Vejledning til frivillige kæder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til frivillige kæder"

Transkript

1 Vejledning til frivillige kæder August 2005

2 Indhold 1. Indledning 2. Tommelfingerreglen 3. Fælles koncept, design, service mv. 4. Forretningsplacering og optagelse af nye medlemmer 5. Loyalitet og udtrædelsesvilkår 6. Markedsføring 7. Informationsudveksling 8. Købsforpligtelser 9. Prisaftaler 10. Afsluttende bemærkninger Side:

3 1. Indledning Ophævelsen af den særlige danske kædegruppefritagelse pr. 1. juli 2005 betyder, at de frivillige kæders horisontale aftaler dvs. de forpligtelser, som kædemedlemmerne indbyrdes pålægger hinanden er omfattet af de almindelige konkurrenceregler. Denne vejledning beskriver, hvordan kædernes forskellige aftalevilkår vurderes i forhold til forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler i konkurrencelovens 6, således at kæderne kan udforme deres kædesamarbejde på en måde, så de ikke kommer i konflikt med konkurrencereglerne. Vejledningen kan dog ikke foregribe fremtidige afgørelser, som Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet samt EU s konkurrencemyndigheder måtte træffe. Skulle sådanne afgørelser gå imod de beskrevne principper, vil vejledningen løbende blive tilrettet i overensstemmelse hermed. Vejledningen er primært rettet mod traditionelle frivillige kæder, dvs. kæder, der er dannet via samarbejdsaftaler mellem selvstændige butiksejere, der i fællesskab har bestemmende indflydelse på kædens drift. Vejledningen kan dog også anvendes af kæder inden for service- og håndværkserhvervene og af andre kædetyper, fx franchisekæder, grossiststyrede kæder eller blandingskæder, dvs. kapitalkæder, der har tilknyttet selvstændige erhvervsdrivende til kæden typisk på franchisebasis. Det er vigtigt at bemærke, at vejledningen er baseret på en vurdering efter konkurrencelovens 6 af kæder, der ikke har nogen dominerende stilling på markedet. Hvis en kæde har en dominerende stilling, skal den derfor være opmærksom på, at der efter konkurrencelovens 11 gælder særlige regler for dominerende virksomheders adfærd. 2. Tommelfingerreglen Som et helt overordnet princip kan man sige, at kædedeltagerne relativt frit kan aftale de vilkår, som skal gælde for kædens drift, når blot virkningerne ikke rækker uden for kæden. Lidt firkantet sagt kan kæderne stille en lang række minimumskrav, som medlemmerne skal leve op til, mens krav om, at de skal afstå fra at anvende ekstra service, markedsføring o.lign. som regel vil være problematisk. 3

4 Det vil fx sige, at frivillige kæders aftaler om optagelse og udtræden af kæden, butiksplacering, mindstekrav til butikskoncept, deltagelse i fælles markedsføring og loyalitetsforpligtelser ikke vil være i konflikt med konkurrencereglerne med mindre de påvirker konkurrencen på de relevante indkøbs- eller afsætningsmarkeder i negativ retning. Det betyder ikke, at der med vejledningen tilsigtes en anbefaling af at indføre en meget stram styring af kædernes interne relationer. Men eventuelle problemer ved sådanne indbyrdes forpligtelser udgør sjældent et problem i forhold til konkurrenceloven og vil typisk skulle løses via det forenings- eller aftaleretlige system. Kæderne kan desuden indgå aftaler om mindstekøb og aftaler om, at de priser, kæderne annoncerer med, ikke må overskrides. Derimod vil aftaler om at overholde bestemte mindstepriser eller at udelukke bestemte leverandører næsten altid være omfattet af konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler (konkurrencelovens 6). Nedenfor under punkt 3-9 gennemgås de mest almindelige vilkår, der kendes fra kædernes samarbejdsaftaler. For de enkelte vilkår er angivet, hvad kæderne som hovedregel kan aftale uden at komme i konflikt med konkurrencereglerne, og hvad kæderne bør være forsigtige med eller helt afholde sig fra at aftale. De overordnede principper er vist i nedenstående figur. Mulighed for styring Koncept, design og service Butiksantal- og placering Forbud mod deltagelse i konkurrerende virksomhed Markedsføring Udtrædelsesvilkår Informationsudveksling Mindstekøbskrav Meget lange varsler Udveksling af kommercielt følsomme oplysninger Medlemmerne skal have en vis disponeringsret Medlemmerne skal kunne yde ekstra service Kædemedlemmers vetoret Problem, hvis meget høje markedsandele Medlemmerne skal kunne markedsføre sig selv Kampagnepriser Prisaftaler Udelukkelse af leverandører Mærkevarebutikker Ikke tilladt 4

5 3. Fælles koncept, design, service mv. Fælles og ensartede koncepter indgår som hovedbestanddele i næsten alle kædesamarbejder. Dette gør dem i stand til at fremtræde ensartet over for forbrugerne og til at styrke deres forhandlingsposition over for leverandørerne og dermed deres konkurrenceevne på markedet Aftaler, der næsten aldrig er omfattet af forbudet i 6 Kæderne kan aftale, hvilke krav der skal stilles til kædebutikkernes koncept, design og service. Sådanne aftaler indgår som et naturligt led i kædens vedtægter og konceptmanualer og kan indeholde endog meget detaljerede krav til butiksindretning, butiksfacade, personalepolitik, serviceniveau, anvendelse af edb mv. Omkring butiksindretning kan kæderne fx aftale hvordan gulvbelægningen skal være, hvilket møbeldesign og -fabrikat der skal bruges, hvordan reoler, udstillingsmontrer osv. skal placeres, hvordan belysningen skal være, hvordan varerne skal præsenteres og udstilles, hvordan de skal være placeret i forhold til hinanden, hvilket indpakningspapir der skal bruges osv. Krav til butiksfacaden kan fx gå ud på, hvor stort vinduesarealet skal være, hvordan adgangsforholdene skal være (fx om der skal være handicapvenlig adgang til butikken), hvilke skilte der skal anvendes (materiale, form, farve, placering osv.), hvordan kædens logo og navn skal præsenteres, om kædenavn må suppleres med eget navn, og hvis det er tilfældet, hvor meget det må fylde i forhold til kædenavn og logo osv. Kæderne kan også aftale rammerne for deltagernes personalepolitik, fx hvilke krav der skal stilles til personalets uddannelse og erfaring, hvilke kurser og træning personalet skal gennemføre, hvilke krav der skal stilles til elevuddannelse, hvordan personalets påklædning skal være osv. Med hensyn til serviceniveau kan kæderne fx aftale, hvilke bytteregler der skal være (fx ombytning, pengene tilbage, tilgodebevis o.lign.), om der skal tilbydes gavekort, om der skal tilbydes gaveindpakning, om der skal tilbydes levering eller forsendelse af varerne, hvordan kundebetjeningen og kunderådgivningen skal være, at garantiniveauet skal være højere, end lovgivningen kræver, hvordan evt. reparationsservice skal tilrettelægges, hvilke kort- og betalingsordninger butikken som minimum skal være tilsluttet, hvilke åbningstider kæden skal have, evt. etiske regler for, hvordan produkterne skal være fremstillet, krav til fakturering (for tjenesteydende erhverv) osv. 5

6 Herudover kan kæderne aftale, at alle medlemmer skal anvende ens edb-system, der gør det muligt at afgive ordrer og udveksle data ad elektronisk vej, jf. afsnittet om informationsudveksling (under punkt 7) Aftaler, der er eller kan være omfattet af forbudet i 6 De aftaler, som kæderne frit kan indgå omkring fælles personalepolitik og serviceniveau, er de mindstekrav, som alle kædemedlemmer skal leve op til. Kæderne må derimod ikke forbyde et medlem at yde sine kunder en ekstra service eller tilbyde personalet ekstra kurser og uddannelse, blot fordi den pågældende service eller uddannelse ikke er nedskrevet i kædens vedtægter og konceptmanualer. Dette skyldes, at service og personalekompetencer i lighed med fx priser og vareudvalg kan være en væsentlig konkurrenceparameter, og hvis man hindrer de selvstændige erhvervsdrivende i at forbedre deres konkurrencesituation på disse områder kan det få en negativ konsekvens for markedsstrukturen og i sidste ende for forbrugernes valgmuligheder. 4. Forretningsplacering og optagelse af nye medlemmer Ét af formålene med at indgå i et kædesamarbejde er som regel at blive opfattet som én kommerciel enhed, der opererer på markedet i konkurrence med andre kæder og uafhængige erhvervsdrivende. Fx vil forbrugerne typisk forvente at finde et nogenlunde ensartet koncept og serviceniveau hos de forskellige forretninger, der er medlem af en kæde Aftaler, der næsten aldrig er omfattet af forbudet i 6 En kædes beslutninger om, hvor mange medlemmer man vil have, og hvor forretningerne skal placeres, der alene tilsigter at optimere kædens drift og konkurrenceevne, vil sjældent blive anset for at udgøre et mærkbart konkurrencemæssigt problem. Det er heller ikke noget retskrav at blive optaget som medlem af en kæde, og en frivillig kæde kan nægte at optage nye medlemmer, herunder bestemme, at kæden selv eller eksisterende medlemmer har fortrinsret til at eje/drive nye kædeforretninger. 6

7 Eksempler på forudsætninger, som en kæde kan tage med i sine overvejelser om, hvor mange forretninger, der skal være i kæden, og hvor de skal placeres, er bl.a.: om kundegrundlaget i området skønnes tilstrækkeligt til at etablere en ny forretning, om området allerede dækkes effektivt af ét eller flere eksisterende kædemedlemmer, om lokalet lever op til kædens krav om størrelse, indretning, teknisk udstyr mv., om beliggenheden lever op til kædens kvalitative krav (fx at forretningerne skal ligge ud til et hovedstrøg, at der skal være et vinduesareal af en vis størrelse, at adgangsforholdene er i orden o.lign.) Aftaler, der er eller kan være omfattet af forbudet i 6 Hvis kædens vedtægtsbestemmelser og beslutninger om forretningsplacering alene har til formål at beskytte det enkelte medlem imod konkurrence, vil det indebære et konkurrencemæssigt problem. Det kan fx være tilfældet, hvis medlemmerne har en generel vetoret mod nyetableringer i deres område. I så tilfælde vil formålet ikke være en effektivitetsfremmende forbedring af kædens konkurrenceevne, men derimod en konkurrencebegrænsning, der giver ineffektive virksomheder mulighed for at udelukke konkurrence fra mere innovative og effektive virksomheder. 5. Loyalitet og udtrædelsesvilkår En vigtig årsag til at indgå i et kædesamarbejde er de stordriftsfordele og den større effektivitet, der er forbundet med fælles indkøb, og det ville alt andet lige være vanskeligt at nå dette mål, hvis kædemedlemmerne fx fordelte deres interesser i forskellige, konkurrerende indkøbskæder. Det kan imidlertid også være afgørende for en kæde at kunne sikre sig, at væsentlige og fortrolige oplysninger om knowhow, kædens planer for tilbudskampagner, varesortiment, markedsføringstiltag osv. kun anvendes til kædens egne formål, og ikke til at forbedre driften i virksomheder, der konkurrerer med kæden Aftaler, der næsten aldrig er omfattet af forbudet i 6 Kæderne kan stille krav om, at medlemmerne ikke samtidig deltager i konkurrerende kædesamarbejder. For at undgå interessekonflikter kan en kæde desuden opstille krav til medlemmernes loyalitet over for kæden i form af forbud mod, at medlemmerne deltager i 7

8 nogen som helst form for konkurrerende virksomhed, så længe de er medlem af kæden. Herudover kan kæderne fastsætte et varsel for udtræden af kæden, der er tilstrækkeligt langt til at sikre kædens investeringer i fælles infrastruktur, samhandelsaftaler med leverandørerne, opretholdelse af en effektiv distribution osv. Det er ikke muligt at angive en nøjagtig periode, som i alle tilfælde vil være konkurrenceretligt holdbar. Men som en slags tommelfingerregel kan siges, at opsigelsesvarsler på 12 måneder (evt. til udgangen af et kalenderår) vil være uproblematiske i konkurrencemæssig henseende. Også længere varsler vil kunne accepteres fx op til 2 år for kæder uden større markedsstyrke. Kæderne kan også aftale, at medlemmers indskud og andre tilgodehavender, så som indestående i reservefonde o.lign. ikke udbetales på én gang samtidig med udtræden af kæden, men udbetales over en vis periode, fx op til 5 år Aftaler, der er eller kan være omfattet af forbudet i 6 Opsigelsesvarsler og økonomiske vilkår kan være af betydning for kædens kreditværdighed, og for at kæden fortsat kan matche leverandører og konkurrerende kæders økonomiske styrke og dermed kontrahere på konkurrencedygtige vilkår. Men hvis en kæde anvender både loyalitetsforpligtelse, opsigelsesvarsel af en vis varighed samt økonomiske vilkår for udtræden, skal man være opmærksom på, at det er vilkårenes samlede effekt for konkurrencen på markedet, som skal tages i betragtning. Det betyder, at der kan være undtagelsestilfælde, hvor sådanne vilkår er omfattet af forbudet i konkurrencelovens 6 fx hvis en kæde med en vis styrke på både indkøbs- og afsætningsmarkedet kombinerer et forbud mod at deltage i konkurrerende virksomhed med et meget langt opsigelsesvarsel og/eller meget langvarige, økonomiske bindinger. Det skyldes, at en kæde dermed kan hindre en effektiv udvikling af markedsstrukturen ved i en meget lang periode at afskære deltagerne fra at optræde som konkurrerende virksomheder på markedet. 6. Markedsføring Ud over indkøbssamarbejde kan markedsføringssamarbejde være én af hjørnestenene i en frivillig kæde, bl.a. på grund af de stordriftsfordele, der er forbundet 8

9 med fælles markedsføring. Kædedeltagerne har en interesse i at fremstå ensartet over for forbrugerne, og i så henseende er fælles markedsføring et væsentligt instrument. Dertil kommer, at leverandører og detailhandlere har en fælles interesse i at fremme salget af varerne. Derfor indgår netop betingelser om særlig eksponering og markedsføring af varer (fx i forbindelse med kampagner) ofte som et naturligt led i kædens aftaler med leverandørerne Aftaler, der næsten aldrig er omfattet af forbudet i 6 Kæderne kan aftale fælles markedsføringsstrategier, dvs. de nærmere detaljer for, hvordan kæden, kædens forretninger og kædens produkter skal profileres over for forbrugerne i reklamer og annoncer. Kæderne kan fx aftale, hvilke medier der skal bruges, dvs. om de fælles reklameaktiviteter skal ske via aviser, ugeblade, magasiner, radio, tv, internet, skiltning på offentlige steder, egen reklameavis osv. Kæderne kan også aftale, hvilke krav der skal være til layout, grafisk design, logo, annoncestørrelse, hyppighed, udvalg og sammensætning af fælles annoncerede produkter osv. Desuden kan kæderne aftale, at alle medlemmer er forpligtet til at deltage i de fælles reklameaktiviteter og til at overholde aftalte krav, når de selv står for annonceringen, ligesom medlemmerne kan forpligtes til at overholde aftaler, som kæden har indgået med leverandører om særlig eksponering af varerne Aftaler, der er eller kan være omfattet af forbudet i 6 I de frivillige kæder er det de enkelte medlemmer selv, der bærer det økonomiske ansvar for deres forretnings drift, og det bør derfor også være muligt for medlemmerne at supplere kædens markedsføring, fx med egne annoncer i den lokale avis eller ved at udsende reklamer i lokalområdet. Det vil derfor ikke være tilladt, at en kæde forhindrer de enkelte medlemmer af kæden i at annoncere for deres egen forretning. Begrænsning af en virksomheds adgang til at markedsføre sig gennem reklamer, annoncering i medierne, via internettet mv., vil bl.a. indebære en begrænsning i virksomhedens mulighed for via annoncering at møde konkurrencen på lokalt plan. En sådan begrænsning er egnet til at påvirke konkurrencen på markedet og kan kun fritages, hvis der er meget vægtige grunde til at gøre det. 9

10 Men som nævnt er der til gengæld ikke er noget til hinder for, at en kæde stiller bestemte krav til annonceringens udformning, som medlemmerne også skal overholde, når de selv annoncerer. 7. Informationsudveksling Langt de fleste frivillige kæder har oprettet et kædeselskab, der varetager kædens daglige drift og bistår medlemmerne med rådgivning og vejledning omkring driften af deres forretninger. Kæderne har derfor behov for at kunne udveksle de data, der er nødvendige, for at kædeselskabet kan træffe de rette beslutninger og dermed optimere kædens konkurrenceevne Aftaler, der næsten aldrig er omfattet af forbudet i 6 Kæderne kan stille krav om, at medlemmerne skal indberette data til kædeselskabet, herunder at medlemmerne skal være tilsluttet kædens edb-system, så kommunikationen kan foregå elektronisk. Det afgørende i så henseende er, hvad sådanne data skal eller kan anvendes til. Hvis oplysningerne alene kan bruges til effektivitetsfremmende formål, fx til at sikre en effektiv og rationel styring af lager, indkøb og levering af varer eller til at optimere butikkernes drift via information om, hvilke varer der på givne tidspunkter sælger bedst, er der ingen konkurrenceproblemer. Det vil også være uproblematisk, at et kædeselskab anvender kædens edb-system til fx at overføre filer med vejledende priser til forhandlerne, når blot forhandlerne uden besvær kan ændre de vejledende priser, der ligger i filerne. Herudover kan kæderne aftale, at der på grundlag af de oplysninger, der indberettes til kædeselskabet, udarbejdes statistikker, nøgletal mv. (som ikke indeholder oplysninger om den enkelte kædeforretning), fx til brug for medlemmernes egen vurdering af, om de matcher de resultater, der opnås ved kædens forskellige aktiviteter. Det kan eksempelvis være det samlede resultat af gennemførte reklamekampagner. Kæderne kan også stille krav om, at medlemmerne deltager i særlige erfa-grupper, projektgrupper, kædeudvalg eller lignende, der gennem udveksling af erfaringer og rådgivning bidrager til kædens beslutninger om fx sortiment, indkøb, tilbudskampagner osv. 10

11 7.2. Aftaler, der er eller kan være omfattet af forbudet i 6 En kæde kan som nævnt stille krav om, at medlemmerne indberetter oplysninger til kædeselskabet. Men kædeselskabet må ikke videregive oplysningerne på en måde, så de afslører enkeltmedlemmers forretningsmæssige adfærd. Et kædeselskab må heller ikke kontrollere, om medlemmerne overholder bestemte mindstepriser og avancer, eller om de overholder en henstilling om ikke at købe hos bestemte leverandører. Hvis det er tilfældet vil informationsudvekslingen være i strid med konkurrenceloven. Desuden vil enhver udveksling af oplysninger mellem medlemmerne indbyrdes, der har til formål eller til følge at samordne deres pris- og avancepolitik være i strid med konkurrencelovens Købsforpligtelser Stordriftsfordelene ved fælles indkøb er ét af de absolutte hovedformål med, at detailhandlere slutter sig sammen i kæder, og med mindre der er tale om kæder med en betydelig styrke på indkøbs- og afsætningsmarkedet, vil sådanne aftaler normalt have en effektivitets- og konkurrencefremmende karakter Aftaler, der næsten aldrig er omfattet af forbudet i 6 Kæderne kan frit aftale, hvilket grundsortiment alle butikker skal føre. Det vil sige, at de kan lægge den overordnede strategi for, hvilke varegrupper og konkrete fabrikater kunderne til enhver tid skal kunne finde i samtlige kædebutikker. Kæderne kan i den forbindelse kræve, at medlemmerne holder sig inden for en given produktsammensætning, der svarer til det aftalte kædekoncept. Fx kan en kæde aftale, at sortimentet skal udgøres af eksklusive mærkevarer, og det vil i så fald være uproblematisk at forbyde salg af produkter, der ikke lever op til sortimentets eksklusive karakter. Kædemedlemmerne kan fx også beslutte at forbyde salg af traditionelt fremstillede produkter, hvis kædekonceptet er baseret på økologi. Herudover kan kæden aftale, at man ønsker at fremstå som egentlige mærkevarebutikker dvs. at kædeselskabet skal søge at indgå aftaler om mærkeeksklusivitet med leverandørerne af de fabrikater, som kæden har bestemt sig for at føre. Kæderne kan også fastsætte krav om, at medlemmerne lægger en vis mindstemængde af deres indkøb inden for rammerne af kædesamarbejdet. Dette kan ske på forskellige måder. 11

12 Hvis aftalerne indgås af kædeselskab/grossist med hvert enkelt kædemedlem Krav om mindstekøb kan aftales mellem kædeselskabet/grossisten/franchisegiveren og de enkelte medlemmer, som en betingelse for køb og videresalg af varerne. I så tilfælde er der ret vide rammer for de krav, der kan stilles. Fx kan der ved sådanne individuelle aftaler stilles krav om køb af mindstemængder af bestemte varer og krav om køb hos bestemte leverandører. Forudsat at kædeselskabet/grossisten/franchisegiveren ikke har en andel over 30 % på de relevante produktmarkeder, som aftalen vedrører, er sådanne krav om mindstekøb omfattet af gruppefritagelsen for vertikale aftaler. Der vil i så tilfælde kunne indgås aftaler med de enkelte kædemedlemmer om eksklusivt køb det der i gruppefritagelsens terminologi betegnes som en konkurrenceklausul. Med konkurrenceklausul menes i denne forbindelse en betingelse som direkte eller indirekte forpligter køberen til fra leverandøren eller en anden virksomhed, udpeget af leverandøren, at købe mere end 80 % af køberens samlede indkøb af aftalevarerne eller tjenesterne og af varer eller tjenester, der på det relevante marked er substituerbare hermed. Dog kan en sådan aftale maksimalt indgås for 5 år ad gangen. Dette fremgår af gruppefritagelsens artikel 5, litra a), hvorefter fritagelsen falder bort for enhver direkte eller indirekte konkurrenceklausul med ubegrænset varighed eller en varighed over fem år Hvis aftalerne indgås mellem kædedeltagerne indbyrdes Aftaler om mindstekøb kan også indgå i kædens vedtægter, som kædedeltagerne indbyrdes har aftalt. Det betyder, at krav om, at medlemmerne lægger en vis del af deres samlede køb inden for rammerne af kædesamarbejdet, kan stilles som en forudsætning for at deltage i kæden. Der vil dermed også være mulighed for at anvende økonomiske incitamenter eller sanktioner, ligesom man i værste fald vil kunne ekskludere medlemmer, der ikke lever op til kravet. Hvor meget man kan kræve, at kædedeltagerne skal købe via kæden, afhænger af kædens styrke på både indkøbs- og afsætningsmarkedet. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo lavere markedsandel kæden har, jo højere kan de sætte grænsen. Det betyder dog ikke, at store kæder er afskåret fra at stille krav om mindstekøb. Grænsen kan nemlig desuden afhænge af, hvilke sanktioner der er knyttet til kra- 12

13 vet fx kan også kæder med en betydelig markedsstyrke stille høje krav, hvis der ikke er sanktioner, eller kun er milde sanktioner forbundet med at tilsidesætte kravet. Et væsentligt element, når kæderne skal vurdere graden af deres købsforpligtelser, vil være, at der overlades et vist råderum for medlemmerne til at kunne agere fx ud fra lokale forbrugerpræferencer, der ikke nødvendigvis er dækket af det aftalte kædesortiment. Men det kan som nævnt kræves, at produkter, der købes uden om kæden, er i overensstemmelse med den aftalte produktsammensætning. Det bør i den forbindelse nævnes, at erfaringerne viser, at en meget høj grad af købsloyalitet kan opnås ad frivillighedens vej. Undersøgelser har således vist, at kædemedlemmer tidligere har lagt i gennemsnit 90 % af deres indkøb inden for rammerne af kæden, uden at det har ligget som en forudsætning for deres fortsatte deltagelse i kæden. Herudover kan der stilles krav om, at kædemedlemmerne fx efter en nærmere aftalt fordelingsnøgle skal aftage mindstemængder af særlige kampagnevarer, som kædeselskabet har forhandlet hjem til brug for kædens fælles tilbudskampagner. Selv om man herved risikerer, at kædemedlemmer måtte brænde inde med varer, fx fordi de ikke efterspørges i deres lokalområde, eller fordi kædeselskabet har forkøbt sig, vil sådanne krav sjældent have nogen mærkbar markedspåvirkning Aftaler, der er eller kan være omfattet af forbudet i 6 Der kan opstå konkurrenceproblemer, hvis kæder med stor markedsstyrke knytter høje mindstekøbskrav sammen med strenge sanktioner, eller hvis kæder, der tilsammen dækker en stor del af markedet, har en sådan ensartet adfærd, at netværksvirkningen heraf fører til markedsafskærmning eller andre konkurrencemæssige problemer. Endvidere er krav om at udelukke bestemte leverandører som hovedregel omfattet af forbudet i konkurrencelovens 6. Hvis kæderne overvejer at stille sådanne krav, må det derfor tilrådes, at de anmelder aftalen og ikke iværksætter den, før Konkurrencerådet har taget stilling til, om der kan gives en individuel fritagelse. Udelukkelse vil dog kunne kræves, hvis den pågældende leverandør eller leverandørens produkter ikke lever op til kædens kvalitative, etiske eller lignende kriterier. 13

14 Hvis kædeselskabet ikke har kunnet opnå en tilstrækkeligt fordelagtig aftale med en leverandør, er der heller ikke noget til hinder for, at man meddeler dette til medlemmerne. Men i sådanne situationer vil boykot ikke kunne stilles som et krav, og det vil være op til de enkelte medlemmer selv at afgøre, om de alligevel ser en fordel i at købe den pågældende leverandørs produkter. Kæden vil da heller ikke kunne kræve, at medlemmerne indsender oplysninger om, hvorvidt eller i hvilket omfang de køber produkter fra den blacklistede leverandør. 9. Prisaftaler Som nævnt under afsnit 6 er fælles markedsføring en væsentlig del af fundamentet i en frivillig kæde. I den forbindelse er det også vigtigt, for at kæderne kan bevare deres troværdighed over for forbrugerne, at butikkerne ikke tager højere priser end dem, der annonceres med Aftaler, der næsten aldrig er omfattet af forbudet i 6 Prisreklame har normalt en positiv og konkurrencefremmende markedspåvirkning, især hvis kædens butikker ikke overskrider priserne på de varer, der annonceres med. Kæderne kan derfor fastsætte maksimumpriser til brug for kædens annoncering af varer i fælles reklameaviser, i fælles annoncer i aviser og blade, i tv-spots, på internettet osv. Kæderne kan også som en forudsætning for at deltage i kæden forpligte medlemmerne til ikke at overskride de priser på varerne, som kæden i fællesskab markedsfører sig med. En kæde vil altså kunne sanktionere eller i værste fald ekskludere medlemmer, der tager højere priser end de maksimumpriser, som kæden har annonceret med. Også kæder inden for service- og håndværksfagene kan i lighed med detailhandelskæder annoncere med maksimumpriser for de varer, de sælger (fx en frisørkæde, der sælger hårprodukter eller en kæde af autoværksteder, der sælger biltilbehør). Herudover kan både leverandører og kædeselskab udmelde vejledende priser for de varer, som leverandøren eller kædeselskabet sælger til kædemedlemmerne. Som nævnt under punkt 7 vil dette kunne ske via kædens edb-system. 14

15 9.2. Aftaler, der er eller kan være omfattet af forbudet i 6 Der er to forudsætninger, for at kæderne kan indgå aftale om fastsættelse og anvendelse af maksimumpriser. Dels skal det ske som led i en fælles markedsføring, dels skal der være tale om maksimumpriser på fælles annoncerede varer. Det betyder, at der ikke på samme måde kan gives grønt lys for at aftale maksimumpriser for fælles annoncering af tjenesteydelser. En sådan prissamordning vil nemlig i lighed med brancheforeningers landsdækkende eller lokale pristilkendegivelser kunne anses som en ulovlig priskartelaftale. Det skyldes bl.a., at der er den væsentlige forskel på varer og ydelser, at varerne er identiske, uanset hvilken forretning der sælger dem, mens kvaliteten i håndværksarbejde og tjenesteydelser kan variere meget. Desuden er der på ydelsesområdet større risiko for neutralisering af priskonkurrencen, da der inden for de enkelte erhverv udbydes relativt få ydelser i modsætning til detailhandelens sortimenter på ofte mange tusind varer. Fælles fastsættelse og udmelding af priser på tjenesteydelser (uanset prisen benævnes maksimumpris eller vejledende pris) vil derfor som hovedregel være omfattet af forbudet i konkurrencelovens 6. Der kan dog være undtagelsestilfælde, fx kombinationssalg, hvor et fælles annonceret tilbud indeholder en ydelse, men ydelsen er standardpræget og enkel og i øvrigt tæt knyttet til/uadskillelig fra salget af et givet produkt (fx salg af dæk, inkl. montering og afbalancering). Desuden skal det understreges, at det er i strid med forbudet i konkurrencelovens 6, hvis medlemmerne af en kæde ud over fastsættelsen og håndhævelsen af de maksimumpriser, som optræder i kædens fælles markedsføring af varer indbyrdes aftaler eller på anden måde koordinerer deres priser. Det samme gælder aftaler med leverandører eller kædeselskab om bindende videresalgspriser, fx hvis pristilkendegivelser via edb ikke eller kun med stort besvær kan ændres. Enhver form for aftale om, at mindstepriser skal overholdes, vil således være forbudt, også selv om der er tale om midlertidige aftaler fx i forbindelse med planlagte tilbudskampagner. Fx vil aftaler om, at kædemedlemmerne skal holde en bestemt pris i en given periode, for at kæden senere kan reklamere med et tilbud i form af før-og-nu-pris eller du sparer xx kr., være ulovlige. 15

16 10. Afsluttende bemærkninger Efter ændringen af konkurrenceloven i 2004 kræves det ikke, at man anmelder en aftale, vedtagelse mv. for at opnå fritagelse fra forbudet i konkurrencelovens 6. Konkurrencestyrelsen har med udsendelsen af denne vejledning ønsket at gøre det lettere for virksomhederne selv at vurdere, om deres aftaler og vedtagelser mv. er i overensstemmelse med konkurrencereglerne. Skulle der alligevel vise sig behov for at få uddybet nogle principper eller få afklaret nogle fortolkningsproblemer er man altid velkommen til at ringe eller skrive til styrelsen. Yderligere oplysninger om lovgrundlag, konkrete afgørelser osv. kan også findes på styrelsens hjemmeside Spørgsmål kan rettes til: Konkurrencestyrelsen Nyropsgade København V tlf fax mail 16

Vejledning til frivillige kæder

Vejledning til frivillige kæder Vejledning til frivillige kæder Journal nr. 3/1107-0200-0037/SEK/KB Rådsmødet den 31. august 2005 Baggrund 1. Den 1. juli 2005 blev gruppefritagelsen for horisontale aftaler om kædesamarbejde i detailhandelen

Læs mere

Rapport om frivillige kæder

Rapport om frivillige kæder Rapport om frivillige kæder MAJ 2005 2/87 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SAMMENFATNING 1.1. Indledning 1.2. Løsningsmodeller 1.2.1. Koncernmodellen 1.2.2. Regelforenklingsmodellen 1.3. Forventede konsekvenser

Læs mere

Dagrofa-koncernens kædeaftaler

Dagrofa-koncernens kædeaftaler 1 af 10 18-06-2012 11:02 Dagrofa-koncernens kædeaftaler Rådsmødet den 29. september 1999 1. Resumé Dagrofa a/s indsendte den 26. juni 1998 anmeldelse af sine og datterselskabet Lekkerland a/s aftaler med

Læs mere

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen BEK nr 760 af 23/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0104-0200-0009 Senere

Læs mere

Klage over Kære Børn a.m.b.a.

Klage over Kære Børn a.m.b.a. Klage over Kære Børn a.m.b.a. Rådsmødet den 16. december 1998 J.nr. 2:801-125/mda 1. Resumé Rådet skal tage stilling til en klage over indkøbsforeningen Kære Børn A.m.b.a. Indkøbsforeningen har foretaget

Læs mere

2001-04-06: MATAS A/S mod Konkurrencerådet

2001-04-06: MATAS A/S mod Konkurrencerådet 2001-04-06: MATAS A/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 6. april 2001 i sag 00-160.359 MATAS A/S (advokat Erling Borcher v/ advokat Pernille Vangsgaard) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Kædesamarbejdet i Inbogulve

Kædesamarbejdet i Inbogulve 1 af 12 08-08-2012 15:47 Kædesamarbejdet i Inbogulve Journal nr. 2:8032-693-20 og 964-967/sta/Service Rådsmødet den 31. maj 2000 Resumé 1. Indkøbsforeningen Inbogulve og administrationsselskabet Inbodan

Læs mere

Odder Barnevognsfabrik A/S autoriserede forhandlerbetingelser

Odder Barnevognsfabrik A/S autoriserede forhandlerbetingelser 1 af 7 09-08-2012 09:05 Odder Barnevognsfabrik A/S autoriserede forhandlerbetingelser Journal nr. 2:8032-318/bhh/serviceerhverv Rådsmødet den 31. maj 2000 Resumé 1. Odder Barnevognsfabrik A/S, der er et

Læs mere

Premium ClubPLUS kæde- og butikssamarbejdsaftaler

Premium ClubPLUS kæde- og butikssamarbejdsaftaler Premium ClubPLUS kæde- og butikssamarbejdsaftaler Rådsmødet den 29. september 1999 1. Resumé Ved anmeldelse af 30. juni 1998 ansøgte Statoil A/S (nu Statoil Detailhandel A/S) om fritagelse efter konkurrencelovens

Læs mere

Asfaltindustrien Vejledende udtalelse om brancheforeningens statistikker og standardforbehold

Asfaltindustrien Vejledende udtalelse om brancheforeningens statistikker og standardforbehold Asfaltindustrien Adm. Direktør Anders Hundahl Lautrupvang 2 2750 Ballerup Dato: 25. juni 2013 Sag: BITE 13/02010 Sagsbehandler: /MAL Vejledende udtalelse om brancheforeningens statistikker og standardforbehold

Læs mere

Anmeldelse af Dansk Skadeservice

Anmeldelse af Dansk Skadeservice Anmeldelse af Dansk Skadeservice Journal nr. 3/1120-0301-0246/FI/LPML Resumé 1. Dansk Skadeservice A/S har ansøgt om en ikke-indgrebserklæring, jf. konkurrencelovens 9, stk. 1, subsidiært en fritagelse

Læs mere

Vejledning om gruppefritagelser. Gruppefritagelse for horisontale aftaler mv. om kædesamarbejde i detailhandelen

Vejledning om gruppefritagelser. Gruppefritagelse for horisontale aftaler mv. om kædesamarbejde i detailhandelen Vejledning om gruppefritagelser Gruppefritagelse for horisontale aftaler mv. om kædesamarbejde i detailhandelen 2000 Indhold 2 Gruppefritagelse for horisontale aftaler mv. om kædesamarbejde i detailhandelen

Læs mere

Nr. 1 Februar 2010. Indhold. 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen

Nr. 1 Februar 2010. Indhold. 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen Indhold 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen Af Gitte Holtsø og fuldmægtig Daniel Barry Den 21.

Læs mere

Bladudgivernes Forhandlernævn - Overenskomst

Bladudgivernes Forhandlernævn - Overenskomst 1 af 8 18-06-2012 10:45 Bladudgivernes Forhandlernævn - Overenskomst Journal nr. 2:8032-132/pr Rådsmødet den 26. maj 1999 1. Resumé Bladudgivernes Forhandlernævn (BFN) har den 30. juni 1998 anmeldt sin

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Interflora-Danmarks kædesamarbejde

Interflora-Danmarks kædesamarbejde 1 af 12 21-06-2012 12:33 Interflora-Danmarks kædesamarbejde Journal nr 2:8032-643, bhh/service. Rådsmødet den 27. september 2000 Resumé 1. Interflora-Danmark (herefter IF) har den 30. juni 1998 ansøgt

Læs mere

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser 1 af 8 08-08-2012 15:34 Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser Journal nr.2:8032-718/fødevarer/finans, che Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Forsikring & Pension (F&P) har den 30. juni 1998

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN. Udvalgte konkurrenceanalyser

KONKURRENCESTYRELSEN. Udvalgte konkurrenceanalyser KONKURRENCESTYRELSEN Udvalgte konkurrenceanalyser December 2005 KONKURRENCESTYRELSEN Udvalgte konkurrenceanalyser December 2005 UDVALGTE KONKURRENCEANALYSER Oplag 500 Bogen er gratis og kan fås ved henvendelse

Læs mere

Netto I/S' klage over Egmont Magasiner A/S og Aller Press A/S

Netto I/S' klage over Egmont Magasiner A/S og Aller Press A/S 1 af 9 Netto I/S' klage over Egmont Magasiner A/S og Aller Press A/S Rådsmødet den 16. juni 1999 1 Resumé Netto I/S har klaget til Konkurrencestyrelsen over, at Egmont Magasiner A/S har nægtet at levere

Læs mere

Franchising, forhandleraftaler og andre distributionsformer

Franchising, forhandleraftaler og andre distributionsformer 1 Franchising, forhandleraftaler og andre distributionsformer Jesper Kaltoft, Partner Mark Gall, Advokat 2 Konkurrencereglerne og distributionsforhold KRL 6 / artikel 101 TEUF Forbud mod visse konkurrence-begrænsende

Læs mere

Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 1358 København K. Att.: Heidi Blicher Fosselius. Vejledende udtalelse om Alufacadesektionens standardvilkår

Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 1358 København K. Att.: Heidi Blicher Fosselius. Vejledende udtalelse om Alufacadesektionens standardvilkår Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 1358 København K Att.: Heidi Blicher Fosselius Dato: 13. november 2014 Sag: BITE-13/12582-8 Sagsbehandler: /KHJ Vejledende udtalelse om Alufacadesektionens standardvilkår

Læs mere

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis BEK nr 739 af 23/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0104-0200-0009 Senere

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program Medicoindustriens politik på konkurrenceområdet En vigtig opgave for Medicoindustrien, er at medlemsvirksomhederne

Læs mere

Danpos produktionsaftaler vedrørende slagtekyllinger

Danpos produktionsaftaler vedrørende slagtekyllinger 1 af 9 18-06-2012 14:22 Danpos produktionsaftaler vedrørende slagtekyllinger Journal nr.2:8032-1063 Rådsmødet den 23. februar 2000 1. Resumé Danpo har anmeldt en standardaftale om levering af slagtekyllinger

Læs mere

2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet)

2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet) 2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet) K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 11. august 2005 i sag 04-109.248: Falkon Cykler (advokat K.L. Németh) mod Konkurrencerådet

Læs mere

STAR PIPE A/S' klage over Løgstør Rør A/S for misbrug af dominerende stilling

STAR PIPE A/S' klage over Løgstør Rør A/S for misbrug af dominerende stilling 1 af 8 18-06-2012 14:28 STAR PIPE A/S' klage over Løgstør Rør A/S for misbrug af dominerende stilling Journal nr.2:801-380 Rådsmødet den 23. februar 2000 1. Resumé Konkurrencestyrelsen har modtaget en

Læs mere

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg 1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI - Compliance Program August 2010 DI s politik på konkurrenceområdet En væsentlig opgave for DI er at skabe et miljø, hvor medlemsvirksomheder

Læs mere

1. Etablering, organisering og forretningsmodel for kollektive ordninger i foreningsform.

1. Etablering, organisering og forretningsmodel for kollektive ordninger i foreningsform. EXECUTIVE SUMMARY Amaliegade 31 DK-1256 København K Tel +45 33 32 20 12 Fax +45 33 32 24 74 Mail lrlaw@lrlaw.dk www.lassenricard.dk Advokataktieselskab Cvr 16725641 1 INDHOLD AF EXECUTIVE SUMMARY Dette

Læs mere

FASTSÆTTELSE OG HÅNDHÆVELSE AF MINDSTEPRISER I STENDERKÆDEN

FASTSÆTTELSE OG HÅNDHÆVELSE AF MINDSTEPRISER I STENDERKÆDEN 15-10- 2014 12/17619 /KB/MAG Afgørelse FASTSÆTTELSE OG HÅNDHÆVELSE AF MINDSTEPRISER I STENDERKÆDEN KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Erhvervs- og Vækstministeriet Indholdsfortegnelse 1. RESUMÉ... 2 2.

Læs mere

Klagen gav anledning til, at styrelsen undersøgte de rundskrivelser, der er udsendt fra Apoteam til tilsluttede apoteker - de såkaldte Apoteam-nyt.

Klagen gav anledning til, at styrelsen undersøgte de rundskrivelser, der er udsendt fra Apoteam til tilsluttede apoteker - de såkaldte Apoteam-nyt. 1 af 5 Apoteam A/S - Journal nr.2:801-394 Rådsmødet den 26. januar 2000 1. Resumé Konkurrencestyrelsen har modtaget en klage fra Unigroup ApS over, at selskabet Apoteam A/S (herefter: Apoteam) til de tilsluttede

Læs mere

Rammeaftaler om levering af skærmterminalbriller

Rammeaftaler om levering af skærmterminalbriller 1 af 6 06-08-2012 15:07 Rammeaftaler om levering af skærmterminalbriller Jnr.: 2:8032-25/k Rådsmødet den 17. juni 1998 1. Resumé Dansk ErhvervsOptik (tidligere Danmarks Optikerforening) har ved anmeldelser

Læs mere

Statoils kæde-, forpagtnings- og forhandleraftaler

Statoils kæde-, forpagtnings- og forhandleraftaler 1 af 13 18-06-2012 14:28 Statoils kæde-, forpagtnings- og forhandleraftaler Journal nr.2:8032-545, 956, 957, 958 og 959 Rådsmødet den 23. februar 2000 1. Resumé Statoil har den 30. juni 1998 anmeldt en

Læs mere

Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016

Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016 Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016 NORDISK STANDPUNKT OM SKJULT REKLAME, 10. MAJ 2016 Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens

Læs mere

Godkendelsesskema (august 2015)

Godkendelsesskema (august 2015) Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser Godkendelsesskema (august 2015) Ansøgning om godkendelse af praktiksted til Dekoratør / visual Merchandiser Læs venligst vejledningen inden udfyldelse Praktikstedets

Læs mere

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale

Læs mere

Høringssvar fra. Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v.

Høringssvar fra. Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v. Høringssvar fra Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v. Indhold Indledende kommentarer... 1 Problematisk definition af e-cigaretter... 2 Høje gebyrer vil ødelægge branchen... 3 Forbud

Læs mere

Frit valg af tv-distributør

Frit valg af tv-distributør Danske Lejere Nørre Alle 22 8000 Aarhus C 71 99 44 14 info@danskelejere.dk Frit valg af tv-distributør Notat om ændringer i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om almene boliger Indhold

Læs mere

Betingelser for brugere

Betingelser for brugere Betingelser for brugere Betingelser for brug af HereYouGo for rejsebureauer der køber leads 1. Indgåelse Disse betingelser er gældende for brug af webportalen på hereyougo.dk mellem HereYouGo og rejsebureauet.

Læs mere

C.K. Chokolades samhandelsbetingelser og bonusaftaler

C.K. Chokolades samhandelsbetingelser og bonusaftaler 1 af 5 C.K. Chokolades samhandelsbetingelser og bonusaftaler Rådsmødet den 28. april 1999 1. Resumé C.K. Chokolade har anmeldt sine samhandelsbetingelser og bonusordninger. Aftalerne blev anmeldt 30. juni

Læs mere

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 131 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2.februar 2010 Kommissionens forordning (EU) om anvendelse af Traktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier

Læs mere

Vejledning til kommunerne om udbud af AV-biblioteksmaterialer

Vejledning til kommunerne om udbud af AV-biblioteksmaterialer Vejledning til kommunerne om udbud af AV-biblioteksmaterialer December 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning... 3 Kapitel 2: Markedet for AV-biblioteksmaterialer... 3 2.1. Eneretsaftaler 2.2. Indhold af indkøbet

Læs mere

OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE

OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE ? OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE Hvorfor skal jeg overholde konkurrencereglerne? Det kan have alvorlige konsekvenser at overtræde konkurrencereglerne. Hvis du ikke ved, hvad reglerne går

Læs mere

1998-09-29: Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen

1998-09-29: Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen 1 af 6 1998-09-29: Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen»År 1998, den 29. september afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-76.327, Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen, sålydende: K

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

VEJLEDNING OM KONKURRENCELOVEN. Vejledning om konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling

VEJLEDNING OM KONKURRENCELOVEN. Vejledning om konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling VEJLEDNING OM KONKURRENCELOVEN Vejledning om konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 1. FORMÅLET MED KONKURRENCEREGLERNE...

Læs mere

Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia

Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia Dato: 6. maj 2013 Sag: MEDS-12/06669-11 Sagsbehandler: MST/ KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Danske Svineproducenters prisportal

Læs mere

Forsikring & Pension Att.: Claus Tønnesen Philip Heymans Alle 1 2900 Hellerup. Sendt pr. e-mail til: ct@forsikringogpension.dk

Forsikring & Pension Att.: Claus Tønnesen Philip Heymans Alle 1 2900 Hellerup. Sendt pr. e-mail til: ct@forsikringogpension.dk Forsikring & Pension Att.: Claus Tønnesen Philip Heymans Alle 1 2900 Hellerup Sendt pr. e-mail til: ct@forsikringogpension.dk Dato: 19. december 2014 Sag: TIFS-14/02901-5 Sagsbehandler: /tfl/jkk Vejledende

Læs mere

Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår

Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K Dato: 13. november 2014 Sag: BITE-14/00495-10 Sagsbehandler: /KHJ Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår Til Stenhuggerlauget

Læs mere

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik Revideret januar 2015 Udbuds- og Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Tønder Kommunes udbuds- og indkøbspolitik er at skabe rammerne for, at Tønder Kommune fremstår som én kunde over for leverandørerne,

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Vejle Frysehus' aftale med FDB

Vejle Frysehus' aftale med FDB 1 af 7 Vejle Frysehus' aftale med FDB Rådsmødet den 27. oktober 1999 1. Resumé Vejle Frysehus A/S (VF) har anmeldt en samarbejdsaftale med FDB om fryseekspedition. Aftalen omfatter FDB's køb af en række

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne

Læs mere

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Statens Indkøbspolitik...3 Samarbejde på tværs af Danmark...4 Lokale

Læs mere

2002-08-13: Danmarks Restauranter og Caféer

2002-08-13: Danmarks Restauranter og Caféer 2002-08-13: Danmarks Restauranter og Caféer K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 13. august 2002 i sag j.nr. 02-43.017 Danmarks Restauranter og Caféer (selv v/sekretariatsleder Kirsten Hauge)

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Sendt til e-mail: postmar@erst.dk

Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. Den fremtidige konkurrenceretlige ramme for motorkøretøjsbranchen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. Den fremtidige konkurrenceretlige ramme for motorkøretøjsbranchen DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.7.2009 KOM(2009) 388 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Den fremtidige konkurrenceretlige ramme for motorkøretøjsbranchen {SEK(2009)

Læs mere

2000-10-25: Telia A/S ctr. Konkurrencerådet

2000-10-25: Telia A/S ctr. Konkurrencerådet 2000-10-25: Telia A/S ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 25. oktober 2000 i sag 00-67.280 Telia A/S (advokat Jens Ottosen-Støtt) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig

Læs mere

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby 2. april 2004 SEK Sag 3/1120-0401-0060 /LOB/SKN Afgørelse vedr. SuperGros A/S' overtagelse af Chr. Kjærgaard A/S aktiviteter Resumé

Læs mere

Konsortieaftaler og joint ventures

Konsortieaftaler og joint ventures 1 Konsortieaftaler og joint ventures Ved Jesper Kaltoft 2 Overblik Joint ventures Typisk et fastere samarbejde end et konsortium, ofte etableret som et separat selskab med egen ledelse Konsortium En sammenslutning

Læs mere

Vejledning om straflempelse for karteller

Vejledning om straflempelse for karteller Vejledning om straflempelse for karteller Denne vejledning forklarer, hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen behandler en ansøgning om straflempelse for deltagelse i karteller. Det er afgørende, at

Læs mere

Nr. 1 2011 Indhold 1 Udvalgte danske afgørelser fra 4. kvartal 2010

Nr. 1 2011 Indhold 1 Udvalgte danske afgørelser fra 4. kvartal 2010 Indhold 1 Udvalgte danske afgørelser fra 4. kvartal 2010 1 Udvalgte danske afgørelser fra 4. kvartal 2010 Af advokat Gitte Holtsø, advokat Martin Andreas Gravengaard og advokatfuldmægtig Louise Tandrup

Læs mere

Oplysninger til brug for forenklet anmeldelse af fusioner

Oplysninger til brug for forenklet anmeldelse af fusioner Oplysninger til brug for forenklet anmeldelse af fusioner 1. Beskrivelse af fusionen 1.1 Giv en kort beskrivelse af fusionen med angivelse af, hvem der fusionerer, fusionens art, jf. Inatsisartutlov nr.

Læs mere

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet 2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. maj 2001 i sag 00-200.925 Interflora-Danmark (advokat Hanne Magnussen v/ advokat Jens Ahrendt)

Læs mere

NÅR KOMMUNIKATIONEN BLIVER ULOVLIG

NÅR KOMMUNIKATIONEN BLIVER ULOVLIG 8. oktober 2014 Specialkonsulent Cecilie Sivertsen og chefkonsulent Vibeke Ulf Dumrath NÅR KOMMUNIKATIONEN BLIVER ULOVLIG Ny vejledning om informationsaktiviteter i brancheforeninger VEJLEDNING OM INFORMATIONSAKTIVITETER

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK. Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016

ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK. Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016 ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016 INDKØBSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE Indholdsfortegnelse Grundlag for Indkøbspolitikken...3 Indkøbspolitikkens overordnede formål...4

Læs mere

Bogbranchens samhandelsregler

Bogbranchens samhandelsregler Bogbranchens samhandelsregler Journal nr. 4/0120-0389-0025/MES/LKA/JEM Rådsmødet den 18. juni 2008 Resumé 1. Bogbranchen har langt tilbage i tiden anvendt samhandelsregler aftalt mellem forlæggersiden

Læs mere

Matas A/S vedtægter. Journal nr. 2:8032-99/hhk/fødevarer, finans

Matas A/S vedtægter. Journal nr. 2:8032-99/hhk/fødevarer, finans 1 af 12 21-06-2012 12:02 Matas A/S vedtægter Journal nr. 2:8032-99/hhk/fødevarer, finans Rådsmødet den 21. juni 2000 Resumé 1. Matas A/S har den 24. juni 1998 anmeldt kædens vedtægter. Kæden har anmodet

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI Compliance Program November 2014 DI s politik på konkurrenceområdet En væsentlig opgave for DI er at skabe et miljø, hvor medlemsvirksomheder

Læs mere

Aftale mellem Amtsrådsforeningen og Falck

Aftale mellem Amtsrådsforeningen og Falck 1 af 10 Aftale mellem Amtsrådsforeningen og Falck Rådsmødet den 27. oktober 1999 1. Resumé Amtsrådsforeningen og Falck A/S (herefter Falck) har med virkning fra 1. maj 1998 indgået en vejledende aftale

Læs mere

Konkurrenceret og kontrakter. Ved partner Jesper Kaltoft, Bech-Bruun

Konkurrenceret og kontrakter. Ved partner Jesper Kaltoft, Bech-Bruun Konkurrenceret og kontrakter Ved partner Jesper Kaltoft, Bech-Bruun 2 Overblik Konkurrencereglernes relevans i forbindelse med kommercielle kontrakter Oversigt over de relevante regler Særlige opmærksomhedspunkter

Læs mere

Brancheorganisationer for motorkøretøjer

Brancheorganisationer for motorkøretøjer Dato: 24. september 2013 Brancheorganisationer for motorkøretøjer Sag: BITE-12/06340-41 Sagsbehandler: / CHJ Indskærpelse om garantier og årlige kontroleftersyn - vedrørende krav om bilejeres fremmøde

Læs mere

DI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov

DI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov 8. januar 2015 ANBR DI-2014-08011 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jakobsens Vej 35 2500 Valby Att. Signe Schmidt Brevet er sendt pr. e-mail til rzn@kfst.dk DI s høringssvar til udkast til forslag

Læs mere

Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods

Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods 1 af 7 21-08-2013 16:06 Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods Konkurrencerådet godkendte fusionerne mellem MD Foods / Kløver Mælk[1] og Arla / MD Foods[2] i hhv. april 1999 og januar

Læs mere

Godkendelse af HeidelbergCement Sweden AB s erhvervelse af enekontrol med Contiga Holding AS. 1. Transaktionen. 2. Parterne og deres aktiviteter

Godkendelse af HeidelbergCement Sweden AB s erhvervelse af enekontrol med Contiga Holding AS. 1. Transaktionen. 2. Parterne og deres aktiviteter Dato: 21. september 2015 Sag: BET-15/06305 Sagsbehandler: /AVH/MC Godkendelse af HeidelbergCement Sweden AB s erhvervelse af enekontrol med Contiga Holding AS Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog

Læs mere

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet 2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den16. januar 2001 i sag j.nr. 00-166.783 DVS Entertainment I/S (advokat Merete Clausen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0793 Bilag 1, KOM (2011) 0794 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 21. december 2011 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

HANDELSBETINGELSER - MEMOO I/S

HANDELSBETINGELSER - MEMOO I/S HANDELSBETINGELSER - MEMOO I/S Vi gør en dyd ud af at der er styr på tingene når du handler eller samarbejder med os dette gælder både vores kreative og grafiske kunnen samt levering, men gælder også det

Læs mere

Gode råd om. Købeloven. Reklamationer kan koste dyrt - sådan håndterer du reklamationer bedst muligt! Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Købeloven. Reklamationer kan koste dyrt - sådan håndterer du reklamationer bedst muligt! Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Købeloven Reklamationer kan koste dyrt - sådan håndterer du reklamationer bedst muligt! Udgivet af Dansk Handel & Service Købeloven Nr. 2-2004 Kend reglerne for reklamation De nye og skrappere

Læs mere

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Sag T-241/01 Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Konkurrence aftale luftfart forordning (EØF) nr. 3975/87 anmeldte aftaler aftale, der overskrider rammerne for

Læs mere

Konkurrencebegrænsninger i kørelærerbranchen

Konkurrencebegrænsninger i kørelærerbranchen 1 af 10 08-08-2012 10:50 Konkurrencebegrænsninger i kørelærerbranchen J.nr. 2:801-138/kb Rådsmødet den 25. november 1998 1. Resumé Konkurrencestyrelsen har modtaget en klage fra en kørelærer på Bornholm

Læs mere

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune NOTAT Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune Horsens Kommune har kontaktet Udbudsportalen for bistand til afklaring af fordele og ulemper ved at konkurrenceudsætte hjemmehjælpsydelser

Læs mere

DR Generaldirektøren DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C. København den 31. august 2007

DR Generaldirektøren DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C. København den 31. august 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET DR Generaldirektøren DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C København den 31. august 2007 Klage over skjult reklame for Post Danmark A/S i programmet OBS sendt på DR1 Formand

Læs mere

Standardaftale om skorstensfejning samt vejledende gebyrer for skorstensfejerarbejde

Standardaftale om skorstensfejning samt vejledende gebyrer for skorstensfejerarbejde Standardaftale om skorstensfejning samt vejledende gebyrer for skorstensfejerarbejde Journal nr. 2:8032-227, 2:8032-228 Rådsmødet den 15. december 1999 1. Resumé Kommunernes Landsforening (KL) har den

Læs mere

2001-11-07: Uponor A/S mod Konkurrencerådet

2001-11-07: Uponor A/S mod Konkurrencerådet 2001-11-07: Uponor A/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 7. november 2001 i sag 00-202.098 Uponor A/S (advokat Jens Munk Plum) mod Konkurrencerådet (specialkonsulent

Læs mere

.RPPLVVLRQHQV XGNDVW WLO HQ Q\ JUXSSHIULWDJHOVHVIRURUGQLQJ IRU PRWRUN UHW MHU 6S UJVPnORJVYDU

.RPPLVVLRQHQV XGNDVW WLO HQ Q\ JUXSSHIULWDJHOVHVIRURUGQLQJ IRU PRWRUN UHW MHU 6S UJVPnORJVYDU 0(02 Bruxelles, den 5. februar 2002.RPPLVVLRQHQV XGNDVW WLO HQ Q\ JUXSSHIULWDJHOVHVIRURUGQLQJ IRU PRWRUN UHW MHU 6S UJVPnORJVYDU +YDGHUHQJUXSSHIULWDJHOVH" EF-traktaten indeholder en grundregel (artikel

Læs mere

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby 2. april 2004 SEK Sag 3/1120-0401-0059 / LOB/SKN Afgørelse vedr. SuperGros A/S' overtagelse af Sam-Gros A/S' logistikfunktion Resumé

Læs mere

Carlsbergs standardaftaler med horeca-sektoren forlængelse af tilsagn

Carlsbergs standardaftaler med horeca-sektoren forlængelse af tilsagn Carlsbergs standardaftaler med horeca-sektoren forlængelse af tilsagn Rådsmødet den 28. maj 2008 Journalnr. 4/0120-0289-0071 /MES//AWF Resumé 1. Carlsberg har anmodet om en forlængelse af Konkurrencerådets

Læs mere

Udkast til KOMMISSIONENS MEDDELELSE

Udkast til KOMMISSIONENS MEDDELELSE DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, SEK(2010) 528 Udkast til KOMMISSIONENS MEDDELELSE Retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejdsaftaler

Læs mere

11-06-2014. BoligOne sagen. Mærkbarhed i til-formålssager

11-06-2014. BoligOne sagen. Mærkbarhed i til-formålssager 11-06-2014 BoligOne sagen Mærkbarhed i til-formålssager Eksempel fra småtingsafdelingen» Samlet årsomsætning under 15 mio. kr.» Markedsandel under ½ pct. Hvad gik BoligOne aftalen ud på?» Et fast og ufravigeligt

Læs mere

Udbud en trussel for de udsatte borgere og den frie konkurrence

Udbud en trussel for de udsatte borgere og den frie konkurrence Åbent brev til Folketingets Socialudvalg Folketingets Kommunaludvalg Folketingets Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalg Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Økonomi- og indenrigsminister

Læs mere

SKI's ordbog. Forklaring. Ord

SKI's ordbog. Forklaring. Ord SKI's ordbog En forklaring på begreber, der ofte bruges af SKI ver. 2.5 Ord Forklaring Aftalenummer Et tal, der henviser til en specifik rammeaftale. Hver aftale har et egentligt navn, som beskriver hvad

Læs mere

UDBUD vedrørende. fodbehandling. Indgåelse af prisaftale vedrørende fodbehandling, bevilget til pensionister i Skanderborg Kommune

UDBUD vedrørende. fodbehandling. Indgåelse af prisaftale vedrørende fodbehandling, bevilget til pensionister i Skanderborg Kommune UDBUD vedrørende fodbehandling Indgåelse af prisaftale vedrørende fodbehandling, bevilget til pensionister i Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Leverancens art og omfang...

Læs mere

2001-08-30: BILLETnet A/S og Scandinavia On-line A/S mod Konkurrencerådet

2001-08-30: BILLETnet A/S og Scandinavia On-line A/S mod Konkurrencerådet 2001-08-30: BILLETnet A/S og Scandinavia On-line A/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 30. august 2001 i sag 00-224.395 BILLETnet A/S og Scandinavia On-line A/S (advokat

Læs mere

Prismarkedsføring. Indhold

Prismarkedsføring. Indhold Prismarkedsføring Indhold 1. Kort fortalt... 1 1.2. Lovgrundlaget... 2 2. Prissammenligninger... 2 2.1. Sammenligning med egen tidligere pris... 2 2.1.1. Udgangspunktet... 2 2.1.2. Undtagelser... 2 2.1.2.1.

Læs mere

Vejledning om markedsføring af sundhedsydelser uddrag

Vejledning om markedsføring af sundhedsydelser uddrag Vejledning om markedsføring af sundhedsydelser uddrag Vejledningen er knyttet til lov nr. 326 af 6. maj 2003 om markedsføring af sundhedsydelser som ændret ved lov nr. 360 af 9. april 2013 (herefter loven)

Læs mere

Case nr. 10: Økonomistyring/finansiering: Cyklop A/S: - Økonomistyring - Investeringskalkule - Strategisk analyse

Case nr. 10: Økonomistyring/finansiering: Cyklop A/S: - Økonomistyring - Investeringskalkule - Strategisk analyse Case nr. 10: Økonomistyring/finansiering: Cyklop A/S: - Økonomistyring - Investeringskalkule - Strategisk analyse ROKI A/S: Økonomistyring - finansiering Cykelfabrikken Cyclop A/S er en ca. 30 år gammel

Læs mere

en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens 9, stk. 1, 1. pkt.

en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens 9, stk. 1, 1. pkt. Bilag 1 til Konkurrencenævnets meddelelse nr. 1 af 10. april 2015 Anmeldelsesskema K1 DEL A Aftaler m.v. Markér med kryds, om De ansøger om: en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens 9,

Læs mere