Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt. Dialektisk adfærdsterapi i et ergoterapeutisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt. Dialektisk adfærdsterapi i et ergoterapeutisk perspektiv"

Transkript

1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt. Dialektisk adfærdsterapi i et ergoterapeutisk perspektiv - En kvalitativ undersøgelse af aktivitetsudøvelsen hos personer med emotionel ustabil personlighedsstruktur og selvskadende adfærd som deltager i behandlingsmetoden dialektisk adfærdsterapi Udarbejdet af: Heidi Rasmussen, Mia Lykke Filskov, Naja Holm Kvetny og Trine Merkel. Bachelor gruppe 6, juni 2008 Hold 2005A Metodevejleder: Henriette Niemann Dette bachelorprojekt er udarbejdet Dette projekt eller dele heraf - af ergoterapeutstuderende ved må kun offentliggøres med de Ergoterapeutuddannelsen København studerendes tilladelse. CVU-Øresund. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter.

2 Abstract Objective: The objective of this project is to investigate how individuals with emotional unstable personality disorder and self damaging behaviour, understand how dialectical behaviour therapy (DBT) has influenced their meaningful activities seen in relation to their present occupational performance. The background for this investigation is the recognition of the lack of a tool for occupational therapy treatment. Methodology: The above mentioned was investigated through qualitative interviews with three informants. The criteria for selection were that the informants should have completed the first phase of the DBT treatment. The interview manual was based on Canadian Occupational Performance Measure (COPM) as well as methodology for the design the narrative and qualitative research interview. Data was transcribed and analyzed using the ad hoc methodology. Results: The results indicate that all informants have benefitted from the DBT treatment. The results show a change in the expressed occupational performance by limitation of occupational performance issues from the period before the DBT treatment to the period during the DBT treatment, combined with increase in meaningful activities in their daily life during DBT. The results show a reduction in the informants self damaging behaviour. It is shown that the most effective elements are: patience skills, skills to handle crisis, regulation of feelings, contact person service, telephone advice service, mindfulness and the contract. Conclusion: The informants who participated in the investigation, experienced that DBT has positively influenced their meaningful activities in relation to their present occupational performance. Key words: Dialectical behaviour therapy, emotional unstable personality disorder, self damaging behaviour, occupational performance, occupational therapy. 2

3 Resume Formål: Dette projekt har til formål at undersøge, hvordan personer med emotionel ustabil personlighedsstruktur (EUP) og selvskadende adfærd oplever, at dialektisk adfærdsterapi (DAT) har påvirket deres meningsfulde aktiviteter set i forhold til deres nuværende aktivitetsudøvelse. Undersøgelsen foretages på baggrund af oplevelsen af, at der mangler et redskab til denne patientgruppe i den ergoterapeutiske behandling. Metode: Ovenstående blev undersøgt gennem kvalitative forskningsinterviews med tre informanter. Kriterierne for udvælgelsen var at informanterne skulle have gennemført fase et i DAT forløbet. Interviewguiden blev opbygget efter Canadian Occupational Performance Messure (COPM), samt designmetoden det narrative og kvalitative forskningsinterview. Data blev transskriberet og analyseret via ad hoc metoden. Resultater: Resultaterne indikerer at alle informanter har profiteret af DAT behandlingen. Resultaterne viser en udtrykt ændring i aktivitetsudøvelsen ved en indskrænkning af aktivitetsproblematikkerne fra perioden før DAT til perioden under DAT, samt at informanterne har fået flere meningsfulde aktiviteter i deres hverdagsliv i perioden under DAT. Resultaterne viser, at informanternes selvskadende adfærd er reduceret. Det belyses, at de elementer fra DAT informanterne har profiteret mest af er: hold-ud færdighederne, krisefærdighederne, følelsesregulering, kontaktpersonsordningen, den telefoniske rådgivning, mindfulness og kontrakten. Konklusion: Informanterne som har deltaget i undersøgelsen oplever at DAT har påvirket deres meningsfulde aktiviteter i forhold til deres nuværende aktivitetsudøvelse i en positiv retning. Nøgleord: dialektisk adfærdsterapi, emotionel ustabil personlighedsstruktur, selvskadende adfærd, aktivitetsudøvelse, ergoterapi. Tegn:

4 Blandt alle svært forstyrrede patienter, så er selvskadere dem, der er sværest at forstå og behandle. Klinikeren, der behandler patienter, der skader sig selv, sidder ofte med en blandet følelse af hjælpeløshed, forfærdelse, skyld, raseri, svigt, væmmelse og utilstrækkelighedsfølelser (Møhl, 2007, s.104) 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT (Fælles)...2 RESUME (Fælles).3 1. PROBLEMBAGGRUND (Fælles) Problemstilling (Fælles) Nominelle og operationelle nøglebegreber (Fælles) MODEL OVER OPGAVEN (Fælles) TEORETISK REFERENCERAMME OG FORFORSTÅELSE (Trine) Forforståelse (Naja) Canadian Occupational Performance Meassure (COPM) (Heidi) Canadian Model of Occupational Performance Engagement (CMOP-E) (Mia Lykke) Aktivitetsudøvelsen (Heidi) Mennesket (Trine) Engagement (Naja) Omgivelserne (Mia Lykke) Aktivitet (Heidi) Dialektisk adfærdsterapi (Trine) Modul 1 Opmærksomhedsfærdigheder/ Mindfulness (Naja) Modul 2 Relationsfærdigheder (Mia Lykke) Modul 3 Følelsesregulering (Heidi) Modul 4 Hold-ud færdigheder/ accept (Trine) Emotionel ustabil personlighedsstruktur borderline type (Naja) MATERIALE (Naja) Litteratur til problembaggrund (Heidi) Litteratur til teoretisk referenceramme (Trine) Litteratur til metodeafsnit (Mia Lykke) METODE (Mia Lykke) Videnskabsteoretisk tilgang (Heidi) 25 5

6 5.1.1 Fænomenologi (Trine) Hermeneutik (Naja) Undersøgelsesdesign (Mia Lykke) Det kvalitative forskningsinterview (Heidi) Forskningsspørgsmål (Trine) Det narrative interview (Naja) COPM (Heidi) Interviewguide (Mia Lykke) Pilotinterview (Trine) Informanter (Naja) Udvælgelseskriterier for informanter (Mia Lykke) Kontakt til informanter (Heidi) Briefing og debriefing (Trine) Interviewfremgangsmåde (Naja) Transskribering (Mia Lykke) Etiske overvejelser (Heidi) Analysemetode (Trine) Triangulering (Naja) RESULTATER (Heidi) Præsentation af Anna (Mia Lykke) Præsentation af Karin (Trine) Præsentation af Berit (Naja) Aktivitetsudøvelsen i perioden før og under DAT (Mia Lykke) Mad (Heidi),,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Personlig hygiejne (Trine) Sociale aktiviteter (Naja) Sport (Mia Lykke) Praktiske huslige pligter (Heidi) Arbejde (Trine) Uddannelse (Naja) Døgnrytme (Mia Lykke) 43 6

7 6.4.9 Selvskade (Heidi) Usunde aktiviteter (Trine) DAT metodens indflydelse på aktivitetsudøvelse (Naja) Mangler ved DAT (Mia Lykke) Opsamling (Heidi) DISKUSSION (Trine) Diskussion af teori (Naja) Diskussion af metode (Mia Lykke) Undersøgelsesdesign (Heidi) Udvælgelse af informanter (Trine) Interviewguide (Naja) Interviewsituationen (Mia Lykke) Transskribering (Heidi) Analyse metode (Trine) Diskussion af resultater (Naja) CMOP E analyse af informanternes aktivitetsudøvelse (Mia Lykke) Mennesket (Heidi) Engagement (Trine) Omgivelserne (Naja) Aktivitet (Mia Lykke) Aktivitetsudøvelsen (Heidi) DAT metodens indflydelse på aktivitetsudøvelse (Trine) Videnskabelige undersøgelser (Naja) Struktur (Mia Lykke) Hold-ud færdigheder (Heidi) Telefonisk rådgivning (Trine) Kontaktpersonsordning (Naja) Mindfulness (Mia Lykke) Selvskadende adfærd (Heidi) Medicin (Trine) DAT og ergoterapi (Naja) PERSPEKTIVERING (Fælles)..63 7

8 9. KONKLUSION (Fælles) FORMIDLINGSOVERVEJELSER (Naja) REFERENCER (Fælles) BILAG 1: INTERVIEWGUIDE (Fælles) BILAG 2: ANNA CASEBESKRIVELSE (Fælles) BILAG 3: KARIN CASEBESKRIVELSE (Fælles) BILAG 4: BERIT CASEBESKRIVELSE (Fælles) BILAG 5: SØGNING EFTER INFORMANTER (Fælles) BILAG 6: BRIEFING (INFORMATIONSBREV) (Fælles) BILAG 7: SAMTYKKERKLÆRING (Fælles) BILAG 8: AKTIVITETSMATRICE (Fælles) BILAG 9: MATRICE OVER MENINGSFULDE AKTIVITETER (Fælles) BILAG 10: MATRICE OVER AKTIVITETSPROBLEMATIKKER (Fælles) BILAG 11: SPØRGSMÅL TIL DAT TERAPEUTER (Fælles)

9 1. Problembaggrund Selvskadende adfærd har formenligt altid fundet sted. De første eksempler går helt tilbage til år gamle hulemalerier og er beskrevet af Herodot cirka år 450 før Kristus(Møhl, 2007). Selvskadende adfærd er især et problem, der ses hos personer med diagnosen emotionel ustabil personlighedsstruktur (EUP), der i daglig tale kaldes borderline (ICD-10, 2005). På verdensplan er prævalensen for voksne med EUP 1,5 % (Dahl, 2003). I Danmark er det usikkert, hvor mange der har EUP. Det menes dog, at % af befolkningen har en personlighedsforstyrrelse (Simonsen, 2005). Derfor vides det ikke præcist, hvor mange der er selvskadende. Ud fra en amerikansk undersøgelse formodes det, at cirka 75 % af alle med EUP er selvskadende (Moro, 2007). I svære perioder har personer med EUP næsten ikke, eller slet ikke energi til at få dækket deres basale behov, som for eksempel sult, tørst og søvn. Hvis disse behov ikke kan dækkes, oplever mange en følelse af tomhed. Personer med EUP isolerer sig i disse perioder og begrænser sig hermed i forhold til aktivitet (Møhl, 2007). Gary Kielhofner, som er professor i ergoterapi, mener at aktivitet er en del af menneskers levevilkår og at mennesket er født med et behov for aktivitet (Kielhofner, 2006). Aktivitet er alt det mennesker foretager sig for at være aktive og det som giver livet mening. Hverdagslivets aktivitet har betydning for menneskets trivsel, sundhed og livskvalitet (Borg, 2003). Personer med EUP kommer ofte i kontakt med behandlingssystemet på grund af den selvskadende adfærd samt suicidale- og parasuicidale forsøg. Ofte ses en dårlig behandlingseffekt og dårlige langtidsresultater hos disse mennesker (Dahl, 2003). Dette skitseres i indledningscitatet af chefpsykolog Bo Møhl ved Psykiatrisk Center Rigshospitalet. Psykolog Stig Helweg-Jørgensen fra Svendborg hospitals psykiatriske afdeling beskriver, hvor svært det er at have personer med EUP på en psykiatrisk afdeling. 9

10 De kommer ind dysregulerede og selvmordstruende. Går det godt, falder de ned og bliver hurtigt udskrevet for de har jo ikke godt af at være indlagt og fortsætter herpå med et miserabelt liv, indtil de kommer igen. Går det skidt, bliver de ved med at være selvmordstruende, lave konflikter og indgår i en eskalerende kontrolspiral, hvor de starter på åben afdeling, ryger videre til lukket afdeling og kan så her fortsætte kampen om at være ude af eller i bælte. Vi har gentagende gange magtesløse revet os i håret, gjort det bedste, vi kunne, men med en følelse af, at vi var uden reelle handlinger (Helweg-Jørgensen, 2005, side 21). Stig Helweg-Jørgensen mener, at det ikke kun er på Svendborgs psykiatriske afdeling, at dette er et problem, men at problemet er generelt for de fleste psykiatribehandlere (Helweg-Jørgensen, 2005). Personale på psykiatriske afdelinger oplever ofte stort besvær i behandling af personer med EUP og disse personer ses ofte som gengangere på afdelingerne. Personer med EUP oplever at de i behandlingssystemet bliver ignoreret, set ned på, kritiseret og åbenlyst dårligt behandlet på grund af manglende forståelse (Møhl, 2007). Personer med EUP bekræfter endvidere, at der ikke eksisterer den nødvendige behandling til deres patientgruppe på borderlineforeningens forum (http://www.borderlineforeningen.dk/forum/viewtopic.php?t=3354&postdays=0&po storder=asc&start=0, 2008). At personer med EUP og selvskadende adfærd kan være svære at have på en afdeling, har vi også erfaret i vores psykiatriske kliniske undervisning. Vi oplevede, at disse personer ofte havde det for dårligt til at deltage i ergoterapien, at de fandt aktiviteterne meningsløse, samt at de skadede sig under behandlingssessioner. Ergoterapeut Mikkel Gaba fra psykiatrisk center i Hvidovre beskriver at personer med EUP ofte er svære at have med at gøre. Det er svært at tilpasse behandlingen og at det kan føles som at slå i en død dyne (Telefon interview, Mikkel Gaba). Det er påvist at afdelinger med en fast procedure i forhold til selvskadende personer, har de bedste behandlingsresultater (Møhl, 2007). 10

11 At ergoterapi kan virke meningsløst for personer med EUP, beskrives også af Karin Dyhr, i sin biografi Glaspigen. Karin Dyhr har diagnosen EUP og har været svært selvskadende. Hun har været igennem et længere behandlingsforløb i 1980 erne og 90 erne. Bente (ergoterapeuten) har arrangeret, at man kan lave collager nede i musikstuen. ( ) Bente forklarer, at de bare skal klippe ud og sætte sammen som de selv vil. ( ) Så skal der ryddes op og pakkes sammen, og saksene skal låses inde igen, for Bente skal til møde. Ida (Karin Dyhr) har ellers lavet en stor collage, fyldt med hjerteblod, men ingen gider se på den. Skuffet sjosker hun tilbage på afdelingen (Dyhr & Holmen, 2004, side ). Vi har gennem vores kliniske undervisning fået kendskab til behandlingsmetoden dialektisk adfærdsterapi (DAT) på Rigshospitalet psykiatrisk center. Vi blev opmærksomme på denne metode, da den var anderledes end andre behandlingsmetoder. Den var struktureret, konkret, havde klare retningslinier og var opbygget omkring et tæt tværfagligt samarbejde. Dorte Bødstrup (DAT terapeut og ergoterapeut, Psykiatrisk center Rigshospitalet) udtaler, at de deltagende patienter gav udtryk for at være glade for behandlingen og der er påvist evidens for behandlingen. DAT er udviklet i USA af psykolog Marsha Linehan og har været praktiseret i USA siden begyndelsen af 1990 erne. DAT er udviklet da der manglede et behandlingsredskab til personer med EUP og selvskadende adfærd. Metoden er udviklet fra sygdomsbilledet af EUP diagnosen samt ud fra de amerikanske diagnosekriterier for EUP (Kåver & Nielsonne, 2004). DAT er stadig ny i Danmark og har kun været praktiseret i cirka 4 år. Ud fra telefoninterviews med psykiatrisk center Svendborg og psykiatrisk center Vejle, skønnes det at der kun er 25 personer med EUP og selvskadende adfærd der har gennemført DAT behandlingen. For at praktisere DAT skal man være uddannet DAT terapeut, hvilket opnås gennem kurser. DAT indeholder elementer fra kognitiv terapi, færdighedstræning, zenbuddhistisk- og dialektisk filosofi. 11

12 Stig Helweg-Jørgensen beretter, at ifølge videnskabelige undersøgelser er DAT en af de mest evidensbaserede, velunderbyggede behandlinger af selvskadende adfærd (Helweg-Jørgensen, 2005). I undersøgelsen Dialectical behavior therapy for women with borderline personality disorder, som er udført af eksperter i personlighedsforstyrrelser, er DAT behandlingen mere effektiv, sammenlignet med almindelig behandling af EUP patienter, hvor de tilbydes psykoterapi eller forskellige former for gruppeterapi. Denne undersøgelse konkluderer, at DAT har større effekt i forhold til at mindske den selvskadende adfærd hos personerne med EUP (Verheul, Van Den Bosch, Koeter, De Ridder, Stijnen & Van Den Brink, 2003). Oprindeligt blev DAT praktiseret af psykologer og psykiatere, men efterhånden er flere faggrupper blevet tilknyttet - også ergoterapeuter (Verheul et al., 2003), (Moro, 2007). I Danmark er der kun få ergoterapeuter, som arbejder med DAT. Vi har kendskab til to ergoterapeuter, som er uddannede DAT terapeuter. Selvom disse ergoterapeuter, i kraft af deres uddannelse, har syn for aktivitet i behandlingen, efterlyser de mere fokus på betydningen og effekten af aktivitet. Dette udtaler Ergoterapeut og DAT terapeut Dorte Bødstrup, Rigshospitalet psykiatriske center. Det har ikke været muligt at finde videnskabelige undersøgelser der belyser, om DAT påvirker aktivitetsudøvelsen. Vi undrer os over at sammenhængen mellem DAT og aktivitetsudøvelsen ikke er bedre belyst, da det kunne være relevant viden for ergoterapi faget. Ovenstående undren fører os til følgende problemstilling. 1.1 Problemstilling Hvordan oplever personer med emotionel ustabil personlighedsstruktur og selvskadende adfærd, der deltager i dialektisk adfærdsterapi, at denne behandlingsmetode har påvirket deres meningsfulde aktiviteter set i forhold til deres nuværende aktivitetsudøvelse? 12

13 1.2 Nominelle og operationelle nøglebegreber Nominelle nøglebegreber Emotionel ustabil personlighedsstruktur Dialektisk adfærdsterapi Operationelle nøglebegreber Personer Selvskadende adfærd Definitioner Vores 3 informanter. Kriterierne for at kunne deltage i undersøgelsen er, at personerne skal være diagnosticeret med EUP samt have selvskadende adfærd. Derudover skal de have deltaget i DAT behandling i minimum et år. Diagnose fra WHO ICD- 10 s klassifikation og diagnostiske kriterier, F60.3 (WHO ICD-10, 2005). Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden pågår, befinder personen sig i en forstyrret psykisk tilstand, men har ikke til hensigt at tage sit eget liv og udviser heller ikke den form for selvstimulation eller stereotyp adfærd, som er karakteristisk for mentalt retarderede eller autistiske mennesker (Møhl, 2007). En behandlingsmetode udviklet til personer med EUP og selvskadende adfærd (Kåver & Nielsonne, 2004). Meningsfulde aktiviteter Aktiviteter er meningsfulde, når de opfylder et mål eller formål, der er personligt eller kulturelt vigtigt. Desuden afhænger 13

14 Aktivitetsudøvelse psykologisk motivation og vilje af, at individet finder mening i de aktiviteter, som udgør dets dagligdag (Law, Polatajko, Baptiste & Townsend, 2004, s.37). Aktivitetsproblematikker er også meningsfulde aktiviteter. Aktivitetsudøvelse er resultatet af en dynamisk, sammenflettet forbindelse mellem person, omgivelser og betydningsfulde aktiviteter igennem en persons levnedsløb; evnen til at vælg, organisere og på tilfredsstillende måde udøve meningsfulde, kulturelt definerede og aldersrelevante betydningsfulde aktiviteter med hensyn til at pleje sig selv, nyde livet og bidrage til et samfunds sociale og økonomiske struktur (Townsend & Polatajko, 2007, s. 371). s. 371). Aktivitetsudøvelsens ændring præsenteres ud fra informanternes aktivitetsproblematikker og meningsfulde aktiviteter. 14

15 2. Model over opgaven Denne model skal illustrere formålet med projektet. De tre små cirkler repræsenterer henholdsvis DAT, informanterne i undersøgelsen og deres aktiviteter. Aktivitetsudøvelsen er resultatet af det dynamiske samspil mellem de tre cirkler. Den store cirkel repræsenterer vores ergoterapeutiske referenceramme og denne har indflydelse på alle områderne 15

16 3. Teoretisk referenceramme og forforståelse I dette afsnit gives der en kort beskrivelse af, hvordan ergoterapeutiske teorier anvendes i denne opgave. Først præsenteres forforståelsen for denne undersøgelse set ud fra vores ergoterapeutiske perspektiv. Dernæst beskrives DAT teorien og dennes grundprincipper, faser og mål, og endelig præsenteres et afsnit om sygdomslære for at skabe forståelse for informanterne i undersøgelsen og deres diagnose. 3.1 Forforståelse Vores ergoterapeutiske referenceramme og viden om DAT vil præge vores forforståelse og dermed influere på projektet. Dette vil vi dog være opmærksomme på. 3.2 Canadian Occupational Performance Meassure (COPM) COPM vil blive benyttet i forbindelse med udarbejdelse af interviewguiden. Ved hjælp af de tre områder i COPM: egen-omsorg, fritid og arbejde, afdækkes informanternes aktivitetsudøvelse, aktivitetsproblematikker og meningsfulde aktiviteter. 3.3 Canadian Model of Occupational Performance Engagement (CMOP-E) Vi har valgt at benytte CMOP-E, da modellen især har fokus på engagement og på omgivelserne. I bearbejdningen af vores resultater blev vi opmærksomme på, at dette havde stor betydning for vores informanters aktivitetsudøvelse. CMOP-E vil blive benyttet i forhold til at forstå de bagvedliggende komponenter for informanternes ændring af aktivitetsudøvelse, efter de er begyndt i DAT, samt til at belyse hvilken indflydelse DAT har haft på informanternes aktivitetsudøvelse gennem de bagvedliggende komponenter. De tre begreber, mennesket, aktivitet, omgivelser samt engagement og det åndelige aspekt, præsenteres for at tydeliggøre, hvordan de bagvedliggende komponenter i disse elementer vil påvirke informanternes aktivitetsudøvelse. 16

17 I denne opgave veksles der imellem de teoretiske begreber omgivelser, menneske, aktivitet og engagement ud fra CMOP- E, som i denne sammenhæng skrives med kursiv. Når disse begreber anvendes i anden sammenhæng skrives de uden kursiv. For at sikre forståelse af den nye model og begreber har vi modtaget faglig vejledning af Anette Enemark Larsen, som er i gang med at oversætte Enabling Occupation II til dansk. Dermed har vi fået kendskab til danske begreber, som endnu ikke er publiceret. Steder i opgaven refereres der til Fremme af menneskelig aktivitet, mens der andre steder refereres til Enabling Occupation II. Dette er et bevidst valgt, idet Enabling Occupation II er en viderebyggelse af Fremme af menneskelig aktivitet, hvor mange af de gældende grundbegreber stadig står beskrevet. Enabling Occupation II er ikke en erstatning af Fremme af menneskelig aktivitet, og bøgerne kan derfor ikke læses uafhængigt af hinanden. CMOP-E er en dynamisk begrebsmodel, der viser, hvordan samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser påvirker menneskets aktivitetsudøvelse. CMOP-E tager udgangspunkt i, at aktivitet er et basalt menneskeligt behov. CMOP-E understreger vigtigheden af engagement og udøvelsesperspektivet, som er et resultat af interaktionen mellem menneske, aktivitet og omgivelse (Townsend & Polatajko, 2007). 17

18 (Begrebsmodel CMOP-E, Townsend & Polatajko, 2007) Aktivitetsudøvelsen Aktivitetsudøvelsen defineres som beskrevet i nøglebegreberne. Eftersom aktivitetsudøvelsen er et dynamisk samspil mellem menneske, aktivitet og omgivelser, vil en ændring i en af disse komponenter påvirke de to andre samt påvirke aktivitetsudøvelsen (Law et al., 2004) Mennesket Ud fra CMOP-E ses mennesket i et holistisk syn, hvor man ikke kan anskue menneskets enkelte dele, men skal se det som en integreret helhed i samspil med sine omgivelser. Mennesket indeholder affektive, kognitive og fysiske komponenter. I kernen af mennesket ligger det åndelige aspekt. Dette er menneskets selv, dets personlighed, vilje, energi og motivation. Her findes menneskets evne til selvbestemmelse og personlig kontrol (Law et al., 2004) Engagement Engagement er den færdighed, der gør mennesket i stand til at involvere sig i udøvelsen og deltagelsen af aktivitet. Denne komponent sætter fokus på den indre 18

19 del, engagement og involvering i udøvelsen. Komponenten har ikke fokus på det, man gør, men hvorfor man gør det (Townsend & Polatajko, 2007) Omgivelserne Omgivelserne er den kontekst, hvor aktivitetsudøvelse finder sted. Dette kan for eksempel være kulturelle, institutionelle, fysiske og sociale elementer. Derudover kan omgivelserne opdeles i forhold til lokalisering. Omgivelser kan både virke fremmende og hæmmende for aktivitetsudøvelsen (Law et al., 2004) Aktivitet Aktivitet er alle de handlinger og opgaver, som mennesket udfører i sin hverdag. CMOP-E inddeler aktivitet i tre områder: egen-omsorg, arbejde og fritid. Aktiviteter giver tilværelsen mening og er meningsfulde, når de opfylder mål eller formål, som er personligt eller kulturelt vigtige (Law et al., 2004). Idet der i projektet tages udgangspunkt i begreberne aktivitetsproblematikker, meningsfulde aktiviteter samt usunde aktiviteter, præsenteres disse begreber her. Disse aktiviteter har informanterne tillagt særlig betydning. Ændringen vil blive beskrevet ud fra informanternes aktivitetsproblematikker samt meningsfulde aktiviteter, da dette er en måde, hvorpå en ændring kan påvises. Aktivitetsproblematikker er menneskets begrænsninger for aktivitet og deltagelse. Disse er knyttet til aktivitetens art, indhold, sammensætning, struktur og aktivitetens personlige betydning. Menneskets begrænsninger er endvidere knyttet til det fysiske, sociale og kulturelle miljø samt til økonomiske forhold og lovgivningsmæssige betingelser (Bendixen, Madsen & Tjørnov, 2003). I forhold til betegnelsen meningsfuld aktivitet bruges definitionen fra nøglebegreberne. 19

20 Senere i opgaven benytter vi betegnelsen usunde aktiviteter. Disse beskrives således i Enabling Occupation II : Aktiviteter kan være utilpassede og direkte skadelige for personen eller samfundet. På trods af at aktiviteten kan være meningsfuld for personen, kan den stadig være uacceptabel i forhold til de sociokulturelle normer (Polatajko, Davis, Stewart, Cantin, Amoroso, Purdie & Zimmerman, 2007). 3.4 Dialektisk adfærdsterapi Senere i opgaven vil teori om DAT blive inddraget, idet det forsøges at forklare, om DAT kan have betydning for ændringer i informanternes aktivitetsudøvelse. Da DAT er en forholdsvis ny behandlingsmetode i Danmark, og denne teori ikke er en ergoterapeutisk teori, vil den her blive præsenteret. Vi vil uddybe metodens fire grundbegreber og fire faser. Vi vil gå i dybden med første fase, eftersom det er denne fase, informanterne befinder sig i. DAT bygger på indlæringsteori som færdighedstræning, kognitiv teori samt dialektisk- og zenbuddhistisk filosofi: - Indlæringsteori handler om menneskets evne til at indlære og omlære adfærd på baggrund af erfaringer, herunder menneskets måde at tænke, føle og handle på. Denne teori bruges til at lære personer med EUP færdigheder, som de enten aldrig har lært, eller som de ikke har lært på en hensigtsmæssig måde. Ændringer kan enten finde sted inter- eller intrapersonelt. - Kognitiv teori bruges til at forstå og ændre tankemønstre. Der tages udgangspunkt i sokratiske teknikker 1, hvor personen selv skal finde frem til en løsning. - Dialektisk filosofi handler om at kunne se og forstå fænomeners kompleksitet fra to sider. Dette er en vigtig komponent for både terapeut og patient. Ved hjælp af dialektikken skal personer med EUP lære at rumme modsatrettede tanker og følelser. Derudover skal terapeuterne også rumme den modsatrettede adfærd, som personer med EUP kan have. 1 Spørgsmål, som er således formuleret, at det tvinger til eftertanke og omprøvning af en tidligere opfattelse. 20

21 - Zenbuddhistisk filosofi handler om at være nærværende i nuet uden at vurdere og dømme. Ved at lære personer med EUP at være opmærksomme i nuet, bliver de i stand til at rumme og beskrive smertefulde følelser, der pludselig kan opstå. Dette er en nødvendig krisefærdighed samt en måde at øge livskvalitet på. At være opmærksom i nuet læres ved hjælp af forskellige meditationsteknikker. Opmærksomheden er det fundament, de andre elementer hviler på i DAT (Kåver & Nielsonne, 2004). DAT Behandlingen består både af individuel terapi og gruppeterapi. Den individuelle terapi er principbaseret og omhandler ugens hændelser. Her bruges elementerne fra indlæringsteorien, den kognitive teori, dialektikken og den zenbuddhistiske filosofi til at analysere sig frem til og lære af ugens hændelser. I den individuelle terapi har hver deltager deres egen kontaktperson. Gruppeterapien består af færdighedstræning, hvor der arbejdes fremadrettet blandt andet med stabilitet og sikkerhed i nuet, livshændelser og at skabe et liv, der er værd at leve (Kåver & Nielsonne, 2004). DAT behandlingen er inddelt i fire faser. Det overordnede mål for fase et er at skabe stabilitet og sikkerhed i nuet for de deltagende personer. Til denne fase hører der fire mål, som personerne skal være i stand til at mestre, før de kan påbegynde fase to. Målene omhandler: 1) At reducere selvmordsadfærd og selvskadende adfærd. 2) At reducere terapiforstyrrende adfærd som for eksempel at sikre at der ikke forekommer misforståelser mellem deltager og kontaktperson, samt at sikre at deltageren kan bidrage til interaktionen i terapien. 3) At reducere adfærd der forringer livskvaliteten. 4) At styrke færdigheder og kompetent adfærd. 21

22 Fase to handler om at bearbejde livshændelser, og målet er at mindske posttraumatisk stress. Fase tre og fire handler om at arbejde fremadrettet i forhold til at forbedre livskvalitet. Målene for fase tre er at øge selvrespekt og opnå personlige livsmål. Målene for fase fire er at skabe et liv, som er værd at leve, at være engageret i relationer, at føle sig levende og føle man hører til og at leve i mindfulness (Kåver & Nielsonne, 2004). Normalt afsluttes DAT behandlingen efter fase to, da de mål som skal opnås gennem de to sidste faser skal indlæres individuelt og ved hjælp af de tillærte færdigheder fra de to første faser (Helweg-Jørgensen, telefoninterview, 2008). For at kunne nå fasernes mål, arbejdes der i fire moduler med fokus på forskellige færdigheder: Modul 1 - Opmærksomhedsfærdigheder/mindfulness Disse færdigheder skal lære deltageren at blive opmærksom på egne tanker og følelser. Formålet er at mindske usikkerhed på sig selv og tomhedsfornemmelser. Disse færdigheder kan inddeles i to grupper: hvad-færdigheder og hvordanfærdigheder. Hvad-færdighederne betegnes at iagttage, beskrive, deltage. Disse handler om, hvad deltageren skal gøre i svære situationer. Hvordanfærdighederne betegnes ikke at dømme, at gøre en ting af gangen, at være effektiv. Disse handler om, hvordan deltageren skal håndtere svære tanker Modul 2 Relationsfærdigheder Deltageren skal lære at bevare relationer og samtidig lære at bevare selvrespekten Modul 3 Følelsesregulering Deltageren lærer her at styre og håndtere sine stærke følelser. Der er fokus på at identificere og opleve følelser, hvilket skal lære personen at leve med sine følelser, at rumme dem og bruge dem uden at blive overvældet af dem eller dysreguleret Modul 4 - Hold-ud færdigheder/accept Den deltagende skal lære at klare vanskelige situationer uden at forværre tilstanden yderligere ved for eksempel at overspise, skære sig selv eller lade sig 22

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Fuglemosevej 1a 8620 Kjellerup Tlf. +45 8770 2200 www.regionmidtjylland.dk Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Sanne Bay

Læs mere

Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi

Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi Psykiatrisk Dialogforum Tirsdag d 15. maj 2013 Mette Outtrup Braad Cand psyk, Aut. Specialist og supervisor i psykoterapi Lokalpsykiatrien i Haderslev Dialektisk adfærdsterapi:

Læs mere

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 3 fl brochure orden i kaos juni 2014FINAL:Layout 1 24/06/14 09.55 Page 3 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive

Læs mere

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND...

FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND... FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND... 2 1.1 PROBLEMFORMULERING... 5 1.2 NØGLEBEGREBER... 6 2.0 METODE... 8 2.1 UNDERSØGELSESDESIGN... 8 2.2 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 8 2.2.1 Kvalitativ metode... 8 2.2.2

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

METODE AF STIG HELWEG-JØRGENSEN DIALEKTISK 20 PSYKOLOG NYT. Nr. 3. 2005 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN

METODE AF STIG HELWEG-JØRGENSEN DIALEKTISK 20 PSYKOLOG NYT. Nr. 3. 2005 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN METODE AF STIG HELWEG-JØRGENSEN DIALEKTISK 20 PSYKOLOG NYT ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN adfærdsterapi Hvordan forholder man sig til de svært selvskadende patienter? En psykolog videregiver erfaringer

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

En bacheloropgave omkring stemmehører

En bacheloropgave omkring stemmehører En bacheloropgave omkring stemmehører En tidligere studieveninde kom med det forslag at skrive om stemmehører. Jeg anede egentlig ikke hvad det var, men det lød spændende, og ingen havde skrevet om det

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet Bilag 1 Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter Indledning Præsentation af interviewperson, samt præsentation af formål Jeg præsenterer mig selv Jeg hedder Rikke. Jeg

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Modul 1. Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis. Undervisningsplan for Ergoterapi 1. modul: Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis.

Modul 1. Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis. Undervisningsplan for Ergoterapi 1. modul: Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis. og ergoterapeutisk praksis Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Undervisningsplan for 1. modul: og ergoterapeutisk praksis. Side 1 af 17 Undervisningsområde: Hovedfag.

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015

Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015 Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der ligger i DAT = Dialektisk

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Hold E11v 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modul

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Bachelorgruppe 8 Hold 2003A Maj 2006 Ane Mathilde Bye Møller, Malene Apitz Nymann, Tom Hans Klein, Signe Laura Silcowitz Palbøl 1 PROBLEMBAGGRUND...

Bachelorgruppe 8 Hold 2003A Maj 2006 Ane Mathilde Bye Møller, Malene Apitz Nymann, Tom Hans Klein, Signe Laura Silcowitz Palbøl 1 PROBLEMBAGGRUND... Indhold 1 PROBLEMBAGGRUND...1 1.1 FOKUSOMRÅDE...4 1.2 FORMÅL...5 2 PROBLEMSTILLING...5 2.1 BEGREBSDEFINITIONER...5 3 FORFORSTÅELSE OG TEORETISKE REFERENCER...7 3.1 CMOP & COPM...8 3.2 CMOP...8 3.3 COPM...9

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling DAT-teamet i KKUC Signe Trøst, psykolog Thomas Collier, psykolog John Eltong, psykolog Casper Aaen, psykolog og faglig konsulent Ursula Vasegård,

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige

Læs mere

Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen

Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen Unge og Facebook - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook Bachelorprojekt udarbejdet af Natasja Gajhede Larsen Lia Pape Ovesen Sandi Sjørup Ergoterapeutuddannelsen Hold

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

1. Problembaggrund... 3. 2. Formål... 6. 3. Problemstilling... 7. 3.1. Definition af nøgleord... 7. 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM...

1. Problembaggrund... 3. 2. Formål... 6. 3. Problemstilling... 7. 3.1. Definition af nøgleord... 7. 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM... Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund... 3 2. Formål... 6 3. Problemstilling... 7 3.1. Definition af nøgleord... 7 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM... 8 4.1. MOHO... 9 5. Design, materiale og metode...

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 6 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering Klinisk undervisning IV E08s 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:...3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modulet:...3 3.0 Den

Læs mere

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT.... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.3 DEFINITION AF NØGLEBEGREBER... 9 1.4 ANTAGELSER... 12 2.0 METODE... 13 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 13

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Workshop: Antropologiske undersøgelser Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Kort introduktion Program for workshop Ditte Campbell fortæller om hendes arbejde med antropologiske

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense. Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.dk/aktivitetshuset Arbejdspladsen Organisation: Aktivitetshuset er et aktivitets- og

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Præsentation. Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1. Ida Dam: sygeplejerske i Q1

Præsentation. Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1. Ida Dam: sygeplejerske i Q1 Præsentation Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1 Ida Dam: sygeplejerske i Q1 Ressourcerne Tre senge Case manager (læge) KISS-team med 6 medarbejdere (sygeplejersker, sosu-ass og ergoterapeuter) Psykoterapeuter

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre.

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II August 2015 BOMA

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår

Læs mere

Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune

Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune Hvad er Skiftesporet? Skiftesporet et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år, som har behov for

Læs mere

Uddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning

Uddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning Uddannelsesordning Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser Psykiatrisk Center Sct. Hans Hold 6 2014-2015 Denne uddannelsesordning er udarbejdet af sygeplejerske,

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

størstedelen af patienterne har et misbrug, samt det faktum, at de ofte er psykotiske og behandlingsresistente.

størstedelen af patienterne har et misbrug, samt det faktum, at de ofte er psykotiske og behandlingsresistente. Indholdsfortegnelse Problembaggrund... 3 Interventionen... 4 Motivation... 4 Muligheder for aktivitet... 5 Problemstilling... 7 Problemanalyse... 7 Metode... 8 Metodedesign... 8 Litteratur... 8 Valg af

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere