Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Fokusgruppe- og minigruppeinterview med vejledere

Transkript

1 Vejledning m valg af uddannelse g erhverv Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere

2

3 Vejledning m valg af uddannelse g erhverv Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere 2007

4 Vejledning m valg af uddannelse g erhverv 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter kmma efter Dansk Sprgnævns anbefalinger Publikatinen er kun udgivet i elektrnisk frm på: ISBN (www)

5 Rapprt Evaluering af vejledning m uddannelse g erhverv Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere Juni 2006

6

7 Indhldsfrtegnelse 1 Sammenfatning Indledning Baggrund g frmål Rapprtstruktur Undersøgelsens metde Fkusgrupper g minigrupper Rekruttering Deltagerne g gennemførelsen af interviewene Vejlederuddannelsen Bevæggrunde fr ikke at tage uddannelsen Bevæggrunde fr at tage uddannelsen Erfaringer med g vurderinger af undervisningen Vurderinger af udbyttet Sammenfatning Vejledningsprtalen De vejledningssøgendes brug af prtalen Vejledernes brug af prtalen Sammenfatning Opsummering Kvalitativ undersøgelse af vejlederuddannelsen g vejledningsprtalen Interviewguide til vejledere på UU-centre g Studievalgscentre Interviewguide til vejledere på UU-centre UDEN den ny vejlederuddannelse... 40

8

9 Vejledning: Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere side 1 1 Sammenfatning Delundersøgelse DMA har fr Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemført en delundersøgelse i frbindelse med EVAs samlede evaluering af vejledningsmrådet. Delundersøgelsen har gennem tre gruppeinterview afdækket vejlederes hldninger til den nye vejlederuddannelse g vejledningsprtalen. Årsager til (ikke) at tage den nye vejlederuddannelsen De deltagende vejledere, sm ikke havde taget nget mdul af den nye vejlederuddannelse, frklarede, at deres erfaring g kllegiale sparring var tilstrækkelig g således primære årsager til ikke at påbegynde den teretiske vejlederuddannelse. Omvendt pegede de vejledere, sm havde taget mindst én mdul af den nye uddannelse, at årsagen til at starte på uddannelsen primært havde været en kmbinatin af vejlederens egen g lederens ønske m teretisk udvikling af vejledningen. Det blev dg samtidig slået fast, at de stre frskelle i finansieringen af uddannelsen fr mange andre vejledere kan være en barriere fr at tage initiativ til deltagelse. Teretisk udbytte af uddannelsen De vejledere, sm havde taget mindst ét mdul af uddannelsen, fremhævede da gså især det teretiske udbytte af uddannelsen, sm meget brugbart særligt i frbindelse med vejledningen af unge med særlige behv. Herudver betragtede flertallet af de deltagende vejledere den brede kreds af deltagere i uddannelsen sm berigende, m end det kunne være vanskeligt at finde det relevante faglige niveau fr undervisningen. Uddannelsen bidrager til øget kvalitet i vejledningen Flertallet af de deltagende vejledere vurderede da gså, at uddannelsen sammen med en fuldtidsansættelse af vejledere havde bidraget til en mere fkuseret, prfessinaliseret g dermed kvalitativ bedre vejledning. Samtidig var det dg tydeligt, at vejlederne i deres vejledningsarbejde frtsat primært tager udgangspunkt i den unges behv g først herefter inddrager samfundets interesse. Teksttung prtal bruges kun i begræn- Vejlederne i de tre grupper vurderede samstemmende, at vejledningsprtalen er meget teksttung, vanskelig at navigere rundt i g

10 Vejledning: Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere side 2 set mfang af de vejledningssøgende kedelig fr de unge at bruge. Derfr knstaterede vejlederne, at de unges brug af prtalen er meget begrænset. Særligt de yngste g svageste bruger den meget sjældent. Vejlederne i de tre grupper knstaterede dg, at de ressurcestærke, de ældre g de, sm ved hvad de vil, bruger prtalen nget ftere. Denne hjælp til selvhjælp frigiver med andre rd i et vist mfang ressurcer hs vejlederne til at vejlede unge med særlige behv. J ældre, dest mere Generelt var der i de tre grupper af vejledere en plevelse af, at prtalen inddrages gradvist mere g mere, j ældre den vejledningssøgende er. Vejlederens brug af prtalen Vejlederne i de tre grupper vurderede gså deres egen brug af prtalen, sm skønnedes nget større end de unges brug. Prtalen anvendes i de fleste tilfælde sm et pslagsværk med mulighed fr print af tekster til de vejledningssøgende. Derimd vurderede de deltagende vejledere, at hverken testredskabet eller samtalearket fungerer efter hensigten: Førstnævnte frdi det giver fr mange svar, sidstnævnte frdi dets spørgsmål ikke er befrdrende fr samtalen. I stedet anvendes alternativer i frm af eksempelvis SE-pakken. Natinale krav nedpririteres til frdel fr hensyn til unges interesser Vejlederne i de tre grupper tillagde således samlet set uddannelsen større ære fr den øgede kvalitet i vejledningen sammenlignet med prtalen. Samtidig kunne det knstateres, at de deltagende vejledere frtsat tager udgangspunkt i de unges kmpetencer g ønsker m uddannelse g erhverv. Dermed lever de ikke alle p til natinale krav m at vægte samfundets interesser højt. Det har hverken uddannelsen eller prtalen indtil videre kunnet ændre.

11 Vejledning: Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere side 3 2 Indledning 2.1 Baggrund g frmål Vejledningsrefrm I august 2004 trådte en refrm af vejledning m valg af uddannelse g erhverv i kraft. Ved hjælp af en række tiltag havde refrmen blandt andet til hensigt at øge kvaliteten i vejledningsarbejdet gennem en prfessinalisering af vejledningsindsatsen g en klarere ansvarsfrdeling i g ledelse af vejledningen (jf. bemærkninger til frslag til Lv m vejledning m valg af uddannelse g erhverv). Organisatriske ændringer På det rganisatriske niveau blev ansvaret fr vejledningen placeret i en række centre frdelt ver hele landet: 46 kmmunale centre (såkaldte UU-centre) har primært ansvaret fr Ungdmmens Uddannelsesvejledning, mens syv reginale centre (såkaldte Studievalgs-centre) under Undervisningsministeriet fik ansvaret fr vergangsvejledningen herunder valg af videregående uddannelse. På denne måde ønskede man at sikre en frenklet g institutinsuafhængig vejledning. Ny uddannelse Herudver erstattedes mkring 20 frskellige sektrspecifikke vejlederuddannelser med en samlet ny vejlederuddannelse, sm inddrager alle aspekter af vejledningsindsatsen. Knkret har den nye vejlederuddannelse til frmål at fremme udviklingen af en fælles vejlederidentitet g et højt uddannelsesniveau fr vejlederne samt skabe sammenhæng mellem teri- g praksisudvikling på vejledningsmrådet. Natinal vejledningsprtal Desuden prettedes en natinal vejledningsprtal, sm henvender sig sm redskab til både vejledere, vejledningssøgende g deres frældre, samt andre interessenter, sm beskæftiger sig med vejledning. Øvrige tiltag Endeligt blev der taget initiativ til et tværsektrielt dialgfrum g et videnscenter fr vejledning.

12 Vejledning: Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere side 4 Delundersøgelse i mfattende evaluering Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i 2006 iværksat en mfattende evaluering af vejledningsrefrmen. I den frbindelse har EVA bedt DMA/Research m at gennemføre en kvalitativ delundersøgelse blandt vejledere, hvr fkus ligger på t af vejledningsrefrmens tiltag, nemlig vejledningsprtalen g vejlederuddannelsen. Frmål Frmålet med denne delundersøgelse er således ifølge udbudsmaterialet at belyse Vejledernes erfaringer med g vurderinger af vejlederuddannelsen, herunder brugen af uddannelsen i deres daglige arbejde. Hvrdan vejlederne vurderer vejledningsprtalen sm arbejdsredskab Hvrdan vejlederne vurderer vejledningsprtalen sm redskab fr de vejledningssøgende I vurderingen af vejledningsprtalen skal der bl.a. inddrages vervejelser m målgruppen, brugervenlighed g indhld, mens vejlederuddannelse bl.a. skal vurderes i relatin til indhld, herunder det faglige niveau g relevansen af indhldet. Den kvalitative undersøgelse gennemføres sm fkusgruppeinterview blandt vejledere fra UU-centre g Studievalgscentre. 2.2 Rapprtstruktur Nærværende evalueringsrapprt beskriver resultaterne fra de kvalitative interview. Efter sammenfatningen (kapitel 1) g indledningen (kapitel 2), pridses undersøgelsens metde (kapitel 3). Herefter følger rapprtens t hveddele, sm beskriver g analyserer fkusgruppernes udsagn vedrørende henhldsvis vejlederuddannelsen (kapitel 4) g vejledningsprtalen (kapitel 5). Vægten er lagt på uddannelsen, da gruppediskussinerne havde størst fkus på netp dette emne. Rapprten afsluttes med en perspektiverende psamling (kapitel 6) af uhensigtsmæssigheder g frbedringsmuligheder, sm de fremkm i fkusgruppeinterviewene.

13 Vejledning: Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere side 5 3 Undersøgelsens metde 3.1 Fkusgrupper g minigrupper Sm tidligere nævnt lagde udbudsmaterialet p til, at den kvalitative undersøgelse blandt vejledere skulle gennemføres sm fkusgruppeinterview. Indledningsvis bør der derfr knyttes ngle vervejelser til denne interviewfrm. Emnefkus g gruppeinteraktin I en fkusgruppe fregår interaktinen mkring et eller flere emner, sm pdragsgiveren har bestemt. Dvs. at der er tale m en kmbinatin af emnefkus g gruppeinteraktin. Via dialg i gruppen er det muligt at indhente detaljeret viden m deltagernes begrebsverden inden fr et bestemt fkusmråde g samtidig indhente handlingsrettede frslag. Fremgangsmåde Prcesserne i fkusgrupperne fregår med udgangspunkt i mderatrs spørgsmål g den deraf følgende diskussin i gruppen. Den ptimale gruppestørrelse er 8-10 deltagere, da dette erfaringsmæssigt sikrer den bedste gruppedynamik, uden at der pstår undergrupper. Til at styre fkusgruppens diskussin udarbejdes sm regel en semi-struktureret diskussinsguide, sm beskriver de emner, der ønskes diskuteret i fkusgruppen. Emnerne suppleres med en række spørgsmål, sm evt. bruges til at understøtte g fremme diskussinen. Gruppens diskussin styres af mderatrer via diskussinsguiden, hvilket sikrer, at gruppedynamikken udnyttes ptimalt. Gruppedynamik bestemmer diskussinen Eftersm en str del af fkusgruppernes styrke netp er gruppedynamikken, sm i ngen grad bestemmer diskussinen, vil udbyttet af fkusgruppeinterview gennemført ved hjælp af samme diskussinsguide ikke nødvendigvis være det samme. Ngle emner vil således i ngle grupper blive diskuteret indgående, mens andre grupper ikke bruger meget tid på det. Dette er en ganske naturlig frskellighed. Styrken ved fkusgrupper er yderligere, at ufrudsete prblemstillinger kan kmme frem i lyset. Disse kan i visse tilfælde være ganske nødvendige g udbytterige at diskutere. I alle tilfælde vil det være mderatrs pgave at afgøre dette i løbet af diskussinen.

14 Vejledning: Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere side 6 Tlkning Det skal understreges, at fkusgruppediskussiner under nrmale mstændigheder ikke kan føre til generaliseringer, da der er tale m en kvalitativ metde, sm ikke har til hensigt at indsamle data i repræsentativ frstand. I stedet vil fkusgruppediskussinen føre til en uddybning af relevante prblemstillinger g besvare centrale spørgsmål sm hvrfr g hvrdan. 3.2 Rekruttering Oprindeligt: Tre fkusgrupper I frbindelse med evalueringen af vejledningsmrådet var det prindeligt hensigten at gennemføre 3 fkusgrupper: én på Sjælland, én på Fyn g én i Jylland. Grupperne på Sjælland g i Jylland skulle have deltagelse af vejledere fra UU-centre, mens gruppen på Fyn skulle have deltagelse af vejledere fra Studievalgscentre. Meget små udtag EVA havde indsamlet udtag med vejledere på UU-centre g Studievalgscentre, sm havde deltaget i mindst ét mdul af den nye vejlederuddannelse. Udtagene var leveret af de seks CVU er, sm gennemfører vejlederuddannelsen i hhv. Strkøbenhavn, øvrige Sjælland, Fyn, Sydjylland, Midtjylland, g Nrdjylland. Ved mdtagelsen af de samlede udtag måtte det dg knstateres, at de var meget små g ikke tilstrækkelige til at rekruttere i alt 36 deltagere til de tre planlagte fkusgrupper: I alt 42 persner var pført på udtagene. Ændring til én fkusgruppe g t minigrupper EVA g DMA/Research besluttede derfr i samråd at ændre gennemførelsen af fkusgrupperne således, at der nu skulle rekrutteres til en kmplet fkusgruppe i Jylland (Århus) g t minigrupper på Sjælland (København). Den ene minigruppe skulle frtsat have deltagelse af vejledere fra både Studievalgs- g UU-centre, sm havde taget mindst ét mdul af vejlederuddannelsen, mens den anden minigruppe skulle have deltagelse af vejledere fra UUcentre, sm ikke havde taget nget mdul. Sidstnævnte gruppe skulle primært have fkus på vejledningsprtalen, men kunne gså supplere den kvalitative undersøgelse med en uddybning af årsagerne til ikke at tage uddannelsen, samt evt. følger fr det daglige arbejde sm vejleder.

15 Vejledning: Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere side 7 Ikke kmplette udtag fra CVU erne Fr at kunne rekruttere til minigruppen med vejledere uden den ny uddannelse, kntaktede DMA/Research en række udvalgte UUcentre på Sjælland fr at skabe kntakten til relevante vejledere. Denne kntakt indikerede, at de prindelige udtag fra CVU erne hverken var fyldestgørende eller kmplette, da UU-centrene plyste, at kun få af deres ansatte var uden ét eller flere mduler fra den nye vejlederuddannelse. Str vilje til at deltage Fælles fr alle tre grupper gjaldt, at DMA/Research ikke plevede ngen nævneværdige udfrdringer i frbindelse med rekrutteringen. Således var der kun enkelte praktiske frhld, såsm kurser, eksamen g andre praktiske frhindringer fr at deltage. Med andre rd var der blandt vejlederne en str velvillighed til at deltage g diskutere vejledningsmrådet. Ligeledes var enkelte vejledere parate til at rejse frhldsvist langt fr at deltage i grupperne. Ingen frafaldsanalyse Der er ikke fretaget en decideret frafaldsanalyse af de vejledere, sm ikke ønskede at deltage i de tre grupper. Sm tidligere nævnt bestd frklaringerne, sm langt vervejende hvedregel, i praktiske årsager sm fx kurser, eksamen g børnepasning. 3.3 Deltagerne g gennemførelsen af interviewene Nedenfr præsenteres krt de tre gruppers deltagere g deres baggrund: Minigruppen i København med vejledere uden den ny uddannelse: Kvindelig UU-vejleder g suschef på et UU-center. Hun er læreruddannet g vejleder 10. klasse. Har fungeret sm vejleder i 6 år. Kvindelig UU-vejleder, sm har været ungdmsvejleder siden Har beskæftiget sig med den fri ungdmsuddannelse, EGU, flkesklevejledning g ungdmssklevejledning Mandlig UU-vejleder med 25 års erfaring sm flkesklelærer g 10 år sm vejleder, heraf de første år sm sklevejleder. I dag fungerer han kun sm ungdmsvejleder. Kvindelig UU-vejleder, med 24 års erfaring sm lærer g 15 år sm vejleder i både skle- g ungdmsvejledningen.

16 Vejledning: Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere side 8 Minigruppe i København med vejledere med mindst ét mdul af den ny uddannelse: Mandlig UU-vejleder, uddannet sm lærer i 2000, tidligere sælger. Har taget alle tre mduler i den ny uddannelse Kvindelig UU-vejleder, sm fungerer sm sklevejleder g fra august 2006 gså sm ungdmsvejleder. Har ikke været vejleder inden vejledningsrefrmen. Har taget alle tre mduler Kvindelig Studievalgs-vejleder. Har fungeret sm vejleder på gymnasiet i 8 år, har taget ét mdul. Kvindelig UU-vejleder, uddannet ernærings- g hushldningsøknm g har herefter fungeret sm jbknsulent, sm vejledte vksne mennesker. Ansat på UU-center med ansvar fr både grundsklen g vksenvejledning. Har taget alle tre mduler Kvindelig UU-vejleder med 20 års erfaring sm lærer på bl.a. lilleskle g ungdmsskle. Har tidligere taget en anden vejledningsuddannelse g nu t mduler på den ny uddannelse. Fungerer sm skle- g ungdmsvejleder. Fkusgruppe i Århus med vejledere med mindst ét mdul af den ny uddannelse: Kvindelig UU-vejleder med 7 års lærer- g ungdmsvejledererfaring. Ansat på fuldtid sm UU-vejleder Kvindelig UU-vejleder med lærerbaggrund g 2 års erfaring smsklevejleder med fkus på flersprgede samt 10. klasse. Mandlig UU-vejleder, uddannet sm scialfrmidler med tidligere ansættelse sm sagsbehandler. Ny sm vejleder (aug. 2005) med fkus på indvandrerunge. Kvindelig UU-vejleder, læreruddannet med fkus på indvandrere. 12 års vejledererfaring, nu sklevejleder på fuld tid. Mandlig UU-vejleder, uddannet lærer, har tidligere taget PGU g nu gennemført 2 mduler af vejlederuddannelsen Mandlig UU-vejleder med 29 års lærererfaring g 11 år sm deltidvejleder. Nu fuldtidsvejleder med fkus på klasse. Kvindelig UU-vejleder med 30 års lærererfaring. Vejleder siden aug Nu strt set fuldtidsvejleder. Har taget mdul 1 g 2 Kvindelig UU-vejleder, sm har taget mdul 1 g 2 g er krdinatr i frhld til syv kmmuners samarbejde m vejledning. Kvindelig Studievalgsvejleder, med baggrund sm vejleder på et universitet i seks år, g seminarielærer, praktikvejleder g knsulent i et amt. Har taget mdul 1 g 2.

17 Vejledning: Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere side 9 Mandlig UU-vejleder med 29 års erfaring sm lærer. Tidligere sklevejleder g ungdmsvejleder. Nu fuldtidsansat UUvejleder. Vurdering af gruppernes sammensætning Det kan således knstateres, at fkusgruppen i Århus har haft en meget tilfredsstillende bred sammensætning i frhld til erfaring sm henhldsvis lærer, vejleder eller andet kønsfrdeling CVU sm undervisningssted Vejledningscenter sm ansættelsessted. I de t minigrupper i København har der deltaget flere kvinder end mænd, ligesm hver af de t minigrupper kun havde repræsentatin fra t UU-centre, hvilket kan henføres til det begrænsede udtag fra CVU erne. Repræsentatin af vejledningscentre På den ene side var Studievalgscentre kun repræsenteret med samlet set t deltagere i de tre grupper, hvilket i sagens natur er utilstrækkeligt fr at kunne give en bred vurdering af frhldene fr Studievalgsvejledere. På den anden side, er det DMAs vurdering, at UU-centrene samlet set fr alle tre grupper er tilfredsstillende repræsenteret. Samlet set vurderer DMA således, at sammensætningen af grupperne på trds af venstående frbehld er så gd sm den kan blive på det freliggende grundlag. Gd diskussinslyst Gennemførelsen af gruppeinterviewene viste da gså, at sammensætningen ikke vanskeliggjrde en gd g uddybende diskussin. Således var alle tre grupper præget af str diskussinslyst g evne til at nuancere prblemstillingerne. Alle tre grupper blev mdereret af samme knsulent fra DMA, sm blev assisteret af en referent. Der var pstillet videkamera, sm sendte et vide- g lydsignal ind til et tilstødende lkale, hvr repræsentanter fra EVA kunne følge med i diskussinen. Ingen gruppedeltagere synes at være blevet påvirket af kameraets tilstedeværelse. DMA vurderer således samlet set, at gennemførelsen af de tre gruppeinterview er frløbet hensigtsmæssigt på trds af udfrdringer i rekrutteringen.

18

19 Vejledning: Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere side 10 4 Vejlederuddannelsen Afsnit 4.1. bygger på vurderinger fra minigruppen med deltagelse af vejledere uden den nye vejlederuddannelse, mens afsnittene 4.2., 4.3. g 4.4. refererer til vurderinger fra henhldsvis fkusgruppen g minigruppen med deltagelse af vejledere med mindst ét mdul af den nye vejlederuddannelse. 4.1 Bevæggrunde fr ikke at tage uddannelsen Selvm det ikke prindeligt var meningen at gennemføre en minigruppe med deltagelse af vejledere uden den nye uddannelse, har gruppen en række frdele, sm kan udnyttes. Således var det hensigten, at gruppen skulle medvirke til at indkredse årsager til ikke at tage uddannelsen, ligesm vurderinger af, i hvr høj grad vejlederne uden den nye uddannelse er klædt på til vejlederpgaven, kunne afdækkes 1. Begrænset kendskab til ny uddannelse Generelt tydede diskussinen i denne minigruppe på, at vejlederne uden den ny uddannelse kun havde et meget begrænset g verfladisk kendskab til vejlederuddannelsen g dens indhld. Således kunne en enkelt deltager frtælle, at uddannelsen var mdulpbygget, mens en anden mente at vide, at indhldet i uddannelsen er meget fkuseret på teri. En enkelt deltager havde ngle klleger, sm havde taget uddannelsen. Overfladisk grundlag fr vurdering af vejlederuddannelsen Således er det gså på et relativt verfladisk grundlag, at disse vejledere udtaler sig m uddannelsen, ligesm man kan frmde, at deres udtalelser m særligt knsekvenserne ved ikke at have taget uddannelsen i højere grad bunder i plevelserne fra deres dagligdag, sm den fungerer i dag, end i en reel viden m, på hvilken måde uddannelsen ville kunne støtte dem i det daglige arbejde. 1 Det skal indledningsvis understreges, at mderatr verfr deltagerne i minigruppen pinterede, at det ikke betragtes sm et prblem, at deltagerne ikke har taget uddannelsen, g at den ny uddannelse ikke er et mål i sig selv.

20 Vejledning: Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere side 11 DMA vurderer dg, at dette i sig selv ikke udgør nget prblem, men det skal dg bemærkes, at diskussinen åbenbart ikke er båret af en fuldstændig indsigt i frdelene g ulemperne ved uddannelsen. Erfaring g sparring i stedet fr ny uddannelse Grundlæggende plevede vejlederne ikke den manglende deltagelse i den ny vejlederuddannelse sm nget prblem i det daglige arbejde. I stedet bruger vejlederne deres erfaring gennem mange år sm vejleder samt eventuel tidligere vejlederuddannelse til at leve p til kravene efter vejledningsrefrmen. Hertil kmmer, at vejlederne meget fte bruger hinanden sm faglig sparring g til vidensdeling i et miljø præget af mange frskellige faggrupper. Klar priritering Årsagerne til, at de ikke har taget nget mdul af den ny uddannelse skal fr t af deltagernes vedkmmende findes i en klar priritering fra ledelsens side: Således tilbydes den ny uddannelse primært nyansatte vejledere, da der er begrænsede ressurcer til rådighed fr kmpetenceudvikling. Disse vejledere tg således i gruppediskussinen ikke eksplicit stilling til, m de gerne ville have deltaget, hvis det var muligt. De t øvrige gruppedeltagere frklarede deres manglende deltagelse i den ny uddannelse på en lidt anden måde: Den ene mente, at det ville være meget vldsmt at starte på en ny uddannelse, når man sm vedkmmende lige var startet i et nyt jb. Den anden mente, at den hidtidige erfaring g dermed tilegnede kvalifikatiner, sm løbende bliver pdateret må være tilstrækkeligt. 4.2 Bevæggrunde fr at tage uddannelsen Omvendt har vejlederne, sm deltg i de t grupper af vejledere med mindst ét mdul af den ny vejlederuddannelse, en række argumenter fr at tage uddannelsen. Kmbinatin af egeninteresse g ledelsens ønske Mtivet fr at tage uddannelsen er således primært en kmbinatin af egne ønsker m kmpetenceudvikling g et ønske fra arbejdsgiveren: Flere af vejlederne med mindst ét gennemført mdul fra den ny vejlederuddannelse ser det sm et vigtigt skridt i retning af en prfessinalisering af vejlederrllen. De har selv ønsket at få en teretisk verbygning på tidligere erfaring eller uddannelse, så de kunne blive klædt fagligt på til vejledningsarbej-

21 Vejledning: Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere side 12 det. Derfr har ngle af vejlederne gså selv taget initiativ til deltagelse i uddannelsen, hvilket de har fået pbakning fra lederen til, mens andre plevede, at initiativet km fra arbejdsgiveren. Under alle mstændigheder plever alle vejledere uddannelsen sm et fælles udbytte fr både vejledere g arbejdsgivere. Ønske m frandring På et mere knkret plan udsprang ønsket m deltagelse i vejlederuddannelsen hs en enkelt vejleder af det, sm vedkmmende kaldte rastløshed g manglende udvikling efter 7 år sm vejleder. Vedkmmende havde brug fr ny inspiratin i kraft af kmpetenceudvikling. En anden vejleder har plevet nget lignende, idet skiftet fra en dynamisk hverdag sm flkesklelærer til et ifølge pågældende vejleders vurdering kedelig vejleder-hverdag var fr strt. Derfr plevede denne vejleder et strt behv fr en faglig pkvalificering. Tidligere uddannelser var praksisrienteret Fkusgruppediskussinerne giver da gså en frnemmelse af, at de tidligere vejlederuddannelser har været meget praksisrienteret. Således har vejlederne primært haft en praksisrienteret vinkel på vejledningen. Enten frdi de gennem den tidligere vejlederuddannelse har haft fkus på praksis, eller frdi de vejledere, sm ikke har deltaget i tidligere vejlederuddannelser, udelukkende har haft deres praktiske erfaring at bygge på. Frventning m teretisk udbytte Det er karakteristisk fr den samlede gruppe af vejledere med mindst ét mdul af den ny vejlederuddannelse, at deres frventning til udbyttet af uddannelsen primært skulle findes i det teretiske. Der var således en klar frventning blandt vejlederne m, at uddannelsen ville sætte dem i stand til at sætte deres praktiske erfaring (herunder egne vaner g de unges behv g adfærd) i en teretisk ramme. Denne teretiske ramme skulle ifølge vejlederne kunne frbedre deres muligheder fr at varetage vejlederrllen. Løn g sikkerhed sm mtiv Det er imidlertid ikke kun et teretisk udbytte, vejlederne har fr øje. Således har enkelte gså andre argumenter fr at tage den ny vejlederuddannelse. En enkelt vejleder nævner fx en højere løn sm én af drivkræfterne fr at tage uddannelsen. En anden vejleder har deltaget i uddannelsen fr at få et jb, idet hun tg uddannelsen i frbindelse med pkvalificering i en ledighedsperide. Det skal dg bemærkes, at disse mtiver er t undtagelser fra

22 Vejledning: Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere side 13 reglen m, at det faglige g særligt det teretiske udbytte i kraft af redskaber g kntekstfrståelse er i primær fkus fr både deltagere g arbejdsgivere. Ønske m refleksin Derfr kredsede frventningerne blandt vejledere g arbejdsgivere frud fr deltagelsen i uddannelsen gså i høj grad mkring et fagligt g teretisk udbytte. Med andre rd var der en frventning m, at vejlederne blev tilført en teretisk viden, sm kunne anvendes til at kvalificere vejledningspraksis. Netp en større grad af refleksin g helikpterperspektiv i frhld til vejledningsfrhld g årsager til frskellig adfærd både blandt de unge g vejlederne har været centrale frventninger blandt de deltagende vejledere. Vanskelig tilegnelse af teri uden praktisk erfaring I den frbindelse kunne det dg i én af grupperne knstateres, at meget teri gså kan være en hæmsk fr ngle deltagere: Den ene vejleder, sm deltg i undervisningen i frbindelse med pkvalificering i en ledighedsperide, plevede en nget famlende start på den teretiske undervisning, da vedkmmende ikke havde ngen praktisk erfaring at relatere terien til. Særligt vanskeligt var det fr denne vejleder at skrive den skriftlige pgave, der skal tage udgangspunkt i et selvvalgt praktisk eksempel. De øvrige vejledere i samme gruppe erkendte, at dette måtte have været en vanskelig start fr den pågældende vejleder. Ledelsen frventer fagligt udbytte g bedre vejledning Frventningerne fra arbejdsgiverens side til udbyttet af vejlederuddannelsen pleves blandt vejlederne sm værende de samme sm vejledernes egne frventninger. Med andre rd frventes et fagligt udbytte, sm kan løfte vejledningen. En enkelt vejleder frtalte m meget afslappede arbejdsgivere, sm nk spurgte interesseret til uddannelsen undervejs, men ellers ikke stillede knkrete krav m implementering af udbyttet i det daglige arbejde. En anden vejleder plevede, at arbejdsgiveren ikke havde de stre frventninger til det faglige udbytte af uddannelsen i frhld til vejledere, sm allerede havde gennemført tidligere vejlederuddannelser. Dette udsagn kunne tyde på, at denne arbejdsgiver ikke plevede den nye vejlederuddannelse sm væsentligt mere teretisk funderet end de gamle uddannelser.

23 Vejledning: Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere side 14 Væsentlige frskelle i finansieringen Der er blandt vejlederne væsentlige frskelle i finansieringen af deltagelsen i den ny vejlederuddannelse. Dette km til udtryk særligt i fkusgruppen i Århus. Sm hvedregel får alle vejledere betalt studieafgiften, ligesm en str del af vejlederne får betalt transprt g enkelte gså undervisningsmaterialerne. Men herefter hører ligheden p. Særligt er der stre frskelle, når det gælder tildeling af timer til deltagelsen i undervisningen: Enkelte vejledere har således fået tildelt timer udver arbejdstiden, mens andre har fået lv til at deltage i undervisningen i arbejdstiden dg under den frudsætning, at det daglige arbejde ikke blev påvirket men klaret sideløbende. I Københavner-gruppen plevede repræsentanten fra Studievalgscentret en særlig frskel mellem UU-vejledere g Studievalgs-vejledere, idet den statslige ansættelse på et Studievalgscenter medførte særlige afspadseringsregler, sm ifølge denne Studievalgs-vejleder reelt betyder, at uddannelsen tages i fritiden uden kmpensatin. Andre finansieringsfrmer En enkelt UU-vejleder i Århus-gruppen var af hensyn til familien gået ned i tid fr at deltage i den ny vejlederuddannelse, mens en anden UU-vejleder i Københavner-gruppen, sm nævnt, deltg i uddannelsen sm led i jbtræning, hvr vedkmmende uden prblemer fik fri fra sit arbejde under ét af mdulerne. Frskelle i finansiering udgør en barriere fr at starte Disse frskelle i finansieringen pleves i grupperne sm en væsentlig barriere fr at påbegynde uddannelsen. Dette frstærkes af det faktum, at deltagelsen er frbundet med en str arbejdsbyrde (jf. deltageren sm valgte at gå ned i tid). Ifølge grupperne tiltrækker det således ikke flere vejledere til uddannelsen, når vilkårene fr deltagelsen derfr er så frskellige, sm det skitseres. Vejlederne i grupperne er da gså enige m, at en væsentlig frudsætning fr at deltage i vejlederuddannelsen er, at man brænder fr vejledningsmrådet g er villig til at fre ngle ressurcer på at tage uddannelsen til gavn fr både sig selv i kraft af arbejdsglæde g jbsikring g arbejdsgiveren i kraft af et knkret anvendeligt fagligt udbytte.

24 Vejledning: Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere side Erfaringer med g vurderinger af undervisningen Københavnergruppen: Fr få praktiske øvelser Frventningerne frud fr deltagelsen i undervisningen vedrørende vægtning af teri g praksis km til at hlde stik fr vejlederne. Faktisk vergik undervisningens teretiske vægtning nk de flestes frventninger. Særligt i Københavner-gruppen plevedes mfanget af praktiske øvelser sm værende meget lille. Ifølge en enkelt vejleder manglede mdul 1 ngle praktiske øvelser, sm ligeledes kunne have hjulpet deltagere uden praktisk erfaring bedre i gang med uddannelsen. En anden deltager i Københavnergruppen gik så langt sm at knstatere, at vedkmmende nødigt ville starte sm vejleder alene på baggrund af den ny vejlederuddannelse, da denne helt klart indehldt fr få praktiske elementer. Studievalgs-vejlederen havde faktisk af samme grund valgt ikke at deltage i en del af undervisningen. Vedkmmende vurderede, at 10 undervisningstimer på metdemdulet langt fra var tilstrækkeligt til at præsentere teri g lave praktiske øvelser. Frslag: Gennemgang af mduler fr at finde relevant praksisniveau Københavner-gruppen freslg, at hvert enkelt af de tre mduler på den ny vejledningsuddannelse burde gennemgås separat med henblik på en vurdering af, hvr g hvrdan praktiske øvelser bedst ville passe ind. Af anvendelige praktiske øvelser nævntes i den frbindelse seancer, hvr vejlederne vejledte hinanden g diskuterede terien bag vejledningen med udgangspunkt i øvelsernes gennemførelse. Århus-gruppen: Gd vægtning af teri g praksis Flertallet af vejledere i Århus-gruppen var derimd meget tilfredse med vægtningen af teri g praksis i undervisningen samt det høje faglige niveau. Vejlederne plevede det sm meget givtigt, at samspillet mellem teri g praksis gav dem mulighed fr at kunne se terien bag knkrete værktøjer g adfærden både blandt vejledere g de unge. Samspil I Københavner-gruppen frtalte en vejleder i diskussinen vedr. samspillet mellem teri g praksis, at det havde været en suveræn plevelse at arbejde med vejledningen til daglig g sideløbende læse p til g skrive en pgave m det. Det var en væsentlig plevelse, sm den pågældende deltager mente, at vejledere, sm ikke havde taget den ny teribetnede uddannelse, var blevet snydt fr.

25 Vejledning: Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere side 16 Bred deltagerkreds i undervisningen Et andet væsentligt diskussinsemne i frbindelse med undervisningen er sammensætningen af hldene. Generelt henvender den ny vejlederuddannelse sig til alle interessenter på vejledningsmrådet. I Københavner-gruppen frtalte vejlederne, at undervisningen havde deltagelse af repræsentanter fra både UU-centre g Studievalgscentre, men gså AF, handelsskler g gymnasier. Også fkusgruppen i Århus talte m en meget bred deltagerkreds, sm ikke altid havde ens frudsætninger fr g intentiner ved at deltage i undervisningen. Dertil var tilgangen til vejledningsarbejdet simpelthen fr frskelligt. Én uheldig plevelse Der var i Århus-gruppen uenighed m, hvrvidt dette var en frdel eller en ulempe fr undervisningen. Mens flertallet mente, at den brede deltagerkreds var berigende, frtalte en enkelt deltager i gruppen, at der på den pågældendes hld var dispenseret fra adgangskravene, hvilket havde ført til en meget bred sammensætning med en meget praktisk rienteret g meget lidt teretisk vægtning af undervisningen. Meget tyder dg på, at denne vægtning alene er at finde på det CVU, hvr den pågældende vejleder har taget uddannelsen. Vanskeligt at finde rette faglige niveau I Københavner-gruppen var plevelsen blandt ngle af vejlederne, at antallet af UU-vejledere varierede meget fra mdul til mdul. Den brede deltagerkreds gjrde det ifølge disse vejledere vanskeligt at finde det relevante niveau g udgangspunkt fr undervisningen, sm blev meget generel g sm nævnt tidligere teretisk rienteret. Med andre rd var det vanskeligt at skabe en fælles diskussin m sektr-specifikke prblemstillinger, sm ikke alle deltagere i undervisningen havde kendskab til. eller berigende fr diskussiner Andre vejledere i Københavner-gruppen plevede - sm flertallet i Århus-gruppen derimd, at den brede deltagerkreds var en styrke fr undervisningen, da den fremmede en bred diskussin af vejledningsmrådet med inddragelse af mange aktører med hver deres indgangsvinkel til den samlede vejledning. I Århus kaldtes bredden berigende fr udbyttet, da diskussinerne m vejledning blev tilført flere aspekter med blandt andet arbejdsmarkedets behv i kraft af AF s deltagelse. Dette medvirkede ifølge de deltagende vejledere til en bedre frståelse fr hinandens arbejde g fælles fdslag i de frskellige trin af vejledningsprcessen.

26 Vejledning: Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere side Vurderinger af udbyttet Diskussinen m anvendelsen af udbyttet fra den nye vejlederuddannelse i vejledernes daglige arbejde var i begge grupper præget af den fregående diskussin m vægtning af teri g praksis. Dg frhlder vejledernes vurderinger af udbyttet af undervisningen sig gså til andre frhld: Fr det første de tilsigtede knkrete kmpetencer g implementeringen af dem i det daglige arbejde, fr det andet mere abstrakte frmer fr udbytte fx i frm af prfessinalisering af vejledningsarbejdet samt større sammenhæng mellem arbejdsmarkedet g vejledningen af den unge, g fr det tredje resultater af den samlede indsats i frm af blandt andet nedbringelse af frafald g mvalg. København: Strt teretisk udbytte g nuanceret syn Grundlæggende er der i de t grupper med deltagelse af vejledere med den ny vejlederuddannelse enighed m, at det teretiske udbytte er meget strt, g at det i vidt mfang implementeres i det daglige arbejde. Flere vejledere følte sig således bedre klædt på til arbejdet, når praksis g mål blev sat i en teretisk ramme. Samtidig gav uddannelsen ifølge vejlederne et mere nuanceret syn på frhld, adfærd (både vejledernes g de unges) g pgaver i frbindelse med vejledningen. Samlet set er det vejledernes plevelse, at de har fået et verblik g en frståelse fr verrdnede sammenhænge g baggrunden fr centrale beslutninger på vejledningsmrådet. Arbejdsglæde g mtivatin En enkelt vejleder i Københavner-gruppen vurderede ven i købet, at vedkmmende havde fået større arbejdsglæde gennem øget teretisk viden fra uddannelsen, da de scilgiske g individuelle elementer gjrde det mere psitivt g lettilgængeligt at gå på arbejde g vejlede unge med særlige vejledningsbehv. En anden vejleder støttede p m denne vurdering g frtalte m øget mtivatin hs sig selv efter at uddannelsen havde sat vejlederen i stand til at reflektere ver egen praksis. Ingen knkret ny viden m uddannelse g erhverv Ingen deltagere i Københavner-gruppen mente, at den ny vejlederuddannelse i sig selv gav mere viden m uddannelse g erhverv. Deltagerne efterlyste særligt mere viden m uddannelsessystemet. Vurderingen var dg, at uddannelsen øger viden m selve vejledningssituatinen g terien bagved.

27 Vejledning: Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere side 18 Århus: Både praktisk g teretisk udbytte Mens vejlederne i Københavner-gruppen således fkuserede meget på det teretiske udbytte, var plevelsen i Århus lidt anderledes: Her fremhævedes både det teretiske g det praktiske udbytte. Sm i København fandtes flertallets udbytte særligt i relatin til terien bag vejledningen g dens metde, g i frhld til at se vejledningen i en bredere kntekst, herunder de unges behv i frhld til samfundets g arbejdsmarkedets interesse samt lvgivningen. På det praktiske plan nævnte deltagerne i Århus-gruppen en række gde vejledningsteknikker særligt i frhld til at åbne p til en svær dialg med vejledningssøgende med særlige behv. Endelig fremhævede fkusgruppedeltagerne i Århus ver en bred kam, at der løbende var gde muligheder fr at påvirke undervisningen. Den kritiske deltager i Århus-gruppen var i mdsætning til den generelle stemning i gruppen imidlertid meget skuffet ver udbyttet, navnlig frdi vedkmmende plevede fr mange gentagelser fra undervisningen på lærerseminariet samtidig med manglende direkte relevans fr vejledningspgaven. DMA vurderer dg, sm tidligere nævnt, at denne utilfredshed kan føres tilbage til det knkrete CVU. Ingen fkus på rganisering, evaluering g kvalitetsudvikling af vejledningen Et væsentligt mål med den ny vejlederuddannelse er udver undervisning i teri g knkrete vejledningsteknikker gså at bibringe vejlederne evner til at rganisere, evaluere g kvalitetsudvikle vejledningen. Da gruppediskussinen bevægede sig ind på disse emner blev det imidlertid tydeligt, at de ikke havde været pririteret særligt højt på uddannelsen: I Århus havde deltagerne svært ved at frstå spørgsmålet, g i København indrømmede alle vejlederne, at det ikke havde spillet den stre rlle i den nye vejlederuddannelse. En enkelt deltager i Århus mente dg, at man løbende i vejlederuddannelsen lærer at reflektere ver g evaluere sin vejledningspraksis, g at dette var givtigt. Men en egentlig systematisk praksis fandtes ikke. det er fr ambitiøs en pgave I Københavner-gruppen gav enkelte deltagere en frklaring på nedpririteringen af evnerne til at rganisere, evaluere g kvalitetsudvikle vejledningen: Uddannelsen kan ikke gabe ver denne udfrdring, da pgaven simpelthen er fr ambitiøs til den stramme tidsplan i uddannelsen. Dertil kmmer, at evaluering pleves sm

28 Vejledning: Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere side 19 en videnskab i sig selv, sm kræver langt mere viden, end en hurtig gennemgang på en vejlederuddannelse kan give. Lille betydning af netværksdannelse på uddannelsen Heller ikke netværksdannelse med andre vejleder sm led i deltagelsen i undervisningen synes at veje særligt tungt fr vejlederne. Selvm der i Århus-gruppen var enighed m det psitive i at møde andre vejledere g have dem sm en slags sikkerhedsnet, hvis man har spørgsmål i dagligdagen, sm ikke umiddelbart kan besvares af nærmeste klleger, pslagsværker eller vejledningsprtalen, så bliver netværket reelt set ikke brugt i det daglige. Sm en enkelt vejleder i Århus-gruppen udtrykte det, så kan det være ganske svært at få tid til at pleje netværket, udver de gange man mødes til undervisning på de frskellige mduler. Denne udtalelse fik flere deltagere til at understrege, at vejledere mangler et skub fra de enkelte vejledningscentre fr at danne g vedligehlde netværket. Der er enighed m, at dette skub ikke er CVU ernes/uddannelsens ansvar. Mange andre netværk I Københavner-gruppen var plevelsen ngenlunde den samme, idet der var enighed m, at der ikke var nget særligt ønske eller behv fr at danne netværk med andre deltagere i uddannelsen. Hvis der var, så ville det ske af sig selv g helt naturligt. I øvrigt var hldningen generelt, at der er så mange andre netværk, man sm vejleder allerede indgår i. Fkuseret g prfessinaliseret vejledning Samlet set vurderede deltagerne i de t grupper, at vejlederuddannelsen havde frbedret vejledningsindsatsen særligt i relatin til et knkret aspekt: Vejledningen er blevet mere fkuseret g prfessinaliseret end tidligere, således at gså det faglige niveau er steget betragteligt. pga. fuldtidsansættelse g ensartethed Fkuseringen af vejledningen er ifølge vejlederne i Københavnergruppen pnået gennem fuldtidsansættelse af vejlederne. Uddannelsen skaber herudver ifølge vejlederne en vis ensartethed, sm igen resulterer i en grad af prfessins- g fællesskabsfølelse. En enkelt deltager frtalte, at de faglige diskussiner på uddannelsen fte frtsættes med klleger, når man er kmmet tilbage på sit arbejde. Dette skaber ifølge en anden vejleder en vis selvudvikling g refleksin, sm perspektiverer g dermed frbedrer den enkelte vejleders vejledningsindsats.

29 Vejledning: Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere side 20 En anden vejleder i Københavner-gruppen supplerede med en kmmentar m, at udviklingen af vejledningen uden den nye vejlederuddannelse ville være sket efter papegøjemetden, hvr erfarne vejledere videregav erfaringer g vaner til nye vejledere, uden frnyelse g refleksin. En tredje vejleder supplerede, at der er str frskel på, hvr mdtagelig man er verfr caching g supervisin: Sm erfaren vejleder tænker man næppe ver, at tingene kan gøres anderledes g bedre. Højere fagligt niveau på den nye uddannelse I Århus-gruppen sammenlignedes den nye uddannelse med de gamle. Her var der enighed m, at det faglige niveau var blevet hævet betragteligt. Én af årsagerne hertil er, at uddannelsens mduler afsluttes med en bligatrisk eksamen, sm hlder deltagerne til ilden. T vejledere i Århus-gruppen frtalte m kurser på den gamle uddannelse, sm reelt var spild af tid. Sm tidligere nævnt betegnedes den nye uddannelse sm en teretisk verbygning på tidligere uddannelse g erfaring, hvilket ligeledes ifølge vejlederne har medvirket til et højere fagligt niveau g en bedre vejledning. Vejledere enige: Unges behv bør vægtes højere end samfundets interesser I vejledningsrefrmen lægges der sm bekendt p til en eksplicit vægtning af samfundets behv fr tilegnelse af bestemte kmpetencer g uddannelse. Denne vægtning blev gså diskuteret i begge grupper. Der var begge steder enighed m, at der frtsat bør tages udgangspunkt i den vejledningssøgendes behv. En enkelt vejleder i Københavner-gruppen gik endda så langt sm at slå fast, at vedkmmende ville søge andet arbejde, hvis vejledere fra centralt hld blev påtvunget at vejlede i en bestemt retning. Vejlederne i Århus-gruppen mente, at vejledere nødvendigvis må se på de unges ønsker i stedet fr at presse nget ned ver hvedet på dem. Undervisningen skal passe til de unge g deres kmpetencer. Studievalgsvejlederen i Københavner-gruppen supplerede diskussinen med at knstatere, at den meget centrale målsætning i vejledningsrefrmen m at varetage samfundets interesser, bliver diskuteret fr lidt på uddannelsen. Vejledernes etiske rlle i denne vægtning mellem samfundets behv g den vejledningssøgendes behv blev med andre rd ifølge denne studievalgsvejleder ikke diskuteret tilstrækkeligt på uddannelsen.

30 Vejledning: Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere side 21 g vejledning hindrer ikke frafald I frlængelse af diskussinen m vægtningen af behvene var begge grupper ligeledes fuldstændig enige m, at vejledningen sm sådan ikke kan frhindre frafald g mvalg blandt unge. I Københavner-gruppen mente vejlederne, at man ikke kan vejlede sig ud af disse prblemer, g at vejledningen i stedet bør understøtte de unges valgprces. Frafald g mvalg skyldes ifølge begge grupper i langt vervejende grad manglende faglige kmpetencer hs de unge. Dertil kmmer, at de frskellige uddannelser g erhverv skal afprøves, før man sm ung kan afgøre, m det passer til én. Unge med særlige vejledningsbehv Sm tidligere mtalt, havde en vejleder i Københavner-gruppen fået større arbejdsglæde i kraft af bedre g mere effektive redskaber til vejledning af unge med særlige behv. Andre vejledere i gruppen plevede samme styrkelse af mulighederne, dels i frm af hldninger g tilgange, dels i frm af redskaber. Således frtalte én af vejlederne, at vedkmmende havde fået større frståelse fr indblik i denne gruppe af unges frudsætninger g dermed en bedre chance fr at nå ind til den enkelte unge g gøre en frskel. En anden vejleder pinterede, at diskussinen m scial arv havde været ganske værdifuld i denne sammenhæng. 4.5 Sammenfatning I diskussinen vedrørende vejlederuddannelsen km vejlederne i de tre grupper ind på mange emner. De vejledere, sm ikke havde taget nget mdul på uddannelsen, g derfr havde et begrænset kendskab til uddannelsen, lagde mere vægt på deres erfaring g den kllegiale sparring frem fr det teretiske udbytte af uddannelsen. I øvrigt var der tale m en klar priritering af ressurcerne fra ledelsens side: Kun nye vejledere fik lv at tage den nye uddannelse. Det kan undre, når vejledere, sm har taget uddannelsen plever, at den er en teretisk verbygning på den praktiske erfaring, g at nye vejledere sm udgangspunkt mangler erfaringen at spille terien p imd. Generelt tydede diskussinerne i grupperne det på, at uddannelsen vurderes sm meget teretisk baseret. I Københavnergruppen er denne vurdering mere udtalt end i Århus-gruppen, hvr vægtningen af teri g praksis, g dermed gså udbyttet af

31 Vejledning: Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere side 22 begge elementer, vurderes sm meget tilfredsstillende. Der er ligeledes uenighed m, hvrvidt den brede deltagerkreds er en frdel, begrundet i muligheden fr en bredere diskussin, eller en ulempe, da undervisningen bliver generel g har svært ved at finde det relevante faglige niveau. Baggrunden fr at tage uddannelsen er fr de fleste vejledere en kmbinatin af vejlederens ønske m teretisk udvikling g frandring på den ene side g lederens ønske m et fagligt udbytte g en kvalitativ bedre vejledning på den anden side. Udver en klar priritering fra ledelsens side, kan den meget frskellige finansiering af deltagelsen i uddannelsen fra vejledningscenter til vejledningscenter være en væsentlig årsag til manglende initiativ fra vejlederes side til at tage uddannelsen. Det er slående, at vejlederne i undervisningen ikke plever ngen fkus på at fremme evnerne til at rganisere, evaluere g kvalitetsudvikle. Fkus er i stedet på vejledningssituatinen g terien bag. Heller ikke dannelsen af netværk tillægges str vægt. Dette synes nu heller ikke at være et prblem, idet vejlederne har mange andre netværk, de kan indgå i. Flertallet af vejledere i de tre grupper peger på, at vejlederuddannelsen, sammen med fuldtidsansættelse af vejledere, har medvirket til at skabe en mere fkuseret g prfessinaliseret vejledning. Og selvm vejlederne således ved hjælp af uddannelsen rustes til at vejlede efter de natinale krav, er prfessinaliseringen imidlertid ikke mere dminerende, end at den hidtidige kultur m, at vejledere skal fkusere på de unges behv g ikke så meget på samfundets interesser, frtsat lever i bedste velgående blandt vejlederne.

32

33 Vejledning: Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere side 23 5 Vejledningsprtalen I frbindelse med vurderingen af vejledningsprtalen indgår diskussinerne i alle tre grupper. Det gælder således gså gruppen af vejledere, sm ikke har taget nget mdul på vejledningsuddannelsen. 5.1 De vejledningssøgendes brug af prtalen Intrduktinen til prtalen Diskussinerne i de tre grupper viste, at vejledernes intrduktin af prtalen verfr de unge vejledningssøgende varierer fra UUcenter til UU-center. Mens enkelte af de deltagende vejledere giver intrduktinen til eleverne i 6. klasse, venter andre til 7. klasse g atter andre helt til 8. klasse. Der var dg i grupperne enighed m, at prtalens frm g indhld gør den svær g kedelig at anvende fr de yngste g svageste vejledningssøgende. Derfr sker intrduktinen i 6. g 7. klasse primært kllektivt g i frbindelse med en samlet intrduktin til vejledningsmrådet g de øvrige vejledningsredskaber sm fx arbejdsrum.dk g SE-pakken. Vejlederne frtalte, at de giver de unge ngle søgepgaver g en lille knkurrence, fr at hlde deres pmærksmhed g mtivatin. Gruppediskussinerne antydede, at hvis intrduktinen sker i de ældre klasser, så har den i højere grad karakter af individuel intrduktin i frbindelse med de individuelle samtaler. Inddragelsen af prtalen øges gradvist De deltagende vejledere frtalte, at inddragelsen af prtalen i vejledningsindsatsen øges gradvist j ældre de vejledningssøgende bliver. En vejleder i én af Københavner-grupperne frtalte således, at inddragelsen af prtalen i 8. klasse målrettes i frhld til de unges interesser g kmpetencer. Hensigten er at gøre de unge frtrlige med prtalen g dens muligheder. Samme vejleder knstaterede dg, at vedkmmende endnu ikke havde set en elev bruge prtalen på eget initiativ. De unges måde at bruge prtalen I den Københavner-gruppe, sm havde deltagelse af vejledere med mindst ét mdul af den nye vejlederuddannelse, var der visse uenigheder i spørgsmålet m, hvrnår de vejledningssøgende

34 Vejledning: Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere side 24 bruger prtalen. Således var der på den ene side en plevelse af, at de vejledningssøgende udelukkende bruger prtalen på pfrdring eller efter henvisning fra vejlederne. På den anden side var der en mere differentieret plevelse af, at det særligt er de ressurcestærke g selvkørende unge, sm benytter sig af prtalen. Det sker typisk, når de har knkrete spørgsmål i frhld til nget, de har læst, mens andre særligt de læsesvage strt set ikke bruger prtalen. Ældre mere målrettede g mdtagelige Der var blandt vejlederne i gruppen uden den nye uddannelse enighed m, at prtalen er mest velegnet til ungdmsvejledningen frem fr sklevejledningen. Hldningen var, at vejledningssøgende med en vis alder i ungdmsvejledningens regi er mere lydhøre verfr vejledning. De har frberedt sig g agerer mere vksent g ansvarsbevidst i frhld til vejledningen. Samtidig var hldningen gså, at de unge i den alder er mere målrettede. Således søger eksempelvis gymnasieelever på bestemte studieretninger. Her er der, ifølge vejlederne i gruppen uden den nye uddannelse, efterhånden en række meget gde hjemmesider på de enkelte gymnasier, hvr man kan sammensætte et knkret skema, frem fr blt at bruge prtalen til at få generelle plysninger. De pågældende vejledere var enige m, at de unge plever denne type infrmatinssøgning sm mere interessant. De yngre g ressurcesvage er ikke parate De yngre g mere ressurcesvage vejledningssøgende er, ifølge vejlederne i gruppen uden den nye uddannelse, ikke parate til at bruge prtalen sm hjælp til selvhjælp. Således mente disse vejledere, at prtalen er fr avanceret at bruge, har mange infrmatiner, sm de yngre g ressurcesvage ikke vil kunne frstå. Resultatet er ifølge de pågældende vejledere, at de unge prøver andre infrmatinskanaler på andre hjemmesider. Udbytte stiger med alder Denne plevelse kunne gså findes i de andre grupper med deltagelse af vejledere med mindst ét mdul af den nye uddannelse. Således var der i både Københavner- g Århus-gruppen enighed m, at prtalen er velegnet til unge, sm ngenlunde ved, hvad de vil, mens de svage elever bliver vervældet af prtalens lange tekster (jf. nedenfr) g hellere bruger alternativer til prtalen. De unges udbytte af vejledningsprtalen stiger da gså ifølge vejlederne med alderen g målrettetheden af tilgangen til prtalen.