Klager. København, den 1. juni 2010 KENDELSE. ctr. Kristian Geisler og Martin Rønne Dyrehavevej Klampenborg

Transkript

1 1 København, den 1. juni 2010 KENDELSE Klager ctr. Kristian Geisler og Martin Rønne Dyrehavevej Klampenborg Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede har krav på betaling, som anført i deres faktura, efter at klagers ejerlejlighed blev solgt til en af klager anvist køber. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: Klager ønskede at sælge sin ejerlejlighed og indgik derfor den 24. november 2009 en formidlingsaftale med de indklagede. Det fremgik af aftalen, at denne var gældende i 6 måneder, at indklagede havde vurderet salgsprisen til kr , og at betaling til de

2 2 indklagede var aftalt således: [...] [...] Ved købsaftale af 9. marts 2009 solgte klager sin ejerlejlighed for kr Klager har til sagen oplyst, at han selv fik kontakt til køber og henviste denne til at kontakte de indklagede. Den 17. marts 2009 fremsendte indklagede sin faktura: [...]

3 3 [...] Klager har bl.a. anført: De indklagedes faktura er alt for høj set i forhold til det udførte arbejde. Klager vil alene betale kr til de indklagede, hvorfor de indklagede skal tilbagebetale kr til klager. Klager købte ny lejlighed, før klagers eksisterende lejlighed var solgt. Det viste sig efterfølgende vanskeligt at sælge den eksisterende lejlighed, og klager valgte derfor at sætte begge lejligheder til salg hos indklagede. Da der efter et stykke tid fortsat ikke var sket salg af en af lejlighederne, drøftede klager med sin daværende svigerfar, om han eventuelt kunne hjælpe, idet der var fare for, at den ene lejlighed blev solgt på tvangsauktion. Klagers svigerfar tilbød at købe den i sagen omhandlede lejlighed, og det endte med at han købte den for kr På trods af at klager selv havde fundet køber, opkrævede de indklagede fuldt salær mv.

4 4 De indklagede har udnyttet, at klager stod i en svag situation på grund af truslen om tvangsauktion. Klager havde på daværende tidspunkt ikke overskud til at forhandle med de indklagede men stolede på, at de indklagede ville klager det bedste, klagers situation taget i betragtning. Det er korrekt, som af de indklagede anført, at de indklagede har stået for prisforhandlinger, salgsarbejde, opfølgning og diverse korrespondance, men først efter at klager havde henvist køber til de indklagede. I øvrigt mente de indklagede, at klager skulle sælge for kr Det var kun fordi, kreditorerne ikke kunne acceptere dette, at der blev solgt til en lidt højere pris. Det er klagers opfattelse, at havde klager ikke selv fremskaffet køber, var ejerlejligheden aldrig blevet solgt i aftaleperioden. Klager har selv forhandlet én af kreditorerne på plads og har måttet få de indklagede til at kontakte klagers realkreditinstitut og ejerforeningen, idet de indklagede ikke selv havde oplyst disse om, at lejligheden var solgt. Disse fortsatte således arbejdet med at begære lejligheden solgt på tvangsauktion. Klager har renoveret lejligheden for ca. kr , hvilket klager har oplyst til de indklagede. Køber fik imidlertid af de indklagede oplyst, at der alene var renoveret for kr De indklagede har dermed ikke varetaget klagers interesser i handlen. Det bestrides, som af de indklagede anført, at de indklagede har anmodet klager om dokumentation for renoveringen. Indklagede har bl.a. anført: Der er ikke mellem parterne indgået aftale om, at klager skulle have rabat på salæret, såfremt han selv fandt en køber, hvorfor det afvises, at klager har krav herpå. Al forhandling, salgsarbejde og opfølgning er foregået via de indklagede. Det er korrekt, at lejligheden blev solgt langt billigere end udbudsprisen. Klager havde meddelt, at han havde god tid, og ejendomsmarkedet var ikke så påvirket af finanskrisen endnu. Som tiden gik, blev klager dog mere og mere presset af sine kreditorer, da klager ikke kunne betale sin gæld. De indklagede kontaktede kreditorerne, der alle gav skriftlig accept af salg af ejerlejligheden for kr Det er ikke korrekt, at de indklagede ikke har varetaget klagers interesser eller udnyttet klagers situation. Tværtimod hjalp de indklagede klager, idet alternativet ville have været en tvangsauktion med et langt dårligere resultat for klager. Dette var også grunden til, at samtlige kreditorer accepterede, at ejerlejligheden blev solgt for kr De indklagede har oplyst til køber, at klager har oplyst at have brugt kr på renovering af lejligheden. De indklagede har flere gange bedt klager dokumentere dette

5 5 ved fremlæggelse af fakturaer, men har aldrig modtaget dette. Det var køber selv, der mente, at klager alene havde anvendt ca. kr på istandsættelse. Det er ikke korrekt, som af klager anført, at de indklagede ikke informerede klagers realkreditinstitut og ejerforeningen om, at ejerlejligheden var blevet solgt, og at de indklagede ikke har haft kontakt til samtlige kreditorer. Nævnet udtaler: Der ses ikke i formidlingsaftalen at være indgået aftale mellem parterne om, at klager skulle have rabat på salæret, såfremt ejerlejligheden blev solgt til en af klager anvist køber, hvorfor de indklagede efter aftalens ordlyd har krav på fuldt salær ved salg i aftaleperioden. Nævnet finder heller ikke andre grunde til at nedsætte de indklagedes salær, herunder at de indklagede ikke skulle have varetaget klagers interesser i forbindelse med handlen. Konklusion: Klagen tages herefter ikke til følge. Kendelsen offentliggøres, jf. bekendtgørelse om forbrugerklager 20, stk. 1, og nævnets vedtægter 20, stk. 1. Forbrugerens navn anonymiseres ved offentliggørelsen, jf. nævnets vedtægter 20, stk. 2. P.N.V. Lone Kerrn-Jespersen formand