Register over Sygedagpenge og Sociale ydelser i Danmark

Transkript

1 Register over Sygedagpenge og Sociale ydelser i Danmark The Danish Register of Sickness absence compensation benefits and Social transfer payments Version 1.0 Jacob Pedersen, Ebbe Villadsen, Hermann Burr, Marie Martin, Maj Britt Dahl Nielsen og Louise Meinertz

2

3 Register over Sygedagpenge og Sociale ydelser i Danmark The Danish Register of Sickness absence compensation benefits and Social transfer payments Version 1.0 1

4 Register over Sygedagpenge og Sociale ydelser i Danmark (RSS) The Danish Register of Sickness absence compensation benefits and Social transfer payments (RSS) En sammenkobling af DREAM med KMD s syge- og barselsdagpengeregister Version 1.0 Jacob Pedersen, Ebbe Villadsen, Hermann Burr, Marie Martin, Maj Britt Dahl Nielsen og Louise Meinertz Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Juni 2011 Layout: NFA ISBN: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø. Tlf Fax [email protected] 2

5 Indhold Forord... 5 Indledning... 6 Dokumentationens opbygning... 6 Data... 8 KMD s syge- og barselsdagpengeregister... 8 DREAM... 8 Variable anvendt i RSS Beskrivelse af indhold i RSS Introduktion til syge- og barselsdagpengesager Hvordan defineres en sag Hvordan er sagsbehandlernes indberetningsprocedurer Oprensningen af syge- og barselsdagpengedata Definition af - prioritering af perioder Bestemmelse af fraværsperioden Overlappende tidsperioder i forbindelse med bl.a. flytning Delvist eller fuldt tidsoverlap Prioritering af ikke ens perioder mht. overlap i tidsperioder Sammenlægning af ens perioder med mindre end fire dage imellem Stadigt aktive sager Uendelige og annullerede perioder Identifikation af uendelige og annullerede perioder Afgrænsning af fravær med fx min. 3 ugers længde Opdeling af fraværsårsager i sygefravær eller barselsfravær Opdeling af perioder i lønmodtager eller selvstændig ud fra sagsart-variablen Supplerende variable, regler og lovgivning tilknyttet sygeperioder Arbejdsmarkedstilhørsforhold Regler for arbejdsgiverperioden Delvis raskmelding Særlige ordninger der overgår eller kompensere for arbejdsgiverperioden Forsikringsordning for små private virksomheder og Selvstændig Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom m.v Graviditetsbetinget sygdom Personer i fleksjob Elever og nyuddannede

6 Arbejdsskade Arbejdsskader, erhvervsbetinget sygdom og skade under fritidsaktiviteter Varighedsbegrænsninger af sygedagpenge Forlængelse af sygedagpengeperioden for varighedsbegrænsede personer Sammenkobling af DREAM og syge- og barselsdagpengedata i RSS Indledning til sammenkoblingen Dataarrangering Sammenkobling af data Uregistreret tid Rangering af ydelsesformer Data og variabelforklaring Links: Bilag A Dokumentation vedr. oparbejdning af RSB (Register over Sygedagpenge og Barsel) Version Oprindelige datasæt: Dataoprensning

7 Forord Forskningsregistreret over sygedagpenge og sociale ydelser i Danmark, RSS 1.0, er udviklet som et værktøj til brug i arbejdsmiljøforskningen af forskere på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Registeret skal udelukkende anvendes til forskningsformål og er specielt tilrettet analyser af syge- og barselsperioder. Denne dokumentationsrapport beskriver blandt andet, hvordan RSS 1.0 er oparbejdet og de lovmæssige problemstillinger, som data vedrører. Dokumentationen er blevet til i samarbejde mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS), Kommunedata (KMD) og NFA. RSS 1.0 omfatter en sammenkobling af Kommunedatas register over syge- og barselsdagpenge i Danmark og Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register over sociale ydelser i Danmark. Arbejdsmarkedsstyrelsen offentliggør løbende statistik over bl.a. sygefravær og barsel, som er baseret på deres egen oparbejdning af syge- og barselsdagpengedata (Standardsnitfladen NX32100Q syge og barselsdagpenge (udarbejdet af KMD)). Lignende statistikker reproduceres ikke i RSS 1.0, der udelukkende er afgrænset til forskningsmæssigt brug. Oplysninger om DREAM er hentet fra dennes dokumentation Beskrivelse af DREAM-koder version 19, der er udarbejdet af AMS. Dokumentationen i denne rapport er udarbejdet på baggrund af møder og mailkorrespondance med specialkonsulent Tine Mercebach og chefkonsulent Jørn Hedegaard Rasmussen, begge AMS samt systemanalytiker John Henrik Møller, KMD. NFA påskønner i høj grad det gode samarbejde med både AMS og KMD og ikke mindst, at det via dette samarbejde er gjort muligt at anvende de mange data til brug i arbejdsmiljøforskningen. Rapportens informationer om, hvordan sagsbehandlingsprocessen foregår i praksis, har NFA s forskere fået igennem samtaler og mailkorrespondance med sagsbehandlere i henholdsvis København, Greve og Solrød Kommuner. Henvisninger til sygedagpengelovens paragraffer kan findes i den seneste udgave af loven med mindre andet er nævnt. (se Hvor der i teksten forekommer variabelnavne, er dette henvisninger til variable i selve RSS 1.0. Eventuelle fejl og mangler i oparbejdningen af datamaterialet er alene NFA s ansvar. I det omfang der er faglige kommentarer til nærværende dokumentationsrapport, kan de rettes til statistiker Jacob Pedersen, NFA: [email protected] Elsa Bach, analysechef Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Juni

8 Indledning Denne dokumentation er udarbejdet som et opslagsværk, der henvender sig til brugere af RSS 1.0 registeret. Dokumentationen giver et detaljeret indblik i, både hvordan RSS 1.0 er lavet og hvilke kildedata RSS 1.0 består af. Da RSS 1.0 primært adskiller sig fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM register i måden perioder med sygedagpenge er registreret, er der i dokumentationen særligt fokus på sygedagpenge. I den forbindelse gives et detaljeret indblik i, hvordan perioder med syge- og barselsfravær er blevet adskilt, hvordan man skelner imellem forskellig former for sygefravær samt en kort skitsering af lovgivning og andre regler, der særligt angår sygedagpenge. I dokumentationen nævnes fag og andre udtryk, der anvendes i forbindelse med bearbejdning af data. For at få det fulde udbytte af dokumentationen er betydningen af de vigtigste fag og andre udtryk her skitseret: Oprensning af data: En proces, hvor data gennemgås og rettes for fejl, uoverensstemmelser og inkonsistenser. Klargøring af data: Data flyttes rundt og arrangeres, så de vises på en ønskelig måde. Kobling af data: To datakilder/datasæt sættes sammen til et datasæt. Dette gøres ved at anvende en nøglevariabel, der er ens i begge datasæt, fx et løbenummer. Kan billedligt ses som to stykker stof (læs - filer), der sættes sammen vha. en lynlås (læs - nøglevariabel). Dokumentationens opbygning Dokumentationen af RSS 1.0 beskriver: Hvordan data fra Kommunedatas syge- og barselsdagpengeregister (KMD-register) er bearbejdet og oprenset. Hvordan lovgivning og andre regler påvirker registreringerne af sygedagpenge. Hvordan sammenkoblingen af KMD-register og DREAM er foretaget. Dokumentationen opbygning er vist i nedenstående figur (figur 1). Figuren viser de to datasæt: KMD-registeret og DREAM, så oprensningen af KMD-registeret og klargøringen af DREAM, før de to datasæt kobles og bliver til RSS

9 KMD - kildedata Data oprensning Kobling af data RSS 1.0 AMS - DREAM Klargøring af data Figur 1 - Arbejdsgang Oprensningen af KMD-registeret har en nøglerolle, da RSS 1.0 i modsætning til KMD-registeret opererer med enkelt perioder med syge- og barselsfravær for hvert tidsinterval. Før oprensningen af KMD-registeret kan en person have flere aktive og ikke-aktive sager af sygeog barselsfravær på samme tid. Dette skyldes: At der oprettes en sag for hver arbejdsgiveren lønmodtager har, og der laves separate sager, hvis en person både er lønmodtager og selvstændig. Der registreres flere sager, hvis en person flytter fra en kommune til en anden under et syge- eller barselsfravær. Tidligere sager ikke er blevet lukket i registeret, selvom de reelt ikke længere er aktive. En sag fejlagtigt er oprettet i registeret. Beslutningen om at have perioder i stedet for sager i RSS 1.0 er taget ud fra analysemæssige overvejelser 1. Efter data oprensningen af KMD-registeret er alle sager transformeret til perioder. I modsætning til sager kan perioder ikke overlappe hinanden tidsmæssigt, men en person kan stadig have flere perioder, der følger hinanden. Forskellen imellem sager og perioder præciseres her: Når der i den efterfølgende dokumentation nævnes sager, refereres der til registerdata fra det originale KMD syge- og barselsdagpengeregister (dvs. før dataoprensningen). Når der nævnes perioder refereres der til RSS 1.0 (dvs. efter dataoprensningen). Det har ikke været nødvendigt at oprense DREAM på samme måde som KMD-registeret. Arbejdet med klargøring af DREAM data, som er vist i figur 1, inkluderer optælling samt arrangering af data. 1 RSS 1.0 er analysemæssigt tilpasset en statisk overlevelsesanalyse. 7

10 Data RSS 1.0 består af datobaseret information om syge- og barselsdagpengesager (KMD) suppleret med ugebaserede DREAM-registreringer (AMS). De grundlæggende principper i RSS 1.0 er: At vise sygefravær så detaljeret, at der kan skelnes imellem forskellige sygefraværstyper 2. At indeholde oplysninger om andre typer af sociale ydelser 3. KMD s syge- og barselsdagpengeregister Samtlige oplysninger om syge- og barselsdagpengesager stammer fra KMD s syge- og barselsdagpengeregister, som KMD har lavet til Beskæftigelsesministeriet siden I KMD s syge- og barselsdagpengeregister er hver sag repræsenteret med en række i datasættet. For hver sag er registreret en mængde variable, fx fraværsårsag 5. Opdatering af KMD s syge- og barselsdagpengeregister foregår månedligt. Dette betyder imidlertid ikke, at registeret kan regnes for komplet ved udgangen af den opdaterede måned. Dette skyldes, at det er muligt at genåbne en afsluttet sygedagpengesag op til seks måneder fra anmodningsdagen 6. Dertil skal tilføjes, at det er muligt at oprette sygedagpengesager med en varighed på under to uger (arbejdsgiverperioden) op til tre måneder efter sygefraværet første fraværsdag. For at finde den tidligste dato, hvor KMD-registeret er opdateret, skal man derfor fratrække minimum ni måneder fra seneste dato i det opdaterede KMD-register. Eksempel: Modtages det seneste register i slutningen af januar, kan registeret ikke regnes for komplet mht. sager før tidligst seks måneder plus tre måneder før denne dato. For det givne eksempel vil et register modtaget i januar kunne regnes for komplet tidligst ca. ni måneder før, dvs. april året før. DREAM Oplysninger om øvrige sociale ydelsesudbetalinger end syge- og barselsdagpenge til borgere stammer fra DREAM-registeret. DREAM opdateres to gange om året af AMS. DREAM er lavet ved at samle information fra mange forskellige kilder 7. DREAM indeholder information om alle personer i Danmark, der har modtaget sociale ydelser efter Personer, der aldrig har modtaget sociale ydelser, findes ikke i DREAM. Både DREAM og RSS 1.0 indeholder oplysninger om syge- og barselsdagpengeudbetalinger, oplysninger der begge steder stammer fra KMD-registeret. Oplysninger fra DREAM om syge- og barselsdagpenge anvendes imidlertid ikke i RSS 1.0, da de her er erstattet med oplysninger med mere præcise informationer. 2 Sygdom, arbejdsskade, og erhvervsbetinget sygdom. 3 Folkepension, efterløn og overgangsydelser, skåne- og fleksjob, fleksydelser, førtidspension, statslig aktivering, dagpengeledighed, kontant-/starthjælp, introduktions-/ledighedsydelse, orlov, SVU og VUS, voksenlærling og servicejobs, SU. Desuden udvandring og død. 4 Oplysninger fra før 2003 er ikke umiddelbart tilgængelige, da KMD ikke længere besidder disse oplysninger. Kontakt evt. Hermann Burr ([email protected]). 5 Se Standardsnitfladen NX32100Q syge- og barselsdagpenge (KMD) for yderligere oplysninger. 6 Jf. lovens 38 stk. 5 og 7 samt 43 stk. 5 og 7. 7 For mere information se: Dokumentation af DREAM, version 19, der kan fås hos AMS. 8

11 DREAM består af en kompleks datastruktur. Hver række i DREAM repræsenterer en person, og hver kolonnevariabel repræsenterer en ny uge. Hvis en person modtager en social ydelse bliver ydelsesperioden konverteret til uger, som derefter registreres i den/de relevante ugevariable. Hver type af social ydelse er repræsenteret via en unik trecifret ydelseskode. DREAM opdateres ved at tilføje nye ugevariable og en ny række for hver ny person. En person forbliver i DREAM, når personen først er oprettet. Det er i denne forbindelse uden betydning, at personen immigrerer eller dør (immigration og død er, som ydelseskoderne, registreret med særlige koder). Med udtagelse af registreringer af syge- og barselsfravær er alle andre registreringer af sociale ydelser medtaget fra DREAM over i RSS 1.0. Ydelseskoderne fra DREAM er ligeledes bevaret i RSS 1.0. RSS 1.0 anvender oplysninger fra DREAM fra uge og frem til den seneste, komplette opdatering af KMD-registeret. Ydelseskoden 000 i RSS 1.0 repræsenterer uger i DREAM, hvor der ikke er registreret oplysninger om nogen udbetaling af sociale ydelser. Ydelseskoden 000 kan tolkes til, at personen er selvforsørgende 8. DREAM indeholder andre oplysninger om fx borgerens a-kasse tilhørsforhold. Disse oplysninger opdateres typisk ikke så ofte som registreringerne af sociale ydelser 9. Andre oplysninger fra DREAM end oplysninger om sociale ydelser er ikke medtaget i RSS 1.0, hvilket skyldes optimering af filstørrelsen for RSS Variable anvendt i RSS 1.0 Fra DREAM er genereret og hentet variable, der indeholder følgende informationer (gælder kun perioder, der ikke indbefatter syge- eller barselsdagpenge): Ydelsesperiodens startdato Ydelsesperiodens slutdato Ydelseskode. Fra KMD s syge- og barselsdagpengeregister er hentet følgende variable (ikke alle variable er tilgængelige for hver syge- og barselsfraværsperiode, disse er mærket Hvis muligt ): Ydelsesperiodens startdato Ydelsesperiodens slutdato 8 Forfatteren er indforstået med, at der kan være flere årsager til, at en person ikke modtager sociale ydelser fra det offentlige, end at denne nødvendigvis er selvforsørgende. Tolkning er derfor behæftet med flere mulige fejl. 9 Supplerende oplysninger, ud over startdato, slutdato og ydelseskode, er ikke medtaget i RSS Der henvises til dokumentationen for DREAM, der kan rekvireres ved henvendelse til AMS. 9

12 Ydelseskode (for enten syge- eller barselsfravær) Oparbejdet: Ydelsesperiodens varighed (i dage) Kommunenummer tilknyttet perioden Hvis muligt: Arbejdsgivernummer (SE-nummer) Oparbejdet bestemmelse af en periode som enten: lønmodtager- eller selvstændigperiode Periodens fraværsårsag Periodens sagsart (to variable vedrørende sagsarter) Hvis muligt: Periodens ydelsesårsag/forlængelseskode Hvis muligt: Variable, der angiver om perioden er med nedsatte dagpenge samt en angivelse af, hvor meget dagpengene er nedsat med (timer og evt. procent) Hvis muligt: Periodens ophørsårsag Hvis muligt: Periodens visitationskode Oparbejdet: Sagsart for perioden (af sagsart 1 og 2) Indikator for om der findes en slutdato for perioden, ellers er en dummydato indsat. Som koblingsnøgle imellem KMD-registeret og DREAM er anvendt cpr-nummer. Beskrivelse af indhold i RSS 1.0 Følgende punkter giver et overordnet indblik i sammenkoblingen af de datobaserede syge- og barselsdagpengesager med de ugebaserede oplysninger i DREAM: RSS 1.0 dækker perioden uge 1 i 2004 (dvs.: mandag d. 29. december 2003) til og med den senest angivne dato i datasættet. Den seneste angivne data ændrer sig for hver opdatering af RSS. Alle DREAM registreringer er konverteret til datoer ved, at lade en uge starte mandag og slutte søndag. De oprindelige ugebaserede DREAM-registreringer af syge- og barselsdagpengeudbetalinger er fjernet. 10

13 KMD-kildedata indeholder sager angående sygedagpenge såvel som barselsdagpenge. Sager med barselsdagpenge er derfor ligeledes medtaget i sammenkoblingen med DREAM, men fokus i denne dokumentation er på sygedagpengesager. Syge- og barselsdagpengesagerne har højere prioritet end andre sociale ydelser, dvs. hvis der er en periode med enten syge- eller barselsfravær, vil denne periode, i modsætning til DREAM, altid være vist. Den høje prioritering af syge- og barselsdagpengesagerne betyder blandt andet, at der i RSS 1.0 kan ses sygefravær for personer, der er gået på pension 11 (lovens 25, stk. 3). Data fra den ugebaserede DREAM-registrering er tilrettet i forhold til syge- og barselsdagpengesagerne og ikke omvendt (med undtagelse af registreringer af død i DREAM, hvor et eventuelt syge- eller barselsfravær om nødvendigt afkortes eller fjernes). Syge- og barselsperioderne er registreret fra første fraværsdato til sidste fraværsdato (hvilket i praksis betyder kommunens sidste beregningsdato). Første fraværsdato er den dag, personen melder sig syg til fx sin arbejdsgiver (i praksis personens første hele sygefraværsdag) 12. Sygedagpenge angives med koden (891) og barselsdagpenge angives med koden (881), hvilket følger kodefordelingen fra det ugebaserede DREAM. Øvrige ydelseskoder i DREAM er medtaget uændret. Hver syge- eller barselsdagpengeperiode indeholder supplerende information, der for den enkelte syge- eller barselssag blandt andet betyder, at det er muligt at bestemme fraværsårsag m.m. Det er ikke muligt at se, om en person bliver arbejdsløs under et sygefravær eller en barselsperiode, da arbejdstilhørsforholdet bestemmes ved sagens oprettelse i kommunen (koblingen med DREAM-oplysninger gør det imidlertid muligt at se, om en person modtager fx arbejdsløshedsdagpenge umiddelbart efter et sygefravær). Syge- og barselsfraværsperioder, der rækker længere tilbage i tid end d. 29. december 2003 (dag 1 - uge ) findes i datasættet, hvis de d. 29. december 2003 stadig er aktive. Hver syge- og barselsperiode vil, ligesom alle øvrige perioder, være registreret med første fraværsdato. Syge- og barselsfraværssager, der stadig er aktive efter den senest opdatering af KMD s Syge- og barselsregister (se det første punkt), er i RSS 1.0 registreret med en dummydato som sidste fraværsdato. Dummydatoen angiver, at sagen stadig er aktiv og er markeret i variablen FINDSFRAV. 11 I DREAM betyder den ugemæssige visning af ydelser, at hvis der optræder to eller flere forskellige ydelser i den samme uge, vises kun den højest prioriterede ydelse (se: Beskrivelse af DREAM kode version 19, figur side 2) Dokument: Dagpengerefusion ved sygdom. 11

14 Dummydatoen er baseret på den senest modtagne opdatering af KMD s syge- og barselsregister, hvor det fremgår, om en sag er afsluttet eller stadig aktiv. 13 Barselsperioder prioriteres højere end sygefraværsperioder. Dette skyldes, at man ikke kan modtage sygedagpenge under en barselsperiode (jf. vejledning om syge- og barselsdagpenge nr. 185 af 18/09/1998 afsnit 102). Eventuelt sygefravær afkortes eller fjernes derfor, hvis der optræder barselsfravær i den samme tidsperiode. Cpr-numre findes ikke i RSS 1.0. Hver person er repræsenteret ved et unikt id-nummer, der intet har til fælles med personens cpr-nummer. Sygefraværsperioder med pasning af sygt barn (fraværskode 7) er fravalgt i RSS 1.0 ud fra den vurdering, at dette ikke er en oplysning, der knytter sig til personens eget helbred. Introduktion til syge- og barselsdagpengesager Hvordan defineres en sag En sag er defineret ved, at kommunen modtager en anmodning om syge- eller barselsdagpenge. Anmodningen kan komme fra en arbejdsgiver, en selvstændig, en a-kasse eller borgeren selv. Den enkelte sag er bestemt ud fra personens cpr-nummer 14, kommunenummer samt et sagsnummer. Hver kommune har et eller flere numre, hvis den er opdelt i geografiske områder 15. Personbestemmelsen udgøres via cpr-nummer. Den enkelte sag har et sagsnummer, der bestemmes af den enkelte kommune. Sagsnummeret kan ikke genbruges indenfor den samme kommune/område. Når en sag og dermed et sagsnummer er oprettet, indeholder den ud over ovenstående person- og kommuneoplysninger også oplysninger om fraværsårsag og minimum en sagsart (illustreret i nedenstående figur 2) 16. Hver sag kan indeholde op til fire delsager. Dette skyldes, at en person fx kan have flere arbejdsforhold. Hvis en person fx har to arbejdsgivere, vil der være to delsager, en for hver arbejdsgiver. Det er kommunen, der vurderer, om der skal oprettes delsager. 13 For januar data er 1. februar 2009 er valgt. 1. februar er da en dag mere, end det er muligt at have registreringer. 14 I RSS 1.0 findes ikke cpr-numre. 15 Ikke medtaget i RSS Fraværsårsag og sagsart beskrives indgående i afsnittene: Opdeling af fraværsårsager i sygefravær eller barselsfravær og Opdeling af perioder i lønmodtager eller selvstændig uf fra sagsart-variablen. 12

15 1 Sagsnummer Delsag Fraværsårsag Sagsart nr. 1 Sagsart nr. 2 Figur 2 - Opdeling af sag Hver sag/delsag kan have op til to sagsarter. Sagsarten angives efter hvilke regler, sagen/delsagen skal behandles. Hvis en sag med tiden ændrer karakter, vil sagsart 2 da beskrive det videre sagsforløb. Hvordan er sagsbehandlernes indberetningsprocedurer Data i RSS 1.0 om syge- og barselsdagpengesager stammer fra KMD s syge- og barselsdagpengeregister, der igen stammer fra sagsbehandlernes indberetninger i forbindelse med deres sagsbehandling. En sag om syge- og barselsdagpenge oprettes i første omgang af kommunens ydelseskontor, som modtager en anmeldelsesblanket fra arbejdspladsen, borgeren selv eller arbejdsløshedskassen (jf. lovens 35, 36, 38, 40, 43 og 59) 17. Blanketten, som ydelseskontoret modtager, indeholder oplysninger om borgerens ansættelsesforhold og fravær, lønforhold og aflønning under sygefravær. Ydelseskontoret skal rettidigt modtage anmeldelsesblanketten senest en uge efter, arbejdsgiverperioden er ophørt (jf. lovens 37, 40 og 43). Hvis sagerne anmeldes senere end en uge fra arbejdsgiverperioden er ophørt, forsinkes kommunernes indsats i forhold til den eventuelt langtidssygemeldte. Når ydelseskontoret modtager anmeldelsesblanketten, sender de et oplysningsskema til borgeren. På dette skema skal borgeren opgive oplysninger om årsag til fravær, forventninger til genoptagelse af arbejdet, oplysninger om arbejdsplads og arbejdsfunktioner, behandling og uddannelse. Dette skema skal være kommunen i hænde senest otte dage efter modtagelsen hos borgeren (jf. lovens 7). Ydelseskontoret videresender herefter oplysningsskemaet til jobcentret, hvor det bruges i den videre sagsbehandling. Data omkring ændringer i sagen, fx delvis genoptagelse af arbejdet, forlængelser eller afslutning af sager, indberettes af jobcentret. Dette foregår ofte i praksis ved, at de giver besked til ydelsesservice, som indtaster det i KMD s system. Ovenstående indberetningsprocedure har følgende betydning for nærværende dokumentations tolkning af de enkelte syge- og barselssager: 17 Nogle arbejdsgivere har også adgang til Virk.dk, der er et elektronisk indberetningssystem, hvor de selv kan indberette direkte til lønmodtagerens kommune (jf. lovens 59 stk. 7). Det er intentionen, at al indberetning skal ske elektronisk fra 2010 (via Nem Refusion). 13

16 Kategorisering af sygefraværet som arbejdsskade sker på grundlag af arbejdsgiverens udfyldelse af anmeldelsesblanketten det er ikke nødvendigvis ensbetydende med at arbejdsskaden er eller bliver anerkendt 18. Kategoriseringen af sygefravær som erhvervsbetinget må formentlig betragtes som en fortolkning fra sagsbehandlernes side. Ophør besluttes af sagsbehandlerne og indberettes til ydelsesservice, som herefter afslutter sagen. Angivelsen af sagsart udføres af sagsbehandleren. Dette betyder, at der er sagsartskategorier, der bruges oftere end andre. Fx anvendes kun sjældent kategorien Overgår til a-kasse/af. I stedet vil sagsbehandlerne ofte bruge Raskmelding fra borgeren eller Raskmeldt af forvaltningen. De oftest anvendte kategorier er Raskmelding fra borgeren samt Raskmeldt af forvaltningen 19. Oprensningen af syge- og barselsdagpengedata Data fra syge- og barselsdagpengeregistreret er for hver person i RSS 1.0 blevet renset mht.: Tidsmæssige overlap af sager Annullerede samt uendelige sager (så vidt muligt) Perioder med samme sagsart, hvor der tidsmæssigt er mindre end fire dage imellem Perioder blevet opdelt i hhv. syge- eller barselsperiode Hver periode er så vidt muligt kategoriseret i hhv. lønmodtager eller selvstændig, afhængigt af hvilken kategori den enkelte periode kan relateres til. Data er altid behandlet indenfor person-id, aldrig på tværs af person-id Nedenstående figur illustrerer, hvorledes perioder af hhv. barselsfravær og sygefravær er prioriteret. Figuren viser, at barselsfravær prioriteres over sygefravær, og derunder prioriteres lønmodtagerperioder over selvstændigperioder. 18 Anerkendelsen af en arbejdsskade sker i Arbejdsskadestyrelsen. Se eventuelt Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside for yderligere oplysninger. 19 Se eventuelt afsnit: Opdeling af perioder i lønmodtager eller selvstændig ud fra sagsart-variablen. 14

17 Fraværsårsag Sagsart Lønmodtager Barselsfravær Selvstændig Sygefravær Lønmodtager Selvstændig Figur 3 - Overordnet prioritering En teknisk detaljeret beskrivelse af dataoprensningen af KMD s syge- og barselsdagpengeregister findes i bilag A (Dokumentation vedr. oparbejdning af RSB (Register over Sygedagpenge og Barsel)). Definition og prioritering af perioder Hvis der i oprensningen af KMD-registeret opstå en tidsmæssig konflikt imellem sager, betyder prioriteringen vist i figur 3 følgende: Hvis en tidsmæssig konflikt betyder et delvist overlap, vil perioden med den højeste prioritet beholde start- og slutdato, imens start- og/eller slutdato for perioden med den lavere prioritering ændres. Hvis en periode med højere prioritet tidsmæssigt fuldstændig overlapper en periode med lavere prioritet, vil perioden med lavere prioritet blive slettet. Bestemmelse af fraværsperioden Fraværet identificeres som perioden fra sygefraværets eller barselsperiodens begyndelsesdato startdato (dvs. første fraværsdag) til sidste fraværsdato slutdato (begge inkl.). Dvs. i praksis: første fraværsdato sidste beregningsdatodato Den første fraværsdato er den dag, personen melder sig syg til sin arbejdsgiver. Datoen er angivet i den blanket kommunen modtager (jf. lovens 33 og 34). Hvis en person imidlertid går syg hjem fra arbejde, vil første fraværsdag være den første hele fraværsdag, dvs. den efterfølgende dag 20. Sidste fraværsdato er kommunens sidste beregningsdato, dvs. den sidste dag, hvor der er foretaget en beregning af syge- eller barselsdagpengeudbetaling i den enkelte delsag. Sidste beregningsdato 20 Dokument: Dagpengerefusion ved sygdom. 15

18 er det p.t. bedste bud på det tidspunkt, personen reelt ikke længere er sygemeldt. Hvis der er skift i sagsart, vil det være sidste beregningsdato for den seneste sagsart. Udbetalingsdatoer for syge- eller barselsdagpenge er ikke anvendelig til bestemmelse af fraværets slutdato, da udbetaling kan foregå senere end det egentlige fravær. Overlappende tidsperioder i forbindelse med bl.a. flytning Tidsmæssige overlap af syge- eller barselsperioder kan opstå via flere mere eller mindre tilfældige årsager, men er især typiske i forbindelse med flytning. Flytter en person til en ny kommune eller til et andet område i en områdeopdelt kommune, imens denne har en syge- eller barselsdagpengesag, oprettes der en ny sag i den kommune eller det område, personen flytter til. Dermed kan sager fra den samme person overlappe tidsmæssigt, idet sagerne er registreret med den samme første fraværsdato. RSS 1.0 er gennemgået og rettet for overlappende tidsperioder ved at sammenligne sager indenfor personer, fraværsårsag samt første og sidste fraværsdato. Der opereres med to former for overlap imellem perioder hhv. delvist overlap og fuldt overlap. Definition: Delvist overlap: Når en periode ikke er afsluttet, før en anden periode er startet, og den nye periode løber længere end den første. Fuldt overlap: Når en periode indbefatter en eller flere kortere perioder. Overlap dataoprenses typisk ved, at lægge perioder sammen til en periode. Før at en eventuel sammenlægning kan finde sted, skal de overlappende perioder kunne betegnes som værende ens, dvs. de skal som minimum have samme personnummer og minimum en ens sagsart. Delvist eller fuldt tidsoverlap Der er anvendt følgende regler for overlap imellem ens perioder: Ved delvist overlap: a) Er de to eller flere overlappende perioder ens, er de lagt sammen til en sammenhængende periode. Den første fraværsdag er givet ved den tidligste fraværsdato, og sidste fraværsdag angivet som den seneste beregningsdato fra den seneste periode. Ved fuldt overlap: b) Er de korteste perioder slettet, hvis den overlappende periode er afsluttet. Hvis de mindre perioder imidlertid består af en eller flere afsluttede perioder, og den lange overlappende periode ikke er afsluttet, fjernes den lange periode. 16

19 Hvis der forekommer delvist overlap eller fuldt overlap imellem ikke ens perioder, er der anvendt et sæt af supplerende regler. Disse regler bestemmer, om perioder eventuelt lægges sammen eller hvilke perioder, der skal prioriteres højest (reglerne er beskrevet nedenfor, se næste afsnit: Prioritering af ikke ens perioder mht. overlap i tidsperioder). Prioritering af ikke ens perioder mht. overlap i tidsperioder I RSS 1.0 er det hensigten så nøjagtigt som muligt at vise, hvornår en syge- eller barselsperiode finder sted. Hvis en person i det samme tidsrum er registreret med flere forskellige sager af sygefravær og/eller barselsfravær, er der foretaget en prioritering således, at der kun forekommer en syge- eller barselsperiode ad gangen. Prioritering er foretaget ud fra følgende regler: Lønmodtagerperioder (defineret ud fra sagsart) har højere prioritet end selvstændiges perioder. Hvis der er samme arbejdsmarkedstilhørsforhold (fx to lønmodtagerperioder) sammenlignes sagsarterne således, at start- og slutdatoer for den med højeste prioritet bibeholdes, imens start- og slutdatoer for den med laveste prioritet ændres eller eventuelt slettes 21. o o Inden for specielt lønmodtagerperioder er sagsarterne prioriteret i denne rækkefølge: Sagsartskode 11, 42 og 43. Hvis der er forskellige sagsarter, og sagsarterne ikke har kode 11, 42 og 43 (se regel 2.a.), bliver observationen med laveste værdi af sagsart prioriteret. Specifikke prioriteringer af fraværsårsager: o o o Fraværsårsag nr. 4 Fire uger eller mindre til forventet fødsel prioriteres lavere ned fraværsårsag nr. 5 Barsel. Fraværsårsag nr. 5 Barsel prioriteres lavere ned nr. 6 Adoption. Fraværsårsag nr. 9 Graviditet, mere end fire uger til forventet fødsel prioriteres højere end nr. 1 Sygdom. Sammenlægning af ens perioder med mindre end fire dage imellem Hvis der er mindre end fire dage imellem syge- eller barselsdagpengeperioder (der betragtes som ens 22 ), er de lagt sammen til en periode. Dette skyldes, at sammenlignelige sygeperioder, der ligger så tæt, er skønnet ikke at være afbrudt af en egentlig rask periode. Hvad angår alvorlig eller kronisk sygdom så gøres en undtagelse fra ovenstående, idet disse perioder ikke lægges sammen, selvom der er mindre end fire dage imellem. Dette skyldes, at 21 Sagsartens kodenummer er anvendt som prioriteringsvariabel. 22 Definition.: Min. en af sagsarterne 1 eller 2 er indbyrdes ens og nedsat dagpengeprocent er ens (dvs. max. forskel ± 2 timer) (gældende kun sager med sagsarterne 11 og 21) (med undtagelse af perioder med kronisk sygdom kode: 14). 17

20 sådanne perioder blandt andet kan optræde, hvis en alvorligt eller kronisk syg person går til regelmæssige undersøgelser (se afsnit: Særlige ordninger (Sygedagpengeloven), underafsnit: Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom m.v.). Stadigt aktive sager I kildedata (KMD) findes sager, som stadig er aktive, idet de ikke har nogen sidste beregningsdato. Dette betyder, at det er muligt at have en endnu ikke afsluttet syge- eller barselsdagpengeperiode. Disse perioder repræsenteres i RSS 1.0 ved, at periodens slutdato er angivet med dummydatoen fx 1. februar Perioder, der er startet før og endnu ikke afsluttet pr. 29. december 2003, vil også være at finde i RSS 1.0. Disse perioder er angivet med deres første fraværsdato ligesom resten af perioderne. Den første fraværsdato vil da ligge før d. 29. december Perioder, der er afsluttet før d. 29. december 2003, findes ikke i RSS 1.0. Uendelige og annullerede perioder I KMD s syge- og barselsdagpengeregister forekommer flere typer af sager, der af en eller flere grunde ikke bør være der og derfor bør fjernes. Disse typer af sager er i det efterfølgende karakteriseret som enten uendelige eller annullerede perioder. Uendelige perioder: Opstår når sagsbehandleren ikke får lukket en sag, selvom personen ikke længere er syg eller på barsel. Uendelige perioder kan ligeledes opstå, når sagsbehandleren ved en fejl har oprettet en sag og glemmer at annullere den. I data optræder uendelige perioder, hvis en syge- eller barselsperiode står uden sidste beregningsdato og dermed er uafsluttet. Annullerede perioder: Opstår for eksempel når sagsbehandleren vælger at oprette en ny sag i stedet for at bruge en allerede aktiv sag, og den gamle sag bliver afsluttet, men ikke slettet. Annullerede sager adskiller sig fra uendelige perioder ved, at de godt kan have en sidste fraværsdato (dvs. inklusiv en sidste beregningsdato), hvorimod uendelige perioder ikke har en sidste fraværsdato (dvs. eksklusiv en sidste beregningsdato). Identifikation af uendelige og annullerede perioder I data kan annullerede perioder lokaliseres ved, at de kan være mærket med koden 23 edbteknisk ophør i variablen ophørsårsag (COPHØRSG). Dette gælder specielt, hvis den annullerede sag er oprettet før Sager med koden 23 er fjernet fra data. Hvis en annulleret sag ikke er mærket med kode 23, er der ikke umiddelbart nogen anden måde at skelne denne sag fra reelle sager. Hvis en sådan sag derfor ikke på anden måde overlappes af en reel sag, vil den fejlagtigt stadigt optræde i data. Sandsynligvis vil mange af de ikke slettede annullerede sager ikke komme igennem oprensningen af data. Dette skyldes, at de ofte fuldt overlappes af lignende sager, da de annullerede sager har en tendens til at være relativt korte. Annullerede sager med sidste fraværsdato efter 1. januar 2009 kan identificeres ved, at de i variablen områdenummer (findes ikke i dette datasæt) er mærket med betegnelsen AN. Dette 23 Hvis ingen sidste fraværsdato er indsat dummydatoen 1. februar Dette kan imidlertid betyde, at sagen er uendelig. 18

21 skyldes, at der fra 1. januar 2009 er sket en opfølgning på problemet ved at identificere annullerede sager fra KMD og kommunernes side. Alle sager, der i data har betegnelsen AN i variablen i områdenummeret er slettet. Mht. uendelige sager er problemet med at identificere dem et andet og mere komplekst problem end for annullerede sager. For at finde uendelige sager burde en mulighed være at kigge på den gældende lovgivning for den maksimale længde af specielt sygedagpengesager. Ifølge loven (jf. lovens 24) kan en sygedagpengesag som hovedregel løbe i op til 52 uger. Men loven giver imidlertid samtidig flere muligheder for forlængelse (se afsnit: Forlængelse af sygedagpengeperioder for varighedsbegrænsede personer). I forlængede sager er der flere gange i data angivet en forlængelseskode, men da dette ikke sker pr. automatik, er dette desværre langt fra gældende for alle forlængede sager. Det er derfor ikke muligt at bruge lovgivningen til at identificere uendelige sager. Uendelige sager er derfor yderst svære at identificere. Som beskrevet i ovenstående er det yderst svært at vurdere, om en sag og dermed en periode er uendelig eller annulleret, med mindre den på nogen måder er mærket fra KMD s side. Dette faktum gør data usikre i forhold til at vise det reelle antal sygefraværsdage. Hvis en annulleret eller uendelig sag tidsmæssigt overlappes af en reel sag, vil dataoprensningen imidlertid kunne fange disse sager, når der dannes perioder, men det kan ikke udelukkes, at enkelte sager stadigt optræder i RSS 1.0. Afgrænsning af fravær med for eksempel minimum tre ugers længde Ønsker man at afgrænse RSS 1.0 til at omhandle sygefraværssager med perioder på for eksempel tre eller flere ugers sygefravær, kan dette gøres ved at se på sagsartskoderne og udvælge koderne 11, 42 og 43, som betyder hhv. Efter arbejdsgiverperioden for lønmodtagere, Arbejdsskade for lønmodtager og Flexjob. Sagsartskode 11 anvendes fra den 2. juni , og identificerer altid mere end tre ugers fravær. For datoer før denne dato kan denne sagsartskode ikke anvendes til dette formål. For koderne 42 og 43 skal man tjekke periodens egentlige varighed for at være helt sikker på, at der er tale om mere end tre ugers sygefravær (startdato minus slutdato begge inkl.). Opdeling af fraværsårsager i sygefravær eller barselsfravær Variablen fraværsårsag (CFRAVARA) angiver årsagen til fraværet, og bestemmes delvist ud fra, hvilken blanket der indsendes til kommunen, og hvilke oplysninger der er anført på denne. Fraværsårsagen er kategoriseret i ni mulige kategorier. Fraværsårsag anvendes primært til at bestemme om, der er tale om barsels- eller sygefravær, men kan yderligere anvendes til at specificere for eksempel, om der er tale om et sygefravær omhandlende en arbejdsskade. 24 Da data i version RSS 1.0 går til og med 27. april 2008, vil denne oplysning ikke kunne anvendes i denne RSS version. 19

22 Fraværsårsagens ni kategorier: Kode Forklaring 1 Sygdom 2 Arbejdsskade 3 Erhvervsbetinget sygdom 4 Fire uger eller mindre til forventet fødsel 5 Barsel 6 Adoption 7 Pasning af sygt barn 8 Ferieydelse 9 Graviditet, mere end fire uger til forventet fødsel Ud fra ovenstående ni kategorier er følgende opdelinger foretaget: Sygefravær (definition: Personen er helt eller delvist uarbejdsdygtig pga. personlig sygdom): Sygdom Arbejdsskade Erhvervsbetinget sygdom Graviditet, mere end fire uger til forventet fødsel Barselsfravær (definition: Personen er fraværende pga. barsel eller adoption) 25 : Barsel Adoption Fire uger eller mindre til forventet fødsel (jf. lovens 12, stk. 1) Fravalgte kategorier: 1. Pasning af sygt barn 2. (Ferieydelse), se nedenfor Perioder med pasning af sygt barn (kode 7) er fravalgt i RSS 1.0 ud fra den vurdering, at dette ikke er en oplysning, der knytter sig til personens eget helbred. Med hensyn til ferieydelse (sagsart kode (09)) er sådanne perioder ligeledes fravalgt i RSS 1.0. Dette skyldes, at en sygedagpengemodtager skal raskmelde sig for at holde ferie, og at personen i 25 (jf. lovens 24, stk. 2). 20

23 ferieperioden derfor ikke længere modtager sygedagpenge (med mindre der er givet en særlig dispensation) (jf. vejledning om syge- og barselsdagpenge nr. 185 af 18/09/1998 afsnit 27). Opdeling af perioder i lønmodtager eller selvstændig ud fra sagsartvariablen Sagsart (CSAGSAR1 og CSAGSAR2) angiver, efter hvilke regler arbejdsforholdet/delsagen skal behandles, og er en vurdering foretaget af kommunen. Sagsarterne anvendes i RSS 1.0 til at inddele i lønmodtagere og selvstændige. Lønmodtagergruppen indeholder desuden arbejdsløse, lønmodtager (kode 17)). Derudover findes en restgruppe af sagsarter udenfor ovenstående opdeling. Noter mht. sagskoder: Fordi sagsart er en underkategori af fraværsårsag (der opdeler i hhv. syge- og barselssager), er kategorien sagsart ikke også opdelt i syge- og barselsrelateret fravær. Det skal understreges, at de oprindelige versioner af både fraværsårsag samt sagsart også er at finde i RSS 1.0. Lønmodtager kategoriseres som følgende (kode og forklaring): Kode Forklaring 07 Før adoption lønmodtagere 10 Fødsel, lønmodtagere 11 Efter arbejdsgiverperioden, lønmodtagere 12 Forsikrede arbejdsgivere, lønmodtagere 27 (kan ikke indberettes for offentlige arbejdsgivere) 13 Ingen arbejdsgiverperiode, lønmodtagere 14 Kronisk syge, lønmodtagere, Forskudsvis udlagte dagpenge, lønmodtagere 17 Arbejdsløse, lønmodtagere 18 Pasning syge børn, lønmodtagere 24 Fødsel. Lønmodtagere, 32 uger (46 uger) - fælles orlov 26 Adoption. Lønmodtagere, 32 uger (46 uger) - fælles orlov 35 Udskudt orlov (8-13 uger) inden barnet fylder ni år, lønmodtagere 37 Udskudt orlov op til 32 uger inden barnet fylder ni år, lønmodtagere 42 Arbejdsskade, lønmodtagere 43 Flexjob - lønmodtagere 44 Flexjob hos offentlige arbejdsgivere (sager med første fraværsdag før 1. januar ) Bortadoption/dødfødsel mv., lønmodtagere 47 Graviditetsbetinget sygdom efter fødsel, lønmodtagere 50 Adoption, lønmodtagere 55 Forlængelse genoptaget arbejdstid, lønmodtagere 65 Graviditet, lønmodtagere 75 To uger efter fødsel/adoption, lønmodtagere - ny lov efter Fædreorlov uge 25-26, lønmodtagere - gl. lov indtil To uger efter adoption, lønmodtagere - gl. lov indtil

24 Selvstændige erhvervsdrivende kategoriseres som følgende (kode og forklaring): Kode Forklaring 08 Før adoption - selvstændige erhvervsdrivende 20 Fødsel, selvstændige erhvervsdrivende 21 Efter 2. uge, selvstændige erhvervsdrivende 22 Frivilligt sikrede, selvstændige erhvervsdrivende 23 Pasning syge børn, selvstændige erhvervsdrivende 25 Fødsel. Selvstændige erhvervsdrivende, 32 uger (46 uger) - fælles orlov 27 Adoption. Selvstændige erhvervsdrivende, 32 uger (46 uger) - fælles orlov 36 Udskudt orlov (8-13 uger) inden barnet fylder ni år, selvstændige 38 erhvervsdrivende Udskudt orlov op til 32 uger inden barnet fylder ni år, selvstændige 41 erhvervsdrivende Arbejdsskade, selvstændige erhvervsdrivende 46 Bortadoption/dødfødsel mv., selvstændige erhvervsdrivende 48 Graviditetsbetinget sygdom efter fødsel, selvstændige erhvervsdrivende 56 Forlængelse genoptaget arbejdstid, selvstændige erhvervsdrivende 60 Adoption, selvstændige erhvervsdrivende 70 Graviditet, selvstændige erhvervsdrivende 80 To uger efter fødsel/adoption, selvstændige erhvervsdrivende - ny lov efter Fædreorlov uge 25-26, selvstændige erhvervsdrivende - gl. lov indtil To uger efter adoption, selvstændige erhvervsdrivende - gl. lov indtil Restgruppe af sagsarter (kode og forklaring): Kode Forklaring 09 Ferieydelse 49 For sen anmeldelse (varighedsoptælling) Restgruppen af sagsarter indeholder personer på ferieydelse (09) samt personer, der har angivet deres barsels- eller sygedagpengesag for sent (49). I det sidste tilfælde kan kommunen vælge at give barsels- eller sygedagpenge alligevel (jf. lovens 37, 40 og 43). Det er imidlertid ikke muligt at opdele i hhv. lønmodtagere eller selvstændige på baggrund af hverken koden 49 eller 09 alene. Supplerende variable, regler og lovgivning tilknyttet sygeperioder For sygefraværs- såvel som for barselsperioderne er dels hentet og dels oparbejdet et antal supplerende variable fra KMD s syge- og barselsdagpengeregister. Disse variable findes kun for syge- og barselsperioder, og giver brugeren mulighed for eksempelvis en selektering af sygefraværsperioder. Selve sygefraværet samt de supplerende variable, der er tilknyttet den enkelte periode, er reguleret af dels lovgivning samt andre regler på området. Denne regulering er i det følgende forsøgt beskrevet via blandt andet henvisning til den relevante gældende lovgivning (loven ændres løbende og derfor er en given lovhenvisning betinget af den pt. gældende lovgivning (januar 2010)). 22

25 I det følgende er valgt udelukkende at beskrive regler og love tilknyttet sygefraværsperioder. Ønskes information om barselsfravær henvises til anden kilde, fx Barselsloven 26. Arbejdsmarkedstilhørsforhold Hvis en arbejdsgiver skal modtage kompensation i forbindelse med en medarbejders sygefravær, skal arbejdsforholdet mht. medarbejderen opfylde nogle krav. Kravene er splittet i to ( 32 stk. 1): Krav overfor kommune: Medarbejderen skal have 13 ugers uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt minimum 120 timers arbejde, talt baglæns fra den første sygefraværsdag (det meste arbejde hos de fleste arbejdsgivere tæller med). Krav overfor arbejdsgiver: Længden af arbejdsforholdet har varet minimum otte uger, talt baglæns fra første sygefraværsdag. Og indenfor de seneste otte uger skal medarbejderen have arbejdet sammenlagt minimum 74 timer. Anvendelse af krav: Hvis medarbejderen opfylder både kravet overfor både kommunen og arbejdsgiveren, har arbejdsgiveren mulighed for at få kompensation i forbindelse med sygefravær. Længden af sygefraværet skal minimum dække arbejdsgiverperioden (se afsnittet: Regler for arbejdsgiverperioden). Indtil arbejdsgiverperioden er arbejdsgiveren forpligtet ved lov til at betale medarbejderen et beløb svarende til minimum sygedagpenge eller fuld løn, afhængig af ansættelseskontrakten. Hvis medarbejderen kun opfylder kravet overfor kommunen, har arbejdsgiveren mulighed for kompensation mht. sygefravær fra første sygedag. Arbejdsgiveren behøver da kun at betale medarbejderen et beløb svarende til sygedagpengesatsen. Hvis en medarbejder ikke opfylder nogle af de to krav, kan medarbejderen ikke få sygedagpenge eller løn under sygdom. Hvis en person er arbejdsløs, men opfylder kravet overfor kommunen, har personen mulighed for at modtage sygedagpenge fra den første sygefraværsdag fra kommunen. Note mht. fyring/afskedigelse under sygefravær: Hvis en periode og dermed en refusion er tilknyttet en arbejdsgiver, kan denne identificeres via et arbejdsgivernummer (SE-nummer, angivet i variable EARBJGIV). Hvis refusionen fra kommunen imidlertid først sker til arbejdsgiveren og dernæst til borgeren, betyder det ikke nødvendigvis, at ansættelsesforholdet er ophørt, men blot at arbejdsgiveren for eksempel er ophørt med at betale løn under sygdom. Det kan derfor ikke konkluderes, at en person er arbejdsløs, hvis der ikke er tilknyttet et arbejdsgivernummer til sygefraværsperioden

26 Sygedagpenge udbetales til dels af kommunen og af staten (for mere information henvises til lovgivningen på området). Regler for arbejdsgiverperioden Arbejdsgiverperioden er den periode, som går fra første fraværsdag indtil arbejdsgiveren kan begynde at modtage refusion fra kommunen, dvs. den periode, hvor arbejdsgiveren selv afholder alle udgifterne i forbindelse med et sygefravær (jf. lovens 6). Fra den 2. april 2007 er arbejdsgiverperioden ændret fra 14 til 15 dage. Den 2. juni 2008 er arbejdsgiverperioden igen udvidet, nu til 21 dage (LOV nr. 389 af 27/05/2008 ) 27. Delvis raskmelding Man kan identificere en delvis raskmelding ved at se på variablen GNEDSDPG og GNEDSTIM, der angiver hhv. antal procent og antal timer, arbejdet er genoptaget (jf. lovens 53). Det er imidlertid ikke umiddelbart muligt at se i RSS 1.0, hvor meget personen arbejdede før vedkommende modtog syge- eller barselsdagpenge. Særlige ordninger, der overgår eller kompensere for arbejdsgiverperioden Det er muligt at have særlige typer af sygefravær, hvor der gælder særlige ordninger mht. arbejdsgiverperioden. Sådanne særlige ordninger er reguleret gennem særlige paragraffer i lovgivningen, fx er det muligt for en arbejdsgiver at tegne en særlig forsikringsordning, der kompenserer for arbejdsgiverperioden. En gennemgående ting ved særlige ordninger er, at de ligeledes omhandler sygefraværsperioder, der er kortere end arbejdsgiverperioden. Sådanne korte sygefraværsperioder er desuden omfattet af særlige regler mht. indrapportering til kommunen i tide. Disse særlige regler betyder, at der kan indrapporterres op til tre måneder efter sygefraværet første fraværsdag, men kun hvis længden af sygefraværet er kortere end arbejdsgiverperioden og sygefraværet berettiger til kompensation i form af sygedagpenge. Forsikringsordning for små private virksomheder og selvstændig Små private virksomheder har mulighed for at tegne en særlig forsikringsordning, der kompenserer for arbejdsgiverperioden i tilfælde af sygefravær blandt medarbejderne. Hvis en sådan forsikringsordning tegnes, har arbejdsgiveren mulighed for kompensation fra sygefraværets anden fraværsdag (jf. 55). En forsikringsordning dækker samtlige medarbejdere, og koster en procentdel af den samlede lønsum (0,58 % - 2. juni 2008). En mindre privat virksomhed er defineret som følgende (2007): Når den samlede lønsum ikke overstiger kr., og virksomheden har et aktivt SE/CVR-nummer registeret. 27 Da data i version RSS 1.0 går til og med 27. april 2008, vil denne oplysning ikke kunne anvendes i denne RSS version. 24

27 Desuden forudsættes det, at arbejdsgiveren ikke er en offentlig myndighed eller en privat institution, hvis udgifter dækkes med minimum 50 pct. af offentlige midler eller er forældre, der har valgt at få et økonomisk tilskud til privat pasning, jf. 26 i lov om social service. Selvstændige erhvervsdrivende kan tegne en tilsvarende forsikringsordning svarende til den for mindre, private virksomheder. Denne forsikringsordning giver kompensation fra første eller tredje fraværsdag afhængig af forsikringsgraden. Særlige ordninger for mindre, private virksomheder og selvstændige er registreret via sagsarten under kode 12. Når fraværets længde passere arbejdsgiverperioden ændres sagsarten til koden 11. Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom mv. Ifølge lovens 56 kan en arbejdsgiver ved aftale med en lønmodtager opnå ret til fra kommunen at få refusion i de første to uger af sygefraværet. Dette forudsætter, at kommunen forud for godkendelse af aftalen har indhentet en lægeerklæring som dokumentation for, at lønmodtagerens langvarige eller kroniske lidelse i væsentligt omfang forøger den normale fraværsrisiko ( 58). Det øgede omfang er konkret minimum ti sygefraværsdag på et år. Sygefraværsperioder med den omtalte ordning er registreret via sagsarten med kode 14 (Kronisk syge, lønmodtagere). Udover tilfælde hvor medarbejderen lider af en kronisk lidelse eller lignende, vil der endvidere kunne indgås aftaler i situationer, hvor: 28 medarbejderen skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution, og såfremt behandlingen eller indlæggelsen var fastlagt ved ansættelsestidspunktet. arbejdsgiveren i to uger inden for de sidste 12 måneder i et bestående ansættelsesforhold allerede har udbetalt dagpenge eller løn for den samme lidelse før indlæggelse eller behandling påbegyndes. Graviditetsbetinget sygdom En arbejdsgiver kan få refusion fra medarbejderens første fraværsdag, såfremt medarbejderen er fraværende på grund af en graviditetsbetinget sygdom. Almindelig forebyggende graviditetsundersøgelser er ikke sygdom i den forstand. Eksempler på graviditetsbetinget sygdom kan være truende abort, alvorlige psykiske lidelser, tvillingegraviditeter etc Dokument: Dagpengerefusion ved sygdom Dokument: Dagpengerefusion ved sygdom. 25

28 Personer i fleksjob Medarbejdere ansat i fleksjob med løntilskud er under sygdom berettiget til sygedagpenge fra kommunen fra første sygefraværsdag. Arbejdsgiveren er således fritaget for at yde sygedagpenge i arbejdsgiverperioden ( 32 stk. 1 nr. 5). Elever og nyuddannede Elever er berettiget til at modtage sygedagpenge fra den først sygefraværsdag, hvis: eleven modtager løn under praktik under en anerkendt uddannelse, der er reguleret i henhold til loven ( 32 stk. 1 nr. 4). Nyuddannede er berettiget til at modtage sygedagpenge fra den først sygefraværsdag, hvis: den nyuddannede indenfor den seneste måned op til sygefraværets første dag har færdiggjort en anerkendt erhvervsmæssig uddannelse af minimum 18 måneders varighed ( 32 stk. 1 nr. 3). Arbejdsskade Personer, der pådrager sig en arbejdsskade, har ret til sygedagpenge fra første sygefraværsdag. Det er udelukkende Arbejdsskadestyrelsen, der fastsætte, om en arbejdsskade kan anerkendes som en arbejdsskade ( 34). Arbejdsskader, erhvervsbetinget sygdom og skade under fritidsaktiviteter Et sygefravær på grund af en arbejdsskade kan ikke identificeres udelukkende på baggrund af hverken fraværsårsag eller sagstype. Men der findes flere måder at finde sygefraværsperioder med arbejdsskade som årsag: Hvis en sygedagpengesag skyldes en arbejdsskade, vil fraværsårsagen være angivet med koden 2 (arbejdsskade). Arbejdsskade angives som fraværsårsag på den blanket, der indberettes til kommunen i forbindelse med anmodning om sygedagpenge. Kommunen angiver senere, hvis det godtages, at et sygefravær er en arbejdsskade med fraværskoden 3 (Erhvervsbetinget sygdom). Der er imidlertid ingen sikkerhed for, at fraværskoden 2 (arbejdsskade) er, eller senere vil blive, anerkendt som en arbejdsskade af Arbejdsskadestyrelsen. Både en arbejdsskade samt en skade pådraget i fritiden kan være angivet med fraværsårsag-kode 2 (arbejdsskade). Dette gælder ligeledes sagstypekode 46 (Arbejdsskade, lønmodtagere). 26

29 Varighedsbegrænsninger af sygedagpenge Ifølge lovens 24 stopper udbetalingen af sygedagpenge, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder. Da sygefraværet registreres fra første fraværsdato, kan der, i tilfælde med en lønudbetaling fra en arbejdsgiver under sygdom på for eksempel 14 dage, imidlertid forekomme registreringer af sygefravær for i alt 54 uger (378 dage) (jf. lovens 24, stk. 2). Andre regler gælder, hvis en person er registreret som pensionist, idet udbetalingen her stopper efter 13 ugers sygedagpengeudbetaling, hvis de er udbetalt indenfor de seneste 12 måneder (jf. lovens 25). Pensionistregistreringen er defineret via følgende: Førtidspensionist (bortset fra invaliditetsydelse) Personer, som opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension (bortset fra invaliditetsydelse) Personer, som er fyldt 65 år. Hvis retten til sygedagpenge er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på mere end 52 uger, jf. lovens 24, stk. 1, kan der på ny udbetales sygedagpenge, når den sygemeldte godtgør at have været arbejdsdygtig i mindst 13 uger efter varighedsbegrænsningens indtræden. Ved arbejdsdygtighed i mindre end 13 uger kan den sygemeldte på ny få udbetalt sygedagpenge fra kommunen, når beskæftigelseskravet i lovens 32 eller i lovens 42 er opfyldt. Det er endvidere et krav, at en af betingelserne i lovens 27 for at forlænge sygedagpengeperioden er opfyldt. Dette er også gældende for personer registreret som Pensionist (jf. lovens 26). Forlængelse af sygedagpengeperioden for varighedsbegrænsede personer Ifølge lovens 27 er det kommunen som træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen jf. lovens 24. Dette kan ske i følgende tilfælde: Hvis det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Hvis det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne således, at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger. Hvis den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling. og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden. 27

30 Hvis den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte. Hvis der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Hvis der er påbegyndt en sag om førtidspension. Ligeledes kan kommunen forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af lovens 25 (se forrige afsnit: Varighedsbegrænsninger af sygedagpenge). Dette kan kommunen, når det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26 uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse (jf. lovens 29). Sammenkobling af DREAM og syge- og barselsdagpengedata i RSS 1.0 Indledning til sammenkoblingen Grundtanken med RSS 1.0 er at vise den forløbsmæssige ydelseshistorik, som ligeledes ses i det ugebaserede DREAM, men på et mere detaljeret niveau med hensyn til sygefravær. Dette gøres ved at supplere de datobaserede syge- og barselsdagpengeregistreringer (Standardsnitfladen NX32100Q syge- og barselsdagpenge) med de ugebaserede DREAM oplysninger. Perioder med syge- og barselsdagpengeperiode er altid højest prioriterede i RSS 1.0 på grund af de præcise start- og slutdatoer. Dette bevirker, at det altid er de øvrige (ugebaserede) ydelser, der tilpasses til syge- og barselsdagpengeperiode i sammenkoblingen og ikke omvendt. Eneste undtagelse er, hvis sygefraværsperioder kolliderer med registreringer af død i det ugebaserede DREAM. Der henvises til, at konverteringen af de ugebaserede ydelsesoplysninger fra DREAM til datobaserede, er forbundet med visse unøjagtigheder. Disse unøjagtigheder omhandler kun andre sociale ydelser end syge- og barselsfravær og vil i de fleste analyser have relativ lille betydning (konverteringsunøjagtighed: 1 til 6 dage pr. start- og slutdato). Alternativet til at anvende den mindre præcise konvertering af uger til datoer fra DREAM er at anvende samtlige af de kildedata, som DREAM er baseret på. En sådan anvendelse vil imidlertid kræve et indgående kendskab og omfangsrig oparbejdning af det enkelte kildedata - et arbejde, der ikke står mål med grundtanken med RSS 1.0 og den meget store mængde af oparbejdning af disse kildedata, der allerede findes i DREAM. Dataarrangering Data er arrangeret således at for hver ydelse en person modtager, er der en ny linje/række i datasættet (se nedenstående figur 4). Hver linje indeholder personens id 30, start- og slutdato for modtagelse af ydelsen, angivelse af ydelsens art (Y_KODE). Hvis der er tale om en syge- eller 30 Et løbenummer, der er unikt for personen, men intet har til fælles med dennes cpr-nummer. 28

31 barselsdagpengeperiode, vil rækken yderligere indeholde information om sagsart m.m. hvis muligt (se afsnit: Data og variabelforklaring). Data er arrangeret i kronologisk rækkefølge, dvs. med den tidligste ydelsesperiode først/øverst. Person 1 [start_dato] [slut_dato] [ydelseskode]... : [start_dato] [slut_dato] [ydelseskode]... : [start_dato] [slut_dato] [ydelseskode]... Person 2 [start_dato] [slut_dato] [ydelseskode]... : [start_dato] [slut_dato] [ydelseskode]... Person 3 [start_dato] [slut_dato] [ydelseskode]... : [start_dato] [slut_dato] [ydelseskode]... Figur 4 - Dataarrangering Data fra det ugebaserede DREAM er arrangeret således, at der er en variabel pr. uge pr. år og dermed en linje/række pr. person. Ugevariablen indeholder en specifik ydelseskode, hvis der er modtaget en social ydelse den pågældende uge. I forbindelse med sammenkoblingen er disse data periodemæssigt optalt og vendt. Ligeledes er den uge, hvor en periode hhv. starter og slutter konverteret til datoer. Dette er gjort ved, at lade perioder starte mandage og slutte søndage. Sammenkobling af data Nedenstående figurer (5-10) illustrerer, hvorledes data fra det ugebaserede DREAM og syge- og barselsdagpengeperioderne er koblet. Hver periode (givet ved en observation) er beskrevet med en start- og slutdato (begge datoer er inkl.). I nedenstående figur er start- og slutdatoer repræsenteret ved bogstaverne A og B. Ydelsesperioderne vises via kasser, hvor X og Y repræsenterer ydelseskoder, som er forskellige fra syge- og barselsdagpengeperioder. Koden 891 dækker over en sygedagpengeperiode, og koden 881 er en barselsdagpengeperiode. I understående figurer er udelukkende vist eksempler med sygedagpengekoden 891, men det kunne lige så godt være en barselsdagpengeperiode (881). A B <7 A time B <7 A B X X 891 Y Y X 891 Figur 5 Y 29

32 Det ugebaserede DREAM har allerede registreringer af syge- og barselsdagpengeperioder 31. Disse er fjernet for at give plads til de nye datobaserede syge- og barselsperioder. Ovenstående figur illustrerer, hvorledes en fjernet ugebaseret sygedagpengeperiode kobles med en datobaseret periode. Dette gøres som vist ved at trække start og slutdatoerne for den omgivende ydelser X og Y, så de grænser op til den datobaserede sygedagpengeperiode. Start- og slutdatoer ændres kun, hvis afstanden til den nærmest forudgående/ efterfølgende dato er mindre end syv dage, og kun hvis der er tale om ydelser, der ikke indbefatter syge- og barselsfravær (dvs. der rettes ikke i start- og slutdatoer for syge- og barselsperioder). Hvis en sygeeller barselsperiode derimod tidsmæssigt overlapper den dato, hvor en person er registreret død i det ugebaserede DREAM, da ændres slutdatoen på den pågældende syge- eller barselsperiode undtagelsesvist. Slutdatoen på syge- eller barselsperioden ændres, så den grænser umiddelbart op til det tidspunkt, hvor personen er registreret død. Ved at udfylde perioder imellem ydelser på mindre end syv dage opnås så vidt muligt forløb, hvor der ikke optræder mange små og uregistrerede tidsrum. En 891/881 ydelse kan ligeledes skubbe til slutdatoen for X og startdatoen for Y, hvis de overlapper en 891/881 ydelse. Hvis en syge- eller barselsdagpengeperiode optræder, hvor der i det ugebaserede DREAM ikke tidligere har været en sådan periode, da deles den registrerede ydelsesperiode (X), så der gøres plads til den nye registrering (illustreret i nedenstående figur 6). Tilfælde som illustreret i figur 6 kan for eksempel opstå, hvis en pensionist modtager sygedagpenge i forbindelse med et lønnet arbejde. Sådanne tilfælde er ikke er synlige i det ugebaserede DREAM da sygedagpenge der er lavere rangereret end for eksempel folkepension. 891 X X 891 X Figur 6 Uregistreret tid I tilfælde hvor en tidligere ugebaseret syge- eller barselsdagpengeperiode ikke erstattes af en datobaseret periode, vil der opstå tidsmæssige huller i data. Disse huller vil kun blive lukket, hvis der er mindre end syv dage i mellem hhv. slut- og startdato for de omkransende ydelsesperioder. Hvis der er syv eller flere dage i mellem, vil sådanne perioder forblive tidsmæssige huller. Dette er valgt ud fra den vurdering, at det er uhensigtsmæssigt at lukke sådanne huller uden at vide mere præcis, hvilke sociale ydelser personen eventuelt har modtaget i disse perioder. 31 Disse perioder er registreret på ugebasis, og underlagt en rangering i forhold til øvrige sociale ydelser. For at opnå en højere detaljeringsgrad er disse perioder derfor udskiftet med mere præcise dateringer af den enkelte syge- og barselsfraværsperiode samt supplerende oplysninger. 30

33 Uregistreret tid er tid, hvor der i RSS 1.0 ikke er reel viden om en person modtager eller ikke modtager en social ydelse. Uregistreret tid ses i RSS 1.0 som tidsmæssige huller i mellem en periodes slutdato og næste periodes startdato. Hvis der er mindre end syv dage (< 7) i mellem ydelserne gøres følgende: Hvis de to omkransende ydelser er ens (X og X), laves de to perioder til en ydelsesperiode (X): X <7 X X Figur 7 Hvis de to omkransende ydelser ikke er ens, forlænges perioderne som hovedregel, så de støder op til hinanden. Dette gøres med et ligeligt antal dage til hver. Hvis antallet af dage i mellem ydelsesperioderne er ulige deles den tomme periode med en dags fordel til ydelse X. X <7 Y X Figur 8 Hvis perioden X er registreret med ydelseskoden Ingen ydelse (000), forlænges dennes slutdato, så den grænser op til ydelse Y. Y X Figur 9 Hvis perioden Y er registreret med ydelseskoden ingen ydelse (000), forlænges dennes startdato, så den grænser op til ydelse X. Y X Y Figur 10 I en situation, hvor der ikke kan findes en ydelse X eller Y, bibeholdes de oprindelige star- og slutdatoer. Sådanne situationer vil fortrinsvis forekomme i første og sidste periode registeret for en person. 31

34 Rangering af ydelsesformer Alle typer af sociale ydelser registeret i RSS 1.0 er rangeret i forhold til hinanden. Rangeringen er baseret på en tilsvarende rangering i DREAM med udtagelse af perioder med syge- og barselsdagpenge. I RSS 1.0 rangerer syge- og barselsdagpengeperioder over andre ydelsesformer på nær død. Rangeringen er vist i figur Figur 11 Rangering og prioritering af ydelser (variable) samt variabelkilde. Rangeringen vist i figur 11 har stor indflydelse på længden af perioderne rangeret under syge- og barselsperioderne. Hvis en uge er delt i mellem to sociale ydelser, vil kun den højest rangerede 32 Figuren er en redigering og udvidelse af lignende figur fra dokumentet: Beskrivelse af DREAM-koder - version 19, som kan fås ved henvendelse til AMS. 32

35 være vist. I RSS 1.0 er syge- og barselfraværsperioder altid vist med den reelle periodelængde angivet i dage. 33

36 Data og variabelforklaring 33 Variabel navn Cpr_id Start_dato Slut_dato Y_kode Label forklaring Personløbenummer Sagens startdato (dvs. første fraværsdag) Sagens slutdato (dvs. sidste beregningsdato) Ydelsens art angives via tre cifret kode: 000 = Ingen ydelse modtaget 891 = Sygefravær 881 = Barselsfravær 111 = Fuld ledighed 112 = Ledighed (>50 pct. i ugen) 113 = Ledighed (<50 pct. i ugen) 121 = Fuld ferieledighed 122 = Ferieledighed (>50 pct. i ugen) 123 = Ferieledighed (<50 pct. i ugen) 131 = AF-tilmeldte kth = AF-tilmeldte kth., korte vejlednings- og afklaringsforløb 133 = AF-tilmeldte kth., særligt tilrettelagte projekter 134 = AF-tilmeldte kth., særligt tilrettelagte uddannelser 135 = AF-tilmeldte kth., ordinær uddannelse 136 = AF-tilmeldte kth., virksomhedspraktik 139 = AF-tilmeldte kth., uoplyst 141 = AF-tilmeldte introduktionsydelse 142 = AF-tilmeldte introduktionsydelse, aktivering 143 = AF-tilmeldte starthjælp 144 = AF-tilmeldte starthjælp, aktivering 145 = AF-tilmeldte løntilskud, privat arbejdsplads 146 = AF-tilmeldte løntilskud, offentlig arbejdsplads 211 = Løntilskud, privat 212 = Løntilskud, kommunal 213 = Løntilskud, amt 214 = Løntilskud, stat 215 = Løntilskud, selvejende institution 216 = Løntilskud, særlig - uoplyst 221 = Virksomhedspraktik 222 = Korte vejlednings- og afklaringsforløb 224 = Særligt tilrettelagt uddannelse 225 = Ordinær uddannelse 33 Eventuelle lovhenvisninger i dette afsnit kan være henvisninger til tidligere gældende sygedagpengelov, idet tekst angående værdisæt hovedsageligt er taget fra KMD s Standardsnitfladen NX32100Q syge- og barselsdagpenge. 34 Kth. = Kontanthjælp. 34

37 297 = Puljejob 298 = ATB/UTB (før 1994) 299 = Iværksætter- og etableringsydelse 411 = Sabbatorlov 412 = Børnepasningsorlov 413 = Uddannelsesorlov 414 = Uddannelsesorlov fra ledighed 511 = Servicejob 521 = Voksenlærlinge 611 = Overgangsydelse 621 = Efterløn 651 = SU med ydelse 652 = SU uden ydelse 661 = VUS 662 = SVU 710 = Danskundervisning uden ydelse 711 = Introduktionsydelse 712 = Introduktionsydelse, korte vejlednings- og afklaringsforløb 713 = Introduktionsydelse, særligt tilrettelagte projekter 714 = Introduktionsydelse, særligt tilrettelagte uddannelser 715 = Introduktionsydelse, ordinær uddannelse 716 = Introduktionsydelse, virksomhedspraktik 717 = Introduktionsydelse, danskundervisning 718 = Introduktionsydelse, særligt tilrettelagt danskundervisning 719 = Introduktionsydelse, samfundsforståelse 721 = Starthjælp 722 = Starthjælp, korte vejlednings- og afklaringsforløb 723 = Starthjælp, særligt tilrettelagte projekter 724 = Starthjælp, særligt tilrettelagte uddannelser 725 = Starthjælp, ordinær uddannelse 726 = Starthjælp, virksomhedspraktik 730 = Omfattet af 300-timers reglen ( 13 stk.8) 731 = Kontanthjælp 732 = Kontanthjælp, korte vejlednings- og afklaringsforløb 733 = Kontanthjælp, særligt tilrettelagte projekter 734 = Kontanthjælp, særligt tilrettelagte uddannelser 735 = Kontanthjælp, ordinær uddannelse 736 = Kontanthjælp, virksomhedspraktik 739 = Kontanthjælp, uoplyst 741 = Ledighedsydelse 742 = Ledighedsydelse, korte vejlednings- og afklaringsforløb 743 = Ledighedsydelse, særligt tilrettelagte projekter 744 = Ledighedsydelse, særligt tilrettelagte uddannelser 746 = Ledighedsydelse, virksomhedspraktik 35

38 749 = Ledighedsydelse, uoplyst 751 = Løntilskud, offentlig arbejdsplads, kontanthjælp/starthjælp 752 = Løntilskud, privat arbejdsplads, kontanthjælp/starthjælp 753 = Løntilskud (praktikløn under uddannelse), ordinær uddannelse, kontanthjælp/starthjælp 754 = Løntilskud, offentlig arbejdsplads, introduktionsydelse 755 = Løntilskud, privat arbejdsplads, introduktionsydelse 756 = Løntilskud, uoplyst arbejdsplads, introduktionsydelse 757 = Løntilskud, ordinær uddannelse, introduktionsydelse 758 = Løntilskud, revalidering 759 = Løntilskud, uoplyst 761 = Skånejob, offentlig arbejdsplads 762 = Skånejob, privat arbejdsplads 769 = Skånejob, uoplyst 771 = Fleksjob, offentlig arbejdsplads 772 = Fleksjob, privat arbejdsplads 773 = Fleksjob, selvstændige 779 = Fleksjob, uoplyst 791 = Forrevalidering 792 = Revalidering 793 = Førtidspension 794 = Skoleydelse 795 = Sociale servicelove 796 = Fleksydelse 797 = Invaliditetsydelse * 997 = Ikke bosiddende i Danmark 998 = Folkepension 999 = Død varighed ekommune earbjgiv stat2 cfravara For yderligere information om koder se: Beskrivelse af DREAM-koder - version 19.docx Varighed af fravær, antal dage Kommunenummer Arbejdsgivernummer SE-nummer Lønmodtager/selvstændig Fraværsårsag: Beskrivelse: Angiver årsagen til fraværet. Værdisæt: 1 = Sygdom 2 = Arbejdsskade 3 = Erhvervsbetinget sygdom 36

39 4 = Fire uger eller mindre til forventet fødsel 5 = Barsel 6 = Adoption 9 = Graviditet, mere end fire uger til forventet fødsel csagsar1 Sagsart 1: Beskrivelse: Angiver efter hvilke regler arbejdsforholdet/delsagen skal behandles. Værdisæt: 07 = Før Adoption - lønmodtagere 08 = Før Adoption selvstændige erhvervsdrivende 09 = Ferieydelse 10 = Fødsel, lønmodtagere 11 = Efter arbejdsgiverperioden, lønmodtagere 12 = Forsikrede arbejdsgivere, lønmodtagere 27 (kan ikke indberettes for offentlige arbejdsgivere) 13 = Ingen arbejdsgiverperiode, lønmodtagere 14 = Kronisk syge, lønmodtagere, = Forskudsvis udlagte dagpenge, lønmodtagere 17 = Arbejdsløse, lønmodtagere 18 = Pasning syge børn, lønmodtagere 20 = Fødsel, selvstændige erhvervsdrivende 21 = Efter anden uge, selvstændige erhvervsdrivende 22 = Frivilligt forsikrede, selvstændige erhvervsdrivende 23 = Pasning syge børn, selvstændige erhvervsdrivende 24 = Fødsel, lønmodtagere, 32 uger (46 uger) - fælles orlov 25 = Fødsel, selvstændige, 32 uger (46 uger) - fælles orlov 26 = Adoption, lønmodtager, 32 uger (46 uger) - fælles orlov 27 = Adoption, selvstændige, 32 uger (46 uger) - fælles orlov 35 = Udskudt orlov (8-13 uger) inden barnet fylder ni år, lønmodtagere. 36 = Udskudt orlov (8-13 uger) inden barnet fylder ni år, selvstændige 37 = Udskudt orlov op til 32 uger inden barnet fylder ni år, lønmodtagere 38 = Udskudt orlov op til 32 uger inden barnet fylder ni år, selvstændige erhvervsdrivende 41 = Arbejdsskade, selvstændige erhvervsdrivende 42 = Arbejdsskade, lønmodtagere 43 = Flexjob - lønmodtager1 44 = Flexjob hos offentlige arbejdsgivere (sager med første fraværsdag før 1. januar 2000) 45 = Bortadoption/dødfødsel mv., lønmodtagere 37

40 46 = Bortadoption/dødfødsel mv., selvstændige erhvervsdrivende 47 = Graviditetsbetinget sygdom efter fødsel, lønmodtagere 48 = Graviditetsbetinget sygdom efter fødsel, selvstændige erhvervsdrivende 49 = For sen anmeldelse (varighedsoptælling) 50 = Adoption, lønmodtagere 55 = Forlængelse genoptaget arbejdstid, lønmodtagere 56 = Forlængelse genoptaget arbejdstid, selvstændige erhvervsdrivende 60 = Adoption, selvstændige erhvervsdrivende 65 = Graviditet, lønmodtagere 70 = Graviditet, selvstændige erhvervsdrivende 75 = To uger efter fødsel/adoption, lønmodtagere - ny lov efter = Fædreorlov uge 25-26, lønmodtagere - gl. lov indtil = To uger efter adoption, lønmodtagere - gl. lov indtil = To uger efter fødsel/adoption, selvstændige - ny lov efter = Fædreorlov uge 25-26, selvstændige - gl. lov indtil = To uger efter adoption, selvstændige - gl. lov indtil csagsar2 cydarsag Sagsart 2: (Se csagsar1) Ydelsesårsag: Beskrivelse: Ydelsesårsag/forlængelseskode for det grundlag, som dagpengesagen (kun vedr. sygdom) forløber på. Bemærk: Ydelsesårsagskoder (kodeværdierne større end 49) beskriver baggrund for dagpengene (kun vedrørende sygdom). Ydelsesårsagskoderne kræves ikke indberettet. Forlængelseskoder (kodeværdierne mindre end 42) beskriver baggrund for dagpengene (kun vedr. sygdom). Forlængelseskoderne kræves indberettet (på grund af dispensation varigheds grænserne). Værdisæt: Blank = Ikke udfyldt. 01 = Forlængelseskode. Revalidering overvejende sandsynlig, men ikke planlagt. 02 = Forlængelseskode. Revalidering, overvejende sandsynlig, afventer forrevalidering. 03 = Forlængelseskode. Revalidering., overvejende sandsynlig, forrevalidering iværksat. 04 = Forlængelseskode. Revalidering, overvejende sandsynlig, 38

41 afventer iværksættelse af revaliderig. 06 = Forlængelseskode. Arbejdsskade anmeldt. 07 = Forlængelseskode. Sag om førtidspensions rejst. 08 = Forlængelseskode. Indstillet til førtidspension (Anvendes ikke efter ). 10 = Forlængelseskode. Under lægebehandling, forventes arbejdsdygtig inden for 26 uger. Koden giver ret til maksimalt 26 ugers forlængelse. 11 = Forlængelseskode. Afventer lægebehandling forventes arbejdsdygtig inden for 26 uger. Koden giver ret til maksimalt 26 ugers forlængelse. 12 = Forlængelseskode. Langvarig lægebehandling forventes arbejdsdygtig inden for 26 uger. Koden giver ret til maksimalt 26 ugers forlængelse. 13 = Under langvarig lægebehandling, forventes arbejdsdygtig inden for senest 2x26 uger. Koden giver ret til maksimalt yderligere 26 ugers forlængelse. 14 = Venter på behandling på offentligt sygehus. 15 = Ventetid ud over 52 uger: Behandling påbegyndt forventes arbejdsdygtig inden for 26 uger. 16 = Under lægebehandling - forventes arbejdsdygtig inden for yderligere 26 uger. 20 = Borgeren lider af en alvorlig lidelse, hvor muligheden for helbredelse ikke skønnes at være til stede. 23 = SDPL, 27 stk. 1 nr. 4. Ret til maks. 104 ugers forlængelse - regnet fra dato for generel varighedsindtræden. Erstatter anvendelse af forlængelseskoderne 10,11,12, = Under lægebehandling, efter ventetid, SDPL 27 stk. 1 nr. 3. Ret til maks. 104 ugers forlængelse - regnet fra virkningsdatoen for forlængelse af kode 24. Erstatter anvendelse af forlængelseskoderne 15, = Nyt sygefravær - generel varighed. Anvendes når borgeren, efter at have opbrugt 52 uger i et sygeforløb igen er kommet arbejdet i arbejdet samt opfylder beskæftigelseskravet, bliver sygemeldt af en ny årsag, så oprettes sagen kode = 30, som giver mulighed for 26 ugers dagpenge. 31 = Nyt sygefravær forlængelse. Se ovenfor anvendes når borgeren stadigvæk er sygemeldt efter 26 uger. Kode = 31 giver mulighed for yderligere 26 ugers forlængelse. 32 = Nyt sygefravær, SDPL 26 stk. 1, ret til maks. 104 ugers forlængelse - regnet fra sagens første fraværsdag. 40 = Afklaring; forlængelse i 13 uger. 41 = Afklaring, forlængelse yderligere 13 uger. 42 = Afklaring, SDPL 27 stk. 1 nr. 2 op til 26 uger. 50 = Afventer forrevalidering/arbejdsprøvning. Anvendes kun i 52-ugers perioden. 51 = Forrevalidering/arbejdsprøvning iværksat. Anvendes kun i 52-ugers perioden. 52 = Afventer iværksættelse af egentlig revalidering. Anvendes 39

42 kun i 52-ugers perioden. 53 = Arbejdsskade anmeldt. Anvendes kun i 52-ugers perioden. 54 = Pensionssag rejst. Anvendes kun i 52-ugers perioden. 56 = Afventer raskmelding, ingen foranstaltninger nødvendige. Anvendes kun i 52-ugers perioden. 57 = Under lægebehandling, ingen foranstaltninger nødvendige. Anvendes kun i 52-ugers perioden. 60 = Afventer sygehusindlæggelse. Anvendes kun i 52-ugers perioden. 61 = Afventer speciallægeundersøgelse. Anvendes kun i 52-ugers perioden. 63 = Afventer ambulant behandling. Anvendes kun i 52-ugers perioden. gnedsdpg gnedstim Nedsat dagpengeprocent.: Beskrivelse: Angiver den procentvise andel arbejdet er genoptaget. Timer: Cophorsg Beskrivelse: Angiver hvor mange timer arbejdet er genoptaget (del af gnedsmin). Ophørsårsag: Beskrivelse: Angiver årsagen til at delsagen (arbejdsforholdet) er ophørt. Værdisæt: 01 = Raskmelding fra borgeren 02 = Raskmeldt af forvaltningen ( 5) 04 = Død 06 = Folkepension 09 = Andre revalideringsmæssige foranstaltninger 10 = Flyttet 12 = Tilkendt pension 14 = Generel varighedsbegrænsning 15 = Barsel/adoption før varighedsbegrænsning 16 = Varighed barsel/adoption 17 = Varighed pensionister 18 = Lægeerklæring ikke afleveret 19 = Sagsart 49/91 overgår til dagpenge 20 = Nægter behandling mv. ( 8) 21 = Sagsart 14 offentlig ansat 22 = Fyldt 70 år/varighed 23 = Edb-teknisk ophør (betyder at kommunen har annulleret sagen på gund af rod i indtastningerne og sandsynligvis oprettet en ny) 40

43 24 = Midlertidigt ophør (ferie) 25 = Ophør efter forlængelse 26 = Barsel/Adoption - orloven deles 27 = Bruttorevalideringsydelse 28 = Aktivlovens = Ophør efter otte uger, flexjob hos offentlig arbejdsgiver 30 = Ophør, pasning af sygt barn 31 = Overgår til fleksjob 32 = Overgår til A-kasse/AF 33 = Barn død/bortadopteret 34 = Ferie slut 35 = Manglende medvirken ved opfølgning cviskode Visitationskode 24: Beskrivelse: 24-opfølgning giver anledning til, at der skal tildeles en visitationskode til løbende dagpengesager vedrørende sygdom (også graviditet betinget sygdom), (sagsarterne 11,12,13,14,16,17,21,22,41,42,43, (47,48,65,70 graviditet betinget sygdom)). Værdisæt: Blank = Ikke udfyldt 1 = Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående (kategori 1) 2 = Sager med risiko for langvarigt sygeforløb og/eller risiko i forhold til arbejdsevnen (kategori 2) 3 = Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygeforløb (kategori 3). sagsart Oparbejdet sagsart: Hvis en sagsart 2 findes ellers sagsart 1. findsfrav Kon Sidste fraværsdato findes: 0 = nej 1 = ja. Hvis nej, da er indsat følgende dato 01Feb09. Personen køn: Værdisæt: 0 = Kvinde 1 = Mand Fodtdato Personen fødselsdato 41

44 Links: Sygedagpengeloven: LOV nr. 563 af 09/06/2006 gældende (sygedagpengeloven), offentliggørelsesdato: Beskæftigelsesministeriet. Loven kan findes via følgende link: Guide til sygedagpenge: 42

45 Bilag A. Dokumentation vedrørende oparbejdning af RSB (Register over Sygedagpenge og Barsel) Version 1.0 Formålet med Register over Sygedagpenge og Barsel (RSB) er at etablere et forskningsregister baseret på Arbejdsmarkedsstyrelsens syge- og barsels-dagpengeregister (Standardsnitfladen NX32100Q syge- og barselsdagpenge). RSB indgår blandt andet i en kobling med DREAM i RSSregistret (se dokumentation herfor). OBS: Arbejdsmarkedsstyrelsen offentliggør selv statistik (dvs. opgørelser af sygefravær og barsel indenfor forskellige tidsperioder) baseret på en egen oparbejdning af Standardsnitfladen NX32100Q syge- og barselsdagpenge. NFA må ikke offentliggøre tilsvarende opgørelser uden godkendelse fra projektkoordinationschef Elsa Bach, NFA. Et centralt formål i oparbejdningen er at gå fra en sag, som er den enhed, der definerer Standardsnitfladen NX32100Q syge- og barselsdagpenge, til en hændelse, dvs. et sygefravær eller en barselsperiode. En hændelse for en person er den enhed, der definerer RSB. En hændelse kan blive til flere sager, for eksempel kan et sygefravær udløse flere sager, hvis en sygemeldt flytter fra en kommune til en anden. En hændelse kan også blive til flere sager, hvis en person har flere ansættelsesforhold, eller hvis en person, der både er selvstændig og lønmodtager, har flere sager. Et andet princip er, at ingen hændelser må lappe tidsmæssigt ind over hinanden. Ved oparbejdningen prioriteres barselshændelser over sygefraværshændelser og hændelser for lønmodtagere over hændelser for selvstændige. I RSB indgår flere forskellige hændelser, dvs. ikke blot langtidssygefravær blandt lønmodtagere (dvs. fravær på mere end 14, 15 eller 21 dage afhængigt af tidspunktet), men også kortere sygefravær for kronisk syge, kortere sygefravær for lønmodtagere, der er ansat på mindre virksomheder med særlig forsikringsordning, langtidssygefravær forsikrede selvstændige erhvervsdrivende samt barselsorlovshændelser. Et kendskab til disse forskellige hændelser er en forudsætning for korrekt anvendelse af registret. Oprindelige datasæt: De oprindelige datasæt vedrørende sygefravær eller barsel stammer fra KMD s syge- og barselsdagpengeregister, og disse rådata er placeret i området: Datasættene har følgende navne, og datasætstørrelsen er angivet i parentes: december2004.sas7bdat december2005.sas7bdat (668 MB) (670 MB) 43

46 december2006.sas7bdat december2007.sas7bdat december2008.sas7bdat januar2009.sas7bdat (694 MB) (723 MB) (721 MB) (149 MB) Datafilerne er udtrukket 8. februar 2009, og indeholder tilsammen: observationer. Det samlede pladsforbrug for disse datasæt er ca. 3,6 GB. I det følgende er beskrevet, hvorledes data vedrørende sygefravær eller barsel er udtrukket og oparbejdet. I forbindelse med oparbejdningen har det vigtigste princip været at sikre, at der for den enkelte person ikke er fraværsperioder, som overlapper hinanden tidsmæssigt. Under punkt 14 er det beskrevet, hvilke oparbejdede datasæt der er oprettet. Dataoprensning 1) Beskrivelse af udtræk og oparbejdning. Alle datasæt, programmer og tabeller, som der refereres til i det følgende, er gemt. Program : Udtraek.sas Udtrækket indeholder følgende fraværskoder og sagsarter, således at en observation selekteres, hvis enten fraværskoden eller en af de to sagsarter (eller begge dele) er relevant. a) Relevante fraværskoder: 1 = Sygdom 2 = Arbejdsskade 3 = Erhvervsbetinget sygdom 4 = Fire uger eller mindre til forventet fødsel 5 = Barsel 6 = Adoption 9 = Graviditet, mere end fire uger til forventet fødsel b) Relevante sagsarter: 11 = Efter arbejdsgiverperioden, lønmodtagere 13 = Ingen arbejdsgiverperiode, lønmodtagere 17 = Arbejdsløse, lønmodtagere 21 = Efter anden uge, selvstændige erhvervsdrivende 22 = Frivilligt forsikrede, selvstændige erhvervsdrivende 41 = Arbejdsskade, selvstændige erhvervsdrivende 42 = Arbejdsskade, lønmodtagere 44

47 43 = Flexjob - lønmodtager1 49 = For sen anmeldelse (varighedsoptælling) 56 = Forlængelse genoptaget arbejdstid, selvstændige erhvervsdrivende I alt indeholder det oprindelige udtræk: observationer 2) Derefter slettes annullerede observationer (EOMRADEK = 'AN') og observationer med edbteknisk ophør (COPHORSG = 23). Dette drejer sig om i alt: Total: 211,592 observationer Tilbageværende observationer: observationer 3) Der er derefter checket for dubletter på første fraværsdato indenfor hver person. Såfremt der optræder sådanne dubletter, vælges observationen med den længste varighed, dog således at observationer med lønmodtager-kode har højere prioritet end observationer med selvstændigkode. Sagsarter med koderne 11, 13, 17, 42 og 43 dækker lønmodtagere, mens koderne 21, 22, 41 og 56 vedrører selvstændige. Koden 49 kan ikke placeres. Der er oprettet en ny variabel, STAT2, som angiver om den pågældende observation har en lønmodtager- eller selvstændig-kode (variablen kan antage værdierne 1 = Lønmodtager og 2 = Selvstændig ). a) Ikke-dubletter på første fraværsdato: observationer b) Dubletter på første fraværsdato: observationer c) - Heraf slettet: observationer d) - Tilbageværende obs.: observationer Nyt samlet datasæt (3.a + 3.d): observationer 4) Der er derefter checket for dubletter på sidste fraværsdato indenfor hver person. Såfremt der optræder sådanne dubletter, vælges observationen med den længste varighed, dog således at observationer med lønmodtager-kode har højere prioritet end observationer med selvstændigkode. a) Ikke-dubletter på sidste fraværsdato: observationer b) Dubletter på sidste fraværsdato: observationer c) - Heraf slettet: observationer 45

48 d) - Tilbageværende observationer: observationer Nyt samlet datasæt (4.a + 4.d): observationer 5) Derefter checkes for observationer med negativ varighed, og de pågældende observationer er efterfølgende slettet: 2 observationer Nyt datasæt: observationer (Dette datasæt repræsenterer i alt forskellige personer) 6) Datasættet er dernæst opdelt efter, om sidste fraværsdato er kendt eller ej: a) Sidste fraværsdato ukendt (markeret med FINDSFRAV = 0): observationer (disse har fået kodet sidste fraværsdato som , idet de nyeste observationer i datasættet er fra januar 2009). (Datasæt EJSIDFRV.SAS7BDAT) b) Sidste fraværsdato kendt (markeret med FINDSFRAV = 1): observationer 7) Datasættet under punkt 6.b er efterfølgende opdelt i, om personen har flere observationer i datasættet eller kun optræder en enkelt gang. a) Ikke-dubletter på cpr-nr: observationer (Datasæt EJDUBS.SAS7BDAT) b) Dubletter på cpr-nr: observationer (Datasæt DUBS.SAS7BDAT) 8) Der køres derefter en alle-mod-alle merge (via Proc SQL) på datasættet under punkt 7.b, således at hver observation bliver flettet med alle øvrige observationer for personen. Derefter checkes hvert par af observationer mod hinanden, og opdeles i følgende typer (se filen OVERLAP1.RTF): Program: Merge.sas 9) Redigering af Type = 3: Program: Type3a.sas 1 = Intet overlap mellem perioderne 2 = Den ene periode ligger fuldstændig inden for den anden periode 3 = Delvist overlap mellem perioderne 46

49 Såfremt der er delvist overlap mellem perioderne, så redigeres observationerne på følgende måde: a) Barsel har højere prioritet end sygdom, og sygdomsperioden afkortes derfor. b) Lønmodtagerfravær har højere prioritet end fravær blandt selvstændige erhvervsdrivende, og fraværsperioden med selvstændig-kode afkortes derfor. c) Hvis de overlappende records har samme sagsart (Sagsart 1 i _A-observationen = Sagsart 1 i _B-observationen eller Sagsart 2 i _A-observationen = Sagsart 2 i _B-observationen (og Sagsart 2 non-missing) ), så slås observationerne sammen ved at selektere yderpunkterne. De oprindelige observationer slettes derefter. d) Observationer hvor Sagsart1 i den ene observation er forskellig fra Sagsart 1 i den anden observation, og Sagsart2 i den ene observation er forskellig fra Sagsart 2 i den anden observation: - I dette tilfælde prioriteres sagsarterne indbyrdes således, at jo lavere kode sagsarten har, des højere prioritet får koden. Perioden med laveste prioritet af sagsart afkortes derefter. Det har været nødvendigt med to gennemløb af dette program for at eliminere alle delvise overlap, da der kan være situationer hvor fx tre observationer overlapper tidsmæssigt. Efter første gennemløb er der sket følgende ændringer: gamle observationer er slettet nye observationer er tilføjet Disse ændringer foretages på datasættet under 7.b således, at der fremkommer et nyt datasæt med observationer. Dette opdeles igen i dubletter og ikke-dubletter på cpr-nr., da der vil være situationer, hvor to oprindelige observationer for én person nu er slået sammen til én observation. e) Ikke-dubletter på cpr-nr.: observationer (Datasæt EJDUBS3.SAS7BDAT) f) Dubletter på cpr-nr.: observationer (Datasæt DUBS3.SAS7BDAT) Der køres derefter en ny alle-mod-alle merge på datasættet under 9.f. (se filen OVERLAP3A.RTF): Efter andet gennemløb af programmet er der sket følgende ændringer: Program: Type3b.sas 166 gamle observationer er slettet 47

50 100 nye observationer er tilføjet Disse ændringer foretages på datasættet under 9.f således, at der fremkommer et nyt datasæt med observationer. Dette opdeles igen i dubletter og ikke-dubletter på cpr-nr., da der vil være situationer, hvor to oprindelige observationer for én person nu er slået sammen til én observation. g) Ikke-dubletter på cpr-nr.: 8 observationer (Datasæt EJDUBS3B.SAS7BDAT) h) Dubletter på cpr-nr.: observationer (Datasæt DUBS3B.SAS7BDAT) Der køres derefter en ny alle-mod-alle merge på datasættet under 9.h. (se filen OVERLAP3B.RTF): 10) Redigering af Type = 2: Program: Type2.sas Såfremt den ene periode ligger fuldstændig inden for den anden periode, så redigeres observationerne på følgende måde: a) Observationen med den korteste varighed slettes, dog således at en periode med en lønmodtagerkode har højere prioritet end en periode med en selvstændig-kode (uanset varighed) observationer er slettet Disse ændringer foretages på datasættet under 9.h således, at der fremkommer et nyt datasæt med observationer. Dette opdeles igen i dubletter og ikke-dubletter på cpr-nr. b) Ikke-dubletter på cpr-nr.: 891 observationer (Datasæt EJDUBS2.SAS7BDAT) c) Dubletter på cpr-nr.: observationer (Datasæt DUBS2.SAS7BDAT) Der køres derefter en ny alle-mod-alle merge på datasættet under 10.c. (se filen OVERLAP2.RTF): 11) Redigering af Type = 1: 48

51 Program : Type1.sas Såfremt der ikke er noget overlap mellem de to perioder, så redigeres observationerne på følgende måde: a) Perioder, hvor følgende forudsætninger er opfyldt: - Sagsart nr. 1 eller Sagsart nr. 2 = 11, Sagsart 1 i _A-observationen skal være identisk med sagsart 1 i _Bobservationen, eller sagsart 2 i _A-observationen skal være identisk med sagsart 2 i _B-observationen. - Afstanden mellem de to observationer (beregnet fra sidste fraværsdato i den tidligste observation til første fraværsdato i den seneste observation) er =< 3 dage. - Nedsat dagpengeprocent skal være identisk mellem de to observationer. - Eventuelt antal timer vedrørende nedsat dagpengeprocent må kun afvige med højst to timer sammenlagt, således at der konstrueres en ny periode ud fra tidligste første fraværsdato og seneste sidste fraværsdato. De to oprindelige observationer slettes derefter. - Nye observationer er tilføjet gamle observationer er slettet Disse ændringer foretages på datasættet under 10.c således, at der fremkommer et nyt datasæt med observationer. Dette opdeles igen i dubletter og ikke-dubletter på cpr-nr. b) Ikke-dubletter på cpr-nr.: 561 observationer (Datasæt EJDUBS1.SAS7BDAT) c) Dubletter på cpr-nr.: observationer (Datasæt DUBS1.SAS7BDAT) Der køres derefter en ny alle-mod-alle merge på datasættet under 11.c for at tjekke, om der er tilbageværende problemer med overlappende perioder (se filen OVERLAP4.RTF). 12) Nyt gennemløb vedr. Type = 3: Program: Type3c.sas 49

52 De få tilbageværende overlap, som ikke bliver rettet af dette program, er håndteret i programmet Redig_Type3.sas, som redigerer observationerne og danner supplerende datasæt, der inkluderes i Type3c.sas. Nogle få rettelser er desuden tilføjet direkte i Type3c.sas ud fra løbenummer samt første fraværsdato nye observationer er tilføjet gamle observationer er slettet Derefter er der igen checket for dubletter på første og sidste fraværsdato, og følgende observationer er slettet: a) Dubletter på første fraværsdato: 15 observationer b) Dubletter på sidste fraværsdato: 13 observationer Disse ændringer foretages på datasættet under 11.c således, at der fremkommer et nyt datasæt med observationer. Dette datasæt checkes igen for dubletter og ikke dubletter på cpr-nr. a) Ikke-dubletter på cpr-nr.: 7 observationer (Datasæt EJDUBS3c.SAS7BDAT) b) Dubletter på cpr-nr.: observationer (Datasæt DUBS3c.SAS7BDAT) Der køres derefter en ny alle-mod-alle merge på datasættet under 12.c for at tjekke, om der er tilbageværende problemer med overlappende perioder (se filen OVERLAP3c.RTF). 13) Samling af alle datasæt: Program: Saml.sas Her samles de datasæt, som er genereret undervejs: Ejsidfrv.SAS7BDAT Ejdubs.SAS7BDAT Ejdubs3.SAS7BDAT Ejdubs3b.SAS7BDAT 50

53 Ejdubs2.SAS7BDAT Ejdubs1.SAS7BDAT Ejdubs3c.SAS7BDAT Dubs3c.SAS7BDAT I alt giver dette: observationer Der er identificeret 28 observationer med varighed = 0. Disse er fremkommet ved, at fx en periode med sygefravær overlapper med to perioder med barsel, som hhv. starter før og slutter senere. Da barsel har højere prioritet end sygefravær vil både startdato og slutdato for sygefraværsperioden blive afkortet, og derfor kan perioder med varighed = 0 opstå. Disse observationer er slettet fra datasættet. Antallet af forskellige personer i det samlede datasæt er sammenlignet med antal forskellige personer i summen af datasættene under pkt. 6.a, 7.a og 7.b. Det nye samlede datasæt repræsenterer i alt: forskellige personer, og der er således seks personer, som mangler i det nye samlede datasæt. Disse personer er identificeret, og samtlige observationer (i alt 12 observationer) for dem er listet og efterfølgende redigeret i programmet således, at observationerne for disse personer også bliver inkluderet i det nye samlede datasæt. I alt bidrager de seks personer med otte observationer. Samlet datasæt: observationer ( obs. + 8 obs. (for de 6 personer) - 28 obs. (hvor varighed = 0) ) Det samlede datasæt repræsenterer i alt: personer Fraværsperioder afsluttet før 2004 eller påbegyndt efter 2008 slettes, da datasættet kun er komplet i perioden I praksis er følgende skæringsdatoer anvendt: (dag 1, uge 1, 2004) og (dag 7, uge 52, 2008). I alt er observationer slettet i denne forbindelse, og det endelige datasæt kommer dermed til at indeholde de resterende: observationer. - Der er defineret en periodevariabel i det nye samlede datasæt til selektion af langtidsfravær for lønmodtagere (hhv. 14, 15 eller 21 dage). Definitionen er foretaget ud fra første fraværsdato, og betegnelsen for den nye variabel er PERIODE. Denne variabel kan antage følgende værdier: 1 = Arbejdsgiverperiode første 14 dage: Indtil

54 2 = Arbejdsgiverperiode første 15 dage: = Arbejdsgiverperiode første 21 dage: Fra Der er fremstillet filer med randfordelinger på det nye samlede datasæt (se filerne Freq_Saml.rtf, Varighed_Saml.rtf og Varighed_Periode.rtf). Der er beregnet minimum, maksimum, gennemsnit og standardafvigelse for varighederne i de to datasæt, som også er anvendt ved sammenligning af antal forskellige personer (se filen: Varighed_Gns.rtf). 14) Permanente datasæt med oplysninger om sygefravær og barsel: Datasættet RSB_ALLE.SAS7BDAT, der indeholder alt fravær (dvs. sygefravær og barsel for både lønmodtagere og selvstændige), med observationer (repræsenterer forskellige personer). Datasættet fylder ca. 6,4 GB. Datasæt RSL_ALLE.SAS7BDAT med langtidssygefravær (dvs. sygefravær på mindst 14/15/21 dage, afhængigt af perioden) for lønmodtagere med observationer og personer. Datasættet fylder ca. 1,8 GB. (her mangler oprydning i fraværsperioder =< hhv. 14/15/21 dage afhængigt af perioden) Datasæt RSA_ALLE.SAS7BDAT med alt sygefravær for lønmodtagere (dvs. både langtids- og korttidssygefravær) med observationer og personer. Datasættet fylder ca. 4,8 GB. Datasæt RSS_1_0_2004_APR2008.SAS7BDAT er en kobling af DREAM og KMD s sygeog barselsdagpengeregister observationer og personer. Datasættet fylder 2.2 GB 52

55

56