Klager. J.nr UL/bib. København, den 15. marts 2012 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Poul Johansen Nørregade Horsens

Transkript

1 1 København, den 15. marts 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Poul Johansen Nørregade Horsens Nævnet har modtaget klagen den 5. juli Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har påført klager en unødvendig udgift til energimærke, og derfor skal erstatte klager denne udgift, samt om klager har krav på en nedsættelse af indklagedes salær, når klagers rækkehus blev solgt til nedsat pris. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: Klager ejede et rækkehus, der havde status som ejerlejlighed. Huset var en del af en stor bebyggelse med rækkehuse. Klager ønskede at sælge sit hus og indgik derfor den 20. januar 2010 en formidlingsaftale med indklagede. Det fremgik af aftalen, at indklagede havde vurderet salgsprisen til 1,195 mio. kr. Det fremgik af aftalen, at klager ønskede at benytte reglerne om tilstandsrapport og oplysning om ejerskifteforsikring, og at indklagede fik fuldmagt til at rekvirere

2 2 tilstandsrapport via forsikringsselskab. Det fremgik videre, at der ikke forelå gyldigt energimærke, og at indklagede fik fuldmagt til at rekvirere dette via forsikringsselskab. Endelig fremgik det, at disse attester ville blive bestilt via Topdanmark, og at faktura på attesterne ville blive sendt direkte til klager. Vedrørende betaling til indklagede var det anført: Af det salgsbudget, der hørte til formidlingsaftalen, fremgik, at beløbet på kr. til øvrige salgsfremmende foranstaltninger dækkede: Den 3. februar 2010 blev der udarbejdet et energimærke på klagers hus.

3 3 Den 2. marts 2010 underskrev klager en købsaftale om salg af sit hus for 1,1 mio. kr. Den 23. marts 2010 sendte indklagede sin faktura til klager: Klager har oplyst, at fakturaen er blevet betalt. Klager har bl.a. anført: Indklagede skal erstatte klagers udgift på kr. til energimærke. Klagers hus ligger i en bebyggelse, der består af 1 grundejerforening, der er opdelt i 8 ejerforeninger. Det fremgår af Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse af 1. juli 2009, at række-, kæde- og dobbelthuse kan få en fælles energimærkning. Dette betyder, at findes der et energimærke, gælder det for hele grundejerforeningen. Der fandtes et sådant energimærke, hvorfor indklagede ved at rekvirere et nyt energimærke har påført klager en unødvendig udgift.

4 4 Da indklagede fik huset til salg, blev salgsprisen sat til 1,195 mio. kr., og salæret udregnet til kr. Der blev i den endelige salgspris givet et nedslag på 7,95 %, hvorfor indklagedes salær tillige bør nedsættes med denne procentsats. Klager har således krav på tilbagebetaling af 3.478,13 kr. Klager har ikke forhandlet med indklagede om salærets størrelse. Det er alene indklagede, der har fastsat salæret. Indklagede har ikke krav på betaling af øvrige salgsfremmende foranstaltninger på kr. Efter nævnets henvendelse har klager ønsket klagesagen udvidet med spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling for foto og restgældsoplysninger som krævet. Indklagede har bl.a. anført: Der forelå ikke et gyldigt energimærke på huset eller bebyggelsen, hvorfor indklagede rekvirerede et energimærke, da indklagede fik huset til salg. Klager har i sagen fremlagt et energimærke på et af de andre huse i bebyggelsen. Dette energimærke er imidlertid ikke gældende for klagers hus. Indklagedes vederlag udgør normalt 4,5 % af handelsprisen med tillæg af faste beløb. Disse beløb fremgår af salgsbudget/provenu. Dette ville have givet kr. ved en handelspris på 1,1 mio. kr. Det blev imidlertid aftalt med klager, at vederlaget skulle være kr., og derudover gav indklagede en rabat i øvrige salgsfremmende foranstaltninger på kr. Indklagede står derfor uforstående over for klagers krav om en yderligere reduktion af vederlaget. Indklagede fastholder at have krav på betaling for øvrige salgsfremmende foranstaltninger med kr. Beløbet er specificeret i salgsbudgettet, og der er indgået en resultatafhængig formidlingsaftale, hvilket betyder, at indklagede er berettiget til det fulde beløb, uanset om ydelserne, som beløbet dækker, er udført eller ej. Nævnet udtaler: Det fremgår af lov om fremme af energibesparelser i bygninger 6, stk. 1, at der ved salg af en ejendom eller ejerlejlighed skal foreligge en energimærkning for henholdsvis ejendommen eller ejerlejligheden. Nævnet finder det ikke godtgjort, at der allerede forelå et gyldigt energimærke på huset eller bebyggelsen. Indklagede har derfor ikke begået fejl ved at sørge for, at der blev

5 5 rekvireret et energimærke på klagers hus, og nævnet kan ikke pålægge indklagede at erstatte klagers udgift til energimærke. I formidlingsaftalen dækker det aftalte vederlag bl.a kr., der ifølge formidlingsaftalen er beregnet som 4,5 % af kontantprisen samt som faste beløb. Det er ikke i salgsbudgettet anført, hvilke beløb, der eventuelt skulle være faste beløb. Nævnet finder derfor, at klager med den valgte formulering var berettiget til at forvente, at denne del af vederlaget ville udgøre 4,5 % af den opnåede kontante salgspris. Ejerlejligheden blev solgt for 1,1 mio. kr. og 4,5 % af dette beløb giver kr. Klager skal dermed have 500 kr. af det betalte vederlag tilbagebetalt. Indklagede har opfyldt de krav, der stilles til specifikation af beløb til øvrige salgsfremmende foranstaltninger. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at frakende indklagede kravet på betaling af øvrige salgsfremmende foranstaltninger på kr. Nævnet har i en årrække lagt til grund, at nævnet i medfør af officialmaksimen er berettiget og forpligtet til at afgøre konkrete sager i overensstemmelse med lovgivningen eller fast nævnspraksis, uanset om klageren eller dennes repræsentant har været opmærksom på et fejlagtigt forhold. I sådanne tilfælde følger nævnet den praksis at henlede klagers opmærksomhed på forholdet med anmodning om klagers stillingtagen til, hvorvidt klager ønsker sin påstand udvidet. Denne procedure er tiltrådt af Forbrugerklagenævnet og er fulgt i nærværende sag. Nævnet udtaler derfor videre, at indklagede har krævet kr. for foto, men har alene dokumenteret at have afholdt kr., hvorfor nævnet alene kan godkende dette beløb. Indklagede skal herefter tilbagebetale kr. til klager. Indklagede har videre i sin faktura krævet betaling for restgældsoplysninger med 405 kr. Da indklagede alene har dokumenteret at have afholdt 355 kr., kan nævnet alene godkende dette beløb, hvorefter indklagede skal tilbagebetale 50 kr. til klager. Konklusion: Indklagede skal herefter betale kr. til klager. Beløbet skal forrentes med Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 7 % fra 5. juli 2011, til betaling finder sted. Efter sagens udfald skal indklagede endvidere betale klagegebyret på 400 kr. til klager. Betalingerne skal ske inden 30 dage fra kendelsens dato. Kendelsen offentliggøres, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 1. Forbrugerens navn anonymiseres ved offentliggørelsen, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 2.

6 6 P.N.V. Lone Kerrn-Jespersen formand