PRAKTIKHÅNDBOG MERITPRAKTIK

Transkript

1 PRAKTIKHÅNDBOG MERITPRAKTIK Juni 2013 Bestemmelser vedrørende MERITPRAKTIK

2 Indhldsfrtegnelse 1. Indledning Side 3 2. Studiets rganisering Side 4 3. Praktikuddannelsen Side 5 4. Praktikkens frmål, mål g indhld Side Praktikkens frmål Side Signalement af praktikken Side Linjefag g praktik Meritpraktikkens tema - Den pædaggiske relatin i den pædaggiske Side 7 Side 8 institutin 4.5 Centrale kundskabs- g færdighedsmråder Side Faglige kmpetencemål Side 9 5. Samarbejdet mellem den studerende, praktiksted g uddannelsesinstitutin Side Den studerendes pgaver g ansvar Side 11 A Frbesøg på praktikstedet Side 11 B Praktikdkument Side 11 C Læringsmål Side 13 D Feltdagbg Side 15 E Refleksinspgave Side 15 F Selvevaluering Side Praktikstedets pgaver g ansvar Side 16 A Praktikstedsbeskrivelse g uddannelsesplan Side 16 B Gdkendelse af læringsmål Side 17 C Praktikvejledning Side 17 D Midtvejs- eller 2/3-udtalelse Side 18 E Afsluttende indstilling Side Uddannelsesinstitutinens pgaver g ansvar Side 18 A Frdeling af praktikpladser Side 19 B Praktikfrberedelse Side 19 C Gdkendelse af læringsmål Side 20 D Studiedage Side 20 E Vejledning Side 20 F Praktikvurdering Side 20 G Praktikbearbejdning Side Øvrige frhld Side Den studerendes timetal Side Sygdm Side Prblemer i praktikken Side Afbrydelse af praktikken Side Klager ver afgørelser Side Børneattest straffeattest Side Litteraturliste Side 24 2

3 1. INDLEDNING I studierdningen fr pædagguddannelserne på Pædagguddannelsen Sydhavn fremhæves det, at frmålet med uddannelsen er at udvikle praksis- g handlingskmpetente prfessinelle pædagger, sm gennem kritisk, vidensbaseret faglig refleksin kan indgå i udviklingen af den pædaggiske prfessin. På meritpædagguddannelsen pnås dette ved at vægte en læringsmæssig vekselvirkning mellem uddannelsens faglige elementer, praktikken, undervisningen g den meritstuderendes erfaringer fra pædaggisk praksis. Meritpædagguddannelsen er et uddannelsesfrløb fr pædaggmedhjælpere med mange års pædaggrelevant erfaring. Med ændringen af pædagguddannelsen i 2007 stilles øgede krav til udvikling g dkumentatin af faglige kmpetencer g til læringsmæssig prgressin igennem studiefrløbet baseret på de centralt fastsatte kundskabs- g færdighedsmråder. I Uddannelsesbekendtgørelsen fastlægges de verrdnede rammer fr praktikuddannelsen, g i Pædagguddannelsen Sydhavns studierdning uddybes g præciseres det, hvrdan vi på Pædagguddannelsen Sydhavn tlker g udfylder denne ramme. Praktikhåndbgen skal ses i frlængelse heraf g udgør således grundlaget fr praktikuddannelsen på Pædagguddannelsen Sydhavn. Pædagguddannelsen Sydhavn tillægger det str betydning at medvirke til g samarbejde med praktikstederne m at udvikle ptimale uddannelsesvilkår fr praktikken fr at leve p til de intentiner, sm er fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsen. En væsentlig frudsætning fr at praktikstederne g uddannelsen kan leve p til dette frmål, er, at der etableres et tæt g dynamisk samarbejde på grundlag af en gensidig indsigt i g ansvarlighed fr de studerendes uddannelsesfrløb. Udgivelsen af denne praktikhåndbg skal ses sm vres initiativ til at styrke praktikken g samarbejdet med praktikstederne. Praktikhåndbgen kan læses i sin sammenhæng, men tanken bag håndbgen er, at materialet gså kan anvendes sm en pslagsbg. Hvis der undervejs i din læsning er mråder eller frhld, sm du finder utilstrækkeligt belyst eller savner infrmatin m, hører vi meget gerne fra dig, da håndbgen gerne skulle være et dynamisk redskab i stadig udvikling. Praktikhåndbgen vil løbende blive redigeret g pdateret den nyeste udgave vil altid være tilgængelig på Pædagguddannelsen Sydhavns hjemmeside Vi håber, at håndbgen vil være nyttig, g at mange vil få glæde af materialet til gavn fr praktiksted, uddannelsesinstitutin g ikke mindst den meritstuderende. Juni 2013 Ole Ishøy Birgitte Højberg Birte Mynbrg Uddannelsesleder Praktikkrdinatr Krdinatr fr Meritpraktik 3

4 2. STUDIETS ORGANISERING Pædagguddannelsen Sydhavn tilbyder under Lv m Åben Uddannelse t særligt tilrettelagte uddannelsesfrløb: En internetbaseret meritpædagguddannelse Netpædagg-uddannelsen der har studiestart efterår En fleksibelt tilrettelagt meritpædagguddannelse Flekspædagguddannelsen der har studiestart frår Uddannelsen fregår på de vilkår, der er angivet i Lv nr. 315 af 19. april 2006 m uddannelsen af prfessinsbachelr sm pædagg g Bekendtgørelse nr. 220 af 13. marts 2007 m uddannelsen til prfessinsbachelr sm pædagg samt Lv nr. 481 af 31. maj 2000 m mellemlange videregående uddannelser. Lven, bekendtgørelsen g uddannelsens studierdning udgør tilsammen det juridiske grundlag fr uddannelsen af pædagger på Pædagguddannelsen Sydhavn, herunder fastsættelse af mål fr g indhld i praktikken. Meritpædagguddannelsen er en prfessinsbachelruddannelse. Det betyder, at frmålet med uddannelsen både er at uddanne til den pædaggiske prfessin g at skabe grundlag fr videreuddannelse. Meritpædagguddannelsen varer 3 år g kvalificerer på samme måde sm den rdinære pædagguddannelse til arbejdet sm pædagg indenfr alle pædaggiske arbejdsfelter. Det særlige ved denne uddannelse er, at den er struktureret på en måde, der gør, at de studerende kan bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet sideløbende med studiet Uddannelsen er tilrettelagt med første studieår sm fuldtidsstudie på uddannelsesrlv g andet g tredje studieår sm deltidsstudie, idet den studerende genptager sit arbejde. På deltidsstudiet 2. g 3. år tilbyder Pædagguddannelsen Sydhavn t frskellige tilrettelæggelser af meritpædaggstudiet. Mens tilrettelæggelse på Netpædagguddannelsen er delvist uafhængig af tid g sted, idet hvedparten af undervisningen er tilrettelagt sm netbaseret undervisning er tilrettelæggelsen på Flekspædagguddannelsen baseret på både netbaserede undervisningsfrmer g fysiske møder. Undervisningen veksler mellem frskellige undervisningsfrmer g -aktiviteter: prjektarbejde mnfaglig, tværfaglig, flerfaglig g/eller temarienteret undervisning kursuslignende frløb frelæsninger linjefag studie- g praktikvejledning, samt studieknsultatin prøver g evalueringer I studierdningen er de verrdnede retningslinjer fr studiet fastlagt, g herudver udarbejdes hvert år en studieplan, hvri det nærmere indhld, samt undervisningsstrukturen fr de enkelte semestre på uddannelsen beskrives. Tilsvarende udarbejdes denne praktikhåndbg, hvri praktikken g dens mål g indhld beskrives. 4

5 3. PRAKTIKUDDANNELSEN Praktikken på meritpædagguddannelsen udgør knap 3 måneder af uddannelsen g er placeret i starten af andet semester sm 47 dages ulønnet praktik + fem studiedage på uddannelsesinstitutinen (= 10 uger + t dage), svarende til 14 ECTS-pint. Ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens 13, stk. 4 skal det tilstræbes, at den studerende gennem praktikperiderne 1 pnår et bredt kendskab til den pædaggiske praksis. Fr at sikre en tilsvarende bredde på meritpædagguddannelsen skal den meritstuderende i praktik på en praktikinstitutin, der afviger fra den studerendes erfaring fra tidligere pædaggisk arbejde med hensyn til alder g målgruppe eller med hensyn til pædaggisk mråde. Den meritstuderendes praktikinstitutin skal således afvige fra den studerendes erfaring med mindst ét af nedenstående kriterier: år år år år 5. Over 18 år 6. Det almenpædaggiske mråde 7. Det scialpædaggiske mråde mennesker med sciale prblemer 8. Det scialpædaggiske mråde mennesker med varig nedsat funktinsevne 1 På rdinær pædagguddannelse er der tre praktikperider: på 1. studieår en ulønnet praktik på 47 dage g t lønnede halvårspraktikker på henhldsvis 2. g 3. studieår. 5

6 4. PRAKTIKKENS FORMÅL, MÅL OG INDHOLD 4.1. Praktikkens frmål Praktikkens frmål skal ses i sammenhæng med uddannelsens verrdnede frmål, sm fremgår af Uddannelsesbekendtgørelsens 1: Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig viden, indsigt g kmpetencer til sm pædagg at varetage de udviklings-, læringsg msrgspgaver, der er frbundet med pædaggarbejdet inden fr et bredt felt samt erhverve sig grundlag fr videreuddannelse Signalement af praktikken Frmålet med uddannelsen g dermed gså med praktikken er således både at skabe frudsætninger fr varetagelse af pædaggisk arbejde g grundlag fr videreuddannelse. Dette uddybes i bilag 7 i Uddannelsesbekendtgørelsens Signalement af praktikken, hvri det hedder: Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis g ramme fr prfessinsbaseret viden, frståelse g færdigheder sm grundlag fr prfessinel handling. Praktikuddannelsen g undervisningen på uddannelsesinstitutinen udgør t frskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvr vidensfrmer i samspil kan kvalificere den studerendes læring g videnskabelse. Udgangspunktet fr den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringspsamling g refleksin vedrørende samspillet mellem pædagg, institutin g prfessin. Praktikuddannelsen udgør rammen fr den studerendes praktiske øvelser g er felt fr den studerendes egen undersøgelse af den pædaggiske prfessin g prfessinens brugergrupper. Den studerende skal med andre rd tilegne sig såvel indsigt g viden sm færdigheder g kunnen rettet md den pædaggiske prfessin. Det betyder, at den studerende både skal udfrske praksis med henblik på at frstå praksis g lære sig praksis med henblik på at kunne agere g handle i praksis. Dette sker dg ikke sm t adskilte g islerede prcesser, men tværtimd sm en integreret bevægelse, hvr grundlaget fr den studerendes videnskabende læreprces er deltagelse, systematisk erfaringspsamling g refleksin. Den studerende skal gennem deltagelse i den daglige pædaggiske praksis frsøge at lære sig praktikstedets handlemåder. Heri ligger en understregning af, at læreprcessen i praktikken frudsætter den studerendes egen aktive deltagelse i arbejdet. Det er altså ikke tilstrækkeligt kun at bservere eller iagttage andres praksis den studerende skal selv gennem egne handlinger g refleksiner herver erfare, hvad pædaggisk arbejde er. Pædagguddannelsen Sydhavn ser dette sm et helt grundlæggende læringsaspekt i frhld til at betragte praktikken sm et selvstændigt læringsrum med særlige muligheder g vilkår fr læring. Igennem deltagelsen pnår den studerende en krpsliggjrt indsigt g erfaring, sm kan skabe grundlag fr g kvalificere den studerendes spørgsmål g refleksiner. Netp refleksin er afgørende fr, at den studerendes handlinger, sansninger g erfaringer kan blive til eksplicit viden g erkendelse. Den studerende må, gennem refleksin g 6

7 teretiske vervejelser, skabe den frnødne analytiske distance til praksis, med henblik på at reflektere ver både egne g andres handlinger g mstændighederne herfr. Den studerendes deltagelse i praksis må med andres rd gøres til genstand fr en systematisk erfaringspsamling, hvr den studerendes kunnen gennem både mundtlig g skriftlig italesættelse g begrebsliggørelse kan transfrmeres til viden. Igennem denne prces, hvr uddannelsens fag g faglige elementer bidrager til at skabe frudsætninger fr teretisk analyse g kritisk refleksin, kvalificeres praktikken sm øvelsesrum g undersøgelsesfelt. Herigennem kan praktikken g undervisningen på uddannelsesinstitutinen gennem et gensidigt supplerende g udviklende samspil bidrage til at kvalificere g udvikle den studerendes prfessinsrettede læring g videnskabelse begge steder. På den rdinære pædagguddannelse stiger de uddannelsesmæssige krav g frventninger til den studerende gradvist gennem de tre praktikperider. Herm hedder det videre i uddannelsesbekendtgørelsens Signalement af praktikken: Uddannelsens 3 praktikperider tilrettelægges med en prgressin, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædaggiske arbejdes kmpleksitet, g sm udvider de studerendes pmærksmhedsfelt g verblik i frhld til pædaggisk praksis g prfessin. 1. praktikperide rettes primært md den knkrete pædaggiske relatin, hvrefter fkus tillige mfatter institutinelle perspektiver i 2. praktikperide, fr endelig i 3. praktikperide at placere den pædaggiske pgave i frhld til den samfundsmæssige frandringsprces. Prgressinen relaterer sig dermed til de centrale kundskabs- g færdighedsmråder fr praktikken g knkretiseres i de faglige kmpetencemål. Studieplanen på Pædagguddannelsen Sydhavn udflder kravene til meritstuderendes praktikfrløb. Det er hensigten, at kravene skal imødekmme de særlige frudsætninger, sm meritstuderende har fr læring g videnskabelse i praktikken. Temaet fr periden er: Den pædaggiske relatin i den pædaggiske institutin, g inddrager elementer fra de tre vennævnte pmærksmhedsfelter den pædaggiske relatin, institutin g prfessin Linjefag g praktik I praktikuddannelsen indgår linjefag sm et element i alle tre praktikperider. Ifølge Uddannelsesbekendtgørelsen skal det valgte linjefag, sundhed, krp g bevægelse, udtryk, musik g drama eller værksted, natur g teknik, tilrettelægges således, at det gså har sammenhæng med praktikuddannelsen ( 9, stk. 2). Fr at synliggøre denne sammenhæng har vi på Pædagguddannelsen Sydhavn udvalgt relevante faglige kmpetencemål fra linjefagene (fremhævet med kursiv) g udfldet dem i frhld til praktikperiden: Kendskab til linjefagets pædaggiske, plevelsesmæssige g kulturelle ptentiale i frhld til sig selv, brugerne g den pædaggiske praksis, dvs.: Få øje på, beskrive g reflektere ver, hvrdan det valgte linjefag kan være med til at farve den studerendes egen tilgang til g frståelse af det pædaggiske samspil Få øje på, beskrive g reflektere ver de muligheder, sm linjefaget kan give i frhld til praktikstedets brugere 7

8 Få øje på, beskrive g reflektere ver det valgte linjefag i relatin til praktikstedets pædaggiske praksis Gennem deltagelse i det daglige, pædaggiske arbejde med både spntant pståede g planlagte pædaggiske prcesser, der er udviklende, lærende g stimulerende fr brugernes liv g velfærd, er målet, at den studerende bliver i stand til at identificere g frstå det valgte linjefag sm et særligt perspektiv i relatin til sig selv, brugerne g den pædaggiske praksis. I praktikdkumentet dkumenteres den studerendes beskrivelser, refleksiner g vervejelser i frbindelse med linjefaget. Linjefaget skal ikke ses sm et isleret element i praktikken, men tværtimd sm en integreret del af praktikkens mål g indhld, sm gennemgås i det følgende afsnit Meritpraktikkens tema - Den pædaggiske relatin i den pædaggiske institutin I meritpraktikken er der fkus på kernebegrebet i pædaggisk virksmhed - relatinen. Hensigten er at skærpe den studerendes pmærksmhed på, hvad der særligt kendetegner den pædaggiske relatin g på, hvilken indflydelse egne handlinger har på samspillet. Samtidig fkuseres på det at få øje på sig selv sm studerende i praktikken. Derudver rettes fkus dels md pædaggisk praksis sm institutin, dels md det pædaggiske arbejde sm prfessin. Institutinsbegrebet frstås verrdnet sm det frhld, at pasning, msrg g pdragelse er et ffentligt g samfundsmæssigt anliggende, sm er bestemt af g underlagt ngle samfundsmæssige rammer g vilkår 2. Prfessinsbegrebet knytter an til fagets uddannelses- g vidensgrundlag, til fagets arbejdspgaver g funktiner g til den faglige traditin g etik. Hensigten er at skærpe den studerendes pmærksmhed på de institutinelle betingelsers betydning fr (egen) pædaggisk praksis, på, hvrdan pædaggen kan være med til at skabe rum fr brugernes trivsel, udvikling g læring inden fr disse institutinelle rammer g på pædaggen sm prfessinel fagpersn Meritpraktik - Centrale kundskabs- g færdighedsmråder De centrale kundskabs- g færdighedsmråder (CKF er) beskriver indhldet i praktikken. De angiver således de mråder g frhld, elementer g aspekter, sm den studerende sm minimum skal have viden m, indsigt i g knkrete færdigheder inden fr. CKF erne er med andre rd praktikkens HVAD. Uddannelsesbekendtgørelsen angiver et antal generelle CKF er gældende fr alle rdinær pædagguddannelses praktikperider samt ngle specifikke CKF er, gældende fr den enkelte peride. Uddannelsesbekendtgørelsen angiver ikke specifikke CKF er gældende fr meritpædagguddannelsen. Meritpraktikken på Pædagguddannelsen Sydhavn indehlder disse generelle CKF er samt specifikke CKF er hentet fra rdinær pædagguddannelses tre perider. Det er hensigten hermed at inddrage g udfrdre de pædaggiske praksiserfaringer, sm den meritstuderende møder praktikken med. Fr meritpraktikken gælder følgende 2 Andersen, Peter Ø. (1995). Pædaggens praksis, s

9 Centrale kundskabs- g færdighedsmråder, gældende fr alle pædagguddannelsens praktikperider a) Praktikstedets pædaggiske g samfundsmæssige pgave g funktin, mål g pædaggiske praksis. b) Kulturelle g samfundsmæssige vilkårs betydning fr pædaggisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) g dennes (disses) behv, livskvalitet, udvikling g læring d) Etik, værdier g menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringspsamling g refleksin med henblik på dkumentatin g udvikling af pædaggisk praksis Centrale kundskabs- g færdighedsmråder, gældende fr specifikt fr meritpraktikken f) Samspil g relatiner mellem deltagerne i den pædaggiske prces g samspilsprcessers betydning fr den enkelte, herunder analyse g vurdering af egen indflydelse på g betydning fr relatinen Kmmunikatin, samspil g knflikter i relatiner g) Institutinel msrg, pdragelse g udvikling herunder Magt g etik i den institutinelle ramme h) Prfessinens arbejdsmråder g pgavefelt herunder Pædaggiske handlefrmer g pædaggiske metder 4.6. Faglige kmpetencemål Faglige kmpetencemål angiver hvilke knkrete færdigheder g kmpetencer, den studerende skal tilegne sig g udvikle gennem praktikfrløbet. De beskriver således, hvad den studerende skal kunne ved afslutningen af praktikperiden. Men samtidig angiver de gså, hvrdan den studerende skal pnå dette, det vil sige hvilken metde den studerende skal anvende fr at indfri de faglige kmpetencemål g de centrale kundskabs- g færdighedsmråder (CKF er). De faglige kmpetencemål kan derfr beskrives sm praktikkens HVAD g HVORDAN. Tilsammen angiver CKF erne g de faglige kmpetencemål de læringsmæssige krav g frventninger til den studerende. Faglige kmpetencemål Målet fr meritpraktikken er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædaggiske praksis g bidrage til at tilrettelægge g rganisere denne b) indgå i g udvikle betydende relatiner g støtte andres evne til etablering af relatiner c) yde en målrettet indsats i frhld til en målgruppes behv d) planlægge, gennemføre, dkumentere g evaluere pædaggiske prcesser 9

10 e) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af g refleksin ver praksis g herunder begrunde g frhlde sig etisk g reflekterende til egen g praktikstedets praksis f) redegøre fr g begrunde, hvrledes praktikfrløbet indgår sm grundlag fr valg af specialiseringsmråde 10

11 5. SAMARBEJDET MELLEM DEN STUDERENDE, PRAKTIKSTED OG UDDANNELSESINSTITUTION En vigtig frudsætning fr den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikperiderne er et tæt g gdt samarbejde mellem den studerende, praktiksted g uddannelsesinstitutin. Det er væsentligt, at samarbejdet præges af ligeværdighed g dermed gensidig respekt fr den pgave, sm hver af parterne skal løse. Samspillet sker inden fr de rammer, sm sættes Uddannelsesbekendtgørelsen (inkl. bilag 7 m praktikken, bilag 8 m specialiseringen), uddannelsesinstitutins studierdning, studieplan fr merituddannelsen g den knkrete udmøntning heraf i Praktikhåndbg Meritpraktik g praktikstedets praktikstedsbeskrivelse g uddannelsesplan. I det følgende beskrives henhldsvis den studerendes, praktikstedets g uddannelsesinstitutinens pgaver g ansvar. Da de fleste af disse pgaver g ansvarsmråder invlverer alle tre parter, beskrives de fte flere steder, men med frskellig vægtning g perspektiv. Der vil i teksten være henvisninger til det punkt, hvr pgaven eller mrådet beskrives mest udførligt Den studerendes pgaver g ansvar Uddannelsesbekendtgørelsen sætter den verrdnede ramme fr den studerendes pgaver g ansvarsmråder. I studierdningen g Praktikhåndbg fr meritpraktik uddybes g knkretiseres disse pgaver ligesm de særlige krav g frventninger beskrives. Det drejer sig m følgende mråder: A. Frbesøg B. Praktikdkument C. Læringsmål D. Feltdagbg E. Refleksinspgave F. Selvevaluering A. Den studerendes pgaver: Frbesøg på praktikstedet Når praktikpladserne er frdelt, tager den studerende på et frbesøg på praktikstedet. Frmålet med besøget er: - at den studerende mødes med sin kmmende praktikvejleder g institutinens brugere g persnale - at den studerende g praktikvejlederen drøfter rllen sm studerende g de gensidige frventninger i frbindelse hermed - at den studerende stiller spørgsmål til brug fr udarbejdelse af sine læringsmål - at den studerende g praktikvejlederen drøfter g indgår aftaler m arbejdstider g funktinsmråder, herunder rientering g aftaler m ferie, vagter, mødetider, transprt g særlige persnlige frhld Den studerende kntakter i frvejen praktikstedet inden fr en af uddannelsen fastlagt tidsramme m tidspunkt fr besøget. B. Den studerendes pgaver: Praktikdkument Den studerende skal ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens 15 udarbejde et praktikdkument. Praktikdkumentet er et læringsrienteret arbejdsredskab til systematisk erfaringspsamling, der anvendes i samspillet mellem den studerende, praktikstedet g uddannelsesin- 11

12 stitutinen sm grundlag fr fælles refleksiner, analyser, tlkninger g evalueringer i praktikvejledning g undervisning. Frmål Frmålet med praktikdkumentet er både at støtte den studerendes refleksin g læreprces g at evaluere g dkumentere den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikperiden. Praktikdkumentet skal således understøtte, kvalificere g dkumentere den studerendes arbejde med læringsmålene fr praktikperiden. Anvendelse g udfrmning Udarbejdelsen af praktikdkumentet påbegyndes før praktikstart i frbindelse med praktikfrberedelsen på uddannelsesinstitutinen (jf. Uddannelsesbekendtgørelsens 16). Her reflekterer den studerende ver egne persnlige g faglige frudsætninger g frventninger til sig selv, praktikstedet g sit kmmende praktikfrløb. Undervejs i praktikperiden anvendes praktikdkumentet både til refleksin ver arbejdet med læringsmålene g til at dkumentere dette arbejde. Vedligehldelsen af praktikdkumentet sker i samarbejde med praktikstedet, bl.a. i frbindelse med vejledningstimerne, hvr elementer fra dkumentet kan bruges sm afsæt fr fælles drøftelser g refleksiner. Praktikdkumentet danner grundlag såvel fr praktikstedets g den studerendes midtvejsevaluering sm fr praktikstedets afsluttende indstilling g den studerendes skriftlige selvevaluering. Efter praktikperiden anvendes praktikdkumentet i frbindelse med praktikbearbejdningen til refleksin ver det uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. Praktikdkumentet kan udfrmes på mange frskellige måder g kan indehlde mange frskellige frmer fr dkumentatin, lige fra tekst g billeder til lydptagelser g manuelle prdukter. Dkumentet kan både være i fysisk frm sm et ringbind med de elementer, sm skal være tilgængelige fr andre. Og det kan være et elektrnisk dkument, hvrfra tekster kan udskrives, når der er brug fr det sm grundlag fr vejledning, undervisning på studiedage, praktiklbearbejdning samt praktikvurdering g evaluering af læringsmålene. Indhld Praktikdkumentet skal indehlde følgende elementer: 1. Frberedelse til praktikken Den studerendes begrundede frventninger til praktikstedet til sig selv til sit læringsmæssige udbytte Eventuelle spørgsmål til praktikstedet vedr.: praktikstedets brugergruppe praktikstedets pædaggiske pgave rganisatriske frhld Overvejelser ver den kmmende praktikperide g dens sammenhæng med uddannelsen Den studerendes øvrige frberedelse til den kmmende praktikperide ntater m læsning af relevant litteratur ntater g materiale fra uddannelsesinstitutinen, sm har relevans fr praktikperiden 2. Den studerendes læringsmål (se pkt. 5.1, C m udarbejdelse af læringsmål) 12

13 3. Praktikkalender Praktikperidens tilrettelæggelse justeres løbende Tidsplan fr arbejdet med læringsmålene 4. Materiale fra feltdagbgen (se pkt. 5.1, D m feltdagbg) Den studerendes uddrag af g bearbejdede resuméer af feltdagbgen 5. Materiale fra praktikvejledningen Plan fr vejledningstimerne Dagrdener g referater fra vejledningstimerne 6. Dkumentatin af arbejdet med læringsmålene Beskrivelse g analyse af samt refleksiner ver på hvilken måde den studerende indgår i praktikstedets pædaggiske praksis g bidrager til at tilrettelægge g rganisere denne, indgår i g udvikler betydende relatiner g støtter andres evne til etablering af relatiner, yder en målrettet indsats i frhld til målgruppens behv, planlægger, gennemfører, dkumenterer g evaluerer pædaggiske prcesser. Skaber viden gennem deltagelse i, analyse af g refleksin ver praksis g herunder begrunder g frhlder sig etisk reflekterende til egen g praktikstedets praksis. 7. Dkumentatin af arbejdet med linjefaget i praktikken Beskrivelse, refleksiner g vervejelser ver på hvilken måde den studerende tilegner sig Kendskab til linjefagets pædaggiske, plevelsesmæssige g kulturelle ptentiale i frhld til sig selv, brugerne g den pædaggiske praksis dvs.: Får øje på, beskriver g reflekterer ver, hvrdan det valgte linjefag kan være med til at farve den studerendes egen tilgang til g frståelse af det pædaggiske samspil Får øje på, beskriver g reflekterer ver de muligheder, sm linjefaget kan give i frhld til praktikstedets brugere Får øje på, beskriver g reflekterer ver det valgte linjefag i relatin til praktikstedets pædaggiske praksis 8. Etiske g kritiske refleksiner ver egne handlinger g begrundelserne herfr ver praktikstedets pædaggiske praksis g begrundelserne herfr ver prfessinens handlegrundlag g udvikling ver egne pædaggiske hldninger, værdier g menneskesyn 9. Evaluering g vurdering af praktikperiden Midtvejsevaluering (senest efter 2/3 af praktikperiden) praktikstedets midtvejsudtalelse Afsluttende indstilling (senest tre uger før afslutningen af praktikperiden) Praktikstedets indstilling til gdkendelse eller betænkelig ved gdkendelse Den studerendes skriftlige selvevaluering C. Den studerendes pgaver: Læringsmål Den studerende skal ifølge Uddannelsesbekendtgørelsen ved praktikperidens begyndelse udarbejde knkrete læringsmål fr praktikperiden ( 15, stk. 2). Målene skal udarbejdes 13

14 med udgangspunkt i praktikstedsbeskrivelsen, praktikstedets uddannelsesplan samt i målene fr meritpraktikken (se pkt. 4.4). Før praktikken udarbejder den studerende freløbige læringsmål i frbindelse med praktikfrberedelsen på uddannelsesinstituitnen. De freløbige læringsmål er den studerendes udspil til, i samarbejde med praktikstedet, at pstille de endelige læringsmål inden fr de første tre uger af praktikperiden. Læringsmålene indskrives i en matrix, sm samtidig fungerer sm dkument fr praktikvejlederens midtvejsudtalelse. Læringsmålene skal sm minimum mfatte: a. Uddannelsens krav g frventninger, sm de frmuleres i: Uddannelsesbekendtgørelsen De centrale kundskabs- g færdighedsmråder (CKF) De faglige kmpetencemål Pædagguddannelsen Sydhavns Praktikhåndbg fr meritpraktik, herunder pkt. 4.3 m linjefag g praktik b. Praktikstedets krav g frventninger, sm de frmuleres i: Praktikstedsbeskrivelsens uddannelsesplan fr meritpraktik c. Den studerendes egne uddannelsesmæssige mål, sm bygger på: tidligere erfaringer (fra undervisningen, tidligere praksis, anden erhvervserfaring etc.) med hensyn til egne styrker g svagheder. Fr at gøre målene så knkrete g målbare sm muligt, frmuleres hvert enkelt mål ud fra en knkretisering af følgende tre niveauer: HVAD er målet, dvs. hvad er det, den studerende gerne vil vide nget m, lære, udvikle, kunne? HVORFOR vil den studerende lære, kunne eller udvikle netp det, dvs. en begrundelse fr de enkelte mål? HVORDAN vil den studerende pnå sine mål, dvs. hvilke metder vil den studerende anvende fr at tilegne sig den viden, udvikle de færdigheder, lære at? Læringsmålene skal gdkendes af både praktiksted g uddannelsesinstitutin senest tre uger efter praktikstart. Læringsmålene danner grundlag fr praktikstedets midtvejsudtalelse g afsluttende indstilling samt fr den studerendes selvevaluering. Ligeledes danner læringsmålene grundlag fr uddannelsesinstitutinens endelige vurdering af praktikperiden. Gdkendelsen af læringsmålene sker i frbindelse med et målfastlæggelsesmøde. Dette afhldes på praktikstedet inden fr de første tre uger af praktikperiden. I mødet deltager den studerende, praktikvejlederen g den praktikansvarlige lærer fra uddannelsesinstitutinen (fr en uddybning se punkt 5.2, B g 5.3, C). Den studerende indsender sine læringsmål til uddannelsesinstitutin t dage før målfastlæggelsesmødet. 14

15 D. Den studerendes pgaver: Feltdagbg På Pædagguddannelsen Sydhavn skal den studerende skrive feltdagbg i sin praktik med henblik på at styrke sin analyse af g refleksin ver egen g pædaggisk praksis. Bag dette krav ligger den læringsmæssige frståelse, at læring i praksis frudsætter den studerendes refleksin ver egne g andres handlinger. Denne refleksin stimuleres g kvalificeres gennem begrebsliggørelse g skriftlighed, hvr skrivningen giver mental g kgnitiv afstand til hverdagens handletvang. Man kan sige, at dagbgen fungerer sm en tavs refleksinspartner, et spejl i frhld til egen praksis, hvr den studerende så at sige frlænger sin tankeprces g dermed åbner fr nye g dybere erkendelser. Samtidig har feltdagbgen en værdi i frhld til de studerendes tilegnelse af metder til indsamling g bearbejdning af viden g erfaring. Feltdagbgen er dermed et redskab til den studerendes læring g videnskabelse i praktikken. Feltdagbgen er den studerendes persnlige arbejdsredskab, men uddrag af g bearbejdede resuméer af feltdagbgen indgår i praktikdkumentet g bruges sm afsæt fr fælles refleksiner med praktikvejleder i vejledningstimerne g i frbindelse med studiedage på uddannelsesinstitutinen. E. Den studerendes pgaver: Refleksinspgave På Pædagguddannelsen Sydhavn skal den studerende udarbejde en skriftlig refleksinspgave. Frmålet hermed er: - at udvikle g kvalificere den studerendes analytiske g refleksive kmpetencer i relatin til egen g pædaggisk praksis - at udvikle den studerendes teretiske g metdemæssige frudsætninger fr tilvejebringelse af viden gennem praksis - at styrke, kvalificere g udvikle den studerendes kmpetence i skriftlig kmmunikatin g frmidling Opgaven skal indhldsmæssigt tage udgangspunkt i en knkret prblemstilling, sm vedrører samspillet mellem praktikstedets brugere, persnale g den studerende selv. Denne prblemstilling skal behandles gennem refleksiner ver praktikstedets g den studerendes egen praksis, sm den udflder sig i relatin til denne prblemstilling. Med udgangspunkt i knkrete situatiner g eksempler beskrives, analyseres, diskuteres g vurderes såvel børnenes/brugernes sm egne handlinger gennem inddragelse af relevante begreber g frståelser. Opgaven skal udmunde i en diskussin af begrundede, pædaggiske handlefrslag, hvr etiske dilemmaer g perspektiver medreflekteres. Opgaven skal desuden indehlde/afspejle praktikperidens tematisering, sådan sm det fremgår af de centrale kundskabs- g færdighedsmråder fr praktikken. Således skal relatinsaspektet stå centralt i pgaven. I pgaven skal valg af prblemstilling begrundes ud fra såvel persnlig mtivatin, sm faglig relevans g aktualitet, ligesm valg af terigrundlag g undersøgelses-metde(r) skal beskrives g begrundes. Opgaven mfang er max. 8 sider ekskl. frside, indhldsfrtegnelse g litteraturliste. Den studerende skal aflevere sin refleksinspgave til praktikstedet senest 14 dage før afslutningen af praktikken. Dette skal sikre, at praktikstedet har mulighed fr at læse g kmmentere pgavens indhld. Refleksinspgaven afleveres til Pædagguddannelsen Sydhavn før praktikbearbejdningen - den endelige afleveringsdat plyses i frbindelse med den knkrete praktikperide. 15

16 Opgaven fremlægges g evalueres i praktikbearbejdningen på uddannelsesinstitutinen efter praktikperidens afslutning g indgår sm del af grundlaget fr tildelingen af ECTS-pint fr praktikperiden. F. Den studerendes pgaver: Selvevaluering På Pædagguddannelsen Sydhavn skal den studerende ved afslutningen af praktikperiden udarbejde en skriftlig selvevaluering, hvr den studerende, med afsæt i læringsmålene, evaluerer sin læring g sit uddannelsesmæssige udbytte af praktikperiden. Selvevalueringen kan benyttes i frbindelse med praktikstedets afsluttende indstilling g uddannelsesinstitutinens praktikvurdering. Selvevalueringen indsendes til uddannelsesinstitutinen sammen med praktikstedets afsluttende indstilling tre uger før praktikperidens afslutning. 5.2 Praktikstedets pgaver g ansvar Ligesm den studerende har gså praktikstedet en række pgaver g ansvarsmråder, sm fastlægges i Uddannelsesbekendtgørelsen g uddybes g præciseres her i Praktikhåndbg fr meritpraktik. Det drejer sig m følgende mråder: A. Praktikstedsbeskrivelse g uddannelsesplan B. Gdkendelse af læringsmål C. Praktikvejledning D. Midtvejs- eller 2/3-udtalelse E. Afsluttende indstilling A. Praktikstedets pgaver: Praktikstedsbeskrivelse g uddannelsesplan Praktikstedet skal ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens 14 udarbejde en praktikstedsbeskrivelse, sm skal indehlde følgende: - en beskrivelse af praktikstedet, herunder: praktikstedets frmål karakteristik af praktikstedets brugergruppe beskrivelse af praktikstedets arbejdsmetder - en uddannelsesplan fr meritpraktikken i verensstemmelse med de faglige kmpetencemål, centrale kundskabs- g færdighedsmråder fr praktikken (jf. Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7) samt studieplan fr merituddannelsen, herunder: angivelse af relevant litteratur beskrivelse af hvilke specialiseringsmuligheder, praktikstedet kan tilbyde beskrivelse af, hvrdan praktikvejledningen tilrettelægges g rganiseres beskrivelse af kntakt til g samarbejde med uddannelsesinstitutinen Praktikstedsbeskrivelsen anvendes af den studerende i frbindelse med udarbejdelsen af læringsmål (jf. 15, stk. 2), g indgår desuden i Pædagguddannelsen Sydhavns praktikbank med versigt ver de praktiksteder, sm vi samarbejder med. Praktikpladsfrum i Regin Hvedstaden har udarbejdet en fælles skabeln, sm skal anvendes af alle praktiksteder, tilknyttet pædagg uddannelsesinstitutiner her i reginen. Til denne har Pædagguddannelsen Sydhavn føjet en særlig skabeln til brug fr praktikinstitutinens uddannelsesplan fr meritpraktik (hent skabelnen på Pædagguddannelsen Sydhavns hjemmeside 16

17 Uddannelsesplanen skal udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutinen, g vi inviterer derfr til temadage sm ramme fr dette samarbejde. Praktikstedsbeskrivelse g uddannelsesplan mailes til Pædagguddannelsen Sydhavn [jmh@ucc.dk g bim@ucc.dk] g gøres tilgængelig fr de studerende på uddannelsens intranet. B. Praktikstedets pgaver: Gdkendelse af læringsmål Praktikstedet skal ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk. 2 sammen med uddannelsesinstitutinen gdkende den studerendes læringsmål senest tre uger efter praktikperidens begyndelse. De første tre uger af praktikperiden støtter praktikstedet derfr den studerende i udarbejdelsen af sine læringsmål. Gdkendelsen af læringsmålene sker i frbindelse med et målfastlæggelsesmøde, sm afhldes på praktikstedet inden fr de første tre uger af praktikperiden. I mødet deltager den studerende, praktikvejlederen g den praktikansvarlige lærer fra Pædagguddannelsen Sydhavn. Frmålet med mødet er at skabe sammenhæng i læringsmålene mellem praktikstedets krav, uddannelsesinstitutinens krav g den studerendes egne interesser fr herigennem at kvalificere grundlaget fr gdkendelsen. Det er praktikvejlederens pgave at sikre, at de krav, sm praktikstedet har frmuleret fr praktikperiden, er indehldt i de pstillede mål. Ved afslutningen af mødet gdkendes læringsmålene. Hvis målene ikke kan gdkendes, aftales et nyt tidspunkt fr aflevering g gdkendelse af de reviderede læringsmål. C. Praktikstedets pgaver: Praktikvejledning Praktikstedet har ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens 14, stk. 2 ansvar fr, at den studerende mdtager praktikvejledning i verensstemmelse med de gdkendte læringsmål fr periden. Af praktikstedsbeskrivelsen skal det fremgå, hvrledes praktikvejledningen er rganiseret. Uddannelsesinstitutinen lægger vægt på, at vejledningstimerne tilrettelægges kntinuerligt gennem hele periden. Frmålet med vejledningen er at kvalificere den studerendes læring i praktikken, g praktikvejlederens pgave er således at støtte den studerendes refleksins- g læreprces. Den indhldsmæssige ramme fr vejledningstimerne er den studerendes læringsmål, sm gennem hele praktikperiden vil være fast punkt på dagsrdenen. Udgangspunktet fr vejledningen er praktikdkumentet med den studerendes indsamlede materiale med beskrivelser af g refleksiner ver egen g praktikstedets daglige pædaggiske praksis (jf. 15, stk. 3). Hermed bliver praktikdkumentet grundlag fr dialg g supervisin. Ud ver disse frmelt fastsatte pgaver g ansvarsmråder, har praktikvejlederen en række særlige pgaver g funktiner med henblik på at støtte den studerendes lærings- g uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. Det drejer sig bl.a. m: at intrducere den studerende til praktikstedets brugere g persnale g til de daglige arbejdsfrmer g rutiner, g hermed støtte den studerendes integratin i institutinens praksisfællesskab at støtte den studerendes refleksin ver g analyse af egen g praktikstedets pædaggiske praksis, dvs. fungere sm spejl fr den studerendes læring 17

18 at give g mdtage kritik g hjælpe den studerende til at se tingene fra andre perspektiver g synsvinkler at rådgive den studerende i knkrete, pædaggiske spørgsmål at vejlede den studerende i frhld til planlægning af praktikperiden g af pædaggiske frløb g prcesser at inspirere g smitte den studerende med eget engagement g egen faglighed at støtte g anerkende den studerendes selvstændige udspil g initiativer at være msrgsfuld g nærværende i frhld til den studerendes phld på praktikstedet at vurdere g bedømme den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikperiden 3. D. Praktikstedets pgaver: Midtvejs- eller 2/3-udtalelse Ifølge Uddannelsesbekendtgørelsen 14, stk. 3 skal praktikstedet, senest når 2/3 af praktikperiden er frløbet, efter drøftelse med uddannelsesinstitutinen g den studerende, udtale sig m, hvrdan den studerende kan pfylde de knkrete læringsmål i resten af periden. Praktikstedet frmulerer denne udtalelse skriftligt sm kmmentarer i skemaet med den studerendes gdkendte læringsmål. Af disse kmmentarer skal det således tydeligt fremgå, på hvilken måde den studerende kan arbejde med sine læringsmål med henblik på at få dem indfriet g praktikperiden gdkendt. Da hensigten med udtalelsen er at give den studerende mulighed fr at nå at arbejde med de læringsmål, sm endnu ikke er pfyldt, indsendes udtalelsen til uddannelsesinstitutinen midtvejs i periden, da praktikperiden er relativt krt. Sammen med udtalelsen indsendes Skema til midtvejsudtalelse. Praktikstedets pgaver: Afsluttende indstilling Senest tre uger før afslutningen af praktikperiden skal praktikstedet ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens 22 afgive en skriftlig begrundet indstilling til uddannelsesinstitutinen m, hvrvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikperiden i frhld til læringsmålene kan gdkendes. Praktikdkumentet skal inddrages i indstillingen, sm frmuleres sm en udtalelse, hvr den studerendes uddannelsesmæssige udbytte i frhld til læringsmålene vurderes. Grundlaget fr praktikvurderingen er således de mål, sm blev fastlagt ved praktikperidens start, g det, der skal vurderes, er, m den studerende har indfriet disse mål. Da det læringsmæssige grundlag i praktikken er den studerendes deltagelse, systematiske erfaringspsamling g refleksin, vil det uddannelsesmæssige udbytte af de pstillede læringsmål skulle vurderes i frhld hertil. Udtalelsen skal munde ud i Indstilling til Gdkendelse eller Indstilling til Betænkelig ved gdkendelse. Udtalelsen indsendes til Pædagguddannelsen Sydhavn sammen med Skema til afsluttende indstilling g inddrages i den løbende vejledning af den studerende. (Se prcedure fr den endelige praktikvurdering under punkt 5.3, F). 5.3 Uddannelsesinstitutinens pgaver g ansvar Også uddannelsesinstitutinens verrdnede pgaver g ansvarsmråder er fastlagt i Uddannelsesbekendtgørelsen g uddybes g knkretiseres i det følgende: A. Frdeling af praktikpladser B. Praktikfrberedelse C. Gdkendelse af læringsmål 3 Jensen, Pulsen g Østergaard: Praktikvejledning i pædagguddannelsen vejledningsprfiler g vejledningsrum. 18

19 D. Studiedage E. Vejledning F. Praktikvurdering G. Praktikbearbejdning A. Uddannelsesinstitutinens pgaver: Frdeling af praktikpladser Pædagguddannelsen Sydhavn har gennem årene pbygget en praktikbank med versigt ver de praktiksteder, sm uddannelsesinstitutinen samarbejder med vedr. meritpraktikken. Listen er vejledende, hvilket betyder, at de institutiner, sm er registreret i banken, sm udgangspunkt har ytret sig psitive verfr at tage meritstuderende i praktik. Meritstuderende kan afgive praktikønske ud fra denne versigt, g uddannelsens meritpraktikkrdinatr kntakter praktikstedet fr knkret aftale. Studerende kan gså selv kmme med frslag til praktiksted, hvis den institutinstype, sm de er interesseret i ikke er på versigten, eller hvis de eksempelvis af gegrafiske grunde fretrækker et praktiksted tættere på egen bpæl. I så fald kntakter meritpraktikkrdinatr praktikstedet samt den uddannelsesinstitutin, sm stedet evt. samarbejder med til daglig med henblik på at indlede et samarbejde. 1. Uddannelsesinstitutinen udsender uddannelsesaftaler til praktikstederne med navn(e) på studerende fr praktikperiden, samt dater fr studiedage. 2. Den studerende bliver bedt m at træffe aftale m frbesøg på institutinen. Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal det tilstræbes, at den enkelte studerende gennem praktikperiderne pnår et bredt kendskab til den pædaggiske praksis ( 13, stk. 4). Fr at sikre denne bredde skal den meritstuderende i praktik på en praktikinstitutin, der afviger fra den studerendes erfaring fra tidligere pædaggisk arbejde med hensyn til alder eller med hensyn til pædaggisk mråde. Den meritstuderendes praktikinstitutin skal således afvige fra den studerendes erfaring på mindst ét af følgende kriterier: alder, målgruppe eller pædaggisk mråde (jvf. pkt. 3). Infrmatin m praktikstederne Pædagguddannelsen Sydhavn pretter en praktikbank på uddannelsens intranet med versigt ver de praktiksteder, sm uddannelsen samarbejder med. Praktikbanken vil være pdelt i institutinstyper g indehlder praktikstedsbeskrivelser g uddannelsesplaner samt evt links til praktikstedernes hjemmesider. B. Uddannelsesinstitutinens pgaver: Praktikfrberedelse Før praktikperiden er afsat 1-2 ugers praktikfrberedelse på uddannelsesinstitutinen, hvr de studerende præsenteres fr praktikperidens mål g centrale kundskabs- g færdighedsmråder (jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 16). Desuden intrduceres de studerende til praktikken sm øvelsesrum g undersøgelsesfelt g til de særlige lærings- g videnskabsteretiske frståelser g metder, der knytter sig til læring i g undersøgelse af praksis. Endvidere vejleder uddannelsesinstitutinen de studerende i udarbejdelsen af praktikdkumentet samt i pstilling af knkrete læringsmål fr periden. Studiegrupper I frbindelse med frberedelsen til praktikperiderne danner de studerende studiegrupper. Disse grupper skal under praktikken arbejde med faglige spørgsmål g være bagland fr den enkelte studerende. Grupperne kan dannes ud fra faglige, gegrafiske eller institutinstypiske kriterier. 19

20 Tavshedspligt g magtanvendelse Før den første praktikperide skal de studerende desuden have undervisning i lvgivningen m tavshedspligt g magtanvendelse samt de etiske vervejelser i frbindelse hermed. C. Uddannelsesinstitutinens pgaver: Gdkendelse af læringsmål Uddannelsesinstitutinen skal ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk. 2 sammen med praktikstedet gdkende den studerendes læringsmål senest tre uger efter praktikperidens begyndelse. Gdkendelsen af læringsmålene sker i frbindelse med et målfastlæggelsesmøde, der afhldes på praktikstedet inden fr de første tre uger af praktikperiden. I mødet deltager den studerende, praktikvejlederen g den praktikansvarlige lærer fra uddannelsesinstitutinen. Frmålet med mødet er at skabe sammenhæng i læringsmålene mellem praktikstedets krav, uddannelsens krav g den studerendes egne interesser fr herigennem at kvalificere grundlaget fr gdkendelsen. Det er den praktikansvarlige lærers pgave at sikre, at den studerendes læringsmæssige mål lever p til Uddannelsesbekendtgørelsens g uddannelsens krav til den pågældende praktikperide. Ved afslutningen af mødet gdkendes læringsmålene. Hvis målene ikke kan gdkendes, aftales et nyt tidspunkt fr aflevering g gdkendelse af de reviderede læringsmål. D. Uddannelsesinstitutinens pgaver: Studiedage Uddannelsesinstitutinen indkalder ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens 13, stk. 2 g 3 de studerende til fem studiedage på uddannelsesinstitutinen med henblik på undervisning g vejledning i frhld til den aktuelle praktikperide. Praktikstederne infrmeres m studiedagenes placering i uddannelsesaftalen, sm sendes til praktikstederne frud fr praktikperiden. Undervisningen tager udgangspunkt i praktikperidens faglige kmpetencemål g de centrale kundskabs- g færdighedsmråder g inddrager de studerendes erfaringer g materiale fra praktikdkumentet ( 16, stk. 2). Frmålet er at kvalificere de studerendes refleksiner ver g analyse af egne g praktikstedets pædaggiske praksis g betingelserne herfr. Ligeledes vil intrduktin til refleksinspgavens frm g indhld, samt vejledning i frhld til valg af prblemstilling, litteratur g -metdevalg være placeret i frbindelse med studiedagene. E. Uddannelsesinstitutinens pgaver: Vejledning Ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens 16, stk. 2 er det endvidere uddannelsesinstitutinens pgave at være i kntakt med praktikstedet g den studerende g, hvr det er nødvendigt, at yde vejledning til den studerende g deltage i tilpasninger af praktikfrløbet. 20

21 F. Uddannelsesinstitutinens pgaver: Praktikvurdering Det er uddannelsesinstitutinen, der træffer afgørelse m, hvrvidt en praktikperide bedømmes Gdkendt eller Ikke gdkendt. Dette sker efter følgende prcedure (jf. Uddannelsesbekendtgørelsens 22): Senest tre uger før afslutningen af praktikperiden afgiver praktikstedet en skriftlig begrundet indstilling til uddannelsesinstitutinen m, hvrvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikperiden i frhld til læringsmålene kan gdkendes ( 22). Udtalelsen skal munde ud i Indstilling til Gdkendelse eller Indstilling til Betænkelig ved gdkendelse. Den studerende indsender samtidig sin skriftlige selvevaluering, hvr den studerende, med afsæt i læringsmålene, evaluerer sin læring g sit uddannelsesmæssige udbytte af praktikperiden. Selvevalueringen kan benyttes i frbindelse med praktikstedets afsluttende indstilling g uddannelsesinstitutinens praktikvurdering (jf. punkt 5.1, F) Såfremt praktikstedet er betænkelige ved at indstille den studerende til gdkendelse, skal den studerende have mulighed fr inden fr en frist af en uge skriftligt at kmmentere praktikstedets indstilling ( 22, stk. 2). Uddannelsesinstitutinen afhlder derefter et møde mellem den studerende, praktikstedet g den praktikansvarlige lærer. Praktikkrdinatr fr rdinær uddannelse deltager sm mødeleder. På grundlag af samtalen ved mødet, der tager udgangspunkt i praktikstedets indstilling g den studerendes evt. kmmentarer, afgiver praktikstedet g uddannelsesinstitutinen inden fr en frist af en uge hver en skriftlig indstilling m, hvrvidt praktikperiden kan gdkendes. Den studerende skal have mulighed fr inden fr en frist af en uge skriftligt at kmmentere indstillingerne ( 22 stk. 2). Uddannelsesinstitutinen træffer på grundlag af den eller de afgivne indstillinger g den studerendes eventuelle kmmentarer afgørelse m, hvrvidt praktikperiden skal bedømmes Gdkendt eller Ikke gdkendt ( 22, stk. 3). En studerende, hvis praktikperide bedømmes til Ikke gdkendt, kan ikke frtsætte på uddannelsens næste trin, men har ret til at gå periden m én gang ( 22, stk. 4). G. Uddannelsesinstitutinens pgaver: Praktikbearbejdning Med henblik på at kvalificere den studerendes udbytte af praktikken følges praktikperiden p af en uges praktikbearbejdning på uddannelsesinstitutinen, hvr de studerendes plevelser g erfaringer fra praktikfrløbet inddrages i undervisningen (jf. Uddannelsesbekendtgørelsens 16, stk. 3) g bearbejdes gennem teretisk analyse g perspektivering. Herigennem styrkes de studerendes evne til at begrunde g frhlde sig etisk g kritisk reflekterende til egen g pædaggisk praksis. Praktikbearbejdningen er således et væsentligt bidrag til de studerendes tilegnelse af viden m g indsigt i, samt frudsætninger fr at redegøre fr g vurdere pædaggiske spørgsmål g diskutere pædaggiske handlemuligheder. Bearbejdningen sker bl.a. på grundlag af de studerendes refleksinspgaver g med inddragelse af praktikdkumentet g praktikudtalelsen g kan munde ud i en pstilling af mulige emner g prblemstillinger fr den efterfølgende undervisningsperide på uddannelsesinstitutinen. 21

22 6. ØVRIGE FORHOLD 6.1. Den studerendes timetal Ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens 13, stk. 2 g 3 pgøres den studerendes tilstedeværelse på praktikstedet således: Meritpraktikuddannelsen tilrettelægges med 47 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag. Dertil kmmer 5 studiedage på uddannelsesinstitutinen. Rådgivning, vejledning, supervisin g evaluerende møder med den studerende ligger inden fr den studerendes nrmale arbejdsuge af praktikstedsbeskrivelsen fremgår det, hvrdan praktikvejledningen er rganiseret (Uddannelsesbekendtgørelsens 14). 6.2 Sygdm Ved sygdm gælder samme regler sm fr øvrigt persnale. Ved sygdm af mere end en uges varighed bør uddannelsesinstitutinen kntaktes, da langvarigt fravær kan få betydning fr, m den studerende kan nå at pfylde de læringsmæssige mål fr praktikken med risik fr at praktikken ikke kan gdkendes g derfr må gås m. 6.3 Prblemer i praktikken Opstår der prblemer i praktikken, sm ikke kan løses mellem den studerende g praktikvejlederen, skal institutinens leder inddrages. Desuden kan det være hensigtsmæssigt/nødvendigt at inddrage institutinens tillidsrepræsentant. Såfremt den studerende g praktikstedet i et samarbejde ikke kan løse prblemet, skal der rettes henvendelse til uddannelsesinstitutinen. Det er vigtigt, at denne henvendelse sker så tidligt sm muligt i frløbet. 6.4 Afbrydelse af praktikken Ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens 22, stk. 5 skal praktikstedet, hvis en studerendes praktik afbrydes i utide, g hvis mere end halvdelen af periden er frløbet, afgive en udtalelse m, hvrvidt der er tilstrækkeligt grundlag fr, at periden kan vurderes. I givet fald afgives en indstilling m vurdering af praktikken, der herefter behandles efter reglerne i 22, stk. 1 3 (se desuden punkt 5.3, F). Er mindst halvdelen af periden tilbage, g uddannelsesinstitutinen kan anvise et andet praktiksted, hvr praktikuddannelsen umiddelbart kan frtsætte, kan den studerende genptage praktikuddannelsen g få den bedømt. 6.5 Klager ver afgørelser Ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens 33, stk. 2 kan klager ver afgørelser i praktikken, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes fr Undervisningsministeriet af den, afgørelsen angår. Klagen indgives inden t uger til uddannelsesinstitutinen, sm afgiver en udtalelse g videresender den til ministeriet. Klageren skal inden fr en frist af t uger have lejlighed til at kmmentere denne udtalelse. 22