Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt. Dialektisk adfærdsterapi i et ergoterapeutisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt. Dialektisk adfærdsterapi i et ergoterapeutisk perspektiv"

Transkript

1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt. Dialektisk adfærdsterapi i et ergoterapeutisk perspektiv - En kvalitativ undersøgelse af aktivitetsudøvelsen hos personer med emotionel ustabil personlighedsstruktur og selvskadende adfærd som deltager i behandlingsmetoden dialektisk adfærdsterapi Udarbejdet af: Heidi Rasmussen, Mia Lykke Filskov, Naja Holm Kvetny og Trine Merkel. Bachelor gruppe 6, juni 2008 Hold 2005A Metodevejleder: Henriette Niemann Dette bachelorprojekt er udarbejdet Dette projekt eller dele heraf - af ergoterapeutstuderende ved må kun offentliggøres med de Ergoterapeutuddannelsen København studerendes tilladelse. CVU-Øresund. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter.

2 Abstract Objective: The objective of this project is to investigate how individuals with emotional unstable personality disorder and self damaging behaviour, understand how dialectical behaviour therapy (DBT) has influenced their meaningful activities seen in relation to their present occupational performance. The background for this investigation is the recognition of the lack of a tool for occupational therapy treatment. Methodology: The above mentioned was investigated through qualitative interviews with three informants. The criteria for selection were that the informants should have completed the first phase of the DBT treatment. The interview manual was based on Canadian Occupational Performance Measure (COPM) as well as methodology for the design the narrative and qualitative research interview. Data was transcribed and analyzed using the ad hoc methodology. Results: The results indicate that all informants have benefitted from the DBT treatment. The results show a change in the expressed occupational performance by limitation of occupational performance issues from the period before the DBT treatment to the period during the DBT treatment, combined with increase in meaningful activities in their daily life during DBT. The results show a reduction in the informants self damaging behaviour. It is shown that the most effective elements are: patience skills, skills to handle crisis, regulation of feelings, contact person service, telephone advice service, mindfulness and the contract. Conclusion: The informants who participated in the investigation, experienced that DBT has positively influenced their meaningful activities in relation to their present occupational performance. Key words: Dialectical behaviour therapy, emotional unstable personality disorder, self damaging behaviour, occupational performance, occupational therapy. 2

3 Resume Formål: Dette projekt har til formål at undersøge, hvordan personer med emotionel ustabil personlighedsstruktur (EUP) og selvskadende adfærd oplever, at dialektisk adfærdsterapi (DAT) har påvirket deres meningsfulde aktiviteter set i forhold til deres nuværende aktivitetsudøvelse. Undersøgelsen foretages på baggrund af oplevelsen af, at der mangler et redskab til denne patientgruppe i den ergoterapeutiske behandling. Metode: Ovenstående blev undersøgt gennem kvalitative forskningsinterviews med tre informanter. Kriterierne for udvælgelsen var at informanterne skulle have gennemført fase et i DAT forløbet. Interviewguiden blev opbygget efter Canadian Occupational Performance Messure (COPM), samt designmetoden det narrative og kvalitative forskningsinterview. Data blev transskriberet og analyseret via ad hoc metoden. Resultater: Resultaterne indikerer at alle informanter har profiteret af DAT behandlingen. Resultaterne viser en udtrykt ændring i aktivitetsudøvelsen ved en indskrænkning af aktivitetsproblematikkerne fra perioden før DAT til perioden under DAT, samt at informanterne har fået flere meningsfulde aktiviteter i deres hverdagsliv i perioden under DAT. Resultaterne viser, at informanternes selvskadende adfærd er reduceret. Det belyses, at de elementer fra DAT informanterne har profiteret mest af er: hold-ud færdighederne, krisefærdighederne, følelsesregulering, kontaktpersonsordningen, den telefoniske rådgivning, mindfulness og kontrakten. Konklusion: Informanterne som har deltaget i undersøgelsen oplever at DAT har påvirket deres meningsfulde aktiviteter i forhold til deres nuværende aktivitetsudøvelse i en positiv retning. Nøgleord: dialektisk adfærdsterapi, emotionel ustabil personlighedsstruktur, selvskadende adfærd, aktivitetsudøvelse, ergoterapi. Tegn:

4 Blandt alle svært forstyrrede patienter, så er selvskadere dem, der er sværest at forstå og behandle. Klinikeren, der behandler patienter, der skader sig selv, sidder ofte med en blandet følelse af hjælpeløshed, forfærdelse, skyld, raseri, svigt, væmmelse og utilstrækkelighedsfølelser (Møhl, 2007, s.104) 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT (Fælles)...2 RESUME (Fælles).3 1. PROBLEMBAGGRUND (Fælles) Problemstilling (Fælles) Nominelle og operationelle nøglebegreber (Fælles) MODEL OVER OPGAVEN (Fælles) TEORETISK REFERENCERAMME OG FORFORSTÅELSE (Trine) Forforståelse (Naja) Canadian Occupational Performance Meassure (COPM) (Heidi) Canadian Model of Occupational Performance Engagement (CMOP-E) (Mia Lykke) Aktivitetsudøvelsen (Heidi) Mennesket (Trine) Engagement (Naja) Omgivelserne (Mia Lykke) Aktivitet (Heidi) Dialektisk adfærdsterapi (Trine) Modul 1 Opmærksomhedsfærdigheder/ Mindfulness (Naja) Modul 2 Relationsfærdigheder (Mia Lykke) Modul 3 Følelsesregulering (Heidi) Modul 4 Hold-ud færdigheder/ accept (Trine) Emotionel ustabil personlighedsstruktur borderline type (Naja) MATERIALE (Naja) Litteratur til problembaggrund (Heidi) Litteratur til teoretisk referenceramme (Trine) Litteratur til metodeafsnit (Mia Lykke) METODE (Mia Lykke) Videnskabsteoretisk tilgang (Heidi) 25 5

6 5.1.1 Fænomenologi (Trine) Hermeneutik (Naja) Undersøgelsesdesign (Mia Lykke) Det kvalitative forskningsinterview (Heidi) Forskningsspørgsmål (Trine) Det narrative interview (Naja) COPM (Heidi) Interviewguide (Mia Lykke) Pilotinterview (Trine) Informanter (Naja) Udvælgelseskriterier for informanter (Mia Lykke) Kontakt til informanter (Heidi) Briefing og debriefing (Trine) Interviewfremgangsmåde (Naja) Transskribering (Mia Lykke) Etiske overvejelser (Heidi) Analysemetode (Trine) Triangulering (Naja) RESULTATER (Heidi) Præsentation af Anna (Mia Lykke) Præsentation af Karin (Trine) Præsentation af Berit (Naja) Aktivitetsudøvelsen i perioden før og under DAT (Mia Lykke) Mad (Heidi),,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Personlig hygiejne (Trine) Sociale aktiviteter (Naja) Sport (Mia Lykke) Praktiske huslige pligter (Heidi) Arbejde (Trine) Uddannelse (Naja) Døgnrytme (Mia Lykke) 43 6

7 6.4.9 Selvskade (Heidi) Usunde aktiviteter (Trine) DAT metodens indflydelse på aktivitetsudøvelse (Naja) Mangler ved DAT (Mia Lykke) Opsamling (Heidi) DISKUSSION (Trine) Diskussion af teori (Naja) Diskussion af metode (Mia Lykke) Undersøgelsesdesign (Heidi) Udvælgelse af informanter (Trine) Interviewguide (Naja) Interviewsituationen (Mia Lykke) Transskribering (Heidi) Analyse metode (Trine) Diskussion af resultater (Naja) CMOP E analyse af informanternes aktivitetsudøvelse (Mia Lykke) Mennesket (Heidi) Engagement (Trine) Omgivelserne (Naja) Aktivitet (Mia Lykke) Aktivitetsudøvelsen (Heidi) DAT metodens indflydelse på aktivitetsudøvelse (Trine) Videnskabelige undersøgelser (Naja) Struktur (Mia Lykke) Hold-ud færdigheder (Heidi) Telefonisk rådgivning (Trine) Kontaktpersonsordning (Naja) Mindfulness (Mia Lykke) Selvskadende adfærd (Heidi) Medicin (Trine) DAT og ergoterapi (Naja) PERSPEKTIVERING (Fælles)..63 7

8 9. KONKLUSION (Fælles) FORMIDLINGSOVERVEJELSER (Naja) REFERENCER (Fælles) BILAG 1: INTERVIEWGUIDE (Fælles) BILAG 2: ANNA CASEBESKRIVELSE (Fælles) BILAG 3: KARIN CASEBESKRIVELSE (Fælles) BILAG 4: BERIT CASEBESKRIVELSE (Fælles) BILAG 5: SØGNING EFTER INFORMANTER (Fælles) BILAG 6: BRIEFING (INFORMATIONSBREV) (Fælles) BILAG 7: SAMTYKKERKLÆRING (Fælles) BILAG 8: AKTIVITETSMATRICE (Fælles) BILAG 9: MATRICE OVER MENINGSFULDE AKTIVITETER (Fælles) BILAG 10: MATRICE OVER AKTIVITETSPROBLEMATIKKER (Fælles) BILAG 11: SPØRGSMÅL TIL DAT TERAPEUTER (Fælles)

9 1. Problembaggrund Selvskadende adfærd har formenligt altid fundet sted. De første eksempler går helt tilbage til år gamle hulemalerier og er beskrevet af Herodot cirka år 450 før Kristus(Møhl, 2007). Selvskadende adfærd er især et problem, der ses hos personer med diagnosen emotionel ustabil personlighedsstruktur (EUP), der i daglig tale kaldes borderline (ICD-10, 2005). På verdensplan er prævalensen for voksne med EUP 1,5 % (Dahl, 2003). I Danmark er det usikkert, hvor mange der har EUP. Det menes dog, at % af befolkningen har en personlighedsforstyrrelse (Simonsen, 2005). Derfor vides det ikke præcist, hvor mange der er selvskadende. Ud fra en amerikansk undersøgelse formodes det, at cirka 75 % af alle med EUP er selvskadende (Moro, 2007). I svære perioder har personer med EUP næsten ikke, eller slet ikke energi til at få dækket deres basale behov, som for eksempel sult, tørst og søvn. Hvis disse behov ikke kan dækkes, oplever mange en følelse af tomhed. Personer med EUP isolerer sig i disse perioder og begrænser sig hermed i forhold til aktivitet (Møhl, 2007). Gary Kielhofner, som er professor i ergoterapi, mener at aktivitet er en del af menneskers levevilkår og at mennesket er født med et behov for aktivitet (Kielhofner, 2006). Aktivitet er alt det mennesker foretager sig for at være aktive og det som giver livet mening. Hverdagslivets aktivitet har betydning for menneskets trivsel, sundhed og livskvalitet (Borg, 2003). Personer med EUP kommer ofte i kontakt med behandlingssystemet på grund af den selvskadende adfærd samt suicidale- og parasuicidale forsøg. Ofte ses en dårlig behandlingseffekt og dårlige langtidsresultater hos disse mennesker (Dahl, 2003). Dette skitseres i indledningscitatet af chefpsykolog Bo Møhl ved Psykiatrisk Center Rigshospitalet. Psykolog Stig Helweg-Jørgensen fra Svendborg hospitals psykiatriske afdeling beskriver, hvor svært det er at have personer med EUP på en psykiatrisk afdeling. 9

10 De kommer ind dysregulerede og selvmordstruende. Går det godt, falder de ned og bliver hurtigt udskrevet for de har jo ikke godt af at være indlagt og fortsætter herpå med et miserabelt liv, indtil de kommer igen. Går det skidt, bliver de ved med at være selvmordstruende, lave konflikter og indgår i en eskalerende kontrolspiral, hvor de starter på åben afdeling, ryger videre til lukket afdeling og kan så her fortsætte kampen om at være ude af eller i bælte. Vi har gentagende gange magtesløse revet os i håret, gjort det bedste, vi kunne, men med en følelse af, at vi var uden reelle handlinger (Helweg-Jørgensen, 2005, side 21). Stig Helweg-Jørgensen mener, at det ikke kun er på Svendborgs psykiatriske afdeling, at dette er et problem, men at problemet er generelt for de fleste psykiatribehandlere (Helweg-Jørgensen, 2005). Personale på psykiatriske afdelinger oplever ofte stort besvær i behandling af personer med EUP og disse personer ses ofte som gengangere på afdelingerne. Personer med EUP oplever at de i behandlingssystemet bliver ignoreret, set ned på, kritiseret og åbenlyst dårligt behandlet på grund af manglende forståelse (Møhl, 2007). Personer med EUP bekræfter endvidere, at der ikke eksisterer den nødvendige behandling til deres patientgruppe på borderlineforeningens forum (http://www.borderlineforeningen.dk/forum/viewtopic.php?t=3354&postdays=0&po storder=asc&start=0, 2008). At personer med EUP og selvskadende adfærd kan være svære at have på en afdeling, har vi også erfaret i vores psykiatriske kliniske undervisning. Vi oplevede, at disse personer ofte havde det for dårligt til at deltage i ergoterapien, at de fandt aktiviteterne meningsløse, samt at de skadede sig under behandlingssessioner. Ergoterapeut Mikkel Gaba fra psykiatrisk center i Hvidovre beskriver at personer med EUP ofte er svære at have med at gøre. Det er svært at tilpasse behandlingen og at det kan føles som at slå i en død dyne (Telefon interview, Mikkel Gaba). Det er påvist at afdelinger med en fast procedure i forhold til selvskadende personer, har de bedste behandlingsresultater (Møhl, 2007). 10

11 At ergoterapi kan virke meningsløst for personer med EUP, beskrives også af Karin Dyhr, i sin biografi Glaspigen. Karin Dyhr har diagnosen EUP og har været svært selvskadende. Hun har været igennem et længere behandlingsforløb i 1980 erne og 90 erne. Bente (ergoterapeuten) har arrangeret, at man kan lave collager nede i musikstuen. ( ) Bente forklarer, at de bare skal klippe ud og sætte sammen som de selv vil. ( ) Så skal der ryddes op og pakkes sammen, og saksene skal låses inde igen, for Bente skal til møde. Ida (Karin Dyhr) har ellers lavet en stor collage, fyldt med hjerteblod, men ingen gider se på den. Skuffet sjosker hun tilbage på afdelingen (Dyhr & Holmen, 2004, side ). Vi har gennem vores kliniske undervisning fået kendskab til behandlingsmetoden dialektisk adfærdsterapi (DAT) på Rigshospitalet psykiatrisk center. Vi blev opmærksomme på denne metode, da den var anderledes end andre behandlingsmetoder. Den var struktureret, konkret, havde klare retningslinier og var opbygget omkring et tæt tværfagligt samarbejde. Dorte Bødstrup (DAT terapeut og ergoterapeut, Psykiatrisk center Rigshospitalet) udtaler, at de deltagende patienter gav udtryk for at være glade for behandlingen og der er påvist evidens for behandlingen. DAT er udviklet i USA af psykolog Marsha Linehan og har været praktiseret i USA siden begyndelsen af 1990 erne. DAT er udviklet da der manglede et behandlingsredskab til personer med EUP og selvskadende adfærd. Metoden er udviklet fra sygdomsbilledet af EUP diagnosen samt ud fra de amerikanske diagnosekriterier for EUP (Kåver & Nielsonne, 2004). DAT er stadig ny i Danmark og har kun været praktiseret i cirka 4 år. Ud fra telefoninterviews med psykiatrisk center Svendborg og psykiatrisk center Vejle, skønnes det at der kun er 25 personer med EUP og selvskadende adfærd der har gennemført DAT behandlingen. For at praktisere DAT skal man være uddannet DAT terapeut, hvilket opnås gennem kurser. DAT indeholder elementer fra kognitiv terapi, færdighedstræning, zenbuddhistisk- og dialektisk filosofi. 11

12 Stig Helweg-Jørgensen beretter, at ifølge videnskabelige undersøgelser er DAT en af de mest evidensbaserede, velunderbyggede behandlinger af selvskadende adfærd (Helweg-Jørgensen, 2005). I undersøgelsen Dialectical behavior therapy for women with borderline personality disorder, som er udført af eksperter i personlighedsforstyrrelser, er DAT behandlingen mere effektiv, sammenlignet med almindelig behandling af EUP patienter, hvor de tilbydes psykoterapi eller forskellige former for gruppeterapi. Denne undersøgelse konkluderer, at DAT har større effekt i forhold til at mindske den selvskadende adfærd hos personerne med EUP (Verheul, Van Den Bosch, Koeter, De Ridder, Stijnen & Van Den Brink, 2003). Oprindeligt blev DAT praktiseret af psykologer og psykiatere, men efterhånden er flere faggrupper blevet tilknyttet - også ergoterapeuter (Verheul et al., 2003), (Moro, 2007). I Danmark er der kun få ergoterapeuter, som arbejder med DAT. Vi har kendskab til to ergoterapeuter, som er uddannede DAT terapeuter. Selvom disse ergoterapeuter, i kraft af deres uddannelse, har syn for aktivitet i behandlingen, efterlyser de mere fokus på betydningen og effekten af aktivitet. Dette udtaler Ergoterapeut og DAT terapeut Dorte Bødstrup, Rigshospitalet psykiatriske center. Det har ikke været muligt at finde videnskabelige undersøgelser der belyser, om DAT påvirker aktivitetsudøvelsen. Vi undrer os over at sammenhængen mellem DAT og aktivitetsudøvelsen ikke er bedre belyst, da det kunne være relevant viden for ergoterapi faget. Ovenstående undren fører os til følgende problemstilling. 1.1 Problemstilling Hvordan oplever personer med emotionel ustabil personlighedsstruktur og selvskadende adfærd, der deltager i dialektisk adfærdsterapi, at denne behandlingsmetode har påvirket deres meningsfulde aktiviteter set i forhold til deres nuværende aktivitetsudøvelse? 12

13 1.2 Nominelle og operationelle nøglebegreber Nominelle nøglebegreber Emotionel ustabil personlighedsstruktur Dialektisk adfærdsterapi Operationelle nøglebegreber Personer Selvskadende adfærd Definitioner Vores 3 informanter. Kriterierne for at kunne deltage i undersøgelsen er, at personerne skal være diagnosticeret med EUP samt have selvskadende adfærd. Derudover skal de have deltaget i DAT behandling i minimum et år. Diagnose fra WHO ICD- 10 s klassifikation og diagnostiske kriterier, F60.3 (WHO ICD-10, 2005). Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden pågår, befinder personen sig i en forstyrret psykisk tilstand, men har ikke til hensigt at tage sit eget liv og udviser heller ikke den form for selvstimulation eller stereotyp adfærd, som er karakteristisk for mentalt retarderede eller autistiske mennesker (Møhl, 2007). En behandlingsmetode udviklet til personer med EUP og selvskadende adfærd (Kåver & Nielsonne, 2004). Meningsfulde aktiviteter Aktiviteter er meningsfulde, når de opfylder et mål eller formål, der er personligt eller kulturelt vigtigt. Desuden afhænger 13

14 Aktivitetsudøvelse psykologisk motivation og vilje af, at individet finder mening i de aktiviteter, som udgør dets dagligdag (Law, Polatajko, Baptiste & Townsend, 2004, s.37). Aktivitetsproblematikker er også meningsfulde aktiviteter. Aktivitetsudøvelse er resultatet af en dynamisk, sammenflettet forbindelse mellem person, omgivelser og betydningsfulde aktiviteter igennem en persons levnedsløb; evnen til at vælg, organisere og på tilfredsstillende måde udøve meningsfulde, kulturelt definerede og aldersrelevante betydningsfulde aktiviteter med hensyn til at pleje sig selv, nyde livet og bidrage til et samfunds sociale og økonomiske struktur (Townsend & Polatajko, 2007, s. 371). s. 371). Aktivitetsudøvelsens ændring præsenteres ud fra informanternes aktivitetsproblematikker og meningsfulde aktiviteter. 14

15 2. Model over opgaven Denne model skal illustrere formålet med projektet. De tre små cirkler repræsenterer henholdsvis DAT, informanterne i undersøgelsen og deres aktiviteter. Aktivitetsudøvelsen er resultatet af det dynamiske samspil mellem de tre cirkler. Den store cirkel repræsenterer vores ergoterapeutiske referenceramme og denne har indflydelse på alle områderne 15

16 3. Teoretisk referenceramme og forforståelse I dette afsnit gives der en kort beskrivelse af, hvordan ergoterapeutiske teorier anvendes i denne opgave. Først præsenteres forforståelsen for denne undersøgelse set ud fra vores ergoterapeutiske perspektiv. Dernæst beskrives DAT teorien og dennes grundprincipper, faser og mål, og endelig præsenteres et afsnit om sygdomslære for at skabe forståelse for informanterne i undersøgelsen og deres diagnose. 3.1 Forforståelse Vores ergoterapeutiske referenceramme og viden om DAT vil præge vores forforståelse og dermed influere på projektet. Dette vil vi dog være opmærksomme på. 3.2 Canadian Occupational Performance Meassure (COPM) COPM vil blive benyttet i forbindelse med udarbejdelse af interviewguiden. Ved hjælp af de tre områder i COPM: egen-omsorg, fritid og arbejde, afdækkes informanternes aktivitetsudøvelse, aktivitetsproblematikker og meningsfulde aktiviteter. 3.3 Canadian Model of Occupational Performance Engagement (CMOP-E) Vi har valgt at benytte CMOP-E, da modellen især har fokus på engagement og på omgivelserne. I bearbejdningen af vores resultater blev vi opmærksomme på, at dette havde stor betydning for vores informanters aktivitetsudøvelse. CMOP-E vil blive benyttet i forhold til at forstå de bagvedliggende komponenter for informanternes ændring af aktivitetsudøvelse, efter de er begyndt i DAT, samt til at belyse hvilken indflydelse DAT har haft på informanternes aktivitetsudøvelse gennem de bagvedliggende komponenter. De tre begreber, mennesket, aktivitet, omgivelser samt engagement og det åndelige aspekt, præsenteres for at tydeliggøre, hvordan de bagvedliggende komponenter i disse elementer vil påvirke informanternes aktivitetsudøvelse. 16

17 I denne opgave veksles der imellem de teoretiske begreber omgivelser, menneske, aktivitet og engagement ud fra CMOP- E, som i denne sammenhæng skrives med kursiv. Når disse begreber anvendes i anden sammenhæng skrives de uden kursiv. For at sikre forståelse af den nye model og begreber har vi modtaget faglig vejledning af Anette Enemark Larsen, som er i gang med at oversætte Enabling Occupation II til dansk. Dermed har vi fået kendskab til danske begreber, som endnu ikke er publiceret. Steder i opgaven refereres der til Fremme af menneskelig aktivitet, mens der andre steder refereres til Enabling Occupation II. Dette er et bevidst valgt, idet Enabling Occupation II er en viderebyggelse af Fremme af menneskelig aktivitet, hvor mange af de gældende grundbegreber stadig står beskrevet. Enabling Occupation II er ikke en erstatning af Fremme af menneskelig aktivitet, og bøgerne kan derfor ikke læses uafhængigt af hinanden. CMOP-E er en dynamisk begrebsmodel, der viser, hvordan samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser påvirker menneskets aktivitetsudøvelse. CMOP-E tager udgangspunkt i, at aktivitet er et basalt menneskeligt behov. CMOP-E understreger vigtigheden af engagement og udøvelsesperspektivet, som er et resultat af interaktionen mellem menneske, aktivitet og omgivelse (Townsend & Polatajko, 2007). 17

18 (Begrebsmodel CMOP-E, Townsend & Polatajko, 2007) Aktivitetsudøvelsen Aktivitetsudøvelsen defineres som beskrevet i nøglebegreberne. Eftersom aktivitetsudøvelsen er et dynamisk samspil mellem menneske, aktivitet og omgivelser, vil en ændring i en af disse komponenter påvirke de to andre samt påvirke aktivitetsudøvelsen (Law et al., 2004) Mennesket Ud fra CMOP-E ses mennesket i et holistisk syn, hvor man ikke kan anskue menneskets enkelte dele, men skal se det som en integreret helhed i samspil med sine omgivelser. Mennesket indeholder affektive, kognitive og fysiske komponenter. I kernen af mennesket ligger det åndelige aspekt. Dette er menneskets selv, dets personlighed, vilje, energi og motivation. Her findes menneskets evne til selvbestemmelse og personlig kontrol (Law et al., 2004) Engagement Engagement er den færdighed, der gør mennesket i stand til at involvere sig i udøvelsen og deltagelsen af aktivitet. Denne komponent sætter fokus på den indre 18

19 del, engagement og involvering i udøvelsen. Komponenten har ikke fokus på det, man gør, men hvorfor man gør det (Townsend & Polatajko, 2007) Omgivelserne Omgivelserne er den kontekst, hvor aktivitetsudøvelse finder sted. Dette kan for eksempel være kulturelle, institutionelle, fysiske og sociale elementer. Derudover kan omgivelserne opdeles i forhold til lokalisering. Omgivelser kan både virke fremmende og hæmmende for aktivitetsudøvelsen (Law et al., 2004) Aktivitet Aktivitet er alle de handlinger og opgaver, som mennesket udfører i sin hverdag. CMOP-E inddeler aktivitet i tre områder: egen-omsorg, arbejde og fritid. Aktiviteter giver tilværelsen mening og er meningsfulde, når de opfylder mål eller formål, som er personligt eller kulturelt vigtige (Law et al., 2004). Idet der i projektet tages udgangspunkt i begreberne aktivitetsproblematikker, meningsfulde aktiviteter samt usunde aktiviteter, præsenteres disse begreber her. Disse aktiviteter har informanterne tillagt særlig betydning. Ændringen vil blive beskrevet ud fra informanternes aktivitetsproblematikker samt meningsfulde aktiviteter, da dette er en måde, hvorpå en ændring kan påvises. Aktivitetsproblematikker er menneskets begrænsninger for aktivitet og deltagelse. Disse er knyttet til aktivitetens art, indhold, sammensætning, struktur og aktivitetens personlige betydning. Menneskets begrænsninger er endvidere knyttet til det fysiske, sociale og kulturelle miljø samt til økonomiske forhold og lovgivningsmæssige betingelser (Bendixen, Madsen & Tjørnov, 2003). I forhold til betegnelsen meningsfuld aktivitet bruges definitionen fra nøglebegreberne. 19

20 Senere i opgaven benytter vi betegnelsen usunde aktiviteter. Disse beskrives således i Enabling Occupation II : Aktiviteter kan være utilpassede og direkte skadelige for personen eller samfundet. På trods af at aktiviteten kan være meningsfuld for personen, kan den stadig være uacceptabel i forhold til de sociokulturelle normer (Polatajko, Davis, Stewart, Cantin, Amoroso, Purdie & Zimmerman, 2007). 3.4 Dialektisk adfærdsterapi Senere i opgaven vil teori om DAT blive inddraget, idet det forsøges at forklare, om DAT kan have betydning for ændringer i informanternes aktivitetsudøvelse. Da DAT er en forholdsvis ny behandlingsmetode i Danmark, og denne teori ikke er en ergoterapeutisk teori, vil den her blive præsenteret. Vi vil uddybe metodens fire grundbegreber og fire faser. Vi vil gå i dybden med første fase, eftersom det er denne fase, informanterne befinder sig i. DAT bygger på indlæringsteori som færdighedstræning, kognitiv teori samt dialektisk- og zenbuddhistisk filosofi: - Indlæringsteori handler om menneskets evne til at indlære og omlære adfærd på baggrund af erfaringer, herunder menneskets måde at tænke, føle og handle på. Denne teori bruges til at lære personer med EUP færdigheder, som de enten aldrig har lært, eller som de ikke har lært på en hensigtsmæssig måde. Ændringer kan enten finde sted inter- eller intrapersonelt. - Kognitiv teori bruges til at forstå og ændre tankemønstre. Der tages udgangspunkt i sokratiske teknikker 1, hvor personen selv skal finde frem til en løsning. - Dialektisk filosofi handler om at kunne se og forstå fænomeners kompleksitet fra to sider. Dette er en vigtig komponent for både terapeut og patient. Ved hjælp af dialektikken skal personer med EUP lære at rumme modsatrettede tanker og følelser. Derudover skal terapeuterne også rumme den modsatrettede adfærd, som personer med EUP kan have. 1 Spørgsmål, som er således formuleret, at det tvinger til eftertanke og omprøvning af en tidligere opfattelse. 20

21 - Zenbuddhistisk filosofi handler om at være nærværende i nuet uden at vurdere og dømme. Ved at lære personer med EUP at være opmærksomme i nuet, bliver de i stand til at rumme og beskrive smertefulde følelser, der pludselig kan opstå. Dette er en nødvendig krisefærdighed samt en måde at øge livskvalitet på. At være opmærksom i nuet læres ved hjælp af forskellige meditationsteknikker. Opmærksomheden er det fundament, de andre elementer hviler på i DAT (Kåver & Nielsonne, 2004). DAT Behandlingen består både af individuel terapi og gruppeterapi. Den individuelle terapi er principbaseret og omhandler ugens hændelser. Her bruges elementerne fra indlæringsteorien, den kognitive teori, dialektikken og den zenbuddhistiske filosofi til at analysere sig frem til og lære af ugens hændelser. I den individuelle terapi har hver deltager deres egen kontaktperson. Gruppeterapien består af færdighedstræning, hvor der arbejdes fremadrettet blandt andet med stabilitet og sikkerhed i nuet, livshændelser og at skabe et liv, der er værd at leve (Kåver & Nielsonne, 2004). DAT behandlingen er inddelt i fire faser. Det overordnede mål for fase et er at skabe stabilitet og sikkerhed i nuet for de deltagende personer. Til denne fase hører der fire mål, som personerne skal være i stand til at mestre, før de kan påbegynde fase to. Målene omhandler: 1) At reducere selvmordsadfærd og selvskadende adfærd. 2) At reducere terapiforstyrrende adfærd som for eksempel at sikre at der ikke forekommer misforståelser mellem deltager og kontaktperson, samt at sikre at deltageren kan bidrage til interaktionen i terapien. 3) At reducere adfærd der forringer livskvaliteten. 4) At styrke færdigheder og kompetent adfærd. 21

22 Fase to handler om at bearbejde livshændelser, og målet er at mindske posttraumatisk stress. Fase tre og fire handler om at arbejde fremadrettet i forhold til at forbedre livskvalitet. Målene for fase tre er at øge selvrespekt og opnå personlige livsmål. Målene for fase fire er at skabe et liv, som er værd at leve, at være engageret i relationer, at føle sig levende og føle man hører til og at leve i mindfulness (Kåver & Nielsonne, 2004). Normalt afsluttes DAT behandlingen efter fase to, da de mål som skal opnås gennem de to sidste faser skal indlæres individuelt og ved hjælp af de tillærte færdigheder fra de to første faser (Helweg-Jørgensen, telefoninterview, 2008). For at kunne nå fasernes mål, arbejdes der i fire moduler med fokus på forskellige færdigheder: Modul 1 - Opmærksomhedsfærdigheder/mindfulness Disse færdigheder skal lære deltageren at blive opmærksom på egne tanker og følelser. Formålet er at mindske usikkerhed på sig selv og tomhedsfornemmelser. Disse færdigheder kan inddeles i to grupper: hvad-færdigheder og hvordanfærdigheder. Hvad-færdighederne betegnes at iagttage, beskrive, deltage. Disse handler om, hvad deltageren skal gøre i svære situationer. Hvordanfærdighederne betegnes ikke at dømme, at gøre en ting af gangen, at være effektiv. Disse handler om, hvordan deltageren skal håndtere svære tanker Modul 2 Relationsfærdigheder Deltageren skal lære at bevare relationer og samtidig lære at bevare selvrespekten Modul 3 Følelsesregulering Deltageren lærer her at styre og håndtere sine stærke følelser. Der er fokus på at identificere og opleve følelser, hvilket skal lære personen at leve med sine følelser, at rumme dem og bruge dem uden at blive overvældet af dem eller dysreguleret Modul 4 - Hold-ud færdigheder/accept Den deltagende skal lære at klare vanskelige situationer uden at forværre tilstanden yderligere ved for eksempel at overspise, skære sig selv eller lade sig 22

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Fuglemosevej 1a 8620 Kjellerup Tlf. +45 8770 2200 www.regionmidtjylland.dk Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Sanne Bay

Læs mere

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling DAT-teamet i KKUC Signe Trøst, psykolog Thomas Collier, psykolog John Eltong, psykolog Casper Aaen, psykolog og faglig konsulent Ursula Vasegård,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT.... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.3 DEFINITION AF NØGLEBEGREBER... 9 1.4 ANTAGELSER... 12 2.0 METODE... 13 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 13

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan.

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan. ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT - En kvalitativ undersøgelse af, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni og hvordan ergoterapeuten

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, Bachelorprojekt Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør En kvalitativ undersøgelse af

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Psykoterapeutisk behandling af vane- og impulstilstande. Psykiatrifonden Aalborg 26 sept 2013 bo møhl

Psykoterapeutisk behandling af vane- og impulstilstande. Psykiatrifonden Aalborg 26 sept 2013 bo møhl Psykoterapeutisk behandling af vane- og impulstilstande Psykiatrifonden Aalborg 26 sept 2013 bo møhl Forvaltning af psykisk spænding Stress Spænding Afledning/flugt Selvmedicinering coping afhængighed

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Bachelorprojekt Januar 2012. Camilla Britt Jensen Line Hansen Line Mølgaard Mette Eg Jørgensen

Bachelorprojekt Januar 2012. Camilla Britt Jensen Line Hansen Line Mølgaard Mette Eg Jørgensen Bachelorprojekt Januar 2012 VIA UNIVERSITY COLLEGE ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS JEG VIL BARE - Et kvalitativt studie af faktorer, der fremmer eller hæmmer deltagelse i betydningsfulde aktiviteter hos

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser

Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser 20/01/12 Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser Psykolog Rikke Bøye Klinik for Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Misbrug som betydningsfuld aktivitet

Misbrug som betydningsfuld aktivitet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Misbrug som betydningsfuld aktivitet - Et kvalitativt studie om ergoterapeutens overvejelser i interventionen af dobbeltdiagnosepatienter

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

Hvordan. Hverdagslivet. opleves af mennesker der har. Stress. Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx

Hvordan. Hverdagslivet. opleves af mennesker der har. Stress. Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx Hvordan Hverdagslivet opleves af mennesker der har Stress Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx Hvordan hverdagslivet opleves af mennesker der har stress Bachelorprojekt JCVU,

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune Udarbejdet af bachelorgruppe 12: Ajla Bajramovic

Læs mere

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Udarbejdet af: Charlotte Gomez og Cecilie Lykke Facius University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Modul 14 Bachelor opgave Tegn

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Velkommen til kurset:

Velkommen til kurset: Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Ringe, Hillerød Velkommen til kurset: ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dagcenter Center for Psykiatri Skivevej 7 7500 Holstebro Klinisk underviser er Christina Dupont Lunow, telefon 96114734/36, mail: christina.dupont.lunow@holstebro.dk Vi

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Ergoterapeuten i psykiatrien

Ergoterapeuten i psykiatrien Ergoterapeuten i psykiatrien Af Tine Roslev, ergoterapeut på Retspsykiatrisk afsnit R4, Århus Universitetshospital Risskov Ergoterapi Ordet ergoterapi stammer fra det græske ord ergon, der betyder arbejde

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Det Professionelle Partnerskab Værdier og antagelser i samarbejdsrelationen mellem ergoterapeut og borger

Det Professionelle Partnerskab Værdier og antagelser i samarbejdsrelationen mellem ergoterapeut og borger Bachelorprojekt i Ergoterapi Det Professionelle Partnerskab Værdier og antagelser i samarbejdsrelationen mellem ergoterapeut og borger Anslag: 83.730 Anne Marie Honoré Vesten Kirstine Wildt Andersen Lene

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse.

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. af Mikael Sonne. Personligt lederskab har allerede gennem flere år fyldt meget indenfor lederudvikling. Traditionelle ledelses- og styringsværktøjer synes undertiden

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Dialektisk Adfærdsterapi for Unge

Dialektisk Adfærdsterapi for Unge Dialektisk Adfærdsterapi for Unge Klinik for selvmordstruede børn og unge Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling - Kim Juul Larsen, Klinikleder/psykolog Dat koordinator/psykolog Anja Fig Hovedopgaver Udredning/behandling

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011 Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen Neurorehabiliteringen Ringe En ergoterapeutisk kultur Organisation og ledelse i afdelingen En kontekst Evidensbaseret praksis Motivation og incitamenter

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

What does the activity to sell Hus forbi mean for the occupational performance of the homeless?

What does the activity to sell Hus forbi mean for the occupational performance of the homeless? Indledning Januar 2007 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Bachelorgruppe 10, Hold 2003B Sarah Kinzi Hansen Anja Kammacher Signe Gerd Lassesen Stine Thomsen - Et kvalitativt

Læs mere

Uddannelse / efteruddannelse - overblik

Uddannelse / efteruddannelse - overblik Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 47 Offentligt BILAG 2 Uddannelse / efteruddannelse - overblik Indholdsoversigt Uddannelse / efteruddannelse - overblik 4-årig uddannelse / efteruddannelse til

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Livet efter endt afhængighed

Livet efter endt afhængighed Vil du bytte hva du har i dag, for en bajer? Livet efter endt afhængighed Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Antal

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere