FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER"

Transkript

1 FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige stilling under ægteskabet, dels formuens fordeling ved ægteskabets ophør. Retsreglerne herom findes i Retsvirkningsloven - Lov om Ægteskabets Retsvirkninger af 1925 med senere ændringer. Ægtefællerne har mulighed for at vælge en af følgende ordninger: almindeligt formuefællesskab eller fuldstændigt særeje eller skilsmissesæreje eller andre særejeformer (se nedenfor under pkt. 2) Formueordningerne kan dog kombineres, således at ægtefællerne fx har en del af formuen som formuefællesskab og en del som fuldstændigt særeje. Forskellen mellem formueordningerne viser sig først når ægteskabet ophører ved separation og skilsmisse eller død. II. ALMINDELIGT FORMUEFÆLLESSKAB 1. Indledning Ved ægteskabets indgåelse opstår der automatisk almindeligt formuefællesskab mellem ægtefællerne, medmindre de før ægteskabet har truffet anden aftale, 15. Almindeligt formuefællesskab er derfor hovedreglen. Det almindelige formuefællesskab bygger på tre principper: særråden, dvs. at hver ægtefælle under ægteskabet med enkelte begrænsninger råder over sin egen bodel, 16, og særhæften, dvs. at hver ægtefælle under ægteskabet hæfter med sin bodel og sit eventuelle særeje for egne gældsforpligtelser, 25, samt ligedeling ved skifte, dvs. at formuefællesskabet ved ægteskabets ophør eller separation skal deles i to lige store boslodder, 16. 1

2 Det kan derfor fastslås, at almindeligt formuefællesskab ikke betyder, at ægtefællerne ejer alting i fællesskab. Principperne om særråden og særhæften indebærer derimod princippet om hver ægtefælles økonomiske selvstændighed. 2. Ægtefællens særråden over egen bodel Hver ægtefælle har i levende live rådigheden over alt, hvad han/hun har indført i formuefællesskabet, dvs. fri rådighed over egen bodel, 16 se dog nedenfor. En ægtefælles bodel består af de aktiver, som han/hun bragte ind i ægteskabet, og de aktiver, som den pågældende ægtefælle har erhvervet under ægteskabet ved at have købt, arvet eller modtaget som gave. Princippet om særråden over egen bodel kan illustreres således: Mand gift den 9. februar Hustru S k o t Mandens bodel Hustruens bodel Ægtefællen har derfor under ægteskabet fortsat ejendomsretten til aktiverne, og kun "ejerægtefællen" har den retlige og faktiske råden over de aktiver, der udgør ægtefællens bodel altså ejerskabet. Den anden ægtefælle kan ikke råde over eller "blande sig" i ejerægtefællens retlige eller faktiske råden over sin egen bodel. Lovens udgangspunkt er, at et aktiv, der er i formuefællesskabet, enten hører til hustruens bodel eller til mandens bodel. Dette er princippet om særråden. Men der er undtagelser Begrænsninger i særråden - ægtefællesamtykke - misbrug Hovedreglen om særråden brydes af reglerne i 18 og 19 om krav om ægtefællesamtykke ved visse dispositioner over fast ejendom og løsøregenstande. Den rådende ægtefælle - altså ejerægtefællen - må ikke uden den anden ægtefælles samtykke sælge, pantsætte, bortleje eller bortforpagte fast ejendom, der er hans/hendes bodel, hvis ejendommen enten bruges som familiens bolig eller benyttes i ægtefællernes eller den ikke-rådende ægtefælles erhvervsvirksomhed, 18. Tilhører villaen, der er familiens bolig, hustruen, kan hun ikke sælge eller fx optage realkreditlån i huset uden mandens samtykke. Har manden købt et fritidshus, der regelmæssigt bruges af familien i ferier og weekends, skal hustruen give samtykke til fx salg. Der er tale om at den ikke rådende ægtefælle er beskyttet sådan at der ikke kan ske salg af aktiver der også har betydning for den ikke ejende ægtefælle. Hvis ejerægtefællen alligevel sælger, pantsætter, udlejer eller bortforpagter sin faste ejendom uden den anden ægtefælles samtykke, kan denne kræve retshandlen, fx salgsaftalen, omstødt ved dom, dvs. at retshandlen ophæves. Betingelsen for omstødelsen er dog, at erhververen, fx køberen eller pantsætteren, indså eller burde indse, at ejerægtefællen ikke var berettiget til at disponere over ejendommen uden ægtefællesamtykke. Man skal være opmærksom på at lovbestemmelsen indeholder visse tidsfrister for anlæggelse af sag. 2

3 Ifølge 19 må ejerægtefællen ikke uden den anden ægtefælles samtykke sælge eller pantsætte løsøregenstande, som er i ejerægtefællens bodel, hvis løsøret er indbo i det fælles hjem, eller løsøret tjener som arbejdsredskab for ikke-ejer ægtefælle. Hustruen ejer fx lastvognstoget, som manden, der har en vognmandsforretning, bruger til driften af forretningen, og hustruen vil sælge lastvognen, eller vil sælger det klaver som står i den fælles bolig. Dette kan ikke ske uden den ikke ejende ægtefælles samtykke. 3. Ægtefællens særhæften med egen bodel Erhvervsdrivende yder regelmæssigt kredit til gifte personer. Ofte viser det sig, at den ægtefælle, som har fået kreditten, ikke kan betale, mens den anden ægtefælle er rimelig velhavende. Kan kreditor - den erhvervsdrivende - i et sådant tilfælde kræve pengene betalt af debitors ægtefælle? Umiddelbart skulle man tro, at ægtefæller, der har formuefællesskab, også er fælles om gælden. Dette er ikke tilfældet. Begge ægtefæller hæfter med deres bodel og med deres eventuelle særeje for de gældsforpligtelser, som han eller hun har stiftet før eller under ægteskabet, 25. Dette betyder, at mandens kreditorer kun kan holde sig til hans bodel og eventuelle særeje. Hustruens bodel og eventuelle særeje kan derfor ikke røres af mandens kreditorer og omvendt. Den enkelte ægtefælles bodel og eventuelle særeje udgør altså genstanden for den personlige hæftelse. Den ene ægtefælle mister således ikke alt, fordi det går galt økonomisk for den anden ægtefælle. Dette er princippet for særhæften. Den ligestillingsregel om ægtefællernes særhæften over for deres respektive kreditorer medførte ved lovens vedtagelse i 1925 og mange år fremover, at hustruen typisk manglede kreditværdighed, da hun hverken havde lønindtægt eller formue. Hustruen ville derfor være afskåret fra at foretage kreditkøb af dagligdagens husholdningsvarer, men reglen i 11 om "husholdningsfuldmagten" kommer hustruen til hjælp "Husholdningsfuldmagten" - 11 Begge ægtefæller er under samlivet i forhold til tredjemand berettiget til på begges ansvar at indgå aftaler, der er sædvanlige til opfyldelse af den daglige husholdning eller børnenes fornødenheder, 11. Det drejer sig altså om kreditkøb til opfyldelse af: a) den daglige husholdning, fx mad- og drikkevarer, rengøringsmidler og køkkenredskaber m.v., og b) børnenes fornødenheder, fx tøj, sko, legetøj, kontingenter til idrætsklubber m.v. "Husholdningsfuldmagten" medfører, at begge ægtefæller hæfter personligt og solidarisk for gældsforpligtelsen, således at hustruen trods manglende personlig kreditværdighed kan foretage disse former for kreditkøb. Denne regel om fælleshæftelsen gælder, uanset om det er hustruen eller manden, der har foretaget indkøbene på kredit. For at den ikke-indkøbende ægtefælle også skal hæfte for gælden, skal indkøbene ikke alene være inden for rammerne af, hvad der er sædvanligt for familier med samme sociale og økonomiske forhold, men også være rimelige i den konkrete situation, set med den erhvervsdrivendes kendskab til ægtefællerne. 3

4 c) Hustruen har også på begges ansvar ret til at foretage indkøb til opfyldelse af sit særlige behov, fx tøj, sko, kosmetik. Manden hæfter altså også for disse indkøb, hvis de er sædvanlige og rimelige. Køber manden på kredit tøj til hustruen eller til sig selv, hæfter hustruen ikke for denne gæld. 4. Ligedeling på skifte Det almindelige formuefællesskab ophører: ved separation eller ved skilsmisse eller ved den ene ægtefælles død. Fællesskabet om formuen viser sig reelt først, når der skal foretages et skifte, dvs. en deling af formuefællesskabet, hvis een af de tre situationer indtræder. Hver ægtefælle eller dens arvinger får halvdelen af det beholdne ( overskuddet af) fællesbo, medmindre undtagelse har særlig lovhjemmel, 16. Der sker således efter 16 en ligedeling. Hver ægtefælles nettobodel, dvs. aktiver med fradrag af passiver, gøres op for sig. Nettobodelen deles lige. Hustruen afgiver halvdelen af sin nettobodel til manden, og han afgiver halvdelen af sin nettobodel til hustruen. Hver ægtefælle har derfor, når skiftet er 4

5 sluttet, modtaget lige meget, dvs. at deres boslodder er lige store. Ægtefællerne skal altså kvantitativt have lige meget. Dette forudsætter, at de to bodele har overskud af aktiver. Eksempel 1: Hustruen Manden Aktiver Passiver 0 0 Nettobodel Hver ægtefælle afgiver halvdelen Hver ægtefælles boslod Hvis en ægtefælles nettobodel er negativ, dvs. at passiverne overstiger aktiverne, skal den negative bodel ikke deles på skiftet, fordi ægtefællerne ikke hæfter for hinandens gæld, 25. Eksempel 2: Hustruen Manden Aktiver Passiver Nettobodel Halvdelen af nettobodelen Hver ægtefælles boslod Eksempel 3: Hustruen Manden Aktiver Passiver Nettobodel Halvdelen heraf Hver ægtefælles boslod 0 III. SÆREJEORDNINGER 1. Indledning Retsvirkningslovens hovedregel om almindeligt formuefællesskab kan brydes ved, at der før eller under ægteskabet oprettes en særejeordning. Særeje kan opstå: ved en ægtepagt, dvs. en aftale mellem ægtefællerne, eller ved et gavebrev fra gavegiveren eller 5

6 ved arv ifølge et testamente. 2. Ægtepagt mellem ægtefællerne Ægtefællerne kan før eller under ægteskabet ved en ægtepagt træffe aftale om særeje. En ægtepagt er et formbundet dokument. Følgende gyldighedsbetingelser skal være opfyldt: aftalen mellem ægtefællerne skal være gyldig efter de almindelige aftaleretlige regler, dvs. at aftalen ikke kan rammes af stærke eller svage ugyldighedsgrunde, og ægtepagten skal være skriftlig og være underskrevet af begge parter, 35, og ægtepagten skal tinglyses for at få gyldighed, dels over for tredjemand, dvs. kreditorer og godtroende omsætningserhververe, dels mellem ægtefællerne, 37. Ægtefællerne kan aftale, at en ægtefælles bodel gøres til dennes særeje eller ægtefællens særeje gøres til dennes bodel, 28 og 28b. Hvis ægtefællerne fx bestemmer, at hver ægtefælles bodel skal være dennes særeje, og at ejendelene ved dødsboskifte skal forbeholdes en ægtefælle eller dennes arvinger, foreligger der fuldstændigt særeje, 28. Dette medfører, at den længstlevende ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo, da der ikke er et fællesbo at dele, og at der ikke sker en ligedeling af formuen på skiftet. Ægtefællerne kan også vælge at oprette et skilsmissesæreje, 28. I tilfælde af separation eller skilsmisse beholder hver ægtefælle, hvad denne selv ejer, dvs. at hver ægtefælle udtager alt, hvad han eller hun har indført af aktiver i ægteskabet. Der sker altså ingen ligedeling. Dør en af ægtefællerne, omdannes skilsmissesærejet til et almindeligt formuefællesskab, 28. Den længstlevende ægtefælle kan derfor sidde i uskiftet bo, og boet skal deles, som om der ikke forelå særeje, når der skiftes. Der er mange andre former for særeje som kan kombineres, men dette er for omfattende at komme ind på i denne situation. Der er de traditionelle kombinationssærejer, brøkdelssærejer, og genstandssærejer. Grundlæggende er der dog i ægteskabet kun to former for formueforholdet nemlig formuefællesskab og særeje Ægtepagt ved gaver mellem ægtefællerne Ved en gaveægtepagt kan ægtefællerne uden vederlag overføre aktiver fra den ene til den anden. Denne overførsel kan fx ske fra mandens bodel til hustruens bodel eller særeje eller omvendt. Ægtefællerne kan dog ikke frit give hinanden gaver. Der skal ifølge 30 oprettes ægtepagt. Begrundelsen for kravet om ægtepagt ved gaver er, at giverægtefællens kreditorer må have hånd i hanke med, om hans debitor, fx manden forærer hustruen alt, hvad han ejer. Det er dog ikke alle gaver mellem ægtefæller, der kræver ægtepagt. Ægtefællerne kan uden ægtepagt give hinanden sædvanlige gaver, fx til fødselsdag og jul, hvis gavens værdi ikke står i misforhold til giverens økonomiske kår, Særeje ved arv eller ved gave fra tredjemand En arvelader kan i et testamente eller en gavegiver kan i et gavebrev bestemme, at arven eller gaven skal være fuldstændigt særeje eller skilsmissesæreje for arvingen eller gavemodtageren, 28a. 4. Rådigheden over særeje 6

7 Ægtefællesamtykkereglerne i 18 og 19 om fast ejendom og visse løsøregenstande finder ikke anvendelse for særeje. IV. PARFORHOLD I ØVRIGT 1. Papirløse samlivsforhold Der findes ikke lovbestemmelser om formueordningen for papirløse samlivsforhold. Lovreglerne om formueforholdet mellem ægtefæller kan ikke anvendes. Ganske kort kan anføres, at hver af parterne under samlivet: bevarer den fulde rådighed over sine ejendele og hæfter med sine ejendele over for egne kreditorer. Ved samlivsophør udtager hver af parterne sine ejendele, dvs. at der ikke sker en ligedeling. Retspraksis har dog i enkelte tilfælde tilkendt en part en økonomisk godtgørelse med henvisning til parternes indtægtsforhold, fælles økonomi under samlivet og eventuelt en betydelig formueforøgelse. Der er ikke noget til hinder for, at et papirløst par sammen køber fx en villa, en bil, således at begge parter er købere og dermed medejere af det købte. I denne situation opstår der et sameje, der ved samlivsophør skal deles. 2. Registreret partnerskab Lov om Registreret Partnerskab af 1989 bestemmer i 1, at to personer af samme køn kan lade deres partnerskab registrere. Personerne skal være fyldt 18 år. Der er ikke krav om fx fælles bopæl. Registreret partnerskab har med få undtagelser samme retsvirkninger som ægteskab, 3. Dette medfører fx, at partnerne har gensidig forsørgelsespligt, og at ægteskabets formueordning gælder, samt at partnerne har arveret efter hinanden. 7

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra

Læs mere

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,

Læs mere

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt - 1 Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, således som det er offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Gaver mellem ægtefæller

Gaver mellem ægtefæller - 1 Gaver mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En celeber sag om det økonomiske opgør mellem ægtefæller ved skilsmisse fik i denne uge stor opmærksomhed, både i offentligheden

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en

Læs mere

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sikrer I hinanden

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sikrer I hinanden DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus guide Sådan sikrer I hinanden SKILSMISSE BOLIG 12 PENSION ARV VIRKSOMHED sider Vi sikrer hinanden dårligt 9 ud af ti danske par har ikke taget stilling til,

Læs mere

Bodeling mellem ugifte samlevende

Bodeling mellem ugifte samlevende - 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

ÆGTESKABETS RETSVIRKNINGER

ÆGTESKABETS RETSVIRKNINGER ÆGTESKABETS RETSVIRKNINGER Betænkning III FRA JUSTITSMINISTERIETS ÆGTESKABSUDVALG BETÆNKNING NR. 415 1966 SCHULTZ BOGTRYKKERI. KØBENHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE I. Udvalgets hidtidige arbejde 5 IL Udkast til

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 Opgave nr. 1. I 1978 indgik den 32-årige tæppehandler Jan og den 30-årige musiklærer Ann ægteskab. Parret fik bopæl i en villa, som Ann havde arvet efter sin morfar nogle

Læs mere

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse: Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet

Læs mere

III INDGÅELSE AF ÆGTESKAB

III INDGÅELSE AF ÆGTESKAB III Indgåelse af ægteskab FAMILIERETTEN III INDGÅELSE AF ÆGTESKAB 1.1 Forlovelse Inden vielsen skal det attesteres at ægteskabsbetingelserne er opfyldt, ellers så kan vielsesmyndigheden afvise udførelsen

Læs mere

Separation og Skilsmisse

Separation og Skilsmisse Kirsten Reimers-Lund Separation og Skilsmisse GREENS JURA Indhold Forord 15 Kapitel 1 Betydningen af separation og skilsmisse 17 Forløbet i en separation og en skilsmisse 17 Anke af afgørelser 20 Anke

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012

Læs mere

Separation og skilsmisse. I enighed eller uenighed

Separation og skilsmisse. I enighed eller uenighed Separation og skilsmisse I enighed eller uenighed Indhold Nogle ord om denne folder Når I skal gå fra hinanden 5 Bodeling 13 Skrifteretten 21 6 Særeje 13 Princippet i formuefællesskabet 13 Aktiver og passiver

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000

Læs mere

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler

Læs mere

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Arveret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Irene Nørgaard Arveret 6. udgave, 1. oplag 2013 by Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange

Læs mere

ægteskab 3 formue ordningen afgivet af ægteskabsudvalget af 1969 betænkning nr. 716 københavn 1974

ægteskab 3 formue ordningen afgivet af ægteskabsudvalget af 1969 betænkning nr. 716 københavn 1974 ægteskab 3 formue ordningen afgivet af ægteskabsudvalget af 1969 betænkning nr. 716 københavn 1974 Indhold Indledning 7 Kapitel 1. Ligedeling eller særeje 9 Kapitel 2. Aftale om afvigelser fra lovens

Læs mere

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig?

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig? Arv, gave & testamente Hvem arver dig? Indhold Nogle ord om denne folder... 4 Arveklasserne 6 Sådan fordeles arven uden testamente 6 Både livsarvinger og ægtefælle 8 Hvilke børn arver? 8 Uskiftet bo? 9

Læs mere

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Skal du skilles? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

Når man mister en af sine kære

Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære kan det være svært at overskue alt det praktiske og juridiske, der automatisk følger med et dødsfald. Derfor har vi lavet denne oversigt til

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Nyhedsbrevet den 1ste

Nyhedsbrevet den 1ste April 2014 Side 1 Nyhedsbrevet den 1ste Velkommen til Advokatfirmaet Drachmanns Nyhedsbrev Den 1ste April 2014 Vi ønsker dig god læselyst. Morten Ammentorp, Morten Jensen og Lone Rømø. Indhold - Få forhåndsgodkendt

Læs mere

PAPIRLØSE DRACHMANN ADVOKATER. Hvad er min ret, hvad er min pligt?

PAPIRLØSE DRACHMANN ADVOKATER. Hvad er min ret, hvad er min pligt? PAPIRLØSE Hvad er min ret, hvad er min pligt? DRACHMANN ADVOKATER Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af folderen/dele

Læs mere

Testamente. en tanke på eftertiden

Testamente. en tanke på eftertiden Testamente en tanke på eftertiden Indhold Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet, så blindhed undgås Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Forebyggelse af øjensygdomme ved

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Herning Haraldsgade 28, 7400 Herning Telefon 99 68 60 00 Telefontid alle hverdage fra kl. 8.30 til 12.00 E-mail: skifte.herning@domstol.dk Åbningstid:

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE (Klik på links og kom direkte til artikkel)

INDHOLDSFORTEGNELSE (Klik på links og kom direkte til artikkel) INDHOLDSFORTEGNELSE (Klik på links og kom direkte til artikkel) Ægteskab (1.) Juraen ved vores bryllup (2.) Ægtefællers pensionsrettigheder (3.) Råd om ægtepagter Testamente (18.) 13 gode grunde til ikke

Læs mere

Når I skal separeres eller skilles

Når I skal separeres eller skilles Rigsombudsmanden i Grønland Når I skal separeres eller skilles En pjece om separation og skilsmisse Rigsombudsmanden i Grønland Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi Indaleeqqap Aqqutaa 3 Telefon: (+299)

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

Forberedelse af testamente

Forberedelse af testamente - 1 Forberedelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Nytåret giver almindeligvis anledning til forskellige overvejelser om status og tiden, der kommer. Måske særligt for den ældre

Læs mere

http://advokatgruppen.lu/arveret/

http://advokatgruppen.lu/arveret/ Arveret i Luxembourg http://advokatgruppen.lu/arveret/ INDHOLD IPR Ugifte Personer Ugifte Samlevende Gifte Personer Gaver Arveafgift Testamente Formaliteter IPR: Hvilket lands lov skal anvendes? Domicilprincippet:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2009-10 Fremsat den 5. februar 2010 af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og

Læs mere

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Kort fortalt om dyrevenligt testamente af Vibeke Haslund, direktør i Dyrefondet Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte,

Læs mere

Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter ejendomsværdiskatteloven skal en boligejer betale ejendomsværdiskat af enhver helårsbolig, sommerhus m.v.,

Læs mere

Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene.

Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene. FRI PROCES Hvad er fri proces? Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene. Hos fører vi mange retssager, hvor klienten har

Læs mere

Gaver og afgifter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Gaver og afgifter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Gaver og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Der kommer med jævne mellemrum spørgsmål om de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser ved gaver til børn. Der er på dette område flere

Læs mere

Den indeholder langtfra alle familierettens finesser og vil derfor aldrig kunne erstatte en advokats professionelle viden og bistand.

Den indeholder langtfra alle familierettens finesser og vil derfor aldrig kunne erstatte en advokats professionelle viden og bistand. Vejledning fra Advokatsamfundet Når det ikke længere er så yndigt af følges ad Ud over det rent menneskelige er en skilsmisse forbundet med en masse praktiske problemer. Denne vejledning forsøger at løse

Læs mere

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din ægtefælle (herunder pension til registreret partner) 4 Udbetaling af pension 4 Separation og skilsmisse 5 Deling

Læs mere

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE I. OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE 1. Indledning Gældsbrevslovens kapitel II indeholder særregler for omsætningsgældsbreve. For- målet med disse regler er at gøre disse gældsbreve

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 21/10/2014 06.11.2014-43 (20141021) Dødsbobeskatning - skifte af særbo og udlevering af fællesbo til uskiftet bo fremførsel af afdødes underskud til modregning i særboets og længstlevendes indkomst

Læs mere

Separation og skilsmisse. Hvad sker der med pensionen? Forsikringsoplysningen

Separation og skilsmisse. Hvad sker der med pensionen? Forsikringsoplysningen Separation og skilsmisse Hvad sker der med pensionen? Forsikringsoplysningen 27 Indholdsfortegnelse Pensionen er din egen, men der kan blive tale om kompensation 2 Kompensation i tre tilfælde 4 1 Urimelig

Læs mere

arv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme

arv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme arv og testamente 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme 3 PTU FORBEDRER LIVET EFTER ULYKKEN 4 Derfor er vi glade for at komme i PTU 6 HVIS DU SELV VIL BESTEMME 6 Hvorfor skal jeg oprette et testamente?

Læs mere

Kan forældre bruge penge tilhørende det umyndige barn, når pengene hidrører fra gaver fra bedsteforældrene?

Kan forældre bruge penge tilhørende det umyndige barn, når pengene hidrører fra gaver fra bedsteforældrene? - 1 Kan forældre bruge penge tilhørende det umyndige barn, når pengene hidrører fra gaver fra bedsteforældrene? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg læser med stor interesse artiklerne i

Læs mere

Piger, penge og pension. Maj 2010

Piger, penge og pension. Maj 2010 Piger, penge og pension Maj 2010 Aftenens program Penge skal plejes Formuerådgiver Helle Snedker, Formuepleje A/S Piger og pension Formuerådgiver Marianne Thørs, Formuepleje A/S Testamenter og pension

Læs mere

Noget nyt, noget gammelt, noget lånt, noget blåt, noget tinglyst. Opret en ægtepagt, hvis I vil dele jeres pensioner

Noget nyt, noget gammelt, noget lånt, noget blåt, noget tinglyst. Opret en ægtepagt, hvis I vil dele jeres pensioner Noget nyt, noget gammelt, noget lånt, noget blåt, noget tinglyst Opret en ægtepagt, hvis I vil dele jeres pensioner Din pension, min pension eller vores fælles pension? Opsparing til pension opfattes ofte

Læs mere

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden - 1 Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

S A M E J E O V E R E N S K O M S T

S A M E J E O V E R E N S K O M S T S A M E J E O V E R E N S K O M S T Undertegnede Louise Bxxxx-Jensen, cpr.nr. xxxxxx-1800 og medundertegnede Jesper xxxx, cpr. nr. xxxxxx-2455, begge boende Falkevej 1, 8000 Xkøbing, har d.d. indgået følgende

Læs mere

Dagens emner. Faglig opdatering DE 3. kreds. DE kvalitetsnorm. Oplysningspligten. Periodevis vand på grunden. Udviklet og gennemgået af

Dagens emner. Faglig opdatering DE 3. kreds. DE kvalitetsnorm. Oplysningspligten. Periodevis vand på grunden. Udviklet og gennemgået af Dagens emner Faglig opdatering DE 3. kreds Udviklet og gennemgået af Statsaut. ejendomsmægler/valuar Boligejerens økonomiske ansvar og forpligtelser Sælgers loyale oplysningspligt generelt Sælgers særlige

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE Selandia Advokater Havnevej 19 4300 Holbæk Telefon 59480000 Telefax 59480001 INFORMATIONSMATERIALE OM ARV, GAVE OG TESTAMENTE Side 2 Indholdsfortegnelse Dødsboskifte... 3 Skifteretten... 4 Boudlæg... 4

Læs mere