Skal jeg tale dansk, som bedstefar gør det, eller

Transkript

1 Skal jeg tale dansk, som bedstefar gør det, eller ordentligt? - En undersøgelse af udtale af og holdninger til dansk på Færøerne af Iben Nyholm Debess, Sandra E. Saxov og Sóleyð Thomsen Efterår af 85

2 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning og formålsbeskrivelse Sprogsituationen på Færøerne Baggrund for bilingualisme på Færøerne Diglossia Diglossia på Færøerne Bilingualisme Bilingualisme på Færøerne To varieteter af dansk på Færøerne Definitioner af gøtudansk og færøsk-dansk Præaspiration og afstemning af sonoranter Præaspiration Afstemning af sonoranter Opdeling af præaspiration og afstemning Sprogholdninger på Færøerne Sprogholdningsundersøgelser på Færøerne Sprogholdninger til færøsk-dansk og gøtudansk Akustik undersøgelse Formålsbeskrivelse Materiale Metode Optagelse af oplæsning til akustisk undersøgelse Behandling af optagelserne Behandling af forekomster af præaspiration Behandling af forekomster af afstemning af sonoranter Deltagere Resultater Præaspiration Afstemning af sonoranter Diskussion Præaspiration af 85

3 Gøtudansk vs. færøsk-dansk Kønsdifferentiering Fonologisk differentiering Afstemning af sonoranter Realisering af /l/ og /m/ Deltager EM Oplæst tale Praktisk relevans Delkonklusion Holdningsundersøgelse Formålsbeskrivelse Metode Masketest Design og materiale Stimulustekst og rammefortælling Vurderingsskalaer Maskestemme, fyldstemmer og optagelser Informanter Repræsentativitet Overvejelser omkring mulighed for gennemførelse Afvikling Aldersgrupper Statistisk beregning Resultater Totalresultater Resultater af undergrupperinger Bevidste resultater Fyldstemmer Kommentarer fra spørgeskemaer Diskussion af 85

4 4.4.1 Lykkedes eliciteringen af underbevidste holdninger? Kommentarer fra spørgeskemaer De bevidste holdninger Analyse af resultaterne gruppevis Dimensioner Analyse af fyldstemmer og maskestemme Maskeordenen Delkonklusion Generel konklusion Referenceliste Bilag 1 Udfyldningsskema og introducerende rammefortælling Bilag 2 Figurer med plot af Pr og V+Pr Bilag 3 Lydfiler på CD Bilag 4 Opgaveoversigt af 85

5 Abstract The focus of this study is to examine some aspects of Danish language in the Faroe Islands. The inhabitants of the Faroe Islands are bilingual and speak Danish as their second language, their first language being Faroese. We have investigated two varieties of Danish spoken by Faroe Islanders: One with many Faroese phonetic features, and one with fewer Faroese phonetic features. The study has two parts. The first part is a study that focuses on the islanders pronunciation of Danish. It has determined some of the phonetic characteristics of the two varieties of spoken Danish. The study has examined if and how the speakers use pre-aspiration of stops and devoicing of sonorants in their speech. These phonetic features are characteristic of spoken Faroese, and Hjøllum & Mees (2012) have found them to occur in English spoken by Faroe islanders. Therefore we also expected to see them in Danish. Six young islanders have been recorded speaking the two varieties of Danish, and their speech has been acoustically analyzed. It was evident from the results of the analysis that islanders pre-aspirate stops and devoice sonorants consequently in the variety with many Faroese phonetic features and to a lesser degree in the other variety. The second part of the study is an investigation of language attitudes. The aim was to reveal covert attitudes towards the two varieties of spoken Danish on the Faroe Islands. The method used was The Matched Guise-Technique (Thøgersen & Kristiansen 2006). The informants were in different age groups. Our hypothesis was that the variety with more phonetic Faroese features would be rated more negatively than the other variety. The results concurred with the hypothesis, and furthermore the younger informants rated the variety with many Faroese phonetic features lower than the older informants. The study has by acoustic analysis determined some phonetic differences between two varieties of Danish spoken in the Faroe Islands, and has found that there are significant differences in the attitudes towards the varieties. 5 af 85

6 1. Indledning og formålsbeskrivelse Formålet med denne opgave er at undersøge dansk, som det bliver talt på Færøerne. Historiske begivenheder og forbindelser mellem Færøerne og Danmark har medført et bilingualt sprogsamfund på Færøerne, og alle færinger behersker både færøsk og dansk. Talt dansk kan imidlertid realiseres på forskellige måder af færinger. Vi vil se nærmere på to yderliggende varieteter af denne realisering: gøtudansk og færøsk-dansk. Gøtudansk er betegnelsen for en udtale af dansk, der er produceret af færinger og auditivt er vurderet til at have fonetiske træk fra færøsk. Færøsk-dansk er en udtalevarietet, der ligner mere dansk, som det tales i Danmark. For at undersøge disse to varieteter af dansk på Færøerne har vi foretaget to forskellige undersøgelser. Opgaven er derfor delt op i to dele. Den første undersøgelse er en akustisk undersøgelse af udtalen af de to varieteter, der auditivt er vurderet at være forskellige. Vi har helt specifikt undersøgt, hvor tit der forekommer præaspiration af lukkelyde og afstemning af sonoranter i udtalen af gøtudansk og færøsk-dansk. Dette ikke er blevet undersøgt før. Vi forventer at se markant flere af de færøske fonetiske træk i varieteten gøtudansk end i færøsk-dansk, da gøtudansk er den varietet, der auditivt lyder mest som færøsk. En af optagelserne af en ung kvinde har vi udvalgt til en holdningsundersøgelse af færøsk. Vi har tilstræbt at vælge den taler, der efter vores vurdering er en typisk repræsentant for færøskdansk og gøtudansk, som det tales af unge på Færøerne i dag. Udvælgelsen er sket på baggrund af den akustiske analyse og en auditiv vurdering. Formålet med den anden undersøgelse er at undersøge færingers underbevidste holdninger til de to varieteter af dansk på Færøerne. Vi udførte en holdningsundersøgelse med teknikken Matched Guise i Tórshavn på Færøerne, som i vores undersøgelse er et forsøg på at elicitere underbevidste holdninger. Vi foretog testen i flere aldersgrupper for at se, om der var forskel i disse gruppers holdninger. Vi forventer at se, at den færøsk-danske stemme vil blive vurderet mere positivt end den gøtudanske stemme. Vi forventer ligeledes at se, at yngre færinger vil vurdere den gøtudanske stemme mere negativt end ældre færinger. Baggrunden for vores forventninger er, at yngre færinger i højere grad mestrer en udtale, der er nærmere dansk (Petersen 2009). Vi vil først gennemgå relevant litteratur for at danne en baggrund for vores undersøgelser. Vi vil forklare den sproglige situation på Færøerne, og hvorfor vi mener, at varieteterne gøtudansk og færøsk-dansk eksisterer. Vi vil forklare, hvad præaspiraton af lukkelyde og afstemning af sonoranter er, og hvorfor vi forventer, at det vil opstå i dansk på Færøerne. Dernæst vil vi gennemgå 6 af 85

7 nogle tidligere lavede undersøgelser om færingers sprogholdninger. Herefter vil vi gøre rede for de metoder, vi har brugt til gennemførelse af undersøgelserne, og hvordan de afvikledes. Efterfølgende vil vi analysere og diskutere resultaterne. Til sidst vil vi diskutere undersøgelsernes resultater generelt og konkludere vores undersøgelser. 2. Sprogsituationen på Færøerne 2.1 Baggrund for bilingualisme på Færøerne Diglossia Diglossia er det forhold, der befinder sig mellem forskellige talte varieteter i et sprogsamfund men brugt i skarpt adskilte domæner (O Grady, Archibald & Katamba 2011). De forskellige varieteter fungerer som sociale udtryksmåder. Den høje varietet (H) er en mere kodificeret varietet, der som regel har mere prestige. Denne bruges i formelle og officielle situationer, mens den lave varietet (L) bruges i hjemmet, mellem venner og i lignende situationer. Ferguson (1959) skriver om en form for standardisering i et sprogsamfund med to varieteter af et sprog, hvor begge har hver sin rolle. Denne form for standardisering kalder han 'diglossia' Diglossia på Færøerne Der har på Færøerne eksisteret diglossia siden tiden efter reformationen, hvor Danmark overtog administrationen af Færøerne (Petersen 2010). Der har dog ikke været diglossia på Færøerne i den traditionelle forstand, hvor to varieteter af et og samme sprog har hver sin status, men rettere diglossia som Hoffmann (2001:230) fortolker det: A further example of diglossia as a pattern of societal bilingualism results from a broader interpretation of the term where the focus is primarily on the feature of inequality of status of the two varieties and, by extension, of their speakers. Historically, this situation has often resulted in regions being invaded by a more powerful linguistic group who subsequently annexed the conquered territory and imposed their own language. 7 af 85

8 Diglossia eksisterede på Færøerne, fordi administrationssproget og kirkesproget har været dansk, efter at Færøerne blev en del af det danske kongerige. Færøsk blev talt i hjemmet og mellem folk i almindelighed. Dermed fungerede dansk som H og færøsk som L (Petersen 2010). Bilingualisme har eksisteret, men hvor stor udbredelsen var udenfor Tórshavn er tvivlsomt. I 1870'erne blev der oprettet skoler i hele landet. Da undervisningssproget var dansk, kunne det ikke undgås, at flere og flere færinger kunne forstå og skrive dansk. Bilingualisme bredte sig ud til så godt som hele Færøerne i begyndelsen af det 20. århundrede (Petersen 2010). I 1938 blev færøsk anerkendt som sprog på lige fod med dansk, og det blev lovligt at bruge færøsk i skoleundervisning. I 1948 fik færøsk lovmæssigt samme status som dansk, og det ses i 11 i Hjemmestyreloven fra 1948: 11. Færøsk anerkendes som Hovedsproget, men Dansk skal læres godt og omhyggeligt, og Dansk kan lige saa vel som Færøsk anvendes i offentlige Forhold. Ved Forelæggelse af Appelsager skal der medfølge dansk Oversættelse af alle Akter paa Færøsk. (Statsministeriet Lov om Færøerne Hjemmestyre 1948). Herfra og frem er diglossia i princippet forsvundet fra det færøske samfund, og det er herefter et bilingualt sprogsamfund. 2.2 Bilingualisme Termen bilingualisme kan bruges både om personer og samfund. Vi arbejder her med begge former for bilingualisme, men emnet kræver forskellige definitioner. Vi deler de to former for bilingualisme op i samfundsmæssig og individuel bilingualisme. Patten (2007) definerer et samfund som bilingualt, når to sprog tales inden for samfundet, mens et individ er bilingualt, hvis det kan mestre to sprog med en rimelig førlighed Bilingualisme på Færøerne Stort set alle færinger er bilinguale. Færøsk er førstesprog (L1) og dansk er andetsprog (L2). Dog foregår andetsprogstilegnelsen på et tidligere stadie end ved et typisk andetsprog. Man lærer dansk i skolen fra tredje klasse, men de fleste børn kommer i kontakt med dansk før det gennem fjernsyn, 8 af 85

9 computer og andre medier (Petersen 2010). Klein (1986) laver en opdeling mellem adult second language og child second language. Hvis man tilegner sig et andetsprog i alderen 3-4 år frem til puberteten, er det child second language, og sker sprogtilegnelsen efter puberteten, er det således adult second language. Så mere specifikt har færinger færøsk som førstesprog og dansk som child second language. Det danske sprogs nærvær ses tydeligt i det færøske samfund som følge af det stadig nære politiske og sociale forhold mellem landene. Det er praktisk at kunne dansk, da man støder ind i det i hverdagen i dagligvarer, blade, skolebøger, i undertekster osv. Derfor er dansk ikke kun en valgmulighed men en nødvendighed for mange færinger, og det understøtter, at bilingualismen også er samfundsmæssig. 2.3 To varieteter af dansk på Færøerne Selvom de fleste færinger klassificeres som bilinguale, er det ikke ensbetydende med, at de taler dansk på samme måde som den almindelige dansker. Da dansk, på trods af meget undervisning og påvirkning fra medier, ikke er et dagligdagssprog for de fleste færinger, bliver det sjældent brugt som talesprog, og derfor får færingerne heller ikke så megen øvelse i at tale dansk. Der vil for det meste høres en betydelig accent, når en færing taler dansk, og her er fonetiske overførte træk fra færøsk tydelige. Der vil selvfølgelig altid være bred variation i graden af accent i dansk talt af færinger, men det er dog muligt at kategorisere det til dels. Der er en yderliggende varietet af dansk på Færøerne kaldet gøtudansk (dansk: gadedansk). Hoffmann (2001:236) nævner denne varietet: For spoken communication in Danish a variety of pronunciations are available, ranging from the kind of genuine danish pronunciation that children learn in schools to the more traditional one that is based on Faroese phonology which makes it a very distinct variety, not always easily understood by mainland Danes. Gøtudansk kan derfor siges at ligge i den ene ende af et kontinuum og er den varietet, som Hoffmann kalder baseret på færøsk fonologi. Vi vælger at kalde denne varietet for gøtudansk, fordi dette er den almindelige betegnelse mellem færinger (Petersen 2009). 9 af 85

10 Der er samtidig også en generel opfattelse mellem færinger, at denne varietet eksisterer. Nogle udsagn, der underbygger dette, eksisterer i det lingvistiske korpus af mundtligt uformelt dansk af færinger, Faroese Danish Corpus Hamburg (FADAC Hamburg, optaget , Braunmüller 2011). En årig kvinde fra Færøerne ytrer følgende om sine oplevelser med dansk på Færøerne og gøtudansk (egen oversættelse fra færøsk): Tann dansklærarin, sum vit høvdu - Hann legdi eisini stóran dent á, at vit skuldu - ikki snakka gøtudanskt, ella lesa - so at hann lærdi okkum at lesa - ordiligt danskt Den dansklærer, som vi havde han lagde også stor vægt på, at vi skulle ikke snakke gøtudansk eller læse så at han lærte os at læse ordentligt dansk (FADAC Hamburg, Braunmüller 2011). Og en mand ytrer følgende på Facebook-siden Føroysk rættstaving, en side for interesserede i færøsk retskrivning (egen oversættelse fra færøsk): Gøtudanskt kemur mestsum av sær sjálvum. Dóttir mín plagdi spyrja meg, tá vit fluttu heimaftur niðrifrá. Skal eg tosa danskt, sum abbi ger tað, ella ordiligt? Gøtudansk kommer mest af sig selv. Min datter plejede at spørge mig, da vi flyttede hjem igen fra Danmark: Skal jeg tale dansk, som bedstefar gør det, eller ordentligt? (Joensen 2012) Gøtudansk er altså et begreb, som alle færinger kender og forstår. Det er en udbredt opfattelse, at gøtudansk er noget, som de ældre mennesker taler, og at børn og unge i dag lærer at tale proper dansk (Petersen 2008). Undervisningen i skolen i dag er mere rettet mod udtale end den har været, og samtidig er samfundet ændret så meget, at de unge generationer har hørt dansk talt sprog som helt små gennem fx tegnefilm, hvilket ikke har været tilfældet for de ældre generationer. Og selv 10 af 85

11 om danskundervisning har været en større del af undervisningen for de ældre generationer end den er i dag, har den været foruden de teknologiske medier, vi har i dag. Dermed har inputtet af dansk tale været minimalt og måske begrænset til den enkelte, eventuelt færøske, lærer. Så beherskelsen af det danske sprog er for de ældre generationer mest blevet tilegnet gennem skriftsproget (Hoffmann 2001). Men der findes jo også alle dem, der taler et dansk, der til forskel er meget nær det danske sprog, der tales i Danmark. Da der ikke er nogen varietet af dansk på Færøerne, der direkte modsvarer gøtudansk i den anden ende af kontinuumet, vil vi arbejde med en varietet, vi mener er almindelig mellem unge færinger, der har modtaget almindelig undervisning og input fra dansk. Denne varietet kalder vi færøsk-dansk. De færinger, som kun behersker gøtudansk, behersker ikke det mere almindelige færøskdansk. Men interessant nok kan de fleste færinger slå over i gøtudansk uanset deres færdighed i dansk ellers. Det siges at være en nemmere måde at tale dansk på, som Petersen (2008) citerer fra et internetforum (vores egen oversættelse fra færøsk): [ ] tað er í longdini eitt sindur vánaligt ikki at duga danskt. Gøtudanskt er líkasum ov lætt, tí tú sigur alt beint fram. [ ] i længden er det lidt dårligt ikke at kunne dansk. Gøtudansk er ligesom for nemt, fordi man siger alt lige ud. En grund til at slå over i gøtudansk ville fx være, hvis en færing skulle tale dansk til en anden færing ved oplæsning af en tekst eller lignende da det ville være nemmere. En anden situation, hvor færinger, der behersker almindelig færøsk-dansk, hyppigt slår over i gøtudansk, er ved interaktion med andre skandinaver. Den blanding af danske ord og færøsk udtale er meget mere forståelig for nordmænd og svenskere end de to hver for sig og bliver derfor tit brugt interskandinavisk (Vikør 2001) Definitioner af gøtudansk og færøsk-dansk Petersen (2008:45) definerer gøtudansk således: 11 af 85

12 Gøtudanskt/Dano-Faroese is highly proficient (L2) Danish spoken mainly as the written Danish standard by Faroe Islanders with Faroese interference at all levels of language processing. It is characteristic of the older generation. The younger generation has a proper Danish pronunciation. Petersen skriver, at gøtudansk bliver udtalt som den skrevne danske standard og mener med dette, at alle bogstaverne i skriften bliver udtalt, som de tilsvarende lyde bliver på færøsk. Fx ville ordet kører, som udtales [kʰøː ] på almindeligt dansk, komme til at udtales [kʰ :ɹɛɹ]. For det første udtales ø et i ortografien som det ville gøre i et færøsk ord stavet med ø, som i ordet føra føre [f :ɹɑ]. Begge r erne udtales distinkt og med den færøske udtale af et ortografisk r, som i ordet rennur [ɹɛnːʊɹ] løber (vb.). Det samme er gældende for e et. Dog er denne påstand om udtalen kun delvis sand der findes også tilfælde, hvor dette ikke sker i samme omfang. For eksempel ville ordet jeg sandsynligvis ikke blive udtalt med et [g]. Dette kan skyldes, at jeg er et så hyppigt ord, at udtalen bliver reduceret. Udover denne definition er der rent fonetisk ikke andre definitioner af gøtudansk. Dog nævner Petersen (2008) to fænomener, som han mener, forekommer i gøtudansk: ustemte nasaler samt ustemt /l/ før ustemte lukkelyde, og præaspiration før ustemte lukkelyde. Disse to fænomener forekommer hyppigt i det færøske talesprog, og det er nærliggende at tro, at disse også forekommer i gøtudansk dog har ingen undersøgt det endnu, og Petersen lægger op til, at dette emne kræver mere undersøgelse (2008). Sådan en undersøgelse vil også have praktisk relevans i forhold til danskundervisningen i folkeskolen på Færøerne. Der er dog foretaget en undersøgelse af færingers udtale af engelsk (Hjøllum & Mees 2012). Her er konklusionen, at der forekommer mange ustemte nasaler og /l/ før ustemte lukkelyde, og også at der forekommer præaspiration før ustemte lukkelyde. Dette giver anledning til at antage, at disse fonetiske træk også vil manifestere sig i gøtudansk. Men hvad er så forskellen mellem gøtudansk og færøsk-dansk? Der findes desværre ingen nærmere undersøgelse, der kan fortælle os, hvad der rent fonetisk kendetegner færøsk-dansk, som de unge taler det. Vi har erfaret, at færinger taler både gøtudansk og færøsk-dansk med varierende grad af færøsk påvirkning, og derfor mener vi, at de to varieteter ligger på forskellige steder indenfor et kontinuum. Derfor er det til at forvente at se de samme fonetiske træk i færøsk-dansk, omend i meget mindre omfang. 12 af 85

13 2.4 Præaspiration og afstemning af sonoranter Præaspiration Præaspiration kan defineres som en periode af glottal friktion, som opstår ved et tidligt voice offset i en vokal før en fortislukkelyd, og derved bliver der produceret en [h]-lignende lyd (Helgason 2002, Laver 1994, Grønnum 2005). Et eksempel på dette vil være det præaspirerede /p/ i det færøske ord upp op [uʰpː], hvor glottis åbnes og dermed starter voice offset, før der bliver lukket til /p/. Her dannes en periode af aspiration før lukkelyden. Lukkelydene /p t k/ i færøsk er postaspirerede i initial position, mens /b d g/ er uaspirerede. Hovedforskellen mellem /p t k/ og /b d g/ er aspiration. Lukkelyde i færøsk kan ikke være præaspirerede og postaspirerede på samme tid (Thráinsson, Petersen, Jacobsen & Hansen 2012). Vi laver her en udelukkende fonologisk distinktion mellem fortis- og lenislukkelyde på et abstrakt plan. Fortislukkelydene er /p t k/ og lenislukkelydene er /b d g/. Vi adopterer denne brug af termerne fra Helgason (2002), og andre forfattere bruger samme betegnelser (Hjøllum & Mees 2012, Knooihuizen, 2013), da disse gør definitionen af lukkelydene enklere. Der findes flere sprog i verden, hvor præaspiration forekommer, men i færøsk forekommer det kun under bestemte betingelser, nemlig i vokal + lang fortislukkelyd /VCfort:/ fx lappi klud [laʰpːɪ], vokal + kort fortislukkelyd + sonorant /VCfortCson/ fx vatn vand [vaʰtn] eller vokal + to ikkehomorgane fortislukkelyde /VCfortCfort/ fx sagt sagt [saʰkt]. Det er før blevet fremsat, at der også forekommer præaspiration i færøsk i forbindelserne lang vokal + kort fortislukkelyd /V:Cfort/, hvis der er er tale om bestemte vokalomgivelser. Dette mener Helgason dog ikke er korrekt, men derimod at dette træk er et dialektalt fænomen. Vi har valgt at se bort fra denne mulighed, blandt andet fordi alle deltagerne i den akustiske undersøgelse taler Tórshavn-dialekt, som ikke har dette træk, og vi har undgået denne slags stavelsesstrukturer i de ord, vi har undersøgt. Præaspiration kan manifesteres forskelligt. Da der er friktionsstøj før et lukke, vil selve kvaliteten af denne støj variere i henhold til dets omgivelser. Der kan nogle gange også forekomme affrikation efter aspirationen og før lukket, hvis kvalitet er bestemt af den foregående vokals samt den efterkommende lukkelyds kvalitet. Et eksempel på dette ses ved udtalen af ordet bakka bakke [bahxka], hvor der dannes en kort frikativ, [x], efter aspirationen altså er selve aspirationen nogle gange realiseret som affrikation (Helgason 2002). Distributionen af de forskellige manifestationer er dog meget varierende, og der kan ikke laves entydige regler for disse. Den samme taler kan godt manifestere præaspirationen på forskellige måder i to forskellige forekomster af samme ord (Helgason 2002). 13 af 85

14 I dansk findes der dog ikke lange lukkelyde i samme stavelse (Grønnum 2005). I færøsk vil præaspiration opstå i forbindelse med realisering af lange fortislukkelyde. Så hvornår opstår så præaspirationen, når færinger taler dansk, når lukkelydene ikke er lange? Helgason (2002) formoder, at præaspiration er en vigtig indikation på distinktionen mellem fortis- og lenislukkelyde i /VC:/-stavelser i færøsk. Og selv om der ikke forekommer lange lukkelyde i samme stavelse i dansk, forventer vi at se udtale med præaspiration før fortislukkelyde. Da der ikke findes tidligere undersøgelser om de fonologiske strukturer, der ligger til grund for at færinger præaspirerer i dansk, kan vi kun gætte os til, hvad de er. Som færinger, ved vi af egen erfaring, at det er almindeligt at præaspirere i alle sammensætninger af /VC fort/ i gøtudansk, selv om præaspiration foran kort fortislukkelyd ikke er almindelig i Tórshavn-færøsk. Vi mener derfor, som Helgason mener om færøsk, at præaspirationen i gøtudansk kan forekomme for at indikere en fortislukkelyd. Det er i gøtudansk almindeligt at høre lenislukkelydene /bdg/ realiseret som egentlige lukkelyde i medial og final position, og ikke halvvokalisk som i dansk. Derfor vil forskellen af udtalen af fortis- og lenislukkelyde udelukkende være præaspiration. En anden forklaring kan være, at den færøske taler overfører den underliggende færøske fonologiske struktur til dansk, så når der er lang fortislukkelyd i færøsk i fx upp op [uʰpː], vil taleren også præaspirere foran den danske fortislukkelyd og fortolker ordet til at have lang fortislukkelyd i op [ɔʰp:]. Disse tanke ligger til grund for de ord, vi har inddraget i den akustiske undersøgelse, men vi er klar over, at forklaringen er mere kompleks end som så. Længden af præaspiration er meget varierende. Dog er der en tendens til at præaspirationen bliver længere, jo længere vokalen er (Helgason 2002). Vores data er baseret på varighedsmålinger af præaspiration i forhold til den forudgående vokals længde Afstemning af sonoranter Afstemning af sonoranter er en assimilationsprocess meget lig præaspiration, der kan opstå i forbindelser af sonoranter og fortislukkelyde, hvor sonoranten helt eller delvist afstemmes på grund af den efterkommende fortislukkelyd. I udtalen af en sonorant + fortislukkelyd vil voice offset forekomme, før sonoranten er udtalt færdig og derved blive afstemt (Helgason 2002). I dansk findes der afstemning af sonoranter i forbindelse med lukkelyde. I dansk er der tale om progressiv assimilation, som når /l/ aftstemmes efter /p/ i plat [pʰlad] (Grønnum 200 ). Denne form for afstemning af sonoranter findes også i færøsk, men den kan også findes som regressiv 14 af 85

15 assimilation som i vænta forvente [vanta] ( hráinsson et al. 2012). Det er afstemning i strukturer som denne, vi vil se nærmere på. Vi vil herfra referere til gruppen nasaler + /l/ som sonoranter. Thráinsson et al. (2012) dokumenterer manifestationen af afstemning af sonoranter i færøsk som [l]. Kühl (under fagfællebedømmelse) mener på baggrund af sit arbejde med korpusset FADAC Hamburg (Braunmüller 2011), at afstemning af /l/ nogle gange realiseres som en lateral frikativ, [ɫ], og ikke kun et [l]. Dette vil vi undersøge nærmere i vores resultater af den akustiske undersøgelse. Præaspiration og afstemning af sonoranter er begge styret af den efterfølgende fortislukkelyd, og glottis åbnes før vokalen eller sonoranten er udtalt færdig. Ved vokalerne resulterer dette i en præaspiration, og ved sonoranterne resulterer det i afstemning af samme. Så begge fænomener har samme underliggende struktur: Voice offset forekommer før lukket ved en regressiv assimilation fra den efterfølgende fortislukkelyd (Helgason 2002) Opdeling af præaspiration og afstemning Man kan diskutere, om vi skal behandle præaspiration og afstemning af sonoranter som to sider af samme sag, eller om vi alligevel mener, at det er hver sit. Helgason (2002) nævner, at de nordiske sprog, der har en kontrast mellem præaspirerede lukkelyde og uaspirerede lukkelyde, også kontrasterer mellem sekvenser med ustemt sonorant+lukkelyd og stemt sonorant+lukkelyd. Der findes flere minimale par, der understøtter dette udsagn. Dette indikerer en forbindelse mellem præaspiration og afstemning af sonoranter. I denne undersøgelse har vi valgt at analysere de to fænomener separat, da vores analyser af de to er forskellige. Vi vil analysere præaspiration i forhold til antal forekomster og varighed, mens vi vil analysere afstemning af sonoranter i forhold til antal forekomster og kvalitet af sonoranten. Derfor vil vi arbejde med fænomenerne hver for sig. 2.5 Sprogholdninger på Færøerne Vi ved, at yngre færinger i dag har en udtale af færøsk-dansk, der er nærmere dansk (Petersen 2008). Men hvordan forholder det sig med holdninger af den danske udtale? Der er ikke lavet nogle undersøgelser omkring holdninger til de to udtalevarieteter af dansk, men der er lavet nogle holdningsundersøgelser om færingers holdning til dansk og til færøsk. Vi vil derfor se på, hvilke resultater disse undersøgelser er kommet frem til. Udover det vil vi også se på, hvilke holdninger 15 af 85

16 der kommer til udtryk hos menigmanden på internettet og i korpusset FADAC Hamburg (Braunmüller 2011) Sprogholdningsundersøgelser på Færøerne Holm (1993) har lavet en sprogholdningsundersøgelse blandt gymnasieelever på Færøerne, hvor hun undersøger deres holdninger til færøsk og dansk. Hun fandt, at selvom elevernes holdning til færøsk var meget positiv, havde de ikke en antidansk holdning. Eleverne kunne godt se, at det var praktisk at have sprogfærdigheder i et andet nordisk sprog end deres modersmål, da det dermed bliver nemmere at kommunikere i hele Norden. Med brug af spørgeskemaer undersøgte hun elevernes selvrapporterede meninger om deres sprogfærdigheder i dansk. Hun fandt, at vurderingerne hverken var lave eller høje. Eleverne havde mulighed for at vælge, om deres egne sprogfærdigheder var meget gode, gode, gennemsnitlige eller dårlige. De så sig selv overvejende som gode eller gennemsnitlige. Gennem interviews om deres sprogfærdigheder i dansk fandt Holm, at udtalen af dansk havde meget at sige for hvor gode eleverne syntes, de var til dansk. Følgende citat viser, hvor højt et mål mange elever sætter sig selv: Many students know the Danish language very well, i.e. grammar, vocabulary, reading, comprehension, etc. but one can only claim to be 'very good' at spoken Danish when a Dane cannot hear you are not a native speaker of Danish (Holm, 1993: 29). Holm mener, at dette kan være grunden til, at eleverne hverken ser sig som meget gode eller dårlige til dansk, da mange aldrig vil få en udtale, hvor det ikke kan høres, at de ikke er indfødte danskere. Ólavsstovu (2007) har også lavet en undersøgelse blandt gymnasieelever, hvor hun kort behandler emnet om holdninger til danskfaget og færøskfaget på færøske gymnasier. I sin undersøgelse spurgte hun sine informanter både gennem kvalitative og kvantitative metoder om, hvilket af disse fag, de foretrak. Hun fandt, at de kvindelige informanter havde en mere positiv holdning til færøskfaget, mens de mandlige informanter stort set havde samme holdning til færøsk- og danskfaget. Ólavsstovus undersøgelse viser altså, at holdningen til danskfaget og dermed også til dansk generelt ikke er negativ, selvom holdningen til færøskfaget er lidt mere positiv. 16 af 85

17 Disse to undersøgelser viser derfor, at færøske gymnasieelever ikke har en negativ holdning til dansk, selv om de favoriserer færøsk. Undersøgelserne afdækker færøske gymnasieelevers bevidste holdninger til færøsk og dansk. Det, som vi vil undersøge, er derimod færingers underbevidste holdninger. Og til forskel fra disse undersøgelser vil vi ikke undersøge holdninger til dansk og færøsk, men til de to varieteter af dansk, som vi arbejder med: gøtudansk og færøskdansk. Derudover er vi også interesserede i at afdække såvel unges som ældres holdninger til disse to varieteter. For at undersøge holdningerne har vi valgt at bruge Matched Guise-teknikken (masketest), hvor vi afspiller en række optagelser af stemmer, der taler de to varieteter, som nogle informanter derefter skal bedømme. De forskellige stemmer består af en stemme, der bliver optaget to gange (maskestemme), samt tre fyldstemmer. Informanterne bliver ikke informeret om, at det er sprogbrug, de bedømmer, og derfor forventer vi, at en masketest vil give andre resultater end en undersøgelse, hvor dette er gjort klart (Thøgersen & Kristiansen 2006). Denne teknik uddybes i afsnit Sprogholdninger til færøsk-dansk og gøtudansk Som Holms (1993) undersøgelse viste, er det vigtigt for unge færinger, at man ikke kan høre på dem, at de ikke er danskere. Petersen (2008) siger, at unge færinger har en proper udtale af dansk, hvorimod de ældre taler den gøtudanske varietet. Men hvad er færingers holdning til udtalen af dansk egentlig? Vil de gerne lyde som indfødte danskere, eller er det identitetsskabende for dem at vise andre med deres danske sprog, at de er færinger? Ifølge Vikør (2001) mener nogle færinger, at eleverne skal undervises i rigtig dansk udtale, mens andre mener, at de skal undervises i den skandinaviske udtale, altså gøtudansk, da dette er nemmere at forstå i hele Skandinavien. Disse to synspunkter kommer også til udtryk blandt den almindelige befolkning på internettet. På Facebooksiden Føroysk rættstaving diskuteres bl.a. også holdninger til sprog. Udover at vise, at den menige mand er klar over, at der findes to slags måder at tale dansk på, hvis man er færing, viser følgende citat også vedkommendes holdning til disse to varieteter af færøsk-dansk (egen oversættelse fra færøsk): Hvat er galið við gøtudonskum. Fyrr dugdi eingin at tosa reint danskt, men øll kláraðu seg eins væl í dk sum í dag. Gøtudanskt ella kanska meiri ein formur fyri skandinaviskt kann nýtast í bæði Ìslandi,Føroyum, Noreg, Svøríki, pørtum av Finlandi 17 af 85

18 og enn tá í Danmark. Danskt við tí úttalu, sum danir hava,kann bert nýtast í dk. Eg haldi tí í fullum álvara, at einasta rætta hjá okkum føroyingum er at fara aftur til gøtudanskt. Ì staðin fyri at flenna eftir teimum, sum tosa gøtudanskt og ikki ta meiri skaputu dialektina, sum vit álíkavæl ongantíð koma at duga til fulnar, áttu vit at verið errin av hesum gamla málinum, sum er so nýtiligt í øllum norðurlondum. Hvad er der galt med gøtudansk. Tidligere kunne ingen tale rent dansk, men alle klarede sig lige godt i dk som i dag. Gøtudansk eller måske mere en form for skandinavisk kan bruges både på Island, Færøerne, Norge, Sverige, dele af Finland og endda i Danmark. Dansk med den udtale, som danskere har, kan kun bruges i dk. Jeg mener derfor for alvor, at det eneste rette for os færinger er at gå tilbage til gøtudansk. I stedet for at grine ad dem, som taler gøtudansk og ikke den mere skabagtige dialekt, som vi alligevel aldrig kommer til at kunne fuldt ud, burde vi være stolte af dette gamle sprog, som er så brugbart i alle de nordiske lande. (Lógv 2012) Vedkommende udtrykker klart og tydeligt, at han mener, at gøtudansk er den form for dansk, færinger skal lære og bruge frem for at prøve at lyde danske. Han understreger derfor det, som Holms (1993) undersøgelse viste, nemlig at man ikke er god nok til rigtigt dansk, hvis man ikke kan det (udtalen) fuldt ud, dvs. hvis man ikke lyder som en indfødt dansker. Vedkommende er også stolt af den gøtudanske varietet, og dermed kan man sige, at gøtudansk for ham også er identitetsskabende. Kommentarerne til dette udsagn er mange og forskellige. Der er mange, der er enige med ham, men der er også andre, der er uenige med ham. F.eks. svarer en mand følgende (egen oversættelse fra færøsk): Ein kann ikki siga, at ein dugur eitt annað mál, um hann bronglar tað til við føroyskum eyðkennum. Tá er tað at vera for dovin og kanska er tað eitt sindur respektleyst. Um vit skulu tosa okkara Gøtu-danska, í staðin fyri at læra málið heilt, er heilt burtur við. Tað gongur kanska, um man er í selskapi, har fleiri norðurlendskar tjóðir eru til staðar, men at fara inn til Jens á Nørrebrogade og keypa sær eina FLøDe SKUMs KaGe á tilbronglaðum hálvdonskum gongur ikki. Tey hava tilsnikka sær málið til tað flótandi 18 af 85

19 munnfulla málið tað nú einafer er. Trupult hjá føroyingum at læra, men kanska um man fyllir munnin við fløe skum kæe, klárar man seg betur. Ikki so feitt bara at geva upp. Man kan ikke sige, at man er god til et andet sprog, hvis man forvansker det til med færøske træk. Det er at være for doven og måske er det lidt respektløst. Hvis vi skal tale vores Gøtudanske [sprog], i stedet for at lære sproget helt, er [det] fuldstændig ved siden af. Det går måske, hvis man er i et selskab, hvor flere nordiske nationer er til stede, men at tage ind til Jens på Nørrebrogade og købe sig ein FLøDe SKUMs KaGe på forvansket halvdansk går ikke. De har formet deres sprog til det flydende mundfulde sprog det nu engang er. Vanskeligt for en færing at lære, men måske hvis man fylder munden med fløe skum kæe, klarer man sig bedre. Det er ikke så fedt bare at give op. (Jørgensen 2012) Dette udsagn viser, at det ikke er alle, der synes, at man skal vise sin identitet ved at tale gøtudansk. Han mener endda, at det måske er lidt respektløst at komme til Danmark og bruge gøtudansk. Den sidste sætning i citatet viser også, at vedkommende mener, at man i hvert fald skal tale dansk så godt, som man nu kan, og ikke bare give op og dermed tale gøtudansk. Disse to udsagn viser altså, at der er delte meninger omkring, hvilken varietet af dansk færinger skal lære og bruge, men de viser også, at den almindelige befolkning har en bevidst mening omkring det. Derudover viser disse udsagn, at for nogle er det vigtigt at vise sin færøske identitet i sit danske sprog, mens det for andre er mindre vigtigt. Det er derfor tænkeligt, at disse forskellige holdninger kan spille ind, når informanterne i vores masketest vurderer de to varieteter af dansk. I korpusset FADAC Hamburg (Braunmüller 2011) kan vi også finde udsagn, hvor holdninger til de to varieteter af dansk bliver udtrykte, som fx i følgende udsagn af en årig kvinde om sin barndom (egen oversættelse fra færøsk): tá í tíðini, tá sang mann stadigvekk danskt ein sunnudag um mánan í kirkjuni, tí at tey gomlu fólkini, sum fleiri vóru blivin sjónveik, tey dugdu allar teir donsku sangirnar 19 af 85

20 uttanat, men ikki so nógvar føroyskar, so vildi mann líkasum, tann eina sunnudagin um mánan, so skuldi mann singja danskt, so tey ordiliga kundu luttaka, og eg helt tað var øgiliga løgið, plagdi at fílast tá ((xxx))) komu úr kirkju, hví tey sungu gøtudansk. Tey dugdu ikki ordiliga dengang, da sang man stadig på dansk en søndag om måneden i kirken, fordi de gamle mennesker, hvoraf flere var blevet svagsynet, de kunne alle de danske sange udenad, men ikke så mange færøske, så ville man ligesom den ene søndag om måneden, så skulle man synge på dansk, så de rigtig kunne deltage, og jeg fandt det meget mærkeligt, jeg plejede at være utilfreds med at når ((xxx))) kom fra kirken, hvorfor de sang gøtudansk. De kunne ikke finde ud af det [at synge dansk]. Ud fra dette udsagn ser det ud som om, at allerede for år siden lærte unge færinger rigtigt dansk, og at nogle allerede dengang havde en negativ holdning til gøtudansk. Det er tydeligt, at sprogbevidstheden er stor på Færøerne. Sproget er som vist noget, folk gerne taler om og diskuterer. Jacobsen (2008) lavede en masketest på Færøerne om moderne importord med samme design som vores. Informanterne gennemskuede, at undersøgelsen handlede om sprogbrug, uden at de var blevet informeret om dette. Han mener selv, at en grund til dette var, at det lille færøske samfund er så bevidst om sprog. Dette var vi opmærksomme på ved udførelsen af vores test, jf. afsnit Akustik undersøgelse 3.1 Formålsbeskrivelse Formålet med den akustiske undersøgelse er at kortlægge nogle af de fonetiske træk, der kendetegner udtalen af gøtudansk og færøsk-dansk. Vi vil helt specifikt se på præaspiration og afstemning af sonoranter. Vores hypotese er, at der forekommer præaspiration og afstemning af sonoranter i gøtudansk de steder, hvor der er basis for det, og at det forekommer i et begrænset omfang i færøsk-dansk. Med undersøgelsen vil vi samtidig bruge analysen af udtalen som fundament for holdningsundersøgelsen og verificere maskestemmens udtale som gøtudansk og færøsk-dansk. 20 af 85

21 3.2 Materiale Materialet til optagelsen er en tekst på 250 ord, hvoraf 11 har basis for præaspiration og 4 har basis for afstemning af sonoranter (jf. afsnit ). Teksten har vi selv konstrueret med henblik på at bruge indholdsord, hvor vi kan forvente at høre de fonetiske træk. Rent indholdsmæssigt var teksten en velkomsthilsen som den, man hører ombord på et fly umiddelbart før afgang. Vi valgte denne tekst, da det er den samme tekst, der bliver brugt til holdningsundersøgelsen. Da den akustiske undersøgelse også skal lægge grund for holdningsundersøgelsen, fandt vi, at det ikke var nogen hindring for at bruge det samme materiale til begge undersøgelser. Det vil derimod skabe en sammenhæng mellem de to undersøgelser. Som nævnt konstruerede vi teksten med det for øje, at den skulle indeholde ord med basis for de to analysekategorier præaspiration og afstemning af sonoranter. Teksten indeholder i virkeligheden flere ord med basis for præaspiration og afstemning af sonoranter end de 15 førnævnte. Der er 5 ord med basis for præaspiration og 1 ord med basis for afstemning, som vi har ekskluderet fra analysen. Det ene ord med basis for afstemning, -belt-, er oprindeligt engelsk, og blev derfor også udtalt på engelsk.tre af ordene forekom som det sidste i en sætning, og udtalen af dem blev derfor uklar og svag. Et af ordene, der forekom to gange, viste sig at være meget svært for deltagerne at udtale, og flere af dem havde en ufuldstændig realisering af ordet, hvilket gjorde det umuligt at måle noget i dem. Disse ord er dem, vi analyserer i undersøgelsen: Præaspiration Dette Minutter Sætte Slukket Slukket Fonologisk struktur kort vokal + fortislukkelyd kort vokal + fortislukkelyd kort vokal + fortislukkelyd kort vokal + fortislukkelyd kort vokal + fortislukkelyd Sikkerhedsudstyr kort vokal + fortislukkelyd Opfordre Ret Op kort vokal + fortislukkelyd kort vokal + fortislukkelyd kort vokal + fortislukkelyd 21 af 85

22 Sæt Medbragt kort vokal + fortislukkelyd kort vokal + to ikke-homorgane fortislukkelyde Afstemning Femten Skiltet Samt Bæltet Fonologisk struktur sonorant + fortislukkelyd sonorant + fortislukkelyd sonorant + fortislukkelyd sonorant + fortislukkelyd Tabel 1. De 15 ord med basis for enten præaspiration eller afstemning af sonoranter, der indgår i materialet. Den understregede sekvens er den, der ligger til grund for den undersøgte udtale. De 10 første ord har den mest almindelige fonologiske struktur kort vokal + fortislukkelyd, der danner basis for præaspiration. Det sidste ord, medbragt, har en anderledes fonologisk struktur med kort vokal + to ikke-homorgane fortislukkelyde. Denne struktur danner også basis for præaspiration. Medbragt er også det eneste ord i teksten, hvor sekvensen, vi måler i, har bitryk. I tabellen er der også fire ord med basis for afstemning. Deres fonologiske struktur er enkel med sonorant + fortislukkelyd, og vi forventer at se sonoranten blive afstemt i disse omgivelser. De 15 ord med basis for hhv. præaspiration og afstemning af sonoranter var ikke fremhævede i teksten, og informanterne var ikke klare over, hvad vi ville fokusere på i analysen. Vi har valgt at lave materialet til oplæst tale. Selv om det kan diskuteres, om der fås et naturligt resultat via oplæsning, kommer det os til gode i mange henseender. Vi kan selv styre hvilke ord, der bliver sagt, og derved også at de i det hele taget bliver sagt. Ved optagelse af spontan tale er forekomsterne af de bestemte ord måske ikke lige så hyppige, og datasættet ville have mindre omfang. Samtidig er selve udtalen af oplæst tale tydeligere end spontan tale, hvilket vil gøre den akustiske analyse og resultaterne af den tydeligere. Og igen er den akustiske undersøgelse baggrund for holdningsundersøgelsen, og derfor har vi valgt at bruge samme materiale til begge undersøgelser. 22 af 85

23 3.3 Metode Optagelse af oplæsning til akustisk undersøgelse Vi brugte den transportable digitale optageenhed Olympus LS-10, som vi lånte fra Lingvistisk Laboratorium, der ligger på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, til optagelse af stemmerne til den akustiske undersøgelse. Optageren optager i CDkvalitet, Hz og 16 bit. Vi optog alle stemmerne i et privat studie i Tórshavn på Færøerne, og derfor brugte vi optagelsesudstyr, der nemt kunne transporteres. Optagelserne blev foretaget i et rum med specielt installerede loftplader, der ikke gav resonans. Derudover var væggene dækket med skumplader, sådan at de ikke kastede lyden tilbage. Varigheden af hver optagelse var omkring sek. Vi lagde optagelsesudstyret ca. 40 cm foran deltagerne på et bord og bad dem om at forholde sig så stille som muligt, så vi undgik overflødig støj på optagelserne. Vi lagde ud med at fortælle deltagerne, at de ikke skulle være nervøse for at læse teksten op, fordi vi ikke forventede, at de kunne tale perfekt dansk, men søgte deres individuelle udtale af dansk. Vi lod deltagerne læse teksten igennem, før de skulle læse op, og lod dem sidde alene, hvis de ville læse teksten højt op for sig selv, før de skulle optages. Vi mente, at det var vigtigt at tage hensyn til deltagernes mulige generthed omkring oplæsning af dansk, fordi dansk kan være pinligt at tale for nogle færinger, og vi ville have vores deltagere til at føle sig godt tilpas. Deltagerne skulle indtale teksten to gange. Første gang med deres individuelle færøsk-danske og anden gang med gøtudansk udtale. 3.4 Behandling af optagelserne Vi har brugt signalbehandlingsprogrammet Praat (Boersma & Weenink 2013) til at analysere optagelserne. Vi lavede en TextGrid til hver optagelse og annoterede hver forekomst af præaspiration og afstemning af sonoranter Behandling af forekomster af præaspiration Der findes forskellige måder til at måle præaspiration. Nance & Stuart-Smith (2013) måler varigheden af præaspiration fra starten af det, som de kalder breathy voice, til lukkelydens lukke, men gør forskel på præaspiration og ustemt præaspiration. Nance & Stuart-Smith definerer starten af breathy voice som kvalitetsændringer i bølgerne i oscillogrammet, samt når formant 4 og formant 23 af 85

24 5 bliver mindre tydelige i spektrogrammet. Dette punkt svarer til det punkt, som Helgason (2002) kalder modal voice offset (den modale stemtheds ophør) og bruger til segmentering af præaspiration. Han måler præaspirationen fra den modale stemtheds ophør til lukkelydens lukke. Både Nance & Stuart-Smith og Helgason segmenterer derefter præaspirationen i mindre dele. Vi har valgt at bruge lukkelydens eksplosion som det ene af de to afgrænsningspunkter. Dvs. at vi måler varigheden af præaspirationen fra den modale stemtheds ophør til den efterfølgende lukkelyds eksplosion. Vi måler varigheden af præaspirationen helt frem til lukkelydens eksplosion, fordi det i mange tilfælde ikke er muligt at se lukkelydens lukke. For at være konstistente i vores målinger, måler vi varigheden helt frem til lukkets eksplosion, der i alle tilfælde kan ses. Vi segmenterer mellem vokalen og vokalens modale stemtheds ophør ved at se på kvalitetsændringer i oscillogrammet og ved at se på, hvor tydelige formanterne var i spektrogrammet. Vi segmenterer ikke præaspirationen i mindre dele, da det ikke er hensigtsmæssigt for formålet for undersøgelsen. Vi følger Helgasons (2002) måde at præsentere varigheden af præaspiration på som et forhold mellem varigheden af præaspirationen (Pr) og den samlede varighed af vokal + præaspiration (V+Pr), dvs. forholdet Pr/(V+Pr). Vi forventer at se, at varigheden af præaspiration er proportionel med varigheden af den forudgående vokal. Samtidig kan vi med denne præsentation se forholdet Pr/(V+Pr) samt varighederne af Pr og V+Pr hver for sig. Da Helgason ikke har haft samme kriterier for måling af præaspiration, som vi har, er vores resultater ikke sammenlignelige med hans. 24 af 85

25 Figur 1. DA: Dette. Et eksempel på segmentering af præaspiration. Vi ser sekvensen vokal + præaspiration + fortislukkelyd. Vokalvarigheden er fra vokalstart til den modale stemtheds ophør. Varigheden af præaspiration er perioden mellem den modale stemtheds ophør indtil lukkets eksplosion. 25 af 85

26 Figur 2. JO: Op. Et eksempel på segmentering af præaspiration. Vi ser sekvensen vokal + præaspiration + fortislukkelyd. Vokalvarigheden er fra vokalstart til den modale stemtheds ophør. Varigheden af præaspiration er perioden mellem den modale stemtheds ophør indtil lukkets eksplosion Behandling af forekomster af afstemning af sonoranter Da varigheden af afstemning af sonoranter ikke har betydning for vores undersøgelse, er analysen af afstemningerne fortrinsvist konstateringer af, om den forekommer eller ikke. Ved at se på spektrogrammet afgjorde vi, om sonoranterne var stemte eller ej. De lyde, hvor mere end halvdelen var stemt, blev kategoriserede som stemte. Efter at have kategoriseret lydene som hhv. stemte eller ustemte, foretog vi en kvalitativ analyse af de lyde, vi kategoriserede som ustemte. Ved både perceptorisk analyse og ved at se på mængden af svingninger og støj afgjorde vi, hvilken realiseret lyd, vi mente at den var. 26 af 85

27 Figur 3. DA: Skiltet. Eksempel på afstemning af lateralen /l/. Her bliver /l/ realiseret som en ustemt lateral frikativ. Figur 4. NI: femten. Eksempel på afstemning af nasalen /m/. 27 af 85

28 3.5 Deltagere Deltagerne til den akustiske undersøgelse var seks unge mennesker i alderen 18-24, tre mænd og tre kvinder. Vi valgte denne aldersgruppe, da vi mener, at unge også lærer en udtale, der ligger nærmere dansk end ældre, og dermed kan tale både gøtudansk og færøsk-dansk. Ved brug af en ældre aldersgruppe ville muligheden foreligge, at deres udtale af færøsk-dansk ville ligge for tæt op ad gøtudansk, da deres udtale af dansk ikke er så lig danmarksdansk som unge menneskers. Den kønsmæssige jævne fordeling øger repræsentativiteten af køn, men det lave antal deltagere begrænser repræsentativiteten for den generelle befolkning. Vi kan derfor ikke generalisere til mere end de seks deltageres udtale, men vi kan se nogle tendenser. Vi har fremsat nogle kriterier, som alle deltagere skal opfylde: De skal være i alderen 18-25, være opvokset i Tórshavn, have færøsk som førstesprog, ikke have nogen dansk forælder, aldrig have boet i Danmark og ikke indgå i en sproglig situation, hvor dansk er et dagligt sprog. Ved at vælge deltagere uden anden tilknytning til Danmark og dansk end den, alle færinger har, undgår vi at deltagerne har en færdighed i at tale dansk, som den generelle færøske befolkning ikke har. Vi har givet vores deltagere initialer for at skelne imellem dem: DA, EM, HE, JO, NI, TO. DA, EM og HE er kvinder, mens JO, NI og TO er mænd. Deltager EM er den stemme, som blev brugt som maskestemme i holdningsundersøgelsen. 3.6 Resultater Præaspiration Præaspiration Informanter gøtudansk Præaspiration færøsk- dansk Mulige forekomster: 11 Mulige forekomster: 11 DA EM HE JO NI TO Tabel 2. Forekomster af præaspiration i gøtudansk og færøsk-dansk. 28 af 85