Faglig læsning. - vores fælles opgave. Egedal Kommune 2008

Transkript

1 Faglig læsning - vores fælles opgave Egedal Kommune 2008 Pædagogisk Central 2008

2 Indholdsfortegnelse Forord... side 3 Hvad er faglig læsning?... side 4 Analyse af sagtekster... side 5 Eget arbejde med sagtekster... side 5 Sagsprosamodel... side 6 Læseforståelse... side 7 Hvornår kan eleverne hvad... side 9 Krav til fagbogen... side 10 Teksttyper... side 11 Metoder... side 12 Ideer... side 13 Forslag til undervisningsforløb... side 14 Materialer i Fællessamlingen... side 15 Andre undervisningsmaterialer... side 17 Faglitteratur til læreren... side 18 Bilag

3 Forord Det viser sig ofte, at eleverne ikke får tilstrækkeligt udbytte af informerende tekster. Selv elever, der læser fiktionstekster automatiseret, med stort udbytte og høj grad af forståelse, kommer til kort, når de skal læse fagtekster. At læse faglige tekster kræver kendskab til flere angrebsteknikker/ læsestrategier samt evne til at kombinere og sortere informationer. Problemer med læsning af faglitteratur opleves mere massivt i takt med den stigende anvendelse af tværfagligt arbejde samt projektarbejde. Eleverne skal tilegne sig viden inden for mange forskellige stofområder. Det er derfor nødvendigt allerede fra skolestarten at undervise i faglig læsning, ikke kun i dansk, men i alle fag, hvor faglitteratur anvendes. Dansklæreren har ansvar for Læsefærdigheder og strategier Læring via læsning af fagtekster Skriveprocesser der styrker læring Læring via skriveprocesser Faglærerne har ansvar for Løbende træning af strategier og færdigheder Implementering i den daglige undervisning Teamet har ansvar for At sætte mål for faglig læsning At faglig læsning kommer ind i årsplanen At skabe sammenhæng mellem indlæringen af nye metoder i danskundervisningen og implementeringen af det indlærte i den øvrige faglige undervisning I dette hefte har jeg samlet nogle vigtige informationer om undervisningen i faglig læsning. Der er desuden indsat nogle ideer til arbejdet med faglig læsning. Sidst i heftet er der kopisider, som kan bruges i arbejdet med udvikling af elevernes læseforståelse. God arbejdslyst! Lone Kolter Læsekonsulent At være i besiddelse af en funktionel læsefærdighed vil sige, at man forstår, kan anvende og reflektere over skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og kan deltage aktivt i samfundslivet. (OECD/PISA, 1998). 3

4 Faglig læsning er at kunne anvende relevante angrebsteknikker/læsestrategier:! Efter 2. klasse overskrifter som støtte for hukommelsen Efter 4. klasse nærlæse læse så grundigt, at man får detaljerne med nøgleord tidslinje punktlæsning finde og understrege vigtige ord i teksten gøre teksten overskuelig ved hjælp af en tidslinie læsning i f.eks. telefonbog, leksikon o. lign. Efter 6. klasse hurtig læsning man læser så hurtigt, at man får styr på det vigtigste i teksten orienteringslæsning skimming skærmlæsning man orienterer sig i teksten, før man begynder den egentlige læsning ved f.eks. at læse indholdsfortegnelse, overskrifter og se på illustrationer og figurer for at få overblik over, hvad teksten handler om eller for at finde bestemte oplysninger kunne orientere sig på en hjemmeside Efter 9. klasse dobbeltnotater tre kolonner: 1) nøgleord fra tekst 2) hvad mener forfatteren 3) din egen mening mindmap skanne diagrammer nøglerord sættes op i mønstre af hovedveje og biveje for at give et solidt overblik over teksten. Det udarbejdes, mens man læser hurtigt overblik for at vurdere tekstens egnethed for at anskueliggøre oplysninger 4

5 Analyse af sagtekster Faglig tekst non-fiktion faglitteratur faktiske tekster, kært barn har mange navne. De er alle sammen betegnelser for prosa, der ikke er opdigtet. En sagtekst er altså en tekst, der handler om virkeligheden i modsætning til fiktionstekster, som opdigter en virkelighed. Der findes mange genrer inden for teksttypen, men man kan i store træk analysere dem på samme måde. Udsagn kan vurderes ud fra: Er det sandt eller falsk Er man enig eller uenig Er det sagligt eller usagligt Man tager sit udgangspunkt i sin egen oplevelse af teksten: Er der noget særligt du hæfter dig ved, noget du synes er spændende, provokerende eller interessant? Så undersøger man tekstens kommunikationsforhold: Hvem er afsenderen, hvilket medie benyttes, hvem henvender den sig til, hvilken type tekst drejer det sig om, og hvilke virkemidler har forfatteren benyttet sig af? hvem siger hvad til hvem, hvordan og hvorfor? Eget arbejde med sagtekster Det er vigtigt, at eleverne selv udtrykker sig i forskellige af sagprosaens genrer, f.eks. laver en brugsanvisning, en musikanmeldelse eller en artikel. At producere sagprosa får opmærksomheden rettet mod de typiske træk. Valg af genre eller teksttype har konsekvenser for både sprog, indhold og virkemidler, og valget af modtager spiller en rolle for valg af henvendelsesform. Gengivelse af en tekst Når man skal gengive en tekst i form af referat eller resumé, skal man huske at være nøgtern. Det vil sige, at gengivelsen ikke må indeholde egne subjektive holdninger, vurderinger eller meninger. Genfortælling: En gengivelse af hele teksten, som den er skrevet. Du må ikke tolke, vurdere eller kommentere teksten. Fortæl det hele en gang til, som det er sagt eller skrevet første gang. Referat: En gengivelse af de vigtigste hovedpunkter fra hele teksten. Du må ikke tolke, vurdere eller kommentere teksten. Resumé: En sammenfatning af tekstens allervigtigste hovedpunkter. Du må ikke tolke, vurdere eller kommentere teksten. 5

6 Sagprosamodel Hvad drejer teksten sig om? Hvad er emnet? Hvem er afsenderen? Hvad er afsenders hensigt? Hvad er dine egne første indtryk? Slå ord op, du ikke forstår. Rammen Meddelelsessituation: Hvor og hvornår? Genre: Læserbrev, avisleder, reklame, lovtekst, kronik, leksikonopslag osv.? Medium: Avis, ugeblad, radion, TV, fagblad, fagbog osv.? Kommunikationstype: Nærkommunikation/fjernkommunikation/ massekommunikation/envejs-tovejskommunikation? Emne: Et eller flere? Hvilke sider fremhæves? Afsender: Hvad ved vi om afsender? Hvad kan vi forvente af afsender? Adressat: Hvem er det til? Rolleforhold mellem afsender og adressat: Politiker/vælger, voksen/ barn, sælger/køber? Interessefælleskab? Interessekonflikt? Analyse Komposition: Er teksten opbygget efter et bestemt princip? Kan den inddeles i mindre afsnit? Syntaks: Lange eller korte sætninger? Hovedsætninger? Ledsætninger? Aktiv/passiv? Ordvalg: Fremmedord? Fagsprog? Abstrakt eller konkret? Motiver (positivt eller negativt ladede ord)? Perspektivmarkører? Argumentation: Argumenteres der? Postuleres der? Argumentationsindikatorer? Argumentationskneb? Andre stilistiske midler: Billedsprog? Humor, ironi, satire? Gentagelser, kontraster, sammenligninger? Udråb, retoriske spørgsmål? Er tonen venlig, truende, autoritær, upersonlig, aggressiv? Konklusion Hvad er afsenders hensigt med kommunikationen? Udtrykkes der følelser, oplevelser, vurderinger? Informeres der sagligt, objektivt? Forsøger teksten at overtale, befale, manipulere? Hvad dominerer teksten som helhed? Personlig vurdering: Er du enig, uenig med afsender? Fungerer teksten efter sin hensigt? 6

7 Læseforståelse Det er vigtigt, at alle klassens lærere har indsigt i elevernes læseudviklingsniveau, så de ved, hvad de kan forvente, samt hvilke materialer den enkelte kan anvende. Afkodningsprocessen kan automatiseres, det kan læseforståelsesprocessen ikke. Merete Brudholm opstiller seks faktorer, der har betydning for en god læseforståelse: 1. have en god sprogforståelse, herunder en velfungerende ordgenkendelse, et godt ordforråd, en syntaktisk forståelse og kendskab til de tekstbånd, der binder sproget sammen 2. have baggrundsviden eller forforståelse (viden om verden, viden om tekster) 3. have evne til at danne inferenser (følgeslutninger) 4. have evne til at danne relevante indre forestillingsbilleder 5. have et godt genrekendskab - herunder kunne forstå teksters opbygning og have kendskab til faglitteraturens virkemidler 6. have en aktiv læseindstilling - at tjekke sin egen forståelse og vide HVAD man skal gøre, HVORDAN man skal gøre det, samt HVORFOR og HVORNÅR man skal anvende den pågældende strategi i sin læsning Nødvendige kompetencer hos læseren: Følgende fem komponenter skal ifølge Torben Weinreich være på plods, for at læseren får det optimale ud af at læse en faglig tekst: 1. læsekompetence: Læsefærdighed = teknik 2. konventionskompetence: Viden om bøger. Viden om, at indhold kan diskuteres, og at der findes forskellige genrer (fag-, faktions- og skønlitteratur) 3. encyklopædisk kompetence: Viden om verden/viden om emnet 4. intertekstuel kompetence: Et hvilket som helst værk henviser altid til andre værker. Genrekendskab. 5. retorisk kompetence: Viden og erfaring med brug af litterærere virkemidler og konventioner Effektive strategier: Merete Brudholm påpeger, at forskning har vist, at følgende seks strategier er effektive i forbindelse med undervisning i læseforståelse: 1. at aktivere baggrundsviden 2. at arbejde med forforståelse 3. at udarbejde story-map, et fortællekort 4. at arbejde med forskellige former for ordkort 5. at udvikle ordforrådet 6. at skrivelæse med en blyant i hånden Tre vigtige niveauer i læseforståelsen: 1. at læse på linierne (tekstens bogstavelige betydning) 2. at læse mellem linierne (tekstens underliggende betydning) 3. at læse bag ved linierne (kritisk bedømmelse af det læste) 7

8 Fem generelle argumentationsstrukturer: 1. årsag/følge 2. over-/underbegreber 3. kronologisk ordnede hændelser 4. definitioner af faglige nøglebegreber 5. sammenligninger/modsætninger For at forstå en informerende tekst er det afgørende, at eleverne kan gennemskue tekstens argumentationsstruktur. Nogle grafiske rammer kan hjælpe eleverne til at fastholde overblikket under læsningen, og de kan bruges som støtte for hukommelsen i forbindelse med mundtlig eller skriftlig formidling (se bilag). Den utrænede passive læser mangler overblik og læseformål søger ikke det centrale i teksten formulerer ikke indholdet for sig selv varierer ikke læsestrategi og hastighed mangler selvkontrol af egen forståelse (hvad stod der egentlig?) skelner ikke væsentligt fra uvæsentligt relaterer ikke til egen viden Den aktive læser skaffer sig overblik over teksten (læser billeder, skimmer teksten m.m.) bestemmer sit læseformål (hvad skal jeg have ud af at læse dette?) læser evt. de vigtigste passager igen opsummerer hovedindholdet visualiserer relaterer til egen viden søger sammenhæng i teksten (logisk, kronologisk) læser passager igen, hvis hypoteser ikke holder korrigerer misforståelser læser med en blyant i hånden søger forklaring på svære ord 8

9 Hvornår kan eleverne hvad? Disse strategier kan de fleste elever forventes at klare efter 4. klasse: Punktlæsning: For at finde en bestemt oplysning/et bestemt ord Ekstensiv læsning: For at få overblik over indholdet. Der læses ikke detaljer Finde og understrege nøgleord i en tekst Lave brainstorm Følgende læsestrategier skal desuden være på plads ved udgangen af 6. klasse: Skimming: Øjnene løber ned over siden/teksten (lodret/bølge/siksak) Man søger efter de vigtigste ord for at orientere sig om indholdet Intensiv læsning: For at få så mange detaljer som muligt og for at få fatpå indholdet. Anvendes ofte, når et vigtigt afsnit i et leksikon eller anden fagbog er fundet og derefter skal tømmes for informationer Lave brainstorm og mindmap Når eleverne forlader 9. klasse, skal de foruden at beherske ovenstående kunne: Skanne en tekst: For at vurdere dens egnethed Tage notater fra såvel tekst som mundtlig fremstilling om et givent emne Læse med specifikke formål Læse mange forskellige typer sagtekster: Fagtekster, avistekster, leksika, ordbøger og andre håndbøger, reklamer, erindringer, biografier, rejsebeskrivelser, dagbøger, breve, debatindlæg, dagsordener, brugsanvisninger, pjecer, love, kontrakter, forsikringspolicer og -betingelser, ugeblade og magasiner Anvende de forskellige læsestrategier alt efter læseformål og teksttype Kunne vurdere informationernes lødighed, brugbarhed og troværdighed Forholde sig kildekritisk til teksten 9

10 Krav til fagbogen klasse Faktuel viden i fortællende form med teksten tæt knyttet til illustrationer. Der må ikke være for store krav til elevernes forhåndsviden. Der må kun optræde få sjældne ord, og ordforklaringen skal indgå som en integreret del af teksten. Både sætningsopbygning og sideopsætningen skal være enkel klasse Fagbogens opbygning skal være enkel med: Indholdsfortegnelse Bagsidetekst Overskrifter Ordforklaring Illustrationer med tilhørende billedtekst placeret logisk i teksten Nye begreber skal forklares løbende i teksten. Sætningsopbygningen skal være enkel med tydelige tekstbånd. Det er vigtigt, at den valgte tekst dækker indholdet bredt klasse Fagbogens opbygning: Indholdsfortegnelse Bagsidetekst Overskrifter Illustrationer Diagrammer Symboler med teksthenvisninger Fagudtryk Alfabetisk ordforklaring Enkel tekstopbygning med tydelige tekstbånd 10

11 Teksttype Formålet med Typiske træk træk ved ved teksten forskellige teksttyper Fra Teksttyper og Formtræk af Elisabeth Arnbak, Ordvalg og og sætningsstruktur Eksempler Ordvalg og sætningsstruktur Eksempler Forklarende At forklare pro- et indledende udsagn, der intro- - Skrevet i nutid Manualer tekster cesser i fx biolo- ducerer emnet (fx sommerfugle - Ikke-kronologisk bindeord Gør det selv bøger giske eller sociale udvikler sig gennem en række - Grupper eller mængder Pjecer fænomener eller forskellige stadier) - Udsagnsord: er, har, gør, får forklare hvordan en række logiske trin, der fornoget fungerer klarer, hvordan eller hvorfor noget sker - dette fortsætter til forløbet er afsluttet, eller den endelige tilstand er udviklet Rapport At beskrive hvor- en indledning og en klassefice- - Skrevet i nutid Manualer dan noget er (ind- ring (fx flodheste er pattedyr) - Ikke-kronologiske bindeord Gør det selv bøger rettet) en beskrivelse af fænomenerne: - Grupper eller mængder Pjecer - deres karakteristika - Udsagnsord: er, har, gør, får - dele og deres funktion - vaner/adfærd/funktioner Beretning At genfortælle en indledning ( scenen sættes, - Datid begivenheder fx i går var jeg i Tivoli.) - Bindeord indikerer kronologisk Biografier, med det formål en beretning om begivenhederne rækkefølge selvbiografier, at informere el- i kronologisk rækkefølge - Upersonligt sprog (man, de, baggrundsartikler ler underholde en afslutning folk) folk Instruerende At beskrive hvor- et udsagn om hvad endemålet er - Skrevet i nutid eller bydemåde Opskrifter tekster dan noget skal ud- (fx hvordan du bager et godt - Kronologisk rækkefølge Instruktioner føres gennem en madbrød) - Handleudsagnsord (fx kog, hak, række sekventiel- en liste med materialer/udstyr rør) le trin en række trin for at nå målet ofte en illustration eller et diagram Overtalende At være fortaler et indledende udsagn (budskabet, - Skrevet i nutid Pamfletter, tekster for bestemte fx bilfri søndage) - Generelle formuleringer (man, aviskronikker synspunkter eller argumenterne for folk, de) argumenter argumenter imod - Logiske, snarere end kronolog- opsummering og gentagelse af iske bindeord budskabet Typiske træk ved Ordvalg og sætningsstruktur 11

12 Metoder Der skal være afveksling mellem fælles læsning og individuel læsning, også når det det drejer sig om faglig læsning. Skolebiblioteket spiller i forbindelse med arbejdet med faglig læsning en utrolig vigtig rolle. Specielt i udvælgelsen af faglitteraturen. Eleverne skal lære at læse selektivt. Det primære er at kunne læse sig til viden. Derfor er forståelsen så utrolig vigtig. Men udover at kunne læse skal eleverne også kunne mobilisere deres forhåndsviden. Før læsning Idémylder V Ø L (se bilag 21) Tankekort Læseformål Stille spørgsmål, der formulerer forventninger til tekstens indhold Undersøg bogen Under læsning Tilpas læsemåde til formålet med at læse Fokusere på og fastholde det væsentlige skriv noter, evt. dobbeltnotater Lære nye ords betydning brug ordbog eller leksikon Stil spørgsmål til det læste Efter læsning Hvad fik jeg svar på Hvad ved jeg nu Hvad mangler jeg at få svar på Var der noget i bogen, jeg skulle læse igen Læseformål Læsemåde Læseudbytte Man skal vide, hvad man vil have ud af at læse teksten. Man skal kunne variere sin måde at læse på. Fx skimme for at finde relevante oplysninger for derefter at nærlæse udvalgte steder i teksten. Man skal kunne vurdere, om man har forstået teksten, og om man har fået opfyldt sit læseformål. 12

13 Diagrammer Diagrammer kan benyttes både som igangsættere og som hjælpemodeller under arbejdet med et fagligt emne. Lad eleverne sammenligne deres mindmap og dermed komme til at tale sammen om teksten/emnet. Der, hvor der i oversigten ikke står noget, er det, man har brug for at lære mere. Skriv med en anden farve efterhånden, som mere læres. Brainstorm Mindmap Trædiagram Hvad du kommer i tanke om, - tilfældigt nævnt Et emne, - ordnet i delemner Rangordning af delemnerne Metodik Sørg for, at der mulighed for at høre fagudtryk mange gange. Introducer nye begreber direkte. Giv et overblik over emnet, så eleverne ved, hvad de kan forvente sig. Lad eleverne have adgang til ordbøger. Giv specifikke og konkrete instruktioner. Skriv nødvendige notater på tavlen. Uddel noter og andre kopier på forhånd, det letter notatarbejdet. Gør læseformålet klart for eleverne, inden teksten læses. Ideer Arbejde med en sportsgren, de ikke selv dyrker. De skal holde et kort oplæg om sportsgrenen for en kammerat. De skal aktivere deres forhåndsviden om sportsgrenen, formulere spørgsmål, de ønsker at få besvaret og søge informationer om sportsgrenen på basis af læseformålet Fremlægge makkerens opgave Træne overblikslæsning på et emne om kæledyr Lave en øvelse med at hente informationer ud af en folder, brochure, pjece m.m. Forberede en lejrtur Vælg et forløb om året, hvor der sættes fokus på faglig læsning Mange øvelser i at kende forskel på fiktion, fakta og faktion Øvelser i at læse tekst + illustration + billedtekst og grafer Lave en scrible tegning, der fortæller, hvad teksten handler om. Den skal ikke være pæn, den skal være lille, den må ikke farves, der må gerne være pile, der fortæller rækkefølgen Tegne/skrive det vigtigste i hvert afsnit Eleverne opbygger deres personlige ordbog til faget Referere det læste Stille spørgsmål til det læste Trykke arbejdsskemaer og laminere dem, så eleverne kan anvende dem, når de arbejder. Fx ordkort, tankekort, årsagskort, overbegrebskort Læse en skønlitterær bog. Hvad drejer den sig om. Skriv en faglig tekst om emnet. Lav en billedtekst til et billede, der passer til emnet 13

14 Forslag til undervisningsforløb klasse Et dyr på tværs af genrer, f.eks. RÆVEN i fagbogen, eventyret, fablen etc. Tegn skriv og fortæl om et dyr. Oplæg kan være lærerens oplæsning af fagbog, oplevelser i naturen, på en bondegård eller i Zoo, film eller video. Klassens egen fagbog om vores dyr i klassen. Min egen fagbog klasse Et fælles MODELFORLØB, herunder gennemgang af forskellige læseforståelsesstrategier. Evt. gentagelse af forløbet fra indskolingen med at fremstille sin egen fagbog, - nu med krav om at flere af fagbogens elementer indgår klasse Evt. endnu et MODELFORLØB. Emnearbejde med fremstilling af egen fagbog og anmeldelse af hinandens fagbøger. Gruppearbejde med at fremstille fagbog om et givent emne ud fra egen planlægning klasse Klassen vælger et fælles emne. Gruppearbejde, hvor der fremstilles forskellige faglige tekster om emnet, f.eks.: - pjece/brochure - artikel - hjemmeside - planche med billeder og tekst 14

15 Materialer i Fællessamlingen Læs med Hanne Fabrin m.fl. Dansklærerforeningen Til materialet hører: - - tekstbog, 30 ex kl Læs på Hanne Fabrin m.fl. Dansklærerforeningen Til materialet hører: - - tekstbog, 30 ex. - - logbog, 1 ex kl Projektklar? 1: Projektarbejde og faglig læsning i dansk Betty Folino og Christina Hellensberg. Gyldendal Til materialet hører: - - lærervejledning kl Projektklar? 2: Dansk i projektarbejdets faser Betty Folino og Christina Hellensberg. Gyldendal Til materialet hører: - - lærervejledning kl Emnekasse De små fagbøger 1 Gyldendal: 5 ex. af 10 populære fagbøger fra serien De små fagbøger Til materialet hører: - - kopimappe med opgaver kl Emnekasse De små fagbøger 2 5 ex. af 10 populære fagbøger fra serien De små fagbøger Til materialet hører: - - kopimappemed opgaver kl Læs på Hanne Fabrin m.fl. Dansklærerforeningen Til materialet hører: - - tekstbog, 30 ex. - - logbog, 1 ex kl. 15

16 Emnekasse Norden - De små fagbøger Gyldendal. 6 ex. af 6 fagbøger fra serien De små fagbøger om nordiske områder kl. 56 Emnekasse Dyr i havet - Dyr i skoven - Dyr i sø og å Gyldendal Undervisning ex. af 24 fagbøger kl Emnekasse Vandhullet Alrune En frillæsningskasse med 3 ex. af 10 bøger om vandhullets dyr kl. 58 Emnekasse Tæt på dyrene 1 Lis Pøhler, Maholm 1999 (Solstråle bøger). 30 ex. af Edderkopper, 30 ex af Dyr som bygger og 3 ex. af 10 bøger om forskellige dyr. Til materialet hører: - -læsevejledning kl. 58 Emnekasse Tæt på dyrene 2 Lis Pøhler, Maholm 1999 (Solstråle bøger). 30 ex. af Sommerfugle, 30 ex af Truede dyr og 3 ex. af 10 bøger om forskellige dyr. Til materialet hører: - -læsevejledning kl. 58 Tæt på dyrene 3 Lis Pøhler, Maholm 2001 (Stråle bøger). 1-2 bøger om forskellige dyr. Til materialet hører: - - læsevejledning kl Jansen, Mogens Hvalen et liv i havet Munksgaard Til Materialet hører: -- Lisbeth Mortensen: Faglig læsning - hvordan? kl.

17 63 Læs om landbrug LM ex. af Emma og Johan og dyrene på gården og 30 ex. af Med Emma og Joihan i marken kl Emnekasse Dyr på gården Gyldendal Uddannelse 2003!0 ex af Dyr på gården 1, Dyr på gården 2 og Dyr på gåreden kl Andersen, Dorte Koen og mælken: en arbejdsbog om koens oprindelse, liv og adfærd Skoletjenesten m. fl kl Læsningens landskab Om læseforståelse og læsestrategier 1. Kirsten Jakobsen og Katja Tang. Anlinea kl. Slot, Marianne Grønlandsbøgerne Gyldendal ex. af 8 faktionsbøger om Grønland. Til materialet hører: - - lydbånd kl. Andre Undervisningsmaterialer Arnbak, Elisabeth. Læsedetektiven 1 Gyldendal Arnbak, Elisabeth. Læsedetektiven 2 Gyldendal Læs og skriv bøgerne: Wangebo ( Lette Flachsbøger. LIX opgaver (www. flachs.dk). Fagligflachs klasse + opgaver. 17

18 Efter skoletid. (Alinea). Faglitteratur til læreren Elbro, Carsten Videregående læsning: Processer, overblik og forståelse Dansklærerforeningen Jørgensen, Martin Danskfagets håndbog Dansklærerforeningen Elevhåndbog + lærervejledning Arnbak, Elisabeth Faglig læsning: Fra læseproces til læreproces Gyldendal Anbefales stærkt. Her kan der hentes ideer JUHU-ideer med plan. IOTA ( ) 18

19 Fagbog Indskolingen Fagtekster handler altid om noget virkeligt. Der er mange forskellige slags fagtekster: Fagbøger Reklamer Aviser Huskesedler Skolebøger Breve Osv. Den, der skriver teksten, kalder vi afsenderen. Nogle tekster fortæller noget om, hvem der skal læse dem. Den, teksten er skrevet til, kalder vi modtageren. Det, teksten handler om, kalder vi sagen. I en fagbog er det sagen, der er vigtigst. Nogle fagbøger læser vi, fordi vi synes, de er spændende. Nogle fagbøger læser vi, fordi vi skal finde ud af noget. Bilag 1

20 Fagbog Indskolingen Når vi skal finde en fagbog, kan vi bruge forskellige hjælpetekster: 1. forsiden 2. bagsiden 3. kolofonen 4. indholdsfortegnelsen 5. overskrifter 6. faktaboksen 7. ordforklaring 8. stikord 9. litteraturliste Bilag 2

21 Fagbog Indskolingen Hvad får du at vide på forsiden? Hvad viser billedet på forsiden? Hvad får du at vide på bagsiden? Hvad får du at vide ved at se i indholdsfortegnelsen? Bilag 3

22 Fagbog Indskolingen Er der tekst til billederne i din fagbog? Hvad mangler der i din fagbog? Andet du vil fortælle om din fagbog: Navn: Dato: Bilag 4

23 Faglig læsning Aktiviteter på 3. årgang JEOPARDY m.m. Du skal bruge fagbøger og lave svarene til spillet. KONSTRUERE + INSTRUKTIONER Du skal prøve at bygge efter instruktion. Bagefter skal du selv konstruere og skrive instruktionen. LAVE BÅL OG FØL- GE OPSKRIFTER Du skal lave et bål ved at følge en beskrivelse. Bagefter skal du følge en opskrift og lave bolledej, som skal bages på bålet. ARRANGERE EN EFTERMIDDAG I SFO FOR ELEVER, PÆDAGOGER OG LÆRERE FAGBØGER Du skal læse om et emne og selv lave en bog med tekst og illustrationer om det. Du skal være med til at planlægge alt, hvad der skal foregå, og hvad der skal købes ind. Der skal planlægges, laves aftaler, og der skal skrives invitationer. Arrangementet afholdes. SKRIVE- VÆRKSTED PLANCHER Skrive breve. Skrive om dig selv. Skrive om kendte mennesker. Lave en folder om noget, du er interesseret i. Du skal belyse et aktuelt emne med tekst og billeder. INTERVIEW Du skal vælge et emne og en person, der ved noget om det. Så skal du lave mange spørgsmål, der alle sammen skal starte med hv. Når du har talt med personen skal du i punktform skrive, hvad du fik at vide. Du skal fortælle det til dine kammerater. Bilag 5

24 Faglig læsning 3. årgang Mål: Eleverne skal kende til flere genrer inden for sagprosaen, de skal kunne bruge en fagbog samt enkel søgning på nettet. De skal kende til anvendelsen af oversigtslæsning og kunne benytte punktlæsning i tekster beregnet for klassetrinnet. Evaluering Sæt kryds ved fagtekster: breve historier eventyr fagbøger reklamer digte avisartikler dagbøger vittigheder Hvilken læsemåde vil du bruge, hvis du skal finde årstal i en tekst: skimming nærlæsning punktlæsning hurtiglæsning Hvilken læsemåde vil du bruge, hvis du skal huske alt, hvad der står i teksten: skimming nærlæsning punktlæsning hurtiglæsning Bilag 6

25 Faglig læsning 3. årgang Hvilken læsemåde vil du bruge, hvis du hurtigt skal finde nogle oplysninger i en tekst: Hvad er en kolofon: skimming nærlæsning punktlæsning hurtiglæsning et andet ord for indholdsfortegnelse ordforklaringer oplysninger om titel, forfatter, forlag, illustrator og hvornår bogen er trykt Skriv tre ting du ser på, når du vælger en fagbog: Hvordan forbereder du dig, før du skriver en fagtekst: ser en film laver en brainstorm læser om emnet skriver hvad jeg allerede ved Bilag 7

26 Faglig læsning 3. årgang Hvordan synes du, det har været at arbejde med faglige tekster på den måde? Det bedste har været: Det værste har været: Jeg ville ønske: Andre bemærkninger: Navn: Klasse: Dato: Bilag 8

27 Faglig læsning kl. Læsestrategier Skimming: Når du skimmer, lader du øjnene løbe hurtigt ned over en tekst for at få fat i hovedindholdet. Nogen gange er de vigtigste oplysninger fremhævet eller på anden måde tydelige, så de er lettere at få øje på, når man skimmer. F.eks.: Overskrifter Kursive ord Understregninger Tal Lange ord Nærlæsning eller intensiv læsning: Når du læser intensivt, læser du for at få fat i hovedindholdet med så mange detaljer som muligt. Du skal helst også kunne huske enkelthederne. Oversigtslæsning eller orienteringslæsning: Det er en god idé at orientere sig i teksten, inden man læser den. Især når det drejer sig om en længere tekst. Ofte vil man ved orienteringslæsning få en større forståelse, der gør det lettere og hurtigere at læse teksten: Læse resumé Læse indledning og slutning Læse indholdsfortegnelse Læse overskrifter Punktlæsning eller scanning: Når du scanner, leder dine øjne efter en bestemt oplysning i teksten, f.eks. fra en telefonbog, i en annonce osv. Indholdslæsning eller ekstensiv læsning: Når du læser ekstensivt, læser du for at få et overblik eller en oplevelse. Her behøver du altså ikke at få alle detaljer med. Illustrationslæsning: Når du læser billeder og billedtekster, orienterer dig i diagrammer, tabeller o.lign. Bilag 9

28 Faglig læsning kl. Sæt pil fra ord til forklaring: Fodnote: Forord: Indholdsfortegnelse: Litteraturliste: Illustration: Bagsidetekst: Tabel: Ordforklaring: Oversigt over bogens indhold En note nederst på en side, der giver yderligere oplysninger om teksten Oversigt over andre bøger om emnet Oversigtstavle med talmæssige oplysninger Billede til en tekst Indledningsafsnit i en bog Liste der forklarer vanskelige ord Kort indføring i, hvad bogen handler om Bilag 10

29 Faglig læsning kl. Årsag/følge kort Bilag 11

30 Faglig læsning kl. Brainstorm Bilag 12

31 Faglig læsning kl. Forklaring Ordet Betydningskort Hvordan ser det ud? Hvilke egenskaber har det? synonym sætning tegning Bilag 13

32 Faglig læsning kl. Begrebstrapper Merete Brudholm: Læseforståelse Dyr Hest Ko Hund Puddel Bulldog Labrador Skoven Dyr Planter Miljø ræv mos luften orm træer skovsvin ugle blomster forurening Bilag 14

33 Faglig læsning kl. sport Håndbold Fodbold Badminton Gymnastik Hockey Rugby Tennis Mål Banen Regler Spillere Banen Ketcher Nettet Stave Beklædning Regler Bilag 15

34 Faglig læsning kl. Begrebstrapper Merete Brudholm: Læseforståelse Bilag 16

35 Faglig læsning kl. Bilag 17

36 Faglig læsning kl. Notater Overskrift delemne notater Dyrets navn: Hvad fortæller teksten? Hvordan ser dyret ud? Hvad fortæller billederne Hvor bor dyret? Hvad spiser dyret? Hvad fortælles der ellers om dyret? Lavet af: Bilag 18

37 Faglig læsning kl. Spørgehorisont (Elbro) Før læsning 1. Hvad er opgaven, dvs. formålet med læsningen? 2. Hvilken læsestrategi skal jeg vælge? Under læsning 1. Forstår jeg dette her? Hvis ikke, hvad er mon så det svære? Er det et enkelt ord, så slå det op. Er der manglende sammenhæng? Så overvej forhåndsviden og læs teksten igen. 2. Virker den valgte læsestrategi, ellers må en ny vælges. Efter læsning 1. Har jeg nu fået løst opgaven? 2. Kan løsningen udtrykkes i nøgleord fra teksten? Hvad er sagen i en nøddeskal? Bilag 19

38 Faglig læsning kl. Evaluering Ja Nej Ved ikke Før du læste: Tænkte du over, hvad du vidste/kunne om emnet? Spurgte du dig selv, om der var noget, du burde lægge specielt mærke til, mens du læste? Var der andre ting, du gjorde, før du læste teksten? Mens du læste: Stoppede du ved ukendte ord og tænkte over, om du forstod dem? Stillede du spørgsmål til dig selv for at kontrollere, om du forstod indholdet i teksten? Tænkte du over, om det, du læste, passede sammen med noget, du vidste i forvejen? Er der andre ting, du gjorde, mens du læste teksten? Efter du læste teksten: Ledte du efter forklaringer på ord, du ikke forstod? Gjorde du notater om indholdet i teksten? Talte du med andre, der havde læst teksten om, hvad de havde lært af den? Var der andre ting, du gjorde? Bilag 20

39 Faglig læsning kl. V Ø L strategi Dette ved jeg Dette ønsker jeg at lære Dette har jeg lært mere om Bilag 21

40 Læsning i fagene At læsning og udvikling af sprog er et anliggende for de fleste af skolens fag fremgår tydeligt af de nye faghæfter Fælles Mål for. Her følger blot nogle få eksempler hentet fra fag-hæfterne, som kan bruges til at forklare forældre og andre, hvorfor man arbejder med læsning i fagene. Biologi: Eleverne skal kunne: søge biologisk viden og opnå forståelse tilegne sig kundskaber læse og tolke data Natur/teknik: Eleverne skal: udvikle sprog og faglige begreber tilegne sig fagets sprog gennem samtale og fortælling benytte fagsprog som grundlag for mere præcis kommunikation anvende faktastof fra opslagsbøger og fagbøger læse både fagbøger og faktionsbøger Hertil kommer et helt afsnit om bøger i undervisningen. Geografi: Eleverne skal kunne: aflæse informationer på forskellige kort aflæse globus samt satellit- og flyfotos bearbejde data og omsætte dem til fagets terminologi Fysik og kemi: Eleverne skal: kunne tilegne sig viden orientere sig i bøger om forskellige emner kunne arbejde efter forskrift være klar over betydningen af fagets sprog Sprog: kræver generelt læsning Historie: Eleverne skal kunne: indsamle relevante materialer arbejde med skrevne kilder få relevante informationer via grundbøger, emne- eller temabøger, aviser og tidsskrifter Kristendom: Eleverne skal kunne: læse kildesamlinger læse bibelske tekster læse skønlitteratur med relation til religiøse tekster slå op i opslagsværker Produktion: Pædagogisk Central Seneste genoptryk: August 2008.