Vejledning om gruppefritagelser. Gruppefritagelse for horisontale aftaler mv. om kædesamarbejde i detailhandelen

Transkript

1 Vejledning om gruppefritagelser Gruppefritagelse for horisontale aftaler mv. om kædesamarbejde i detailhandelen 2000

2 Indhold 2 Gruppefritagelse for horisontale aftaler mv. om kædesamarbejde i detailhandelen 2 Hvad dækker gruppefritagelsen? 3 Hvilke betingelser skal opfyldes? 4 Tilladte konkurrencebegrænsninger 6 Markedsandel 8 Forbudte konkurrencebegrænsninger 11 Ophævelse af gruppefritagelsen 11 Ikrafttrædelse 11 Skal aftalerne anmeldes? 12 Hvor kan man få mere at vide? 13 Bekendtgørelse om gruppefritagelse for horisontale aftaler mv. om kædesamarbejde i detailhandelen 13 Kapitel 1: Anvendelsesområde 13 Kapitel 2: Definitioner 14 Kapitel 3: Fritagelse 15 Kapitel 4: Uden for fritagelse 16 Kapitel 5: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 1

3 Gruppefritagelse for horisontale aftaler mv. om kædesamarbejde i detailhandelen Frivillige og kooperative detailhandelskæder har siden 1. januar 1998 kunnet nyde godt af en særlig gruppefritagelse til deres aftaler om kædesamarbejde. Den oprindelige gruppefritagelse er nu afløst af en ny gruppefritagelse for horisontale aftaler mv. om kædesamarbejde i detailhandelen (bekendtgørelse nr. 352 af 15. maj 2000), der trådte i kraft den 1. juni Den nye bekendtgørelse er stadig rettet mod frivillige og kooperative kædesammenslutninger. Men i modsætning til den tidligere gruppefritagelse omfatter den alene horisontale aftaler mv., dvs. de vilkår for samarbejdet, der aftales indbyrdes mellem de deltagende detailhandelsvirksomheder. Derimod vil vertikale aftaler, dvs. aftaler, der som led i samarbejdet indgås mellem kædesammenslutningen og de individuelle medlemmer eller mellem kædesammenslutningen og udenforstående leverandører, og som fastsætter vilkårene for køb, salg og videresalg af varerne, skulle bedømmes efter den nye gruppefritagelse for vertikale aftaler. 1 Hvad dækker gruppefritagelsen til kædesamarbejder? Gruppefritagelsen gælder for aftaler mellem selvstændige detailhandlende altså virksomheder på samme omsætningstrin om på vedvarende basis at samarbejde om forskellige opgaver. Gruppefritagelsen forudsætter, at samarbejdet sker under fælles navn eller anden fælles betegnelse, og at deltagerne i samarbejdet har som hovedopgave at sælge, udleje eller udlåne varer til forbrugere fra et fast butikssted. Ved hovedopgave forstås aktiviteter, der udgør over 50% af virksomhedens samlede omsætning. Samarbejdet kan ske gennem en fælles virksomhed, hvori deltagerne har bestemmende indflydelse, fx gennem stiftelse af et selskab, hvor de deltagende detailhandelsvirksomheder er aktie-, andels- eller anpartshavere. 1. Bekendtgørelse nr. 353 af 15. maj 2000 om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis. 2

4 Gruppefritagelsen gælder ikke for rene serviceerhverv (fx advokat- eller ejendomsmæglerkæder) eller for hotellers, restauranters eller andre virksomheders salg af færdigretter til forbrugerne; for salg, leje eller udlån af varer til erhvervsvirksomheder; for samarbejder, hvor andre end detailhandelsvirksomheder fx leverandører eller grossister har en bestemmende indflydelse. Gruppefritagelsen gælder heller ikke vilkår for køb, salg og videresalg af varer, der aftales mellem leverandører/ grossister og en kædesammenslutning eller mellem kædesammenslutningen og kædemedlemmerne (der er her tale om aftalevilkår, der skal vurderes efter gruppefritagelsen for vertikale aftaler mv.). Eksempel: En gruppe selvstændige detailhandlende, der sælger tasker, kufferter og andre lædervarer, beslutter at etablere et kædesamarbejde om fælles indkøb og markedsføring. Til at varetage kædemedlemmernes interesser, bl.a. over for leverandørerne, oprettes et selskab, hvori hver af deltagerne har en kapitalandel. Der aftales et fælles kædekoncept og varesortiment, der skal markedsføres under navnet Den flyvende kuffert. Når de detailhandlende indgår aftalen om at oprette kædesammenslutningen og fastsætter vilkårene for kædens og kædeselskabets drift, herunder også vilkårene for organiseringen af det fælles indkøb, skal de sikre sig, at de opfylder betingelserne i denne gruppefritagelse for horisontale aftaler om kædesamarbejder. Når fundamentet for kædesamarbejdet er fastlagt, vil de deraf følgende aftaler mellem kædeselskabet og leverandørerne eller mellem kædeselskabet og kædemedlemmerne om vilkårene for køb, salg og videresalg af varerne derimod skulle bedømmes efter gruppefritagelsen for kategorier af vertikale aftaler mv. Hvilke betingelser skal opfyldes? Gruppefritagelsen gælder kun, hvis kædeaftalen holder sig inden for de tilladte konkurrencebegrænsende vilkår, der udtrykkeligt er nævnt i bekendtgørelsens 4-6. Hvis kædeaftalen indeholder andre konkurrencebegrænsninger, herunder de konkurrencebegrænsende vilkår, der er oplistet i bekendtgørelsens 8, falder kædesamarbejdet uden for gruppefritagelsen. 3

5 Desuden er det en forudsætning, at kædedeltagernes samlede markedsandel ikke overstiger den ramme på 25%, der er nævnt i bekendtgørelsens 7. Et kædesamarbejde, der ikke opfylder disse betingelser, kan ikke nyde godt af gruppefritagelsen. Det betyder dog ikke automatisk, at kædesamarbejdet er forbudt. Men i så tilfælde må der foretages en individuel vurdering af, om aftalerne alligevel kan fritages fra forbudet i konkurrencelovens 6, dvs. at der må ansøges om en individuel fritagelse efter bestemmelserne i konkurrencelovens 8, stk. 1. Tilladte konkurrencebegrænsninger I bekendtgørelsens 4-6 er angivet, hvilke konkurrencebegrænsende vilkår de detailhandlende må aftale i forbindelse med et kædesamarbejde. Der er tale om forpligtelser vedrørende varesortiment, fælles reklameaktiviteter, kædekoncept, loyalitet og godkendelse af nye kædebutikker. Varesortiment Kædedeltagerne kan fx indgå aftale om et grundsortiment, som de enkelte kædebutikker er forpligtet til at føre, og kan også aftale, hvordan sortimentet skal eksponeres over for forbrugerne. Det betyder, at kædedeltagerne inden for denne gruppefritagelses rammer kan lægge den overordnede strategi for, hvilke varegrupper og konkrete fabrikater, kunderne til enhver tid skal kunne finde i kædebutikkerne. Er der tale om et indkøbssamarbejde, kan det også aftales, at deltagerne aftager en vis mindstemængde gennem kædesammenslutningen, fx svarende til 50% af den enkelte deltagers samlede omkostninger. Men en sådan forpligtelse må ikke have et omfang, så forhandlernes mulighed for at konkurrere begrænses, og kædedeltagerne må ikke forpligte hinanden til at købe bestemte mængder af de enkelte produkter eller til at aftage det enkelte produkt fra en bestemt leverandør. Forpligtelser for kædedeltagerne til at købe en nærmere fastsat mængde af en given vare fra en bestemt leverandør kan alene accepteres, hvis forpligtelsen indgår i de aftaler om køb, salg og videresalg, som hver enkelt deltager indgår, enten direkte med leverandørerne eller med kædeselskabet, og sådanne aftalevilkår skal bedømmes efter gruppefritagelsen for vertikale aftaler mv. 4

6 Fælles reklameaktiviteter Der kan stilles krav til, hvordan de enkelte medlemmer reklamerer for kædesamarbejdet, for den enkelte kædebutik og for det aftalte varesortiment, og der kan aftales fælles markedsføringsstrategier, fx i form af en fælles reklameavis, fælles indrykkede annoncer i aviser og blade, tv-spots osv. Ved fælles reklameaktiviteter er det også tilladt at aftale, hvilke vejledende maksimalpriser, de annoncerede varer skal tilbydes til. Men kædedeltagerne må ikke begrænses i deres mulighed for at tilbyde varerne til en lavere pris. Dette gælder også indirekte begrænsninger, hvor en kædedeltager fratages fordele, fx nægtes deltagelse i kampagner eller udsættes for andre former for chikane på grund af sin prispolitik. Kædekoncept Kædedeltagerne kan forpligtes til at følge et aftalt kædekoncept. Det vil sige, at der ud over det aftalte produktsortiment kan stilles krav til butiks- og facadeindretning, objektive minimumskrav til produkter og produktsammensætning, krav til personalerekruttering, -påklædning, -uddannelse og træning samt krav til service og eftersalgsservice. Til konceptet kan der også være knyttet krav om anvendelse af industrielle rettigheder, fx varemærker. Desuden kan det aftales at anvende fælles kort- og betalingssystemer samt dertil knyttede administrative systemer og registrering af data, og kædedeltagerne kan forpligtes til at afrapportere nøgletal for og deltage i erfa-grupper om resultatet af fælles aktiviteter. Det er dog forudsat, at der ikke hermed sker udveksling af følsomme kommercielle oplysninger, fx om de enkelte deltageres prispolitik. Loyalitet Det er tilladt at forpligte kædemedlemmerne til ikke at deltage eller have væsentlige økonomiske interesser i konkurrerende kæder, sålænge de deltager i kædesamarbejdet. Såfremt et medlem ekskluderes af kædesamarbejdet kan forpligtelsen udstrækkes til at gælde for en periode, der svarer til normalt opsigelsesvarsel (dvs. maksimalt 6 måneder til et kalenderårs udgang). 5

7 Godkendelse af nye kædebutikker Der kan stilles krav om, at placeringen af nye forretningslokaler skal godkendes af kædesamarbejdet. Men det er en absolut betingelse, at godkendelse sker efter saglige og ikke-diskriminerende kriterier. Det kan fx være kriterier, der er fastlagt af hensyn til områdets kundeunderlag, omsætningen i allerede eksisterende kædebutikker eller kædens image. Absolut områdebeskyttelse er imidlertid ikke tilladt, og desuden skal kriterierne være åbne og gennemskuelige for alle ansøgere. Særlige procedurer, der favoriserer eksisterende medlemmer på bekostning af eksterne ansøgere, vil således ikke kunne accepteres. Ved afslag på godkendelse skal det godtgøres over for ansøgeren, at kravet om en saglig og ikke-diskriminerende behandling af ansøgningen er opfyldt. Dette gælder, uanset om afslaget gives til et eksisterende kædemedlem eller til en virksomhed, der søger optagelse i kæden. Markedsandel Det er i bekendtgørelsens 7, stk. 1, fastsat som en forudsætning for at være omfattet af gruppefritagelsen, at den samlede detailomsætning for de butikker, der deltager i kædesamarbejdet, ikke overstiger 25% af den samlede detailomsætning i Danmark inden for kædesamarbejdets forretningsområde. Efter 7, stk. 2, opgøres den samlede danske detailomsætning inden for kædesamarbejdets forretningsområde som summen af detailomsætningen i Danmark på de vareområder i kædedeltagernes sortiment, der sædvanligvis udbydes samlet i detailhandelen. Dette sortiment skal dog altid omfatte vareområder, der svarer til mindst 80% af kædedeltagernes detailomsætning. 1 Kædesamarbejdets samlede detailomsætning skal, ifølge 7, stk. 3, opgøres på helårsbasis for det seneste kalenderår og ud fra regnskaber, der er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det samlede salg på det danske marked kan opgøres ud fra oplysninger fra Danmarks Statistik (nationalregnskabstallene) 2 eller ud fra undersøgelser fra uafhængige analyseinstitutter Det samlede private forbrug i Danmark for 1999 var ca. 491 mia. kr. uden moms. Forbrugerprisindekset indeholder oplysninger om, hvor stor en andel heraf der anvendes for hver varegruppe mv. Oplysningerne kan fås specificeret for 57 varegrupper mv. Man skal huske at ajourføre vægtene til den pågældende periode. 6

8 Eksempel 1: Kædesamarbejdet Cykelglæde omfatter 50 cykelforretninger, hvoraf de 5 ud over cykler, knallerter og tilbehør også sælger sportstøj. Den samlede omsætning af cykler knallerter og tilbehør i kædebutikkerne kan for det seneste kalenderår opgøres til 250 mio. kr. uden moms. Det samlede salg i Danmark for vareområderne inden for den del af kædesamarbejdets sortiment, der svarer til mindst 80% af detailomsætningen (dvs. cykler, knallerter samt tilbehør hertil) var i samme år ca. 1,5 mia. kr. Kædens andel af den samlede detailomsætning kan herefter opgøres til ca. 17%, hvormed betingelsen om en samlet markedsandel under 25% er opfyldt. Eksempel 2: Kædesamarbejdet Dagligkæden omfatter 250 dagligvareforretninger, der alle sælger fødevarer, drikke- og tobaksvarer, husholdnings- og toiletartikler samt blade og aviser. Selv om nogle af dagligvareforretningerne også sælger andre varer, udgør de nævnte vareområder over 80% af kædebutikkernes samlede omsætning svarende til 3 mia. kr. uden moms i seneste kalenderår. Det samlede salg i Danmark inden for kædesamarbejdets vareområder var i samme år ca. 106 mia. kr. Kædens andel af den samlede detailomsætning kan herefter opgøres til ca. 3%, hvormed betingelsen om en samlet markedsandel under 25% er opfyldt. Eksempel 3: Kædesamarbejdet Den flyvende kuffert har vokset sig stor og omfatter nu 50 butikker med en samlet omsætning inden for konceptets vareområde (dvs. kufferter, tasker, punge o.lign. lædervarer) på 250 mio. kr. uden moms. Herudover sælger 3 af forretningerne også fodtøj med en samlet årlig omsætning på 1,5 mio. kr. Det samlede salg i Danmark for disse vareområder var i samme år 520 mio. kr. for lædervarer og 2,3 mia. kr. for fodtøj. Hvis omsætningen inden for samtlige vareområder (både lædervarer og fodtøj) skulle lægges til grund, ville det betyde at kædens andel udgør ca. 9% af disse markeder og dermed under 25%- grænsen. Men for det første stammer over 99% af kædens omsætning fra salg af kufferter, tasker osv., og for det andet er salg af fodtøj ikke en naturlig del af det vareområde, som er kædens koncept. Kædens markedsandel skal derfor alene beregnes på grundlag af omsætningen inden for lædervarer og på dette marked har kæden en andel på ca. 48%, hvormed betingelsen om en samlet markedsandel under 25% ikke er opfyldt. 7

9 Da det kan være vanskeligt at foretage en fuldstændig nøjagtig opgørelse af markedsandelen, er det i 7, stk. 4, tilladt at overskride grænsen på 25% med indtil 2,5 procentpoint i to på hinanden følgende år. Desuden vil en overskridelse af grænsen først få virkning fra 1. juli i det efterfølgende kalenderår. Forbudte konkurrencebegrænsninger I bekendtgørelsens 8 er oplistet nogle vilkår som under ingen omstændigheder må indgå i kædesamarbejdet, dvs. konkurrencebegrænsninger, som på forhånd anses for uacceptable og dermed uforenelige med gruppefritagelsen. Hvis blot ét af disse vilkår indgår i et kædesamarbejde, betyder det, at hele aftalen om kædesamarbejdet falder uden for gruppefritagelsen: Den enkelte kædedeltager må ikke hindres i at føre andre produkter eller yde anden service end fastsat af kædesamarbejdet Det betyder, at det til enhver tid skal stå kædedeltagerne frit at træffe egne kommercielle beslutninger om, hvilke varer de ønsker at sælge samt hvilken service de vil tilbyde, ud over hvad deltagerne har aftalt, at kunderne som minimum skal kunne få i enhver af kædens butikker. Den enkelte kædedeltager må ikke afskæres fra at markedsføre sin egen virksomhed Selv om det er tilladt at aftale fælles strategier for, hvordan kædesamarbejdet skal markedsføres, må dette ikke være en hindring for, at den enkelte kædedeltager markedsfører sin egen forretning inden for de aftalte rammer. Fx må fælles reklamekampagner ikke afskære kædemedlemmerne fra samtidig at annoncere individuelt. Enhver form for prissamarbejde mellem kædedeltagerne indbyrdes er forbudt Dette forbud gælder både egentlige prisaftaler og indbyrdes forståelse mellem kædemedlemmerne om at holde sig over et vist prisniveau. Forbudet gælder også fælles fastsættelse af vejledende priser, eller enighed om at følge leverandørernes vejledende priser. Med andre ord må der ikke lægges nogen form for begrænsninger i kædedeltagernes frihed til uafhængigt af kædesamarbejdet at føre deres egen prispolitik. 8

10 Kun i forbindelse med fælles reklameaktiviteter, fx udsendelse af en fælles reklameavis, er det tilladt kædedeltagerne at enes om, hvilke vejledende maksimalpriser der skal annonceres med. Derimod er det fortsat tilladt, at leverandører tilkendegiver vejledende priser i forbindelse med de aftaler, der indgås med kædedeltagerne, om køb, salg og videresalg af varerne (dvs. i forbindelse med vertikale aftaler mellem virksomheder, der befinder sig på forskellige omsætningstrin). Eksempel 1: En kædesammenslutning har på medlemmernes vegne indgået aftale med en leverandør om, at medlemmerne kan købe en given vare til en given pris. Kædemedlemmerne kan herefter afgive ordre direkte til leverandøren og købe varerne til den aftalte pris ved at henvise til medlemskab af kæden. Ved afgivelse af ordren indgås der en vertikal købsaftale mellem kædemedlemmet og leverandøren, og der er derfor intet til hinder for, at leverandøren i den forbindelse har fastsat og videreformidler sine vejledende priser for varerne til kædemedlemmet. Eksempel 2: Situationen er den samme som i eksempel 1, men leverandøren har ikke tilkendegivet nogen vejledende pris for varen. Hvis kædedeltagerne herefter selv aftaler en vejledende pris vil der være tale om en horisontal aftale i strid med gruppefritagelsens forbud mod prissamarbejde mellem medlemmerne. Det samme gælder, hvis leverandøren har tilkendegivet en vejledende pris, som kædedeltagerne indbyrdes bliver enige om at følge eller at fravige i en bestemt retning. 9

11 Eksempel 3: En kædesammenslutning indgår aftale om levering af en given mængde varer fra en række leverandører til videresalg fra kædens fælleslager. De enkelte kædemedlemmer kan herefter afgive ordre til kædesammenslutningen om køb af varerne. Når kædesammenslutningen indgår aftale med tredjemand anses sammenslutningen som en selvstændig juridisk enhed. Dette gælder som udgangspunkt også en aftale mellem sammenslutningen og et kædemedlem. I den nævnte situation vil både kædesammenslutningens købsaftale med leverandørerne og kædemedlemmernes købsaftale med kædesammenslutningen være vertikale aftaler, indgået mellem virksomheder på forskellige omsætningstrin, og det vil være tilladt, at leverandørerne fastsætter og videreformidler vejledende priser til kædesammenslutningen, der kan videregive disse til medlemmerne. Kædesammenslutningen vil også selv kunne fastsætte vejledende priser til brug for kædemedlemmerne, med mindre prisfastsættelsen sker under kædemedlemmernes aktive medvirken. Det skal dog understreges, at det også efter gruppefritagelsen til vertikale aftaler er en absolut betingelse, at tilkendegivelse af vejledende priser ikke kombineres med et pres eller særlige incitamenter for at få detailvirksomhederne til at følge disse priser. Godkendelse af forretningslokalers placering må ikke nægtes Hovedreglen er, at det er op til den enkelte detailhandlende selv at bestemme forretningens beliggenhed, og et kædesamarbejde kan kun nægte at godkende placeringen af et (nyt) forretningslokale, hvis der ligger fuldt saglige og ikke-diskriminerende hensyn til grund (se ovenfor under Tilladte konkurrencebegrænsninger Godkendelse af nye kædebutikker ). Udtrædelsesvarsel må ikke overstige 6 måneder til et kalenderårs udgang Deltagerne i en aftale om kædesamarbejde skal have mulighed for at udtræde af samarbejdet med et rimeligt varsel. Derfor må aftalen som udgangspunkt ikke binde deltagerne i en periode, der overstiger 6 måneder. Men det kan dog kræves, at udtrædelse kun kan ske ved udgangen af et kalenderår, hvilket reelt giver et tilladt opsigelsesvarsel på mellem 6 og knapt 18 måneder. 10

12 Ophævelse af gruppefritagelsen Efter indstilling fra Konkurrencerådet kan erhvervsministeren i særlige tilfælde beslutte, at gruppefritagelsen ikke gælder for kædesamarbejder på et bestemt marked. Dette kan ske i situationer, hvor der kan påvises uforudsete skadelige virkninger, som er uforenelige med betingelserne for fritagelse, fx hvis det konstateres, at gruppefritagelsens bestemmelser i væsentlig grad hindrer adgangen til detailmarkedet eller leverandørers afsætningsmuligheder og dermed forårsager, at konkurrencen på markedet ikke er tilstrækkelig virksom. Ikrafttrædelse Bekendtgørelsen om gruppefritagelse for horisontale aftaler mv. om kædesamarbejde i detailhandelen trådte i kraft den 1. juni 2000, dvs. samtidig med bekendtgørelsen om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis, der som nævnt også gælder kædesamarbejders vertikale aftaler. Samtidig blev den tidligere gruppefritagelse til kædesamarbejder ophævet. Men for kædeaftaler, der allerede var i kraft inden 1. juni 2000, og som opfyldte betingelserne i den tidligere gruppefritagelse, er der fastsat en frist indtil 31. december 2000 for kædedeltagerne til at vurdere, om de nye regler bør føre til ændring af kædeaftalerne. Skal aftalerne anmeldes? Der er ikke nogen pligt til at anmelde aftaler til Konkurrencestyrelsen, og dette gælder også aftaler om kædesamarbejde. Hvis man har sikret sig, at en horisontal aftale om kædesamarbejde opfylder betingelserne i gruppefritagelsen, er den uden videre fritaget fra forbudet i konkurrencelovens 6, og man skal derfor ikke fortage sig yderligere. Hvis man derimod har indgået en aftale om kædesamarbejde, der falder uden for gruppefritagelsens rammer, eller er i tvivl, om aftalen opfylder bekendtgørelsens betingelser, kan der ansøges om en individuel fritagelse til samarbejdet, og i så tilfælde skal der foretages en formel anmeldelse af aftalen. Til brug for en sådan ansøgning er der udarbejdet et særligt anmeldelsesskema og en vejledning, som kan fås hos Konkurrencestyrelsen. 11

13 Hvor kan man få mere at vide? Konkurrencestyrelsen lægger vægt på at yde rådgivning og vejledning, og man er altid velkommen til at ringe eller skrive til styrelsen, hvis der fx viser sig behov for at få uddybet nogle af reglerne eller for at få afklaret eventuelle fortolkningsproblemer. Yderligere oplysninger om lovgrundlag, konkrete afgørelser osv. kan også findes på styrelsens hjemmeside: Spørgsmål kan rettes til: Konkurrencestyrelsen Nørregade København K Telefon Telefax ks@ks.dk. 12

14 Bekendtgørelse om gruppefritagelse for horisontale aftaler mv. om kædesamarbejde i detailhandelen I medfør af konkurrencelovens 10, lov nr. 384 af 10. juni 1997, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen omfatter horisontale aftaler mv. om kædesamarbejde mellem detailhandelsvirksomheder. Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke aftalevilkår i relation til kædesamarbejder, som er omhandlet i bekendtgørelse nr. 353 af 15. maj 2000 om gruppefritagelse for vertikale aftaler og samordnet praksis. Kapitel 2 Definitioner 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Horisontale aftaler mv. aftaler mellem detailhandelsvirksomheder, vedtagelser inden for en sammenslutning af detailhandelsvirksomheder og samordnet praksis mellem detailhandelsvirksomheder om kædesamarbejde. 2) Detailhandelsvirksomheder virksomheder, der har som hovedopgave at drive detailsalg, udlejning og udlån af varer til forbrugere fra et fast forretningssted. Detailhandelsvirksomhed omfatter ikke hoteller, restauranter, kantiner og andre virksomheder med salg af færdiglavede retter til forbrugere som hovedopgave. 3) Kædesamarbejde horisontale aftaler mv. mellem detailhandelsvirksomheder om samarbejde på vedvarende basis om nærmere bestemte opgaver under fælles navn eller anden fælles betegnelse. Samarbejdet 13

15 kan ske gennem en virksomhed, hvori detailvirksomhederne har bestemmende indflydelse. 4) Forbrugere personer, der foretager køb til privat brug. 5) Detailhandelskoncept detailhandelsvirksomheders butiks- og facadeindretning, produktsortiment og sammensætning, objektive minimumskrav til produkter, personalerekruttering, -påklædning, - uddannelse og træning, service og eftersalgsservice, kort- og betalingssystemer samt deres administrative systemer og registrering af data. Kapitel 3 Fritagelse 3. Horisontale aftaler mv. om kædesamarbejde mellem detailhandelsvirksomheder, der ikke indeholder andre konkurrencebegrænsende vilkår end anført i denne bekendtgørelses 4-6, fritages fra forbudet i konkurrencelovens 6, stk. 1, jf. dog denne bekendtgørelses Deltagere i kædesamarbejder kan forpligtes til at føre det sortiment, kædesamarbejdet løbende markedsfører i fællesskab over for forbrugere, og til at eksponere disse varer over for forbrugerne på en bestemt måde. Stk. 2. Deltagere i kædesamarbejder kan forpligtes til at reklamere for kædesamarbejdet, den enkelte detailhandelsvirksomhed og det af kæden aftalte varesortiment efter fælles aftalte regler. Ved fælles reklameaktiviteter kan alene anvendes vejledende maksimalpriser. Stk. 3. Deltagere i kædesamarbejder kan forpligtes til at overholde bestemte fælles aftalte krav til detailhandelskoncepter, at rapportere samlede nøgletal for resultatet af fælles aktiviteter samt at deltage i ERFA-grupper. 5. Deltagere i kædesamarbejder kan forpligtes til ikke at deltage i eller eje aktier, andele eller have andre væsentlige økonomiske interesser i konkurrerende kædesamarbejder. Forpligtelsen kan pålægges de pågældende for det tidsrum, de deltager i kædesamarbejdet, og indtil udløbet af ordinært opsigelsesvarsel. 14

16 6. Deltagere i kædesamarbejder kan forpligtes til at forelægge placeringen af nye forretningslokaler for de øvrige deltagere i kædesamarbejdet til godkendelse efter saglige og ikke-diskriminerende kriterier, der praktiseres ensartet. Tilsvarende gælder placeringen af forretningslokaler for virksomheder, der søger optagelse i kædesamarbejdet. Kapitel 4 Uden for fritagelse 7. Fritagelse efter 3 gælder ikke, hvis den samlede detailomsætning i butikker, der er omfattet af kædesamarbejdet, overstiger 25% af den samlede danske detailomsætning inden for kædesamarbejdets forretningsområde. Stk. 2. Den samlede danske detailomsætning inden for kædesamarbejdets forretningsområde efter stk. 1 opgøres som summen af detailomsætningen i Danmark på de vareområder i kædedeltagernes sortiment, der sædvanligvis udbydes samlet i dansk detailhandel, dog skal vareområder svarende til mindst 80% af kædedeltagernes samlede detailomsætning altid indgå i opgørelsen. Stk. 3. Den samlede detailomsætning i butikker, der er omfattet af kædesamarbejdet efter stk. 1, opgøres på helårsbasis for det seneste kalenderår ud fra regnskaber, som er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 gælder, selv om grænsen for den samlede detailomsætning i butikker, der er omfattet af kædesamarbejdet, overskrides i op til 2 på hinanden følgende år med ikke over 2,5 procentpoint. Stk. 5. Skal fritagelsen efter 3 ophøre i henhold til stk. 1 eller 4, træder dette først i kraft den 1. juli i det følgende kalenderår. 8. Der gælder ikke fritagelse efter 3, 1) hvis detailhandelsvirksomheder hindres i at føre andre produkter eller tjenesteydelser end fastsat af kædesamarbejdet, 15

17 2) hvis detailhandelsvirksomheder afskæres fra at markedsføre egen virksomhed, 3) hvis kædedeltagere som led i samarbejdet fastsætter vejledende priser, jf. dog 4, stk. 2, eller direkte eller indirekte aftaler overholdelse af faste priser eller minimumssalgspriser, 4) hvis godkendelse af placering af forretningslokaler nægtes, jf. dog 6, eller 5) hvis varslet for detailhandelsvirksomhedens udtrædelse af kæden overstiger 6 måneder til et kalenderårs udgang. 9. Erhvervsministeren kan efter indstilling fra Konkurrencerådet i konkrete tilfælde meddele, at bestemmelser i denne bekendtgørelse ikke finder anvendelse, hvis det konstateres, at konkurrencen på det omhandlede marked ikke er tilstrækkelig virksom, herunder hvis bestemmelser i bekendtgørelsen i væsentlig grad fører til, at detailhandelsvirksomheder hindres i at etablere sig på markedet, eller hvis bestemmelser i bekendtgørelsen er medvirkende til, at leverandører i væsentligt omfang har vanskeligt ved at afsætte deres varer på markedet. Kapitel 5 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni Samtidig ophæves bekendtgørelse nr af 16. december 1997 om gruppefritagelse af aftaler mv. om kædesamarbejde i detailhandelen. Stk. 2. Forbudet i konkurrencelovens 6, stk. 1, gælder ikke i perioden fra den 1. juni til den 31. december 2000 for aftaler, der allerede er i kraft den 31. maj 2000, og som opfylder betingelserne for fritagelse efter bekendtgørelse nr af 16. december Erhvervsministeriet, den 15. maj 2000 Pia Gjellerup/Kirsten Levinsen 16

18 Vejledning om gruppefritagelser Konkurrencestyrelsen Nørregade København K Tel Fax E-post ks@ks.dk Trykt udgave ISBN: Online udgave ISBN: SCHULTZ GRAFISK 2000