FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER
|
|
- Elias Juhl
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige stilling under ægteskabet, dels formuens fordeling ved ægteskabets ophør. Retsreglerne herom findes i Retsvirkningsloven - Lov om Ægteskabets Retsvirkninger af 1925 med senere ændringer. Ægtefællerne har mulighed for at vælge en af følgende ordninger: almindeligt formuefællesskab eller fuldstændigt særeje eller skilsmissesæreje eller andre særejeformer (se nedenfor under pkt. 2) Formueordningerne kan dog kombineres, således at ægtefællerne fx har en del af formuen som formuefællesskab og en del som fuldstændigt særeje. Forskellen mellem formueordningerne viser sig først når ægteskabet ophører ved separation og skilsmisse eller død. II. ALMINDELIGT FORMUEFÆLLESSKAB 1. Indledning Ved ægteskabets indgåelse opstår der automatisk almindeligt formuefællesskab mellem ægtefællerne, medmindre de før ægteskabet har truffet anden aftale, 15. Almindeligt formuefællesskab er derfor hovedreglen. Det almindelige formuefællesskab bygger på tre principper: særråden, dvs. at hver ægtefælle under ægteskabet med enkelte begrænsninger råder over sin egen bodel, 16, og særhæften, dvs. at hver ægtefælle under ægteskabet hæfter med sin bodel og sit eventuelle særeje for egne gældsforpligtelser, 25, samt ligedeling ved skifte, dvs. at formuefællesskabet ved ægteskabets ophør eller separation skal deles i to lige store boslodder, 16. 1
2 Det kan derfor fastslås, at almindeligt formuefællesskab ikke betyder, at ægtefællerne ejer alting i fællesskab. Principperne om særråden og særhæften indebærer derimod princippet om hver ægtefælles økonomiske selvstændighed. 2. Ægtefællens særråden over egen bodel Hver ægtefælle har i levende live rådigheden over alt, hvad han/hun har indført i formuefællesskabet, dvs. fri rådighed over egen bodel, 16 se dog nedenfor. En ægtefælles bodel består af de aktiver, som han/hun bragte ind i ægteskabet, og de aktiver, som den pågældende ægtefælle har erhvervet under ægteskabet ved at have købt, arvet eller modtaget som gave. Princippet om særråden over egen bodel kan illustreres således: Mand gift den 9. februar Hustru S k o t Mandens bodel Hustruens bodel Ægtefællen har derfor under ægteskabet fortsat ejendomsretten til aktiverne, og kun "ejerægtefællen" har den retlige og faktiske råden over de aktiver, der udgør ægtefællens bodel altså ejerskabet. Den anden ægtefælle kan ikke råde over eller "blande sig" i ejerægtefællens retlige eller faktiske råden over sin egen bodel. Lovens udgangspunkt er, at et aktiv, der er i formuefællesskabet, enten hører til hustruens bodel eller til mandens bodel. Dette er princippet om særråden. Men der er undtagelser Begrænsninger i særråden - ægtefællesamtykke - misbrug Hovedreglen om særråden brydes af reglerne i 18 og 19 om krav om ægtefællesamtykke ved visse dispositioner over fast ejendom og løsøregenstande. Den rådende ægtefælle - altså ejerægtefællen - må ikke uden den anden ægtefælles samtykke sælge, pantsætte, bortleje eller bortforpagte fast ejendom, der er hans/hendes bodel, hvis ejendommen enten bruges som familiens bolig eller benyttes i ægtefællernes eller den ikke-rådende ægtefælles erhvervsvirksomhed, 18. Tilhører villaen, der er familiens bolig, hustruen, kan hun ikke sælge eller fx optage realkreditlån i huset uden mandens samtykke. Har manden købt et fritidshus, der regelmæssigt bruges af familien i ferier og weekends, skal hustruen give samtykke til fx salg. Der er tale om at den ikke rådende ægtefælle er beskyttet sådan at der ikke kan ske salg af aktiver der også har betydning for den ikke ejende ægtefælle. Hvis ejerægtefællen alligevel sælger, pantsætter, udlejer eller bortforpagter sin faste ejendom uden den anden ægtefælles samtykke, kan denne kræve retshandlen, fx salgsaftalen, omstødt ved dom, dvs. at retshandlen ophæves. Betingelsen for omstødelsen er dog, at erhververen, fx køberen eller pantsætteren, indså eller burde indse, at ejerægtefællen ikke var berettiget til at disponere over ejendommen uden ægtefællesamtykke. Man skal være opmærksom på at lovbestemmelsen indeholder visse tidsfrister for anlæggelse af sag. 2
3 Ifølge 19 må ejerægtefællen ikke uden den anden ægtefælles samtykke sælge eller pantsætte løsøregenstande, som er i ejerægtefællens bodel, hvis løsøret er indbo i det fælles hjem, eller løsøret tjener som arbejdsredskab for ikke-ejer ægtefælle. Hustruen ejer fx lastvognstoget, som manden, der har en vognmandsforretning, bruger til driften af forretningen, og hustruen vil sælge lastvognen, eller vil sælger det klaver som står i den fælles bolig. Dette kan ikke ske uden den ikke ejende ægtefælles samtykke. 3. Ægtefællens særhæften med egen bodel Erhvervsdrivende yder regelmæssigt kredit til gifte personer. Ofte viser det sig, at den ægtefælle, som har fået kreditten, ikke kan betale, mens den anden ægtefælle er rimelig velhavende. Kan kreditor - den erhvervsdrivende - i et sådant tilfælde kræve pengene betalt af debitors ægtefælle? Umiddelbart skulle man tro, at ægtefæller, der har formuefællesskab, også er fælles om gælden. Dette er ikke tilfældet. Begge ægtefæller hæfter med deres bodel og med deres eventuelle særeje for de gældsforpligtelser, som han eller hun har stiftet før eller under ægteskabet, 25. Dette betyder, at mandens kreditorer kun kan holde sig til hans bodel og eventuelle særeje. Hustruens bodel og eventuelle særeje kan derfor ikke røres af mandens kreditorer og omvendt. Den enkelte ægtefælles bodel og eventuelle særeje udgør altså genstanden for den personlige hæftelse. Den ene ægtefælle mister således ikke alt, fordi det går galt økonomisk for den anden ægtefælle. Dette er princippet for særhæften. Den ligestillingsregel om ægtefællernes særhæften over for deres respektive kreditorer medførte ved lovens vedtagelse i 1925 og mange år fremover, at hustruen typisk manglede kreditværdighed, da hun hverken havde lønindtægt eller formue. Hustruen ville derfor være afskåret fra at foretage kreditkøb af dagligdagens husholdningsvarer, men reglen i 11 om "husholdningsfuldmagten" kommer hustruen til hjælp "Husholdningsfuldmagten" - 11 Begge ægtefæller er under samlivet i forhold til tredjemand berettiget til på begges ansvar at indgå aftaler, der er sædvanlige til opfyldelse af den daglige husholdning eller børnenes fornødenheder, 11. Det drejer sig altså om kreditkøb til opfyldelse af: a) den daglige husholdning, fx mad- og drikkevarer, rengøringsmidler og køkkenredskaber m.v., og b) børnenes fornødenheder, fx tøj, sko, legetøj, kontingenter til idrætsklubber m.v. "Husholdningsfuldmagten" medfører, at begge ægtefæller hæfter personligt og solidarisk for gældsforpligtelsen, således at hustruen trods manglende personlig kreditværdighed kan foretage disse former for kreditkøb. Denne regel om fælleshæftelsen gælder, uanset om det er hustruen eller manden, der har foretaget indkøbene på kredit. For at den ikke-indkøbende ægtefælle også skal hæfte for gælden, skal indkøbene ikke alene være inden for rammerne af, hvad der er sædvanligt for familier med samme sociale og økonomiske forhold, men også være rimelige i den konkrete situation, set med den erhvervsdrivendes kendskab til ægtefællerne. 3
4 c) Hustruen har også på begges ansvar ret til at foretage indkøb til opfyldelse af sit særlige behov, fx tøj, sko, kosmetik. Manden hæfter altså også for disse indkøb, hvis de er sædvanlige og rimelige. Køber manden på kredit tøj til hustruen eller til sig selv, hæfter hustruen ikke for denne gæld. 4. Ligedeling på skifte Det almindelige formuefællesskab ophører: ved separation eller ved skilsmisse eller ved den ene ægtefælles død. Fællesskabet om formuen viser sig reelt først, når der skal foretages et skifte, dvs. en deling af formuefællesskabet, hvis een af de tre situationer indtræder. Hver ægtefælle eller dens arvinger får halvdelen af det beholdne ( overskuddet af) fællesbo, medmindre undtagelse har særlig lovhjemmel, 16. Der sker således efter 16 en ligedeling. Hver ægtefælles nettobodel, dvs. aktiver med fradrag af passiver, gøres op for sig. Nettobodelen deles lige. Hustruen afgiver halvdelen af sin nettobodel til manden, og han afgiver halvdelen af sin nettobodel til hustruen. Hver ægtefælle har derfor, når skiftet er 4
5 sluttet, modtaget lige meget, dvs. at deres boslodder er lige store. Ægtefællerne skal altså kvantitativt have lige meget. Dette forudsætter, at de to bodele har overskud af aktiver. Eksempel 1: Hustruen Manden Aktiver Passiver 0 0 Nettobodel Hver ægtefælle afgiver halvdelen Hver ægtefælles boslod Hvis en ægtefælles nettobodel er negativ, dvs. at passiverne overstiger aktiverne, skal den negative bodel ikke deles på skiftet, fordi ægtefællerne ikke hæfter for hinandens gæld, 25. Eksempel 2: Hustruen Manden Aktiver Passiver Nettobodel Halvdelen af nettobodelen Hver ægtefælles boslod Eksempel 3: Hustruen Manden Aktiver Passiver Nettobodel Halvdelen heraf Hver ægtefælles boslod 0 III. SÆREJEORDNINGER 1. Indledning Retsvirkningslovens hovedregel om almindeligt formuefællesskab kan brydes ved, at der før eller under ægteskabet oprettes en særejeordning. Særeje kan opstå: ved en ægtepagt, dvs. en aftale mellem ægtefællerne, eller ved et gavebrev fra gavegiveren eller 5
6 ved arv ifølge et testamente. 2. Ægtepagt mellem ægtefællerne Ægtefællerne kan før eller under ægteskabet ved en ægtepagt træffe aftale om særeje. En ægtepagt er et formbundet dokument. Følgende gyldighedsbetingelser skal være opfyldt: aftalen mellem ægtefællerne skal være gyldig efter de almindelige aftaleretlige regler, dvs. at aftalen ikke kan rammes af stærke eller svage ugyldighedsgrunde, og ægtepagten skal være skriftlig og være underskrevet af begge parter, 35, og ægtepagten skal tinglyses for at få gyldighed, dels over for tredjemand, dvs. kreditorer og godtroende omsætningserhververe, dels mellem ægtefællerne, 37. Ægtefællerne kan aftale, at en ægtefælles bodel gøres til dennes særeje eller ægtefællens særeje gøres til dennes bodel, 28 og 28b. Hvis ægtefællerne fx bestemmer, at hver ægtefælles bodel skal være dennes særeje, og at ejendelene ved dødsboskifte skal forbeholdes en ægtefælle eller dennes arvinger, foreligger der fuldstændigt særeje, 28. Dette medfører, at den længstlevende ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo, da der ikke er et fællesbo at dele, og at der ikke sker en ligedeling af formuen på skiftet. Ægtefællerne kan også vælge at oprette et skilsmissesæreje, 28. I tilfælde af separation eller skilsmisse beholder hver ægtefælle, hvad denne selv ejer, dvs. at hver ægtefælle udtager alt, hvad han eller hun har indført af aktiver i ægteskabet. Der sker altså ingen ligedeling. Dør en af ægtefællerne, omdannes skilsmissesærejet til et almindeligt formuefællesskab, 28. Den længstlevende ægtefælle kan derfor sidde i uskiftet bo, og boet skal deles, som om der ikke forelå særeje, når der skiftes. Der er mange andre former for særeje som kan kombineres, men dette er for omfattende at komme ind på i denne situation. Der er de traditionelle kombinationssærejer, brøkdelssærejer, og genstandssærejer. Grundlæggende er der dog i ægteskabet kun to former for formueforholdet nemlig formuefællesskab og særeje Ægtepagt ved gaver mellem ægtefællerne Ved en gaveægtepagt kan ægtefællerne uden vederlag overføre aktiver fra den ene til den anden. Denne overførsel kan fx ske fra mandens bodel til hustruens bodel eller særeje eller omvendt. Ægtefællerne kan dog ikke frit give hinanden gaver. Der skal ifølge 30 oprettes ægtepagt. Begrundelsen for kravet om ægtepagt ved gaver er, at giverægtefællens kreditorer må have hånd i hanke med, om hans debitor, fx manden forærer hustruen alt, hvad han ejer. Det er dog ikke alle gaver mellem ægtefæller, der kræver ægtepagt. Ægtefællerne kan uden ægtepagt give hinanden sædvanlige gaver, fx til fødselsdag og jul, hvis gavens værdi ikke står i misforhold til giverens økonomiske kår, Særeje ved arv eller ved gave fra tredjemand En arvelader kan i et testamente eller en gavegiver kan i et gavebrev bestemme, at arven eller gaven skal være fuldstændigt særeje eller skilsmissesæreje for arvingen eller gavemodtageren, 28a. 4. Rådigheden over særeje 6
7 Ægtefællesamtykkereglerne i 18 og 19 om fast ejendom og visse løsøregenstande finder ikke anvendelse for særeje. IV. PARFORHOLD I ØVRIGT 1. Papirløse samlivsforhold Der findes ikke lovbestemmelser om formueordningen for papirløse samlivsforhold. Lovreglerne om formueforholdet mellem ægtefæller kan ikke anvendes. Ganske kort kan anføres, at hver af parterne under samlivet: bevarer den fulde rådighed over sine ejendele og hæfter med sine ejendele over for egne kreditorer. Ved samlivsophør udtager hver af parterne sine ejendele, dvs. at der ikke sker en ligedeling. Retspraksis har dog i enkelte tilfælde tilkendt en part en økonomisk godtgørelse med henvisning til parternes indtægtsforhold, fælles økonomi under samlivet og eventuelt en betydelig formueforøgelse. Der er ikke noget til hinder for, at et papirløst par sammen køber fx en villa, en bil, således at begge parter er købere og dermed medejere af det købte. I denne situation opstår der et sameje, der ved samlivsophør skal deles. 2. Registreret partnerskab Lov om Registreret Partnerskab af 1989 bestemmer i 1, at to personer af samme køn kan lade deres partnerskab registrere. Personerne skal være fyldt 18 år. Der er ikke krav om fx fælles bopæl. Registreret partnerskab har med få undtagelser samme retsvirkninger som ægteskab, 3. Dette medfører fx, at partnerne har gensidig forsørgelsespligt, og at ægteskabets formueordning gælder, samt at partnerne har arveret efter hinanden. 7
Forskellige former for særejer mellem ægtefæller
- 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.
Læs mereÆgtefællers formueforhold
Kapitel 5 Ægtefællers formueforhold I dette afsnit gennemgår jeg de danske regler om ægtefællers formueforhold. Alle ægtepar, som har bopæl her i landet, og som er blevet gift, mens manden havde bopæl
Læs mereArv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende
Læs mereSæreje efter de nye regler
- 1 Særeje efter de nye regler Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers formueforhold, der træder i kraft den 1. januar 2018. Hovedelementerne
Læs mereØkonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse
Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat
Læs mereÆgtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.
- 1 Ægtefællers formuer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selv når der er almindeligt formuefællesskab mellem ægtefællerne, kan det have betydning, hvem der ejer hvad. Det gælder i henseende
Læs mereÆgtefællers formueforhold nye regler på vej
- 1 Ægtefællers formueforhold nye regler på vej Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Børne- og socialministeren har i slutningen af marts 2017 fremsat et forslag til en ny, moderniseret lovgivning
Læs mereKOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget
Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens
Læs mereLængstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død
Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,
Læs mereSKAL I GIFTE JER? November 2017
SKAL I GIFTE JER? November 2017 1 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Skal vi gifte os, når vi skal have et barn sammen? I er ikke alene om at stille de spørgsmål. Mange par gør sig de overvejelser.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets
Læs mereJura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi
Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter
Læs mereNår ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.
- 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle
Læs mereNYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER
NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer
Læs mereBliver arven på familiens hænder
1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt
Læs mereEfterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.
HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i
Læs mereSæreje? Advokatens råd om særeje og ægteskab
Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være
Læs mereNy arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket
DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.
Læs mereINGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET
INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling
Læs mereArv, Testamente, Ægtepagt og Gave
Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen af arven. Arven tilfalder således en eventuel ægtefælle
Læs mere1. Indledning... 3. 2. Metode... 6. 3. Formueordninger i Danmark... 8. 3.1 Fælleseje... 8. 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse...
1. Indledning... 3 2. Metode... 6 3. Formueordninger i Danmark... 8 3.1 Fælleseje... 8 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse... 9 3.1.1.1 Princippet om særråden... 9 3.1.1.2 Princippet om særhæftelse...
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.
Læs mereVelkommen til Vin og arv
Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og
Læs mereSamlevertestamenter.
- 1 Samlevertestamenter. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med arveloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, blev der bl.a. vedtaget regler om de såkaldte samlevertestamenter. Jeg har
Læs mereTestamente mellem samlevende
- 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage
Læs mereArv Gave Testamente. April 2015
Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister
Læs mereForslag. Lov om ægtefællers økonomiske forhold
Lovforslag nr. L 178 Folketinget 2016-17 Fremsat den 29. marts 2017 af børne- og socialministeren (Mai Mercado) Forslag til Lov om ægtefællers økonomiske forhold Afsnit I Almindelige bestemmelser om ægtefællers
Læs mereFAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING?
FAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING? FAMILIE- OG ARVERET Har du husket at tage stilling? FORFATTER Malene Dall Hardt Hansen mdhh@seges.dk Rikke Høgsaa Roding rhr@seges.dk LAYOUT OG GRAFIK
Læs mereHvad er et uskiftet bo?
- 1 Hvad er et uskiftet bo? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Muligheden for uskiftet bo ved en ægtefælles dødsfald kan have væsentlig økonomisk betydning for den længstlevende. Det uskiftede
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med
Læs mereForslag. Lov om ægtefællers økonomiske forhold
Til lovforslag nr. L 178 Folketinget 2016-17 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 23. maj 2017 Forslag til Lov om ægtefællers økonomiske forhold Afsnit I Almindelige bestemmelser om ægtefællers
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Martin og Helga Eriksen, der havde formuefællesskab, havde drømt om at få deres egen gård, siden de i 1985 blev gift. Med henblik herpå
Læs mereÆgtefællers gensidige forsørgelsespligt
- 1 Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, således som det er offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje
Læs mereArv, testamente, ægtepagt og gave
Arv, testamente, ægtepagt og gave Et naturligt valg for det professionelle landbrug Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte
Læs mereRegulering af sammenblandede formuearter
Regulering af sammenblandede formuearter særligt med henblik på lovligheden af anpartssæreje Solving problems of confusion of forms of ownership especially on the legality of shared separate ownership
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde
Læs merePå det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel
Læs mereI afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens
ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt
Læs mereKoncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn.
Koncept til gensidigt testamente mellem ægtefæller med fællesbørn. G E N S I D I G T T E S T A M E N T E Idet undertegnede ægtefæller Hanne Hansen, cpr.nr. 080176-1706 og medundertegnede Mogens Madsen,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,
Læs mereAfvikling af fælles lån ved skilsmisse eller samlivsophævelse
- 1 06.13.2017-44 (20171104) Fælles lån mellem ægtefæller og samlevende Afvikling af fælles lån ved skilsmisse eller samlivsophævelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når ægtefæller eller
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras
Læs mereARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE
ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 01-09-2017 ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 1. Økonomi i parforhold og særeje 2. Arveregler 3. Testamente 4. Pensionsordninger og livsforsikring 5. Afgifter HVAD RÅDER
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. august 2017
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. august 2017 Sag 25/2017 (2. afdeling) A (advokat Kirstine Kryger Dyekjær, beskikket) mod B (advokat Karen Marie Jespersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt
Læs mereGaver mellem ægtefæller
- 1 Gaver mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En celeber sag om det økonomiske opgør mellem ægtefæller ved skilsmisse fik i denne uge stor opmærksomhed, både i offentligheden
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet
Læs mereLov om ægtefællers økonomiske forhold
LOV nr 548 af 30/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2018 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., j.nr. 2016-4195 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt
Læs mereForslag til Lov om ægtefællers økonomiske forhold
Børne- og Socialministeriet J.nr. 2016-4195/LTH 29. november 2016 UDKAST Forslag til Lov om ægtefællers økonomiske forhold Afsnit 1 Grundregler om ægtefællers økonomiske forhold Kapitel 1 Råderet, aftaler
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007 Opgave nr. 1 I 1991 blev Trine og Ib gift. Umiddelbart forinden havde de oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet.
Læs mereS e k r e t a r i a t e t
Skal vi gifte os? KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Den overvejelse kan både yngre og ældre par stå i, når de skal til at opbygge
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra
Læs mereFAMILIERETTEN. Familieretten. 7. udgave LINDA NIELSEN GJELLERUP / GADS FORLAG
Familieretten FAMILIERETTEN LINDA NIELSEN 7. udgave GJELLERUP / GADS FORLAG Familieretten Linda Nielsen Familieretten 2017 Linda Nielsen og Gjellerup/Gads Forlag ISBN trykt udgave 978 87 13 05077 2 ISBN
Læs mereBekendtgørelse af lov om ægteskabets retsvirkninger
LBK nr 1053 af 12/11/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., Ankestyrelsen, Familieretsafd. j.nr. 2012-800-00022
Læs mereDødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død
Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld
Læs mereSYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI
SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI Ved advokat Helle Brandt SYGEPLEJERSKE KEND DIN ØKONOMI DAGSORDEN 1. Indledning 4. Pensionsordninger og forsikring 2. Ugifte samlevende - under samlivet - ved samlivsophævelse
Læs mereFamilieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS
Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i 1998. Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus.
Læs mereRisikostyring. Økonomikonference Februar 2015
Risikostyring Økonomikonference Februar 2015 Ægtefælle / samlever Bank / kreditorer Partner Ansatte Børn Privat Erhverv Debitorer Skat Erhverver Skat Bank / kreditorer Samarbejdspartnere Privat Intet ægteskab:
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 987 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. maj 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-792-1310
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1
FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik
Læs mereNYHEDSBREV. Ny lov om - ægtefællers økonomiske forhold trådte i kraft den 1. januar 2018 Side 2
NYHEDSBREV Boligadvokaterne Tina Bach, Lars Kaasgaard, Lene Brun og Per Broe-Andersen JANUAR 2018 NR. 07 04. ÅRGANG Ny lov om - ægtefællers økonomiske forhold trådte i kraft den 1. januar 2018 Side 2 DinGeo.dk
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet
Læs mereBodeling mellem ugifte samlevende
- 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.
Læs mereBekendtgørelse af lov om ægteskabets retsvirkninger
LBK nr 1135 af 20/10/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr.
Læs mereERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER
ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til
Læs mereVIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID
VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID Når et familiemedlem afgår ved døden, kan sorgen føles overvældende. Alligevel er der mange spørgsmål, man som pårørende er nødt til at forholde sig til midt i det hele.
Læs mereOm fælles testamenter
- 1 Om fælles testamenter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Både ægtefæller og papirløst samlevende kan have behov for at oprette testamente med en anden arvedeling end foreskrevet i arveloven.
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,
Læs mereIndblik, overblik og perspektiv på lovudkast om ægtefællers økonomiske forhold
TFA2015.213 Arveret 1 - Arveret 1.2 - Familieret 1.2.Familieret 1.4. - Familieret 14.1. - Familieret 14.3. - Familieret 14.4. - Familieret 14.6 - Familieret 2 Indblik, overblik og perspektiv på lovudkast
Læs mereÆGTESKABETS RETSVIRKNINGER
ÆGTESKABETS RETSVIRKNINGER Betænkning III FRA JUSTITSMINISTERIETS ÆGTESKABSUDVALG BETÆNKNING NR. 415 1966 SCHULTZ BOGTRYKKERI. KØBENHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE I. Udvalgets hidtidige arbejde 5 IL Udkast til
Læs mereFamiliens juridiske håndbog
Familiens juridiske håndbog Indhold Tid til et familietjek?.... 3 Fælleseje og særeje.... 4 Ugifte Fælleseje Gæld Særeje Bryllup i udlandet Familiens forsikringer.... 7 Hvem ejer pensionen?... 8 Ønsker
Læs merePRAKSISÆNDRING VEDRØRENDE SKATTEFRITAGELSE FOR DØDSBOER Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S
PRAKSISÆNDRING VEDRØRENDE SKATTEFRITAGELSE FOR DØDSBOER Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Den 30.8. 2012 afsagde Landsskatteretten en kendelse (offentliggjort som SKM2012.524),
Læs mereOpgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være
Læs mereArvedeling med særbørn
1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,
Læs mereEFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel
EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange
Læs mereVelkommen. Mødegang 2 Dagens program
Velkommen Mødegang 2 Dagens program Velkommen og opsamling på netværksdannelsen Sikring af hinanden Pause Opsamling på netværksdannelse Orlovsmuligheder Evaluering Mødegang 2 Sikring af hinanden Ofte er
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter
Læs mereRetsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt
Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-792-0942
Læs mereFAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000
FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en
Læs mereBørne- og Socialministeriet J.nr /LTH 29. november Udkast
Børne- og Socialministeriet J.nr. 2016-4195/LTH 29. november 2016 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love (Ændringer
Læs mere