Brancheforskydninger: 123 mia. kr. at vinde over 20 år hvis servicesektorens produktivitetsvækst stiger
|
|
- Sandra Svendsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 19. januar 18 Brancheforskydninger: 13 mia. kr. at vinde over år hvis servicesektorens produktivitetsvækst stiger Af seniorøkonom Jens Hjarsbech og research assistant Hans Lien Rasmussen På 5 år er dansk økonomi gået fra at være en produktions- og serviceøkonomi til nu i høj grad en serviceøkonomi. 7 pct. af den private beskæftigelse er nu i servicebranchen mod 5 pct. i 19. en står i dag for 15 pct. mod 3 pct. i 19. I forhold til værdiskabelsen er fordelingen aktuelt 59 pct. i service og pct. i industrien. Servicebranchens andel af beskæftigelsen er altså steget noget mere end andelen af værdiskabelsen. Det skyldes, at servicebranchens produktivitet er steget mindre end industriens. På det seneste er industriens andel af værdiskabelsen steget igen, hvilket i høj grad kan tilskrives enkelte virksomheder som fx Novo Nordisk. Fortsætter brancheforskydningerne med 5 pct.point de næste år, kan det betyde et værditab på 5 mia. kr. ift. til en situation uden yderligere forskydninger. Omvendt vil det lægge yderligere 5 mia. kr. oven i værdiskabelsen, hvis forskydningerne reverseres med 5 pct.point. Stiger produktivitetsvæksten i servicebranchen fra,9 pct. til 1,5 pct. årligt, vil det øge værdiskabelsen med 13 mia. kr. over år. Øget produktivitetsvækst i servicebranchen kan bl.a. komme fra øgede investeringer. Investeringerne faldt særligt meget i servicebranchen efter krisen, og lå i 15 stadig 17 pct. under investeringerne i 8. Gennem de sidste 5 år er der sket et markant skift i erhvervsstrukturerne i den danske økonomi. Landbruget er gået fra at stå for 1 pct. af den private beskæftigelse målt ved præsterede timer, til nu ca. 3,5 pct. Tilsvarende er industrien gået fra at beskæftige knap 3 pct. til nu godt 15 pct. Omvendt er beskæftigelsesandelen i privat service 1 steget fra ca. 5 pct. til knap 7 pct. Med andre ord er vi nu i meget høj grad en serviceøkonomi frem for en fremstillings- eller landbrugsøkonomi. Tilsvarende er det gået med branchernes andele af den samlede private værdiskabelse, dog mindre udtalt. Privat service står nu for 59 pct. af den samlede værdiskabelse mod 5 pct. i 19. en er gået fra pct. til ca. pct., hvilket altså er et noget mindre fald end beskæftigelsesandelen. Landbruget er gået fra 9 pct. af værdiskabelsen til nu 1 pct. I denne analyse ser vi nærmere på udviklingen i service- og industribrancherne og konsekvenserne heraf for dansk økonomi. Figur 1: Servicebranchen er vokset markant og fylder nu 7 pct. af den private beskæftigelse Hovedbranchers andel af privat beskæftigelse, pct. 8 Hovedbranchers andel af privat BVT, pct. 8 Privat service Bygge og anlæg Landbrug mv. Privat service Bygge og anlæg Landbrug mv. Note: BVT målt i løbende priser. målt i præsterede timer. Se fodnote 1 for branchedefinition. 1 Privat service er opgjort som brancherne G - S i Danmarks Statistiks 1a3-branchegruppering bortset fra branche LB Boliger og fratrukket heraf-posten Offentlig forvaltning og service. Privat økonomi defineres som hele økonomien fratrukket Offentlig forvaltning og service. Brancheforskydninger påvirker velstanden - 1 -
2 Store skift fra industri til service. Udviklingen er stoppet men vender den også? Som beskrevet ovenfor er der sket store skift i beskæftigelsen fra landbruget og industrien til servicebranchen, når vi ser på den private beskæftigelse. Servicebranchen overtog hovedsageligt efter landbruget fra 19 (hvor de brugte data begynder) til midten af 199 erne. Derefter var det hovedsageligt industrien, der afgav beskæftigelsesandele til servicebranchen. Skiftet mod servicebranchen er dog bremset op efter 1, og faldet i industriens beskæftigelsesandel er også stoppet. Der er altså tegn på, at den markante brancheforskydning er stoppet. Ser vi på, hvor meget de to brancher udgør af den samlede private værdiskabelse, er udviklingen ikke bare stoppet, men faktisk vendt. Mens servicebranchens andel er stoppet lige under pct., er industriens steget fra 1,5 til 19,5 pct. Vendingen falder tidsmæssigt sammen med tiden efter finanskrisen, så det kan ikke udelukkes, at det skyldes de økonomiske konjunkturer. Men det aktuelle opsving har endnu ikke vendt udviklingen tilbage til skiftet mod yderligere udbredelse af serviceøkonomien, og markante udviklinger i enkelte industribranchers spiller også ind. Figur : Servicebranchens stigende andel af BVT er bremset industrien har gjort come-back Privat services andel af privat økonomi i pct. ens andel af privat økonomi i pct sandel, privat service BVT-andel, privat service sandel, industri BVT-andel, industri Note: BVT målt i løbende priser. målt i præsterede timer. Se fodnote 1 for branchedefinition. Mens servicebranchens andel af værdiskabelsen var godt 5 procentpoint større end beskæftigelsesandelen i 19, er den nu 1 procentpoint under. Det er en konsekvens af, at servicebranchens produktivitet ikke er steget i samme omfang som industriens. Som det fremgår af figur 3, er væksten i produktiviteten aftaget i servicebranchen siden midten af 199 erne, og ligger nu et stykke under pct. om året. Omvendt er produktivitetsvæksten, efter et fald fra 19 erne og frem til begyndelsen af 199 erne, steget igen i industrien, og ligger nu mellem og pct. om året. Brancheforskydninger påvirker velstanden - -
3 Figur 3: Faldende produktivitetsvækst i servicebranchen og svagt stigende i industrien seneste 3 år Gennemsnitlig årlig real produktivitetsvækst i pct., centreret 5 års glidende gennemsnit Privat service Note: Produktivitet beregnet som BVT målt i 1-kædede værdier pr. præsterede timer. I beregningen tages der højde for, at kædeværdier ikke er direkte additive. De stiplede linjer er årsvækstrater de enkelte år. Se fodnote 1 for branchedefinition. Siden 19 er industrien gået fra relativt lavproduktiv til relativt højproduktiv Vi ser nu nærmere på, hvordan det er gået med produktiviteten i økonomiens hovedbrancher fra 19 til 15. Som det fremgår af trappefiguren herunder, er der sket markante skift i branchernes rolle i økonomien. I figuren vises branchernes andele af den samlede beskæftigelse samt branchernes produktivitetsniveau relativt til industrien som benchmarkbranche. Vi ser her på den samlede økonomi og ikke kun den private del. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er opgørelsesproblemer med produktivitetsmålingerne på brancheniveau. De eksakte produktivitetsopgørelser skal derfor tages med forbehold, og bør kun bruges som indikationer. Figuren viser flere iøjnefaldende udviklinger. For det første er det offentliges andel af den samlede beskæftigelse fordoblet i perioden fra 1 til 3 pct. Samtidig er landbrugets rolle i økonomien mindsket markant, i takt med at branchen er blevet mere produktiv. Det er også tydeligt, at industrien er gået fra relativt lav-produktiv til relativt høj-produktiv. Med forbehold for målefejl, er industriens produktivitetsniveau gået fra at være det tredje laveste til det tredje højeste. Samtidig er beskæftigelsesandelen mere end halveret fra pct. til 11 pct. Endelig viser figuren, at servicebranchen dækker over både høj- og lavproduktive brancher. De to mest produktive brancher er hhv. finansiering og forsikring og information og kommunikation. Det er til gengæld to relativt små brancher med hhv. 3 pct. og pct. af den samlede beskæftigelse, hvorfor det høje produktivitetsniveau kun i begrænset omfang trækker produktiviteten i den samlede servicebranche opad. Branchegruppen Øvrige, herunder offentlig forvaltning og service indeholder også enkelte private brancher, men offentlige brancher er dominerende med en beskæftigelsesandel på 9 pct. i 15 og 81 pct. i 19. Brancheforskydninger påvirker velstanden - 3 -
4 Figur : Skift i branchernes betydning for den samlede økonomi fra 19 til BVT pr. arbejdstime i 19, indeks =1 Andel af beskæftigelsen 19 Andel af beskæftigelsen 15 BVT pr. arbejdstime i 15, indeks =1 % Finansiering og forsikring 3% 1 75 % Information og kommunikation % 1 1 % 11% 7% Transport 5% 97 1 % Videnservice % % Øvrige, herunder offentlig 3% forvaltning og service 7 1 7% Anden service 9% % Engros- og detailhandel 13% 3 1% Bygge og anlæg 7% % Turisme 5% 1% Landbrug, skovbrug og fiskeri 3% 1 8 Note: Produktivitet beregnet som BVT målt i 1-kædede værdier pr. præsterede timer. I beregningen tages der højde for, at kædeværdier ikke er direkte additive. Vi ser i figuren bort fra brancherne råstof og forsyning, der i begge år har den højeste produktivitet og en beskæftigelsesandel på 1 pct. Der er opgørelsesproblemer med produktivitetsmålingerne på brancheniveau. De eksakte produktivitetsopgørelser skal derfor tages med forbehold, og bør kun bruges som indikationer. Brancheforskydninger påvirker velstanden - -
5 Boks 1: Hvad sker der for videnservice, turisme og engros- og detailhandelen? Ud over industriens store fremgang viser figur også nogle markante tilbagegange for især brancherne videnservice og turisme. De to brancher var de mest produktive i 19, men var i 15 faldet tilbage til hhv. plads nummer 5 og næstsidst. Begge brancher har samtidig øget deres andel af den samlede beskæftigelse. Så hvad er der sket i de brancher? Vi ser i denne boks nærmere på udvalgte underbrancher i søgen efter en forklaring. Her er det dog endnu mere vigtigt at holde sig for øje, at produktivitetsmålingerne skal tages med forbehold, da der kan være opgørelsesproblemer på brancheniveau. Ser vi først på videnservice, viser figur A, at videnservicebranchernes produktivitet faktisk steg en del mere end industriens fra 19 til begyndelsen eller midten af 199 erne. Derefter skete der en næsten simultan tilbagegang, der varede indtil årene omkring finanskrisen. Siden da har produktiviteten stort set stået stille, med en lille undtagelse for branchen med advokater, revisorer og virksomhedskonsulenter, samtidig med at industriens produktivitetsstigninger er tiltaget. Det er især i den førnævnte branche samt arkitekt- og ingeniørbranchen, forklaringen skal findes, da de tilsammen udgør 7 pct. af beskæftigelsen i videnservicebranchen. De to brancher havde høj produktivitet i 19 erne, men har også begge ifølge tallene nogenlunde samme produktivitetsniveau i 15 som dengang. En del af denne lidt besynderlige udvikling kan måske forklares med, at det er svært at korrigere korrekt for både pris- og kvalitetsudviklingen i videnservice. Med andre ord kan målefejl give misvisende udviklinger. Men et tjek af udviklingen i løbende priser viser også, at værditilvæksten pr. arbejdstime i industrien har overhalet den i videnservices underbrancher. Målefejl kan altså næppe fuldt ud forklare, at industriens produktivitet har overhalet videnservice. Men hvorfor er branchen så blevet mindre produktiv siden 199 erne? En mulig forklaring kan være, hvis der stilles større formelle krav til den type af arbejde. Skal der udføres mere papirarbejde pr. rådgivertime, er det ikke nødvendigvis noget, der skaber værdi for virksomheden. I det tilfælde vil produktiviteten falde. Hvis det er tilfældet, kan teknologisk udvikling være med til at forklare, at faldet er stoppet, og sandsynliggøre at produktiviteten muligvis stiger i fremtiden, i takt med at større dele af arbejdet automatiseres og digitaliseres. Vender vi os mod turismebranchen, er historien lidt det samme, dog med den tilføjelse, at produktiviteten samlet set nu er lavere, end den var i 19. Hoteller og restauranter dominerer turismebranchen med 3 pct. af branchens beskæftigelse. Denne branche har oplevet et støt faldende produktivitetsniveau siden begyndelsen af 199 erne, som også er fortsat efter finanskrisen samtidig med en ganske pæn beskæftigelsesfremgang. En oplagt begrundelse er, at branchen i høj grad afhænger af manuel arbejde uden lige så store automatiseringsmuligheder som industrien, hvilket gør det mindre produktivt. Dertil kommer, at i hvert fald siden 8, hvor der er data fra, er en relativt stor del af branchens beskæftigelsesfremgang kommet fra udenlandsk arbejdskraft. Og halvdelen af den udenlandske arbejdskraft er fra lande uden for EU, Norden eller USA modsat ca. en tredjedel for økonomien som helhed og endnu mindre for industrien siden 1. Denne arbejdskraft vil i hvert fald i en overgangsfase sandsynligvis være mindre produktiv end dansk arbejdskraft som følge af sproglige udfordringer og fraværet af dansk erhvervserfaring. Det er med til at trække produktiviteten i branchen nedad. Figur A: Produktivitetsudviklingen i videnservice, turisme og industri Produktivitet i videnservice Produktivitet i turisme Realt BVT pr. arbejdstime 1. Realt BVT pr. arbejdstime Advokater, revisorer og virksomhedskonsulenter (% af besk.) Arkitekter og rådgivende ingeniører (3% af besk.) Forskning og udvikling, markedsmæssig (8% af besk.) Reklame- og analysebureauer (8% af besk.) Dyrlæger og anden videnservice (1% af besk.) Note: Produktivitet beregnet som BVT målt i 1-kædede værdier pr. præsterede timer. Tallene i serienavnene angiver branchens andel af beskæftigelsen i hhv. videnservice og turisme i Hoteller og restauranter (3% af besk.) Rejsebureauer (% af besk.) Kunst, kultur og spil (18% af besk.) Sport, forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter (15% af besk.) Brancheforskydninger påvirker velstanden - 5 -
6 Engros- og detailhandelsbranchen står for 13 pct. af beskæftigelsen, og er dermed en relativt stor branche. Men også i den servicebranche er produktiviteten faldet relativt til industrien fra Dette er dog stort set udelukkende følgerne af en langsommere udvikling i detailhandlen, som beskæftiger lige knap halvdelen af de ansatte i engros- og detailhandel. Engroshandlen har stort set kunnet følge med industrien, jf. figur B. Modsat de servicebrancher, vi så på oven for, er detailhandlens produktivitet ikke faldet siden 199 erne, men bare steget mindre end industriens, samtidig med, at udgangspunktet var lavere end industriens. Ligesom med hotel- og restaurationsbranchen er detailhandlen præget af stort omfang af manuelt arbejde. Den stigende produktivitet gennem perioden falder sammen med et fald i antallet af fx dagligvarebutikker i Danmark fra 35. i 199 til 9. i 15 A, hvor større supermarkeder og discountforretninger har afløst mindre købmænd og specialforretninger. Planloven lægger, og har lagt, begrænsninger på størrelsen af butikkerne, hvilket er en medvirkende årsag til, at produktiviteten ikke er steget mere. Udbredelsen af e-handel og mere automatiserede og selvbetjeningssupermarkeder kan muligvis give branchen et produktivitetsskub fremad. E-handlen med dagligvarer er stadig begrænset i Danmark B, så der vil sandsynligvis gå noget tid, før eventuelle effektiviseringsgevinster heraf vil slå ud i øget produktivitet. Figur B: Produktivitetsudviklingen i engros- og detailhandel og industri Realt BVT pr. arbejdstime Engroshandel (5% af besk.) Detailhandel (8% af besk.) Note: Produktivitet beregnet som BVT målt i 1-kædede værdier pr. præsterede timer. Tallene i serienavnene angiver branchens andel af beskæftigelsen i engros- og detailhandel i 15. A Institut for Center-Planlægning (17): Detailhandelen og bymidterne Udvikling og udfordringer. B Dansk Erhverv (18): Dagligvarer på nettet det nye købmandsbud Brancheforskydninger påvirker velstanden - -
7 Forskydninger i underbrancherne Vi vender nu tilbage til forskydningerne i branchernes andele af beskæftigelsen og værditilvæksten, som vi så i figur. en og servicebranchen spænder over flere mere eller mindre homogene underbrancher, og de observerede udviklinger i beskæftigelse og værditilvækst i figur er ikke nødvendigvis repræsentativt for hele industrien eller servicebranchen. Vi analyserer derfor udviklingen i de enkelte underbrancher i panelfigurerne herunder for at vurdere hvilke dele af branchen, der driver udviklingen, og hvilke dele der trækker den modsatte vej. I forhold til industrien genfindes den overordnede udviklingen i et flertal af underbrancherne, hvoraf de største er føde-, drikke- og tobaksvareindustrien samt tekstil- og læderindustrien, hvor både beskæftigelsens og værditilvækstens andele af økonomien har haft en klar nedadgående tendens over mange år. Flere andre industribrancher har i store træk beholdt deres andele af økonomien over tid, og nogle har været stigende over tid frem til tiden omkring finanskrisen, for derefter at falde tilbage igen. Den helt store afvigelse er i medicinalindustrien, som har haft en mere eller mindre konstant stigende andel af beskæftigelsen. Og ser vi på andelen af værditilvæksten, er denne branche nærmest vokset eksponentielt især inden for de seneste 8 år. Denne branches andel af den private økonomi er gået fra,3 pct. i 19 til,9 pct. i 1, og har i høj grad trukket den seneste udvikling, hvor industriens andel af BVT er steget igen. Dette viser tydeligt hvilken betydning, virksomheder som især Novo Nordisk har haft for dansk økonomi inden for de senere år. Andre industribrancher som kemisk industri og branchen møbel- og anden industri har også bidraget kraftigt til industriens samlede stigning i BVT-andelen. Også her kan der spores effekter fra enkeltvirksomheders store succes, da fx Lego befinder sig i branchen møbel- og anden industri, der dækker over fx fremstilling af legetøj. Brancheforskydninger påvirker velstanden - 7 -
8 Figur 5: branchers andele af den private beskæftigelse og værditilvækst Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri , 1,5 Kemisk industri 5 Medicinalindustri 1, 3,5 1, , Plast- og gummiindustri, Glas- og betonindustri 1,,8 1,5, 1,,,,5, , ,8 Elektronikindustri 1, Fremstilling af elektrisk udstyr 1,5,8 1,,9,,3,,,, , , Maskinindustri,8 Fremstilling af motorkøretøjer og dele hertil,, 3,, 1,, ,,, , Fremstilling af skibe og andre transportmidler, Møbel- og anden industri,8 1,5,, 1,,5,,, Note: BVT målt i løbende priser. målt i præsterede timer. Andele af privat timebeskæftigelse og BVT Brancheforskydninger påvirker velstanden - 8 -
9 I servicebrancherne genfinder vi også den overordnede udvikling i flere af underbrancherne. Det gælder dog ikke for den helt store servicebranche, handel, hvor beskæftigelsesandelen i store træk har været uændret siden slutningen af 197 erne. Samtidig er andelen af værditilvæksten faldet fra midten af 197 erne og frem til midten af 199 erne, hvorefter den dog er steget lidt igen. I brancher som hoteller og restauranter samt operationel service mv. ser vi den klare tendens til, at beskæftigelsesandelen stiger mere end andelen af værditilvæksten, som også genfindes i servicebranchen som helhed. En branche, der er gået den modsatte vej, er finansbranchen, som har haft nogenlunde uændret beskæftigelsesandel siden slutningen af 198 erne, mens BVT-andelen steg kraftigt i erne. BVT-andelen er nu næsten dobbelt så høj som beskæftigelsesandelen, hvilken illustrerer den meget høje produktivitet i branchen, jf. figur oven for. Figur : Servicebranchers andele af den private beskæftigelse og værditilvækst Handel 9, 8, Transport ,, 5, , ,, Hoteller og restauranter 7 5 Information og kommunikation 3,, 1,, Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, 3,5 3,,5, 1,5 1,,5, Videnservice 7,, 5, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, ,, 1,, Note: BVT målt i løbende priser. målt i præsterede timer. Andele af privat timebeskæftigelse og BVT Brancheforskydninger påvirker velstanden - 9 -
10 Brancheforskydninger påvirker væksten Når der er forskelle på produktivitetsudviklingen mellem servicebranchen og industrien, betyder brancheforskydningerne også noget for den økonomiske velstand over tid. Da produktiviteten i servicebranchen stiger mindre end i industrien, betyder forskydningen mod større servicebeskæftigelse, at velstanden stiger mindre end ellers. Omvendt har servicebranchens produktivitetsniveau historisk været højere end industrien, hvilket isoleret set har trukket velstanden opad. Siden 3 har både produktivitetsvæksten og produktivitetsniveauet været højere i industrien end i servicebranchen. Siden da vil yderligere brancheforskydninger ensidigt trække velstandsniveauet nedad i forhold til en situation uden brancheforskydninger. For at se nærmere på effekter af brancheforskydningerne har vi fulgt DØR (17) 3 og dekomponeret produktivitetsvæksten siden 199 i BVT i tre dele: 1. Den første komponent i produktivitetsvæksten er den vækst, der er i produktiviteten i de enkelte brancher. Denne komponent er ikke påvirket af brancheforskydninger.. Den anden komponent er ændringen, der kommer fra, at branchernes andel af værdiskabelsen ændres i takt med brancheforskydninger. Bliver servicebranchens andel af økonomien større, vil det trække væksten nedad pga. den lavere produktivitetsvækst. 3. Den tredje komponent giver ændringer som følge af, at beskæftigelsen flytter mellem brancher. Når flere og flere arbejder i servicebranchen, hvor produktiviteten stiger langsommere, stiger produktiviteten i hele økonomien langsommere. Størstedelen af væksten i produktiviteten kommer fra væksten inden for de enkelte brancher, mens de to brancheforskydningskomponenter forklarer en mindre del, jf. figur 7. Det er naturligt, da brancheforskydninger er en træg proces. Dertil kommer, at selvom industrien som gennemsnit over fx 5 år har højere produktivitetsvækst, er der udsving i de enkelte år, hvor det er omvendt. Den observerede vending i brancheforskydningerne efter finanskrisen anes også i vækst-dekomponeringen, hvor der er en tendens til negative forskydningseffekter i begyndelsen af perioden men positive i perioden fra finanskrisen og frem til 1. Fra 199 til 7 steg produktiviteten i alt med 31,5 procentpoint som følge af væksten inden for brancherne, mens forskydningseffekter trak væksten ned med samlet set 3, procentpoint. Omvendt bidrog den interne vækst med kun,5 procentpoint i alt i perioden 8-1, mens brancheforskydninger samlet set trak væksten opad med ligeledes,5 procentpoint. 3 De Økonomiske Råd (17): Dansk Økonomi, efterår 17 Under den antagelse, at brancheforskydningerne ikke påvirker væksten inden for den enkelte branche. Brancheforskydninger påvirker velstanden - 1 -
11 Figur 7: Brancheforskydninger har trukket væksten ned de seneste år bortset fra efter krisen Bidrag til produktivitetsvækst, procentpoint 8 Effekt fra ændring i branchers beskæftigelsesandel af økonomien Effekt fra ændring i branchers værdi-andel af økonomien Effekt fra produktivitetsvækst i brancherne Kilde: Danmarks Statistik, DØR (17) og egne beregninger Scenarieanalyser: Udviklingen kan få stor betydning for velstanden Vi analyserer nu effekterne på dansk økonomi fremadrettet ved tre stiliserede scenarier for brancheforskydning og produktivitetsvækst. Vi opstiller først et basisscenarie, hvor branchernes andele af beskæftigelsen er fastholdt fra 1 og frem til 3 (vi antager et uændret beskæftigelsesniveau i hele økonomien gennem perioden). Vi tager udgangspunkt i produktivitetsniveauet i 1 og lader produktiviteten stiger med den gennemsnitlige årlige reale vækstrate i perioden 11-1 for servicebranchen og industrien. Det giver en årlig produktivitetsvækst på hhv.,87 pct. og,18 pct. Det vil i sig selv betyde, at industriens andel af værdiskabelsen stiger, da værdiskabelsen pr. medarbejder er større end i servicebranchen. Vi ser i analysen bort fra andre dele af økonomien, da vi er interesserede i afvigelserne fra basisscenariet som følge af de tre scenarier. Vi antager, at der ikke er spill-over-effekter fra udviklingen i servicebranchen og industrien til andre dele af den private økonomi eller offentlig forvaltning og service. Dermed vil der ikke være forskel på disse dele af økonomien i basisscenariet og de tre scenarier. De tre scenarier er følgende: 1. Fortsat brancheforskydning: I første scenarie fortsætter brancheforskydningen fra servicebranchen til industrien. sandelen i servicebranchen stiger med 5 procentpoint fra 1 til 3. Over samme periode falder industriens andel med 5 procentpoint.. Reverseret brancheforskydning: I andet scenarie vender brancheforskydningen, så industrien overtager dele af de tabte beskæftigelsesandele. sandelen i industrien stiger med 5 procentpoint fra 1 til 3. Over samme periode falder servicebranchens andel med 5 procentpoint. 3. Højere produktivitet i servicebranchen: Dette scenarie tager ikke udgangspunkt i brancheforskydning, men viser effekten af en øget produktivitetsvækst i servicebranchen. I scenariet stiger produktiviteten i servicebranchen med 1,5 pct. årligt i stedet for de,87 pct. i Brancheforskydninger påvirker velstanden
12 basisscenariet, men altså stadig mindre end industriens,18 pct. Det vil øge servicebranchens andel af værdiskabelsen i forhold til basisscenariet, men ikke beskæftigelsesandelene. Figur 8: To brancheforskydningsscenarier Andel af samlet privat timebeskæftigelse, pct. 8 Privat service 7 5 Fortsat brancheforskydning Reverseret brancheforskydning 3 Reverseret brancheforskydning 1 Fortsat brancheforskydning Note: Se fodnote 1 for branchedefinition. I scenariet med fortsat brancheforskydning bliver værdiskabelsen pct. mindre end i basisscenariet over de år, jf. figur 9. Det skyldes, at når beskæftigelsesandelen stiger i servicebranchen, som har en lavere produktivitetsudvikling, bliver den samlede værdiskabelse pr. medarbejder mindre end i basisscenariet. Det trækker den samlede værdiskabelse ned i forhold til basisscenariet. Omvendt er værdiskabelsen i scenariet med reverseret brancheforskydning pct. højere end i basisscenariet over de år. Det skyldes, at flere og flere arbejder i en branche, hvor produktiviteten øges hurtigere, hvormed værdiskabelsen bliver højere. I scenariet hvor beskæftigelsesandelene holdes fast, men produktiviteten i servicebranchen stiger ca. dobbelt så hurtigt som i basisscenariet, bliver velstanden 9,5 pct. højere end i basisscenariet over de år. Dette illustrerer det forhold, der også var tydeligt i vækst-dekomponeringen oven for, at den interne vækst i brancherne ofte har større betydning for væksten end brancheforskydningerne, da det er en træg proces. Selvom brancheforskydningsprocesserne er træge, har det væsentlige konsekvenser for den danske velstand. De to branchescenarier viser, at de forudsatte udviklinger betyder, at Danmark bliver 5 mia. kr. mere eller mindre velstående end i en situation, hvor der ikke foregår yderligere brancheforskydninger af beskæftigelsen. Brancheforskydninger påvirker velstanden - 1 -
13 Figur 9: Resultater af de 3 scenarier markante effekter på velstanden BVT-niveau, afvigelse fra basisscenarie, pct. 1 Fortsat brancheforskydning 1 Reverseret brancheforskydning 8 Højere produktivitetsvækst i servicebranchen + 13 mia. kr. + 5 mia. kr mia. kr Konklusion Den danske erhvervsstruktur har gennemgået omfattende ændringer de seneste år. Vi er gået fra en produktions- og serviceøkonomi til i høj grad en serviceøkonomi med relativt få ansatte i industrien, og hvor landbruget kun spiller en ganske lille rolle. Denne udvikling har indtil videre ikke haft stor betydning for velstanden. Værdiskabelsen pr. medarbejder i servicebranchen har historisk set været større eller på niveau med industrien, hvorfor brancheforskydningerne i mange år kun har påvirket velstandsudviklingen i mindre grad. De senere år er produktiviteten i servicebranchen blevet mærkbart lavere end i industrien, og det har påvirket værdiskabelsen fra 199 erne og frem mod finanskrisen. Som vores scenarieanalyser viser, vil fortsatte brancheforskydninger have en mærkbar betydning for velstanden fremadrettet. Der har dog de seneste år været tegn på, at brancheforskydningerne er stoppet, og endda tegn på en vending. Fortsætter dette, vil det have positive effekter på økonomien, så længe industriens produktivitet stiger mere end servicebranchen. Brancheforskydningerne udgør i sig selv ikke et egentligt problem, som den økonomiske politik bør søge at løse. Brancheforskydningerne er en konsekvens af, at efterspørgslen i højere grad er søgt mod serviceydelser frem for industriproduktion. Samtidig har udflytning af industriarbejdspladser spillet en rolle. Men det er sandsynligt, at det fremover også i højere grad er servicefunktioner, der udflyttes, hvorfor det ikke er givet, at udflytning af arbejdspladser i sig selv vil medføre brancheforskydninger fremadrettet. Det egentlige problem for dansk økonomi ligger i, at servicebranchens produktivitet stiger langsomt og mindre end industriens. Som analysen også viser, vil en lidt højere produktivitetsvækst i servicebranchen have en stor betydning for den fremtidige velstandsstigning. Så for at modgå negative konsekvenser fra fortsatte brancheforskydninger er det vigtigt, at produktivitetsvæksten også kommer tilbage til servicebranchen, ligesom det er relevant at sørge for, at der er gode betingelser for fortsat at have industriproduktion i Danmark. Brancheforskydninger påvirker velstanden
14 Der kan være flere årsager til, at produktivitetsvæksten i servicebranchen har været lavere end i industrien de senere år, men en oplagt forklaring er, at investeringerne faldt ganske kraftigt i flere år i servicebranchen efter krisen, jf. figur 1. Selvom væksten er kommet tilbage de seneste år, lå investeringerne i servicebranchen i 15 stadig 17 pct. under investeringerne i 8, mens de i industrien lå 1 pct. over. Det hænger delvist sammen med, at servicebranchen investerede mere op til krisen, men mens de steg med samlet 3 pct. i servicebranchen fra 3-8 steg de med 7 pct. i industrien. Overinvesteringer op til krisen er således ikke en fuld forklaring på de meget lave investeringer i servicebranchen efter krisen, sammenlignet med industrien. Investeringer er en vigtig brik for at øge produktiviteten, så det er afgørende for den danske velstandsudviklingen fremadrettet, at der bliver rettet op på det store investeringsunderskud i servicebranchen. Det vil bringe os nærmere scenariet med den høje velstandsstigning, da det på sigt vil øge produktivitetsvæksten i servicebranchen. Figur 1: Investeringerne faldt i flere år efter krisen i servicebranchen Gennemsnitlig årlig vækst i faste bruttoinvesteringer i pct., 5 års glidende gennemsnit 15 1 Privat service Note: I beregningen tages der højde for, at kædeværdier ikke er direkte additive. Se fodnote 1 for branchedefinition Kontakt seniorøkonom Jens Hjarsbech jh@axcelfuture.dk Brancheforskydninger påvirker velstanden - 1 -
BRANCHEFORSKYDNINGER: 123 MIA. KR. AT VINDE OVER 20 ÅR HVIS SERVICESEKTORENS PRODUKTIVITETSVÆKST STIGER
19. januar 18 BRANCHEFORSKYDNINGER: 13 MIA. KR. AT VINDE OVER ÅR HVIS SERVICESEKTORENS PRODUKTIVITETSVÆKST STIGER Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech og research assistant Hans Lien Rasmussen
Læs mereErhvervslivets produktivitetsudvikling
Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den
Læs mereProduktivitetsudviklingen
Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år
Læs mereProduktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark
Produktivitet Mette Hørdum Larsen, økonom i LO Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, 217 Solid og varig vækst sikres via produktiviteten Gennemsnitligt bidrag til BVT-vækst Pct.-point 3,5 3,
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs merePæn fremgang i stort set alle private byerhverv
Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv
Læs mereVækst og produktivitet på tværs af Danmark
Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereHvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?
Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der
Læs merePrivate og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang
DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres
Læs mereERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereBranchekonjunkturanalyse - efterår 2010
Den 18. oktober Branchekonjunkturanalyse - efterår Af økonomisk konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk Fremgangen er tilbage i dansk økonomi, men tempoet er ikke højt. Fremgangen dækker næsten hele erhvervslivet,
Læs mereProduktivitetsproblem eller måleproblem? Den 24. april 2017, DØRS Cheføkonom Erik Bjørsted
Produktivitetsproblem eller måleproblem? Den 24. april 2017, DØRS Cheføkonom Erik Bjørsted Produktivitetsvæksten i service er gearet ned Service omfatter her: Handel, transport, hotel og restaurant, information
Læs mereHØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER
Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR
Læs mereBilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark
Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning
Læs mereVæksten lader vente på sig i de private byerhverv
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Væksten lader vente på sig i de private byerhverv År 2015 har for de private byerhverv generelt været en pose blandede bolsjer. Produktionen har samlet set stået stille,
Læs merearbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen
17. arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen Jobtabet i de tre private hovederhverv, bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, har under den nuværende krise været større
Læs mereErhvervsdynamik og produktivitet
Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mereIndustrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete
Læs mereIndustriens udvikling
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens
Læs merePrivate erhverv bruger mest rådgivning
Pernille Langgaard-Lauridsen, chefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Thomas Peter Sørensen, studentermedhjælp thps@di.dk, 3377 4633 MARTS 2017 Private erhverv bruger mest rådgivning Det offentlige og det private
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereFSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED
København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer
Læs mereRekordmange private leverer offentlig service
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 398 APRIL 219 Rekordmange private leverer offentlig service Antallet af ansatte i private erhverv, der leverer offentlig service, sætter ny rekord. Siden
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereBrancheglidning har reduceret lønkvoten
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Marts 2015 Brancheglidning har reduceret lønkvoten Den danske lønkvote er på det laveste niveau siden 2000. Det er af nogle blevet udlagt som en historisk stærk konkurrenceevne.
Læs mereForskelle i produktivitet på tværs af landet på kommuneniveau
Forskelle i produktivitet på tværs af landet på kommuneniveau Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Eirikur Mørkøre, EIRM@kl.dk Side 1 af 14 Formålet med dette analysenotat er at belyse forskellene i produktivitet
Læs mereProduktivitetsforskelle på tværs af brancher
Den 9. januar 213 Produktivitetsforskelle på tværs af brancher Stor forskel i produktivitetsudviklingen på tværs af brancher 1. Store forskelle i produktiviteten på tværs af brancher Danmark har et problem
Læs mereKvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015
16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik
Læs mereVENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG
26. november 2008 var direkte påvirket af strejken i 2. kvartal 2008, viser statistikken et margiaf Erik Bjørsted (33557726) og Frederik I. Pedersen (33557712) VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG Dagens
Læs mereANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR
18. juni 2008 Af Louise A. Hansen og Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR Resumé: Det pressede arbejdsmarked har fået danskernes
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereInvesteringerne i de små og mellemstore virksomheder stadig udfordret
6. december 218 Investeringerne i de små og mellemstore virksomheder stadig udfordret Selvom erhvervslivets investeringer er steget de senere år, så ligger de fortsat på et lavt niveau efter at være faldet
Læs mereProduktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul
14. august 217 Produktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul Siden krisen satte ind i 28 er produktiviteten for de beskæftigede i dansk industri vokset med ikke mindre end 43½
Læs mereBilag til analysen: Få vækstkometer står for næsten al fremgang i produktiviteten
Klaus Rasmussen kr@di.dk 3377 3908 NOVEMBER 2016 Bilag til analysen: Få vækstkometer står for næsten al fremgang i produktiviteten Robusthedstjek for resultaterne i analysen. Robusthedstjek på to delperioder
Læs mereKun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen
Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet
Læs mereHvor foregår jobvæksten?
2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.
Læs mere#3 januar Dansk industriproduktion ØKONOMISK TEMA
#3 januar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk industriproduktion Den danske industriproduktion er steget med 4,3 pct. over det seneste år. Sensommeren og efteråret 2011 bød dog på faldende produktion. Det er særligt
Læs mereKøbenhavns Kommune, Koncernservice, Statistik -
Indhold Bruttoværditilvækst 2005 priser 1993-2005 2005 priser 2006-2012 Årets priser 1993-2005 Årets priser 2006-2012 Bruttoværditilvækst (mio kr) 2005 priser, kædede værdier 1993 1994 1995 1996 1997 1998
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereKonkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*
2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1
Læs mereTENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET
26. august 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens beskæftigelsestal fra ATP-statistikken for er det første hårde tegn på, at det danske arbejdsmarked
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereDanske brancher klarer sig dårligere end i udlandet
Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014
Laveste konkurstal i seks år jobtab halveret siden 21 Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste års fald er især sket øst for Storebælt og trækkes af
Læs mereVækst og produktivitet på vejen mod den digitale økonomi
ANALYSE Vækst og produktivitet på vejen mod den digitale økonomi www.danskerhverv.dk Vækst og produktivitet på vejen mod den digitale økonomi I Giganternes tid gør digitalisering og globalisering virksomhedernes
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereKonkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under
Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under 1. Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste kvartals fald trækkes af bygge- og anlægssektoren
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs merePænt omsætningsniveau i engros
Joachim Nørgaard Strikert jons@di.dk, 3377 4844 SEPTEMBER 20 Pænt omsætningsniveau i engros Omsætningen inden for engroshandlen i årets syv første måneder er 4,3 pct. højere set ift. samme periode sidste
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereManglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand
Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens
Læs mereVanskelige finansieringsvilkår. investeringer
Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte
Læs mereOffentlig service leveres også af privatansatte
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 398 JUNI 218 Offentlig service leveres også af privatansatte Antallet af offentligt ansatte er en dårlig indikator for den offentlige service, der bliver
Læs mere17 mia. kr. i gevinst med højere produktivitet i servicesektoren
Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 NOVEMBER 2018 17 mia. kr. i gevinst med højere produktivitet i servicesektoren Produktivitetsudviklingen i de serviceerhverv, der opererer
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle
Læs mereUdviklingen i de kommunale investeringer
Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur
Læs mereKonkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien
Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle
Læs mereProduktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa
Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den
Læs mereProduktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen
Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereDen danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik
university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets
Læs mereUdlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere
Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester
Læs mereBranchemobilitet blandt NNFmedlemmer
Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen
Læs mereMidtjyske virksomheder mindre optimistiske
1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre
Læs mereKonkursanalyse Flere ældre virksomheder går konkurs
Flere ældre virksomheder går konkurs Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra Danmarks
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereRekordmange jobs afhænger af eksport
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 APRIL 2019 Rekordmange jobs afhænger af eksport 825.000 eksportrelaterede jobs i Danmark. Aldrig nogensinde før har så mange danske jobs været afhængige
Læs mereProduktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse
Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar
Læs mereKrisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015
Notat 06. april 2016 /BSA Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Dansk økonomi er ganske vist ude af finanskrisen, men den økonomiske vækst er så anæmisk, at det er svært at tale om
Læs merePrivate køber mere rådgivning end det offentlige
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 MAJ 2018 Private køber mere rådgivning end det offentlige I 2014
Læs mereKonkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet
5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed
Læs mereUddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem
Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så
Læs mereEksport giver job til rekordmange
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer
Læs mereTemperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014
Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at
Læs mereFSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK
Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Læs mereNATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN
28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet
Læs mereStadig svag produktivitet trods opjusteringer
Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 DECEMBER 2018 Stadig svag produktivitet trods opjusteringer BNP er igen blevet opjusteret væsentligt. Det er den gennemsnitlige produktivitet dermed også. Men opjusteringen
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereInvesteringerne i små og mellemstore virksomheder hænger fortsat i bremsen
3. juni 17 Investeringerne i små og mellemstore virksomheder hænger fortsat i bremsen Erhvervslivets investeringer er faldet markant efter den økonomiske krise og har de senere år trods bedre konjunkturer
Læs mereEksporterende rådgivere er mest produktive
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælp soln@di.dk, 3377 3173 AUGUST 217 Eksporterende rådgivere er mest produktive Jo højere
Læs mere1. december Resumé:
1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008
Læs mereKonkursanalyse Antallet af konkurser fortsætter op i andet kvartal 2018
Antallet af konkurser fortsætter op i andet kvartal 2018 1.921 virksomheder gik konkurs i andet kvartal af 2018. Det er en stigning på 49 procent sammenlignet med andet kvartal 2017. Det samlede antal
Læs mereStyrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling
Læs mereHøjproduktive virksomheder
Højproduktive virksomheder August 2012 2 Højproduktive virksomheder Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.
Læs mereAfmatning nager flere industribrancher trods flot vækst i omsætning
Johan Mathiesen Dam, konsulent jomd@di.dk, 5213 2337 JULI 2019 Afmatning nager flere industribrancher trods flot vækst i omsætning Selvom det internationale opsving befinder sig på usikker grund, har DI
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereHandelsvirksomhederne er optimistiske
Joachim Nørgaard Strikert jons@di.dk, 3377 4844 JUNI 20 Handelsvirksomhederne er optimistiske DI Handels medlemmer ser positivt på det kommende 3. kvartal 20, hvor forventningerne også generelt er højere
Læs mereDansk produktivitet i front efter krisen
23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.
Læs mereKonkurser og jobtab 2013
14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,
Læs mereIværksætter- statistik
Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser
Læs mereStadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion
DI Analysepapir, november 2013 Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Gennem de sidste
Læs mereKonkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017
33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til
Læs mereestatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter
Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter I finanskrisens første år tabte bygge- og anlægsbranchen hver femte fuldtidsstilling, mens den private sektor kun mistede hver tiende. I bygge-
Læs mereN O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.
N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget
Læs mere