Register over Sygedagpenge og Sociale ydelser i Danmark

Transkript

1 Register over Sygedagpenge og Sociale ydelser i Danmark The Danish Register of Sickness absence compensation benefits and Social transfer payments Version 1.0 Jacob Pedersen, Ebbe Villadsen, Hermann Burr, Marie Martin, Maj Britt Dahl Nielsen og Louise Meinertz

2

3 Register over Sygedagpenge og Sociale ydelser i Danmark The Danish Register of Sickness absence compensation benefits and Social transfer payments Version 1.0 1

4 Register over Sygedagpenge og Sociale ydelser i Danmark (RSS) The Danish Register of Sickness absence compensation benefits and Social transfer payments (RSS) En sammenkobling af DREAM med KMD s syge- og barselsdagpengeregister Version 1.0 Jacob Pedersen, Ebbe Villadsen, Hermann Burr, Marie Martin, Maj Britt Dahl Nielsen og Louise Meinertz Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Juni 2011 Layout: NFA ISBN: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø. Tlf Fax nfa@arbejdsmiljoforskning.dk 2

5 Indhold Forord... 5 Indledning... 6 Dokumentationens opbygning... 6 Data... 8 KMD s syge- og barselsdagpengeregister... 8 DREAM... 8 Variable anvendt i RSS Beskrivelse af indhold i RSS Introduktion til syge- og barselsdagpengesager Hvordan defineres en sag Hvordan er sagsbehandlernes indberetningsprocedurer Oprensningen af syge- og barselsdagpengedata Definition af - prioritering af perioder Bestemmelse af fraværsperioden Overlappende tidsperioder i forbindelse med bl.a. flytning Delvist eller fuldt tidsoverlap Prioritering af ikke ens perioder mht. overlap i tidsperioder Sammenlægning af ens perioder med mindre end fire dage imellem Stadigt aktive sager Uendelige og annullerede perioder Identifikation af uendelige og annullerede perioder Afgrænsning af fravær med fx min. 3 ugers længde Opdeling af fraværsårsager i sygefravær eller barselsfravær Opdeling af perioder i lønmodtager eller selvstændig ud fra sagsart-variablen Supplerende variable, regler og lovgivning tilknyttet sygeperioder Arbejdsmarkedstilhørsforhold Regler for arbejdsgiverperioden Delvis raskmelding Særlige ordninger der overgår eller kompensere for arbejdsgiverperioden Forsikringsordning for små private virksomheder og Selvstændig Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom m.v Graviditetsbetinget sygdom Personer i fleksjob Elever og nyuddannede

6 Arbejdsskade Arbejdsskader, erhvervsbetinget sygdom og skade under fritidsaktiviteter Varighedsbegrænsninger af sygedagpenge Forlængelse af sygedagpengeperioden for varighedsbegrænsede personer Sammenkobling af DREAM og syge- og barselsdagpengedata i RSS Indledning til sammenkoblingen Dataarrangering Sammenkobling af data Uregistreret tid Rangering af ydelsesformer Data og variabelforklaring Links: Bilag A Dokumentation vedr. oparbejdning af RSB (Register over Sygedagpenge og Barsel) Version Oprindelige datasæt: Dataoprensning

7 Forord Forskningsregistreret over sygedagpenge og sociale ydelser i Danmark, RSS 1.0, er udviklet som et værktøj til brug i arbejdsmiljøforskningen af forskere på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Registeret skal udelukkende anvendes til forskningsformål og er specielt tilrettet analyser af syge- og barselsperioder. Denne dokumentationsrapport beskriver blandt andet, hvordan RSS 1.0 er oparbejdet og de lovmæssige problemstillinger, som data vedrører. Dokumentationen er blevet til i samarbejde mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS), Kommunedata (KMD) og NFA. RSS 1.0 omfatter en sammenkobling af Kommunedatas register over syge- og barselsdagpenge i Danmark og Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register over sociale ydelser i Danmark. Arbejdsmarkedsstyrelsen offentliggør løbende statistik over bl.a. sygefravær og barsel, som er baseret på deres egen oparbejdning af syge- og barselsdagpengedata (Standardsnitfladen NX32100Q syge og barselsdagpenge (udarbejdet af KMD)). Lignende statistikker reproduceres ikke i RSS 1.0, der udelukkende er afgrænset til forskningsmæssigt brug. Oplysninger om DREAM er hentet fra dennes dokumentation Beskrivelse af DREAM-koder version 19, der er udarbejdet af AMS. Dokumentationen i denne rapport er udarbejdet på baggrund af møder og mailkorrespondance med specialkonsulent Tine Mercebach og chefkonsulent Jørn Hedegaard Rasmussen, begge AMS samt systemanalytiker John Henrik Møller, KMD. NFA påskønner i høj grad det gode samarbejde med både AMS og KMD og ikke mindst, at det via dette samarbejde er gjort muligt at anvende de mange data til brug i arbejdsmiljøforskningen. Rapportens informationer om, hvordan sagsbehandlingsprocessen foregår i praksis, har NFA s forskere fået igennem samtaler og mailkorrespondance med sagsbehandlere i henholdsvis København, Greve og Solrød Kommuner. Henvisninger til sygedagpengelovens paragraffer kan findes i den seneste udgave af loven med mindre andet er nævnt. (se Hvor der i teksten forekommer variabelnavne, er dette henvisninger til variable i selve RSS 1.0. Eventuelle fejl og mangler i oparbejdningen af datamaterialet er alene NFA s ansvar. I det omfang der er faglige kommentarer til nærværende dokumentationsrapport, kan de rettes til statistiker Jacob Pedersen, NFA: jpe@arbejdsmiljoforskning.dk Elsa Bach, analysechef Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Juni

8 Indledning Denne dokumentation er udarbejdet som et opslagsværk, der henvender sig til brugere af RSS 1.0 registeret. Dokumentationen giver et detaljeret indblik i, både hvordan RSS 1.0 er lavet og hvilke kildedata RSS 1.0 består af. Da RSS 1.0 primært adskiller sig fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM register i måden perioder med sygedagpenge er registreret, er der i dokumentationen særligt fokus på sygedagpenge. I den forbindelse gives et detaljeret indblik i, hvordan perioder med syge- og barselsfravær er blevet adskilt, hvordan man skelner imellem forskellig former for sygefravær samt en kort skitsering af lovgivning og andre regler, der særligt angår sygedagpenge. I dokumentationen nævnes fag og andre udtryk, der anvendes i forbindelse med bearbejdning af data. For at få det fulde udbytte af dokumentationen er betydningen af de vigtigste fag og andre udtryk her skitseret: Oprensning af data: En proces, hvor data gennemgås og rettes for fejl, uoverensstemmelser og inkonsistenser. Klargøring af data: Data flyttes rundt og arrangeres, så de vises på en ønskelig måde. Kobling af data: To datakilder/datasæt sættes sammen til et datasæt. Dette gøres ved at anvende en nøglevariabel, der er ens i begge datasæt, fx et løbenummer. Kan billedligt ses som to stykker stof (læs - filer), der sættes sammen vha. en lynlås (læs - nøglevariabel). Dokumentationens opbygning Dokumentationen af RSS 1.0 beskriver: Hvordan data fra Kommunedatas syge- og barselsdagpengeregister (KMD-register) er bearbejdet og oprenset. Hvordan lovgivning og andre regler påvirker registreringerne af sygedagpenge. Hvordan sammenkoblingen af KMD-register og DREAM er foretaget. Dokumentationen opbygning er vist i nedenstående figur (figur 1). Figuren viser de to datasæt: KMD-registeret og DREAM, så oprensningen af KMD-registeret og klargøringen af DREAM, før de to datasæt kobles og bliver til RSS

9 KMD - kildedata Data oprensning Kobling af data RSS 1.0 AMS - DREAM Klargøring af data Figur 1 - Arbejdsgang Oprensningen af KMD-registeret har en nøglerolle, da RSS 1.0 i modsætning til KMD-registeret opererer med enkelt perioder med syge- og barselsfravær for hvert tidsinterval. Før oprensningen af KMD-registeret kan en person have flere aktive og ikke-aktive sager af sygeog barselsfravær på samme tid. Dette skyldes: At der oprettes en sag for hver arbejdsgiveren lønmodtager har, og der laves separate sager, hvis en person både er lønmodtager og selvstændig. Der registreres flere sager, hvis en person flytter fra en kommune til en anden under et syge- eller barselsfravær. Tidligere sager ikke er blevet lukket i registeret, selvom de reelt ikke længere er aktive. En sag fejlagtigt er oprettet i registeret. Beslutningen om at have perioder i stedet for sager i RSS 1.0 er taget ud fra analysemæssige overvejelser 1. Efter data oprensningen af KMD-registeret er alle sager transformeret til perioder. I modsætning til sager kan perioder ikke overlappe hinanden tidsmæssigt, men en person kan stadig have flere perioder, der følger hinanden. Forskellen imellem sager og perioder præciseres her: Når der i den efterfølgende dokumentation nævnes sager, refereres der til registerdata fra det originale KMD syge- og barselsdagpengeregister (dvs. før dataoprensningen). Når der nævnes perioder refereres der til RSS 1.0 (dvs. efter dataoprensningen). Det har ikke været nødvendigt at oprense DREAM på samme måde som KMD-registeret. Arbejdet med klargøring af DREAM data, som er vist i figur 1, inkluderer optælling samt arrangering af data. 1 RSS 1.0 er analysemæssigt tilpasset en statisk overlevelsesanalyse. 7

10 Data RSS 1.0 består af datobaseret information om syge- og barselsdagpengesager (KMD) suppleret med ugebaserede DREAM-registreringer (AMS). De grundlæggende principper i RSS 1.0 er: At vise sygefravær så detaljeret, at der kan skelnes imellem forskellige sygefraværstyper 2. At indeholde oplysninger om andre typer af sociale ydelser 3. KMD s syge- og barselsdagpengeregister Samtlige oplysninger om syge- og barselsdagpengesager stammer fra KMD s syge- og barselsdagpengeregister, som KMD har lavet til Beskæftigelsesministeriet siden I KMD s syge- og barselsdagpengeregister er hver sag repræsenteret med en række i datasættet. For hver sag er registreret en mængde variable, fx fraværsårsag 5. Opdatering af KMD s syge- og barselsdagpengeregister foregår månedligt. Dette betyder imidlertid ikke, at registeret kan regnes for komplet ved udgangen af den opdaterede måned. Dette skyldes, at det er muligt at genåbne en afsluttet sygedagpengesag op til seks måneder fra anmodningsdagen 6. Dertil skal tilføjes, at det er muligt at oprette sygedagpengesager med en varighed på under to uger (arbejdsgiverperioden) op til tre måneder efter sygefraværet første fraværsdag. For at finde den tidligste dato, hvor KMD-registeret er opdateret, skal man derfor fratrække minimum ni måneder fra seneste dato i det opdaterede KMD-register. Eksempel: Modtages det seneste register i slutningen af januar, kan registeret ikke regnes for komplet mht. sager før tidligst seks måneder plus tre måneder før denne dato. For det givne eksempel vil et register modtaget i januar kunne regnes for komplet tidligst ca. ni måneder før, dvs. april året før. DREAM Oplysninger om øvrige sociale ydelsesudbetalinger end syge- og barselsdagpenge til borgere stammer fra DREAM-registeret. DREAM opdateres to gange om året af AMS. DREAM er lavet ved at samle information fra mange forskellige kilder 7. DREAM indeholder information om alle personer i Danmark, der har modtaget sociale ydelser efter Personer, der aldrig har modtaget sociale ydelser, findes ikke i DREAM. Både DREAM og RSS 1.0 indeholder oplysninger om syge- og barselsdagpengeudbetalinger, oplysninger der begge steder stammer fra KMD-registeret. Oplysninger fra DREAM om syge- og barselsdagpenge anvendes imidlertid ikke i RSS 1.0, da de her er erstattet med oplysninger med mere præcise informationer. 2 Sygdom, arbejdsskade, og erhvervsbetinget sygdom. 3 Folkepension, efterløn og overgangsydelser, skåne- og fleksjob, fleksydelser, førtidspension, statslig aktivering, dagpengeledighed, kontant-/starthjælp, introduktions-/ledighedsydelse, orlov, SVU og VUS, voksenlærling og servicejobs, SU. Desuden udvandring og død. 4 Oplysninger fra før 2003 er ikke umiddelbart tilgængelige, da KMD ikke længere besidder disse oplysninger. Kontakt evt. Hermann Burr (HMB@arbejdsmiljoforskning.dk). 5 Se Standardsnitfladen NX32100Q syge- og barselsdagpenge (KMD) for yderligere oplysninger. 6 Jf. lovens 38 stk. 5 og 7 samt 43 stk. 5 og 7. 7 For mere information se: Dokumentation af DREAM, version 19, der kan fås hos AMS. 8

11 DREAM består af en kompleks datastruktur. Hver række i DREAM repræsenterer en person, og hver kolonnevariabel repræsenterer en ny uge. Hvis en person modtager en social ydelse bliver ydelsesperioden konverteret til uger, som derefter registreres i den/de relevante ugevariable. Hver type af social ydelse er repræsenteret via en unik trecifret ydelseskode. DREAM opdateres ved at tilføje nye ugevariable og en ny række for hver ny person. En person forbliver i DREAM, når personen først er oprettet. Det er i denne forbindelse uden betydning, at personen immigrerer eller dør (immigration og død er, som ydelseskoderne, registreret med særlige koder). Med udtagelse af registreringer af syge- og barselsfravær er alle andre registreringer af sociale ydelser medtaget fra DREAM over i RSS 1.0. Ydelseskoderne fra DREAM er ligeledes bevaret i RSS 1.0. RSS 1.0 anvender oplysninger fra DREAM fra uge og frem til den seneste, komplette opdatering af KMD-registeret. Ydelseskoden 000 i RSS 1.0 repræsenterer uger i DREAM, hvor der ikke er registreret oplysninger om nogen udbetaling af sociale ydelser. Ydelseskoden 000 kan tolkes til, at personen er selvforsørgende 8. DREAM indeholder andre oplysninger om fx borgerens a-kasse tilhørsforhold. Disse oplysninger opdateres typisk ikke så ofte som registreringerne af sociale ydelser 9. Andre oplysninger fra DREAM end oplysninger om sociale ydelser er ikke medtaget i RSS 1.0, hvilket skyldes optimering af filstørrelsen for RSS Variable anvendt i RSS 1.0 Fra DREAM er genereret og hentet variable, der indeholder følgende informationer (gælder kun perioder, der ikke indbefatter syge- eller barselsdagpenge): Ydelsesperiodens startdato Ydelsesperiodens slutdato Ydelseskode. Fra KMD s syge- og barselsdagpengeregister er hentet følgende variable (ikke alle variable er tilgængelige for hver syge- og barselsfraværsperiode, disse er mærket Hvis muligt ): Ydelsesperiodens startdato Ydelsesperiodens slutdato 8 Forfatteren er indforstået med, at der kan være flere årsager til, at en person ikke modtager sociale ydelser fra det offentlige, end at denne nødvendigvis er selvforsørgende. Tolkning er derfor behæftet med flere mulige fejl. 9 Supplerende oplysninger, ud over startdato, slutdato og ydelseskode, er ikke medtaget i RSS Der henvises til dokumentationen for DREAM, der kan rekvireres ved henvendelse til AMS. 9

12 Ydelseskode (for enten syge- eller barselsfravær) Oparbejdet: Ydelsesperiodens varighed (i dage) Kommunenummer tilknyttet perioden Hvis muligt: Arbejdsgivernummer (SE-nummer) Oparbejdet bestemmelse af en periode som enten: lønmodtager- eller selvstændigperiode Periodens fraværsårsag Periodens sagsart (to variable vedrørende sagsarter) Hvis muligt: Periodens ydelsesårsag/forlængelseskode Hvis muligt: Variable, der angiver om perioden er med nedsatte dagpenge samt en angivelse af, hvor meget dagpengene er nedsat med (timer og evt. procent) Hvis muligt: Periodens ophørsårsag Hvis muligt: Periodens visitationskode Oparbejdet: Sagsart for perioden (af sagsart 1 og 2) Indikator for om der findes en slutdato for perioden, ellers er en dummydato indsat. Som koblingsnøgle imellem KMD-registeret og DREAM er anvendt cpr-nummer. Beskrivelse af indhold i RSS 1.0 Følgende punkter giver et overordnet indblik i sammenkoblingen af de datobaserede syge- og barselsdagpengesager med de ugebaserede oplysninger i DREAM: RSS 1.0 dækker perioden uge 1 i 2004 (dvs.: mandag d. 29. december 2003) til og med den senest angivne dato i datasættet. Den seneste angivne data ændrer sig for hver opdatering af RSS. Alle DREAM registreringer er konverteret til datoer ved, at lade en uge starte mandag og slutte søndag. De oprindelige ugebaserede DREAM-registreringer af syge- og barselsdagpengeudbetalinger er fjernet. 10

13 KMD-kildedata indeholder sager angående sygedagpenge såvel som barselsdagpenge. Sager med barselsdagpenge er derfor ligeledes medtaget i sammenkoblingen med DREAM, men fokus i denne dokumentation er på sygedagpengesager. Syge- og barselsdagpengesagerne har højere prioritet end andre sociale ydelser, dvs. hvis der er en periode med enten syge- eller barselsfravær, vil denne periode, i modsætning til DREAM, altid være vist. Den høje prioritering af syge- og barselsdagpengesagerne betyder blandt andet, at der i RSS 1.0 kan ses sygefravær for personer, der er gået på pension 11 (lovens 25, stk. 3). Data fra den ugebaserede DREAM-registrering er tilrettet i forhold til syge- og barselsdagpengesagerne og ikke omvendt (med undtagelse af registreringer af død i DREAM, hvor et eventuelt syge- eller barselsfravær om nødvendigt afkortes eller fjernes). Syge- og barselsperioderne er registreret fra første fraværsdato til sidste fraværsdato (hvilket i praksis betyder kommunens sidste beregningsdato). Første fraværsdato er den dag, personen melder sig syg til fx sin arbejdsgiver (i praksis personens første hele sygefraværsdag) 12. Sygedagpenge angives med koden (891) og barselsdagpenge angives med koden (881), hvilket følger kodefordelingen fra det ugebaserede DREAM. Øvrige ydelseskoder i DREAM er medtaget uændret. Hver syge- eller barselsdagpengeperiode indeholder supplerende information, der for den enkelte syge- eller barselssag blandt andet betyder, at det er muligt at bestemme fraværsårsag m.m. Det er ikke muligt at se, om en person bliver arbejdsløs under et sygefravær eller en barselsperiode, da arbejdstilhørsforholdet bestemmes ved sagens oprettelse i kommunen (koblingen med DREAM-oplysninger gør det imidlertid muligt at se, om en person modtager fx arbejdsløshedsdagpenge umiddelbart efter et sygefravær). Syge- og barselsfraværsperioder, der rækker længere tilbage i tid end d. 29. december 2003 (dag 1 - uge ) findes i datasættet, hvis de d. 29. december 2003 stadig er aktive. Hver syge- og barselsperiode vil, ligesom alle øvrige perioder, være registreret med første fraværsdato. Syge- og barselsfraværssager, der stadig er aktive efter den senest opdatering af KMD s Syge- og barselsregister (se det første punkt), er i RSS 1.0 registreret med en dummydato som sidste fraværsdato. Dummydatoen angiver, at sagen stadig er aktiv og er markeret i variablen FINDSFRAV. 11 I DREAM betyder den ugemæssige visning af ydelser, at hvis der optræder to eller flere forskellige ydelser i den samme uge, vises kun den højest prioriterede ydelse (se: Beskrivelse af DREAM kode version 19, figur side 2) Dokument: Dagpengerefusion ved sygdom. 11

14 Dummydatoen er baseret på den senest modtagne opdatering af KMD s syge- og barselsregister, hvor det fremgår, om en sag er afsluttet eller stadig aktiv. 13 Barselsperioder prioriteres højere end sygefraværsperioder. Dette skyldes, at man ikke kan modtage sygedagpenge under en barselsperiode (jf. vejledning om syge- og barselsdagpenge nr. 185 af 18/09/1998 afsnit 102). Eventuelt sygefravær afkortes eller fjernes derfor, hvis der optræder barselsfravær i den samme tidsperiode. Cpr-numre findes ikke i RSS 1.0. Hver person er repræsenteret ved et unikt id-nummer, der intet har til fælles med personens cpr-nummer. Sygefraværsperioder med pasning af sygt barn (fraværskode 7) er fravalgt i RSS 1.0 ud fra den vurdering, at dette ikke er en oplysning, der knytter sig til personens eget helbred. Introduktion til syge- og barselsdagpengesager Hvordan defineres en sag En sag er defineret ved, at kommunen modtager en anmodning om syge- eller barselsdagpenge. Anmodningen kan komme fra en arbejdsgiver, en selvstændig, en a-kasse eller borgeren selv. Den enkelte sag er bestemt ud fra personens cpr-nummer 14, kommunenummer samt et sagsnummer. Hver kommune har et eller flere numre, hvis den er opdelt i geografiske områder 15. Personbestemmelsen udgøres via cpr-nummer. Den enkelte sag har et sagsnummer, der bestemmes af den enkelte kommune. Sagsnummeret kan ikke genbruges indenfor den samme kommune/område. Når en sag og dermed et sagsnummer er oprettet, indeholder den ud over ovenstående person- og kommuneoplysninger også oplysninger om fraværsårsag og minimum en sagsart (illustreret i nedenstående figur 2) 16. Hver sag kan indeholde op til fire delsager. Dette skyldes, at en person fx kan have flere arbejdsforhold. Hvis en person fx har to arbejdsgivere, vil der være to delsager, en for hver arbejdsgiver. Det er kommunen, der vurderer, om der skal oprettes delsager. 13 For januar data er 1. februar 2009 er valgt. 1. februar er da en dag mere, end det er muligt at have registreringer. 14 I RSS 1.0 findes ikke cpr-numre. 15 Ikke medtaget i RSS Fraværsårsag og sagsart beskrives indgående i afsnittene: Opdeling af fraværsårsager i sygefravær eller barselsfravær og Opdeling af perioder i lønmodtager eller selvstændig uf fra sagsart-variablen. 12

15 1 Sagsnummer Delsag Fraværsårsag Sagsart nr. 1 Sagsart nr. 2 Figur 2 - Opdeling af sag Hver sag/delsag kan have op til to sagsarter. Sagsarten angives efter hvilke regler, sagen/delsagen skal behandles. Hvis en sag med tiden ændrer karakter, vil sagsart 2 da beskrive det videre sagsforløb. Hvordan er sagsbehandlernes indberetningsprocedurer Data i RSS 1.0 om syge- og barselsdagpengesager stammer fra KMD s syge- og barselsdagpengeregister, der igen stammer fra sagsbehandlernes indberetninger i forbindelse med deres sagsbehandling. En sag om syge- og barselsdagpenge oprettes i første omgang af kommunens ydelseskontor, som modtager en anmeldelsesblanket fra arbejdspladsen, borgeren selv eller arbejdsløshedskassen (jf. lovens 35, 36, 38, 40, 43 og 59) 17. Blanketten, som ydelseskontoret modtager, indeholder oplysninger om borgerens ansættelsesforhold og fravær, lønforhold og aflønning under sygefravær. Ydelseskontoret skal rettidigt modtage anmeldelsesblanketten senest en uge efter, arbejdsgiverperioden er ophørt (jf. lovens 37, 40 og 43). Hvis sagerne anmeldes senere end en uge fra arbejdsgiverperioden er ophørt, forsinkes kommunernes indsats i forhold til den eventuelt langtidssygemeldte. Når ydelseskontoret modtager anmeldelsesblanketten, sender de et oplysningsskema til borgeren. På dette skema skal borgeren opgive oplysninger om årsag til fravær, forventninger til genoptagelse af arbejdet, oplysninger om arbejdsplads og arbejdsfunktioner, behandling og uddannelse. Dette skema skal være kommunen i hænde senest otte dage efter modtagelsen hos borgeren (jf. lovens 7). Ydelseskontoret videresender herefter oplysningsskemaet til jobcentret, hvor det bruges i den videre sagsbehandling. Data omkring ændringer i sagen, fx delvis genoptagelse af arbejdet, forlængelser eller afslutning af sager, indberettes af jobcentret. Dette foregår ofte i praksis ved, at de giver besked til ydelsesservice, som indtaster det i KMD s system. Ovenstående indberetningsprocedure har følgende betydning for nærværende dokumentations tolkning af de enkelte syge- og barselssager: 17 Nogle arbejdsgivere har også adgang til Virk.dk, der er et elektronisk indberetningssystem, hvor de selv kan indberette direkte til lønmodtagerens kommune (jf. lovens 59 stk. 7). Det er intentionen, at al indberetning skal ske elektronisk fra 2010 (via Nem Refusion). 13

16 Kategorisering af sygefraværet som arbejdsskade sker på grundlag af arbejdsgiverens udfyldelse af anmeldelsesblanketten det er ikke nødvendigvis ensbetydende med at arbejdsskaden er eller bliver anerkendt 18. Kategoriseringen af sygefravær som erhvervsbetinget må formentlig betragtes som en fortolkning fra sagsbehandlernes side. Ophør besluttes af sagsbehandlerne og indberettes til ydelsesservice, som herefter afslutter sagen. Angivelsen af sagsart udføres af sagsbehandleren. Dette betyder, at der er sagsartskategorier, der bruges oftere end andre. Fx anvendes kun sjældent kategorien Overgår til a-kasse/af. I stedet vil sagsbehandlerne ofte bruge Raskmelding fra borgeren eller Raskmeldt af forvaltningen. De oftest anvendte kategorier er Raskmelding fra borgeren samt Raskmeldt af forvaltningen 19. Oprensningen af syge- og barselsdagpengedata Data fra syge- og barselsdagpengeregistreret er for hver person i RSS 1.0 blevet renset mht.: Tidsmæssige overlap af sager Annullerede samt uendelige sager (så vidt muligt) Perioder med samme sagsart, hvor der tidsmæssigt er mindre end fire dage imellem Perioder blevet opdelt i hhv. syge- eller barselsperiode Hver periode er så vidt muligt kategoriseret i hhv. lønmodtager eller selvstændig, afhængigt af hvilken kategori den enkelte periode kan relateres til. Data er altid behandlet indenfor person-id, aldrig på tværs af person-id Nedenstående figur illustrerer, hvorledes perioder af hhv. barselsfravær og sygefravær er prioriteret. Figuren viser, at barselsfravær prioriteres over sygefravær, og derunder prioriteres lønmodtagerperioder over selvstændigperioder. 18 Anerkendelsen af en arbejdsskade sker i Arbejdsskadestyrelsen. Se eventuelt Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside for yderligere oplysninger. 19 Se eventuelt afsnit: Opdeling af perioder i lønmodtager eller selvstændig ud fra sagsart-variablen. 14

17 Fraværsårsag Sagsart Lønmodtager Barselsfravær Selvstændig Sygefravær Lønmodtager Selvstændig Figur 3 - Overordnet prioritering En teknisk detaljeret beskrivelse af dataoprensningen af KMD s syge- og barselsdagpengeregister findes i bilag A (Dokumentation vedr. oparbejdning af RSB (Register over Sygedagpenge og Barsel)). Definition og prioritering af perioder Hvis der i oprensningen af KMD-registeret opstå en tidsmæssig konflikt imellem sager, betyder prioriteringen vist i figur 3 følgende: Hvis en tidsmæssig konflikt betyder et delvist overlap, vil perioden med den højeste prioritet beholde start- og slutdato, imens start- og/eller slutdato for perioden med den lavere prioritering ændres. Hvis en periode med højere prioritet tidsmæssigt fuldstændig overlapper en periode med lavere prioritet, vil perioden med lavere prioritet blive slettet. Bestemmelse af fraværsperioden Fraværet identificeres som perioden fra sygefraværets eller barselsperiodens begyndelsesdato startdato (dvs. første fraværsdag) til sidste fraværsdato slutdato (begge inkl.). Dvs. i praksis: første fraværsdato sidste beregningsdatodato Den første fraværsdato er den dag, personen melder sig syg til sin arbejdsgiver. Datoen er angivet i den blanket kommunen modtager (jf. lovens 33 og 34). Hvis en person imidlertid går syg hjem fra arbejde, vil første fraværsdag være den første hele fraværsdag, dvs. den efterfølgende dag 20. Sidste fraværsdato er kommunens sidste beregningsdato, dvs. den sidste dag, hvor der er foretaget en beregning af syge- eller barselsdagpengeudbetaling i den enkelte delsag. Sidste beregningsdato 20 Dokument: Dagpengerefusion ved sygdom. 15

18 er det p.t. bedste bud på det tidspunkt, personen reelt ikke længere er sygemeldt. Hvis der er skift i sagsart, vil det være sidste beregningsdato for den seneste sagsart. Udbetalingsdatoer for syge- eller barselsdagpenge er ikke anvendelig til bestemmelse af fraværets slutdato, da udbetaling kan foregå senere end det egentlige fravær. Overlappende tidsperioder i forbindelse med bl.a. flytning Tidsmæssige overlap af syge- eller barselsperioder kan opstå via flere mere eller mindre tilfældige årsager, men er især typiske i forbindelse med flytning. Flytter en person til en ny kommune eller til et andet område i en områdeopdelt kommune, imens denne har en syge- eller barselsdagpengesag, oprettes der en ny sag i den kommune eller det område, personen flytter til. Dermed kan sager fra den samme person overlappe tidsmæssigt, idet sagerne er registreret med den samme første fraværsdato. RSS 1.0 er gennemgået og rettet for overlappende tidsperioder ved at sammenligne sager indenfor personer, fraværsårsag samt første og sidste fraværsdato. Der opereres med to former for overlap imellem perioder hhv. delvist overlap og fuldt overlap. Definition: Delvist overlap: Når en periode ikke er afsluttet, før en anden periode er startet, og den nye periode løber længere end den første. Fuldt overlap: Når en periode indbefatter en eller flere kortere perioder. Overlap dataoprenses typisk ved, at lægge perioder sammen til en periode. Før at en eventuel sammenlægning kan finde sted, skal de overlappende perioder kunne betegnes som værende ens, dvs. de skal som minimum have samme personnummer og minimum en ens sagsart. Delvist eller fuldt tidsoverlap Der er anvendt følgende regler for overlap imellem ens perioder: Ved delvist overlap: a) Er de to eller flere overlappende perioder ens, er de lagt sammen til en sammenhængende periode. Den første fraværsdag er givet ved den tidligste fraværsdato, og sidste fraværsdag angivet som den seneste beregningsdato fra den seneste periode. Ved fuldt overlap: b) Er de korteste perioder slettet, hvis den overlappende periode er afsluttet. Hvis de mindre perioder imidlertid består af en eller flere afsluttede perioder, og den lange overlappende periode ikke er afsluttet, fjernes den lange periode. 16

19 Hvis der forekommer delvist overlap eller fuldt overlap imellem ikke ens perioder, er der anvendt et sæt af supplerende regler. Disse regler bestemmer, om perioder eventuelt lægges sammen eller hvilke perioder, der skal prioriteres højest (reglerne er beskrevet nedenfor, se næste afsnit: Prioritering af ikke ens perioder mht. overlap i tidsperioder). Prioritering af ikke ens perioder mht. overlap i tidsperioder I RSS 1.0 er det hensigten så nøjagtigt som muligt at vise, hvornår en syge- eller barselsperiode finder sted. Hvis en person i det samme tidsrum er registreret med flere forskellige sager af sygefravær og/eller barselsfravær, er der foretaget en prioritering således, at der kun forekommer en syge- eller barselsperiode ad gangen. Prioritering er foretaget ud fra følgende regler: Lønmodtagerperioder (defineret ud fra sagsart) har højere prioritet end selvstændiges perioder. Hvis der er samme arbejdsmarkedstilhørsforhold (fx to lønmodtagerperioder) sammenlignes sagsarterne således, at start- og slutdatoer for den med højeste prioritet bibeholdes, imens start- og slutdatoer for den med laveste prioritet ændres eller eventuelt slettes 21. o o Inden for specielt lønmodtagerperioder er sagsarterne prioriteret i denne rækkefølge: Sagsartskode 11, 42 og 43. Hvis der er forskellige sagsarter, og sagsarterne ikke har kode 11, 42 og 43 (se regel 2.a.), bliver observationen med laveste værdi af sagsart prioriteret. Specifikke prioriteringer af fraværsårsager: o o o Fraværsårsag nr. 4 Fire uger eller mindre til forventet fødsel prioriteres lavere ned fraværsårsag nr. 5 Barsel. Fraværsårsag nr. 5 Barsel prioriteres lavere ned nr. 6 Adoption. Fraværsårsag nr. 9 Graviditet, mere end fire uger til forventet fødsel prioriteres højere end nr. 1 Sygdom. Sammenlægning af ens perioder med mindre end fire dage imellem Hvis der er mindre end fire dage imellem syge- eller barselsdagpengeperioder (der betragtes som ens 22 ), er de lagt sammen til en periode. Dette skyldes, at sammenlignelige sygeperioder, der ligger så tæt, er skønnet ikke at være afbrudt af en egentlig rask periode. Hvad angår alvorlig eller kronisk sygdom så gøres en undtagelse fra ovenstående, idet disse perioder ikke lægges sammen, selvom der er mindre end fire dage imellem. Dette skyldes, at 21 Sagsartens kodenummer er anvendt som prioriteringsvariabel. 22 Definition.: Min. en af sagsarterne 1 eller 2 er indbyrdes ens og nedsat dagpengeprocent er ens (dvs. max. forskel ± 2 timer) (gældende kun sager med sagsarterne 11 og 21) (med undtagelse af perioder med kronisk sygdom kode: 14). 17

20 sådanne perioder blandt andet kan optræde, hvis en alvorligt eller kronisk syg person går til regelmæssige undersøgelser (se afsnit: Særlige ordninger (Sygedagpengeloven), underafsnit: Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom m.v.). Stadigt aktive sager I kildedata (KMD) findes sager, som stadig er aktive, idet de ikke har nogen sidste beregningsdato. Dette betyder, at det er muligt at have en endnu ikke afsluttet syge- eller barselsdagpengeperiode. Disse perioder repræsenteres i RSS 1.0 ved, at periodens slutdato er angivet med dummydatoen fx 1. februar Perioder, der er startet før og endnu ikke afsluttet pr. 29. december 2003, vil også være at finde i RSS 1.0. Disse perioder er angivet med deres første fraværsdato ligesom resten af perioderne. Den første fraværsdato vil da ligge før d. 29. december Perioder, der er afsluttet før d. 29. december 2003, findes ikke i RSS 1.0. Uendelige og annullerede perioder I KMD s syge- og barselsdagpengeregister forekommer flere typer af sager, der af en eller flere grunde ikke bør være der og derfor bør fjernes. Disse typer af sager er i det efterfølgende karakteriseret som enten uendelige eller annullerede perioder. Uendelige perioder: Opstår når sagsbehandleren ikke får lukket en sag, selvom personen ikke længere er syg eller på barsel. Uendelige perioder kan ligeledes opstå, når sagsbehandleren ved en fejl har oprettet en sag og glemmer at annullere den. I data optræder uendelige perioder, hvis en syge- eller barselsperiode står uden sidste beregningsdato og dermed er uafsluttet. Annullerede perioder: Opstår for eksempel når sagsbehandleren vælger at oprette en ny sag i stedet for at bruge en allerede aktiv sag, og den gamle sag bliver afsluttet, men ikke slettet. Annullerede sager adskiller sig fra uendelige perioder ved, at de godt kan have en sidste fraværsdato (dvs. inklusiv en sidste beregningsdato), hvorimod uendelige perioder ikke har en sidste fraværsdato (dvs. eksklusiv en sidste beregningsdato). Identifikation af uendelige og annullerede perioder I data kan annullerede perioder lokaliseres ved, at de kan være mærket med koden 23 edbteknisk ophør i variablen ophørsårsag (COPHØRSG). Dette gælder specielt, hvis den annullerede sag er oprettet før Sager med koden 23 er fjernet fra data. Hvis en annulleret sag ikke er mærket med kode 23, er der ikke umiddelbart nogen anden måde at skelne denne sag fra reelle sager. Hvis en sådan sag derfor ikke på anden måde overlappes af en reel sag, vil den fejlagtigt stadigt optræde i data. Sandsynligvis vil mange af de ikke slettede annullerede sager ikke komme igennem oprensningen af data. Dette skyldes, at de ofte fuldt overlappes af lignende sager, da de annullerede sager har en tendens til at være relativt korte. Annullerede sager med sidste fraværsdato efter 1. januar 2009 kan identificeres ved, at de i variablen områdenummer (findes ikke i dette datasæt) er mærket med betegnelsen AN. Dette 23 Hvis ingen sidste fraværsdato er indsat dummydatoen 1. februar Dette kan imidlertid betyde, at sagen er uendelig. 18