Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne
|
|
- Hans Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker. Den er baseret på en undersøgelse af en behandlingsmodel, der sondrer mellem miljøterapi og psykoterapi og knytter forskellige behandlingsmål til de enkelte terapiformer. Hovedbudskabet er, at det er nyttigt for patienterne, at personalet tydeliggør afdelingens miljøterapeutiske behandlingstilbud, og at det øgede fokus på miljøterapeutisk behandling medfører et større udbytte af den samlede behandling. På Psykoterapeutisk Center Stolpegårds femdøgnsafsnit består behandlingen af en kombination af miljøterapi og psykoterapi. Historisk set har psykoterapien været den primære behandlingsform, miljøterapien har haft karakter af at være underordnet og understøttende til denne. Det var uklart for patienterne, hvad de kunne bruge miljøterapien og miljøterapeuterne til. Det kom til udtryk ved, at patienternes ophold og adfærd i afdelingens sociale hverdag primært var præget af fritidssysler kombineret med en markant efterspørgsel af psykoterapeutiske samtaler med miljøpersonalet. For patienterne var der tidligere ikke nogen tydelig skelnen mellem, hvad der var psykoterapi, og hvad der var miljøterapi (se boks 1). BOKS 1. DEFI NI TI ON Psykoterapi er en psykologisk behandlingsmetode, hvor der arbejdes med patientens historiske, udviklings, følelses og tankemæssige aspekter af en problemstilling. Miljøterapi er en pædagogisk og socialpsykologisk behandlingsmetode, der baserer sig på patientens konkrete problemstillinger. Den miljøterapeutiske behandling tilrettelægges med fokus på træning, hvor der lægges vægt på relationen mellem patienterne, mellem patienten og omgivelserne og mellem patienten og personalet. De to terapiformer supplerer hinanden, og patienterne For fire år siden fik femdøgnsafsnittet bevilget midler kan arbejde med forskellige aspekter af samme fra Københavns Amts kompetenceudviklingspulje til at problemstilling i forskellige terapeutiske kontekster. gennemføre et undervisnings og supervisionsforløb i miljøterapi. Hele personalegruppen deltog, og forløbet varede et år. Gennem forløbet blev vi gradvist mere og mere opmærksomme på, hvilke behandlingspotentialer der er til stede i afdelingens hverdag og dens sociale liv, og vi har herefter haft fokus på, hvordan hverdagens aktiviteter og situationer bevidst kan bruges i den miljøterapeutiske behandling af patienterne (1). Derfor udarbejdede vi vores egen model, dels for at målrette det miljøterapeutiske arbejde, dels for at tydeliggøre forskellen på psykoterapi og miljøterapi, så det blev tydeligere for patienterne, hvilke problemstillinger de skulle arbejde med i hvilket forum og hvordan. Efter to år er behandlingsmodellen evalueret af patienterne og af personalet. Resultatet viser en tydeligere adskillelse af de to behandlingsformer samt et øget udbytte af og en større tilfredshed med behandlingen. Desuden er miljøterapeuternes rolle og funktion blevet tydeligere for patienterne (2). Miljø og psykoterapi ligestilles Patientgruppen, der behandles i afsnittet, består af personer med depressioner, angsttilstande, belastnings og krisereaktioner samt forskellige grader af personlighedsforstyrrelser. Når patienterne indlægges i femdøgnsafsnittet, skyldes det, at deres sociale kompetence i høj grad er læderet, de har været sygemeldt i længere tid, er muligvis røget ud af arbejdsmarkedet, og har derfor behov for en kombination af psykoterapi og miljøterapi. Patienterne deltager i et 10 ugers behandlingsforløb, hvoraf de sidste 3 4 uger foregår ambulant. På afsnittet har man gennem flere år arbejdet med individuelle målsætninger i den psykoterapeutiske behandling, hvor patienten i samarbejde med psykoterapeuten opstiller mål for behandlingen, herunder også
2 miljøterapeutiske mål. Som følge af undervisningen og den øgede bevidsthed om miljøterapi og dennes muligheder blev det naturligt, at målsætningen for patientens arbejde i miljøterapien opstilles i samarbejde med miljøterapeuterne og derved adskilles fra psykoterapien. Målene er formuleret positivt og fremadrettet, og formuleringen giver mulighed for evaluering. Eksempler på miljøterapeutiske mål: "Jeg vil lære at løse konflikter på en konstruktiv måde." "Jeg vil sige til og fra i overensstemmelse med mine behov og samspillet i situationen." "Jeg vil genoptage tidligere fritidsaktiviteter, begyndende i 3. indlæggelsesuge." De miljøterapeutiske behandlingsmål har samme status som de psykoterapeutiske behandlingsmål. Derfor bliver de miljøterapeutiske behandlingsmål renskrevet på et specielt ark, der både bliver et arbejdsredskab og indgår som et bilag i patientens journal. En stor del af miljøpersonalets arbejde består i at støtte og vejlede patienterne i udarbejdelsen af, arbejdet med og evalueringen af de miljøterapeutiske behandlingsmål (3). Evaluering af praksis Vi har prioriteret en evaluering af den miljøterapeutiske behandlingsmodel som et led i kvalitetssikring af behandlingsarbejdet for at undersøge, hvilken betydning den målrettede miljøterapi har for patienternes udbytte af behandlingen. Formålet med evalueringen er at belyse følgende tre hovedspørgsmål: 1. Angiver vores behandlingstilbud en tydelig forskel på og sammenhæng mellem miljøterapi og psykoterapi? 2. Er vores miljøterapeutiske behandlingsmodel med til at påvirke patienternes udviklingsproces i positiv retning? 3. Er miljøterapeuternes rolle og funktion tydelig for patienterne? Metode Hovedspørgsmålene er belyst via en række uddybende spørgsmål. Da vi ville undersøge betydningen af behandlingsmodellen både for patienterne og for personalet, valgte vi at udføre to sideløbende spørgeskemaundersøgelser. I denne artikel behandles resultaterne af patientundersøgelsen. Patientspørgeskemaet var udformet med spørgsmål, hvor patienten dels blev bedt om afkrydsning af kategoriserede svarmuligheder, dels blev bedt om en fri, uddybende besvarelse af åbne spørgsmål. Denne metode er valgt for at kunne opgøre en del af besvarelserne numerisk, men også for at få deltagerne til at svare med egne refleksioner og formuleringer til brug for fremtidig tilpasning og justering af behandlingsmodellen (4,5). Patientspørgeskemaet blev over en periode på to gange fire måneder udleveret til alle døgnindlagte patienter i deres sidste indlæggelsesuge. Vi udleverede i alt 108 skemaer for at opfylde vores mål på 100 besvarelser. Vi fik i alt 100 spørgeskemaer retur. Resultater Svar på spørgsmål 1: Angiver vores behandlingstilbud en tydelig sammenhæng mellem miljøterapi og psykoterapi? I forhold til problemstillingen om behandlingsmetodernes indbyrdes forhold og sammenhæng fremgår det af patientbesvarelserne, at 77 ud af 100 patienter oplever, at der er forskel på psykoterapi og miljøterapi, og 82 ud af 100 patienter oplever en sammenhæng mellem de to terapiformer. I besvarelserne lægges generelt vægt på, at miljøterapien er konkret og handlingsorienteret, mens psykoterapien beskrives som et felt, hvor der arbejdes psykologisk og i dybden med problemstillingerne. Nogle patienter udtrykker forskellen på de to terapiformer sådan: "Psykoterapien går i dybden og er med til at ændre ens tankemønstre og virker på en måde forebyggende, hvor miljøterapien griber fat i konkrete, aktuelle problemstillinger." "I psykoterapien arbejder man med det, der ligger bag problemet, mens man i miljøterapien arbejder med selve problemet i praksis." "Miljøterapi er mere handlingsorienteret og et redskab, der kan bruges øjeblikkeligt, det virker samtidig som
3 et supplement til psykoterapien." Med hensyn til sammenhæng mellem de to terapiformer er der en tendens til at fokusere på, at de to metoder supplerer hinanden, og at miljøterapien er det konkrete arbejdsfelt for de erkendelser, der gøres i psykoterapien. Nogle patienter udtrykker sammenhængen mellem de to terapiformer således: "Der er en sammenhæng mellem de tanker, man har (psykoterapi), og de handlinger, man udfører (miljø)." "De [to terapiformer] behandler ofte to forskellige aspekter af de samme problemer. De påvirker hinanden." "I mit tilfælde har jeg brugt terapien til at skabe kontakt til følelserne og miljøterapien til, hvordan man viser dem udadtil." Enkelte patienter udtrykker oplevelse af sammenhæng med afsæt i miljøterapien: "Man kan øve sig i forskellige situationer, herefter kan man tage fat på den følelsesmæssige reaktion i psykoterapien." Svar på spørgsmål 2: Er vores miljøterapeutiske behandlingsmodel med til at påvirke patienternes udviklingsproces i positiv retning? Patienternes besvarelser om behandlingsmodellens betydning for udviklingsprocessen viser, at det har haft væsentlig betydning for behandlingsudbyttet, at patienterne har udarbejdet miljøterapeutiske mål. Således svarer 61 af de 100 adspurgte, at det har haft stor eller meget stor betydning, 31 af de adspurgte svarer, at det har haft nogen betydning, mens otte svarer, at det har haft lille betydning. 73 af de 100 adspurgte giver udtryk for, at det har påvirket deres måde at være sammen med medpatienter på. Patienterne tilkendegiver, at deres reaktionsmønstre har ændret sig som følge af arbejdet med de miljøterapeutiske mål. 49 svarer, at dette er sket i nogen grad, 27 i høj grad og 6 i meget høj grad. Patienterne har i deres besvarelser beskrevet en række sociale kompetencer, som de har haft et fokus på i deres miljøterapeutiske arbejde. 81 patienter giver udtryk for, at arbejdet med de miljøterapeutiske mål har påvirket deres sociale adfærd i positiv retning. Flere patienter giver udtryk for at have mere opmærksomhed på egne og andres grænser. Det medfører, at flere bliver nysgerrige på at undersøge, hvad der sker med dem selv, når de er i kontakt med andre, og en lyst til at blive i kontakten, selv om det kan være svært. Nogle giver udtryk for mere ro og øget selvrespekt som følge af, at de har fundet nye måder at være på i samværet med andre. Andre giver udtryk for øget bevidsthed om deres optræden i sociale sammenhænge, øget åbenhed og spontanitet samt generelt øget socialt og fysisk aktivitetsniveau. Enkelte giver udtryk for, at de for første gang i lang tid nærer tillid til andre. Disse aspekter gælder både i afdelingen og i deres daglige, sociale netværk. Patienterne fortæller: "Jeg har prioriteret socialt samvær højere, end jeg normalt ville have gjort." "Jeg er ved at lære at bede om hjælp." "Jeg er blevet bedre til at udtrykke følelser, føre en samtale og sige min mening." "Jeg er blevet mere åben, mere imødekommende og mindre fordomsfuld." Svar på spørgsmål 3: Er miljøterapeuternes rolle og funktion tydelig for patienterne? Patienterne har forskelligartede oplevelser af miljøpersonalets funktioner. Hyppigst nævnes: Respons og perspektivering i forhold til målene Løsning af relationelle og kommunikative problemstillinger i patientgruppen Hjælp med at sætte ord på følelser i konkrete, sociale situationer Skabe og fastholde rammer, ro og tryghed Støtte og omsorg til patienterne. Diskussion og konklusion Bevidste om forskelle og ligheder Ud fra spørgsmål 1: Angiver vores behandlingstilbud en tydelig forskel på og sammenhæng mellem miljøterapi og psykoterapi? Patienterne er bevidste om både forskelle og ligheder samt om, hvordan de kan bruge psykoterapien og miljøterapien. Det bliver tydeligt, at de to terapiformer supplerer hinanden, og patienterne bringer materiale med fra det ene sted til det andet og omvendt. Patienterne giver udtryk for, at der er sammenhæng mellem de to terapiformer,
4 og de har stor glæde af at arbejde med samme problemstilling i forskellige terapeutiske rum og på forskellige niveauer. Det følelsesmæssige aspekt i psykoterapien og det konkrete, træningsmæssige i miljøterapien. Vi har opnået vores mål, nemlig tydelighed i forhold til, hvordan patienterne kan bruge den ene henholdsvis den anden behandlingsform, hvilke problemstillinger der kan arbejdes med i hvilket forum, samt på hvilken måde de to behandlingsmetoder supplerer hinanden. Påvirker i positiv retning Ud fra spørgsmål 2: Er vores miljøterapeutiske behandlingsmodel med til at påvirke patienternes udviklingsproces i positiv retning? Patienterne giver udtryk for, at den miljøterapeutiske behandlingsmodel har påvirket deres udviklingsproces i positiv retning. Det har ændret reaktionsmønstre i form af større imødekommenhed og åbenhed, de er blevet bedre til at tage kontakt og prioritere det sociale samvær, og de oplever at have færre fordomme. En del af det øgede udbytte handler om bedret social kompetence, hvilket ofte er et specielt læderet område hos vores målgruppe. Når der fokuseres bevidst på miljøterapien, øges opmærksomheden på de sociale kompetencer. Patienterne arbejder i det sociale, interpersonelle felt, ikke kun i afdelingen, men også i weekenderne, hvor de inddrager deres daglige netværk i form af familie og venner. Vi kan konkludere, at det øgede fokus på den miljøterapeutiske behandling medfører, at det samlede behandlingsudbytte bliver større. Tydeligt for patienterne? Ud fra spørgsmål 3: Er miljøterapeuternes rolle og funktion tydelig for patienterne? Ved at personalet er blevet mere bevidst om egne roller og arbejdsfunktioner, er disse blevet tydeligere for patienterne. Patienterne giver i besvarelserne et billede af miljøpersonalets arbejdsfunktion, som er sammenfaldende med miljøterapiens kompetenceområde. Ingen af patienterne giver, i modsætning til tidligere, udtryk for at forvente psykoterapeutiske samtaler hos miljøterapeuterne. Det er derimod blevet klart for patienterne, hvad de kan bruge miljøpersonalet til. Resultaterne bekræfter med andre ord de tre hovedspørgsmål. Undersøgelsen tyder på, at den miljøterapeutiske behandlingsmodel fungerer godt, og at patienterne får et øget udbytte af behandlingen. Det er dog vigtigt at betragte modellen som en dynamisk størrelse, der til stadighed kan justeres i forhold til patienternes behov og afdelingens overordnede behandlingsstrategier (6). Konsekvenser for praksis Hvis man gør sig tanker om, hvordan vi bedst tjener udviklingen af både psykoterapien og miljøterapien, kan man forestille sig, at man arbejder med at afgrænse psykoterapien og udvikle miljøterapien yderligere. Det kunne indebære, at psykoterapeuterne udelukkende varetog den psykoterapeutiske behandling, og at man havde miljøterapeuter til at tage sig af behandlingen i de øvrige grupper. Dette ville dog kræve ansættelse af flere miljøterapeuter i dagtimerne, men kunne også frigøre psykoterapeutressourcer til andre terapiopgaver. Det kunne give mulighed for at etablere en form for kontaktpersonfunktion en slags casemanager for den enkelte patient. Det kunne imødekomme patienternes ønske om øget kontinuitet i de miljøterapeutiske grupper. Linda Kronsted er ledende ergoterapeut på P.C. Stolpegård, e mail: likro@psv1.regionh.dk Christian Petersen Bønding er sygeplejerske på P.C. Stolpegård, e mail: chrpet01@psv1.regionh.dk Forfatternes anmærkning: Validiteten af undersøgelsen kan anfægtes, idet vi selv gennemfører en undersøgelse af en behandlingsmodel, som vi har udviklet og implementeret. Det styrker undersøgelsesresultatet, at data er
5 indsamlet gennem to delundersøgelser med et halvt års mellemrum. Praksis er i perioden uændret, der er anvendt det samme spørgeskema, og resultaterne af de to delundersøgelser er sammenfaldende. Litteratur 1. Jørgensen MG. At tage hverdagen alvorligt. Matrix; 1996;3: Bechgaard B, Rafaelsen, L, Jørgensen MG et al. Miljøterapi. København: Hans Reitzels Forlag; Brathetland O, Dahle AS et al. Miljøterapi. Stavanger: Stiftelsen Psykiatrisk Opplysning; Kvale S. Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag A/S; Launsø L, Rieper O. Forskning om og med mennesker. Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskningen. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk A/S; Oestrich I, Holm L et al. Kognitiv miljøterapi. København: Psykologisk Forlag A/S; 2001.
Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R
2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.
Læs merePSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON
PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereKognitiv miljøterapi
Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk
Læs mereKlinisk undervisningssted - kontaktoplysninger
Navn og adresse på klinisk undervisningssted: Ungdomspsykiatrien Afsnit U1 Smedegade 10-16 4000 Roskilde Kontaktoplysninger på leder: Afsnitsledelse Tina Fibiger Gildberg, Mailadresse: tigi@regionsjaelland.dk
Læs mereNyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen
Læs merePatienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser i Region Hovedstadens
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne
Læs merePårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015
Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereBESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008
BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)
Læs merePårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012
Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereHvad er vigtigt for dig?
Hvad er vigtigt for dig? En kvalitativ undersøgelse af borgerinddragelse i Sundhed og Omsorg September 2017 1 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse gennemført af Sundhed
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereSamarbejde om og i psykoterapi
Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereD. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark
D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&
Læs mere2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe
2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk
Læs mereUndervisningsmiljø i elevhøjde
Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten
Læs mereBasisuddannelse på Fyn
STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereBehandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Læs mereNyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst
Læs mereEvaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior
Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior December 2013 Indhold 1. Sammenfatning... 3 2. Baggrund for evalueringen... 5 3. Fremgangsmåde for evalueringen... 6 4. Kompetenceudviklingsprojektets
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling
Psykiatri VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling 2 Navn: Kontaktlæge: Kontaktperson(er): Telefon: VELKOMMEN F-ACT teams er en måde at organisere det psykiatriske
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereTilfredshedsundersøgelse klienter og pårørende
Tilfredshedsundersøgelse klienter og pårørende April 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 1.1. Baggrund og formål side 3 2. Metode og undersøgelsesdesign side 3 2.1. Undersøgelsestidspunkt side
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereEffekt af. kursus for borgere med stress og angst
1 Dokumentation. Kurser for borgere der lider af stress og angst Udviklet af Paul Erik Planitzer Effekt af kursus for borgere med stress og angst I perioden november 2008 til november 2009 afholdt Paul
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereCAFA er et konsulenthus, der udfører mange forskellige typer af undersøgelser med udgangspunkt i udsatte børn, unge og voksne
CAFA er et konsulenthus, der udfører mange forskellige typer af undersøgelser med udgangspunkt i udsatte børn, unge og voksne Undersøgelser Vi løser alle opgaver, der har udsatte børn, unge og voksne i
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereKROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling
8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er
Læs mereÅben Dialog. Afprøvning og dokumentation af Åben Dialog som metode
Åben Dialog Afprøvning og dokumentation af Åben Dialog som metode Baggrund Psykiatriudvalget har i deres rapport blandt andet fokus på Åben Dialog KL og Socialministeriet havde fokus på Åben Dialog 19
Læs mereDansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:
Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.
Læs merePårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2014
Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 24 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 24. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden 2. I disse undersøgelser
Læs mereFormål for faget engelsk
Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Hovedstaden
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Ambulante patienter 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten med psykiatrien.
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mere1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne
1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereFrivillig støtte til småbørnsfamilier
Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade
Læs mereSpecialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013
Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.
Læs mereFRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI
1 FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 2 Himmel: det er spændende, jeg glædede mig Helvede: LIDT OM PROCESSEN Det er frustrerende for det er svært Det var irriterende
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Hovedstaden
LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Ambulante patienter 27-11-2015 Indledning I efteråret 2015 blev ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten med psykiatrien.
Læs mereLovgrundlaget for skolens selvevaluering
Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...
Læs mereogså med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse
COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen
Læs mereMOTIVATION. Når samarbejdet starter
MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse
Læs merePårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2016
Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 6 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 6. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver
Læs meremed relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?
15. December 2011. Temadag for specialuddannede psykiatriske sygeplejersker. Hvordan arbejdes der i Sønderjylland med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?
Læs merePædagogik med fokus på udvikling og livskvalitet
Opholdsstedet Sundbylillevej Pædagogik med fokus på udvikling og livskvalitet Team Cura Team Cura er et socialpædagogisk tilbud, som består af et tværfagligt samarbejde mellem psykologer, pædagoger og
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN til OP teamet Opsøgende psykiatrisk team
Psykiatri VELKOMMEN til OP teamet Opsøgende psykiatrisk team 2 Navn: Kontaktlæge: Kontaktperson(er): Telefon: VELKOMMEN OP team står for Opsøgende Psykiatrisk team. Det er et intensivt ambulant behandlingstilbud
Læs mereVelkommen til. Folden. Holmstrupgård - socialpsykiatri for unge Holmstrupgårdvej Brabrand. Tlf
Velkommen til Folden Oktober 2018 Holmstrupgård - socialpsykiatri for unge Holmstrupgårdvej 39 8220 Brabrand 1 Tlf. 7847 8600 www.holmstrupgaard.dk Hvad er Folden? Folden er en ambulant behandlingsindsats
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mere1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv
1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i
Læs mereIndsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune
Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010
Læs mereVirksomhedsplan 2018
Virksomhedsplan 2018 Indholdsfortegnelse 1: Kort om Daghøjskolen... 3 2: Vision... 3 3: Daghøjskolens strategi... 3 4: Daghøjskolens mission... 4 5: Organisation... 4 6: Daghøjskolens formål... 5 7: Forventede
Læs mere1. Par med problemer i parforholdet tilbydes 5 parterapeutiske samtaler pr. par hos privatpraktiserende og autoriseret psykolog eller terapeut.
Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 22.9.2017 Anden evaluering september 2017 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som
Læs mereHASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER
Et liv uden styrende rusmidler HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER Behandlingstilbud til unge op til 30 år Novavi Stofrådgivningen Mål og målgruppe Behandlingstilbud til unge op til 30 år Novavi Stofrådgivningen
Læs mereEN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED
EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august
Læs merePrøvenummer 3 Kommunikation marts 2007
Af Prøvenummer 3 Indholdsfortegnelse: Indledning / Metodebeskrivelse s.2 Case s.2 Problemstilling s.3 Teori s.3 Analyse Opsamling / Handleforslag s.4+5 s.5+6 Litteraturliste Indledning / Metodebeskrivelse:
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereSamarbejdsaftale om kompetenceudvikling. i Midtklyngen. Mellem Hospitalsenhed Midt Viborg Kommune Skive Kommune Silkeborg Kommune
Samarbejdsaftale om kompetenceudvikling i Midtklyngen Mellem Hospitalsenhed Midt Viborg Kommune Skive Kommune Silkeborg Kommune Udveksling af sygeplejersker og terapeuter i primær/sekundær sektor INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs merePatienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2013
Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital Nærværende patientundersøgelse er fra året og den anden af sin art på Skovhus Privathospital. I denne undersøgelse bliver patienterne på Skovhus Privathospital
Læs mereKontaktpersonfunktionen:
Psykiatri handler som al lægevidenskab om mennesker. I psykiatrien kommer du ind bag facaden hos mennesket og opdager de mest udfordrende og mest problematiske sider ved vores sind. Men samtidig får du
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs merePsykologbistand til medarbejdere i krise
Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,
Læs merePRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN
Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861
Læs mereRESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE
Læs mereINDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED
INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED JANNI NICLASEN, PH.D., LEKTOR CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER Stigning i antallet af ældre over 65 år: Efterkrigsgenerationer
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereSocialpsykiatrisk Center Syd Ørbæklund
Socialpsykiatrisk Center Syd Ørbæklund Indholdsfortegnelse Velkommen:... 3 Introduktion ved medarbejdere i boafsnittet... 6 Litteraturhenvisning... 8 2 Velkommen: Kære Med dette materiale vil vi byde dig
Læs mereMønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen
Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen Pointer fra Elsborgs og Høyrup Pedersens forskningsprojekt eller De motiverende kvaliteter i det folkeoplysende læringsrum - set i et best practice-perspektiv
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mere1 af 5. Modulansvarlige Nina Tange, Ib Ravn, Undervisere Lektor Ib Ravn, Specialkonsulent Nina Tange,
Uddannelse: Masteruddannelsen i Positiv Psykologi Modul (nr. + navn): Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup hhv. Aarhus Modulansvarlige Nina Tange, nta@dpu.dk,
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Revideret 23.06.2015 Hold:bosF14 1 Indhold Studieaktivitetsmodel... 3 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere
Læs mereHvad skal eleverne lære og hvorfor?
Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.
Læs mereKompetencecenter for Psykoterapi Specialistuddannelse i KAT 2018/2019
Kompetencecenter for Psykoterapi Specialistuddannelse i KAT 2018/2019 Indhold Uddannelsen giver en grundig indføring i Kognitiv Adfærdsterapi (KAT) med henblik på at opnå specialisering. Der undervises
Læs mereDistrikts og lokalpsykiatrien
Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende
Læs mereKvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.
Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mere