De kan ikke få tilladelse, fordi De ikke opfylder kravet til teoretisk uddannelse i 3, nr. 1, jf. 4 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Transkript

1 Kendelse af 27. marts 2009 (J.nr ) Tilladelse til at udøve skadesfrsikringsmægling meddelt efter frsikringsfrmidlingslvens 9, stk. 4. Frsikringsfrmidlingslvens 7, stk. 1, 9, stk. 2 g 9, stk. 4. (Lise Høgh, Anders Hjulmand g Jan Uffe Rasmussen) Ved skrivelse af 20. juni 2008 har K klaget ver, at Finanstilsynet ved skrivelse af 23. maj 2008 har afslået en ansøgning m tilladelse til at udøve skadesfrsikringsmægling. Sagens mstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. maj 2008 hedder det: Finanstilsynet har behandlet Deres ansøgning af 30. april 2008 vedrørende tilladelse til sm ansat i A A/S at udøve skadesfrsikringsmægling i medfør af 4, stk. 2 i lv m frsikringsfrmidling, jf. lvbekendtgørelse nr. 401 af 25. april Det fremgår af ansøgningen, at De har bestået mdul 4.14 frsikringsmæglerjura fra Frsikringsakademiet, at De fra 1970 til 1993 g fra 1993 til 1997 har været ansat i frsikringsbranchen g fra 1999 til 2005 været underviser på Frsikringsakademiet. Fra den 1. august 2005 har De været ansat sm frsikringsmæglerassistent hs A A/S. Finanstilsynet kan ikke på det nuværende grundlag give Dem tilladelse sm skadesfrsikringsmægler i henhld til 7, stk. 1, nr. 2, jf. 9, stk. 2 i lv m frsikringsfrmidling. Baggrunden fr Finanstilsynets afslag er, at De ikke pfylder de krav til teretisk uddannelse sm fremgår af bekendtgørelse nr. 825 af 3. juli 2007 m frsikringsfrmidleres uddannelse (uddannelsesbekendtgørelsen). Lv g bekendtgørelse kan ses på Finanstilsynets hjemmeside De kan ikke få tilladelse, frdi De ikke pfylder kravet til teretisk uddannelse i 3, nr. 1, jf. 4 i uddannelsesbekendtgørelsen. Efter 3, nr. 1 g 4, stk. 1 i uddannelsesbekendtgørelsen skal enhver persn, der ønsker at blive skadesfrsikringsmægler, gennemføre et teretisk uddannelsesfrløb inden fr skadesfrsikringsmægling, der sikrer, at persnen kan tilrettelægge g gennemføre frsikringsmæglingen ved anvendelsen af en hensigtsmæssig arbejdsmetde g kan dkumentere at besidde de videnelementer, der fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen, jf. 5, stk. 3 i uddannelsesbekendtgørelsen. De har rienteret Finanstilsynet m Deres ansættelser i frsikringsbranchen samt m Deres ansættelse sm underviser på Frsikringsakademiet. Det er Finanstilsynets pfattelse, at Deres tidligere ansættelser ikke kan erstatte den manglende teretiske uddannelse efter uddannelsesbekendtgørelsen. Fr så vidt angår Deres teretiske uddannelse finder Finanstilsynet ikke, at disse teretiske kmpetencer er tilstrækkelige til at pfylde de tereti-ske krav i uddannelsesbekendtgørelsen. Finanstilsynet kan dispensere fra de teretiske krav i uddannelsesbekendtgørelsen, hvis en ansøger har en anden teretisk uddannelse, der medfører, at kravene til de teretiske frsikringsmæglerkmpetencer anses pfyldt. Dette er ikke tilfældet i Deres sag. Finanstilsynet har ikke i medfør af 9, stk. 4 i lv m frsikringsfrmidling fundet grundlag fr at lade de fremsendte plysninger m Deres teretiske kmpetencer, træde i stedet fr den i uddannelsesbekendtgørelsen fastsatte teretiske uddannelse. Baggrunden herfr er, at De ikke har fremvist bevis på andre teretiske kmpetencer, der kan

2 træde i stedet fr den teretiske uddannelse sm frsikringsmægler. I klageskrivelsen af 20. juni 2008 har K anført: Jeg skal derfr ved nærværende skrivelse anke den af Finanstilsynet trufne afgørelse, jfr. Lv m Frsikringsfrmidling 53, idet jeg mener at der på baggrund af min teretiske g praktiske baggrund bør gives tilladelse efter 9 stk. 2 eller efter stk. 4. Til brug fr Deres behandling af sagen vedlægger jeg: Ansøgning af 30. april 2008 bilagt Straffeattest Curriculum Vitae Arbejdsgivererklæring fra A A/S Finanstilsynets meddelelse af 23. maj Uddannelse g baggrund Jeg er uddannet indenfr frsikring idet jeg har taget den specielle FX2 eksamen i 1975 på Frsikringsakademiet (dengang Frsikringshøjsklen). Jeg har været ansat i frsikringsbranchen siden 1970 g suppleret min teretiske uddannelse fra Frsikringsakademiet gennem årene med diverse erstatnings- g frsikringsrelaterede mduler g kurser ligesm jeg har gennemgået g bestået undervisning i frsikringsmæglerlvgivningen. Jeg har endvidere i 6 år været underviser i de faglige uddannelser på Frsikringsakademiet sm frlanges gennemgået g bestået til Frsikringsmægleruddannelsen. (mellem ) Jeg har siden 1. juni 2005 været ansat på fuld tid i frsikringsmæglervirksmheden A A/S, sm Client Advisr i A i hhv. Reverse Flw hvr der serviceres udenlandske kunder på alle frsikringsbrancher g i A med ansvar fr rådgivning til A kunder m bl.a. finansielle g prfessinelle risici g frsikringsprdukter, sm f.eks. direktins- g bestyrelsesansvar, prspektansvar, kriminalitetsfrsikringer/bbb, kntaminering, emplyment practices liability, prfessinelt ansvar m.v. A er et internatinalt netværk af specialister inden fr disse finansielle g prfessinelle erhverv g frsikringsprdukter. Jeg har igennem hele min ansættelse i A A/S arbejdet med alle de i bekendtgørelse nr. 825 m frsikringsmægleres uddannelse 4 stk. 1. litra 1)-8) nævnte pgaver. Mit arbejde i A fregår i dag under tilsyn fra såvel frsikringsmægler, Practice Leader fr A, B sm de øvrige frsikringsmæglere g kundechefer, der har det verrdnede ansvar fr de knkrete kunder, sm jeg rådgiver. Det er dg næppe rimeligt fr hverken A eller mig selv, at jeg stadig skal arbejde under en leders g kllegas tilsyn på trds af min stre faglige teretiske g praktiske erfaring, g da klienter i stigende mfang stiller krav til en specialiseret rådgivning, har jeg fundet det nødvendigt at søge m tilladelse til at udøve mæglervirksmhed sm ansat frsikringsmægler, uden først at skulle gennemgå en både tids g ressurcekrævende uddannelse på Frsikringsakademiet. Anbringender Jeg anker meddelelsen, idet der ikke efter min pfattelse er fretaget en knkret vurdering af mine teretiske kmpetencer i henhld til Lv m Frsikringsfrmidling 9 stk. 2 g stk. 4. Der er alene fretaget en undersøgelse af, hvrvidt jeg har gennemført den i Uddannelsesbekendtgørelsen angivne uddannelse eller ej g med særlig

3 henvisning til at skulle bestå en eksamen. Det er min pfattelse, at min teretiske viden, tidligere uddannelse på Frsikringshøjsklen g efterfølgende erfaring g viden sm underviser i netp de faglige emner sm frlanges til Frsikringsmæglereksamen, burde være tilstrækkelig dkumentatin fr, at jeg teretisk er klædt på til de arbejdspgaver, jeg dagligt udfører. Ved kntakt til Frsikringsakademiet, sm jeg henvendte mig til efter afslaget fra Finanstilsynet har jeg fået plyst, at jeg skal gennemgå et arbejdsmetdemdul g en eksamen med andre rd anerkendes alle mine faglige kmpetencer fuldt ud i frhld til Uddannelsesbekendtgørelsen. Det er således alene et kursusfrløb i arbejdsmetde g en eksamen man beder mig gennemføre. Begge dele er til daglig hvad jeg udfører her i A med min vurdering g rådgivning verfr vres kunder. Jeg har efter meddelelsen m afslaget bedt Finanstilsynet uddybe, hvilke beviser fr teretiske kmpetencer, Finanstilsynet måtte ønske fr at kunne give meddelelse efter 9 stk. 2 eller stk. 4. Finanstilsynet har hertil svaret, at et sådant bevis kunne være en tilsvarende udenlandsk uddannelse. En sådan uddannelse bør efter min pfattelse danne grundlag fr en meddelelse efter 9 stk. 2 jfr. stk. 3 g ikke efter 4. Jeg skal derfr indstille til Erhvervsankenævnet, at den af Finanstilsynet trufne afgørelse mstødes, g at jeg meddeles tilladelse i medfør af 9 stk.2 eller efter stk. 4. I anledning af klagen har Finanstilsynet i skrivelse af 28. juli 2008 udtalt: 1. Sagsfremstilling Klager har i af 4. juni 2008 rettet henvendelse til Finanstilsynet fr nærmere uddybning af, hvilke beviser på andre teretiske kmpetencer Finanstilsynet mener, vil være relevante fr at kunne pfylde kravene til teretisk uddannelse efter 9, stk. 2, i lv m frsikringsfrmidling. I af 9. juni 2008 har Finanstilsynet tilkendegivet, at en dansk frsikringsmægleruddannelse kan erstattes af bevis fr en udenlandsk bestået frsikringsmægleruddannelse. Klager har ved brev af 20. juni 2008 til Erhvervsankenævnet klaget ver Finanstilsynets afslag af 23. maj 2008 på ansøgning m tilladelse sm ansat skadesfrsikringsmægler, jf. 4, stk. 2, i lv m frsikringsfrmidling, jf. lvbekendtgørelse nr. 401 af 25. juni 2007, idet klager har anført, at der ikke er fretaget en knkret vurdering af klagers teretiske kmpetencer i henhld til 9, stk. 4, i lv m frsikringsfrmidling. 2. Retlig baggrund Flketinget vedtg i 1999 lv m frsikringsmæglervirksmhed, der med virkning fra 1. januar 2000 indførte regulering af et tidligere ureguleret erhverv g stillede herunder uddannelsesmæssige krav til erhvervets udøvere. Det følger af 4 i lv m frsikringsfrmidling, jf. lvbekendtgørelse nr. 401 af 25. april 2007, at virksmheder g ansatte, der udøver frsikringsmæglervirksmhed, skal have tilladelse hertil af Finanstilsynet. Tilladelsen skal sikre, at frsikringsmæglererhvervet udøves af virksmheder g ansatte, der ver fr Finanstilsynet kan dkumentere at leve p til de krav sm lven stiller, herunder bl.a. krav m egnethed hæderlighed, uddannelse mv. Ifølge lvens 9, stk. 2, skal persner, sm søger m tilladelse sm frsikringsmægler besidde en teretisk uddannelse g praktisk kunnen m frsikringsmæglervirksmhed. Finanstilsynet har i bekendtgørelse nr. 825 af 3. juli 2007 m frsikringsfrmidleres uddannelse (uddannelsesbekendtgørelsen) fastsat nærmere krav til en frsikringsmæglers teretiske g praktiske kunnen. Finanstilsynet kan, jf. lvens 9, stk. 4, give tilladelse til persner, uanset m persnen pfylder uddannelseskravene

4 i 9, stk. 1 g 2, samt regler fastsat i medfør heraf (uddannelsesbekendtgørelsen). Lvens 9, stk. 4 åbner, jf. bemærkningerne til bestemmelsen, mulighed fr at give tilladelse til en persn, sm har en anden teretisk g praktisk uddannelse, der bedømmes at kunne ligestilles med de krav, der er fastsat i medfør af 9, stk. 2. Finanstilsynets mulighed fr at give tilladelse i medfør af 9, stk. 4 sker efter en knkret vurdering af ansøgerens samlede frhld. Af bemærkningerne til 9, stk. 4 fremgår blandt andet følgende: Stk. 4 viderefører endvidere den gældende mulighed fr, at Finanstilsynet kan undtage fra de fastsatte krav til uddannelse. En persn kan få tilladelse, såfremt den pågældende har en anden teretisk g praktisk uddannelse, der bedømmes at kunne ligestilles med de krav, der i medfør af stk. 2 er fastsat. Finanstilsynets mulighed fr at give tilladelse til persner skal ske efter en knkret bedømmelse af persnens samlede frhld. Ved afgørelsen vil Finanstilsynet bl.a. lægge vægt på, m persnen vil kunne varetage sit hverv ver fr kunden på betryggende vis. I vurderingen vil blandt andet indgå, m ansøgeren ved langvarig ansættelse i flere frskellige frsikringsselskaber g frsikringsmæglervirksmheder eller i andre virksmheder, hvr ansøgeren har arbejdet med frsikring, har haft arbejdspgaver, sm ligger tæt p ad de arbejdspgaver, sm en frsikringsmægler varetager. Ansøgeren skal således have beskæftiget sig med direkte kundebetjening. Der vil desuden blive lagt vægt på, m ansøgeren har en uddannelsesmæssig baggrund, sm har givet denne en tilstrækkelig frsikringsmæssig viden g indsigt. I uddannelsen sm eksamineret erhvervsassurandør ligger eksempelvis en del mduler, sm er fælles med mdulerne på en egentlig uddannelse sm frsikringsmægler, g denne uddannelse kan derfr i det knkrete tilfælde give grundlag fr dispensatin, hvis de øvrige frudsætninger er pfyldt. Der kan gså blive tale m dispensatin, hvis persnen har en anden teretisk g praktisk uddannelse, sm mdsvarer de krav, der stilles til frsikringsmægleres uddannelse. Det kunne være en advkat eller revisr, sm ønsker tilladelse til at udøve frsikringsmæglervirksmhed, g sm kan dkumentere, at den pågældende gennem praktisk erfaring g relevant efteruddannelse må antages at være på et uddannelsesniveau, der kan sidestilles med det, der kræves efter frsikringsmægleruddannelsen. Finanstilsynet anlægger generelt en restriktiv praksis fr dispensatiner efter 9, stk. 4, idet lvgivers intentin m at styrke frsikringsmæglererhvervets uddannelsesmæssige kmpetencer tillægges betydelig vægt, ikke mindst af hensyn til beskyttelsen af kundens interesser. Finanstilsynet har således ikke siden den ændring af lv m frsikringsfrmidling, der blev gennemført med lv nr. 362 af 19. maj 2004, meddelt tilladelse sm frsikringsmægler i medfør af 9, stk. 4, til persner, der har en anden uddannelsesmæssig baggrund. Den stramme praksis har sm baggrund et ønske gså fra frsikringsmæglernes egne interesserganisatiner m at højne erhvervets uddannelsesniveau. 3. Finanstilsynets vurdering g bemærkninger til klagerens anbringender Finanstilsynet finder ikke, at klager pfylder betingelserne fr at få tilladelse sm frsikringsmægler hverken efter lvens 9, stk. 2 eller efter reglen i 9, stk. 4. Finanstilsynet fasthlder derfr afslag på klagers ansøgning Tilladelse meddelt i henhld til 9, stk. 2 i lv m frsikringsfrmidling Det er Finanstilsynets praksis, at der ikke meddeles tilladelse til persner, der ansøger m tilladelse efter lvens 9, stk. 2, hvis persnen ikke kan fremlægge bevis fr bestået frsikringsmæglereksamen Tilladelse meddelt i henhld til 9, stk. 4 i lv m frsikringsfrmidling. Fr at kmme i betragtning til en tilladelse meddelt i henhld til 9, stk. 4, frdrer det efter bemærkningerne til bestemmelsen, at man eksempelvis har en anden uddannelsesmæssig baggrund, sm har givet ansøger en tilstrækkelig teretisk frsikringsmæssig viden g indsigt. Klager har i ansøgningen plyst at have bestået en FX2 frsikringsuddannelse på Frsikringsakademiet. Klager har

5 endvidere plyst at have været ansat i bl.a. C A/S, D A/S, E A/S samt sm underviser på Frsikringsakademiet. I disse perider har klager deltaget i diverse erstatnings- g frsikringsrelaterede kurser g mduler samt gennemgået g bestået undervisning i frsikringsmæglerlvgivningen. Frsikringsmægleruddannelsen er en erhvervsrettet deltidsuddannelse, der kan udbydes af uddannelsesinstitutiner, der udbyder en uddannelse, der giver deltagerne de i uddannelsesbekendtgørelsen beskrevne kmpetencer inden fr livs/g eller skadesfrsikringsmægling. Finanstilsynet skal bemærke, at det er p til uddannelsesinstitutinen at vurdere den enkeltes teretiske kmpetencer i frhld til uddannelsesbekendtgørelsens krav m teretisk viden. Således har Frsikringsakademiet plyst klager m, at klager kan få merit fr allerede beståede mduler fra Frsikringsakademiet. Men det er netp ikke Finanstilsynet, men uddannelsesinstitutinen, der træffer denne afgørelse, da uddannelsesinstitutinen efter uddannelsesbekendtgørelsens 5, stk. 3, jf. 16, stk. 1 indestår fr at deltagere, der får bevis fr bestået frsikringsmæglereksamen besidder de krævede kmpetencer. Derfr pfrdrer Finanstilsynet altid ansøgere til at rette henvendelse til den udbydende uddannelsesinstitutin med henblik på planlægning af et kursusfrløb til supplering med den nødvendige kmpetence. Klager plyser, at klager ved kntakt til Frsikringsakademiet har fået plyst, at klager alene mangler et enkelt mdul i arbejdsmetde samt en afsluttende eksamen, hvrefter klager vil besidde de nødvendige teretiske kmpetencer, der er en frudsætning fr at pnå tilladelse sm ansat skadesfrsikringsmægler efter 9, stk. 2 i lv m frsikringsfrmidling. Hertil bemærker klager, at alle klagers faglige kmpetencer dermed anerkendes fuldt ud i frhld til uddannelsesbekendtgørelsen. Dette er efter Finanstilsynets pfattelse netp ikke tilfældet, idet klager ved kntakt til Frsikringsakademiet har fået plyst, at klager mangler et undervisningsfrløb i arbejdsmetde fr at besidde de efter uddannelsesbekendtgørelsen krævede teretiske kmpetencer samt mangler at bestå den afsluttende eksamen sm frsikringsmægler. Den afsluttende eksamen er netp betingelsen fr, at Frsikringsakademiet kan udstede bevis fr bestået frsikringsmæglereksamen. Det er derfr heller ikke krrekt, at Finanstilsynets afslag indebærer, at klager skal gennemgå en både tids- g ressurcekrævende uddannelse på Frsikringsakademiet. Klager anfører selv, at det manglende kursusfrløb i arbejdsmetde g eksamen begge dele er, hvad klager udfører til dagligt. Finanstilsynet skal endvidere bemærke, at uddannelsesbekendtgørelsen ikke er til hinder fr, at en persn, der mener at besidde de kmpetencer, sm bekendtgørelsen stiller krav m, at en frsikringsmægler skal besidde, kan gå til eksamen uden at have fulgt et uddannelsesfrløb. Det er imidlertid p til den udbydende uddannelsesinstitutin, hvrdan uddannelsesfrløbet tilrettelægges. Fr tiden er en sådan mulighed dg ikke tilstede. Finanstilsynet kan dispensere fra de teretiske krav i uddannelsesbekendtgørelsen, hvis klager har en anden teretisk uddannelse, der medfører, at kravene til de teretiske frsikringsmæglerkmpetencer anses fr pfyldte. Finanstilsynet finder ikke i den knkrete sag, at klagers frsikringsuddannelse, efteruddannelse g undervisning i lv m frsikringsfrmidling er tilstrækkelig til at kunne give dispensatin efter 9, stk. 4 i lv m frsikringsfrmidling. Finanstilsynet bemærker endvidere, at klagers tidligere ansættelse i frsikringsbranchen ikke kan erstatte den manglende teretiske uddannelse efter uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen sm frsikringsmægler består af såvel en praktisk sm en teretisk del. De krav, der stilles til den teretiske uddannelse kan ikke erstattes af praktisk erfaring, men alene af anden relevant teretisk uddannelse. Hvis det var således, at praktisk erfaring m frsikringsmægling kunne erstatte den manglende teri, ville det betyde, at ingen ansøgere behøvede at dkumentere teretisk uddannelse, hvis ansøger blt havde været ansat i en længere peride i en frsikringsmæglervirksmhed. Derfr kan den af klagers arbejdsgiver udstedte erklæring m klagers praktiske kmpetencer, ikke erstatte den teretiske uddannelse. Finanstilsynet fasthlder denne vurdering.

6 I skrivelse af 28. august 2008 har K yderligere anført: Til begrundelserne fr afslag efter 9 stk. 4 har jeg flg. bemærkninger: Ad gennemførelse af den i uddannelsesbekendtgørelsen anførte uddannelse Til støtte fr afslag på meddelelse efter stk. 4 har Finanstilsynet gjrt gældende, at jeg mangler den teretiske uddannelse sm frsikringsmægler. Hertil skal jeg bemærke, at dette alene bør kunne begrunde et afslag efter 9 stk. 2, da der efter såvel rdlyden i sm frarbejderne til 9 stk.4 er mulighed fr at give tilladelse til persner, der har en anden uddannelse. Jeg har nteret mig, at Finanstilsynet ikke bestrider, at der alene kan pnås de i udannelsesbekendtgørelsen anførte kmpetencer på Frsikringsakademiet, g ej heller bestrider, at der alene kan gives adgang til eksamen, hvis eksaminanden har gennemført undervisningen. Ad den aktuelle uddannelse Finanstilsynet har yderligere fremsat det anbringende, at den teretiske uddannelse fra Frsikringshøjsklen FX2 fra 1975 ikke kan anerkendes ligesm man ikke tillægger min erfaring med g undervisning i netp de faglige uddannelsesmduler på Frsikringsakademiet sm kræves fr at tage uddannelse sm frsikringsmægler ngen knkret værdi. Frsikringsakademiet har netp anerkendt min merit på disse mduler. Ad tidligere meddelelser efter stk.4 Endelig har Finanstilsynet gjrt gældende, at der ikke siden lvændringen i 2004 har været meddelt tilladelse efter stk. 4, til persner, der ikke pfylder uddannelseskravet i stk. 2. Dette anbringende finder jeg ikke relevant. Det har næppe været lvgivers hensigt med en dispensatinsbestemmelse, at den alene skulle finde anvendelse på frhld, der i frvejen er mfattet af stk. 2. Finanstilsynet er tildelt en adgang til at give dispensatin til ansøgere, der netp ikke pfylder betingelserne i stk. 2. En tilladelse eller afvisning bør derfr meddeles i henhld til et knkret skøn. Af bemærkningerne til stk. 4 fremgår, at der skal lægges vægt på langvarig ansættelse i frsikringsbranchen. Jeg har sm nævnt været ansat i frsikringsbranchen siden 1970, heraf 3 år i A, g har i al den tid haft direkte kntakt med såvel kunder sm frsikringsmæglere. I min ansættelse i frsikringsselskaber (C, D g F) har jeg i meget høj grad arbejdet direkte med kunder g assurandører såvel sm med frsikringsmæglere g igennem lang tid på lederniveau g har i den funktin bistået med løsninger af knflikter mellem assurandører, frsikringsmæglere, frsikringsselskaber g kunder. Finanstilsynet begrunder den stramme praksis i et ønske m at højne erhvervets uddannelsesniveau. Hertil kan jeg anføre, at frsikringsmæglerbranchen i stigende mfang netp ansætter specialister uden præcis uddannelse sm frsikringsmægler. Dette sker sm følge af en stigende efterspørgsel herpå fra kundernes side. Det er derfr netp i kundernes g branchens interesse, at der kan gives tilladelse efter stk. 4 gså til specialister, så disse kan udøve frsikringsmægling uden at gennemgå uddannelse i generelle frsikringsprdukter eller skulle være underlagt tilsyn af andre frsikringsmæglere. Ankenævnet udtaler:

7 I henhld til frsikringsfrmidlingslvens 7, stk. 1, nr. 2, er Finanstilsynets tilladelse til at udøve frsikringsmæglervirksmhed betinget af, at ansøger pfylder de fastsatte krav til teretisk uddannelse g praktisk kunnen vedrørende frsikringsmæglervirksmhed, jf. lvens 9, stk. 2. Finanstilsynet har ved bekendtgørelse nr. 825 af 3. juli 2007 (uddannelsesbekendtgørelsen) fastsat regler m frsikringsfrmidleres uddannelse. Af 3, nr. 1, fremgår det, at en persn, der ansøger Finanstilsynet m tilladelse til at udøve skadesfrsikringsmægling skal fremlægge bevis fr at besidde teretisk viden inden fr skadesfrsikringsmægling sm angivet i 4. Af 4 følger, at tilladelse til at udøve skadesfrsikringsmægling kræver, at man har gennemført et uddannelsesfrløb indenfr skadesfrsikringsmægling, der sikrer, at persnen kan tilrettelægge g gennemføre frsikringsmæglingen ved anvendelsen af en hensigtsmæssig arbejdsmetde, herunder besidder en række nærmere specificerede kmpetencer. Erhvervsankenævnet tiltræder, at K, der ikke kan fremlægge bevis fr bestået frsikringsmæglereksamen, ikke har en teretisk uddannelse, sm pfylder de i uddannelsesbekendtgørelsens 3, nr. 1, g 4, stk. 1, fastsatte krav, g at hun derfr ikke er meddelt tilladelse efter frsikringsfrmidlingslvens 7, stk. 1, jf. 9, stk. 2 til at udøve skadesfrsikringsmægling. I henhld til frsikringsfrmidlingslvens 9, stk. 4, kan Finanstilsynet give tilladelse til at være frsikringsmægler til persner, uanset at disse ikke pfylder betingelsen m teretisk uddannelse i lvens 9, stk. 2. Af bemærkningerne til 9, stk. 4, (lvfrslag L /2004) fremgår blandt andet: Stk. 4 viderefører endvidere den gældende mulighed fr, at Finanstilsynet kan undtage fra de fastsatte krav til uddannelse. En persn kan få tilladelse, såfremt den pågældende har en anden teretisk g praktisk uddannelse, der bedømmes at kunne ligestilles med de krav, der i medfør af stk. 2 er fastsat. Finanstilsynets mulighed fr at give tilladelse til persner skal ske efter en knkret bedømmelse af persnens samlede frhld. Ved afgørelsen vil Finanstilsynet bl.a. lægge vægt på, m persnen vil kunne varetage sit hverv ver fr kunden på betryggende vis. I vurderingen vil blandt andet indgå, m ansøgeren ved langvarig ansættelse i flere frskellige frsikringsselskaber g frsikringsmæglervirksmheder eller i andre virksmheder, hvr ansøgeren har arbejdet med frsikring, har haft arbejdspgaver, sm ligger tæt p ad de arbejdspgaver, sm en frsikringsmægler varetager. Ansøgeren skal således have beskæftiget sig med direkte kundebetjening. Der vil desuden blive lagt vægt på, m ansøgeren har en uddannelsesmæssig baggrund, sm har givet denne en tilstrækkelig frsikringsmæssig viden g indsigt. I uddannelsen sm eksamineret erhvervsassurandør ligger eksempelvis en del mduler, sm er fælles med mdulerne på en egentlig uddannelse sm frsikringsmægler, g denne uddannelse kan derfr i det knkrete tilfælde give grundlag fr dispensatin, hvis de øvrige frudsætninger er pfyldt. Der kan gså blive tale m dispensatin, hvis persnen har en anden teretisk g praktisk uddannelse, sm mdsvarer de krav, der stilles til frsikringsmægleres uddannelse. Det kunne være en advkat eller revisr, sm ønsker tilladelse til at udøve frsikringsmæglervirksmhed, g sm kan dkumentere, at den pågældende gennem praktisk erfaring g relevant efteruddannelse må antages at være på et uddannelsesniveau, der kan sidestilles med det, der kræves efter frsikringsmægleruddannelsen. Det er m K teretiske g praktiske baggrund blandt andet plyst, at hun siden 1970 har været ansat i frsikringsbranchen, at hun fra 1999 til 2005 har været underviser i de faglige uddannelser på Frsikringsakademiet, sm frlanges bestået til frsikringsmægleruddannelsen, g at hun siden 1. marts 2005 har været ansat sm frsikringsmæglerassistent. Erhvervsankenævnet finder efter en knkret bedømmelse af K samlede frhld, at disse kan ligestilles med de krav, der er fastsat i medfør af lvens 9, stk. 2, g at hun derfr bør gives tilladelse til at være frsikringsmægler, jf. frsikringsfrmidlingslvens 9, stk. 4. Ankenævnet ændrer derfr Finanstilsynets afgørelse af 23. maj 2008.