3. Økonomi- og aktivitetsrapportering

Transkript

1 Afdeling: Sundhedsøkonomi/Øvrig Økonomi/Plan og Udvikling Udarbejdet af: Afdeling for Sundhedsøkonomi/Øvrig økonomi/plan og Udvikling Journal nr.: 07/ Dato: 22. november 2007 Telefon: Økonomi- og aktivitetsrapportering Sundhedsområdet 1. Sammendrag Økonomi- og aktivitetsrapporteringen er baseret på de ajourførte budgetrammer, der forventes at blive vedtaget på regionsrådets møde den 20. december 2007 og det forventede årsresultat for Årsresultatet er som udgangspunkt prognosticeret på baggrund af økonomiregistreringer ultimo september 2007 og aktivitetsregistreringer ultimo august Med baggrund i økonomi- og aktivitetsrapporteringen ønskes en række budgetneutrale omflytninger mellem rammer, jf. sag om budgetopfølgning på dagsordenen, samt en række konkrete overførsler til 2008, jf. sag om konkrete overførsler på regionsrådets dagsorden den 3. december. Når den konkrete overførsel på 99 mio. kr. er indarbejdet i det korrigerede budget, forventes årets resultat at blive et merforbrug på ca. 70 mio. kr. Resultatet ekskl. de konkrete overførsler viser et mindreforbrug på mio. kr. Fordelingen af merforbruget på 70 mio. kr. er, som følger: Forventet resultat Beløb i mio.kr. Sundhed inkl. egne indtægter (uden anlæg) 70 Blokstilskud og Kommuneindtægter 0 Netto, i alt (uden anlæg) 70 Sygehuse 120 Fællesområde -60 Meraktivitetsmidler -56 Fremmede sygehuse 0 Øvrige institutioner og IT -4 Psykiatrien 1 Sygesikringen 46 Central administration af sundhedsområdet 0 Fælles formål og administrationsudgifter vedr. sundhed 23 Renter og afdrag 0 Det forventede merforbrug kan især henføres til: Merforbrug på sygehusene på 120 mio. kr. Et samlet mindreforbrug på fællesområdet på 60 mio. kr., som bl.a. er sammensat af mindreforbrug vedrørende patientforsikringen (-34 mio. kr.), social- og sundhedselever (-11 mio. kr.) og kræfthandlingsplanen (-9 mio. kr.), samt et merforbrug til respiratorpatienter (11 mio. kr.). Et mindreforbrug på meraktivitetsmidler på 56 mio. kr. Merforbrug på sygesikringen på 46 mio. kr., hvoraf 26 mio. kr. vedrører udgifter til medicin. Region Syddanmark vil ved midtvejsreguleringen i 2008 blive kompenseret med 75 pct. af en eventuel afvigelse mellem det i regeringsaftalen aftalte medicingarantiniveau og de faktiske

2 udgifter til medicintilskud på landsplan. Merforbrug til etableringsudgifter under administrationen samt SAS-licenser på 23 mio. kr. En stor del af det samlede forventede merforbrug på 70 mio. kr. vedrører sygehusene og øvrige institutioner, som har 100 pct. adgang til saldooverførsler mellem regnskabsårene. Sygehusene og de øvrige institutioner vil således på baggrund af regnskabsresultatet for 2007 få reduceret deres budget 2008 i samme størrelsesorden. Det forventes derfor, at der samlet saldooverføres et merforbrug fra 2007 til 2008 på omkring 120 mio. kr. 1.1 Regionens finansiering Regionens udgifter til sundhedsområdet er på baggrund af regeringsaftalen for 2007 samt midtvejsreguleringen for 2007 budgetlagt til 17,8 mia. kr., som er fordelt som vist nedenfor. Finansieringen af sundhedsområdet Udgifterne for 2007 finansieres med: Et statsligt bloktilskud på mio. kr. Et aktivitetsbestemt tilskud på staten på 678 mio. kr. Et kommunalt grundbidrag på mio. kr. (1.102 kr. pr. indbygger) Et kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag på mio. kr. I regeringsaftalen for 2008 er det aftalt, at der for den samlede finansiering skal præsteres en aktivitetsvækst på sygehusene i 2007 og 2008 på samlet 8,8 pct. Det skal bemærkes, at der i denne økonomi- og aktivitetsrapportering ikke er inddraget hverken finansieringen eller udgifter som konsekvens af Danske Regioners kræftplan, hvorefter kræftbehandling skal behandles akut, og ventelisterne derfor nedbringes. Den 12. oktober 2007 indgik Danske Regioner og regeringen en aftale om de økonomiske konsekvenser heraf, idet regionerne samlet får 225 mio. kr. til afvikling af ventetiderne på en række kræftformer. Der er tale om en engangsbevilling til afvikling af ventelister Det aktivitetsbestemte tilskud fra staten For at hente regeringens meraktivitetspulje for 2007 skal Region Syddanmark præstere en samlet meraktivitet på minimum 3,4 pct. vedrørende regionens borgere. Det ser ud til, at Region Syddanmark vil kunne hente det fulde beløb i 2007 fra den generelle meraktivitetspulje på 500 mio. kr., mens det pt. ser usikkert ud, om regionen kan hente de 16 mio. kr. fra den særlige strålepulje Kommunal (med)finansiering af regionens sundhedsydelser I budgettet er der forventede indtægter i 2007 fra kommunerne på mio. kr. for kommunal medfinansiering, 27 mio. kr. for færdigbehandlede patienter (såvel somatiske som psykiatriske), og 25 mio. kr. for patienter indlagt på hospice. Der er således budgetlagt indtægter fra kommunerne på i alt mio. kr. Region Syddanmark har ultimo september modtaget indtægter fra kommunerne på i alt mio. kr., baseret på aktivitet opgjort 10. oktober Ved en simpel fremskrivning (1.430 delt med 9 og ganget med 12) fås et årsniveau på mio. kr., hvilket umiddelbart er væsentligt lavere end budgetteret. Der er dog kun afregnet for sygesikringen til og med august måned, og derudover er der forventede efterregistreringer på sygehusene for mellem 15 og 30 mio. kr. Endelig har en del private sygehuse og private specialsygehuse ikke registreret aktivitet i det fælles afregningssystem. Regionerne har derfor endnu ikke modtaget kommunal medfinansiering for denne aktivitet. På den baggrund er der ikke grundlag for at forvente lavere indtægter end budgetteret, men det skal understreges, at der er tale om et meget usikkert og forsigtigt skøn Genoptræning Der er fra regionens side forventet indtægter i 2007 fra kommunerne på 74 mio. kr. for kommunal Side 2 af 19

3 finansiering for specialiseret ambulant genoptræning. Der forventes i 2007 en væsentlig lavere indtjening fra kommunerne på dette område. Takststyringsmodellen er dog tilrettelagt på en sådan måde, at den lavere indtjening fra kommunerne direkte finansieres af en mindre betaling til sygehusene til meraktivitet. Den mindre indtjening fra kommunerne udgør således ikke et økonomisk problem for regionen. 2.1 Sygehusene Takststyringsmodellen for Region Syddanmark Sygehusene afregnes for al mer- eller mindreaktivitet udover et fastsat aktivitetsniveau (baseline) med 55 pct. af DRG/DAGS-taksten for den planlagte aktivitet, eksklusiv aktivitet på medicinske specialer, og med 14 pct. for den akutte aktivitet samt al medicinsk aktivitet. For visse behandlingsformer, hvor en marginal afregning ikke dækker de faktiske udgifter (fx. Implantater og dyr medicin), afregnes efter særlige takster. Ved indgangen til 2007 var der store variationer i sygehusenes produktivitet, dvs. hvor meget aktivitet, sygehusene leverer i forhold til omkostningerne. Derfor er produktivitetskravene til sygehusene differentierede: Sygehuse med høj produktivitet (Vejle-Give, Fredericia-Kolding og Sydvestjysk Sygehus): 2 pct. Sygehuse med middel produktivitet (Odense Universitetshospital): 3 pct. Sygehuse med lav produktivitet (Sygehus Fyn og Sygehus Sønderjylland): 4 pct. Ved etableringen af regionen blev sygehusenes drifts- og aktivitetsgrundlag for 2006 transformeret til regionens takst- og økonomistyringsmodel. I regionens budget for 2007 er det forudsat, at der med denne bevilling er finansiel dækning for den vækst, der var forudsat i regeringsaftalen på 3,4 pct. i 2006 og 3,0 pct. i I forbindelse med økonomiaftalen for 2008, er der for 2007 indlagt en vækstforudsætning for 2007 på 4,9 pct. uden at der er sket ændringer i den eksterne baseline. Sygehusenes forventede årsresultat for 2007 er som anført nedenfor: Side 3 af 19

4 Forventet Forventet budget Forventet resultat regnskab Beløb i kr. Sygehuse, i alt Til økonomi- Fredericia-Kolding og aktivitetsrapporteringen Sygehuse for de enkelte sygehuse skal bemærkes: Vejle-Give Sygehuse Generelt Odense Universitetshospital I forbindelse Sygehus med Fynårets sidste økonomi- og aktivitetsrapportering er der samtidig 1.059taget hånd om en 10 række Sydvestjysk forskellige budgetjusteringer Sygehus samt bevillinger vedrørende meraktivitet for Endvidere er de 15 bevillingsmæssige Sygehus Sønderjylland konsekvenser af akut-analysen medtaget (se særskilt sag på dagsordenen), hvilket 50 har Friklinikken bidraget til forbedrede i Give forventede resultater på sygehusene. 26 Alle budgetjusteringerne 21 er -5 indarbejdet i sygehusenes forventede korrigerede budgetter. Med hensyn til udviklingen i aktiviteten er den vist for januar til og med august På baggrund af denne aktivitet er der lavet en simpel, lineær fremskrivning (delt med 8 og ganget med 12) for at få en prognose for aktiviteten i hele Der kan være problemer med denne fremskrivning, idet hele sommerferieperioden, hvor aktiviteten typisk er lavere, indgår i den periode, som prognosen beregnes på baggrund af. Til sammenligning er aktiviteten i 2005 og 2006 vist. Det skal bemærkes, at der er konstateret visse uoverensstemmelser mellem aktivitetsdataene fra e- sundhed og Sydlis (som disse aktivitetstal er trukket fra) og sygehusenes egne patientadministrative systemer. Det betyder, at der stadig pågår et arbejde med at validere aktivitetstallene fra sygehusenes side. Fredericia og Kolding Sygehuse Sygehusledelsen på Fredericia og Kolding Sygehuse forventer et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på ca. 1,8 mio. kr., hvilket udgør en forbedring på ca. 18 mio. kr. i forhold til prognosen ved anden økonomi- og aktivitetsrapportering. Forbedringen skyldes i al væsentlighed, at bevillingerne som følge af akutanalysen gav Fredericia og Kolding Sygehuse en tillægsbevilling på 17 mio. kr. På aktivitetssiden forventer sygehuset en aktivitetsafregning på 39 mio. kr. foruden 8 mio. kr. vedrørende den særlige afregning. Aktivitet Kolding og Fredericia Sygehuse, 2005, 2006, jan-aug 2007 og prognose Prognose 2007 Antal ambulante besøg Antal udskrivninger Antal sengedage Gennemsnitlig liggetid 4,0 4,0 3,9 3,9 Antal skadestuebesøg Antal røntgen Antal operationer Antal endoskopier Ovenstående tabel angiver aktiviteten på Kolding og Fredericia Sygehuse. Det ser ud til, at sygehuset opnår en vækst i aktiviteten på det ambulante område samlet, mens antallet af skadestuebesøg er status quo. Reelt ses dog en stigende skadestueaktivitet, når der tages højde for, at skadestuen på Fredericia Sygehus lukkede 31. marts Aktiviteten på det stationære ser ligeledes ud til at være stigende ud fra prognosen for Den gennemsnitlige liggetid er faldende for sygehuset, hvilket også er den generelle trend. Antallet af røntgenydelser ser ud til at stige i år i forhold til 2006, mens operationer og endoskopier holder niveauet fra de foregående år. Vejle og Give Sygehuse Vejle og Give Sygehuse forventer et mindreforbrug på ca. 2 mio. kr., hvilket er en lille forbedring i forhold til sidste økonomi- og aktivitetsrapportering, hvor der forventedes balance mellem budget og forbrug. Som ovenfor skyldes det forbedrede resultat en bevilling som følge af akutanalysen. På aktivitetssiden melder sygehuset om en aktivitetsafregning på 37 mio. kr. foruden 32 mio. kr. vedrørende den særlige afregning. Side 4 af 19

5 Aktivitet Vejle og Give Sygehus, 2005, 2006, jan-aug 2007 og prognose Prognose 2007 Antal ambulante besøg Antal udskrivninger Antal sengedage Gennemsnitlig liggetid 4,7 4,4 4,3 4,3 Antal skadestuebesøg Antal røntgen Antal operationer Antal endoskopier I tabellen ovenfor er aktiviteten på Vejle og Give Sygehuse vist. Det ser ud til, at sygehuset opnår en lille vækst i aktiviteten på det ambulante område samlet, mens antallet af skadestuebesøg er let faldende. Aktiviteten på det stationære ser ud til at blive status quo ud fra den simple prognose for Den gennemsnitlige liggetid er faldende for sygehuset, hvilket også er den generelle trend i regionen. Antallet af røntgenydelser er let stigende, mens operationer og endoskopier holder niveauet fra de foregående år. Odense Universitetshospital Odense Universitetshospital forventer et merforbrug på ca. 54 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvilket er en forbedring på 16 mio. kr. i forhold til anden økonomi- og aktivitetsrapportering. Som ovenfor skyldes det en bevilling som følge af akutanalysen. Tidligere på året iværksatte sygehuset en handleplan for at bidrage til en reduktion af forbruget. På baggrund af de seneste måneders forbrug forventes den at få den forventede effekt. På aktivitetssiden melder sygehuset om en aktivitetsafregning på 20 mio. kr. foruden 74 mio. kr. vedrørende den særlige afregning. Aktivitet Odense Universitetshospital, 2005, 2006, jan-aug 2007 og prognose 2007 Antal ambulante besøg *) Prognose Antal udskrivninger Antal sengedage Gennemsnitlig liggetid 4,5 4,2 4,3 4,3 Antal skadestuebesøg Antal røntgen Antal operationer Antal endoskopier *) Antal ambulante besøg er ekskl. fys/ergo I ovenstående tabel er aktiviteten på Odense Universitetshospital vist. Det ser ud til, at sygehuset har en stigning i aktiviteten på det ambulante område samlet. Antallet af skadestuebesøg er ligeledes stigende. Aktiviteten på det stationære område ser ud til at være faldende ud fra den simple prognose for Den gennemsnitlige liggetid er steget med 0,1 i forhold til sidste år. Stigningen på det ambulante område sammenholdt med faldet på det stationære område kan delvist forklares ved, at man på Onkologisk Afdeling R og Hæmatologisk Afdeling X har omlagt en del af aktiviteten fra stationær til ambulant aktivitet. En prognose for udviklingen for disse afdelinger samlet viser et fald på ca udskrivninger fra 2006 til 2007 samtidig med, at den ambulante aktivitet vokser med ca besøg i samme periode. Antallet af røntgenydelser, operationer og endoskopier ser ud til at holde niveauet i forhold til Sygehus Fyn Sygehus Fyn forventer at opnå et driftsresultat i 2007, der medfører et merforbrug på ca. 10 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Dette er en forbedring på ca. 20 mio. kr. i forhold til prognosen ved anden økonomi- og aktivitetsrapportering. Den ændrede prognose skyldes dels at man i modsætning Side 5 af 19

6 til tidligere nu forventer at årets aktivitet kommer på niveau med baseline, dels indregning af konsekvenserne af akutanalysen. For at begrænse budgetafvigelsen fokuserer sygehusledelsen i sin handleplan dels på lønudgifter via bemandingsanalyser og dels ved at følge aktivitetsudviklingen tæt. Aktivitet Sygehus Fyn, 2005, 2006, jan-aug 2007 og prognose Prognose 2007 Antal ambulante besøg *) Antal udskrivninger Antal sengedage Gennemsnitlig liggetid 4,4 4,4 4,4 4,4 Antal skadestuebesøg Antal røntgen Antal operationer Antal endoskopier *) Antal ambulante besøg er ekskl. fys/ergo Ovenfor er aktiviteten på Sygehus Fyn vist. Det ser ud til, at sygehuset har en stigning i aktiviteten på det ambulante område samlet. Antallet af skadestuebesøg er ligeledes stigende. Aktiviteten på det stationære område ser ud til at være uændret i forhold til Den gennemsnitlige liggetid er også uændret i forhold til sidste år. Antallet af røntgenydelser og endoskopier ser ud til at stige i år i forhold til Antal operationer ser ud til at være let faldende. Sydvestjysk Sygehus Sydvestjysk Sygehus forventer i 2007 et merforbrug på ca. 15 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvilket er en forbedring på ca. 1 mio. kr. i forhold til prognosen ved sidste økonomi- og aktivitetsrapportering. Den forbedrede prognose skyldes bevillingen som følge af akutanalysen. Sygehusledelsen kan generelt konstatere, at der er pres på økonomien, specielt på det medicinske område, hvor der opleves stigende udgifter til både plejepersonale og lægelønninger. På aktivitetssiden melder sygehuset om en aktivitetsafregning på -4 mio. kr., idet baseline ikke forventes at blive fuldt ud realiseret. Derudover forventes en afregning på 10 mio. kr. vedrørende den særlige afregning. Aktivitet Sydvestjysk Sygehus, 2005, 2006, jan-aug 2007 og prognose Prognose 2007 Antal ambulante besøg Antal udskrivninger Antal sengedage Gennemsnitlig liggetid 3,7 3,7 3,7 3,7 Antal skadestuebesøg Antal røntgen Antal operationer Antal endoskopier Ovenfor er aktiviteten på Sydvestjysk Sygehus vist. Det ser ud til, at sygehuset har et fald i aktiviteten på det ambulante område samlet, mens antallet af skadestuebesøg er stigende. Aktiviteten på det stationære område ser ud til at være let stigende ud fra prognosen for Den gennemsnitlige liggetid er status quo. Antallet af røntgenydelser ser ud til at falde i år i forhold til 2006, hvor der til gengæld også var en stor vækst i forhold til året før. Antal operationer ser ud til at være let faldende, mens endoskopier holder niveauet fra de foregående år. Sygehus Sønderjylland Sygehus Sønderjylland forventer for 2007 et merforbrug på ca. 50 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvilket er 25 mio. kr. mere end ved anden økonomi- og aktivitetsrapportering. Det forværrede resultat skyldes primært andre forventninger til afregning for meraktivitet og særlig dyr medicin. På Side 6 af 19

7 grund af opsigelsesvarsler når sygehusets handleplan på økonomiområdet ikke at få fuld effekt i 2007, men forventes at slå helt igennem i På aktivitetssiden forventer sygehuset ikke fuldt ud at nå baseline i 2007 og forventer derfor en aktivitetsafregning på -10 mio. kr. Aktivitet Sygehus Sønderjylland, 2005, 2006, jan-aug 2007 og prognose Prognose 2007 Antal ambulante besøg Antal udskrivninger Antal sengedage Gennemsnitlig liggetid 4,3 4,0 4,0 4,0 Antal skadestuebesøg Antal røntgen Antal operationer Antal endoskopier Ovenfor er aktiviteten på Sygehus Sønderjylland vist. Det ser ud til, at sygehuset har et mindre fald i aktiviteten på det ambulante område samlet, mens antallet af skadestuebesøg er stigende. Aktiviteten på det stationære område ser ud til at være faldende ud fra den simple prognose for Den gennemsnitlige liggetid er uændret i forhold til sidste år. Antallet af røntgenydelser ser ud til at falde i år i forhold til Antal operationer og endoskopier ser ud til at være let faldende. Friklinikken i Give: For Friklinikken i Give forventes et mindreforbrug på ca. 5 mio. kr. i 2007, som følge af en højere aktivitet. 2.2 Fællesudgifter og -indtægter Fællesudgifter og -indtægter samt fremmede sygehuse Under fællesområdet er opført driftsbevillinger, der ikke umiddelbart kan henføres til sygehusenes driftsvirksomhed, samt rammer, som fordeles i løbet af budgetåret. Desuden indgår flere mere eller mindre aktivitetsbestemte bevillinger, hvor udgiftsudviklingen ikke umiddelbart påvirker sygehusenes driftsresultater. Dette omfatter bevillinger til flere områder, hvor udgiftsudviklingen følges nøje: Patientbefordring Patientforsikring Afregning for meraktivitet samt særlige afregningsformer i takststyringsmodellen Udenregionale betalinger Patientforsikring Regionen er selvforsikret for patientskadeerstatninger. I 2006 blev der udbetalt ca. 100 mio. kr. i erstatninger for patientskader opstået på regionens sygehuse og på privathospitaler/i privatpraksis beliggende i regionen. Regionens budget for 2007 er på 146 mio. kr. Den budgetterede vækst skyldes, at der forventes en stor vækst i udgifterne bl.a. som følge af, at virkningen af amternes overgang til selvforsikring mod patientskader ikke er fuldt indfaset, den generelt stigende aktivitet på sygehusene samt et generelt øget erstatningsniveau for patientskader. De afgjorte erstatningssager og bogførte udgifter for de første tre kvartaler i 2007 giver anledning til en forventning om et mindreforbrug på 34 mio. kr. Der er tale om et forsigtigt skøn, idet udgifterne på dette område altid er usikre, fordi der kun skal få store erstatningssager til for at forudsætningerne ændres. Side 7 af 19

8 Patientbefordring og det præhospitale område Til den liggende og siddende patientbefordring er der afsat i alt 561 mio. kr. i regionens budget. Heraf er de 409 mio. kr. afsat til den liggende transport, mens 152 mio. kr. er afsat til den siddende transport. For den liggende transport viser den nyeste regnskabsprognose forventede udgifter på 401 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 7,5 mio. kr. Det skyldes primært færre udgifter til Falck i august til oktober måned. For den siddende transport forventes udgifterne at svare til budgettet. For det præhospitale område er det korrigerede budget på ca. 20,5 mio. kr., som forventes at blive brugt. Det præhospitale område forventes derfor at gå i balance. Udgifter til meraktivitet og særlige afregningsformer Sygehusene har i økonomi- og aktivitetsrapporteringen givet en prognose på forventet aktivitet, meraktivitetsafregning og forbrug af særlig dyr medicin i Samtidig har der i regionen været lavet en akut-analyse, som har givet anledning til øgede aktivitetsbevillinger til sygehusene (se særskilt sag). Dette har i den tilknyttede budgetopfølgningssag ført til samlede meraktivitetsbevillinger til sygehusene på 134 mio. kr. og 124 mio. kr. vedrørende den særlige afregning. 2.3 Fremmede sygehuse I forbindelse med regionaliseringen har patientstrømmene ændret sig. Budget 2007 er lagt på baggrund af bevægelserne mellem de tidligere amter med korrektion for de af bevægelserne, som nu foregår indenregionalt. Det korrigerede budget er pt. på 1,025 mia. kr. i udgifter og 0,369 mia. kr. i indtægter. Patientstrømme, som er registreret i indeværende år, lægger sig op ad det forventede niveau. Samlet set forventes der således budgetoverholdelse på dette område. I prognosen for fremmede sygehuse er der taget højde for, at patienter fra 1. oktober har ret til at vælge behandling på privathospital efter en måneds ventetid. Effekten af de udvidede patientrettigheder anslås at være ca. 10 mio. kr. i årets sidste tre måneder. Visitationskontoret og sygehusene er dog meget opmærksomme på patienternes forbedrede ventetidsrettigheder og søger at finde behandling for flest muligt i eget regi. Ses der på indtægterne for de første otte måneder i 2007, er der aktivitet for ca. 425 mio. DRG-kroner. 81 pct. heraf vedrører patienter fra Region Midtjylland. Det er særligt Vejle og Give Sygehuse samt Fredericia og Kolding Sygehuse, der modtager patienter herfra. De modtog således henholdsvis 59 pct. og 17 pct. af patienterne fra Region Midtjylland. Herefter kommer Odense Universitetshospital som modtog 13 pct. af patienterne. Ses der på den udenregionale aktivitet på Vejle og Give Sygehuse og Fredericia og Kolding Sygehuse er henholdsvis 96 pct. og 94 pct. da også fra Region Midtjylland. Ses der på den udenregionale aktivitet fra de sjællandske regioner går 52 pct. af aktiviteten fra Region Hovedstaden til Odense Universitetshospital, mens 74 pct. af den udenregionale aktivitet fra Region Sjælland går til Odense Universitetshospital. På udgiftssiden forventes der bl.a. udgifter for ca. 400 mio. kr. til patientbehandling i Region Midtjylland. Samlet forventes der dog et overskud på samhandlen med Region Midtjylland i størrelsesordnen mio. kr. Det er i høj grad Vejle og Give Sygehuse, der henter indtægter hjem fra Region Midtjylland. Vejle Give Sygehus står for ca. 60 pct. af indtægterne fra Region Midtjylland og Fredericia og Kolding Sygehuse står for ca. 30 pct Somatikkens kvalitetsmål - en del af styringsmodellen for sygehusene Regionsrådet har defineret en række klare kvalitetsmål, som er vedtaget i regionsrådet, november Disse kvalitetsmål indgår som en del af fundamentet for styringsmodellen for sygehusene i Region Syddanmark i De er del af den overordnede målsætning for kvalitetsarbejdet, og efterlevelse af kvalitetsmålene skal ses som et af tiltagene for at nå regionens vision. Registreringen i de patientadministrative systemer på sygehusene danner grundlaget for beregning af de fleste kvalitetsmål, dette gælder specielt mål vedrørende ventetider. Arbejdet med beregningerne har været vanskeliggjort af at registreringen i de patientadministrative systemer, har været forskellig i de tidligere 4 amter og der har derfor været brugt forholdsvis meget tid Side 8 af 19

9 på at beskrive de definitioner, der kan operationalisere kvalitetsmålene i forhold til de forskellige patientadministrative systemer. Tallene for kvalitetsmål vedrørende ventetider skal derfor tages med forbehold, idet det er de første opgørelser og tallene skal valideres de kommende måneder: Kvalitetsmål 1 Patientoplevet kvalitet, ambulatorier Ambulante patienter skal have et godt samlet indtryk af ambulatoriet. Indikatoren tages fra en patienttilfredshedsundersøgelse og målopfyldelseskravet er 95 pct. Til opfølgning på denne indikator, er en landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse på ambulante patienter under planlægning. Kvalitetsmål 2 Patientoplevet kvalitet, indlagte patienter Indlagte patienter skal have et godt samlet indtryk af afdelingen/afsnittet. Indikatoren tages fra en patienttilfredshedsundersøgelse og målopfyldelseskravet er ligeledes 95 pct. Opfølgningen sker på baggrund af den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser i Regionens sygehuse har i undersøgelsen en samlet målopfyldelse på 92 pct. - med en spredning på mellem pct. Den højeste målopfyldelse findes på Vejle-Give Sygehus og Sydvestjysk Sygehus, Brørup. Dårligst ser det ud for Aabenraa Sygehus med 85 pct.. En ny landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse på indlagte patienter er under planlægning. Kvalitetsmål 3 Patientoplevet kvalitet, dagkirurgi: Dagkirurgiske patienter skal have et godt samlet indtryk af det dagkirurgiske forløb. Indikatoren tages fra en patienttilfredshedsundersøgelse og målopfyldelseskravet er 95 pct. Til opfølgning på denne indikator er en landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse på dagkirurgiske patienter under planlægning. Kvalitetsmål 4a Oplevet kontaktperson: Patienterne skal opleve, at de har en kontaktperson. Indikatoren tages fra en patienttilfredshedsundersøgelse og målopfyldelseskravet er 95 pct. Opfølgningen sker på baggrund af den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser i Samlet for regionens sygehuse oplever 75 pct. af patienterne at der er 1-2 læger og/eller 1-2 sygeplejersker, der har et særligt ansvar for deres behandling/pleje. Der ses en spredning på mellem 67 og 95 pct. på regionens sygehuse. Vejle-Give Sygehus har det bedste resultat. Kvalitetsmål 4b Tildelt kontaktperson: Patienterne skal tildeles en kontaktperson. Tildeling af kontaktperson dokumenteres i journalen og indikatoren opgøres kvartalsvis efter national definition. Målopfyldelseskravet er 95 pct. og tallene opgøres hvert kvartal ud fra en stikprøve på 15 journaler på hver afdeling. Sidste opgørelse er fra 3. kvartal 2007 Opgørelsen viser samlet en målopfyldelse på regionens sygehuse på mellem pct., bedst ser det ud for Sygehus Fyn og Vejle-Give Sygehus. Dårligst på Sydvestjysk Sygehus og Odense Universitetshospital, der begge har en målopfyldelse på 66 pct. Opgørelsen har været gennemført siden 3. kvartal 2006 og der ses samlet for regionen en fremgang for tildeling af kontaktperson. Kvalitetsmål 5 Hurtig og klar besked: Henviste patienter skal senest 8 hverdage efter, at sygehuset har modtaget henvisningen, have oplysninger om dato og sted for den første kontakt med sygehuset. Målopfyldelseskravet er 95 pct. I perioden januar august 2007 er regionens sygehuse, eksklusiv Sydvestjysk Sygehus, tæt på at nå målopfyldelseskravet for dette kvalitetsmål, idet sygehusene i de månedlige opgørelser får udsendt dato og sted for første kontakt til mellem pct. af patienterne. Bedst ligger Vejle-Give og Fredericia-Kolding Sygehuse, der i de månedlige opgørelser ligger på mellem 88 og 94 pct. Sygehus Sønderjylland ligger i bunden med månedlige opgørelser på pct.. Hovedparten af sygehusene ligger mellem 80 og 93 pct. Samlet set er regionens tal for de første 8 måneder på 83 pct. Side 9 af 19

10 Det har ikke været muligt at få data fra Sydvestjysk Sygehus på dette kvalitetsmål. Kvalitetsmål 6 Ventetid på første kontakt: Ikke-akutte patienter skal have den første kontakt inden for 30 kalenderdage. Den første kontakt kan være et ambulant besøg, en indlæggelse eller en speciallægefaglig elektronisk kontakt (herunder telefon). Målopfyldelseskravet er 90 pct. I perioden januar august 2007 opfylder regionens sygehuse ikke dette kvalitetsmål, idet de har en målopfyldelsesgrad på mellem pct.. Dårligst ligger Sydvestjysk Sygehus og Sygehus Sønderjylland, der har en månedlig opfyldelse på dette kvalitetsmål på henholdsvis pct. og pct. Det ser ikke meget bedre ud for Odense Universitets-hospital hvor målopfyldelsesgraden er på pct. Sygehus Fyn har de bedste resultater, idet de har en målopfyldelsesgrad på mellem 56 og 80 pct. i de månedlige opgørelser. Regionens samlede tal for de første 8 måneder ligger på 53 pct. Beregning af første kontakt som en speciallægefaglig elektronisk kontakt, herunder telefon, er endnu ikke muligt. Kvalitetsmål 7 Ventetid ved livstruende sygdom Patienter med en livstruende sygdom, herved forstås patienter, der henvises med cancerdiagnose eller med en iskæmisk hjertesygdom, skal udredes og behandles inden for de ved lov fastsatte tidsfrister. Målopfyldelseskravet er 95 pct. Det har endnu ikke været muligt at beregne de anførte ventetider. Arbejdet med beregningerne har været vanskeliggjort af, at registreringen i de patientadministrative systemer, har været forskellig i de tidligere 4 amter. Der arbejdes på en national løsning. Kvalitetsmål 8 Ventetid på behandling Ikke-akutte patienter skal påbegynde behandling inden for to måneder efter, at henvisningen er modtaget. Undtaget er patienter med livstruende sygdom jf. Kvalitetsmål 7. Det har endnu ikke været muligt at beregne de anførte ventetider. Arbejdet med beregningerne har været vanskeliggjort af, at registreringen i de patientadministrative systemer, har været forskellig i de tidligere 4 amter. Der arbejdes på en løsning. Fra 1. oktober skal behandling for ikke-akutte patienter være påbegyndt inden for én måned. Kvalitetsmål 9 Aflysning af operationer Patienter skal ikke udsættes for, at planlagte operationer aflyses af årsager, der skyldes forhold i organisationen (i modsætning til forhold ved patienten). Målopfyldelseskrav: Stationært regi: højest 3 pct. Dagkirurgisk regi: højest 1 pct. Tallene er for de stationære afdelinger under validering og kan forventes at være på plads ved næste økonomiopfølgning. Kvalitetsmål 10 Deltagelse i nationale og regionale kliniske databaser Alle afdelinger skal indrapportere med fuld komplethed til de godkendte nationale og regionale kliniske kvalitetsdatabaser. Dette inkluderer bl.a. databaserne fra det Nationale Indikator Projekt (NIP). I første omgang opgøres datakompletheden for de 6 NIP-områder (apopleksi, mave-tarm kirurgi, hoftebrud, hjertesvigt, lungekræft, diabetes). Målopfyldelseskravet er 90 pct. Tallene er under validering for apopleksi, dernæst vil det være enkelt at tilvejebringe tallene fra de øvrige sygdomsområder. De kan forventes at være på plads ved årets udgang. Kvalitetsmål 11 Opfyldelse af standarder i nationale og regionale kliniske databaser Side 10 af 19

11 Alle afdelinger skal leve op til de standarder for behandlingskvalitet, der indgår i de godkendte nationale og regionale kliniske kvalitetsdatabaser. Dette inkluderer bl.a. standarderne fra det Nationale Indikator Projekt (NIP). I første omgang indgår standarder og indikatorer for de 6 NIP-områder (apopleksi, mave-tarm kirurgi, hoftebrud, hjertesvigt, lungekræft, diabetes). Målopfyldelseskravene fastsættes af den enkelte database. Tallene forligger nu for apopleksi, mave-tarm kirurgi, hoftebrud og hjertesvigt for perioden 1/1-07 6/9-07. Akut mave tarm kirurgi: Sygehusene i regionen opfylder hovedparten af standarderne, når der tages højde for den statistiske usikkerhed. Dog har alle sygehusene problemer med at opfylde standarden vedrørende Uopsættelig endoskopi ved patienter med kredsløbspåvirkning og vægtkontrol (andel af patienter med oplysning om vægt 1 gang pr. døgn, de 3 første postoperative døgn). Odense Universitetshospital har endvidere problemer med at opfylde standarden vedrørende Endoskopisk behandling af reblødning. Hoftebrud: Bortset fra Fredericia-Kolding og Vejle-Give Sygehuse har alle sygehusene i regionen svært ved at opfylde standarderne for hoftebrud (vi mangler dog fortsat resultater for standard nummer 6 (30 dages mortalitet)). Det ser specielt skidt ud for Sydvestjysk Sygehus, som har nogle meget lave standardværdier. Der er ingen sygehuse i regionen, der opfylder standarden vedrørende ernæringsvurdering. Apopleksi: Ingen sygehuse opfylder endnu standarden vedrørende CT scanning inden for 1. indlæggelsesdøgn (Anbefalet tidsramme i Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi er 24 timer. Pga. manglende registrering af klokkeslæt i NIP-apopleksi foretages indikatorværdi beregning i forhold til 1. indlæggelsesdøgn. Der arbejdes i Region Syddanmark på at trække data på CT scanning inden for 24 timer). Alle sygehuse har endvidere problemer med at opfylde standarden vedrørende vurdering ved fysioterapeut/ergoterapeut senest 2. indlæggelsesdøgn. Odense Universitetshospital og Sydvestjysk Sygehus har manglende opfyldelse af de fleste standarder, der er dog ingen sygehuse, der har manglende opfyldelse af standarden vedrørende 30 dages mortalitet. Hjertesvigt: Både Fredericia-Kolding, Vejle-Give og Odense Universitetshospital kommer ud med nogle meget flotte resultater på dette område med næsten 100 pct. målopfyldelse på hovedparten af standarderne. Dog gælder for de fleste sygehuse i regionen, at standarden for vurdering af funktionsevne og individualiseret fysisk træning ikke opfyldes. Vi mangler resultater for standarden vedrørende 1 års dødelighed. Kvalitetsmål 12 Udsendelse af lægebrev: Der skal være udsendt lægebrev til egen læge senest 3 hverdage efter, at patienten er afsluttet fra sygehuset. Målopfyldelseskravet er 90 pct. I perioden januar august 2007 var der på dette kvalitetsmål stor variation sygehusene imellem (28 95 pct.). Nederst ligger Sydvestjysk Sygehus, der udsender lægebrev inden for tidsfristen ved pct., bedst er det for Vejle-Give Sygehus, hvor den månedlige udsendelse af lægebrev ligger på mellem 89 og 95 pct. Hovedparten af sygehusene ligger mellem 60 og 80pct. Regionens samlede tal for de første 8 måneder ligger på 72 pct. Kvalitetsmål 13 Kvaliteten af indholdet af lægebrev til egen læge Indholdet af lægebreve skal som minimum leve op til standarderne beskrevet i projekt Den Gode Medicinske Afdeling. Dette evalueres ved audit på afdelingsniveau én gang årligt. Der fastsættes en fælles stikprøvestørrelse. Der gennemføres en undersøgelse i efteråret Kvalitetsmål 14 Kvaliteten af indholdet af henvisninger fra praktiserende læger Side 11 af 19

12 Indholdet af henvisninger skal som minimum leve op til standarderne beskrevet i projekt Den Gode Medicinske Afdeling. Dette evalueres ved audit på afdelingsniveau én gang årligt. Der fastsættes en fælles stikprøvestørrelse. Der gennemføres en undersøgelse i efteråret 2007 Kvalitetsmål 15 patientsikkerhed Det er for tiden ikke muligt at foreslå en indikator, der er egnet til at vurdere den samlede patientsikkerhed. Regionen er opmærksom på behovet for en sådan indikator. Regionen følger udviklingen på området, og bidrager aktivt til at udvikle og implementere egnede evalueringsmetoder. 2.5 Psykiatri Økonomi- og aktivitetsrapporteringen for behandlingspsykiatrien efter årets første ni måneder fremgår af nedenstående tabeller Økonomi Det samlede budget for behandlingspsykiatrien forventes at kunne balancere. De tre psykiatricentre er indkommet med deres bidrag, hvori de rapporterer, at de med de forventede tillægsbevillinger får følgende resultat: Tabel 1 Økonomirapportering pr. 30. september 2007 Beløb i kr. Oprindeligt Tillægs - Korrigeret Forventede Samlet Bogført Forventet Forventede netto, 2007 p/l budget bevillinger/ budget bevillings forventet forbrug forbrug afvigelser (ajourført pr. budgetom- ændringer bevilling pr. 30/ mer+/mindre- 14/12-06) placeringer pr Psykiatricenter Vest Psykiatricenter Midt Psykiatricenter Øst Fælles puljemidler m.v Psyk Info RCT Fyn RCT Jylland CETT Udenregional udgifter Udenregional indtægter Behandlingspsykiatri i alt Psykiatricenter Vest meddeler, at de forventede merudgifter til vikar og medicinudgifter kan afholdes inden for den angivne budgetramme, idet de får bevilliget samlet 0,734 mio. kr. Psykiatricenter Midt forventer, at deres budget kan balancere, dog kan der være et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. vedrørende eksterne projekter, som forventes overført i foråret Der er et uensartet billede fra afdeling til afdeling. Generelt er der et merforbrug på personaleområdet, som kan dækkes af et mindreforbrug på de øvrige udgifter. Budgettet kan balancere ved, at de får bevilliget -1,758 mio. kr., der bl.a. vedrører de fejl og mangler, som der også er korrigeret for i budgettet for 2008 og frem. Det skal dog ses i den sammenhæng, at budgettet til social- og sundhedsuddannelserne i denne opfølgning trækkes ud af centrenes budgetter og placeres på central konto. Psykiatricenter Øst forventes at kunne have balance på budgettet. Dette er under forudsætning af, at de får bevilliget - 0,072 mio. kr. til dækning af de udeståender i 2007, som der også er på Psykiatricenter Midt vedrørende de tekniske korrektioner, der blev foretaget i budget Igen skal det anføres, at budgettet til SOSU placeres på central konto. Psykiatricenter Øst gør opmærksom på, at der er modtaget en indtægt på 2,3 mio. kr. for projekter, der nu er permanentgjorte. Disse midler kan eventuelt benyttes til meraktivitet på børne- og ungeområdet. På psykiatriens fælleskonto står der 20 mio. kr., som psykiatridirektøren kan disponere over. I Side 12 af 19

13 forbindelse med budgetopfølgningen for 2007 anvendes 4,6 mio. kr. til etablering af de nye psykiatricentre, udviklingsomkostninger til SAS ledelsesinformationssystemet og få tekniske korrektioner. Der søges overført fra 2007 til 2008 i alt 11,239 mio. kr. Det behandles som en særskilt sag, og der henvises til sag på Regionsrådsmøde den 3. december Det betyder, at der netto bevilliges - 2 mio. kr. på psykiatriens fælleskonto, som både indeholder overførslen til 2008 og budgettet til social og sundhedsuddannelserne. I beløbet på 18 mio. kr., som forventes at blive brugt i 2007, er der bl.a. 3,3 mio. kr., som er specificeret til udmøntning hos børneog ungepsykiatrien ved eventuel meraktivitet. Kriterierne for udmøntning af disse meraktivitetsmidler er endnu ikke fastsat. Desuden er der et beløb på 1 mio. kr., som ikke er fordelt endnu mellem centrene, men dog er øremærket. Resten vedrører emner, hvor udgiften skal afholdes fra centralt sted. I forbindelse med budgetopfølgningen for 2007 forventes der, at der samlet overføres 1,45 mio. kr. fra det samlede sundhedsområde til finansiering af nogle af de tekniske korrektioner (fejl og mangler), som også blev indarbejdet i budgettet for 2008 og frem. Desuden er der finansiering fra det somatiske område på 0,304 mio. kr. netto, som bl.a. indeholder midler til medicinrabatter, forskningslektorat og klinisk vejleder. Det giver i alt 1,754 mio. kr. Dette er sammen med udtrækket fra fællesmidlerne med til at finansiere de bevillinger, som centrene kan modtage. I denne sagsfremstilling er der også taget højde for, at centrene får bevilliget midler fra SATS - psykiatripuljen på i alt 5,6 mio. kr. i 2007, hvilket behandles på regionsrådets møde den 3. december Det vil sige, at i nettobevillingen på -2,28 mio. kr. er dette beløb fra psykiatripuljen indeholdt. CETT melder om et merforbrug på 1,3 mio. kr. i I forbindelse med budgetopfølgningen får de dog en overførsel på 0,82 mio. kr., som finansieres af de fælles puljemidler, således at der forventes et merforbrug på ca. 0,5 mio. kr. Hos behandlingspsykiatrien er der et indtægtsbudget til de færdigbehandlede patienter på 11,6 mio. kr., hvoraf de 1,6 mio. kr. i denne budgetopfølgning er overført fra Psykiatricenter Midt, hvor de har været budgetteret. Der er indhentet oplysninger i esundhed, hvor der pr. 30. september 2007 er opgjort indtægter hos psykiatrien på 3,7 mio. kr. I den samlede prognose for regionens indtægter fra kommunerne indgår også indtægter fra færdigbehandlede, psykiatriske patienter. Vedrørende udgifter og indtægter på det udenregionale område er der nu bogført udgifter på 5,7 mio. kr., hvorimod der ikke er bogført indtægter endnu. Det er forsøgt opgjort med en regningsopgørelse hos de enkelte centre. Der er indkommet oplysninger for ca. det første halvår hos Augustenborg/Haderslev angående fritvalgspatienter og OUH med hensyn til l/l-patienter. Beløbet bliver i alt 1,289 mio. kr. Men dette er kun et meget foreløbigt tal Aktivitet På aktivitetssiden er der følgende indmeldinger: Psykiatricenter Vest noterer sig, at en væsentlig del af den faldende aktivitet på det ambulante område kan henføres til, at de nordlige kommuner i det tidligere Vejle Amt ikke benytter psykiatrisk afdeling i Vejle som forudset. Dette forhold bør der korrigeres for i forbindelse med fastsættelse af aktivitetstallene for 2008 og frem. Psykiatricenter Midt melder, at aktiviteten generelt ligger over eller tæt på et lineært årsforløb. For voksenpsykiatrien er der en højere stationær aktivitet og en lidt lavere ambulant aktivitet end forventet. Mens det modsatte gør sig gældende for børne- og ungdomspsykiatrien, hvor der i forhold til sengedage og udskrivninger er en mindre aktivitet end budgetteret og en højere ambulant aktivitet, end der er budgetteret. Psykiatricenter Øst forventer generelt, at der vil være en meraktivitet i forhold til budget 2007, på både det stationære som såvel det ambulante område. Antallet af udskrivninger forventes at ligge ca. 20 pct. over måltallet for både voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien. På børne- og ungeområdet forventes der en ambulant meraktivitet på omkring 40 pct., og det skyldes ikke mindst, at Side 13 af 19

14 alle lægestillinger har været fuldt besat siden ultimo 2006 på DBUH i Odense. Helt generelt arbejdes der fremadrettet på at justere budgetgrundlaget på aktivitetssiden hos behandlingspsykiatrien. Tabel 2 Aktivitetsrapportering pr. 30. september 2007 Psykiatricenter Vest Psykiatricenter Midt Psykiatricenter Øst Forventet Forventet Forventet Budget Aktivitet pr. aktivitet Budget Aktivitet pr. aktivitet Budget Aktivitet pr. aktivitet / / / Normerede senge Voksen Børn og unge Geronto Dagpladser Børn og unge Udskrivninger Voksen Børn og unge Geronto Sengedage Voksen Børn og unge Geronto Ambulante besøg Voksen Børn og unge Geronto Oligofrenitea m Region Midtjylland har indgået en aftale med Region Syddanmark om køb af ydelser på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Kolding. Det fremgår af en opgørelse, at der er en mindreudgift på 1,7 mio. kr. ud fra et estimat om, hvad det faktiske forbrug har været pr tillagt et estimat over, hvad man kunne forvente at afslutte af behandlingsforløb i Det betyder så også, at der er ressourcer til rådighed til at få færdiggjort de igangværende forløb og det inkluderer også de 41 patienter fra Horsens, Hedensted og Ikast-Brande kommuner, som har været på venteliste pr og først nu er ved at komme i behandling. Region Syddanmark er indstillet på at gøre disse patientforløb færdige, hvilket er mest hensigtsmæssigt for den enkelte patient i så fald at det sker inden for den gældende aftales takstmæssige rammer Service- og kvalitetsmål Der er politisk vedtaget en række kvalitets- og servicemål under de fem elementer i kvalitetsbegrebet, der arbejdes med inden for psykiatrien i Region Syddanmark. Elementerne, der måles inden for, er: a) organisatorisk kvalitet, b) brugeroplevet kvalitet, c) faglig kvalitet, d) ressourceeffektivitet, samt e) lav risiko for patienten. De vedtagne kvalitets- og servicemål kan være fælles for hele psykiatrien, eller målrettet en del af psykiatrien; enten behandlingspsykiatrien eller RCTområdet. Opfølgningen sker gennem auditering af tilfældigt udvalgte journaler, eller ved udtræk fra de patientadministrative systemer. Afhængig af det enkelte mål varierer kadencen i opfølgningen fra 1-4 gange årligt, og journalaudits indberettes forskudt, da disse følger tidsplan for indberetning af kontaktpersonordningen til Indenrigsog Sundhedsministeriet. Det betyder, at der i forbindelse med økonomi- og aktivitetsopfølgningen efter 9 måneder følges op på en delmængde af psykiatriens kvalitets- og servicemål. I forbindelse med regnskabsopfølgningen vil der blive fremlagt en samlet årsrapport over opfølgning på psykiatriens kvalitets- og servicemål Kvalitetsudviklingsarbejde foregår løbende. Behandlingspsykiatrien Side 14 af 19

15 Tid for første behandling Psykiatricentrene måler på, at tid for første behandling foreligger senest 8 hverdage efter henvisning. Der måles på henvisninger fra eksterne parter 3. kvartal 07. Målsætning for opfyldelsesgrad: 90 pct. Psykiatricenter Antal udtrukne Antal, der opfylder krav Samlet Midt ,24% Vest ,99% Øst ,58% Psykiatri i alt ,21% Samlet set skal der arbejdes videre med dette mål, om end Psykiatricenter Vest er meget tæt på at leve op til målsætningen i 3. kvartal Den samlede målopfyldelse i behandlingspsykiatrien er steget fra 69,21 pct. i 2. kvartal 2007 til 76,21 pct. i 3. kvartal Epikrise Psykiatricentrene måler på, at epikrise er udskrevet senest 3 hverdage efter udskrivning. Der måles på alle de patienter, som er blevet udskrevet 3. kvartal Målsætning for opfyldelsesgrad: 90 pct. Psykiatricenter Antal udtrukne Antal, der opfylder krav Samlet Midt ,50% Vest ,17% Øst ,51% Psykiatri i alt ,64% Samlet set skal der arbejdes videre med dette mål, hvor kun Psykiatricenter Øst er rimelig tæt på at leve op til målsætningen for målopfyldelse. Den samlede målopfyldelse i behandlingspsykiatrien ligger på niveau med opfølgningen for 2. kvartal Dataene viser ikke, hvor meget for sent epikriserne udsendes, eller om der er et efterslæb, som relativt nemt kan indhentes. En undersøgelse heraf overvejes gennemført. Behandlingsopstart Psykiatricentrene måler på, at behandling er opstartet senest 3 måneder efter henvisning. Opgørelsen fordeles på stationær og ambulant aktivitet, samt børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri. Der måles på alle eksterne henvisninger, som har haft behandlingsopstart i 3. kvartal Målsætning for opfyldelsesgrad: 90 pct. Psykiatricenter Opfyldelsesgrad Opfyldelsesgrad Midt BogU 100 % Voksen 100 % Vest BogU 100 % Voksen 100 % Øst BogU 100 % Voksen 100 % Stationær psykiatri i alt BogU 100 % Voksen 100 % Psykiatricenter Målopfyldelsesgrad Målopfyldelsesgrad Midt BogU 69,78 % Voksen 98,92 % Vest BogU 90,85 % Voksen 99,28 % Øst BogU 87,59 % Voksen 98,77 % Ambulant psykiatri i alt BogU 80,48 % Voksen 99,02 % Langt størstedelen af alle indlæggelser sker akut, der ikke er ventetid på. Samlet har 3 patienter ventet på indlæggelse inden for børne- og ungdomspsykiatrien. De har alle ventet under 1 måned. I alt 133 patienter har ventet på indlæggelse inden for voksenpsykiatrien. Heraf har 130 ventet i 0-1 mdr.. På det ambulante område i børne- og ungdomspsykiatrien har i alt 502 patienter ventet på behandling. Side 15 af 19