Undervisning og modtagelse af tosprogede børn i Norddjurs Kommune 1

Transkript

1 Undervisning og modtagelse af tosprogede børn i Norddjurs Kommune 1

2 Indhold Indhold... 2 Baggrund... 3 Viden om... 4 Faglighed... 4 Trivsel... 4 Skolevalg og fravalg... 4 Hvilke former for indsatser kan man have?... 5 Lovgivning på området... 6 Hvad er tosprogede elever?... 6 Hvornår gives basisundervisning i dansk som andetsprog?... 7 Kan man indføre et loft over antal af tosprogede på en skole?... 8 Aktuel status på Kattegatskolen Tosprogede i almenklasserne i indskolingen og på mellemtrinnet Tosprogede i kommende børnehaveklasser Tosprogede i overbygningen Mulige scenarier Scenarier med udgangspunkt i fordeling af elever med ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte Alternative måder at ændre elevsammensætningen Konkrete eksempler fra andre kommuner Århus Kommune Silkeborg Kommune Holstebro Kommune Positiv italesættelse af mangfoldighed på Kattegatskolen Århus-skoler, der har ændret fortællinger Økonomi Fordeling af børn i dagtilbud

3 Baggrund Den besluttede børne- og ungdomsudvalget at få kortlagt mulighederne inden for modtagelse og undervisning af tosprogede elever i dagtilbud og på folkeskoler i Norddjurs Kommune. Udvalget ønskede specifikt en kortlægning af: Udslusning fra modtageklasser til andre skoler Også at oprette modtageklasse(r) på Vestre Skole Synliggørelse af værdien af Kattegatskolens modtageklasser Indførelse af loft over andelen af tosprogede børn på skoler Indførelse af loft over andelen af tosprogede børn i daginstitutioner. Børne- og ungdomsudvalget ønskede desuden en beskrivelse af de økonomiske konsekvenser af de kortlagte muligheder. I det følgende beskrives kort den viden og de undersøgelser, der er tilgængelige ift. betydningen af elevsammensætning i folkeskolen. Det beskrives i samme afsnit, hvilke indsatser kommuner generelt kan tage i anvendelse ift. undervisning af tosprogede. Dernæst følger et afsnit om lovgivningen på området, ligesom aktuel status på Kattegatskolen præsenteres. Herefter opstilles mulige scenarier for en fremtidig struktur på området, og der gives konkrete eksempler fra tre andre kommuner, der har grebet undervisning af tosprogede forskelligt an. Endelig fremstilles de økonomiske forhold omkring mulige scenarier ved flytning af modtageklasser, og til slut vendes blikket mod eventuelle muligheder for fordeling af tosprogede på dagtilbudsområdet. 3

4 Viden om Faglighed Undersøgelser af hvorvidt en stor andel af tosprogede elever påvirker elevers faglighed, er ikke helt entydige. Sandsynligvis kan en stor andel af tosprogede elever i en klasse påvirke både tosprogede og etnisk danske elevers læring. Pisa 2009-læsetesten viste f.eks., at når andelen af tosprogede bliver større en 40 %, får det negativ indflydelse på 2. generationsindvandrer-elevers læseresultater - også når der er korrigeret for socioøkonomisk baggrund. 1 Ved første øjekast viste matematik-testen i Pisa 2014, at elever på skoler med 25 % eller flere tosprogede klarer sig dårligere end børn, der går på skoler uden tosprogede. Men korrigeres for elevernes socioøkonomiske baggrund klarede elever på skoler med % tosprogede sig faktisk bedre end elever på skoler med under 10 % tosprogede. Dette kan indikere, at det ikke nødvendigvis er skoleelevernes etniske baggrund, men snarere elevgruppens socioøkonomiske baggrund, der har betydning for resultatet. 2 Et studie af gennemsnitskarakterer af samtlige afgangsprøver i 9. klasse afholdt i 2002 viser, at der ikke er signifikant forskel på de gennemsnitlige karakterer i klasser med under 50 procent tosprogede elever i forhold til klasser med under 10 procent tosprogede elever. Til gengæld falder gennemsnitskarakteren, når andelen stiger til mere end 50 procent. 3 Trivsel Hvert år gennemfører danske folkeskoleelever en spørgeskemaundersøgelse om deres trivsel. Undersøgelsen giver et øjebliksbillede af, hvordan eleverne trives, herunder om de er trygge og glade for deres lærere, deres kammerater, undervisningen, pauserne m.m. Den landsdækkende trivselsmåling fra foråret 2015 viste ifølge en analyse foretaget af Ugebrevet A4, at eleverne oftere mistrivedes og var utrygge på skoler, hvor andelen af tosprogede var høj. I undersøgelsen tippede resultaterne i retning af mistrivsel, når andelen af tosprogede var over 20 %. Skolerne med en andel af tosprogede på over 20 % scorede generelt lavere på parametrene ro og orden samt på faglig og social trivsel. Undersøgelsen korrigerer ikke for social baggrund. Ofte ligger skoler med stor andel af tosprogede i områder, hvor der er socialt udsatte boligområder. Altså kan den generelle socioøkonomiske status blandt både danske og tosprogede familier spille ind på skolernes resultater på trivselsundersøgelsen. 4 Skolevalg og fravalg En undersøgelse af sammenhængen mellem skolevalg og andelen af tosprogede elever på københavnske folkeskoler viser, at danske forældre begynder at fravælge distriktsskoler, når andelen af tosprogede kommer op på %, og at andelen der fravælger distriktsskolen stiger, jo højere andelen af tosprogede bliver 5. I samme undersøgelse refereres, at årsagerne til fravalg af distriktsskole i en forældreundersøgelse på tværs af københavnske skoler fordeler sig således: 56 % af forældrene fravalgte distriktsskolen pga. stor andel af tosprogede 22 % angav, at fravalget skyldes stor andel af elever fra socialt svage hjem 18 % angav, at fravalget skyldtes bekymringer ang. mobning, vold, trusler og grimt sprog. 8 % angav, at årsagen var bekymring for distriktsskolens faglige niveau Calmer Andersen & Kjærgaard Thomsen (2011): Policy Implications of Limiting Immigrant Concentration in Danish Public Schools. Nordic Political Science Association Rangvid, Beatrice Schindler: School choice, universal vouchers and native flight out of local public schools,

5 Forældre til tosprogede elever fravælger også distriktsskolen om end i mindre grad. Indvandrere, der taler dansk i hjemmet, fravælger distriktsskolen, når andelen af tosprogede elever eller andelen af elever med svag socioøkonomisk baggrund er høj. Når indvandrere, der ikke taler dansk i hjemmet fravælger distriktsskolen, er det sjældent relateret til elevsammensætningen. Hvilke former for indsatser kan man have? EVA har sammen med SFI (Statens Forskningsinstitut for Velfærd) kortlagt og analyseret kommuners og folkeskolers indsatser over for tosprogede elever i folkeskolen i I rapporten anføres, at der er positiv sammenhæng mellem det, at kommuner har formuleret klare målsætninger for tosprogede elever og det, at eleverne opnår gode faglige præstationer: De fleste kommuner har udviklet målsætninger og handleplaner for tosprogede elever. Kommunerne har især fokus på målsætninger og handleplaner, der vedrører den faktiske undervisning af tosprogede elever, og som går på at styrke de tosprogede elevers faglighed. Dette kommer blandt andet til udtryk ved et stærkt fokus på undervisning i dansk som andetsprog. Næsten alle kommuner har endvidere en eller anden form for kommunikation med skolerne om deres arbejde med undervisningen i dansk som andetsprog, hvor forvaltningen indsamler viden om skolernes erfaringer. 6 Udover handleplaner eller skolepolitiske målsætninger er der gennemgående tre indsatstyper, som kommuner tager i brug for at styrke indsatsen ift. tosprogede elever: 1) Man kan have vedtaget en såkaldt fordelingspolitik (hvor man søger at påvirke skolernes elevsammensætning. En fordelingspolitik kan enten have til formål at samle elever med behov for særlig sprogstøtte på én eller flere skoler med særlige kompetencer ift. undervisning af tosprogede eller den kan have til formål at sprede tosprogede med særlige behov for sprogstøtte. 2) Man kan tilbyde modersmålsundervisning Forskning har vist, at modersmålsundervisning kan have positiv betydning for tosprogede elevers faglige præstationer. Danske kommuners pligt til at tilbyde modersmålsundervisning til børn af forældre med statsborgerskab i et land uden for EU blev imidlertid afskaffet i Et flertal af danske kommuner tilbyder i dag ikke modersmålsundervisning. 3) Man kan gøre brug af tosprogskonsulenter eller koordinerende videnspersoner, som har særlig indsigt i undervisning af tosprogede. I SFI s undersøgelse fra 2012 havde 37 ud af de deltagende 54 kommuner (67 pct.) ansat en tosprogskonsulent. De kommunale tosprogskonsulenter varetager forskellige funktioner. Således kan de have til opgave at skabe sammenhæng i skolernes og kommunens arbejde på tosprogsområdet, de fungerer som ressourcepersoner og sparringspartnere for lærere og skoleledere på kommunens skoler og støtter dem i deres arbejde for og med tosprogede elever. Der er ikke i SFI s undersøgelse sammenhæng mellem andelen af tosprogede elever i kommunerne, og om kommunen har iværksat et ovenstående tiltag. Det er altså ikke nødvendigvis sådan, at en høj andel af tosprogede elever også betyder en høj andel af kommunale tosprogstiltag. Hele SFI s rapport kan findes her. 6 SFI, 2012: Indsatser for tosprogede elever kortlægning og analyse 5

6 Lovgivning på området Undervisningsministeriet har udstedt bekendtgørelse nr af 29. juni 2016 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. I 2017 har Undervisningsministeriet ligeledes udgivet en vejledning til bekendtgørelsen. I det følgende gengives vigtige paragraffer med relevans for beslutningen om hhv. henvisning til andre skoler end distriktsskoler samt indførelse af loft over andelen af tosprogede. Hvad er tosprogede elever? Først og fremmest giver bekendtgørelsen en definition af, hvornår der er tale om tosprogede elever: 1. Ved tosprogede elever forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Tosprogede børn omfatter således både børn, der har behov for omfattende støtte til at lære det danske sprog og børn, der mestrer flere sprog på et fuldt alderssvarende niveau og selvfølgelig en masse børn midt i mellem. Det anbefales i Undervisningsministeriets vejledning, at man foretager en individuel sproglig vurdering af alle børn, der kommer fra hjem, hvor der tales et andet sprog end dansk. 6

7 Hvornår gives basisundervisning i dansk som andetsprog? Det er en forudsætning for at få udbytte af skolens almindelige undervisning, at tosprogede elever tilegner sig dansk. Tosprogede elever med behov for sprogstøtte skal gives undervisning i faget dansk som andetsprog. Men det danske sprog er ikke noget, der skal være på plads, inden man tager hul på den faglige læring. Det foregår derimod samtidig med, at eleven bruger sproget i fagene. Derfor kan Dansk som andetsprog både være integreret i den almindelige undervisning, det kan gives gennem særskilt, supplerende undervisning, eller det kan gives som basisundervisning (modtageklasse), hvor det erstatter den øvrige fagrække: Dansk som andetsprog er et fag i folkeskolens fagrække. Det kan gives...som basisundervisning i stedet for alle eller de fleste øvrige fag...som særskilt undervisning parallelt med og istedet for visse andre fag...som særskilt undervisning uden for almindelig undervisningstid...som særskilt undervisning i tiden til understøttende undervisning For tosprogede elever, der har så stort behov for særskilt undervisning i dansk som andetsprog, at det må erstatte visse eller alle øvrige fag i en periode. For tosprogede elever, der har behov for særskilt undervisning i dansk som andetsprog, men som stadig får udbytte af at deltage i alle øvrige fag.... i den almindelig undervisning evt. med ekstra underviser, der supplerer med undervisning på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning...i den almindelige undervisning evt. ved brug af ekstra underviser For tosprogede elever, der får tilstrækkeligt udbytte af at deltage i den almindelige undervisning i klassen. Begrebet modtageklasser hører i lovgivningen under det, der kaldes Basisundervisning i dansk som andetsprog (se toppen af pyramiden). Basisundervisning i dansk gives, når den tosprogede elev ikke har sprogforudsætninger til at deltage i den almindelige undervisning i klassen. Dansk som andetsprog kan gives på tre måder: 7

8 4. Stk. 2. Basisundervisningen gives i en af følgende former: 1) Modtagelsesklasser, hvor eleverne i begyndelsen har alle eller en del af deres timer, jf. dog folkeskolelovens 25 a, således at de efterhånden får en del af deres undervisning i en almindelig klasse. 2) På særlige hold eller som enkeltmandsundervisning. 3) Udvidede modtagelsesklasser på klassetrin for tosprogede elever, der er flyttet til Danmark, efter at de er fyldt 14 år. Kan man indføre et loft over antal af tosprogede på en skole? Man kan ikke frit henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen, medmindre eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. I bekendtgørelsen er det formuleret således: 7. Tosprogede elever kan efter kommunalbestyrelsens beslutning henvises til en anden skole end distriktsskolen, hvis det ved optagelsen vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til den pågældende skole. Stk. 2. Henvisningen til en anden skole end distriktsskolen kan opretholdes, så længe eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Af Undervisningsministeriets vejledning fremgår det, at såfremt kommunalbestyrelsen beslutter, at tosprogede med et ikke-uvæsentligt behov for sprogstøtte skal kunne henvises til en anden skole, så skal der i samme ombæring fastsættes en kommunal ordning, der sikrer, at det bliver vurderet, om eleven rent faktisk har et sådant behov. I vejledningen står følgende: Som led heri bør kommunalbestyrelsen tage stilling til organiseringen af ordningen, herunder om den sproglige vurdering og eventuelt beslutning om henvisning skal tages centralt i kommunen eller på den enkelte skole. Man kan ikke henvise elever, der allerede har påbegyndt skolegangen på distriktsskolen eller på en skole, som forældrene har valgt. En beslutning om at henvise en elev til en anden skole er en forvaltningsafgørelse, hvorfor reglerne om partshøring i forvaltningsloven bliver gældende. Det betyder, at forældrene skal gøres bekendt med grundlaget for beslutningen og have mulighed for at udtale sig om den. 8

9 Vurderingen af eleven forud for en evt. henvisning til en anden skole vil være toleddet og omfatte: En vurdering af, om eleven har et ikke uvæsentligt sprogstøttebehov En vurdering af, om henvisning er pædagogisk påkrævet altså en vurdering af, om man kan give eleven en bedre læringssituation på en anden skole Der skal foretages en konkret individuel sprogvurdering ved fornøden inddragelse af sagkyndig bistand og evt. brug af testmateriale. I vurderingen skal indgå både vurdering af støtteomfang og den forventede varighed. Der skal tages individuelle hensyn som f.eks. søskende på hhv. distriktsskole eller modtagerskole I denne vurdering kan indgå, at tilegnelsen af det danske sprog vil styrkes, hvis den pågældende elev går på en skole med en mindre andel af tosprogede elever. Hvis der i kommunen er mere end én skole, der vurderes at kunne give eleven en bedre læringssituation, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal være frit valg mellem disse skoler i det omfang, der er plads. Der skal løbende foretages en vurdering af, om eleven fortsat har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, som kan begrunde, at den pligtmæssige henvisning til en anden skole end distriktsskolen opretholdes. F.eks. skal dette revurderes, når en elev ikke længere har behov for basisundervisning, f.eks. i form af modtageklasse. Bekendtgørelsen kan læses i sin fulde tekst her. Vejledning til bekendtgørelsen kan læses i sin fulde tekst her. 9

10 Aktuel status på Kattegatskolen I Norddjurs Kommune er der aktuelt alene basisundervisning i dansk (modtageklasser) på Kattegatskolen. Det er også på Kattegatskolen, at størstedelen af kommunens tosprogede elever starter eller fortsætter, når de ikke længere har behov for basisundervisning i dansk, men kan gå over til supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Kattegatskolen har 2 modtageklasser i indskolingen, 2 på mellemtrinnet og 2 udskolingen. Det forventes, at der i skoleåret 2018/2019 vil være behov for i alt 4 modtageklasser fortsat 2 i indskolingen, 1 på mellemtrinnet og 1 i udskolingen. Behovet er imidlertid i sin natur uforudsigeligt, da det påvirkes af uforudsigelige flygtninge- og arbejdsstrømme. Der går aktuelt børn fra 4 andre skoler i Kattegatskolens modtageklasser men de fleste hører til Kattegatskolens distrikt, som det fremgår af den aktuelle fordeling: De aktuelle modtageklasser på Kattegatskolen - Hvilke distriktsskoler kommer eleverne fra? årgang årgang årgang Kattegatskolen Toubroskolen Rougsøskolen Vestre Skole Glesborg Skole Alle elever i modtageklasserne er tilknyttet en almenklasse. Tosprogede i almenklasserne i indskolingen og på mellemtrinnet Kigger man på andelen af tosprogede i de almindelige klasser er procentdelen på Skolebakken (0.-6. årgang) 24 % eksklusiv de elever, der er tilknyttet fra modtageklasserne. Der er altså 24 % af eleverne (svarende til 86 elever ud af i alt 356), der har et andet modersmål end dansk men det er ikke nødvendigvis alle 24 %, som har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Det er dog som nævnt udelukkende muligt at henvise skolestartere eller tilflyttere ikke elever i de eksisterende klasser. Hvis andelen af elever med ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte skal sænkes i de almindelige klasser, vil det skulle gøres på sigt ved fremover at henvise skolestartere eller nyankomne til skoledistriktet. Fordelingen af tosprogede ekskl. elever fra modtageklasser på Skolebakkens klassetrin ser ud som nedenfor: 10

11 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 33% Procentdel af tosprogede elever på Skolebakken fordelt på klassetrin ekskl. elever i modtageklasser 39% 31% 31% 35% 19% 32% 21% 35% 13% 30% 14% 24% 21% 19% 11% 17% 6% 33% 0% 0.A. 0.B. 1.A. 1.B. 1.C. 2.A. 2.B. 3.A. 3.B 4.A. 4.B. 4.C. 5.A. 5.B. 5.C. 6.A. 6.B. 6.C. H gr. 2 Når andelen af tosprogede i f.eks. 0.B er på 39 % afspejler det i tal, at der er 9 tosprogede elever ud af 23 i denne klasse, mens der f.eks. i 6.C er 2 tosprogede ud af i alt 16 elever. H. gr.2 er specialklasse. Tosprogede i kommende børnehaveklasser Der forventes aktuel 51 børn i kommende børnehaveklasser på Kattegatskolen. 16 af disse har en tosproglig baggrund - 3 af børnene vurderes på baggrund af overleveringer fra børnehaverne at have behov for tilknytning til modtageklasse. Dette svarer til, at 31,4 % er tosprogede inkl. børn i modtageklasse eller 25,5 % ekskl. børn med behov for modtageklasse. På Vestre Skole starter til sammenligning i alt 71 elever i kommende 0.klasse. Ud af disse er 6 elever tosprogede, svarende til 8,5 %. Tosprogede i overbygningen Kigger man på andelen af tosprogede i de almindelige klasser i overbygningen på Åboulevarden (7.-9. årgang), er andelen i alt på 13 % eksklusiv eleverne fra modtageklasserne. Igen er det en vurdering af, at 13 % af eleverne har et andet modersmål end dansk mens det ikke nødvendigvis er alle 13 %, som har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. 11

12 Procentdel tosprogede elever på Åboulevarden fordelt på klassetrin ekskl. elever i modtageklasser 30% 25% 20% 29% 25% 18% 20% 20% 22% 15% 15% 10% 5% 0% 0% 13% 9% 4% 12% 8% 12% Som nævnt er det udelukkende muligt at henvise skolestartere eller tilflyttere til skoledistriktet ikke at flytte elever i de eksisterende klasser. Hvis andelen af elever med ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte skal sænkes på Åboulevarden, vil det igen skulle gøres på sigt ved at henvise skolestartere (fra Skolebakken) eller nyankomne til skoledistriktet. Hvis man ønsker at henvise skolestartere eller nyankomne til en anden skole end distriktsskolen, må man foretage en individuel vurdering af, hvem der har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Ligeså må man træffe beslutning om, hvor længe pligthenvisningen skal gælde alene i den tid, barnet har behov for basisundervisning (modtageklasse) eller i al den tid, barnet har behov for nogen form for særlig sprogstøtte. Der foretages aktuelt ingen særlig sprogscreening af tosprogede i Norddjurs Kommune. Alle børn i kommunen også tosprogede - sprogscreenes som 3- og 5-årige og igen i 0.klasse med materialet Sprogvurdering 3-6, som er udviklet af Børne-og Socialministeriet. De enkelte scorer afgør, hvilke indsatsgrupper barnet placeres i og er som følger: Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Sprogvurderingsmaterialet har til formål at vurdere både èt- og tosprogedes dansksproglige kompetencer og give et fingerpeg om, hvilken form for sprogstimulering, barnet har behov for. Enkelte nyankomne børn bliver ikke sprogvurderet, da deres danskkundskaber er så begrænsede, at de ikke kan scores på testen. Materialet ville godt kunne anvendes til at vurdere, hvorvidt tosprogede børn har et ikke-uvæsentligt sprogstøttebehov inden skolestart og hvilken form for dansk som andetsprog, barnet ville have behov for i skolen, såfremt en fagperson med viden om området foretog vurderingen og analyserede resultaterne. 12

13 Mulige scenarier Når man ønsker at fordele tosprogede elever, handler det i bund og grund om, at man ønsker en bedre integration, og at man antager, at denne integration er mere vellykket jo bedre balance, der er imellem andelen af børn med dansk som modersmål og andelen af tosprogede elever. Dette kaldes af og til for den positive kammerateffekt. En sådan balance kan nås ad flere veje. Man kan f.eks. vælge en model, hvor man henviser elever med ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte til en anden skole end distriktsskolen. Nedenfor præsenteres kort 4 scenarier (A, B, C og D), hvor der tages udgangspunkt i fordeling af elever ud fra en vurdering af deres behov for sprogstøtte. Efterfølgende beskrives to alternative måder at påvirke elevsammensætningen. Scenarier med udgangspunkt i fordeling af elever med ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte Hvis man ønsker at fordele børn med ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte kan det gøres på flere måder. Der er tre faktorer, der kan varieres og kombineres til forskellige modeller. Man kan således: 1) Fordele elever med behov for basisundervisning (toppen af pyramiden) og/eller 2) Fordele elever med behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog (resten af pyramiden) 3) Ophæve pligthenvisningen, når behovet for basisundervisning (modtageklasse) er ophørt eller fastholde den, indtil behovet for sprogstøtte er helt ophørt. Figuren herunder illustrerer de kombinationsmuligheder, der kan være, hvis man vælger at fordele børn med ikke-uvæsentligt behov for sprogstøtte mellem Kattegatskolen og Vestre Skole. I de efterfølgende afsnit beskrives hvert enkelt scenarie nærmere. SCENARIE A SCENARIE B SCENARIE C SCENARIE D Modtageklasser? Elever med behov for modtageklasse fordeles mellem Kattegatskolen og Vestre Skole Elever med behov for modtageklasse fordeles mellem Kattegatskolen og Vestre Skole Elever med behov for modtageklasse fordeles mellem Kattegatskolen og Vestre Skole Elever med behov for modtageklasse går som i dag på Kattegatskolen Øvrige tosprogede med sprogstøttebehov? Øvrige tosprogede elever med ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte har fortsat frit skolevalg Øvrige tosprogede elever med ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte har fortsat frit skolevalg Øvrige tosprogede elever med ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte fordeles mellem Vestre og Kattegatskolen Øvrige tosprogede elever med ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte fordeles mellem Vestre og Kattegatskolen Ophør af pligthenvisning? Pligthenvisningen ophører, når der ikke længere er et sprogstøttebehov Pligthenvisningen ophører, når der ikke længere er et behov for modtageklasse Pligthenvisningen ophører, når der ikke længere er et sprogstøttebehov Pligthenvisningen ophører, når der ikke længere er et sprogstøttebehov 13

14 SCENARIE A Elever med behov for modtageklasse fordeles mellem Kattegatskolen og Vestre Skole Øvrige tosprogede elever med ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte har fortsat frit skolevalg Pligthenvisningen ophører, når der ikke længere er et sprogstøttebehov Scenarie A Henvisning af børn med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog (modtageklasse) til anden skole end distriktsskolen. Henvisningen fastholdes. En måde at fordele antallet af tosprogede elever med behov for sprogstøtte er at fordele skolestartere og nyankomne (nyankomne til Danmark og nyankomne til skoledistriktet) med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog (toppen af pyramiden s. 7 - modtageklasse). En nogenlunde ligelig fordeling af elever til modtageklasser mellem Kattegatskolen og Vestre Skole ville skulle have til hensigt at sikre, at der er elevgrundlag til, at begge skoler kan tilbyde specialiseret undervisning og pædagogik til målgruppen. Aktuelt går 21 børn i modtageklasse i klasse på Kattegatskolen. I dette scenarie ville de elever kunne være henvist til en modtageklasse på Vestre Skole. I scenarie A lader man elever med behov for sprogstøtte af anden karakter end modtageklasse bevare det frie skolevalg. I scenarie A fastholder man pligthenvisningen, til der ikke længere er et ikke uvæsentligt sprogstøttebehov. Man ville således ikke kunne starte i modtageklasse på Vestre Skole og flytte til Kattegatskolen, når man ikke længere har behov for modtageklasse. SCENARIE B Elever med behov for modtageklasse fordeles mellem Kattegatskolen og Vestre Skole Øvrige tosprogede elever med ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte har fortsat frit skolevalg Pligthenvisningen ophører, når der ikke længere er et behov for modtageklasse Scenarie e B Henvisning af børn med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog (modtageklasse) til anden skole end distriktsskolen. Henvisningen fastholdes ikke efter endt behov for modtageklasse. I Scenarie B kan man ligeledes fordele skolestartere og nyankomne (nyankomne til Danmark og nyankomne til skoledistriktet) med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog (toppen af pyramiden s. xx - modtageklasse). Igen ville det være nødvendigt at sikre en nogenlunde ligelig fordeling af elever til modtageklasser mellem Kattegatskolen og Vestre Skole for at sikre, at begge skoler kan tilbyde specialiseret undervisning og pædagogik til målgruppen. I scenarie B lader man elever med behov for sprogstøtte af anden karakter end modtageklasse (resten af pyramiden) bevare det frie skolevalg. I scenarie B fastholder man imidlertid ikke pligthenvisningen, men lader det være op til barnet/forældrene, hvor barnet vil fortsætte sin skolegang, når han/hun ikke længere har behov for modtageklasse. Man ville således godt kunne starte i modtageklasse på Vestre Skole og flytte til Kattegatskolen, når man ikke længere har behov for modtageklasse. 14

15 SCENARIE C Elever med behov for modtageklasse fordeles mellem Kattegatskolen og Vestre Skole Øvrige tosprogede elever med ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte fordeles mellem Vestre og Kattegatskolen Pligthenvisningen ophører, når der ikke længere er et sprogstøttebehov Scenarie C Henvisning af børn med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog og henvisning af øvrige tosprogede med sprogstøttebehov til anden skole end distriktsskolen. Henvisningen fastholdes efter endt modtageklasse. I Scenarie C fordeles man udover elever med behov for basisundervisning også de øvrige tosprogede elever, der har et ikke-uvæsentligt behov for sprogstøtte. Man fordeler altså hele pyramiden af elever, der har behov for undervisning i dansk som andetsprog på baggrund af en vurdering inden skolestart eller ved ankomst til skoledistriktet. For begge elevgruppers vedkommende ville man sikre en nogenlunde ligelig fordeling af elever til modtageklasser og almenklasser mellem Kattegatskolen og Vestre Skole for at sikre, at begge skoler kan tilbyde specialiseret undervisning og pædagogik til målgruppen. Kigges igen konkret på indskolingen, ville det betyde, at elever var henvist til modtageklasse på Vestre Skole, mens et antal elever fra almenklasserne på Kattegatskolen, ville være henvist til almenklasser på Vestre Skole. Ses bort fra elever i modtageklasse er aktuelt 30,4 % af eleverne i klasse på Kattegatskolen tosprogede (i alt 53 tosprogede elever i indskolingen). En andel af de 53 tosprogede, der har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte kunne principielt være henvist til Vestre Skole ved opstart i 0.klasse. I scenarie C fastholder man pligthenvisningen, til der ikke længere er et ikke uvæsentligt sprogstøttebehov. Man ville således ikke kunne starte i modtageklasse på Vestre Skole og flytte til Kattegatskolen, når man ikke længere har behov for modtageklasse. SCENARIE D Elever med behov for modtageklasse går som i dag på Kattegatskolen Øvrige tosprogede elever med ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte fordeles mellem Vestre og Kattegatskolen Pligthenvisningen ophører, når der ikke længere er et sprogstøttebehov Scenarie D Henvisning af tosprogede med sprogstøttebehov til anden skole end distriktsskolen. Tosprogede med behov for basisundervisning (modtageklasse) starter alle på Kattegatskolen. I Scenarie D fordeler man alene de øvrige tosprogede elever, der har et ikke-uvæsentligt behov for sprogstøtte. Man fordeler altså bunden af pyramiden, mens man fastholder elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog (modtageklasse) på baggrund af en vurdering inden skolestart eller ved ankomst til skoledistriktet. Scenariet ville sikre, at der konstant er én skole med tilstrækkelig elevgrundlag til at tilbyde den specialiserede undervisning og pædagogik, der er behov for i modtageklasser. I scenarie D ophører pligthenvisningen, når der ikke længere er noget behov for sprogstøtte. 15

16 Overvejelser ved valg af scenarie A, B, C eller D Nedenstående er overvejelser, rationaler og praktiske forhold, der bør tages med i betragtning, inden man vælger et af ovenstående scenarier. Modtageklassernes dynamiske karakter Udfordringen ved at fordele elever til modtageklasser på to forskellige skoler kan være, at antallet af nyankomne med behov for basisundervisning er svært at forudsige. Aktuelt er der 2 modtageklasser i indskolingen, 2 på mellemtrinnet og 2 i udskolingen på Kattegatskolen men allerede fra næste skoleår ser det ud til, at behovet for modtageklasser reduceres til 2 i indskolingen, 1 på mellemtrinnet og 1 i udskolingen. Hvis en skole skal kunne tilbyde eleverne i en modtageklasse specialiserede lærere og pædagog-kræfter fra år til år, kræves en vis sikkerhed i elevgrundlag. Ved at fastholde modtageklasser på én skole, ville denne skole have grundlag for at udvikle ekspertise år for år. Det vil naturligvis være mere ressourcekrævende, hvis samme niveau af viden og ekspertise skal opretholdes på to skoler. Rationalet bag en fordeling af modtageklasser Rationalet bag en fordeling af modtageklasser skulle være, at elever gerne fortsætter på den skole, de har gået i modtageklasse på, da de her danner relationer og finder tryghed i kendte omgivelser. Oprettelse af modtageklasse(r) på f.eks. Vestre Skole ville derfor med stor sandsynlighed få de fleste af de tosprogede elever, der henvises hertil, til selv at vælge at fortsætte deres skolegang på Vestre. Et forhold, der kan tale for, at det måske ikke er nødvendigt at opretholde pligthenvisningen, til eleven ikke længere har et behov for sprogstøtte. Aktuelt går 21 børn i modtageklasse i indskolingen (0., 1., 2 og 3.klasse) på Kattegatskolen. Havde man fordelt disse elever på de seneste 4 årgange, kunne man altså have tosprogede mere på Vestre Skole og tilsvarende færre på Kattegatskolen. Ville man være sikker på, at de alle fortsætter på Vestre Skole skulle man opretholde pligthenvisningen så længe, der er sprogstøttebehov. Rationalet bag en fordeling af øvrige tosprogede Rationalet bag en fordeling af øvrige tosprogede med sprogstøttebehov ville være, at det netop er denne gruppe, der aktuelt giver udfordringer på Kattegatskolen, idet andelen af tosprogede i de almene klasser på nogle årgange bliver for høj - også uden at eleverne fra modtageklasserne tæller med. Som nævnt under Scenarie C er aktuelt 30,4 % af eleverne i klasse på Kattegatskolen tosprogede (i alt 53 tosprogede elever i indskolingen). En andel af de 53 tosprogede, der har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte kunne principielt være henvist til Vestre Skole ved opstart i 0.klasse. I Silkeborg Kommunes Center for Integration tester en tosprogskonsulent alle tosprogede skolestartere. Her er erfaringen, at cirka 80 % af tosprogede elever i almenklasserne har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Overføres dette tal på Kattegatskolens 53 tosprogede i indskolingen, kunne man antage, at gruppen af elever med behov for sprogstøtte ville være på cirka 42 elever. I Scenarie C og D kunne man over de seneste 4 årgange have henvist f.eks. halvdelen af disse 42 elever altså de 21 - til en anden skole end Kattegatskolen. Hvis hensigten er at rykke væsentligt ved fordelingen, kan det altså være mest effektivt at vælge Scenarie C eller D. I Scenarie C ville man også have fordelt modtageklassernes elever set over de seneste 4 årgange ville man altså her potentielt have kunnet henvise 21 elever fra indskolingens almenklasser og elever fra modtageklasserne. I Scenarie D tror man på, at det giver størst faglighed at bevare modtageklasserne ét sted, men at fordele de øvrige tosprogede med sprogstøttebehov. 16

17 Lokaleforhold på Vestre Skole Aktuelt udnyttes alle lokaler på Vestre Skole, hvorfor der ikke umiddelbart er ledige lokaler til at huse modtageklasser. En mulighed ville være at flytte kommunens læsecenter, der ikke er afhængig af en placering på Vestre Skole. Procedurer og organisering Såfremt man vælger at henvise en andel af tosprogede med ikke-uvæsentligt behov for sprogstøtte til en anden skole end distriktsskolen, skal udarbejdes og vedtages procedurer for sprogvurdering, henvisning, forældreorientering og klageadgang, der sikrer, at henvisningen er i overensstemmelse med forvaltningsloven og altid er til barnets tarv. Det skal i samme ombæring besluttes, om sprogvurdering af tosprogede, henvisning og udslusning fra modtageklasse skal være en opgave, der ligger hos den skole, barnet tilhører, eller om den skal ligge hos en kommunalt forankret koordinator eller tosprogskonsulent, som det er tilfældet i andre kommuner. 17

18 Alternative måder at ændre elevsammensætningen En anden måde at påvirke elevsammensætningen på de enkelte skoler er at ændre på de skoledistrikter, eleverne hører til. Aktuelt starter de fleste tosprogede elever på Kattegatskolen af den årsag, at de bor på en adresse, der ligger i Kattegatskolens distrikt. Der er altså ikke nødvendigvis tale om et aktivt tilvalg eller fravalg af andre skoler. Ønsker man, at en andel af de tosprogede elever automatisk starter på f.eks. Vestre Skole, kan man beslutte at foretage ændringer i de to skoledistrikter. En sådan løsning ville ikke indebære samme krav om sprogscreeninger og individuelle vurderinger, som de i ovenfor nævnte scenarier, hvor man henviser elever fra et skoledistrikt til et andet. Kort gengivet kan man ændre skoledistrikterne på to måder for at påvirke elevsammensætningen: En ændring af grænser mellem skoledistrikter Grænser mellem skoledistrikter kan ændres for at opnå bedre udnyttelse af skolernes kapacitet. I denne model kan man se på, hvilke boligområder og adresser, der har mange tosprogede familier og opdele disse boligområder og veje, så de ikke længere tilhører det samme skoledistrikt. Man kan i princippet beslutte at lave skoledistrikter, der ikke er geografisk sammenhængende netop for at sikre en mere ligelig fordeling af tosprogede. Man kan også opdele veje, så halvdelen af husnumrene hører til ét distrikt, mens den anden halvdel hører til et andet distrikt. Rationalet bag en sådan model er, at eleverne starter i distriktsskolen og ikke aktivt vælger noget andet. Man kan ikke sikre sig, at eleverne ikke benytter det frie skolevalg og tilvælger en anden skole, som de andre børn i nærmiljøet tilhører eller tilvælger. Én ny byskole med flere undervisnings -steder Sammenlægning af skoledistrikter til én ny byskole Det er ikke tilladt at have flere skoler i ét skoledistrikt, men man må gerne have ét skoledistrikt med flere undervisningssteder. I denne model kunne man altså sammenlægge de to skoledistrikter Kattegatskolen og Vestre Skole - og oprette én ny byskole med flere undervisningssteder/matrikler og fælles skoleledelse og skolebestyrelse. I så fald ville alle børn i Grenå by høre til samme skole, og det ville være op til skoleledelsen at fordele elever i klasser og på matrikler ifølge skolebestyrelsens principper og kommunalbestyrelsens mål og rammer. Denne model er gennemført i Holstebro Kommune (se næste afsnit for en beskrivelse af konkrete eksempler fra andre kommuner). 18

19 Konkrete eksempler fra andre kommuner Kommuner, der allerede har haft særligt fokus på tosprogede elever, har grebet området forskelligt an. I de følgende afsnit gives tre korte eksempler på, hvordan hhv. Holstebro, Århus og Silkeborg har tilrettelagt indsatser ift. tosprogede. Århus Kommune Har man en fordelingspolitik? Ja, der må maksimalt være 20 % børn med dansk som andetsprog, der har et sprogstøttebehov, på hvert klassetrin. Hvis der er mere end 20 % børn med dansk som andetsprog med sprogstøttebehov på årgangen, henvises børn til en anden skole end distriktsskolen. For at kunne henvise børn med sprogstøttebehov, sprogscreenes alle børn med dansk som andetsprog af sprogkonsulenter i PPR i forbindelse med indskrivning til skolegang (børnehaveklasse), ved skoleskift mellem folkeskoler, fra privatskoler, fra skoler i andre kommuner eller ved tilflytning til kommunen. På baggrund af det samlede sprogscreeningsresultat inddeles tosprogede skolestartere i tre forskellige grupper efter deres sproglige behov: Gruppe 1: Gruppe 2: Gruppe 3: Barnet har behov for basisundervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasse. Barnet har et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog, og henvises til et skoletilbud, som kommunen vælger. Barnet har et uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog og er omfattet af det frie skolevalg. 19

20 Silkeborg Kommune Har man en fordelingspolitik? Ja, forvaltningen (sproglig, kulturel og social integration, forankret i skoleafdelingen) fordeler elever til modtageklasser på 5 forskellige folkeskoler inden skoleårets start. Tosprogede elever med sprogstøttebehov ud over modtageklasser har frit skolevalg. Silkeborg Kommune er i gang med at udarbejde en ny økonomisk fordelingsmodel (endnu ikke politisk vedtaget), hvor forskellige beløb følger med eleven alt efter graden af sprogstøttebehov. Modellen skal sikre den højeste tildeling til de elever, der efter al sandsynlighed har det største behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Den nye model fordeler midlerne i tre kategorier, som afspejler størrelsen af elevernes behov. Modellen sikrer, at der er midler til undervisning på alle niveauer af faget dansk som andetsprog fra modtageklasser til dansk som andetsprog integreret i almenundervisnigen (se pyramiden s. 7). De tre kategorier er som følger: Kategori 1 (højeste tildeling): Tosprogede elever, som udsluses fra basisundervisning eller har gået i børnehave mindre end 2 år før skolestart. Tildeles den enkelte elev to skoleår i træk Kategori 2 (mellemste tildeling): Tosprogede elever, som starter i skole med et stort behov for sprogstøtte. Tildeles den enkelte elev to skoleår i træk Kategori 3 (laveste tildeling): Alle tosprogede elever, som ikke tildeles kategori 1 eller 2 Videncenter for sproglig, kulturel og social integration, forankret i skoleafdelingen, varetager fordelingen på baggrund af sprogscreening af alle tosprogede skolestartere. Alle elever i modtageklasserne sprogscreenes løbende for at følge, hvornår en elev kan udsluses til almenundervisningen. 20

21 Holstebro Kommune Har man en fordelingspolitik? Ja, Holstebro Kommune har valgt at sammenlægge 5 skoledistrikter i Holstebro by til ét skoledistrikt med 3 undervisningssteder - såkaldte profilskoler med hver deres skoleleder. Profilskoler er skoler med en særlig faglig profil eller linje. Profilskolerne har en fælles kerne med grundlag i folkeskoleloven, folkeskolens fag og almen dannelse. Men derudover har de altså én særlig retning i Holstebro er det hhv. Bevægelse, idræt og linjesport Kunst, kultur og musik Science og international folkeskole De tre skoler har én fælles bestyrelse, og derudover tre lokale profilråd. Holstebro Kommune har med oprettelsen af ét skoledistrikt med profilskoler ønsket at give deres byskoler en ny og tydelig retning herunder at skabe et nyt omdømme, ny energi og faglig bevidsthed om skolerne. Muligheden for at påvirke klassesammensætningen, herunder fordeling af tosprogede elever har været en vigtig årsag. På 2 ud 5 byskoler var andelen af tosprogede i nogle klasser oppe på 80 %, mens andre skoler havde under 10 % i alle klasser. Elever i de 5 tidligere distrikter valgte skole på kryds og tværs af distriktsgrænserne. Med indførelsen af profilskoler og ét skoledistrikt blev derfor vedtaget fordelingsprincipper, der havde til hensigt effektivt at påvirke klassesammensætningen på de tre profilskoler. Ved indskrivning skal skoleledelsen således altid først tage hensyn til forældrenes ønske. Er det ikke en mulighed, skal ledelsen sikre klassedannelse ud fra følgende prioriterede hensyn: 1) Børn med ældre søskende på undervisningsstedet. 2) Klassestørrelsen tilpasses de fysiske rammer. 3) Inklusionshensyn. Herunder andelen af tosprogede i klassen. 4) Nærmest boende børn optages først. 5) Ligelig kønsfordeling. 21

22 Positiv italesættelse af mangfoldighed på Kattegatskolen Såfremt en skole oplever elevflugt grundet elevsammensætningen, kan et middel til at vende udviklingen være en målrettet, strategisk kommunikation. En effektiv kommunikationsindsats kan påvirke forældres opfattelse af skolen fra et tidligt tidspunkt og løbende, indtil de skal vælge skole 7. Der er adskillige fordele ved at gå på en skole, som har en stor andel af tosprogede. Den sproglige opmærksomhed, som alle lærere har og bidrager med i alle klasser, er til gode for alle elevers faglighed. Ligeså bidrager de mange repræsenterede nationaliteter til, at elever får et indblik i andre kulturer og sprog og får et nuanceret syn på og en rummelighed over for forskellighed. På den ene side kan man gennem en strategisk kommunikationsindsats vælge at fremhæve disse fordele ved en multikulturel skole og fortælle de gode historier om integration, faglige succeser og venskaber på tværs af kulturer. På den anden side kan man få den effekt, at fortællingen om en skole med mange tosprogede fastholdes i offentligheden, ligesom man ikke kan forvente, at gode historier om integration og særlige indsatser for tosprogede nødvendigvis appellerer til danske forældre eller ændrer deres holdning til, om deres børn skal gå der. I stedet synes det som om, at skoler, der især har haft held med at ændre deres brand i offentligheden, netop har valgt ikke at profilere sig på kulturmødet og integrationen, uagtet at det har stor værdi for alle elever. I stedet har flere skoler valgt at profilere sig på det, man ved, har afgørende betydning for etnisk danske forældre, f.eks. høj faglighed, trivsel og kammeratskab. Andre skoler er gået mere radikalt til værks, som f.eks. i Holstebro, hvor man som ovenfor nævnt har valgt at have profilskoler, og hvor det er netop denne særlige profil, f.eks. bevægelse og idræt, der bliver kendt i offentligheden og som forventes at tiltrække etnisk danske forældre. Ålholm Skole og Amager Fælled Skole har siden 2006 gennemført en kommunikationsindsats målrettet skolesøgende etnisk danske forældre. Andelen af etnisk danske elever er som et resultat heraf steget markant på begge skoler fra henholdsvis 42 og 30 procent i børnehaveklassen i 2006 til cirka 80 procent i børnehaveklassen på begge skoler i Skolerne har løbende dialog med diverse nyhedsmedier, hvor de får formidlet konkrete og positive historier, som forældre kan blive påvirket af. Skolerne har indledt et samarbejde med personalet i lokale børnehaver, som nu også i modsætning til tidligere fortæller positive historier om skolerne. Skolerne sender desuden nyhedsbreve og skoleblade ud til skolesøgende forældre, hvor man både videregiver positive historier, men også fortæller, hvordan man håndterer udfordringer. Umiddelbart inden indskrivning afholdes åbent hus for forældre, der kan komme over på skolen, fornemme stemningen og tale med lærere og skoleleder. En målrettet kommunikationsstrategi af en sådan art skulle naturligvis planlægges i tæt samarbejde med skoleledelsen på Kattegatskolen. 7 Andersen, Casper Skov og Nielsen, Morten (2014): Fra fravalg til tilvalg af folkeskoler - en analyse af Ålholm, Amager Fælled og Dyvekeskolens arbejde med gennem kommunikation at påvirke etnisk danske forældre til at vælge skolen og dermed sænke deres tosprogsandel. Kandidatspeciale ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. 22

23 Århus-skoler, der har ændret fortællinger Sødalskolen i Brabrand er gået fra at blive søgt af 41 pct. af skoledistriktets familier ved indskrivningen i 2012 til 59 pct. ved indskrivningen i Samtidig er andelen af etnisk danske børn, som søger ind på skolen, på et år steget fra 20 pct. til 43 pct., selv om 2/3 af skolens elever er tosprogede. Etnisk danske familier vælger os, fordi de kan lide de tiltag, vi sætter i værk. Vi arbejder med målrettet holddannelse og masterclass, engelsk fra børnehaveklasse og udvidet uddannelses- og erhvervsorientering. Vi interesserer os ikke for etnicitet, men underviser de børn, vi har, og tilstræber en høj undervisningseffekt. - Skoleleder Susanne Berg. Kilde: JyllandsPosten Der verserede nogle dårlige historier om distriktet og Vorrevangskolen. Derfor begyndte vi at holde møder i børnehaver med forældre til børn helt ned til halvanden- til toårsalderen, fordi børnenes skole i dag har kæmpestor betydning. - Skoleleder Lise Thorn Kilde: JyllandsPosten Vorrevangskolen har i en årrække haft relativt få børn i to børnehaveklasser, men er nu oppe på tre fulde klasser efter langvarig kamp mod et dårligt ry. Skolen deltager også i læseprojekter, som ikke mindst har løftet niveauet hos de tosprogede elever, og i år er skolen blevet demonstrationsskole i it-projekter for Undervisningsministeriet. På Hasle Skole steg indskrivning af distriktets elever fra 48 % i 2013 til 60 % i Andelen af tosprogede elever udgør ca. 50 %. Skolen profilerer sig på kvalitet i undervisningen og musik. Vi har haft held med at fastholde familierne fra lokalområdet i de senere år ( ) Vi samarbejder med Aarhus Musikskole, fordi vi ved, at mange af de forældre, som kunne have ressourcer til at sende deres børn i privatskole, sætter pris på, at deres børn får noget mere musik. - Skoleleder Ole Skov Kilde: JyllandsPosten. 23

24 Økonomi Kattegatskolen tildeles kr. pr. modtageklasse, altså aktuelt 6 x kr. = kr. Beløbet er afsat i 2018 og i overslagsårene frem til Det forventes, at der i skoleåret 2018/2019 vil være behov for i alt 4 modtageklasser, nemlig to i indskolingen, 1 på mellemtrinnet og 1 i udskolingen. Ændres ikke på behovet for modtageklasser, kan man altså forvente, at der vil være behov for 4 x = kr. i skoleåret 2018/2019. Som tidligere nævnt kan det være et behov, der kan ændre sig fra dag til dag. Model 1 (Scenarie A, B og C) Hvis man vil flytte modtageklasser til Vestre Skole som beskrevet i scenarie A, B og C kan man vælge at oprette fuldt spor på begge skoler altså have modtageklasser i både indskoling, mellemtrin og udskoling på både Vestre Skole og Kattegatskolen. I så fald vil det budgetterede beløb blive anvendt fuldt ud fremover, idet begge skoler ville skulle have 3 x kr.: Vestre Skole Indskoling kr. Mellemtrin kr. Udskoling kr. Kattegatskolen Indskoling kr. Mellemtrin kr. Udskoling kr. I alt kr. Model 2 (Scenarie A, B og C) Det er også muligt at beslutte, at man udelukkende opretter modtageklasse på Vestre Skole i indskolingen. En sådan model ville dække det kommende skoleårs behov for 4 modtageklasser, herunder to i indskolingen. Vestre Skole Indskoling kr. Kattegatskolen Indskoling kr. Mellemtrin kr. Udskoling kr. I alt kr. I model 2 er der, som det fremgår, et beløb i overskud set i forhold til det, der er budgetteret med. Det kan besluttes at anvende hele eller dele af dette beløb til supplerende undervisning i dansk som andetsprog (undervisning af øvrige tosprogede med sprogstøttebehov). Denne lovpligtige undervisning gives ikke særlige midler til i dag og beskrives som et område, der ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed. Gældende for alle scenarier A, B, C og D: Såfremt det besluttes at henvise et antal tosprogede elever med behov for sprogstøtte til Vestre Skole uanset om der er tale om modtageklasser eller øvrige børn med sprogstøttebehov, vil der være behov for at afsætte et beløb til større systematik og faglighed omkring sprogscreeninger, henvisninger, forældreorientering, klagevejledning samt løbende, individuel opfølgning og vurdering af, hvornår pligthenvisningen skal ophøre. En sådan funktion kan ligge hos PPR, hvor tale-høre konsulenter i forvejen har et kendskab til sprogvurderingerne, men det er også muligt, at den ligger hos en lærer med særlig faglig indsigt på én af de to modtage-skoler. Opgavens størrelse vil variere alt efter, om der træffes beslutning om at flytte modtageklasser, eller om man vælger at se på hele gruppen af øvrige tosprogede med sprogstøttebehov. Et kvart årsværk svarende til kr. årligt ville være et realistisk udgangspunkt for en sådan koordinerende funktion. 24