprang den ud af akvariet og døde. De to talbørn gik lidt rundt og kiggede på udstillingen. Rundt omkring var der skilte og plakater med alle mulige oplysninger om hvaler. Der var også computere, hvor man kunne se billeder og læse om hvalernes liv. Nysgerrige Ni og Friske Fem blev enige om at skrive nogle af oplysningerne ned på papir. Heldigvis var Nysgerrige Ni rigtig god til at læse og skrive. Se her, sagde hun og pegede på en væg, hvor der hang en masse skilte og billeder. Her kan vi se, hvor store de forskellige hvaler kan blive. En blåhval kan blive 25 meter lang og veje 125 tons.
11 Kontextplus Lærervejledning 2B Find blåhvalen i skemaet på side 4. Hvor længe kan blåhvalen være nede i vandet uden at trække vejret? Friske Fem vidste, at 1 tons var det samme som 1000 kilo, og at 1 kilo f.eks. kunne være en almindelig pose mel eller sukker. Der skulle altså poser mel til at veje det samme som en blåhval. På et af skiltene kunne man se hvalernes længde. Den mindste var en grindehval, og den var kun 5 meter lang. Vi kunne lave sådan et skilt til klassen, sagde Nysgerrige Ni. På den måde er det nemt at se forskellen på hvalernes størrelse. Det er smart. Nysgerrige Ni læste højt for Friske Fem om spækhuggeren: 6 til 10 meter lang tandhval, stod der. Spækhuggeren lever i flokke, der overfalder andre hvaler, større fisk og sæler. Det lyder som en rigtig rovfisk, sagde Nysgerrige Ni. Hvaler er ikke fisk, sagde Friske Fem. Hvaler er pattedyr. De føder levende unger. Og de kan ikke trække vejret under vandet, sådan som fisk kan. Hvalerne skal op og have luft i lungerne engang imellem. Ah, ha, sagde Nysgerrige Ni. Det må være det, der hedder dykketid. Altså hvor lang tid en hval kan være under vandet, før den skal op. Det har jeg lige set i et søjlediagram. Friske Fem var ikke helt klar over, hvad Nysgerrige Ni mente med søjlediagram. Hvad er et søjlediagram? Hvad bruger man et søjlediagram til? Jo, forklarede Nysgerrige Ni. Et søjlediagram er en slags billede, hvor man kan se forskellige oplysninger. Det forstår jeg ikke, sagde Friske Fem. Jo, du gør da, kom det overrasket fra Nysgerrige Ni. Det er ikke spor svært. En søjle er ligesom en tyk streg, og ude til venstre på tegningen er der nogle tal. Det kan f.eks. være nogle tal, der viser, hvor mange år de forskellige hvaler er om at blive voksne. Det forstår jeg ikke, sagde Friske Fem. Jo, du gør altså, sagde Nysgerrige Ni. Hver hval har sin egen søjle i diagrammet. Hvis det tager fem år, så går søjlen op til femtallet. Hvis det tager ni år, så går søjlen op til nitallet. Hvorfor kan man ikke bare skrive, hvor lang tid det tager? spurgte Friske Fem. Det lyder indviklet. Nej, det er smart, sagde Nysgerrige Ni. Og det er meget fin matematik. Kom her, så skal jeg vise dig et søjlediagram. Man kan simpelthen ikke være et ordentligt talbarn uden at vide den slags. Ok, sagde Friske Fem og fulgte efter sin søster.
12 Kontextplus Lærervejledning 2B Oplæg til samtale efter oplæsningen Hvorfor tror I, at Nysgerrige Ni mener, at et søjlediagram er smart? Hvad kan det bruges til? Hvor har I set søjlediagrammer? Hvis vi skulle lave et søjlediagram i klassen, hvad kunne diagrammet så handle om?
13 Kontextplus Lærervejledning 2B Faglige og metodiske kommentarer I dette afsnit arbejder vi med indledende statistik. Eleverne skal lære nogle få diagramtyper at kende, og de skal vide, hvordan de kan bruges, og i hvilke sammenhænge de kan være nyttige. Vi fokuserer på søjlediagrammet, som kan være en fordel at bruge, når større mængder af data skal sammenlignes. Derudover introducerer vi en simpel linjekurve, som er anvendelig, når man vil undersøge en udvikling over tid. Eleverne skal desuden få erfaringer med at orientere sig i forskellige tabeller. Vi tager udgangspunkt i data om hvaler, som mange elever har en naturlig interesse for. For at give eleverne flere erfaringer med søjlediagrammer, og hvordan og hvornår disse med fordel kan bruges, kan man i fællesskab lave en lille undersøgelse i klassen. Man kan sige til eleverne: Forestil jer, at I vil undersøge, i hvilken måned (eller på hvilken årstid) der er flest, der har fødselsdag. Hvordan vil I gøre? Hvad nu, hvis I gerne vil vide, hvor mange der har fødselsdag hver måned? Led eleverne ind på, at et søjlediagram kan give overblik fremfor bare at have data noteret på et papir. Prøv gerne at lave undersøgelsen i fællesskab i klassen ved almindelig håndsoprækning, og saml elevernes data i søjler, fx en søjle pr. årstid. På den måde kan eleverne få en oplevelse af, at data nemmere kan overskues og ikke mindst sammenlignes. Opgaver og arbejdsark Opgave 1-2 samt arbejdsark Med udgangspunkt i data på side 4 udfylder eleverne skemaet i opgave 1 og tegner søjlerne i opgave 2, hvor det skal registreres, hvornår hvalerne betragtes som fuldvoksne. På arbejdsark 13 og 14 skal eleverne ligeledes tegne søjlediagrammer med hvalers længde og vægt. Ved begge søjlediagrammer vil blåhvalen markant skille sig ud. Især når søjler for vægt skal tegnes, er søjlen for blåhvalen markant højere. Tal gerne med eleverne om, at det her er tydeligt, hvordan søjlediagrammet kan give et andet og mere helstøbt billede af data, end man umiddelbart får fra data opstillet i et skema. Derudover skal eleverne notere største- og mindsteværdi samt variationsbredde, når de skal svare på, hvilken hval der vejer mest, og hvilken hval der vejer mindst, samt hvad forskellen er i vægt på den tungeste og den letteste vægt. De skal ikke kende fagordene, men bare gøre sig erfaringerne. Opgave 3-4 I opgave 3 og 4 skal data bruges til at tegne søjlediagrammet for dykketid og for tiden, hvalerne er drægtige. Vær opmærksom på, at det ikke er alle elever, der kender ordet drægtig. Igen er søjlediagrammet i især opgave 3 et godt
14 Kontextplus Lærervejledning 2B eksempel på, hvordan sådan et diagram er anvendeligt, når data skal sammenlignes, idet det tydeligt ses, at kaskelothvalen skiller sig ud, hvad angår dykketid. Hvis man ønsker at inddrage regneark i arbejdet med statistik i 2. klasse, har vi til disse opgaver, hvor der skal tegnes diagrammer, lavet et oplæg til brug af Excel. Det er at finde på Opgave 5-6 I opgave 5 kan eleverne forestille sig, at de er på hvalkiggertur. Hver hval her sin egen farve, og én helt farvet hval i registreringsskemaet er det samme som, at ti hvaler er blevet observeret. En hval, der er farvet gul, illustrerer altså, at der er observeret ti grindehvaler på turen. Eleverne skal tænke sig ud på den mest fantastiske tur på havet, hvor de har set seks forskellige hvaler i et større antal. Antallet af hvaler er blevet registreret ved hjælp af farvede hvaler som vist i opgaven. Elevernes opgave er at finde ud af, hvor mange hvaler de har set på turen. I opgave 6 er opgaven vendt om således, at eleverne skal forestille sig, at de har set eksempelvis 100 grindehvaler. Hvis 100 grindehvaler skal registreres ved hjælp af farvede hvaler, hvor mange af de hvide hvaler skal så farves gule? Eleverne farver de hvide hvaler, så det passer med antal og farvekoder. Opgave 7-9 samt arbejdsark 16 I historien om Familien Tal hørte vi om åbningen af det nye hvalcenter i Talby. På side 8 skal eleverne forestille sig, at Hvalcentret har talt, hvor mange der besøger Hvalcentret i løbet af en uge. De besøgende er kategoriseret i tre grupper: børn, unge og voksne. Eleverne skal i opgave 7 ved hjælp af aflæsning i diagrammet bestemme, hvor mange besøgende der var fra de tre grupper på en uge. Der er tale om en ren aflæsningsopgave, hvor udfordringen er at afkode diagrammet og at skelne de forskellige søjler fra hinanden. I opgave 8 og 9 skal data fra side 8 anvendes, idet eleverne i opgave 8 skal tælle sammen, hvor mange besøgende der var på Hvalcentret hver dag, og i opgave 9 hvor mange besøgende inden for hver gruppe der var der på en uge. Der skal i opgaven primært fokuseres på afbildningen i et søjlediagram, og i mindre grad på additionen, så eleverne bør tilbydes en lommeregner som hjælpemiddel. På arbejdsark 16 kan eleverne arbejde videre med søjlediagrammer, der viser antallet af besøgende i Hvalcentret under en ferie. For både diagrammet i elevbogen og diagrammet på arbejdsarket gælder det, at eleverne gerne må forsøge at fortolke diagrammerne. Hvorfor er der få voksne besøgende i hverdagene og mange voksne besøgende i weekenden? En
15 Kontextplus Lærervejledning 2B forklaring kunne være, at der i hverdagen kommer mange skoleklasser, hvor antallet af børn og unge langt overstiger antallet af voksne, mens der i weekenden kommer flere familier og dermed altså også flere voksne. Det samme gælder for diagrammet på arbejdsark 16, hvor besøgstallene for en ferie er vist. Opgave samt arbejdsark 17 På side 10 introduceres en ny diagramtype: linjekurver - eller bare kurver, om man vil. Eleverne skal aflæse de to kurver, der viser en nyfødt blåhvals vækst i længde og vægt de første ti dage af dens liv. Man bør drøfte denne diagramtype, inden eleverne skal arbejde med dem. Tal med eleverne om, hvad diagrammerne viser, og hvordan man aflæser. Hvor lang er en blåhval, når den bliver født? Hvor aflæses dette på kurven? Hvor lang er den efter en uge? Hvor mange centimeter vokser den hver dag? Tror I den bliver ved med at vokse på den måde? Spørgsmålene kan blive meget avancerede, men nogle elever vil blive fanget af dette: Hvis blåhvalen bliver ved med at vokse så meget, hvor lang er den så efter et år? Læreren kan fortælle, at blåhvalen så vil være mere end to kilometer lang, og det er vel nok grobund for at konkludere, at denne vækst ikke fortsætter. I skemaet på side 4 kan vi jo se, at blåhvalen cirka bliver 25 meter lang. Hvis væksten ikke fortsætter med denne stigning, hvordan kommer kurven så til at se ud? Det er avancerede spørgsmål i 2. klasse, men ikke desto mindre er det væsentligt, at eleverne allerede nu ikke kun aflæser og registrerer, men også forholder sig til data og forsøger at give en simpel fortolkning, De samme spørgsmål kan stilles til blåhvalens vægt. Hvor mange kilogram vejer en blåhval, når den bliver født? Hvor mange kilogram vejer den efter en uge? Hvor mange kilogram tager den på et døgn? Hvis blåhvalen fortsætter denne vækst, hvor meget vejer blåhvalen efter et år? Læreren kan fortælle, at den så vejer omkring kg, dvs. 40 tons, og at den som fuldvoksen ifølge skemaet på side 4 vejer ca. 125 tons, så den skal stadig tage flere kilogram på, men den eksplosive vækst vil aftage. Igen - det kan hurtigt blive kompliceret stof for en 2.- klasse, men snyd ikke eleverne for muligheden for at fortolke data i det omfang, det giver mening. Data om blåhvalen er tillempet, så tallene passer godt til den faglige opgave, vi har ønsket at lave. Ved søgning på nettet kan man bl.a. læse, at en nyfødt blåhval tager 90 kg på om dagen de første syv måneder, og at den drikker mere end 600 liter mælk dagligt. På arbejdsark 17 kan eleverne arbejde videre med aflæsning af linjekurver, hvor der er kurver for en elefant og en studs vægt.
16 Kontextplus Lærervejledning 2B Opgave samt arbejdsark 18 På side 11 skal eleverne selv tegne linjekurver. Der er til højre i hver opgave opgivet, hvor mange grønlandshvaler og blåhvaler der var i verden på forskellige årstal. Eleverne skal markere punkter og forbinde punkterne, så der opstår en kurve. Igen er fortolkningen ligeledes central. Hvad betyder det, at kurven ser ud, som den gør? Den er faldende; hvad fortæller det os om udviklingen i antallet af hvaler i løbet af de sidste 100 år? I opgave 13 ses det, at kurven vipper opad til sidst. Hvordan kan det være? Hvordan tror I kurven ville se ud, hvis vi kunne indtegne data fra fremtiden? På arbejdsark 18 skal eleverne arbejde videre med at indtegne kurver. To børn, William og Sofia, har fået målt deres højde hvert år på deres fødselsdag. Først indtegnes kurven, der viser Williams vækst, og derefter indtegnes Sofias kurve. Igen er fortolkningen central. Hvor meget målte de to børn, da de blev født? Hvor meget målte de, da de var 10 år? Hvor stor var forskellen på deres højde, da de var hhv. 0 og 10 år? Hvorfor er forskellen ikke den samme? Hvordan kan man på kurverne se, at det er William, der er vokset mest? Man kan også tale om, hvorvidt der er tidspunkter i livet, man vokser mere end man ellers gør, fx fra man er 0 til 1 år. Hvordan kan man se det på kurven? Man kan også omvendt spørge om, hvorfor kurven stiger mest det første år. Det gør den jo netop, fordi det er den periode af ens liv, hvor man vokser mest. Opgave Når man arbejder med statistik, er det helt centralt, at eleverne får erfaringer med at deltage i og gennemføre undersøgelser. På side 12 og 13 lægger vi derfor op til en fælles undersøgelse i klassen. Alle elever skal finde ud af, hvor mange kuber de kan have i en hånd. De skal i opgave 14 prøve at tage en håndfuld kuber fem gange. Herefter skal de vælge det antal kuber, de med størst sandsynlighed vil have i deres hånd, hvis de prøver en sjette gang. I opgave 15 skal hver elev registrere, hvor mange kuber hver elev fra klassen kan have i hånden. Det er et større, men nødvendigt registreringsarbejde, som bedst organiseres i fællesskab på tavlen. I opgave 16 skal eleverne sammentælle, hvor mange der har under 35 kuber i hånden, hvor mange der har 35 kuber i hånden, 36 kuber i hånden, 37, 38 osv. I opgave 17 skal data fra opgave 16 overføres til et søjlediagram. Til sidst skal undersøgelsen sammenlignes med en anden klasses undersøgelse; dog ikke mere end at den anden klasses resultater skal føres fra søjlediagram ind i tabel.
17 Kontextplus Lærervejledning 2B Grubler: Sorter husene på mange måder. I grubleren er vist ni forskellige huse, som kan sorteres på forskellig vis. Grubleren handler altså her om at organisere data. Ofte kan det gøre på flere forskellige måder. Eleverne skal have arbejdsark 19 udleveret, hvorpå de ni huse findes. Disse klippes ud, og eleverne undersøger, på hvor mange forskellige måder husene kan sorteres. De kan kigge på dørenes farver, tagenes farver, højden af husene, antallet af vinduer, tagets størrelse mv. Excelfiler På giver vi en helt kort introduktion til regneark (Excel) og nogle af de muligheder, et sådan program tilbyder. Der er to introduktionsvideoer og to konkrete opgaver, eleverne kan arbejde med. Det skal ses som et tilbud til de, der gerne vil i gang med at inddrage sådanne hjælpemidler. En mere omfattende introduktion til regneark er at finde i Kontext+ til 3. klasse. Supplerende aktiviteter Arbejdsark 15 Hvis der er elever, der har brug for at få flere erfaringer med optælling og brug af søjlediagram i forbindelse af optælling, kan der arbejdes på arbejdsark 15, hvor eleverne skal tælle, hvor mange der er af hver hval og indsætte data i et diagram. Opgaven er forholdsvis let og er tænkt til de elever, der kunne have brug for en konkret tælling og en gentagelse af konstruktion af søjlediagram. Først til taget På kan man finde spillet Først til taget. Her slår eleverne med to terninger, lægger øjentallene sammen og registrerer summen i et slags søjlediagram kamufleret som et hus. Eleverne kan sagtens spille dette lille spil, som samtidig er en lille undersøgelse af, hvilken sum der oftest kommer op, når man kaster med to terninger. Derved er vi omkring sandsynlighed også, her statistisk sandsynlighed. Eleverne kan selv komme med forslag til små undersøgelser med terninger. De kan undersøge summen af tre terninger, differensen mellem to terninger, hvor mange gange man får to ens, og hvad de ellers kan finde på.
18 Kontextplus Lærervejledning 2B Hvad er der størst chance for? Elevbogen side samt arbejdsark Læringsmål Eleven kan afgøre størst sandsynlighed og lige stor sandsynlighed. analysere simple hændelser og vurdere chancen for hændelserne. Historie om Familien Tal Familien Tal er i Tivoli. Børnene har spredt sig rundt omkring ved de forskellige forlystelser. Sjove Seks, Fjollede Fire og Tænksomme To står ved lykkehjulet. De diskuterer, hvilken farve der har størst chance for at vinde. Ja, faktisk er det mest Fjollede Fire og Sjove Seks, der diskuterer. Tænksomme To synes nemlig, at det lyder som noget sludder, det de siger, men hun vil lige tænke lidt over sagerne, før hun afbryder deres diskussion. Lykkehjulet hænger på væggen inde i boden. Når gæsterne i Talby Tivoli vil spille på lykkehjulet, så lægger de penge på en farvet brik, som sidder fast på en disk foran i boden, så kan man se, hvilken farve der bliver spillet på. Kender I et lykkehjul? Har I prøvet at vinde noget ved at dreje på sådan et lykkehjul? Er det nemt eller svært at vinde, tror I? Det her lykkehjul har otte lige store felter. To røde, to gule, to blå og to sorte. På hylderne ved siden af lykkehulet sidder en masse bamser og kigger ud. Det er gevinsterne. Jeg tror altså, at der er størst chance for at vinde på den gule farve, siger Fjollede Fire. Gul, det er sådan en pæn farve ligesom solen. Varm og glad. Pjat, siger Sjove Seks. Gul er falskhedens farve. Nej, du. Blå, det er sagen. Blå er den mest almindelige farve. Tænk bare på havet og himlen. Fjollede Fire ryster energisk på hovedet og siger: Hvad i alverden har havet og himlen med et lykkehjul at gøre. Tror du, lykkehjulet kan tænke? Nej, siger Sjove Seks. Men jeg har faktisk opdaget rigtig mange gange, at mine tanker kan fjernstyre den blå farve.
19 Kontextplus Lærervejledning 2B Kan man være god til at få lykkehjulet til at stoppe på et blåt felt? Hvorfor/hvorfor ikke? Nu kan det lyde som om de to talbørn er blevet rigtig uvenner. Sådan er det dog ikke. De er bare vandt til at deres diskussioner kan afsluttes med et klart svar, fordi sådan er det tit med matematik. Fjernstyre, råber Fjollede Fire. Aldrig har jeg hørt noget mere fjollet. Du skal vist skifte navn til Fjollede Seks. Ha, siger Sjove Seks. Jeg kan huske, da jeg skulle ud og have nye bukser sammen med Mor Tal. Hun ville købe de brune bukser, fordi jeg altid bliver så beskidt, men jeg ville have de blå, og jeg tænke med en enorm stærk tankekraft på farven blå, og jeg gentog ordet blå inde i min hjerne, mens jeg stirrede på de blå bukser. Blå, blå, blå, gentog jeg. Og vips, så fik jeg de blå bukser. Sikke noget pjat. Der var udsalg på blå bukser den dag, siger Fjollede Fire. Og for resten så er Mor Tal ikke et lykkehjul. Hun bliver påvirket, når man plager. Tror du, at du kan plage et lykkehjul til at ramme en bestemt farve? Endelig siger Tænksomme To noget. Hun har åbenbart hørt nok på de to snakkehoveder. Man skulle ikke tro, at I er rigtige Talbørn, siger hun. Det der med hvilken farve, der har størst chance for at vinde på et lykkehjul, det er da ren matematik, og det burde I da vide. De to snakkehoveder bliver helt stille og Tænksomme To siger: Tag lige og kig på det lykkehjul og hør her. Hvad ser I? Fire forskellige farver, siger Sjove Seks. To af hver farve, siger Fjollede Fire. Og felterne er lige store, tilføjer Tænksomme To. Og hvad fortæller det jer? Det ser ud, som om chancen er den samme for alle fire farver, siger Sjove Seks. Ja, siger Fjollede Fire. Lykkehjulet kan ikke tænke. Det drejer bare, og rød, blå, gul og sort fylder lige meget, så chancerne er lige store. Ja, selvfølgelig. Man kan undersøge den slags, siger Tænksomme To. Spille en hel masse gange og skrive ned, hvilken farve der vinder. Så vil det vise sig, at chancerne er fuldstændig ens. Hm, mumler Sjove Seks. Måske er der snyd! En bremseknap inde bag disken.
20 Kontextplus Lærervejledning 2B Oplæg til samtale efter oplæsningen Hvad vil det sige, at der er lige stor chance for at lande på alle farver? Hvilken farve ville I satse på, at lykkehjulet stopper på? Hvorfor? Kan man lave et lykkehjul, hvor der ikke er lige stor chance for at lande på alle farver? Hvordan kunne det se ud? Hvordan kunne det se ud med to farver? Men fire farver? Med tre farver?
21 Kontextplus Lærervejledning 2B Faglige og metodiske kommentarer I dette afsnit arbejder vi med sandsynlighed. Det er første gang, vi i Kontext+ arbejder med begrebet, så det kan være en ide at tale om ordet chance. Hvad betyder ordet chance? Kan I give et eksempel på en sætning, hvor ordet chance indgår? Kan I sige noget, der er stor chance for sker? Kan I sige noget, der er lille chance for sker? Hvad er forskellen på lille og stor chance? Hvad betyder lige stor chance? Kan I give et eksempel på noget, hvor der er lige stor chance? (Det kunne være, at en gravid har (næsten) lige stor chance for at få en dreng og en pige.) I forenklede Fælles Mål er tre begreber nævnt i forbindelse med arbejdet med sandsynlighed på første trin: sikkert, muligt og umuligt. Disse tre begreber bør også drøftes ved lejlighed. Hvad betyder det, at noget er sikkert? Kan du give et eksempel på en sikker hændelse? Her skal man være opmærksom på, at eleverne kan have en dagligdagsopfattelse af ordet sikker ift. den faglige forståelse, vi forsøger at bringe frem. Hvornår kan man være helt sikker på noget? Det kunne fx være: det er sikkert, at jeg slår en etter, en toer, en treer, en firer, en femmer eller en sekser med denne sekssidede terning. På samme måde kan man tale om mulig og umulig. Lad eleverne give eksempler på mulige og umulige hændelser. Læreren kan også sige hændelser, som eleverne evt. i kor skal vurdere om er sikre, mulige eller umulige. Det kan være hændelser som: Jeg slår en syver med denne sekssidede terning. Jeg lander på rød med dette lykkehjul, der kun består af røde felter. Solen står op i morgen. Det regner i aften. Det regner med frikadeller i aften. Min cykel er punkteret, når jeg skal cykle hjem. Når de mulige hændelser drøftes, er det oplagt at inddrage sandsynlighedsvurderinger: Er der stor eller lille chance for, at dette vil ske? Opgaver og arbejdsark Opgave 1-3 samt arbejdsark 20 På side 14 skal eleverne arbejde med begrebet størst chance. Ved hvert lykkehjul i opgave 1 noterer eleverne, hvilken farve der er størst chance for at lande på. Det er bevidst, at der er otte felter på alle lykkehjul, idet det giver mulighed for sammenligning af lykkehjulene om nødvendigt. I opgave 2 er der ti kugler i hvert glas. Bemærk at antallet af farver stiger mod højre. I opgave 3 ses ved hver delopgave otte talkort. På arbejdsark 20 kan eleverne arbejde videre med at vurdere, hvilket udfald der er størst chance for. I opgave 1 er der 12 kugler ved hver delopgave i øverste række, og derefter er der 15 kugler ved hver delopgave. Det samme gælder i opgave 2, hvor eleverne skal farve kuglerne, så der er størst chance for, at man trækker en kugle i en bestemt farve. Der kan være elever, der finder på at farve
22 Kontextplus Lærervejledning 2B alle kugler i den farve, der er angivet. Her må sige, at eleven jo har forstået begrebet og samtidig har skabt en situation med en sikker hændelse. Opgave 4-6 samt arbejdsark 21 I disse tre opgaver arbejder eleverne med begrebet mindst chance. Situationerne kender eleverne fra opgave 1-3. Det samme gælder for opgaverne på arbejdsark 21. Den elev, der i opgave 2 på arbejdsarket finder på ikke at farve kugler i den pågældende farve, har forstået begrebet. Eleven har samtidig konstrueret en umulig hændelse. Opgave 7-8 samt arbejdsark 22 I opgave 7 og 8 skal eleverne ved hver situation vurdere, om der er lige stor chance for udfaldene. Der skal være lige stor chance for alle udfald, så ved det lykkehjul, hvor der er tre, tre og to felter i samme farve, er der ikke lige stor chance, idet der ikke er lige stor chance for at lande på alle tre farver. På arbejdsark 22 skal eleverne også vurdere chancestørrelser. Igen gælder det, at der skal være lige stor chance for alle udfald, for at man kan sætte kryds i boksen. I opgave 2 er der i anden række nogle situationer med et ulige antal kugler, hvilket betyder, at eleverne ikke kan nøjes med at bruge to farver. Især den sidste opgave er drilsk, for her er der 11 kugler, og hvordan kan de farves, så der er lige stor chance for alle farver? Finder eleven selv på at farve de 11 kugler i hver sin farve? Eller tegner de en ekstra 12. kugle? Kreative løsningsforslag modtages gerne. Opgave 9-10 I opgave 9 og 10 blander vi begreberne. I opgave 9 skal eleverne ved hvert lykkehjul vurdere, om der er størst eller mindst chance for blå. Lad evt. eleverne markere med et s eller et m. I opgave 10 skal eleverne farve felterne på lykkehjulene, så sandsynligheden for at lande på et bestemt felt er som angivet ved hvert lykkehjul. Bemærk at antallet af felter ændrer sig i de to sidste opgaver. Grubler: Farv felterne på lykkehjulene, så det passer med sætningen. Fordi begreberne sikkert, muligt og umuligt er centrale begreber i arbejdet med sandsynlighed på første trin, har vi her valgt at lade grubleren have disse begreber i fokus. Vi lægger op til klassesamtalen her, så begreberne kan diskuteres. Vi henviser til afsnittet om disse begreber under de faglige og metodiske kommentarer. I grubleren skal det drøftes, hvordan felterne på lykkehjulene skal farves, så man kan sige, at det er sikkert, at man lander på gul, at det er umuligt, at man lander på gul, og at det er muligt, at man lander på gul.
23 Kontextplus Lærervejledning 2B GeoGebrafiler På er der to GeoGebrafiler til rådighed, hvis man gerne vil arbejde lidt mere med vurderinger af sandsynligheder. Det er øvefiler. Her er der et antal lykkehjul, og så skal eleverne vurdere, hvor der er størst chance for at lande på blå, og de skal vurdere, hvor der er mindst chance for at lande på gul. Supplerende aktiviteter I mange spil indgår det at vurdere sandsynligheder, så derfor præsenterer vi her en række spil, som man med fordel kan inddrage i undervisningen. Alle spil ligger tilgængelige på Tænkeboks Spillet Tænkeboks et spil, som i den grad kræver vurderinger af, hvad det er mest sandsynligt, at der gemmer sig i hænderne på medspillerne. 99 er bedst Dette spil er meget simpelt, men inddrages her, fordi spillerne er nødt til at foretage sandsynlighedsvurderinger for at kunne vinde spillet. Lad eleverne prøve at spille med tisidede terninger, og lad dem gerne komme med ideer til, hvordan spillet kan ændres, så det bliver mere spændende. Højeste sum Der skal bruges et sæt talkort fra 1 til 10 til dette spil. Der indgår vurderinger af sandsynligheder af lidt mere kompliceret art end ved 99 er bedst. Gæt på større eller mindre Her er beskrevet en række små spil med terninger og spillekort, hvor der indgår sandsynlighedsvurderinger. Højere eller lavere kort Her spilles der også med spillekort, men der tilføjes en strategi, idet eleverne skal forsøge at huske, hvilke kort der allerede er vendt. Fjols Fjols er et sjovt kortspil med god energi og spænding i. Spillet er lidt tilfældigt, om end chancebegrebet er inddraget en smule. Miniyatzy med fem terninger Yatzy er et spil, som en del kender - både voksne og børn. Vi har forsøgt os med en miniversion af spillet, hvor man skal slå efter enere, toere, treere, firere, femmere og seksere. Eleverne skal vurdere sandsynligheder, når de skal bestemme sig, hvilket tal de vil slå for at få.
24 Kontextplus Lærervejledning 2B Yatzy med fem terninger Når eleverne har prøvet at spille Miniyatzy, kan de forsøge sig med almindelig Yatzy med fem terninger, hvor der også skal slås efter Lille, Stor, Hus osv. Yatzy med seks terninger Yatzy med seks terninger er en udvidelse af spillet med fem terninger, idet der også indgår slag som Cameron og 2 x 3 ens.
25 Kontextplus Lærervejledning 2B Tænk efter Hvor meget arbejde? Eleverne skal her prøve kræfter med en modelleringsopgave, idet de skal bestille en vinduespudser til skolen. Vinduespudseren skal dog først vide, hvor mange vinduer han skal pudse, før han kan acceptere jobbet. Hvordan vil eleverne finde ud af, hvor mange vinduer der er på skolen? De kan selvfølgelig gå rundt og tælle dem alle, men kan det gøres på en lidt smartere måde? Er der fx flere etager på skolen med det samme antal vinduer på hver etage? Man kan vælge at sige til eleverne, at det ikke er vigtigt, at de finder det præcise antal vinduer, men at de gør sig nogle overvejelser om, hvordan de vil undersøge antallet af vinduer på skolen. De elever, der magter en udfordring, bedes gøre sig overvejelser om vinduernes størrelser også. Hvor mange forskellige tal? Denne opgave bringer ræsonnementskompetencen i spil, når eleverne skal undersøge, hvor mange forskellige tal der kan laves med fem perler. Nogle elever kan have glæde af at kunne lave tallene konkret. Disse elever bør tilbydes fem kuber og et stykke papir, hvorpå de tegner et enerfelt og et tierfelt, som svarer til enerpinden og tierpinden i opgaven. Lad desuden eleverne skrive tallene ned, og observer i øvrigt, om de arbejder sig systematisk gennem mulighederne, eller hvordan de i det hele taget løser opgaven. Det er oplagt også at bede eleverne om at undersøge, hvor mange tal de kan lave med fx seks kuber. Hvad sker der, hvis der også er en hundredepind til rådighed? Se EVA-ark til eleverne og EVA-vejledningen til læreren på hjemmesiden (kommer i begyndelsen af 2016)
Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side
VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereKapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9.
Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9. klassetrin: statistisk sandsynlighed, kombinatorisk sandsynlighed og personlig
Læs mereVærkstedsarbejde i matematik i 5. klasse
Værkstedsarbejde i matematik i 5. klasse Om grundbogen Format er et læremiddel, som både har en grundbog med 8 hovedafsnit, et tilhørende evalueringsmateriale og til hvert af hovedafsnittene er der ligeledes
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mereBrøk Laboratorium. Varenummer 72 2459
Brøk Laboratorium Varenummer 72 2459 Leg og Lær om brøker Brøkbrikkerne i holderen giver brugeren mulighed for at sammenligne forskellige brøker. Brøkerne er illustreret af cirkelstykker som sammenlagt
Læs mereAllan C. Malmberg. Terningkast
Allan C. Malmberg Terningkast INFA 2008 Programmet Terning Terning er et INFA-program tilrettelagt med henblik på elever i 8. - 10. klasse som har særlig interesse i at arbejde med situationer af chancemæssig
Læs mereBrøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
Læs mereÅRSPLAN M A T E M A T I K
ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik
Læs mereSANDSYNLIGHED FACIT SIDE 154-155
SIDE 154-155 Opgave 1 A. Data (x) h(x) f(x) 2 1 0,042 3 3 0,125 4 6 0,25 5 3 0,125 6 4 0,16 7 1 0,042 8 2 0,0833 9 1 0,042 10 2 0,0833 11 1 0,042 B. C. Diagrammet (et søjlediagram) er lavet ud fra hyppigheden,
Læs mereJEANNETTE STEEN CAMILLA SIMONSEN BRUG LÅGET. i matematik. Taktile materialer
JEANNETTE STEEN CAMILLA SIMONSEN BRUG LÅGET i matematik Taktile materialer Jeannette Steen og Camilla Simonsen BRUG LÅGET i matematik Taktile materialer Jeannette Steen og Camilla Simonsen Brug låget i
Læs mereTegn fra prik til prik 1 ELEVBOG 2A SIDE 1
Tegn fra prik til prik 1 ELEVBOG 2A SIDE 1 arbejdsark 1 280 290 270 310 300 320 390 400 460 250 260 140 330 410 450 470 240 220 230 200 150 130 340 380 210 190 180 170 100 160 90 70 110 120 350 360 370
Læs mere2. Christian den Fjerde. Årsplan 2015 2016 (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11
Lærer. Pernille Holst Overgaard Lærebogsmateriale. Format 2 Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 33-36 Elevbog s. 2-11 Additions måder. Vi kende forskellige måder at Addition arbejder med addition
Læs mereÅrets overordnede mål inddelt i kategorier
Matematik 1. klasse Årsplan af Bo Kristensen, Katrinedals Skole Årets overordnede mål inddelt i kategorier Tallenes opbygning og indbyrdes hierarki Tælle til 100. Kende tælleremser som 10 20 30, 5 10 15,
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereKrageungen af Bodil Bredsdorff
Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres
Læs mere1 - Problemformulering
1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereNoter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'
Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereÅrsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.
Kursusmappe Uge 19 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.10 Uge 19 l Nørd Det har sneet igen, og alle de H er, der var
Læs mereTransskription af interview med Sofie den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra
Læs mereFaglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet.
Faglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet. Sorø den 25. marts 2010 Og så til dokumentationen afgangsprøven
Læs mereVi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25
7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven
Læs mereÅrsplan for matematik i 2. klasse 2013-14
Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen
Læs mereOverordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.
I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne
Læs mereDukketeater til juleprogram.
Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereFig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord
Simulation af χ 2 - fordeling John Andersen Introduktion En dag kastede jeg 60 terninger Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord For at danne mig et billede af hyppighederne flyttede jeg rundt
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereLEKTION 22 FARVEBEHANDLING
LEKTION 22 FARVEBEHANDLING I hvert eneste spil skal man som spilfører tage stilling til, hvordan samtlige fire farver skal spilles. Derfor er dette et vigtigt område i selve spilføringen. Mange kombinationer
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereDet giver dig mere indsigt Nyhedsbrev
Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev September 2011 Fredag den 30. fejres frivilligheden Politiker i praktik Røde Kors indsamlingen nærmer sig Cathrine Lindberg Bak Frivilligt PR-team klar til landsindsamlingen
Læs mereMGP i Sussis klasse.
Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger
Læs mereLærereksemplar. Kun til lærerbrug. Arbejdsbogen 1. Ny udgave. Gerner Birk Kristiansen. Tekst og tegninger DATO:
Gerner Birk Kristiansen Tekst og tegninger DATO: Arbejdsbogen 1 Ny udgave Her er en masse materiale, der kan anvendes i børnehaveklasserne. Der er naturligvis en sammenhæng i hæftet, men underviseren låses
Læs mereSnak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereTænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI
Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereDu skal gå en tur i Ry med et kamera. Du skal nu finde 9 forskellige retvinklede trekanter og tage billeder af dem. Sæt billederne ind her.
Du skal gå en tur i Ry med et kamera. Du skal nu finde 9 forskellige retvinklede trekanter og tage billeder af dem. Sæt billederne ind her. Gå på opdagelse med et kamera. Du skal finde skilte Det kan være
Læs mereBachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440
Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning
Læs mereMETODESAMLING TIL ELEVER
METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mere16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it
16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it Tanker bag opgaverne Det er min erfaring, at elever umiddelbart vælger at bruge det implicitte funktionsbegreb,
Læs mereFibonacciprojekt 2010. 4. klasse på Hpr. og 5. klasse på Bindslev skole vil arbejde med følgende i matematik. Chance
4. klasse på Hpr. og 5. klasse på Bindslev skole vil arbejde med følgende i matematik. Chance Vi laver et kort oplæg til eleverne med tre små eksempler med hhv. lykkehjul, terningespil og kortspil. Eleverne
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereVi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.
Uge 38 Gjerrild-Bønnerup Friskole, Knud Albæks Vej 4, Gjerrild, 8500 Grenå Tlf.8638-4422, E-post: kontoret@gbfriskole.dk Hjemmeside: www.gbfriskole.dk SFO. 8638-4460 Aktuelt Endnu en uge er gået og det
Læs mereDet tungeste læs. Tal. Format 4. Nr. 1. Navn: Navn: Forskel: Navn: Klasse: Dato: Kopiark til elevbog side 3
Det tungeste læs Nr. 1 Navn: Navn: Forskel: Paraktivitet. Kast på skift med en 10-sidet terning. Noter værdien af slaget på en af pladserne i lastbilen. Den, der opnår det tungeste læs, vinder. Læs vægten
Læs mereOg sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.
Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med
Læs merePrædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation
Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer
Læs mereOg vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.
Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereSpil banko. Spil lotto. Række 3. Række 1. Antal rigtige: Række 4. Række 2. skrives tallene på lottokuponen og antallet af rigtige noteres.
14 Spil banko 1 5 6 10 11 15 16 20 21 25 26 30 1 5 6 10 11 15 16 20 21 25 26 30 15 Spil lotto Række 1 Række 2 Tal i hverdagen 14. Udfyld de hvide felter på bankopladerne med tal fra 1-30. Har man et af
Læs mere7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:
1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor
Læs mereDagbog fra Ramadan 2005
Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for
Læs mereEn anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.
En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereF: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.
Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan
Læs mereST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent
Læs mereSKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning
Læs mereModellering med Lego education kran (9686)
Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs mereBilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1
Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Indledning INT: Okay, det er denne her brochure, det handler om. D: Mmm. INT: Og hvad tror du, den handler om? D: Den her brochure? Den handler
Læs mereSådan bruger du bedst e-mærket
1 Få flere online salg eller leads igennem 2 Beslutningsprocessen i et salg online Hvem styrer hvem? Frederik Bjerring kører en tidlig morgen i efteråret 2009 op langs roskildevej på vej til sit arbejde,
Læs meremennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12
Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1
Uge 26 Emne: Eventyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge26_eventyr.indd 1 06/07/10 11.43 Uge 26 l Eventyr Hopp er øm i hele kroppen, da hun
Læs merefsa 1 For lidt eller for meget søvn? 2 Til sundhedsplejerske 3 Erobre flaget 4 På efterskole 5 Sammenhænge i kvadrater Matematisk problemløsning
fsa Folkeskolens Afgangsprøve Matematisk problemløsning Maj 2011 Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark 1 For lidt eller for meget søvn? 2 Til sundhedsplejerske 3 Erobre flaget 4 På efterskole
Læs mereMan skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF
Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en
Læs mereJeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)
Kære underviser Når børnene har gået i skole i mellem en og to uger, laver jeg denne test, for at se hvor gode hvert barn er er til at omsætte det de får at vide til en tegning. Den er inspireret af den
Læs mereDenedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning!
På Indre Missions Lederkonference 23. - 25. marts 2012 var en del af undervisningen udformet som et "LK12-køkken" med Helene Svinth Mathiassen, Brian Madsen og Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen som de
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereUgebrev 34 Indskolingen 2014
Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle
Læs mere3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en
3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.
Læs merePrædiken af sognepræst Christian de Fine Licht
Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da
Læs mereTransskription af interview med Hassan den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereFra tilfældighed over fraktaler til uendelighed
Fra tilfældighed over fraktaler til uendelighed Tilfældighed Hvor tilfældige kan vi være? I skemaet ved siden af skal du sætte 0 er og 1-taller, ét tal i hvert felt. Der er 50 felter. Du skal prøve at
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1
Kursusmappe Uge 6 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge6_Eventyr.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 6 l Eventyr Hipp og Hopp står i læ under træet. Det
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereKøbenhavnerdrenge skal lære nye vaner på camp
Københavnerdrenge skal lære nye vaner på camp Af: Helle Lauritsen Formålet med KøbenhavnerAkademiet er en blanding af læring og dannelse. 108 drenge tog til Tisvildeleje for at stave, læse og regne være
Læs mereBenjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.
Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014
Læs mereHELLE NICOLA JENSEN MARIE TEGLHUS MØLLER MICHAEL WAHL ANDERSEN PETER WENG B KOPIMAPPE
HELLE NICOLA JENSEN MARIE TEGLHUS MØLLER MICHAEL WAHL ANDERSEN PETER WENG B KOPIMAPPE KonteXt B Kopimappe Forfattere: Helle Nicola Jensen, Marie Teglhus Møller, Michael Wahl Andersen og Peter Weng Forlagsredaktion:
Læs mereHvad er matematik? Indskolingskursus
Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor
Læs mereJubii LV 1A 08-08-15. Jubii/ et screeningskapitel
[LV, side 30-31] Faglige læringsmål Jubii/ et screeningskapitel Kapitlet lægger op til, at eleverne repeterer, hvad de kan og ved om at tælle et mindre antal genstande. tilegner sig viden om talsymbolerne
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs merePersonlige utopier. Af Annemarie Telling
Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse
Læs mereTrine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin
Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre
Læs mereDeskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium
Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mere