KENDELSE. Sagen angår videre spørgsmålet, om de indklagede har krav på betaling for annoncer og dokumentationsmateriale som krævet i fakturaen.

Transkript

1 1 København, den 17. januar 2013 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Kim Andreasen & Claus Prehn Allerød Torv, Torvestrædet Allerød Nævnet har modtaget klagen den 11. april Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt de indklagede har udarbejdet et fejlagtigt salgsprovenu og som følge heraf skal betale godtgørelse til klager. Sagen angår videre spørgsmålet, om de indklagede har krav på betaling for annoncer og dokumentationsmateriale som krævet i fakturaen. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og indgik derfor den 4. februar 2011 en formidlingsaftale med de indklagede. Aftalen var gældende i 6 måneder, og udbudsprisen var aftalt til kr.

2 2 Ved underskrivelsen af formidlingsaftalen gav klagerne samtidig fuldmagt til de indklagede til hos relevante realkreditinstitutter at få oplyst kontrolkoden med henblik på oplysninger om restgæld, restancer mv. Vedrørende betaling til indklagede var det i formidlingsaftalen aftalt: Af salgsbudgettet, som hører til formidlingsaftalen, fremgår bl.a., at der er aftalt betaling af kr. for annoncering i lokalavis med op til 8 annoncer 8x104 mm. og betaling af kr. for lokalannoncering weekend med op til 8 annoncer, 84x104 mm. Det fremgår videre af salgsbudgettet, at indklagede har anslået indfrielse af restgæld i Realkredit Danmark til kr. Sælgers budgetterede provenu er kr. I budgettets pkt. 8 Forbehold er anført: Sælger er gjort særligt opmærksom på, at lån til RealkreditDanmark, opr. stort , samt , er inkonvertible lån, hvorfor indfrielsesbeløbet kan afvige fra nærværende budget. Restgæld er ifølge sælger anslået til Den 4. marts 2011 underskrev klagerne købsaftale om salg af ejendommen for kr. Overtagelsesdagen var aftalt til den 1. august 2011.

3 3 Af salgsprovenuberegningen dateret den 2. marts 2011, som klagerne fik sammen med købsaftalen, er under diverse omkostninger anført: Anslået stående afdragsfrit lån, samlet til RD/Danske Bank ,00 Af salgsprovenuberegningens pkt 8 Forbehold fremgår: Sælgers bank [bankens navn og kontaktperson] har oplyst at lån til Realkredit Danmark/Danske Bank, opr. stort kr , samt , er stående, afdragsfrie lån, hvor restgælden er den samme som hovedstolen. Den 10. marts 2011 udarbejdede de indklagede afregning af sagen: Indklagede sendte under henvisning til fakturaen klagernes tilgodehavende til klagernes pengeinstitut den 14. oktober Klagernes ene lån er indfriet med ,41 kr. den 25. august 2011 inklusive terminsydelse for august 2011 på og kurtage og indfrielsesgebyr i alt kr. Det andet lån er indfriet med ,55 kr. Klagerne har til sagen fremsendt dokumentation for, at klagernes realkreditlån den 4.

4 4 marts 2011 kunne have været indfriet med et beløb på ,92 kr., hvortil skal lægges kurtage og indfrielsesgebyr på kr. Nævnet har af klagernes bank fået oplyst, at lånet på kr., kunne indfries til kurs 100. Klagerne har bl.a. anført: Klagerne forventede et provenu på kr. ved salg, og fik kun kr. De indklagede har således udarbejdet et fejlagtigt salgsprovenu til klagerne og skal derfor betale kr. til klagerne. Klagerne konstaterede selv det manglende beløb, men er ikke blevet kontaktet af de indklagede herom. Da klagerne konfronterede de indklagede med det, fik de at vide, at det var en regnefejl fra de indklagedes side. I december 2011 fik de indklagede diverse papirer fra klagerne og lovede at lade høre fra sig. Klagerne hørte imidlertid ikke noget fra de indklagede, og når klagerne prøvede at tage kontakt, var de indklagede aldrig til at træffe. Efter nævnets henvendelse har klagerne ønsket klagesagen udvidet med spørgsmålet om, hvorvidt de indklagede har specificeret de aftalte annoncer på tilstrækkelig vis, og dermed om de indklagede har krav på betaling heraf, og om de indklagede har krav på betaling af dokumentationsmateriale som krævet. De indklagede har bl.a. anført: De indklagede bestrider at skulle betale godtgørelse til klager. De indklagede har loyalt repræsenteret klagerne og solgt ejendommen til den aftalte pris. Ved opstart af salgsarbejdet kunne klagerne ikke fremskaffe de ønskede restgældsoplysninger. Køber blev fundet inden for kort tid, og de indklagede rykkede derfor klagerne for oplysningerne. Klagerne bad de indklagede kontakte klagernes bank direkte for at få information der. De indklagede tog herefter telefonisk kontakt til klagernes bank, og på baggrund af dette blev restgælden anslået i salgsprovenuberegningen. Dette blev klagerne gjort opmærksom på ved underskrift af købsaftalen. Det fremgår tydeligt af salgsbudget og provenuberegning, at beløb til indfrielse er anslåede.

5 5 Efter klagernes underskrifter på købsaftalen er der sket en kursstigning, som har betydet en større udgift til indfrielse end på underskrifttidspunktet. Dette har de indklagede forsøgt at forklare klagerne, men uden held. Nævnet udtaler: De indklagede har i både salgsbudgettet, der hører til formidlingsaftalen, og i salgsprovenuberegningen anslået indfrielsesbeløb vedrørende klagernes realkreditlån. De indklagede havde i formidlingsaftalen fået fuldmagt til at indhente oplysninger om lånene tinglyst i ejendommen. Det er kritisabelt, at de indklagede ikke benyttede sig af denne fuldmagt og indhentede oplysninger om indfrielseskurs og obligationsrestgæld på de to lån, der skulle indfries i forbindelse med handlen. De indklagede har som følge af dette mangelfulde arbejde udarbejdet fejlagtigt salgsbudget og salgsprovenu til klagerne, idet lånene var angivet med hovedstolen som værende restgælden. Det ene lån er indregnet med hovedstolen på kr. Klagernes bank har til nævnet oplyst, at dette lån kunne indfries til kurs 100. Der er derfor ikke begået fejl vedrørende dette lån. For så vidt angår det andet lån har de indklagede anført indfrielse med kr., og klagerne har dokumenteret, at lånet på købsaftaletidspunktet skulle indfries med ,92 kr. Såfremt de indklagede ved provenuberegningens udarbejdelse havde indhentet korrekte og aktuelle oplysninger om lånenes restgæld og indfrielseskurs, ville beregningerne således have vist et mindre provenu til klagerne, idet det korrekte indfrielsesbeløb for det største lån udgjorde ,92 kr. mere end anslået af indklagede. Det er i lov om omsætning af fast ejendom 24, stk. 2, bestemt, at såfremt der til skade for en forbruger er foretaget en forkert beregning af provenu ved salg, og forbrugeren er i god tro, har forbrugeren krav på godtgørelse af forskellen mellem den forkerte og en korrekt beregning. De indklagede har taget forbehold for indfrielsesbeløbet i salgsprovenuberegningen, men har samtidig oplyst klager om, at de indklagede havde hentet oplysning om restgæld hos klagernes bank. Nævnet finder herefter, at klagerne var i god tro. Nævnet finder herefter, at de indklagede skal godtgøre klagerne ,92 kr. Ifølge 1, stk. 2, i bekendtgørelse om forbrugerklager samt nævnets vedtægter 12, stk. 1, er nævnet berettiget og forpligtet til at afgøre konkrete sager i overensstemmelse

6 6 med lovgivningen eller fast nævnspraksis, uanset om klageren eller dennes repræsentant har været opmærksom på et fejlagtigt forhold. I sådanne tilfælde følger nævnet den praksis at gøre klager og indklagede opmærksom på muligheden for et ekstra klagepunkt og at anmode klager om at tilkendegive, hvorvidt klager ønsker, at nævnets skal afgøre dette yderligere klagepunkt. Denne fremgangsmåde er godkendt af Forbrugerklagenævnet og er fulgt i nærværende sag. Nævnet udtaler derfor videre, at nævnet har bemærket, at de indklagede i salgsbudgettet, der hører til formidlingsaftalen, har specificeret den aftalte annoncebetaling på kr. således: Lokalannoncering Allerød Nyt (op til 8 annoncer) 8x 104 mm og den aftalte annoncebetaling på kr. således: Allerød Nyt Weekend (op til 8 annoncer) 84X104mm. Efter forarbejderne til bestemmelsen i 10, stk. 1, i lov om omsætning af fast ejendom finder nævnet, at specifikationskravet er opfyldt, hvis forbrugeren får oplyst, i hvilke medier der vil blive annonceret, og hvor mange annoncer forbrugeren får for det aftalte beløb. Nævnet finder ikke, at antallet af annoncer er oplyst, idet den anvendte formulering op til 8 annoncer ikke er en angivelse af antallet af annoncer, idet de indklagede dermed kan vælge fra 0 til 8 annoncer. De indklagede har dermed hverken i formidlingsaftalen eller i salgsbudgettet på tilstrækkelig vis specificeret den aftalte annoncering. Nævnet kan derfor ikke godkende de indklagedes krav på betaling af annoncer aftalt til henholdsvis kr. og kr., i alt kr. De indklagede har i deres faktura opkrævet kr. for servitutter og matrikelkort, 625 kr. for restgældsoplysninger og 400 kr. for ejendomsoplysningsskema. De indklagede har imidlertid ikke dokumenteret at have afholdt disse udgifter. Nævnet kan derfor ikke godkende de indklagedes krav herpå. De indklagede skal derfor betale kr. til klagerne. Konklusion: De indklagede skal herefter in solidum betale ,92 kr. til klagerne. Beløbet skal forrentes med Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 7 % fra den 11. april 2012, til betaling finder sted. Efter sagens udfald skal de indklagede endvidere betale klagegebyret på 700 kr. til klagerne. Betalingerne skal ske inden 30 dage fra kendelsens dato. Kendelsen offentliggøres, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 1. Forbrugerens navn

7 7 anonymiseres ved offentliggørelsen, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 2. P.N.V. Lone Kerrn-Jespersen formand