BEFOLKNINGSPROGNOSEN

Transkript

1 BEFOLKNINGSPROGNOSEN Sønderborg Kommune 2019

2 Indholdsfortegnelse Forord Sammenfatning af prognosens resultater Befolkningsudviklingen i Sønderborg Kommune Forholdet imellem fødsler og dødsfald Forholdet imellem til- og fraflytning Forholdet imellem ind- og udvandring Prognosticeret befolkningsudvikling i Sønderborg Kommune Aldersfordelingen i Sønderborg Kommune Den demografiske forsørgerkvote Befolkningsudviklingen i de kommunale distrikter Bilag 1 Aldersfordeling på udvalgte politik- og sektorområder Bilag 2 Befolkningsprognosedata Bilag 3 Model, metode og forudsætninger bag befolkningsprognosen Bilag 4 Opfølgning på sidste års prognose Bilag 5 Sammenligning imellem Sønderborg Kommunes og Danmarks Statistiks fremskrivninger... 36

3 Forord Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens økonomi og fysiske planlægning. Derfor udarbejdes der årligt en befolkningsprognose for Sønderborg Kommune. Befolkningsprognosen og den efterfølgende elevtalsprognose, der udarbejdes særskilt, anvendes blandt andet i forbindelse med udarbejdelse af det administrative budget på en række sektorområder (skole, dagtilbud og ældreområdet), herudover anvendes prognosen også i forbindelse med kommunens indtægtsbudgettering og ad hoc i forbindelse med kommunes analyse- og planlægningsarbejde. Det er vigtigt at påpege, at en befolkningsprognose altid vil være et skøn baseret på en række konkrete forudsætninger, som der er viden om vil ændres over tid. Dette betyder også, at usikkerheden i prognosen vokser med længden af den tidshorisont man betragter. Denne prognoserapport er udarbejdet af analyseteamet i i perioden marts/april Prognosen er udarbejdet i samarbejde med virksomheden Boelplan A/S i softwaren Proplan Gis. Overordnet set bygger prognosen på historiske data vedr. kommunens befolkningstal, alderssammensætning, fertilitet, mortalitet, til- og fraflytning, ind- og udvandring samt den forventede fremtidige boligudbygning. Prognoserapporten giver et overblik over befolkningsudviklingen i Sønderborg Kommune i perioden Der udarbejdes, udover befolkningsprognosen, en elevtalsprognose 1 gang årligt i april/maj, der beskriver det nuværende og det forventede, fremtidige elevgrundlag for kommunens folkeskoler. Rapporten indledes i afsnit 1 med en sammenfatning af rapportens hovedpointer. Dernæst følger i afsnit 2 en nuanceret beskrivelse af befolkningsudviklingen i perioden , med fokus på de bagvedliggende aspekter i den historiske befolkningsudvikling, såsom til- og fraflytningsmønstre mm. I afsnit 3, 3.1 og 3.2 beskrives den prognosticerede befolkningsudvikling fra , herunder udviklingen i de enkelte aldersgrupper samt i forsørgerkvoten. I afsnit 3.3 beskrives den prognosticerede udvikling i de enkelte distrikter i kommunen. I bilag 1 vises prognosens aldersfordeling på forskellige politikog sektorområder, mens bilag 2 indeholder de konkrete prognosedata brugt i rapporten. I bilag 3 er prognosemodellen, metoden og forudsætningerne nærmere beskrevet, og seneste prognoses træfsikkerhed er evalueret i bilag 4. Bilag 5 perspektiverer prognosen historisk i forhold til Danmark Statistiks fremskrivninger. Eventuelle spørgsmål og behov vedr. analyser af befolkningsdata kan rettes til teamet i afdelingen i forvaltningen. Denne rapport er offentlig tilgængelig på kommunens hjemmeside: 1

4 1 Sammenfatning af prognosens resultater Forvaltningen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Sønderborg Kommune i perioden fordelt på alder og distrikter. Nedenfor skitseres de væsentligste tendenser i prognosen: Befolkningsudviklingen i Sønderborg Kommune SK-Historik SK-Forventet Med undtagelse af 2016 har Sønderborg Kommune i perioden primo 2010 til primo 2019 haft en befolkningstilbagegang svingende fra ca. 100 til 500 borgere årligt. De bagvedliggende årsager er en kombination af fødselsunderskud (færre fødte end døde) og nettofraflytning (færre tilflyttere end fraflyttere). Dette opvejes kun delvist af en nettoindvandring (flere indvandrede end udvandrede) fra udlandet (se afsnit 2). Sønderborg Kommunes befolkningstal er pr. 1. januar 2019 opgjort til personer mod personer i Dette er en befolkningsnedgang på 89 borgere, hvilket er en ca. 40 pct. mindre nedgang end i 2017 og samtidig den mindste nedgang siden Med den nye prognose forventes det dog, at befolkningstilbagegangen vil fortsætte frem imod 2032, og, at befolkningstallet i Sønderborg Kommune forventes at være i Dette svarer til et fald på i alt borgere eller til en nedgang i befolkningstallet på 2,9 pct. (se afsnit 3). At dette års prognose er mindre negativ end sidste års prognose skyldes ændringer i prognoseforudsætningerne fx var nettofraflytningen en tredjedel mindre i 2018 end i 2017, og 2019s byggeboligprogram er samtidig revideret en del, og forventer bl.a. flere boliger på den længere bane. Samtidig er nettoindvandringen i kommunen stadig positiv med ca. 350 borgere i 2018, hvoraf en fjerdedel kommer fra Tyskland. Det forventede fald i det totale befolkningstal for Sønderborg Kommune dækker over forskydninger i de forskellige aldersgrupper. Sammenlignes 2019 med 2032 forventes antallet af 80+ årige at være 2

5 steget med 36 pct., mens antallet af 1-5 årige forventes at være steget med kun 0,4 pct. Der vil være relativt færre personer i alderen 0 til 65 år i 2032 sammenlignet med 2019, mens der vil være relativt flere personer, som er 65 år eller ældre. Sammenlignes aldersgruppefordelingen i Sønderborg Kommune med landet som helhed, ses det, at der er relativt flere personer i alderen 46+ og relativt færre personer i alderen 0 til 45 år, i Sønderborg Kommune end i landet som helhed. Dette mønster er kendetegnende for 2019 og i endnu højere grad for 2032 (se afsnit 3.1). Størrelsesforholdet mellem forskellige aldersgrupper i befolkningen måles ofte ved den demografiske forsørgerkvote, der sætter antallet af børn og ældre i forhold til antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Målet kan betragtes som et groft mål for antallet af personer, som skal forsørges, delt med antallet af potentielle forsørgere. Forsørgerkvoten er højere i Sønderborg Kommune end i landet som helhed. Hvor hver borger i den erhvervsaktive alder i Sønderborg kommune i 2019 skal forsøge 0,73 børn/ældre, er tallet 0,62 for hele landet. Forsørgerkvoten er stigende for både Sønderborg Kommune og landet som helhed frem mod 2032 (se afsnit 3.2). Lidt over en tredjedel af Sønderborg Kommunes distrikter forventes at opleve en befolkningstilvækst på op til ca. 3 pct. frem imod 2032, mens resten af distrikterne forventes at opleve en befolkningsnedgang på ned til ca. -12 pct. I alt forventes det i denne prognose, at de seks distrikter, der går frem eller forventes at være status quo ligger primært i dét, der kaldes Bybåndet. Seks distrikter vil have negativ befolkningstilvækst på ned til -5 pct., mens to distrikter vil have negativ befolkningstilvækst på ned til -10 pct. Endelig forventes det, at to distrikter (Nordals og Nørreskov) vil have et negativt befolkningstilvækst på mere end -10 pct. i perioden (se afsnit 3.3). 3

6 2 Befolkningsudviklingen i Sønderborg Kommune I perioden 2010 til 2019 har Sønderborg Kommune haft en befolkningstilbagegang på borgere, hvilket svarer til ca. 2,5 pct. Kun i 2016 steg befolkningstallet med ca. 60 borgere, primært på grund af et ekstraordinært højt fødselstal. Figur 1 herunder viser udviklingen i befolkningstallet pr. 1. januar i de pågældende år. Befolkningstal pr. 1. januar Total Figur 1 - Befolkningstal i Sønderborg Kommune En kommunes befolkningsudvikling kan overordnet set, forklares ud fra tre parametre: 1. Antallet af levendefødte fratrukket antallet af dødsfald (fødselsoverskuddet) 2. Antallet af tilflyttere fratrukket antallet af fraflyttere til og fra andre kommuner (nettotilflytningen) 3. Antallet af indvandrere fratrukket antallet af udvandrere til og fra udlandet (nettoindvandringen) Figur 2a herunder viser den historiske udvikling på disse tre parametre i forhold til befolkningstilvæksten. Herved bliver det tydeligt, at kombinationen af de tre parametres udvikling bidrager til udviklingen i befolkningstilvæksten. Eksempelvis var den positive befolkningstilvækst i 2016 både et resultat af en halvt så negativ fødselsbalance og en halvt så negativ nettotilflytning, mens nettoindvandringen faktisk var ca. 20 pct. mindre end året før. 1 Baseret på tal fra Statistikbanken (BEV22). Historiske tal i afsnittet kan afvige en smule fra tidligere års rapporter, da hele tidsserien er revideret i 2016/17 (læs evt. mere på: 4

7 Historiske parametre Fød.balance Net.Tilflytning Net.Indvandring Bef.Tilvækst Figur 2a Den Historiske Udvikling i Fødselsbalance, Nettotilflytning, Nettoindvandring og befolkningstilvækst Den årlige befolkningstilvækst som vist på Figur 2b herunder, har i perioden med undtagelse af 2016, været negativ med et gennemsnitlig årligt tab på ca. 210 borgere Befolkningstilvækst Figur 2b - Befolkningstilvæksten i Sønderborg Kommune 2.1 Forholdet imellem fødsler og dødsfald Figur 3 herunder viser fødselsoverskuddet i Sønderborg Kommune (antallet af levendefødte fratrukket antallet af dødsfald). Her ses det, at udviklingen har været stødt nedadgående i perioden I 2015 var forskellen imellem levendefødte og døde således 10 gange større end i

8 Fødselsoverskud Figur 3 - Fødselsoverskud i Sønderborg Kommune Årsagen til udviklingen i denne forskel, ses på Figur 4 herunder nemlig, at fødselstallene er faldet fra 808 til 550 i perioden, mens dødstallene i samme periode har ligget nogenlunde stabilt imellem årligt. Det er altså primært nedadgående fødselstal, som er årsagen til den negative udvikling i fødselsoverskuddet. Denne tendens er dog mindre negativ i perioden , hvor fødselstallene igen ligger imellem Levendefødte og døde Levendefødte Døde Figur 4 - Levendefødte og døde i Sønderborg Kommune 6

9 2.2 Forholdet imellem til- og fraflytning Figur 5 herunder viser nettotilflytningen i Sønderborg Kommune (antallet af tilflyttere fratrukket antallet af fraflyttere til og fra andre kommuner). Her ses det, at udviklingen har været svingende i perioden , men, at nettotilflytningen i alle årerne har været negativ. I gennemsnit er der hvert år fraflyttet ca. 350 flere borgere fra kommunen end der er tilflyttet. Som med fødselsoverskuddet ses dog et skift i tendensen i , hvor udviklingen er mindre negativ Nettotilflyttede Figur 5 - Nettotilflyttede i Sønderborg Kommune Kigger man på udviklingen i forholdet imellem til- og fraflytninger, ses det af Figur 6 herunder, at forskellen overordnet set er blevet mindre i løbet af årerne. Konkret har udviklingen i tilflytninger i perioden været positiv med en stigning på ca. 19 pct., mens udviklingen i fraflytninger i samme periode stort set status quo. Denne tendens er med til at udligne den ellers relativt store forskel imellem til- og fraflytning, der har 7

10 præget kommunen historisk set, og er samtidig med til at forklare den mindre negative nettotilflytning, der har været de seneste år. Til- og fraflytninger Tilflyttede Fraflyttede Figur 6 - Til- og fraflytninger i Sønderborg Kommune 2.3 Forholdet imellem ind- og udvandring Figur 7 herunder viser nettoindvandringen i Sønderborg Kommune (antallet af indvandrere fratrukket antallet af udvandrere til og fra udlandet). Her ses det, at der i hele perioden har været en positiv nettoindvandring, og, at tendensen overordnet set har været stigende. Således er der i perioden i gennemsnit indvandret ca. 230 flere borgere til kommunen end der er udvandret, mens det tal er steget til ca. 370 i perioden Nettoindvandrede Figur 7 - Nettoindvandrede i Sønderborg Kommune 8

11 Kigger man på udviklingen i forholdet imellem ind- og udvandring i Sønderborg Kommune, ses det på Figur 8 herunder, at perioden har været præget af en gennemsnitlig årlig indvandring på ca. 960 borgere og en gennemsnitlig årlig udvandring på ca. 740 borgere. I perioden er den gennemsnitlige årlig indvandring steget til ca borgere, hvilket svarer til en stigning på ca. 9 pct., mens den gennemsnitlige årlige udvandring er faldet til ca. 680 borgere, hvilket svarer til et fald på ca. 8 pct. Tendenserne i de to perioder forklarer samlet set den positive udvikling i nettoindvandringen Ind- og udvandring Indvandrede i alt Udvandrede i alt Figur 8 - Ind- og udvandring i Sønderborg Kommune Med en stadig positiv nettoindvandring er dette medvirkende til en mindre negativ prognose. Det er derfor også interessant at kigge lidt på, hvorfra i udlandet indvandre i Sønderborg Kommune kommer. I 2018 modtog kommunen borgere fra 78 lande, hvoraf en fjerdedel kom fra Tyskland. Af de borgere der udvandrede i 2018 gik ligeledes ca. en fjerdedel til Tyskland. I tabellen herunder ses TOP-5 over indvandrings-/udvandringslande i 2018 for Sønderborg Kommune: TOP-5: Ind- og udvandring i Sønderborg Kommune i 2018 Fra Andel af indvandring Til Andel af udvandring Tyskland 24,4% Tyskland 25,7% Indien 6,4% Uoplyst 8,2% Rumænien 5,8% Island 4,8% Island 4,5% Storbritannien 4,7% USA 4,3% Indien 4,5% 9

12 3 Prognosticeret befolkningsudvikling i Sønderborg Kommune Figur 9 herunder viser de historiske og forventede befolkningstal for perioden pr. 1. januar i året. Befolkningstallet har været faldende i Sønderborg Kommune siden 2010 og udviklingen forventes at fortsætte frem mod Over en 9-årig periode (primo 2010 til primo 2019), er befolkningstallet faldet med borgere svarende til 2,5 pct. Der er således pr. 1. januar borgere i Sønderborg Kommune. Befolkningstallet forventes at falde med yderligere 2,8 pct. fra 2019 til 2032, til et befolkningstal på Prognosen for forudser således, i lighed med sidste års prognose, et befolkningstab hvert år frem mod For specifikke årlige befolkningstal, årlige ændringer mm. se Bilag 2. For en uddybning af forudsætningerne bag prognosen henvises til Bilag 3. Befolkningsudviklingen i Sønderborg Kommune SK-Historik SK-Forventet Figur 9 - Befolkningsudviklingen i Sønderborg Kommune Aldersfordelingen i Sønderborg Kommune Kigger man bagom prognosens tal som vist i Figur 9 ovenfor, vil man se, at tallene dækker over forskydninger i de forskellige aldersgrupper. Tabel 1 herunder opsummerer de historiske 2 tal og de prognosticerede tal for de forskellige aldersgrupper i kommunen. 2 Historik i de følgende afsnit er baseret på en 19-årig periode ( ) som følge af dataomlægning i prognosesystemet. 10

13 Antal personer Tabel 1 - Befolkningsudviklingen pr. aldersgruppe i Sønderborg Kommune (pr. 1. januar) Antal personer Historisk ændring Forventet ændring Alder Antal Pct. Antal Pct. 0 år ,9% -18-2,8% 1-5 år ,9% 13 0,4% 6-16 år ,4% ,5% år ,6% ,7% år ,2% 447 2,9% år ,0% ,7% år ,5% 349 2,6% 80+ år ,9% ,4% Total ,6% ,9% Som det fremgår af Tabel 1 herover viser den prognosticerede befolkningstilbagegang fordelt på aldersgrupper, at der vil være antalsmæssig størst tilbagegang iblandt de årige, de årige og de 6-16 årige. Samtidig viser prognosen, at antallet af 80+ årige vil stige med hele 36,4 pct. i perioden. På Figur 10 herunder ses forskydningerne imellem de enkelte aldre over perioden Aldersfordelingen i Sønderborg Kommune i 2013, 2019 og Alder Figur 10 - Aldersfordelingen i Sønderborg Kommune 3 Kigger man på udviklingen i den relative aldersfordeling i perioden, ses det af Figur 11 herunder, at andelen af de 65+ årige i Sønderborg Kommune forventes at blive større i løbet de kommende år. Samtidig forventes 3 At kurverne knækker ved de 94-årige, skyldes at der for de 95-årige er tale om en summering (95+). 11

14 andelene af henholdsvis de 46-64, og 6-16 årige at falde i perioden, mens der ikke forventes nævneværdige ændringer i andelene af de 0-5 årige og årige (se evt. Bilag 2 for talmateriale). 100% 90% Den Relative Aldersfordeling i Sønderborg Kommune % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 80+ år år år år år 6-16 år 0-5 år 0% Figur 11 - Relativ aldersfordeling i Sønderborg Kommune Sammenligner man den relative aldersfordeling i Sønderborg Kommune med Danmark som helhed, ses det af Tabel 2 herunder, at andelen af borgere under 45 år er mindre i Sønderborg Kommune end i hele Danmark, mens andelen af borgere over 45 år er større i Sønderborg Kommune end i hele Danmark. Tabel 2 - Den relative aldersfordeling i Sønderborg Kommune og Danmark (afrundede procenter) Sønderborg Kommune Hele Danmark 4 Alder år 6% 5% 6% 7% 6% 7% 6-16 år 14% 13% 12% 13% 13% 12% år 10% 10% 9% 12% 12% 10% år 23% 21% 22% 25% 25% 25% år 26% 27% 24% 25% 25% 22% år 17% 18% 19% 14% 15% 16% 80+ år 5% 6% 8% 4% 5% 7% Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% Udviklingsmønstrene i de forskellige aldersgrupper er stort set ens for Sønderborg Kommune og Danmark som helhed, og peger på, at der bliver flere ældre. 4 Da DST først opdaterer dette års fremskrivninger efter udgivelsen af denne rapport, er her anvendt fremskrivningen fra

15 Antal Antal Antal Antal I de følgende otte diagrammer herunder er udviklingen i de enkelte aldersgrupper i Sønderborg Kommune vist for perioden årige 1-5 årige årige årige

16 Antal Antal Antal Antal årige årige årige 80+ år I Bilag 1 findes de årlige historiske og prognosticerede befolkningstal koblet til udvalgte politik- og sektorområder: Fødsler (0-årige), dagplejen (0-2 årige), børnehaver (3-5 årige), børnehaveklasse (6-årige), skolealder (7-16 årige), unge (17-15 årige), erhvervsalder (26-64 årige), yngre seniorer (65-79 årige) og ældre seniorer (80+ årige). 3.2 Den demografiske forsørgerkvote I forhold til den fremtidige finansiering af velfærdssamfundet, er udviklingen i forholdet mellem de forskellige aldersgrupper i befolkningen af afgørende betydning. 14

17 Man taler ofte om den demografiske forsørgerkvote, der sætter antallet af børn og ældre i forhold til antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Målet kan betragtes som et groft mål for antallet af personer, som skal forsørges, delt med antallet af potentielle forsørgere. Kvoterne kan findes opgjort på forskellig vis. I denne rapport er kvoterne opgjort på følgende måde: Den demografiske forsørgerkvote: Summen af antallet af personer i alderen 0-16 år og antallet af personer, der er 65 år eller derover, divideret med antallet af personer i alderen år. Den demografiske børnekvote: Antallet af personer i alderen 0-16 år divideret med antallet af personer i alderen år. Den demografiske ældrekvote: Antallet af personer på 65 år og derover, divideret med antallet af personer i alderen år. Tabel 3 - Forsørgerkvoter Sønderborg Kommune Hele Danmark* Alder årige årige årige Børnekvote 0,34 0,31 0,32 0,32 0,31 0,34 Ældrekvote 0,37 0,41 0,50 0,29 0,32 0,40 Forsørgerkvote 0,70 0,73 0,82 0,61 0,62 0,74 *Danmarks Statistik Befolkningsudvikling (BEV5) samt Befolkningsfremskrivning (FRDK118) 5 Ovenstående Tabel 3 samt nedenstående grafer (figur 12-14) viser udviklingen i forsørgerkvoten i Sønderborg Kommune i forhold til hele Danmark. Her ses det, at forsørgerkvoten i Sønderborg Kommune, såvel som det er billedet i hele landet, er steget støt historisk set, og fortsat vil stige i den kommende periode. De historiske og prognosticerede data viser dog, at forsørgerkvoten i Sønderborg Kommune i gennemsnit er 9 pct. højere sammenlignet med hele landet med andre ord: der er og bliver flere og flere borgere der skal forsørges per borger i den erhvervsaktive alder i kommunen end det er tilfældet for hele landet samlet set. 5 Da DST først opdaterer dette års fremskrivninger efter udgivelsen af denne rapport, er her anvendt fremskrivningen fra

18 Forsørgerkvote ,00 0,80 0,60 0, Forsørgerkvote, Sønderborg Forsørgerkvote, Danmark Figur 12 - Forsørgerkvote for Sønderborg Kommune 0,40 0,35 0,30 0,25 Børnekvote , Børnekvote, Sønderborg Børnekvote, Danmark Figur 13 - Børnekvote for Sønderborg Kommune 0,60 0,50 0,40 0,30 Ældrekvote , Ældrekvote, Sønderborg Ældrekvote, Danmark Figur 14 - Ældrekvote for Sønderborg Kommune 16

19 Den prognosticerede udvikling i forsørgerkvoten i Sønderborg Kommune viser, at denne i den kommende periode frem imod 2032 vil stige med ca. 9 pct., mens den i hele landet vil stige med ca. 12 pct. Der vil i således i 2032 være 0,82 borger at forsørge per borger i den erhvervsaktive alder i Sønderborg Kommune sammenlignet med 0,74 for hele landet. Det er værd at bemærke, at børnekvoten i Sønderborg Kommune forventes harmoniseret med den for hele landet frem imod 2025, hvilket skyldes stabile (dog historisk set nedadgående) fødselstal i hele landet. Samtidig forventes ældrekvoten at stige med ca. 9 pct. i Sønderborg Kommune såvel som i hele landet. 3.3 Befolkningsudviklingen i de kommunale distrikter Figur 15 - Befolkningsudviklingen i distrikterne Imellem 0 og 3 pct. Imellem -5 og 0 pct. Imellem -10 og -5 pct. Mere end -10 pct. Af ovenstående Figur 15 fremgår det, at lidt over en tredjedel af Sønderborg Kommunes distrikter forventes at opleve en befolkningstilvækst på op til ca. 3 pct. frem imod 2032, mens resten af distrikterne forventes at 17

20 opleve en befolkningsnedgang på ned til ca. -12 pct. De seks distrikter, der går frem eller forventes at være status quo ligger primært i dét, der kaldes Bybåndet. I alt forventes det i denne prognose, at seks distrikter vil have negativ befolkningstilvækst på ned til -5 pct., mens to distrikter vil have negativ befolkningstilvækst på ned til -10 pct. Endelig forventes det, at to distrikter (Nordals og Nørreskov) vil have et negativt befolkningstilvækst på mere end -10 pct. i perioden. Nedenstående tabeller (tabel 4-13) opsummerer befolkningsudviklingen i Sønderborg Kommunes distrikter i tre årstal. Kolonne 2 viser historiske tal fra 2013, mens kolonne 5/6 i tabellerne viser den prognosticerede ændring i antal personer/procent for perioden Distrikt Personer Pct. Ahlmann ,3% Augustenborg ,6% Broager ,1% Dybbøl ,7% Fryndesholm ,9% Gråsten ,3% Humlehøj ,6% Hørup ,1% Lysabild ,0% Nordals ,3% Nybøl ,3% Nydam ,6% Nørreskov ,6% Rinkenæs ,2% Sønderskov ,2% Ulkebøl ,1% Total ,8% Tabel 4 - Befolkningsudviklingen pr. distrikt i Sønderborg Kommune Som tidligere nævnt, er udviklingen i hele kommunen overordnet set negativ med en tilbagegang på ca. 3 pct. frem imod Det er dog ikke alle distrikter, der går tilbage, idet Augustenborg, Gråsten, Humlehøj, Nybøl og Sønderskov er prognosticeret til en fremgang imellem 0,6 og 2,6 pct. i prognoseperioden. Herunder er udviklingen for de forskellige aldersgrupper vist på distriktsniveau (tabel 5-13). 18

21 Tabel 5 - Udviklingen i antallet af 0-årige Tabel 6 - Udviklingen i antal af 0-2 årige Tabel 7 - Udviklingen i antallet af 3-5 årige Tabel 8 - Udviklingen i antallet af 6-årige 19

22 Tabel 9 - Udviklingen i antallet af 7-16 årige Tabel 10 - Udviklingen i antallet af årige Tabel 11 - Udviklingen i antallet af årige Tabel 12 - Udviklingen i antallet af årige 20

23 Tabel 13 - Udviklingen i antallet af 80+ årige 21

24 Bilag 1 Aldersfordeling på udvalgte politik- og sektorområder 0-årige årige (dagplejen)

25 3-5 årige (børnehave) årige (børnehaveklasse) Der henvises til elevtalsprognosen ift. oplysninger omkring den forventede fordeling af elever på kommunens skoler. Oplysningerne omhandler antallet af 6-årige bosiddende i kommunen, ikke deciderede elevtal. 23

26 7-16 årige (skolealder) årige (unge)

27 26-64 årige (erhvervsalder) årige (yngre seniorer)

28 80+ årige (ældre seniorer)

29 Bilag 2 Befolkningsprognosedata Distrikt Ahlmann Augustenborg Broager Dybbøl Fryndesholm Gråsten Humlehøj Hørup Lysabild Nordals Nybøl Nydam Nørreskov Rinkenæs Sønderskov Ulkebøl Total Distrikter, total Alder år år år år år år år år år Total Hele kommunen, aldersopdelt 27

30 Alder

31 Alder

32 Alder Total Hele kommunen, alle aldre 30

33 Befolkningstal Ændring pr. år Akkumuleret ændring Ændring i pct. (akk.) -0,3-0,5-0,9-1,5-2,0-2,2-2,1-2,3-2,5-2,6-2,6-2,7-2,9-3,1-3,4-3,7-3,9-4,2-4,5-4,8-5,1-5,3 Befolkningstal (historisk og prognose) med ændringer pr. år og akkumuleret ændring angivet. 31

34 Bilag 3 Model, metode og forudsætninger bag befolkningsprognosen I dette afsnit udfoldes modellen og metoden bag befolkningsprognosen, samt de forudsætninger, der ligger til grund for dette års prognose. Modellen bag befolkningsprognosen bygger bl.a. på undersøgte sammenhænge imellem en persons alder, husstandsstørrelsen som personen er medlem af, og boligstørrelsen (antal værelser) på den bolig som personen bor i. Den statistiske fødselshyppighed (fertilitet) anvendes for hele kommunen for de seneste 4 år og knyttes til boligstørrelsen som vist herunder på grafen. Lille bolig = 1-2 værelser; mellem bolig = 3-4 værelser; stor bolig = 5+ værelser. I modellen bag befolkningsprognosen er boligstørrelsen derfor af afgørende betydning. Modellen antager, at når boligstørrelsen ikke passer til husstandsstørrelsen flytter husstanden til en mere passende bolig. I forhold til boligudbuddet anvendes data fra BBR samt kommunens byggeboligprogram. Boligbehovet bliver beregnet på baggrund af historiske data som et gennemsnit af, hvor meget en person af et givent køn med en given alder forbruger af en bolig. Modellen tager forbehold for de faktiske aldersopdelte flyttemønstrene i kommunen (til- og fraflytninger) for de seneste 5 år. Samtidig anvendes dødeligheden opgjort af Danmarks Statistik til prognosticering af de 80+ årige. (Da der ikke skelnes imellem fraflytning og død, kan den gennemsnitlige levealder ikke umiddelbart aflæses af prognosens data). De årige håndteres anderledes end de andre aldersgrupper i modellen, bl.a. fordi 32

35 denne gruppe typisk har travlt med at flytte hjemmefra til en lille bolig eller til et værelse i en stor bolig. Også uddannelsesmulighederne spiller en væsentlig rolle for denne aldersgruppe, der ikke kan fremskrives på samme måde som andre aldersgrupper. For at øge robustheden i prognosen anvendes en gennemsnitlig historik på 4 udvalgte geografiske områder og altså ikke historik pr. distrikt. De fire områder 1: Nordborg og Havnbjerg, 2: Ahlmann, 3: Sønderskov, Dybbøl, Humlehøj, Nybøl 4: Resten. Metodisk bygger befolkningsprognosen på tre grundelementer: dataindsamling, databehandling og dataanalyse. Det følgende afsnit opsummerer disse delprocesser: - Dataindsamlingen består af følgende elementer, som indlægges i en historisk akkumuleret Accessdatabase: o Oplysninger vedr. alder, køn, mm. ift. alle borgere i Sønderborg kommune pr. 1. januar personer via et CPR-nummer-udtræk (JY64300V) o Alle boliger i Sønderborg Kommune er indlagt via et BBR-udtræk (JY62200V) over samtlige boliger, der er registreret pr. 1. jan o Byggeboligprogrammet for med oplysninger om det forventede antal nye boliger pr. år o Evt. andre databårne forudsætninger - Databehandlingen består i manuel klargøring af alle ny-indsatte data i databasen, således, at det kan bearbejdes af den anvendte prognosesoftware efterfølgende - Dataanalysen og beregningen af selve befolkningsprognosen udføres af den GIS-drevne prognosesoftware Proplan Gis (udviklet af Boelplan A/S). Analysen er i dette års prognose udarbejdet i samarbejde med Boelplan A/S. Forudsætningerne for dette års prognose indbefatter byggeboligprogrammet, der er en revideret version af sidste års program. Programmet løber frem til 2032 og er vist i tabellen herunder. I forhold til sidste års program, er dette års byggebogligprogram opjusteret med 144 boliger over perioden, hvilket har en afgørende betydning i forhold til dette års prognose. Blandt andet er en række konverteringsbyggerier, som ikke var medtaget sidste år på grund af usikkerhed omkring færdiggørelse, indfaset i dette års byggeboligprogram. På grund af den generelle usikkerhed omkring byggeboligprogrammets effekt på befolkningstilvæksten, er det anvendte program i dette års prognose resultatet af en scenarieanalyse, hvor hvert byggeri har en vægtet usikkerhed indarbejdet, der korrigerer forventet antal og år for ibrugtagning. Herved er prognosen justeret i forhold til den forventede effekt af byggeboligprogrammet. Bemærk at tallene i nedenstående tabel ikke er en nettobetragtning over udviklingen i antallet af boliger, idet vedtagne nedrivninger ikke er med i nedenstående tabel, men indgår metodisk i prognosen på anden vis. 33

36 Byggeboligprogram BYGGEBOLIGPROGRAM Distrikt Forøgelse af boligmassen, hele perioden Ahlmann Augustenborg Broager Dybbøl Fryndesholm Gråsten Humlehøj Hørup Lysabild Nordborg Nybøl Nydam Nørreskov Rinkenæs Sønderskov Ulkebøl Forøgelse af boligmassen, indeværende år Note: Samlet ændring fra 2018s program: +144 boliger. 34