Register over Sygedagpenge og Sociale ydelser i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Register over Sygedagpenge og Sociale ydelser i Danmark"

Transkript

1 Register over Sygedagpenge og Sociale ydelser i Danmark The Danish Register of Sickness absence compensation benefits and Social transfer payments Version 1.0 Jacob Pedersen, Ebbe Villadsen, Hermann Burr, Marie Martin, Maj Britt Dahl Nielsen og Louise Meinertz

2

3 Register over Sygedagpenge og Sociale ydelser i Danmark The Danish Register of Sickness absence compensation benefits and Social transfer payments Version 1.0 1

4 Register over Sygedagpenge og Sociale ydelser i Danmark (RSS) The Danish Register of Sickness absence compensation benefits and Social transfer payments (RSS) En sammenkobling af DREAM med KMD s syge- og barselsdagpengeregister Version 1.0 Jacob Pedersen, Ebbe Villadsen, Hermann Burr, Marie Martin, Maj Britt Dahl Nielsen og Louise Meinertz Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Juni 2011 Layout: NFA ISBN: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø. Tlf Fax

5 Indhold Forord... 5 Indledning... 6 Dokumentationens opbygning... 6 Data... 8 KMD s syge- og barselsdagpengeregister... 8 DREAM... 8 Variable anvendt i RSS Beskrivelse af indhold i RSS Introduktion til syge- og barselsdagpengesager Hvordan defineres en sag Hvordan er sagsbehandlernes indberetningsprocedurer Oprensningen af syge- og barselsdagpengedata Definition af - prioritering af perioder Bestemmelse af fraværsperioden Overlappende tidsperioder i forbindelse med bl.a. flytning Delvist eller fuldt tidsoverlap Prioritering af ikke ens perioder mht. overlap i tidsperioder Sammenlægning af ens perioder med mindre end fire dage imellem Stadigt aktive sager Uendelige og annullerede perioder Identifikation af uendelige og annullerede perioder Afgrænsning af fravær med fx min. 3 ugers længde Opdeling af fraværsårsager i sygefravær eller barselsfravær Opdeling af perioder i lønmodtager eller selvstændig ud fra sagsart-variablen Supplerende variable, regler og lovgivning tilknyttet sygeperioder Arbejdsmarkedstilhørsforhold Regler for arbejdsgiverperioden Delvis raskmelding Særlige ordninger der overgår eller kompensere for arbejdsgiverperioden Forsikringsordning for små private virksomheder og Selvstændig Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom m.v Graviditetsbetinget sygdom Personer i fleksjob Elever og nyuddannede

6 Arbejdsskade Arbejdsskader, erhvervsbetinget sygdom og skade under fritidsaktiviteter Varighedsbegrænsninger af sygedagpenge Forlængelse af sygedagpengeperioden for varighedsbegrænsede personer Sammenkobling af DREAM og syge- og barselsdagpengedata i RSS Indledning til sammenkoblingen Dataarrangering Sammenkobling af data Uregistreret tid Rangering af ydelsesformer Data og variabelforklaring Links: Bilag A Dokumentation vedr. oparbejdning af RSB (Register over Sygedagpenge og Barsel) Version Oprindelige datasæt: Dataoprensning

7 Forord Forskningsregistreret over sygedagpenge og sociale ydelser i Danmark, RSS 1.0, er udviklet som et værktøj til brug i arbejdsmiljøforskningen af forskere på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Registeret skal udelukkende anvendes til forskningsformål og er specielt tilrettet analyser af syge- og barselsperioder. Denne dokumentationsrapport beskriver blandt andet, hvordan RSS 1.0 er oparbejdet og de lovmæssige problemstillinger, som data vedrører. Dokumentationen er blevet til i samarbejde mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS), Kommunedata (KMD) og NFA. RSS 1.0 omfatter en sammenkobling af Kommunedatas register over syge- og barselsdagpenge i Danmark og Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register over sociale ydelser i Danmark. Arbejdsmarkedsstyrelsen offentliggør løbende statistik over bl.a. sygefravær og barsel, som er baseret på deres egen oparbejdning af syge- og barselsdagpengedata (Standardsnitfladen NX32100Q syge og barselsdagpenge (udarbejdet af KMD)). Lignende statistikker reproduceres ikke i RSS 1.0, der udelukkende er afgrænset til forskningsmæssigt brug. Oplysninger om DREAM er hentet fra dennes dokumentation Beskrivelse af DREAM-koder version 19, der er udarbejdet af AMS. Dokumentationen i denne rapport er udarbejdet på baggrund af møder og mailkorrespondance med specialkonsulent Tine Mercebach og chefkonsulent Jørn Hedegaard Rasmussen, begge AMS samt systemanalytiker John Henrik Møller, KMD. NFA påskønner i høj grad det gode samarbejde med både AMS og KMD og ikke mindst, at det via dette samarbejde er gjort muligt at anvende de mange data til brug i arbejdsmiljøforskningen. Rapportens informationer om, hvordan sagsbehandlingsprocessen foregår i praksis, har NFA s forskere fået igennem samtaler og mailkorrespondance med sagsbehandlere i henholdsvis København, Greve og Solrød Kommuner. Henvisninger til sygedagpengelovens paragraffer kan findes i den seneste udgave af loven med mindre andet er nævnt. (se Hvor der i teksten forekommer variabelnavne, er dette henvisninger til variable i selve RSS 1.0. Eventuelle fejl og mangler i oparbejdningen af datamaterialet er alene NFA s ansvar. I det omfang der er faglige kommentarer til nærværende dokumentationsrapport, kan de rettes til statistiker Jacob Pedersen, NFA: Elsa Bach, analysechef Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Juni

8 Indledning Denne dokumentation er udarbejdet som et opslagsværk, der henvender sig til brugere af RSS 1.0 registeret. Dokumentationen giver et detaljeret indblik i, både hvordan RSS 1.0 er lavet og hvilke kildedata RSS 1.0 består af. Da RSS 1.0 primært adskiller sig fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM register i måden perioder med sygedagpenge er registreret, er der i dokumentationen særligt fokus på sygedagpenge. I den forbindelse gives et detaljeret indblik i, hvordan perioder med syge- og barselsfravær er blevet adskilt, hvordan man skelner imellem forskellig former for sygefravær samt en kort skitsering af lovgivning og andre regler, der særligt angår sygedagpenge. I dokumentationen nævnes fag og andre udtryk, der anvendes i forbindelse med bearbejdning af data. For at få det fulde udbytte af dokumentationen er betydningen af de vigtigste fag og andre udtryk her skitseret: Oprensning af data: En proces, hvor data gennemgås og rettes for fejl, uoverensstemmelser og inkonsistenser. Klargøring af data: Data flyttes rundt og arrangeres, så de vises på en ønskelig måde. Kobling af data: To datakilder/datasæt sættes sammen til et datasæt. Dette gøres ved at anvende en nøglevariabel, der er ens i begge datasæt, fx et løbenummer. Kan billedligt ses som to stykker stof (læs - filer), der sættes sammen vha. en lynlås (læs - nøglevariabel). Dokumentationens opbygning Dokumentationen af RSS 1.0 beskriver: Hvordan data fra Kommunedatas syge- og barselsdagpengeregister (KMD-register) er bearbejdet og oprenset. Hvordan lovgivning og andre regler påvirker registreringerne af sygedagpenge. Hvordan sammenkoblingen af KMD-register og DREAM er foretaget. Dokumentationen opbygning er vist i nedenstående figur (figur 1). Figuren viser de to datasæt: KMD-registeret og DREAM, så oprensningen af KMD-registeret og klargøringen af DREAM, før de to datasæt kobles og bliver til RSS

9 KMD - kildedata Data oprensning Kobling af data RSS 1.0 AMS - DREAM Klargøring af data Figur 1 - Arbejdsgang Oprensningen af KMD-registeret har en nøglerolle, da RSS 1.0 i modsætning til KMD-registeret opererer med enkelt perioder med syge- og barselsfravær for hvert tidsinterval. Før oprensningen af KMD-registeret kan en person have flere aktive og ikke-aktive sager af sygeog barselsfravær på samme tid. Dette skyldes: At der oprettes en sag for hver arbejdsgiveren lønmodtager har, og der laves separate sager, hvis en person både er lønmodtager og selvstændig. Der registreres flere sager, hvis en person flytter fra en kommune til en anden under et syge- eller barselsfravær. Tidligere sager ikke er blevet lukket i registeret, selvom de reelt ikke længere er aktive. En sag fejlagtigt er oprettet i registeret. Beslutningen om at have perioder i stedet for sager i RSS 1.0 er taget ud fra analysemæssige overvejelser 1. Efter data oprensningen af KMD-registeret er alle sager transformeret til perioder. I modsætning til sager kan perioder ikke overlappe hinanden tidsmæssigt, men en person kan stadig have flere perioder, der følger hinanden. Forskellen imellem sager og perioder præciseres her: Når der i den efterfølgende dokumentation nævnes sager, refereres der til registerdata fra det originale KMD syge- og barselsdagpengeregister (dvs. før dataoprensningen). Når der nævnes perioder refereres der til RSS 1.0 (dvs. efter dataoprensningen). Det har ikke været nødvendigt at oprense DREAM på samme måde som KMD-registeret. Arbejdet med klargøring af DREAM data, som er vist i figur 1, inkluderer optælling samt arrangering af data. 1 RSS 1.0 er analysemæssigt tilpasset en statisk overlevelsesanalyse. 7

10 Data RSS 1.0 består af datobaseret information om syge- og barselsdagpengesager (KMD) suppleret med ugebaserede DREAM-registreringer (AMS). De grundlæggende principper i RSS 1.0 er: At vise sygefravær så detaljeret, at der kan skelnes imellem forskellige sygefraværstyper 2. At indeholde oplysninger om andre typer af sociale ydelser 3. KMD s syge- og barselsdagpengeregister Samtlige oplysninger om syge- og barselsdagpengesager stammer fra KMD s syge- og barselsdagpengeregister, som KMD har lavet til Beskæftigelsesministeriet siden I KMD s syge- og barselsdagpengeregister er hver sag repræsenteret med en række i datasættet. For hver sag er registreret en mængde variable, fx fraværsårsag 5. Opdatering af KMD s syge- og barselsdagpengeregister foregår månedligt. Dette betyder imidlertid ikke, at registeret kan regnes for komplet ved udgangen af den opdaterede måned. Dette skyldes, at det er muligt at genåbne en afsluttet sygedagpengesag op til seks måneder fra anmodningsdagen 6. Dertil skal tilføjes, at det er muligt at oprette sygedagpengesager med en varighed på under to uger (arbejdsgiverperioden) op til tre måneder efter sygefraværet første fraværsdag. For at finde den tidligste dato, hvor KMD-registeret er opdateret, skal man derfor fratrække minimum ni måneder fra seneste dato i det opdaterede KMD-register. Eksempel: Modtages det seneste register i slutningen af januar, kan registeret ikke regnes for komplet mht. sager før tidligst seks måneder plus tre måneder før denne dato. For det givne eksempel vil et register modtaget i januar kunne regnes for komplet tidligst ca. ni måneder før, dvs. april året før. DREAM Oplysninger om øvrige sociale ydelsesudbetalinger end syge- og barselsdagpenge til borgere stammer fra DREAM-registeret. DREAM opdateres to gange om året af AMS. DREAM er lavet ved at samle information fra mange forskellige kilder 7. DREAM indeholder information om alle personer i Danmark, der har modtaget sociale ydelser efter Personer, der aldrig har modtaget sociale ydelser, findes ikke i DREAM. Både DREAM og RSS 1.0 indeholder oplysninger om syge- og barselsdagpengeudbetalinger, oplysninger der begge steder stammer fra KMD-registeret. Oplysninger fra DREAM om syge- og barselsdagpenge anvendes imidlertid ikke i RSS 1.0, da de her er erstattet med oplysninger med mere præcise informationer. 2 Sygdom, arbejdsskade, og erhvervsbetinget sygdom. 3 Folkepension, efterløn og overgangsydelser, skåne- og fleksjob, fleksydelser, førtidspension, statslig aktivering, dagpengeledighed, kontant-/starthjælp, introduktions-/ledighedsydelse, orlov, SVU og VUS, voksenlærling og servicejobs, SU. Desuden udvandring og død. 4 Oplysninger fra før 2003 er ikke umiddelbart tilgængelige, da KMD ikke længere besidder disse oplysninger. Kontakt evt. Hermann Burr 5 Se Standardsnitfladen NX32100Q syge- og barselsdagpenge (KMD) for yderligere oplysninger. 6 Jf. lovens 38 stk. 5 og 7 samt 43 stk. 5 og 7. 7 For mere information se: Dokumentation af DREAM, version 19, der kan fås hos AMS. 8

11 DREAM består af en kompleks datastruktur. Hver række i DREAM repræsenterer en person, og hver kolonnevariabel repræsenterer en ny uge. Hvis en person modtager en social ydelse bliver ydelsesperioden konverteret til uger, som derefter registreres i den/de relevante ugevariable. Hver type af social ydelse er repræsenteret via en unik trecifret ydelseskode. DREAM opdateres ved at tilføje nye ugevariable og en ny række for hver ny person. En person forbliver i DREAM, når personen først er oprettet. Det er i denne forbindelse uden betydning, at personen immigrerer eller dør (immigration og død er, som ydelseskoderne, registreret med særlige koder). Med udtagelse af registreringer af syge- og barselsfravær er alle andre registreringer af sociale ydelser medtaget fra DREAM over i RSS 1.0. Ydelseskoderne fra DREAM er ligeledes bevaret i RSS 1.0. RSS 1.0 anvender oplysninger fra DREAM fra uge og frem til den seneste, komplette opdatering af KMD-registeret. Ydelseskoden 000 i RSS 1.0 repræsenterer uger i DREAM, hvor der ikke er registreret oplysninger om nogen udbetaling af sociale ydelser. Ydelseskoden 000 kan tolkes til, at personen er selvforsørgende 8. DREAM indeholder andre oplysninger om fx borgerens a-kasse tilhørsforhold. Disse oplysninger opdateres typisk ikke så ofte som registreringerne af sociale ydelser 9. Andre oplysninger fra DREAM end oplysninger om sociale ydelser er ikke medtaget i RSS 1.0, hvilket skyldes optimering af filstørrelsen for RSS Variable anvendt i RSS 1.0 Fra DREAM er genereret og hentet variable, der indeholder følgende informationer (gælder kun perioder, der ikke indbefatter syge- eller barselsdagpenge): Ydelsesperiodens startdato Ydelsesperiodens slutdato Ydelseskode. Fra KMD s syge- og barselsdagpengeregister er hentet følgende variable (ikke alle variable er tilgængelige for hver syge- og barselsfraværsperiode, disse er mærket Hvis muligt ): Ydelsesperiodens startdato Ydelsesperiodens slutdato 8 Forfatteren er indforstået med, at der kan være flere årsager til, at en person ikke modtager sociale ydelser fra det offentlige, end at denne nødvendigvis er selvforsørgende. Tolkning er derfor behæftet med flere mulige fejl. 9 Supplerende oplysninger, ud over startdato, slutdato og ydelseskode, er ikke medtaget i RSS Der henvises til dokumentationen for DREAM, der kan rekvireres ved henvendelse til AMS. 9

12 Ydelseskode (for enten syge- eller barselsfravær) Oparbejdet: Ydelsesperiodens varighed (i dage) Kommunenummer tilknyttet perioden Hvis muligt: Arbejdsgivernummer (SE-nummer) Oparbejdet bestemmelse af en periode som enten: lønmodtager- eller selvstændigperiode Periodens fraværsårsag Periodens sagsart (to variable vedrørende sagsarter) Hvis muligt: Periodens ydelsesårsag/forlængelseskode Hvis muligt: Variable, der angiver om perioden er med nedsatte dagpenge samt en angivelse af, hvor meget dagpengene er nedsat med (timer og evt. procent) Hvis muligt: Periodens ophørsårsag Hvis muligt: Periodens visitationskode Oparbejdet: Sagsart for perioden (af sagsart 1 og 2) Indikator for om der findes en slutdato for perioden, ellers er en dummydato indsat. Som koblingsnøgle imellem KMD-registeret og DREAM er anvendt cpr-nummer. Beskrivelse af indhold i RSS 1.0 Følgende punkter giver et overordnet indblik i sammenkoblingen af de datobaserede syge- og barselsdagpengesager med de ugebaserede oplysninger i DREAM: RSS 1.0 dækker perioden uge 1 i 2004 (dvs.: mandag d. 29. december 2003) til og med den senest angivne dato i datasættet. Den seneste angivne data ændrer sig for hver opdatering af RSS. Alle DREAM registreringer er konverteret til datoer ved, at lade en uge starte mandag og slutte søndag. De oprindelige ugebaserede DREAM-registreringer af syge- og barselsdagpengeudbetalinger er fjernet. 10

13 KMD-kildedata indeholder sager angående sygedagpenge såvel som barselsdagpenge. Sager med barselsdagpenge er derfor ligeledes medtaget i sammenkoblingen med DREAM, men fokus i denne dokumentation er på sygedagpengesager. Syge- og barselsdagpengesagerne har højere prioritet end andre sociale ydelser, dvs. hvis der er en periode med enten syge- eller barselsfravær, vil denne periode, i modsætning til DREAM, altid være vist. Den høje prioritering af syge- og barselsdagpengesagerne betyder blandt andet, at der i RSS 1.0 kan ses sygefravær for personer, der er gået på pension 11 (lovens 25, stk. 3). Data fra den ugebaserede DREAM-registrering er tilrettet i forhold til syge- og barselsdagpengesagerne og ikke omvendt (med undtagelse af registreringer af død i DREAM, hvor et eventuelt syge- eller barselsfravær om nødvendigt afkortes eller fjernes). Syge- og barselsperioderne er registreret fra første fraværsdato til sidste fraværsdato (hvilket i praksis betyder kommunens sidste beregningsdato). Første fraværsdato er den dag, personen melder sig syg til fx sin arbejdsgiver (i praksis personens første hele sygefraværsdag) 12. Sygedagpenge angives med koden (891) og barselsdagpenge angives med koden (881), hvilket følger kodefordelingen fra det ugebaserede DREAM. Øvrige ydelseskoder i DREAM er medtaget uændret. Hver syge- eller barselsdagpengeperiode indeholder supplerende information, der for den enkelte syge- eller barselssag blandt andet betyder, at det er muligt at bestemme fraværsårsag m.m. Det er ikke muligt at se, om en person bliver arbejdsløs under et sygefravær eller en barselsperiode, da arbejdstilhørsforholdet bestemmes ved sagens oprettelse i kommunen (koblingen med DREAM-oplysninger gør det imidlertid muligt at se, om en person modtager fx arbejdsløshedsdagpenge umiddelbart efter et sygefravær). Syge- og barselsfraværsperioder, der rækker længere tilbage i tid end d. 29. december 2003 (dag 1 - uge ) findes i datasættet, hvis de d. 29. december 2003 stadig er aktive. Hver syge- og barselsperiode vil, ligesom alle øvrige perioder, være registreret med første fraværsdato. Syge- og barselsfraværssager, der stadig er aktive efter den senest opdatering af KMD s Syge- og barselsregister (se det første punkt), er i RSS 1.0 registreret med en dummydato som sidste fraværsdato. Dummydatoen angiver, at sagen stadig er aktiv og er markeret i variablen FINDSFRAV. 11 I DREAM betyder den ugemæssige visning af ydelser, at hvis der optræder to eller flere forskellige ydelser i den samme uge, vises kun den højest prioriterede ydelse (se: Beskrivelse af DREAM kode version 19, figur side 2). 12 Dokument: Dagpengerefusion ved sygdom. 11

14 Dummydatoen er baseret på den senest modtagne opdatering af KMD s syge- og barselsregister, hvor det fremgår, om en sag er afsluttet eller stadig aktiv. 13 Barselsperioder prioriteres højere end sygefraværsperioder. Dette skyldes, at man ikke kan modtage sygedagpenge under en barselsperiode (jf. vejledning om syge- og barselsdagpenge nr. 185 af 18/09/1998 afsnit 102). Eventuelt sygefravær afkortes eller fjernes derfor, hvis der optræder barselsfravær i den samme tidsperiode. Cpr-numre findes ikke i RSS 1.0. Hver person er repræsenteret ved et unikt id-nummer, der intet har til fælles med personens cpr-nummer. Sygefraværsperioder med pasning af sygt barn (fraværskode 7) er fravalgt i RSS 1.0 ud fra den vurdering, at dette ikke er en oplysning, der knytter sig til personens eget helbred. Introduktion til syge- og barselsdagpengesager Hvordan defineres en sag En sag er defineret ved, at kommunen modtager en anmodning om syge- eller barselsdagpenge. Anmodningen kan komme fra en arbejdsgiver, en selvstændig, en a-kasse eller borgeren selv. Den enkelte sag er bestemt ud fra personens cpr-nummer 14, kommunenummer samt et sagsnummer. Hver kommune har et eller flere numre, hvis den er opdelt i geografiske områder 15. Personbestemmelsen udgøres via cpr-nummer. Den enkelte sag har et sagsnummer, der bestemmes af den enkelte kommune. Sagsnummeret kan ikke genbruges indenfor den samme kommune/område. Når en sag og dermed et sagsnummer er oprettet, indeholder den ud over ovenstående person- og kommuneoplysninger også oplysninger om fraværsårsag og minimum en sagsart (illustreret i nedenstående figur 2) 16. Hver sag kan indeholde op til fire delsager. Dette skyldes, at en person fx kan have flere arbejdsforhold. Hvis en person fx har to arbejdsgivere, vil der være to delsager, en for hver arbejdsgiver. Det er kommunen, der vurderer, om der skal oprettes delsager. 13 For januar data er 1. februar 2009 er valgt. 1. februar er da en dag mere, end det er muligt at have registreringer. 14 I RSS 1.0 findes ikke cpr-numre. 15 Ikke medtaget i RSS Fraværsårsag og sagsart beskrives indgående i afsnittene: Opdeling af fraværsårsager i sygefravær eller barselsfravær og Opdeling af perioder i lønmodtager eller selvstændig uf fra sagsart-variablen. 12

15 1 Sagsnummer Delsag Fraværsårsag Sagsart nr. 1 Sagsart nr. 2 Figur 2 - Opdeling af sag Hver sag/delsag kan have op til to sagsarter. Sagsarten angives efter hvilke regler, sagen/delsagen skal behandles. Hvis en sag med tiden ændrer karakter, vil sagsart 2 da beskrive det videre sagsforløb. Hvordan er sagsbehandlernes indberetningsprocedurer Data i RSS 1.0 om syge- og barselsdagpengesager stammer fra KMD s syge- og barselsdagpengeregister, der igen stammer fra sagsbehandlernes indberetninger i forbindelse med deres sagsbehandling. En sag om syge- og barselsdagpenge oprettes i første omgang af kommunens ydelseskontor, som modtager en anmeldelsesblanket fra arbejdspladsen, borgeren selv eller arbejdsløshedskassen (jf. lovens 35, 36, 38, 40, 43 og 59) 17. Blanketten, som ydelseskontoret modtager, indeholder oplysninger om borgerens ansættelsesforhold og fravær, lønforhold og aflønning under sygefravær. Ydelseskontoret skal rettidigt modtage anmeldelsesblanketten senest en uge efter, arbejdsgiverperioden er ophørt (jf. lovens 37, 40 og 43). Hvis sagerne anmeldes senere end en uge fra arbejdsgiverperioden er ophørt, forsinkes kommunernes indsats i forhold til den eventuelt langtidssygemeldte. Når ydelseskontoret modtager anmeldelsesblanketten, sender de et oplysningsskema til borgeren. På dette skema skal borgeren opgive oplysninger om årsag til fravær, forventninger til genoptagelse af arbejdet, oplysninger om arbejdsplads og arbejdsfunktioner, behandling og uddannelse. Dette skema skal være kommunen i hænde senest otte dage efter modtagelsen hos borgeren (jf. lovens 7). Ydelseskontoret videresender herefter oplysningsskemaet til jobcentret, hvor det bruges i den videre sagsbehandling. Data omkring ændringer i sagen, fx delvis genoptagelse af arbejdet, forlængelser eller afslutning af sager, indberettes af jobcentret. Dette foregår ofte i praksis ved, at de giver besked til ydelsesservice, som indtaster det i KMD s system. Ovenstående indberetningsprocedure har følgende betydning for nærværende dokumentations tolkning af de enkelte syge- og barselssager: 17 Nogle arbejdsgivere har også adgang til Virk.dk, der er et elektronisk indberetningssystem, hvor de selv kan indberette direkte til lønmodtagerens kommune (jf. lovens 59 stk. 7). Det er intentionen, at al indberetning skal ske elektronisk fra 2010 (via Nem Refusion). 13

16 Kategorisering af sygefraværet som arbejdsskade sker på grundlag af arbejdsgiverens udfyldelse af anmeldelsesblanketten det er ikke nødvendigvis ensbetydende med at arbejdsskaden er eller bliver anerkendt 18. Kategoriseringen af sygefravær som erhvervsbetinget må formentlig betragtes som en fortolkning fra sagsbehandlernes side. Ophør besluttes af sagsbehandlerne og indberettes til ydelsesservice, som herefter afslutter sagen. Angivelsen af sagsart udføres af sagsbehandleren. Dette betyder, at der er sagsartskategorier, der bruges oftere end andre. Fx anvendes kun sjældent kategorien Overgår til a-kasse/af. I stedet vil sagsbehandlerne ofte bruge Raskmelding fra borgeren eller Raskmeldt af forvaltningen. De oftest anvendte kategorier er Raskmelding fra borgeren samt Raskmeldt af forvaltningen 19. Oprensningen af syge- og barselsdagpengedata Data fra syge- og barselsdagpengeregistreret er for hver person i RSS 1.0 blevet renset mht.: Tidsmæssige overlap af sager Annullerede samt uendelige sager (så vidt muligt) Perioder med samme sagsart, hvor der tidsmæssigt er mindre end fire dage imellem Perioder blevet opdelt i hhv. syge- eller barselsperiode Hver periode er så vidt muligt kategoriseret i hhv. lønmodtager eller selvstændig, afhængigt af hvilken kategori den enkelte periode kan relateres til. Data er altid behandlet indenfor person-id, aldrig på tværs af person-id Nedenstående figur illustrerer, hvorledes perioder af hhv. barselsfravær og sygefravær er prioriteret. Figuren viser, at barselsfravær prioriteres over sygefravær, og derunder prioriteres lønmodtagerperioder over selvstændigperioder. 18 Anerkendelsen af en arbejdsskade sker i Arbejdsskadestyrelsen. Se eventuelt Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside for yderligere oplysninger. 19 Se eventuelt afsnit: Opdeling af perioder i lønmodtager eller selvstændig ud fra sagsart-variablen. 14

17 Fraværsårsag Sagsart Lønmodtager Barselsfravær Selvstændig Sygefravær Lønmodtager Selvstændig Figur 3 - Overordnet prioritering En teknisk detaljeret beskrivelse af dataoprensningen af KMD s syge- og barselsdagpengeregister findes i bilag A (Dokumentation vedr. oparbejdning af RSB (Register over Sygedagpenge og Barsel)). Definition og prioritering af perioder Hvis der i oprensningen af KMD-registeret opstå en tidsmæssig konflikt imellem sager, betyder prioriteringen vist i figur 3 følgende: Hvis en tidsmæssig konflikt betyder et delvist overlap, vil perioden med den højeste prioritet beholde start- og slutdato, imens start- og/eller slutdato for perioden med den lavere prioritering ændres. Hvis en periode med højere prioritet tidsmæssigt fuldstændig overlapper en periode med lavere prioritet, vil perioden med lavere prioritet blive slettet. Bestemmelse af fraværsperioden Fraværet identificeres som perioden fra sygefraværets eller barselsperiodens begyndelsesdato startdato (dvs. første fraværsdag) til sidste fraværsdato slutdato (begge inkl.). Dvs. i praksis: første fraværsdato sidste beregningsdatodato Den første fraværsdato er den dag, personen melder sig syg til sin arbejdsgiver. Datoen er angivet i den blanket kommunen modtager (jf. lovens 33 og 34). Hvis en person imidlertid går syg hjem fra arbejde, vil første fraværsdag være den første hele fraværsdag, dvs. den efterfølgende dag 20. Sidste fraværsdato er kommunens sidste beregningsdato, dvs. den sidste dag, hvor der er foretaget en beregning af syge- eller barselsdagpengeudbetaling i den enkelte delsag. Sidste beregningsdato 20 Dokument: Dagpengerefusion ved sygdom. 15

18 er det p.t. bedste bud på det tidspunkt, personen reelt ikke længere er sygemeldt. Hvis der er skift i sagsart, vil det være sidste beregningsdato for den seneste sagsart. Udbetalingsdatoer for syge- eller barselsdagpenge er ikke anvendelig til bestemmelse af fraværets slutdato, da udbetaling kan foregå senere end det egentlige fravær. Overlappende tidsperioder i forbindelse med bl.a. flytning Tidsmæssige overlap af syge- eller barselsperioder kan opstå via flere mere eller mindre tilfældige årsager, men er især typiske i forbindelse med flytning. Flytter en person til en ny kommune eller til et andet område i en områdeopdelt kommune, imens denne har en syge- eller barselsdagpengesag, oprettes der en ny sag i den kommune eller det område, personen flytter til. Dermed kan sager fra den samme person overlappe tidsmæssigt, idet sagerne er registreret med den samme første fraværsdato. RSS 1.0 er gennemgået og rettet for overlappende tidsperioder ved at sammenligne sager indenfor personer, fraværsårsag samt første og sidste fraværsdato. Der opereres med to former for overlap imellem perioder hhv. delvist overlap og fuldt overlap. Definition: Delvist overlap: Når en periode ikke er afsluttet, før en anden periode er startet, og den nye periode løber længere end den første. Fuldt overlap: Når en periode indbefatter en eller flere kortere perioder. Overlap dataoprenses typisk ved, at lægge perioder sammen til en periode. Før at en eventuel sammenlægning kan finde sted, skal de overlappende perioder kunne betegnes som værende ens, dvs. de skal som minimum have samme personnummer og minimum en ens sagsart. Delvist eller fuldt tidsoverlap Der er anvendt følgende regler for overlap imellem ens perioder: Ved delvist overlap: a) Er de to eller flere overlappende perioder ens, er de lagt sammen til en sammenhængende periode. Den første fraværsdag er givet ved den tidligste fraværsdato, og sidste fraværsdag angivet som den seneste beregningsdato fra den seneste periode. Ved fuldt overlap: b) Er de korteste perioder slettet, hvis den overlappende periode er afsluttet. Hvis de mindre perioder imidlertid består af en eller flere afsluttede perioder, og den lange overlappende periode ikke er afsluttet, fjernes den lange periode. 16

19 Hvis der forekommer delvist overlap eller fuldt overlap imellem ikke ens perioder, er der anvendt et sæt af supplerende regler. Disse regler bestemmer, om perioder eventuelt lægges sammen eller hvilke perioder, der skal prioriteres højest (reglerne er beskrevet nedenfor, se næste afsnit: Prioritering af ikke ens perioder mht. overlap i tidsperioder). Prioritering af ikke ens perioder mht. overlap i tidsperioder I RSS 1.0 er det hensigten så nøjagtigt som muligt at vise, hvornår en syge- eller barselsperiode finder sted. Hvis en person i det samme tidsrum er registreret med flere forskellige sager af sygefravær og/eller barselsfravær, er der foretaget en prioritering således, at der kun forekommer en syge- eller barselsperiode ad gangen. Prioritering er foretaget ud fra følgende regler: Lønmodtagerperioder (defineret ud fra sagsart) har højere prioritet end selvstændiges perioder. Hvis der er samme arbejdsmarkedstilhørsforhold (fx to lønmodtagerperioder) sammenlignes sagsarterne således, at start- og slutdatoer for den med højeste prioritet bibeholdes, imens start- og slutdatoer for den med laveste prioritet ændres eller eventuelt slettes 21. o o Inden for specielt lønmodtagerperioder er sagsarterne prioriteret i denne rækkefølge: Sagsartskode 11, 42 og 43. Hvis der er forskellige sagsarter, og sagsarterne ikke har kode 11, 42 og 43 (se regel 2.a.), bliver observationen med laveste værdi af sagsart prioriteret. Specifikke prioriteringer af fraværsårsager: o o o Fraværsårsag nr. 4 Fire uger eller mindre til forventet fødsel prioriteres lavere ned fraværsårsag nr. 5 Barsel. Fraværsårsag nr. 5 Barsel prioriteres lavere ned nr. 6 Adoption. Fraværsårsag nr. 9 Graviditet, mere end fire uger til forventet fødsel prioriteres højere end nr. 1 Sygdom. Sammenlægning af ens perioder med mindre end fire dage imellem Hvis der er mindre end fire dage imellem syge- eller barselsdagpengeperioder (der betragtes som ens 22 ), er de lagt sammen til en periode. Dette skyldes, at sammenlignelige sygeperioder, der ligger så tæt, er skønnet ikke at være afbrudt af en egentlig rask periode. Hvad angår alvorlig eller kronisk sygdom så gøres en undtagelse fra ovenstående, idet disse perioder ikke lægges sammen, selvom der er mindre end fire dage imellem. Dette skyldes, at 21 Sagsartens kodenummer er anvendt som prioriteringsvariabel. 22 Definition.: Min. en af sagsarterne 1 eller 2 er indbyrdes ens og nedsat dagpengeprocent er ens (dvs. max. forskel ± 2 timer) (gældende kun sager med sagsarterne 11 og 21) (med undtagelse af perioder med kronisk sygdom kode: 14). 17

20 sådanne perioder blandt andet kan optræde, hvis en alvorligt eller kronisk syg person går til regelmæssige undersøgelser (se afsnit: Særlige ordninger (Sygedagpengeloven), underafsnit: Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom m.v.). Stadigt aktive sager I kildedata (KMD) findes sager, som stadig er aktive, idet de ikke har nogen sidste beregningsdato. Dette betyder, at det er muligt at have en endnu ikke afsluttet syge- eller barselsdagpengeperiode. Disse perioder repræsenteres i RSS 1.0 ved, at periodens slutdato er angivet med dummydatoen fx 1. februar Perioder, der er startet før og endnu ikke afsluttet pr. 29. december 2003, vil også være at finde i RSS 1.0. Disse perioder er angivet med deres første fraværsdato ligesom resten af perioderne. Den første fraværsdato vil da ligge før d. 29. december Perioder, der er afsluttet før d. 29. december 2003, findes ikke i RSS 1.0. Uendelige og annullerede perioder I KMD s syge- og barselsdagpengeregister forekommer flere typer af sager, der af en eller flere grunde ikke bør være der og derfor bør fjernes. Disse typer af sager er i det efterfølgende karakteriseret som enten uendelige eller annullerede perioder. Uendelige perioder: Opstår når sagsbehandleren ikke får lukket en sag, selvom personen ikke længere er syg eller på barsel. Uendelige perioder kan ligeledes opstå, når sagsbehandleren ved en fejl har oprettet en sag og glemmer at annullere den. I data optræder uendelige perioder, hvis en syge- eller barselsperiode står uden sidste beregningsdato og dermed er uafsluttet. Annullerede perioder: Opstår for eksempel når sagsbehandleren vælger at oprette en ny sag i stedet for at bruge en allerede aktiv sag, og den gamle sag bliver afsluttet, men ikke slettet. Annullerede sager adskiller sig fra uendelige perioder ved, at de godt kan have en sidste fraværsdato (dvs. inklusiv en sidste beregningsdato), hvorimod uendelige perioder ikke har en sidste fraværsdato (dvs. eksklusiv en sidste beregningsdato). Identifikation af uendelige og annullerede perioder I data kan annullerede perioder lokaliseres ved, at de kan være mærket med koden 23 edbteknisk ophør i variablen ophørsårsag (COPHØRSG). Dette gælder specielt, hvis den annullerede sag er oprettet før Sager med koden 23 er fjernet fra data. Hvis en annulleret sag ikke er mærket med kode 23, er der ikke umiddelbart nogen anden måde at skelne denne sag fra reelle sager. Hvis en sådan sag derfor ikke på anden måde overlappes af en reel sag, vil den fejlagtigt stadigt optræde i data. Sandsynligvis vil mange af de ikke slettede annullerede sager ikke komme igennem oprensningen af data. Dette skyldes, at de ofte fuldt overlappes af lignende sager, da de annullerede sager har en tendens til at være relativt korte. Annullerede sager med sidste fraværsdato efter 1. januar 2009 kan identificeres ved, at de i variablen områdenummer (findes ikke i dette datasæt) er mærket med betegnelsen AN. Dette 23 Hvis ingen sidste fraværsdato er indsat dummydatoen 1. februar Dette kan imidlertid betyde, at sagen er uendelig. 18

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Vejledning til indberetning af fravær, så der sikres korrekt refusion.

Vejledning til indberetning af fravær, så der sikres korrekt refusion. Vejledning til indberetning af fravær, så der sikres korrekt refusion. Opdateret den 20. oktober 2016 1 Indhold...1 1. Regler for refusion...3 1.2 Generelle regler for indberetning af fravær og refusion...3

Læs mere

Afdeling: Arbejdsmarkeds og Sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan

Afdeling: Arbejdsmarkeds og Sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan Formål: Stk. 1. Dagpenge efter denne lov ydes på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller ved barsel og adoption. Stk. 2. Dagpenge ydes af 1) arbejdsgiveren til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Regler om sygedagpenge

Regler om sygedagpenge Regler om sygedagpenge Betingelser for at modtage sygedagpenge... side 1 Arbejdsgivers fritagelse for at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden side 2 Fortielse af helbredsoplysninger... side 3 Regler

Læs mere

refusion af sygedagpenge

refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM... refusion af sygedagpenge SIDE 1 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskravet over for kommunen 3 2.2 Kommunens opfølgning, herunder oplysningsskema

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge INDHOLD Arbejdsgiverperioden 3 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet over for kommunen 4 Kommunens opfølgning, herunder 4 oplysningsskema Uarbejdsdygtig,

Læs mere

Refusion af sygedagpenge for funktionærer

Refusion af sygedagpenge for funktionærer Gode råd om Refusion af sygedagpenge for funktionærer Hvis du håndterer refusionsreglerne på sygedagpengeområdet korrekt, kan din virksomhed spare mange penge! Udgivet af Dansk Handel & Service Refusion

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 68 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden)

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge 17. august 2010 (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage

Læs mere

Fremsat den xx. februar 2006 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag. til. Lov om sygedagpenge. Afsnit I

Fremsat den xx. februar 2006 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag. til. Lov om sygedagpenge. Afsnit I Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 90 Offentligt Fremsat den xx. februar 2006 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om sygedagpenge Afsnit I Formål og målgrupper

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

Når en medarbejder skal på barsel

Når en medarbejder skal på barsel Når en medarbejder skal på barsel Når en medarbejder skal på graviditets-, barsels- eller forældreorlov, er der en række oplysninger du som arbejdsgiver skal huske og en række oplysninger du kan give videre

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?... 3 3 HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET

Læs mere

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion Kort om sygedagpenge og refusion A - Løn under sygdom/refusion Funktionærer har krav på fuld løn under sygdom. Fuld løn inkluderer sædvanlige løntillæg og provision, men ikke overarbejdsbetaling, uanset

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden Mors barselsorlov (Privat ansat) Her får du svar på: Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for Hvor mange penge får du under orlovsperioden Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditeten

Læs mere

Sygedagpenge - månedsudvikling

Sygedagpenge - månedsudvikling Sygedagpenge - månedsudvikling I tabel 1-4 indgår data for sygedagpengemodtagere, der er registreret med et åbent kontaktforløb i sagsbehandlingssystemet Opera den sidste dag i måneden. Aktive sygedagpengeforløb

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden)

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 140 Offentligt Den 14. marts 2008 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Læs mere

Bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere

Bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere BEK nr 1186 af 27/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/14638

Læs mere

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig

Læs mere

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Indhold 1. Hvem kan tegne en sygedagpengeforsikring? 3 2. Hvordan foregår tilmeldingen? 4 3. Hvad er betingelserne for at få ret til

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?...

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... Indhold Retten til fravær... 2 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 2 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde en del af sin orlov?... 3 Kan en

Læs mere

I denne pjece kan du læse de vigtigste regler for udbetaling af barselsdagpenge samt ret til frihed i forbindelse med barsel- og forældreorlov.

I denne pjece kan du læse de vigtigste regler for udbetaling af barselsdagpenge samt ret til frihed i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Barsel rettigheder for kommende forældre. I denne pjece kan du læse de vigtigste regler for udbetaling af barselsdagpenge samt ret til frihed i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Pjecen er delt

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16 fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16 INDHOLD Arbejdsgiverperioden 1 Satser og beregning 2 Jobafklaring 2 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.

Læs mere

Datakilder i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings midlertidige løsning for opgørelse af refusion og medfinansiering fra januar 2016

Datakilder i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings midlertidige løsning for opgørelse af refusion og medfinansiering fra januar 2016 NOTAT Datakilder i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings midlertidige løsning for opgørelse af refusion og medfinansiering fra januar 2016 4. december 2015 J.nr. VOA/HMA Den 4. januar 2016 træder

Læs mere

FAQ Barsel, graviditetsbetinget sygdom og alm. sygdom

FAQ Barsel, graviditetsbetinget sygdom og alm. sygdom Graduate School, Arts 4.9.2015 Aarhus Universitet bha FAQ Barsel, graviditetsbetinget sygdom og alm. sygdom Barsel... 1... 1 5+3-ordningen samt 4+4-ordningens del B... 2 Graviditetsbetinget sygdom... 4...

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 9. februar 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 9. februar 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 9. februar 2011 7. februar 2011. Nr. 85. Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge Herved bekendtgøres lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge med de ændringer, der følger

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende Indholdsfortegnelse 1. Hvem kan tegne en sygedagpengeforsikring?... 3 2. Hvordan foregår tilmeldingen?... 3 3. Hvad er betingelserne for at få ret

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Side l af 6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING... 3 2 HVEM ER OMFATTET AF FORSIKRINGEN?... 3 3 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?...

Læs mere

Procesbeskrivelser vedr. fraværsadministration på AU

Procesbeskrivelser vedr. fraværsadministration på AU Procesbeskrivelser vedr. fraværsadministration på AU Denne vejledning beskriver kort den overordnede proces vedr. fraværsadministration på AU. 1 Registrering af fravær Medarbejders fravær registreres på

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) Oversigt (indholdsfortegnelse) Afsnit I Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Afsnit II Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Afsnit III Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Afsnit IV Kapitel

Læs mere

Kommunernes Sygedagpengesystem

Kommunernes Sygedagpengesystem Kommunernes Sygedagpengesystem Regelkortlægning Forkortelser YC Ydelsescenter/kontor i kommunen JC Jobcenter SDP Sygedagpenge VAS Validering af atypisk sygefravær UDP Underretningsbrev OPL Oplysningsskema

Læs mere

Til samtlige kommuner m.fl. Finsensvej 78 2000 Frederiksberg Tlf. 33 92 59 00 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk

Til samtlige kommuner m.fl. Finsensvej 78 2000 Frederiksberg Tlf. 33 92 59 00 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Til samtlige kommuner m.fl. Finsensvej 78 2000 Frederiksberg Tlf. 33 92 59 00 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk 20. februar 2003 Vores sag Orientering om ændringer i sygedagpengebekendtgørelsen

Læs mere

FA STATISTIKVEJLEDNING

FA STATISTIKVEJLEDNING FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FA STATISTIKVEJLEDNING TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK UDGIVELSE, TRYK OG EKSPEDIDITON: FA KONTAK T: KLC@FANET.DK

Læs mere

Kommunernes opfølgning i forlængede sygedagpengesager

Kommunernes opfølgning i forlængede sygedagpengesager Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes opfølgning i forlængede sygedagpengesager December 2008 Titel Kommunernes opfølgning i forlængede sygedagpengesager Udgiver Ankestyrelsen, december 2008 ISBN

Læs mere

Indberetning af fravær

Indberetning af fravær Indberetning af fravær Sygefravær, graviditetsgener, barsel, seniordage mm. Personale og HR afdelingen Sygefravær... 2 Indberetning af sygefravær...2 Indberetning af delvis syg...3 Indberetning af nedsat

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

skal anføre antallet af timer, som udbetalingen vedrører. Det fremgår af bilag 3, hvorledes opgørelsen af antallet af timer skal ske.

skal anføre antallet af timer, som udbetalingen vedrører. Det fremgår af bilag 3, hvorledes opgørelsen af antallet af timer skal ske. BEK nr 807 af 27/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0027236

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL- og 3F-overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL- og 3F-overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL- og 3F-overenskomster Udarbejdet af Danmarks Privatskoleforening Senest opdateret i

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster 25-05-2009 Indhold 1. Lovgrundlag... 3 2. Orlovsperioder - en

Læs mere

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år.

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år. Dok.nr: 46058 v1 Ref.: IME/hajadm E-mail: ime@frinet.dk Til: * Kopi: * 23. marts 2009 Fra: * Notat: * Nye lov ved sygeperioder Lovændringen medfører, at arbejdsgiveren nu skal spille en langt mere aktiv

Læs mere

Arbejdsgang for barsler institutioner

Arbejdsgang for barsler institutioner Dato 22.5.2014 Dok.nr. 63802-14 Sagsnr. 13-15476 Ref. Arbejdsgang for barsler institutioner Indhold Meddelelse om graviditet... 2 Fraværsregistrering af graviditeten... 2 Bekræftet modtagelse af anmeldt

Læs mere

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering 08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge LBK nr 1032 af 23/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/00196

Læs mere

2. 7 a, stk. 4, affattes således: Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anvendelsen af stk. 1-3.

2. 7 a, stk. 4, affattes således: Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anvendelsen af stk. 1-3. Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 257 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (Forenkling af indsatsen for syge- og barselsdagpengemodtagere,

Læs mere

Forældreorlov. Barselsdagpenge. Varslingsregler. Barselsorlov BARSEL. Efter fødsel. Beskæftigelseskravet. Graviditetsorlov Ferieydelse

Forældreorlov. Barselsdagpenge. Varslingsregler. Barselsorlov BARSEL. Efter fødsel. Beskæftigelseskravet. Graviditetsorlov Ferieydelse Værd at vide om BARSEL Fravær kontra dagpenge Barselsdagpenge Beskæftigelseskravet Barselsorlov Graviditetsorlov Ferieydelse Varslingsregler Forældreorlov I denne pjece vil du få de vigtigste regler for

Læs mere

FLEKSJOB. Vejledning og generelle oplysninger til arbejdsgiver

FLEKSJOB. Vejledning og generelle oplysninger til arbejdsgiver FLEKSJOB Vejledning og generelle oplysninger til arbejdsgiver Forord Jobcenter Esbjerg får mange henvendelser fra arbejdsgivere, der gerne vil høre nærmere om administration af fleksjob og løntilskud.

Læs mere

Meldt syg. Sygedagpenge Mulighedserklæring. Sygesamtalen. A-kassen SYGEFRAVÆR. Helbredstilstand. Sygdom. Overenskomst. Funktionær.

Meldt syg. Sygedagpenge Mulighedserklæring. Sygesamtalen. A-kassen SYGEFRAVÆR. Helbredstilstand. Sygdom. Overenskomst. Funktionær. Værd at vide om SYGEFRAVÆR Meldt syg Sygedagpenge Mulighedserklæring Sygedagpenge fra arbejdsgiveren Sygesamtalen Sygdom Overenskomst A-kassen Funktionær Helbredstilstand Sygedagpenge fra kommunen sygedagpenge

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Side 1 af 6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVEM ER OMFATTET AF FORSIKRINGEN?... 3 3 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?...

Læs mere

Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie

Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 København K Marts 2013 Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie Økonomi Du har ikke ret til løn, når du er omfattet af en

Læs mere

Vejledning om beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til sygedagpenge fra kommunen

Vejledning om beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til sygedagpenge fra kommunen Vejledning om beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til sygedagpenge fra kommunen 1. Indledning I denne vejledning beskrives hvilke beskæftigelseskrav der gælder for en lønmodtager for at opnå

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge 2010/1 LSF 8 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2010-0010611 Fremsat den 6. oktober 2010 af

Læs mere

Vejledning om betaling under barsel

Vejledning om betaling under barsel Vejledning om betaling under barsel Indhold Vejledning om betaling under barsel... 2 Medarbejderes ret til betaling ved graviditet og orlov... 2 Hvem har ret til løn ved barsel og orlov?... 2 Hvem har

Læs mere

Agenda. Velkomst og formål med dagen v/ KOMBIT Lidt baggrund Informationen før 1. september 2011 Status på 1. september Obligatorisk brug

Agenda. Velkomst og formål med dagen v/ KOMBIT Lidt baggrund Informationen før 1. september 2011 Status på 1. september Obligatorisk brug INFORMATIONSMØDE 1 Agenda Velkomst og formål med dagen v/ KOMBIT Lidt baggrund Informationen før 1. september 2011 Status på 1. september Obligatorisk brug Udfordringerne Driftsstatus Support Kommende

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

Vejledning i forbindelse med udbetaling af løn eller sygedagpenge under sygdom

Vejledning i forbindelse med udbetaling af løn eller sygedagpenge under sygdom Vejledning i forbindelse med udbetaling af løn eller sygedagpenge under sygdom I det følgende redegøres for reglerne for betaling af løn under sygdom til medarbejdere. Vejledningen er opdelt således, at

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge LBK nr 938 af 12/08/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/05677

Læs mere

sikring og støtte ved sygdom

sikring og støtte ved sygdom sikring og støtte ved sygdom regler om sygedagpenge Sygedagpenge Tilmeld dig vores nyhedsbrev på dsa.dk og få spændende nyt om job og karriere I DSA arbejder vi under mottoet Din sikkerhed altid. Med det

Læs mere

6.3 Medarbejders krav på løn/dagpenge under sygdom

6.3 Medarbejders krav på løn/dagpenge under sygdom HR Jura Forlaget Andersen 6.3 Medarbejders krav på løn/dagpenge under sygdom Af advokatfuldmægtig Miriam Michaelsen, MAQS Law Firm mim@dk.maqs.com Indhold Denne artikel som gennemgår reglerne for, hvad

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere Side l af 6 Indholdsfortegnelse 1. Hvem kan tegne en sygedagpengeforsikring?... 3 2. Hvem er omfattet af forsikringen?... 3 3. Hvordan foregår tilmeldingen?...

Læs mere

Sygedagpenge Forsikring for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpenge Forsikring for selvstændige erhvervsdrivende Sygedagpenge Forsikring for selvstændige erhvervsdrivende INDHOLD 1. HVEM KAN TEGNE EN FORSIKRING?...3 2. HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?...4 3. HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET TIL DAGPENGE?...4 3.1.

Læs mere

Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til

Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2014-15 Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Anbefalinger til advisopsætning og -behandling Sygedagpenge. Deloitte Consulting 2. april 2014

Anbefalinger til advisopsætning og -behandling Sygedagpenge. Deloitte Consulting 2. april 2014 Anbefalinger til advisopsætning og -behandling Sygedagpenge Deloitte Consulting 2. april 2014 Sygedagpenge Indledning I det følgende præsenteres den anbefalede opsætning af adviser på sygedagpenge. Dette

Læs mere

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F BYGGEGRUPPEN Januar 2013 Indhold Når der er familieforøgelse... side 4 Indviklet puslespil... side 6 Barselsorlov til begge forældre...

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Nye vedtægtsbestemmelser for dagpengeordningen

Nye vedtægtsbestemmelser for dagpengeordningen Nye vedtægtsbestemmelser for dagpengeordningen Reglerne for dagpenge i forbindelse med sygdom, barsel og dødsfald er blevet ændret på generalforsamlingen i november 2014. De ændrede regler får betydning

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 14. december 2011. Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge. 12. december 2011. Nr. 1152.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 14. december 2011. Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge. 12. december 2011. Nr. 1152. Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. december 2011 12. december 2011. Nr. 1152. Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge Herved bekendtgøres lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 22. august 2011,

Læs mere

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens SYGEMELDT Hvad skal du vide? Horsens Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sygemeldt og aktiv...side 3 Udbetaling af sygedagpenge...side 4 Når vi modtager din sygemelding...side 6 Opfølgning det videre

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge UDKAST Bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge I medfør af 21, stk. 6, 22, stk. 3, 24, 25, stk. 5, 26, stk. 6, 30, stk. 1 og 8, 31, stk. 2, 32, stk. 2, 33, stk. 2 og 3, 34, 36, stk. 4, 37, stk. 3, 39,

Læs mere

Sygedagpenge -Forsikringsordning for private arbejdsgivere 55

Sygedagpenge -Forsikringsordning for private arbejdsgivere 55 Sygedagpenge -Forsikringsordning for private arbejdsgivere 55 Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse 1 Hvem kan tegne en sygedagpengeforsikring?...3 2 Hvem er omfattet af forsikringen?...3 3 Hvordan foregår tilmeldingen?...3

Læs mere

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 161 Folketinget 2010-11 Fremsat den 2. marts 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af dispensationsbestemmelserne

Læs mere

1. at den foretaget gennemgang af sagskategorierne og uger tages til efterretning 2. at der arbejdes videre med de beskrevne tiltag.

1. at den foretaget gennemgang af sagskategorierne og uger tages til efterretning 2. at der arbejdes videre med de beskrevne tiltag. Pkt.nr. 3 Sygedagpenge lovgivning og handleplaner 466701 Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at den foretaget gennemgang af sagskategorierne 1426 og 2739 uger tages

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen

Læs mere