VIDEN I VIRKSOMHEDER BEHOVSANALYSE

Transkript

1 VIDEN I VIRKSOMHEDER BEHOVSANALYSE Denne behovsanalyse har til formål at undersøge de sjællandske virksomheders behov og ønsker til samarbejde med videninstitutioner om innovation. Analysen er en baggrundsanalyse til projekt Viden i Virksomheder under Vækstaftale 3 1, der har til formål at skabe 60 samarbejder mellem virksomheder og forskere med henblik på at udvikle nye produkter eller produktkoncepter. Analysen bygger på surveyresultater fra 120 sjællandske virksomheder, samt en række nationale og regionale undersøgelser af vidensamarbejde mellem virksomheder og offentlige videninstitutioner, der perspektiverer behovsanalysen i forhold til økonomiske effekter af vidensamarbejde og best practice råd. SAMMENFATNING Indhold Surveyresultater Effekter af videnamarbejde Best practice råd og inspiration De sjællandske virksomheder har interesse i at samarbejde med videninstitutioner. Det gælder især de virksomheder, der allerede har erfaring med et vidensamarbejde, hvilket er hver femte virksomhed. 57 procent af de adspurgte virksomheder har tilkendegivet interesse i et vidensamarbejde. Størst er ønsket om et samarbejde med GTS-institutter og universiteter/højere læreanstalter. Dette gælder mere end hver anden virksomhed. Virksomhederne har ikke et entydigt ønske til samarbejdsform, men flest virksomheder har interesse i at samarbejde med studerende eller i form af ad hoc sparring med en forsker. Det er dermed umiddelbart de mere uforpligtende samarbejdsformer virksomhederne har størst ønske om at indgå i. Udvikling af produkter og services er virksomhedernes hovedmotivation for at indgå i et vidensamarbejde. Men mange virksomheder motiveres ligeledes af at udvikle deres organisation/forretning og/eller at få adgang til offentlige udviklingsmidler/økonomisk støtte. Virksomhederne har ikke væsentlige barrierer for vidensamarbejde. Virksomheder, der ikke har interesse i et vidensamarbejde, begrunder dette med at virksomheden ikke har problemstillinger, der er relevante i en forskningssammenhæng. Dette gælder 54 procent af virksomhederne, mens 23 procent ikke har interesse i et samarbejde fordi det er svært at afsætte tid og ressourcer. 1 Vækstaftale 3: Viden ud i virksomhederne styrket innovation. Indgået mellem Vækstforum Sjælland og Danmarks Tekniske Universitet, Roskilde Universitet, Erhvervsakademi Sjælland og University College Sjælland (2014). Side 1

2 SURVEYRESULTATER Nedenstående er en afdækning af de sjællandske virksomheders indstilling til at samarbejde med videninstitutioner. Der analyseres på følgende: Virksomhedernes interesse i et vidensamarbejde, ønsker til samarbejdspartnere og -form, motivationsfaktorer og målsætninger med et eventuelt samarbejde, og virksomhedernes barrierer for vidensamarbejde. Virksomhedspopulationen er nogle steder opdelt i virksomhedsgruppe A og B. Se afsnittet om datagrundlag for forklaring af dette. Virksomhedsinteresse i vidensamarbejde Hver femte adspurgte virksomhed har erfaring med et vidensamarbejde om innovation inden for de seneste tre år. Virksomheder, der allerede har erfaring med et vidensamarbejde, har i langt højere grad interesse i et samarbejde end virksomheder uden erfaring. Et resultat der afspejler en generel tilfredshed med samarbejdet med vidensinstitutioner. 58 procent af de virksomheder der har erfaring med vidensamarbejde er i meget høj grad/høj grad tilfredse med samarbejdet. 2 Har virksomheden i perioden samarbejdet med videninstitutioner om innovation? Ja 20 % Nej 80 % De sjællandske virksomheder har interesse i at samarbejde med videninstitutioner, det gælder især de virksomheder der allerede har erfaring med et vidensamarbejde. Har virksomheden interesse i et nyt samarbejde med videninstitutioner om innovation? Ønsker virksomheden at samarbejde med videninstitutioner om innovation? Ja 80 % Nej 20 % Ja 34 % Nej 66 % N: 74 virksomheder. Her er ikke medtaget svarene fra virksomhedsgruppe B, da disse alle har erfaring med vidensamarbejde. 2 Tilfredshedsgraden bygger på data fra alle virksomheder, både fra virksomhedsgruppe A og B, der har erfaring med et vidensamarbejde (53 virksomheder). Side 2

3 Virksomhedernes ønsker til samarbejdspartnere og samarbejdsform Surveyundersøgelsen viser, at mere end hver anden adspurgte virksomhed ønsker at samarbejde med GTS institutter og/eller højere læreranstalter. Samarbejde med private forsknings- og udviklingsvirksomheder samt erhvervsakademier og professionsskoler er derimod ikke i samme grad eftertragtet af virksomhederne. Hvem ønsker virksomheden at samarbejde med? (Flere svarmuligheder) Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (fx Teknologisk Institut, Force, Delta) Universiteter eller andre højere læreranstalter (fx RUC, DTU, SDU) 59% 57% Erhvervsakademier og professionsskoler (fx UCSJ, EASJ) Private Forskning- og Udviklingsvirksomheder, fx konsulenter, private laboratorier og forskningsinstitutter 29% 28% Ved ikke 16% Andre samarbejdspartnere (fx udenlandske videninstitutioner) 3% N: 68 virksomheder. Side 3

4 Virksomhedernes svar i forhold til samarbejdsform er ikke entydige. Mest eftertragtet er samarbejde med studerende, ad hoc sparring med en forsker og adgang til udvikling og/eller test af prototyper. Det er altså de mere uforpligtende samarbejdsformer der scorer højst på virksomhedernes ønskeliste. 26 procent af virksomhederne ytrer dog ønsker om et længerevarende udviklingsprojekt. Svarerne fra de to virksomhedsgrupper adskiller væsentligt, hvad angår de tre mest ønskede samarbejdsformer. Hvor hver anden virksomhed, der ikke nødvendigvis har erfaring med et vidensamarbejde (Virksomhedsgruppe A), ønsker at samarbejde med en studerende, er dette kun tilfældet for knap hver tredje virksomhed, der tidligere har modtaget forsknings- og innovationsmidler (Virksomhedsgruppe B). Ad hoc sparring med en forsker og adgang til udvikling og/eller test af prototyper er mere eftertragtet af virksomheder, der tidligere har modtaget forsknings- og innovationsmidler (Virksomhedsgruppe B). Hvordan vil virksomheden helst indgå i et samarbejde med en videninstitution? (Max 3 svar) Samarbejde med studerende (få belyst en udfordring/mulighed i virksomheden) Ad hoc sparring med en forsker/institut 37% 38% Adgang til udvikling og/eller test af prototyper 31% Længerevarende udviklingsprojekt (3-5 årigt) 26% Virksomhedsbesøg af forskere 25% Studenterpraktik i din virksomhed 18% Forskningsbaserede netværk 15% Pitch af virksomhedens udfordringer/forretningsudvikling for et panel af forskere på en workshop Salgs- og licensaftaler (fx overførsel af intellektuelle ejendomsrettigheder fra en vidensinstitution) 3% 12% N: 68 virksomheder Andre måder 1% Side 4

5 De sjællandske virksomheder viser ikke stor villighed til at betale for et vidensamarbejde. Kun 18 procent af de adspurgte virksomheder svarer positivt til at betale for et vidensamarbejde. Omvendt svarer kun 21 procent af virksomhederne negativt til spørgsmålet om betaling, hvilket afspejler en vis fleksibilitet fra virksomhedernes side. Villigheden til at betale er formentlig i høj grad afhængig af, hvor stor sandsynligheden er for et kommercielt positivt resultat af samarbejdet. Er virksomheden villig til at betale for et samarbejde med en videninstitution? 18% Ja 66% 21% Nej Måske N: 68 virksomheder Side 5

6 Motivation og målsætninger for vidensamarbejde Den største drivkraft bag virksomhedernes ønske om et vidensamarbejde er at få sparring til udvikling af produkter og udvikling af forretningen. Virksomheder fra virksomhedsgruppe B, der tidligere har modtaget forsknings- og innovationsmidler 3, adskiller sig her fra den øvrige gruppe af virksomheder med en mere udpræget motivation for produktudvikling. Således er 67 procent af virksomhederne fra virksomhedsgruppe B motiveret af at få sparring til produktudvikling. Virksomheder, der ikke nødvendigvis tidligere har modtaget forsknings- og innovationsmidler (virksomhedsgruppe A), ønsker i højere grad at få sparring til udvikling af forretningen, hvilket gælder 44 procent. Hvad motiverer virksomheden mest til at indgå et samarbejde med en videninstitution? (Max 2 svar) Sparring til udvikling af nyt produkt (produkt, proces,) 53% Sparring til udvikling af forretning/organisation 35% Adgang til udviklingsmidler 29% Adgang til udvikling og/eller test af prototyper 22% Netværk til forskere og studerende 19% Mere end hver anden Køb af ny teknologi (patenter eller licenser) Rekruttering (fx rekruttering af færdiguddannede kandidater eller midlertidig ansættelse af en forsker) 7% 10% virksomhed motiveres af et ønske om sparring til produktudvikling. Andre grunde 1% N: 68 virksomheder. 3 Se afsnit om datagrundlag. Side 6

7 De adspurgte virksomheder har forskellige målsætninger med et vidensamarbejde, og der er således stor spredning i deres svar. Flest virksomheder ønsker at forbedre kvaliteten af varer og services, mens udvikling af organisation og medarbejdere og det at komme ind på nye markeder også er betydningsfulde målsætninger. Hvilke målsætninger har størst betydning for virksomhedens ønske om et vidensamarbejde? (max 3 svar) Forbedre kvaliteten af varer eller tjenester 44% Udvikle virksomhedens organisation eller kompetencer 38% Komme ind på nye markeder 35% Øge markedsandel 32% Erstatte forældede produkter eller arbejdsgange 32% Reducere omkostninger pr. produceret enhed 21% Øge udvalget af varer eller tjenesteydelser 21% Forbedre sundhed og sikkerhed 16% Øge fleksibiliteten eller kapaciteten i fremstilling af varer eller tjenesteydelser 7% Andre områder 4% N: 68 virksomheder. Side 7

8 Barrierer for samarbejde Virksomheder, der ikke ønsker et vidensamarbejde, begrunder i høj dette med ikke at have nogen problemstillinger med et forskningsmæssigt perspektiv. Dette gælder 54 procent af virksomhederne. 15 procent mener, at et samarbejde vil indebære for meget bureaukrati og administration, og kun 2 procent udtrykker at forskere er svære at samarbejde med. Virksomhedernes svar tyder således på, at virksomhederne ikke ser store barrierer for et vidensamarbejde. Hvorfor ønsker virksomheden ikke at samarbejde med en videninstitution? (max 3 svar) Virksomheden har ikke nogle problemstillinger med et forskningsmæssigt perspektiv 54% Vanskeligt at afsætte tid og ressourcer til et videnssamarbejde 23% For meget bureaukrati og administration Ved ikke 13% 15% Vidste ikke at et samarbejde med en vidensinstitution var en mulighed Forskningsviden er svær at bruge kommercielt Svært at finde den efterspurgte viden/rette forsker 6% 8% 8% Forskere er svære at samarbejde med Ønsker ikke at dele fortrolige produkt/procesoplysninger 0% 2% N: 52 virksomheder En analyse af offentlig-privat samarbejde om innovation udarbejdet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 4 peger på nogle af de barrierer private virksomheder har ved at samarbejde med offentlige virksomheder. Først og fremmest konkluderer analysen, at mange virksomheder finder, at offentlige beslutningsprocesser er alt for langsommelige i forhold til at skulle understøtte innovationsprocesser. Mange private virksomheder arbejder inden for kortere tidsrammer og kan have svært ved at arbejde med lange beslutningsprocesser. I værste fald kan private virksomheder trække sig ud af et samarbejde, hvis afkastet forsinkes for meget. For det andet viser analysen, at mange virksomheder mener, at et samarbejde med offentlige virksomheder kræver for mange ressourcer. Dette er formentlig særligt et kendetegn ved OPI samarbejder, der ofte kræver meget dialog og kommunikation, men skal altså stadig ses som en mulig barriere for virksomheder generelt, der har et mere kortsigtet fokus på afkast af deres ressourceinvestering. For mange mindre virksomheder især, afhænger deres overlevelse ofte af, at der hurtigt skabes et positivt cash flow. Sidst skal nævnes at videndelingsprojekter, der involverer mere end en virksomhed, kan være svære af hensyn til konkurrencehensyn. 5 4 Erhvervs- og byggestyrelsen (2009), Analyse af offentlig-privat samarbejde om innovation. Analysen er udarbejdet på baggrund af OPI samarbejder, og er derfor ikke direkte anvendelig i denne sammenhæng. 5 Ibid. Side 8

9 Femern Bælt Knap hver tredje adspurgte virksomhed ønsker at arbejde målrettet med at udnytte forretningspotentialerne i forbindelse med Femern Bælt. Disse virksomheder opererer hovedsageligt inden for bygge og anlæg, mens en mindre andel opererer inden for turismeerhvervet. Ser virksomheden forretningspotentialer i forbindelse med Femern Bælt, som virksomheden ønsker at arbejde målrettet med? 29% Ja Nej 71% N: 120 virksomheder Side 9

10 ØKONOMISKE EFFEKTER AF VIDENSAMARBEJDE Følgende er en opsummering af resultaterne af et større analyseprojekt, foretaget af DAMVAD for Forsknings- og Innovationsstyrelsen, af de økonomiske effekter af vidensamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner. 6 Hvorfor etablere samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder? Vidensamarbejde er vigtigt for at fremme innovation og dermed også produktivtiet. Analysen fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen viser, at der er en kausal sammenhæng mellem at indgå i et vidensamspil og en øget produktivitet pr. medarbejder. Helt konkret viser analysen en merproduktivitet på 9 procent pr. medarbejder i sammenligning med tilsvarende forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, der ikke samarbejder med videninstitutioner. 7 Virksomheder, der både har et samspil med universiteter og GTS-institutter, opnår ifølge analysen den højeste merproduktivitet pr. medarbejder. Andre effektstudier 8 viser ligeledes, at virksomheder, der har samarbejdet med universiteter og GTS-institutter, forsker langt mere på længere sigt og sætter således også mere fokus på innovation. Udover økonomiske effekter af virksomhedssamarbejde om forskning og udvikling, har analysen dokumenteret effekter i forhold til nye opfindelser, som bygger på forskningsresultater og derved øget innovation samt højnet kvalitet og relevans af den offentlige forskning, der kan styrke uddannelserne i forhold til at kombinere teori og praksis. 9 Hvilke faktorer påvirker effekterne af et vidensamarbejde? Ud fra en antagelse af, at virksomheder handler rationelt, er de faktorer, der har en positiv betydning for sandsynligheden for at indgå et samarbejde, også faktorer, der er med til at øge effekterne af et samarbejde. Følgende faktorer påvirker ifølge Forsknings- og Innovationsstyrelsen 10 positivt effekterne af samarbejde mellem virksomheder og offentlige videninstitutioner: Virksomheder inden for videnservice, højteknologisk fremstillingsindustri samt store virksomheder Virksomheder med et højt kompetenceniveau, herunder egen forsknings- og udviklingsafdeling Produktiviteten pr. medarbejder øges i de samarbejder, hvor virksomheden har forskere eller højtuddannede ansat, har egen forsknings- og udviklingsafdeling, samt eksport Merværditilvækst og merproduktivitet pr. medarbejder øges, hvor virksomheder har højtuddannede ansat. 6 Forsknings- og innovationsstyrelsen (2011), Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner 7 Det har ikke været muligt at sandsynliggøre en signifikant effekt, ift. produktivitet, af køb af forskning og udvikling hos offentlige videninstitutioner (Forsknings- og innovationsstyrelsen (2011, s. 41)) Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner 8 Forsknings- og innovationsstyrelsen (2011), Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner, s. 34 (henvisning til effektmålinger foretaget af Forsknings- og innovationsstyrelsen) 9 Ibid. Side 10

11 Bestemmende faktorer for om danske virksomheder har vidensamspil med offentlige videninstitutioner 11 Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelse (2011) Hvilke virksomheder opnår størst effekt? Det er især fremstillingsindustrien der opnår en øget produktivitet pr. medarbejder ved et vidensamarbejde. 12 Alle virksomhedstyper, uanset størrelse, opnår effekt af et vidensamarbejde, men størst effekt ses i de store virksomheder (mere end 250 ansatte). Forskellen på effekten mellem de store og mindre virksomheder skyldes, at de store virksomheder i højere grad besidder egenskaber med betydning for at optimere effekter af forskning og udvikling og dermed optimere samarbejdet med offentlig videninstitutioner. Store virksomheder har nemlig ofte en bredere sammensætning af relevante kompetencer i forhold til at udnytte et forsknings- og udviklingssamarbejde. 11 Figuren viser en indekseret score der beregnes med udgangspunkt i årlige regressionsanalyser af sandsynligheden for, at en given virksomhed har vidensamspil. Scoren 5 gives ved et strengt signifikationsniveau, og ved insignifikant, mens negativt fortegn får minus efter samme skala. (Ibid, s. 70) 12 Forsknings- og innovationsstyrelsen (2011), Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner, s. 57 Side 11

12 BEST PRACTICE OG INSPIRATION Følgende best practice råd 13 vurderes også at være relevante i et videnprojekt som Viden i Virksomheder. Rådene kan være relevante i forskellige grader alt afhængig af samarbejdsformen og varigheden af samarbejdet mellem privat virksomhed og videnaktør. Der er ligeledes inddraget læringspunkter fra projekt Genvej til Viden fra Region Midtjylland, da projektet har flere sammenligningspunkter med Viden i Virksomheder. Overordnet efterspørger virksomhederne præcis kommunikation og målrettethed i forhold til offentlige tilbud. Dette er både i forhold til tilbud og i forhold til de krav, der stilles til virksomheden. Flere virksomheder ønsker langt mere skræddersyede forløb og differentierede tilbud. Gensidig tillid og risikovillighed Da det drejer sig om nye og mere utraditionelle samarbejdspartnere, er det vigtigt, at begge partnere viser gensidig tillid og risikovillighed, hvis et videndelingsprojekt skal have sin gang på jorden. Åben og løbende kommunikation Der ses i nogle samarbejder en kulturkløft mellem offentlige og private partnere. En måde at overkomme denne kulturkløft på er ved at have en intensiv og løbende dialog gennem innovationsprocessen. En mulighed er også at benytte en mediatororganisation til at facilitere dette, som det ses i projektet Genvej til viden. Tydeligt kommercielt/innovativt potentiale i projektet Et tydeligt kommercielt sigte øger involveringen og mindsker spildtid i et projekt. Ledelsesmæssig opbakning Et godt innovationsprojekt kan falde til jorden, hvis ikke det prioriteres af ledelsen hos både den offentlige og private part. 13 DAMVAD (2010), Nem Vækst Side 12

13 Genvej til Viden (Region Midtjylland) relevante læringspunkter 14 Ressourcer til kommercialisering + navigation i erhvervsfremmesystemet Der skal afsættes ressourcer og tid af til at støtte virksomhederne i at håndtere den type udfordringer der er i forbindelse med at kommercialisere resultater af projekterne. Det skyldes blandt andet at mange af virksomhederne er små og i flere tilfælde mangler finansielle og kompetencemæssige evner til rent faktisk at bringe produkterne på markedet. Ved vurdering af projektforslag bør kommercialisering af produkt/proces vurderes. Dialog om kommercialisering og forretningsudvikling bør starte i god tid inden projektafslutning. Projekter skal tilknyttes virksomhedernes strategiske mål og kerneforretning Vigtigt, at der er et ledelsesmæssigt (virksomheder og forskere) fokus på, at der skal være forretningspotentiale i projekterne. Fokus på at rekruttere de mellemstore, etablerede virksomheder og virksomheder, der ikke som udgangspunkt har et klart defineret problem og mål om samarbejde Projekt Genvej til Viden har hovedsageligt rekrutteret iværksættere og unge virksomheder og er generelt blevet iscenesat som et specialisttilbud. Der kunne i stedet have været mere fokus på at forskere kan komme ind i almindelige, etablerede vækstvirksomheder for at se på produkter, processer, forretningsmodeller etc. med nye øjne. En rekrutteringskanal kunne være aktører, der i forvejen arbejder med at skabe samarbejdsprojekter mellem forskere og virksomheder, fx innovationsnetværk. Administrationsbyrden skal minimeres, kan især være en stor byrde for de mindre virksomheder uden en egentlig administration Især nogle af de mindre virksomheder har svært ved at finde ressourcer til at opfylde alle de administrere krav knyttet til at deltage i projektet. Et uvildigt mellemled er vigtigt for at etablere samarbejdsprojekter og få kontakt til relevante forskere Virksomheder, der ikke tidligere har haft et vidensamarbejde finder det svært at navigere i universitetsverdenen. Hvis de skal i gang med et vidensamarbejde er det afgørende med et uvildigt mellemled, der hjælper samarbejdet i gang. Motivationsfaktorer for forskere: 1) Forskerne kan bruge projekterne til at afprøve teori i praksis. 2) Samarbejdsprojekter kan bruges til at lave cases og eksempler der er brugbare i forskernes undervisning. Eksempler på hvordan teori bliver anvendt i praksis er vigtigt for indlæringen. 3) Forskere kan bruge samarbejdet til at styrke og udvikle deres netværk til industripartnere. Forskere kan drage nytte af de nye kontakter i fremtidige forsknings- og innovationsprogrammer, hvor virksomhedsdeltagelse i højere og højere grad bliver et krav. 14 IRIS Group (2012), Evaluering af Genvej til Viden (Midtvejsevaluering) Side 13

14 DATAGRUNDLAG Analysen tager udgangspunkt i 120 virksomhedsbesvarelser. De 120 besvarelser bygger på to forskellige virksomhedsgrupper, der begge har svaret på de samme spørgsmål: Antal besvarelser Udsendt til Karakteristika Virksomhedsgruppe A 74 (svarprocent 11) 655 Virksomheder, der opererer inden for brancher der kan kategoriseres i de 6 klynger, der er defineret i Vækstaftale specifikke brancher er medtaget. Virksomheder med plus 5 ansatte. Virksomhedsgruppe B 46 (svarprocent 27) 172 Virksomheder, der tidligere har modtaget støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsens nationale programmer. De to virksomhedsgrupper anses begge at være relevante for projekt Viden i Virksomheder. Virksomhedsgruppe A, pga. branchetilknytningen til Vækstaftalens 6 målgruppeklynger og virksomhedsgruppe B, da virksomhederne har erfaring med at arbejde med innovation og udvikling. Det antages, at udvælgelseskriterierne (innovationsparathed, branchetilhørsforhold) for de to svarpopulationer afspejler de udvælgelseskriterier, der vil være i rekrutteringsfasen af virksomheder til projekt Viden i virksomheder. Af denne årsag vurderes det, at en sammenlægning af de to svarpopulationer kan forsvares. De to svarpopulationer adskiller sig væsentligt i en branchehenseende. Inden for virksomhedsgruppe A er 41 % virksomheder inden for bygge og anlæg, mens bygge og anlæg kun udgør 13 % af svar gruppe B. Svargruppe B har derimod en højere andel af virksomheder inden for industri og fremstilling (30 % mod 16 % i svargruppe A.) Aldersmæssigt er de to virksomhedsgrupper på niveau. 17 procent af virksomhederne er mellem 0-5 år gamle, mens 57 procent af virksomhederne er mellem 11 og 50 år. Undersøgelsens virksomheder er relativt set større virksomheder end hvis der kigges på de sjællandske virksomheder generelt procent af virksomhederne har 1-10 ansatte, mens 41 procent har ansatte. Virksomhedsgruppe A er karakteriseret ved større virksomheder end virksomhedsgruppe B. Dette skyldes til dels at gruppe A er udtrukket med en betingelse af plus 5 ansatte, mens dette ikke var tilfældet for virksomhedsgruppe B. De adspurgte virksomheder adskiller sig fra landsgennemsnittet ved et markant højere innovationsniveau. Dette skyldes formentlig to omstændigheder: 1) Virksomhedsgruppe A, er udvalgt ved at have plus 5 ansatte, og større virksomheder har et højere innovationsniveau 16, og virksomhedsgruppe B er virksomheder, der tidligere har indgået i et vidensamarbejde og derfor formentlig har et højere innovationsniveau end virksomhederne generelt i Region Sjælland. 15 Oxford Research (2011), Nulpunktsmåling. Nulpunktsmålingen der bliver sendt bredt ud til sjællandske virksomheder bygger på 1247 virksomhedsbesvarelser. I denne måling har 64 procent af virksomhederne 0-10 ansatte, mens kun 18 procent har mellem ansatte. 16 Se innovationsstatistikken fra Danmarks Statistik ( ). Side 14

15 Hvilke af følgende tiltag har virksomheden introduceret i perioden ? (flere svarmuligheder) Nye markedsføringstiltag 26,2% 50% 46% Nye organisatoriske tiltag Nye processer 25,0% 30% 21,0% 35% 45% 41% DST, Region Sjælland, 2012 Virksomhedsgruppe B Virksomhedsgruppe A Nye produkter 21,3% 47% 74% Kilde: Danmarks Statistik N: 120 virksomheder (Virksomhedsgruppe A og B samlet) Side 15

16 LITTERATUR DAMWAD (2010), Nem Vækst Erhvervs- og byggestyrelsen (2009), Analyse af offentlig-privat samarbejde om innovation Forsknings- og innovationsstyrelsen (2011), Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner IRIS Group (2012), Evaluering af Genvej til Viden Oxford Research (2011), Nulpunktsmåling Side 16