Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2016

Transkript

1 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2016

2 Udgivet af Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade København K Telefon: Telefax: Udgivet i august 2016 Redaktør Lars Stigel Foreningen af Innovationsmiljøer i Danmark c/o CAPNOVA A/S Åbogade Aarhus N Telefon: Hjemmeside: E-post: mail@capnova.dk Tekst Kristina Wulff og Dorte Heide, CAPNOVA Carsten Sivertsen, PR Consortiet (Cases) Lars Stigel, Foreningen af Innovationsmiljøer i Danmark Design/Layout Overtone ApS, Foto Fineas Fotolia (Forside) Universal Robots PR (Universal Robots), Marius Klausen (Airtame), Configit PR (Configit), Henrik Bjerg (Miitors) Publikationen kan hentes på Foreningen af Innovationsmiljøers og Styrelsen for Forskning og Innovations hjemmesider: og ISSN (internet) ISBN (internet) Styrelsen for Forskning og Innovation 2

3 Indhold Performanceregnskabet Indledning 4 Om Innovationsmiljøordningen 5 Indledende aktiviteter Innovationsmiljøernes opsøgende aktiviteter 7 Screening og forundersøgelse 8 Output Forprojekter innovationsmiljøernes investeringer 9 Virksomhedsudviklingsforløb 11 Medarbejdere i porteføljeselskaber 12 Udvikling af nye produkter og omsætning 14 Kortsigtede effekter Patenter og patentansøgninger 15 Kapital fra eksterne kilder 16 Tilførsel af bestyrelses kompetencer til selskaberne 18 Virksomhedernes overlevelse 19 Langsigtede effekter Kommercialiseringsveje 21 Exits og tilbagebetaling 22 Airtame vil gøre mødelokalet kabelløst 25 Cases Banebrydende forskning førte til it-succes 28 Drømmen om verdens bedste vandmåler 31 Virksomhedens forlængede robotarm 34 Oversigt over innovationsmiljøer 36 Baggrund 38 Styrelsen for Forskning og Innovation 3

4 Indledning Performanceregnskabet stiller skarpt på innovationsmiljøernes resultater i rekordåret Performanceregnskabet for innovationsmiljøerne er en årlig publikation, der udgives af Styrelsen for Forskning og Innovation. Innovationsmiljøerne har i over 15 år investereret risikovillig kapital i nye videntunge virksomheder og har derigennem bidraget til at styrke det danske kapitalmarked for iværksættere. I performanceregnskabet præsenteres en række resultater af innovationsmiljøernes virke samt udvalgte case-historier om nogle af innovationsmiljøernes nuværende og tidligere porteføljevirksomheder har været et rekordår for innovationsmiljøordningen. Der er i 2015 opnået det største tilbageløb af de statslige investeringer siden starten af ordningen i Samtidig har porteføljevirksomhederne i 2015 tiltrukket mere ekstern kapital end nogensinde før. Netop tilbageløbet fra de statslige investeringer samt den eksterne tiltrukket kapital er nøgleindikatorer for innovationsmiljøordningen. Indikatorerne afspejler i hvor høj grad det lykkedes at hjælpe de nye virksomheder videre til et stadie, hvor eksterne og private investorer kan overtage og biddrage til det finansielle engagement. Resultaterne i dette års performanceregnskab er naturligvis ikke kun et resultat af aktiviteter udført i Udviklingen af nye vindetunge virksomheder tager tid, og de resultater, der kan vises i 2015, er opnået på baggrund af innovationsmiljøernes investeringer over den seneste årrække. Rekordresultatet i årets performanceregnskab kommer endvidere, efter at antallet af innovationsmiljøer i 2014 blev reduceret til fire større innovationsmiljøer. Innovationsmiljøerne har herudover siden 2010 haft mulighed for at lave større investeringer, der kan bringe de nye virksomheder endnu længere frem i deres udvikling. Performanceregnskabet er i 2015 bygget op om innovationsmiljøordningens effektkæde. Effektkæden er udarbejdet som en del af Styrelsen for Forskning- og Innovations løbende tilsyn med ordningen. Effektkæden illustrerer de væsentligste elementer og antagelser om effekterne af innovationsmiljøernes virke. Den er således også en guide til at læse og forstå innovationsmiljøernes rationale og mål. Styrelsen for Forskning og Innovation 4

5 Om Innovationsmiljøordningen Innovationsmiljøerne hjælper forskere og videnbaserede iværksættere med at starte nye videntunge virksomheder. Det sker ved at bistå med risikovillig kapital og udviklingsforløb, der kan bringe de nye iværksættervirksomheder frem mod kommerciel succes. De fire godkendte innovationsmiljøer er private aktieselskaber, som efter et EU-udbud har indgået kontrakt med Styrelsen for Forskning og Innovation om at varetage opgaven som innovationsmiljø. Det vil sige, at innovationsmiljøerne på styrelsens og dermed statens vegne investerer i nye lovende iværksættervirksomheder. Intentionen er på den måde at afhjælpe kapitalmangel i den tidligste risikofyldte fase af virksomhedernes liv, hvor private investorer holder sig tilbage. Innovationsmiljøerne skal således ikke konkurrere med, men kompensere for brister på det private kapitalmarked. Heri ligger samtidig, at innovationsmiljøerne hverken kan eller skal skabe et stort finansielt afkast til staten. Målet er på den korte bane at hjælpe de nye iværksættervirksomheder frem til et stadie, hvor andre investorer kan tage over og hjælpe dem videre frem mod innovation og vækst. På den lange bane skal dette være med til at sikre tilgangen af nye viden- og teknologibaserede virksomheder, så vi i Danmark kan fastholde og udvikle en moderne erhvervsstruktur, hvor tab af virksomheder i modne brancher opvejes af nye, der kan drive fremtidens vækst. Innovationsmiljøernes typiske målgruppe er iværksættere, der har perspektivrige idéer til udviklingen af nye innovative produkter eller serviceydelser. Det kan både være i form af nye tekniske opfindelser og nye forretningsmodeller, der har potentiale til at skabe helt nye markeder. Idéer og opfindelser fra videninstitutioner udgør en vigtig del af innovationsmiljøernes fødekæde. Fra idé til investering Innovationsmiljøerne kan i første omgang hjælpe iværksættere med at vurdere deres produkt- eller serviceidé og igangsætte en forundersøgelse af de kommercielle og faglige perspektiver af idéen. Hvis en produkt- eller serviceidé vurderes til at være perspektivrig og inden for rammerne af ordningens formål, kan innovationsmiljøerne tilbyde en risikovillig investering. Den nye virksomhed er formet enten kort tid før innovationsmiljøernes investering eller oprettes samtidig med selve investeringen. Investeringen af kapital sker i form af såkaldte forprojekter. Innovationsmiljøerne kan i første omgang på vegne af staten investere op til 3,5 millioner kr. som egenkapital og lånekapital i en ny virksomhed. Det er imidlertid en forudsætning, at innovationsmiljøet selv investerer samtidig med staten og står for 10% af den samlede investering i denne fase. I en senere fase af virksomhedens udvikling kan innovationsmiljøerne på vegne af staten investere ydereliger 2,5 millioner kr. i virksomheden som sekundær forprojektkapital, såfremt private investorer bidrager med mindst 60 % af investeringen i denne fase. Der er endvidere tale om klog kapital. Det vil sige, at innovationsmiljøerne udover kapitaltilførslen også tilvejebringer et virksomhedsudviklingsforløb til iværksætterne. Dette indebærer, at innovationsmiljøet tilbyder rådgivning, netværksaktiviteter og faciliteter til gavn for iværksætterne. Styrelsen for Forskning og Innovation 5

6 Effekter På kort sigt skal innovationsmiljøernes hjælp sætte iværksætterne i stand til, økonomisk og fagligt, at videreudvikle og modne produkt- eller serviceydelsen, således at det kan introduceres på markedet og dermed skabe en ny innovation. Det forventes ligeledes, at innovationsmiljøernes investeringer og virksomhedsudviklingsforløb er med til at bringe virksomheden tættere på det private kapitalmarked, så den kan tiltrække yder ligere ekstern kapital. Ligeledes forventes det, at iværksætterkompetencerne i virksomheden øges. På lang sigt skal innovationsmiljøernes indsats føre til kommercialisering af nye services og produkter, der uden innovationsmiljøerne ikke ville være blevet bragt på markedet. Forretningsmodellen kan variere fra sag til sag. Det kan handle om at tage springet fra at være en udviklingsvirksomhed til at blive en fremstillingsvirksomhed, der producerer og eksporterer varer. Det kan også handle om at leve af at sælge viden og rettigheder til andre virksomheder og dermed forblive udviklingsvirksomhed. Eller det kan handle om at bringe iværksættervirksomheden frem til et punkt, hvor hele virksomheden overtages og integreres i en anden eksisterende virksomhed. Den statslige medfinansiering er en katalysator i processen frem mod kommercialisering, men der er intet umiddelbart ønske om, at staten skal være med i finansieringen af hele virksomhedens udviklingsforløb. Det statslige engagement afvikles, når det ikke længere er nødvendigt, og innovationsmiljøet træder ud af virksomheden (exit). Her er innovationsmiljøerne som investorer stærkt involveret i, at der skabes et resultat i form af en exit og et tilbageløb af den statslige investering. Innovationsmiljøernes rolle betyder, at der arbejdes med flere bundlinjer. Der er den umiddelbare bundlinje for de iværksættere, der bliver hjulpet på vej. Der er en afledt bundlinje ved, at der sikres en sammenhængende finansieringskæde fra forskning til kapitalmarked og en styrket tilgang af lovende investeringsmuligheder. Endelig er der den langsigtede, samfundsøkonomiske bundlinje, ved at understøtte tilgangen af nye innovative virksomheder og derigennem bidrage til en videnbaseret fornyelse af den danske erhvervsstruktur.. Figur 1 Effektkæde for innovationsmiljøordningen Input Aktiviteter Output Kortsigtede effekter Langsigtede effekter Samfundsmæssige mål Fire innovationsmiljøer Finanslovs bevilling Privat og innovationsmiljøernes finansiering Opsøgende aktiviteter Screening og forundersøgelser Etablering af videntunge virksomheder Investeringer af forprojektkapital Virksomhedsudviklingsforløb Udvikling og modning af nye produkt- og serviceydelser Tiltrækning af ekstern kapital Øgede iværksætter kompetencer Kommerciali sering af nye service- og produktidéer Exit og tilbageløb af statslige investeringer Videnbaseret fornyelse af den danske erhvervsstruktur Styrelsen for Forskning og Innovation 6

7 Innovationsmiljøernes opsøgende aktiviteter Innovationsmiljøerne gør en betydelig proaktiv indsats for at være synlige for potentielle iværksættere med perspektivrige forskningsresultater og kommercialiseringsideer. Innovationsmiljøerne har i den forbindelse særligt tætte relationer til de danske universiteter. Alle innovationsmiljøer har direkte eller indirekte universiteter repræsenteret i deres ejerkreds og bestyrelse, og alle innovationsmiljøer har lokaler på eller i umiddelbar nærhed af universitetscampus. Innovationsmiljøerne har endvidere et omfattende netværk til iværksættersegmentet og bestræber sig på at være til stede i relevante kredse og til arrangementer, der retter sig mod iværksættere. Innovationsmiljøerne gennemfører samtidig en aktiv kommunikations- og informationsindsats gennem både traditionelle skrevne, elektroniske og relevante sociale medier. Dette skal tilvejebringe en synlig indgang, hvor potentielle iværksættere nemt kan orientere sig og henvende sig med deres kommercialiseringside. Som en del af de opsøgende aktiviteter kan innovationsmiljøerne også selv afholde kurser, konferencer, seminarer eller iværksætte andre former for informationsaktiviteter, f.eks. i samarbejde med forsknings- og uddannelsesinstitutioner, regionale væksthuse m.m. Innovationsmiljøernes opsøgende aktiviteter skaber kontakt til mange iværksættere, og det anslås, at hvert innovationsmiljø i gennemsnit får omkring 300 henvendelser årligt fra iværksættere, der er kapitalsøgende. Eftersom innovationsmiljøerne årligt samlet investerer i omkring 70 nye selskaber, sker der indledningsvist en kraftig sortering i disse henvendelser. En andel af henvendelserne sorteres fra, da de falder uden for målgruppen. De selskaber, som innovationsmiljøerne investerer i, skal basere sig på ny viden og teknologi eller en ny forretningsmodel og have potentiale til at skabe økonomisk vækst. Desuden investerer innovationsmiljøerne kun i nyetablerede selskaber. Det vil sige, at de enten har under 12 måneders levetid, eller maksimalt har haft en omsætning på kr., og kun beskæftiger én medarbejder ud over iværksætterne. Mere modne virksomheder kan søge hjælp til finansiering bl.a. via Vækstfondens tilbud. Styrelsen for Forskning og Innovation 7

8 Screening og forundersøgelse For de iværksættere, der kommer igennem den første udvælgelse, kan innovationsmiljøerne gå videre med en indledende bedømmelse af forretningsidéens umiddelbare potentiale og risiko. Her gennemgår en eller to investeringsmedarbejdere fra innovationsmiljøet det materiale typisk en forretningsplan som iværksætteren har fremsendt, og vil herefter oftest invitere iværksætteren til et møde. På mødet gennemgår iværksætteren sin forretningsplan, som investeringsmedarbejderne stiller opklarende, kritiske spørgsmål til, samtidig med at team, kapitalbehov og værdisætning drøftes. Endelig gennemgås innovationsmiljøets rammer og betingelser for at investere. Processen fra henvendelsen til det første møde vil afhængigt af kvaliteten af det materiale iværksætteren kan levere typisk tage 2-3 uger. På baggrund af mødet beslutter innovationsmiljøet, om der skal igangsættes en såkaldt forundersøgelse, hvor innovationsmiljøet med interne og eksterne ressourcer foretager en grundig analyse af den pågældende investeringssag. I forundersøgelsen fokuseres der afhængigt af forretningsideens karakter på at få afdækket risikoelementer inden for f.eks.: Teknologi IPR Marked: Konkurrenter, behov, barrierer, vejen til markedet etc. Teamets kompetencer Budget og kapitalbehov. Desuden ses på værdisætning, investeringsmodel og exitmuligheder. I 2015 gennemførte innovationsmiljøerne 181 forundersøgelser. Disse forundersøgelser førte til 70 nye forprojekter, dvs. investeringer i nye selskaber. Udviklingen i antallet af forundersøgelser og forprojekter i perioden 2011 til og med 2015 fremgår af figur 2. Et forprojekt er betegnelsen for en investering, som innovationsmiljøet har foretaget inden for rammerne af en ny virksomhed. Figur 2 Forundersøgelser og forprojekter Igangsatte forundersøgelser: I alt Igangsatte forprojekter: I alt 320 Styrelsen for Forskning og Innovation 8

9 Forprojekter innovationsmiljøernes investeringer Der er i perioden 2011 til og med 2015 tilført innovationsmiljøernes porteføljeselskaber i alt 889,7 mio. kr. i offentlig primær og sekundær forprojektkapital. I 2015 investerede innovationsmiljøerne på vegne af staten 190,1 mio. kr. i nye og bestående porteføljeselskaber. I 2014 var investeringsbeløbet på samme niveau. Af de investerede midler i 2015 blev 167,3 mio. kr. investeret som primær forprojektkapital, dvs. i investeringer i de første runder, hvor innovationsmiljøerne kan investere samlet maksimalt 3,5 mio. kr. på statens vegne i det enkelte selskab. I 2015 fik 70 nye selskaber investeret primær forprojektkapital fra innovationsmiljøerne. I 2014 blev der investeret i 61 nye selskaber. Antallet af nye selskaber i 2015 er ny rekord og afspejler, at flere af innovationsmiljøerne med relativt små investeringer (op til kr.) har forsøgt, at give flere iværksættere en chance for at bevise deres forretningscase i f.eks. en hurtig markedstest. Endvidere blev der investeret 22,8 mio. kr. som sekundær kapital i den eksisterende portefølje, hvor innovationsmiljøerne på vegne af staten kan investere yderligere op til 2,5 mio. kr. i det enkelte selskab, såfremt den statslige investering udgør maksimalt 40 % af den samlede investering. Med andre ord skal private investorer i den sekundære investeringsrunde bidrage med mindst 60 % af den samlede investering. Den branchemæssige fordeling af investeringer i nye forprojekter og investeringer af sekundær kapital fremgår af figur 3 og 4. Antallet af nye investeringer i 2015 med sekundær kapital var 31, mens det i 2014 var 25. Figur3 Nye forprojekter igangsat i 2015 Figur 4 Antal investeringer med sekundær kapital i Andet IKT Biotek/ medico Industri/ elektronik 3 0 Miljø/energi 0 0 Andet IKT Biotek/ medico Industri/ elektronik Miljø/energi Nye forprojekter 2015: I alt 70 Heraf med udspring i universitet, sektorforskning, GTS og hospitalsforskning: I alt 14 Styrelsen for Forskning og Innovation 9

10 Den samlede portefølje Den samlede portefølje af virksomheder som innovationsmiljøerne har investeret i, bestod ved udgangen af 2015 af 322 selskaber mens den ved udgangen af 2014 bestod af 323 selskaber. Tilgangen af nye selskaber til porteføljen har således svaret til den reduktion, der er sket i form af exits og selskabslukninger. Den branchemæssige fordeling af hele porteføljen fremgår af figur 5. I forhold til tidligere år viser fordelingen på brancher en overvægt af selskaber inden for IKT, hvor der ved udgangen af 2015 var 144 selskaber i porteføljen og i 2015 blev investeret i 41 nye selskaber. Der har i tidligere år været en tilsvarende stor andel af porteføljeselskaber inden for biotek/medico. I 2015 blev der investeret i 11 nye biotek/ medico-selskaber. Men på trods af dette er det samlede antal biotek/medico-selskaber i porteføljen faldet til 80 i 2015, mens der i 2014 var 102 i porteføljen. 35 % af de selskaber, der var i innovationsmiljøernes samlede portefølje ved udgangen af 2015, udspringer fra forskningsinstitutioner. Dette er på niveau med I 2014 havde 13 af de 61 nye selskaber, der blev etableret dette år udspring fra forskningsinstitutioner. I 2015 var dette tal 14 ud af 70 nyetablerede selskaber. 14 % af selskaberne har en formaliseret FoU-aftale med en forskningsinstitution - se figur 5. Den geografiske fordeling af porteføljevirksomhederne fremgår af figur 6 efter landsdele. De fleste porteføljeselskaber er lokaliseret i København og -omegn samt i Østjylland. Her ligger også flere større videninstitutioner og meget videntungt erhverv, hvorfra porteføljeselskaberne ofte udspringer. Samtidig er København og Østjylland de befolkningsmæssigt største landsdele. Vest- og Sydsjælland har det laveste antal virksomheder med en investering fra innovationsmiljøerne. Figur 5 Antal porteføljeselskaber pr Figur 6 Geografisk fordeling af porteføljeselskaber pr efter landsdel IKT Biotek/ medico Industri/ elektronik Miljø/energi Andet Hele porteføljen pr : I alt 322 Heraf med udspring i universitet, sektorforskning, GTS og hospitalsforskning: I alt 113 Antal med formaliseret F&U aftale med universitet, sektorforskning, GTS og hospital: I alt 47 Byen København Østjylland Københavns omegn Sydjylland Nordjylland Nordsjælland Vestjylland Fyn Østsjælland Vest- og Sydsjælland Styrelsen for Forskning og Innovation 10

11 Virksomhedsudviklingsforløb Innovationsmiljøerne investerer i helt nye virksomheder, hvor iværksætterne ofte har begrænsede erfaringer med virksomhedsdrift. Innovationsmiljøernes medarbejdere bidrager derfor med en intensiv sparringsindsats, der skal hjælpe iværksætterne og virksomhedens udvikling på vej. Innovationsmiljøernes medarbejdere kaldes også Investment Managers. De deltager i bestyrelsesmøder og bidrager løbende med bl.a.: Sparring og rådgivning om forretningsudvikling og strategi Praktisk råd og hjælp i forbindelse med forretningsdrift i bred forstand Rekruttering af kompetencer til bestyrelser, advisory boards m.v. Inddragelse af iværksætteren i relevante forretningsmæssige netværk Hjælp til kapitalrejsning identifikation, dialog og forhandling med kapitalkilder Identifikation og forhandling med mulige exitpartnere egne kompetencer, og dermed til at undgå oplagte faldgruber og begynderfejl. På den måde skal innovationsmiljøernes medarbejdere bidrage til at skabe en større chance for succes hos de enkelte virksomheder. Omfanget af udviklingsindsatsen svinger over tid og fra selskab til selskab. Typisk gennemføres intensive forløb med ugentlig dialog med iværksætterne i den første periode efter at investeringen er foretaget samt i de perioder, hvor der skal rejses ny kapital, eller hvor der opstår kritiske situationer for porteføljeselskabet. Udviklingsindsatsen fra innovationsmiljøets side varer som udgangspunkt så længe, at innovationsmiljøet er en væsentlig medejer i selskabet, hvilket ofte er 4-8 år. I selskaber som får tilført ny kapital fra andre investorer, herunder store danske og udenlandske fonde, vil de nye investorer ofte tilføre ny viden og en større grad af international erfaring, som betyder, at innovationsmiljøets rolle og arbejdsindsats gradvist reduceres. Mange af innovationsmiljøernes medarbejdere har selv erfaring som iværksættere, virksomhedsledere m.v. Dette erfaringsgrundlag bidrager til at supplere porteføljeselskabernes Styrelsen for Forskning og Innovation 11

12 Medarbejdere i porteføljeselskaber Innovationsmiljøerne har til formål at fremme nye virksomhedsetableringer ved at investere i den tidligste fase, hvor virksomhederne normalt kun har få medarbejdere. De fleste af innovationsmiljøernes selskaber kører i den første tid med meget slanke organisationer, hvor en lang række opgaver er outsourcet. Ved udgangen af 2015 var der i de 322 porteføljeselskaber medarbejdere, mens der ved udgangen af 2014 var medarbejdere i 323 porteføljeselskaber. IKT-sektoren tegner sig som tidligere år for mere end halvdelen af medarbejderne (70 %). 264 af de 322 selskaber har mellem 0 og 5 ansatte og kun 12 selskaber har over 25 ansatte. Et enkelt selskab etableret i 2010 har over 100 ansatte. For mange af innovationsmiljøernes porteføljevirksomheder er målet ikke nødvendigvis at igangsætte egen produktion. Derimod er forretningsmodellen ofte baseret på licensiering, frasalg eller exit til en eksisterende virksomhed. På den måde bliver mange af de skabte innovationer indirekte til vækst og jobskabelse i andre virksomheder. Dermed er der ikke en stor beskæftigelseseffekt hos virksomhederne, mens de endnu er i porteføljen hos innovationsmiljøerne. Figur 7 Medarbejdere i porteføljeselskaber pr Figur 8 Antal selskaber fordelt efter antal medarbejdere pr IKT Biotek/ medico Industri/ elektronik Miljø/energi 3 Andet Medarbejdere: I alt Styrelsen for Forskning og Innovation 12

13 Når porteføljevirksomhederne ved exit (salg) fusioneres ind i bestående virksomheder, er det ikke længere muligt at følge væksten i beskæftigelse og omsætning. Når det af figur 9 således fremgår, at der i selskaber, der er stiftet før 2010, ikke er mange ansatte, skyldes dette, at medarbejdere i exittede selskaber ikke er talt med. Andelen af kvinder som iværksættere i porteføljeselskaber er angivet i figur 10. I selskaber, hvor der er mere end én iværksætter, er det hovediværksætteren, der tæller med i oversigten. Oversigten viser, at det kun er et fåtal af porteføljeselskaberne, der har kvinder i spidsen som iværksættere 5 % af de samlede porteføljeselskaber. Af de nyetablerede i 2015 var det ligeledes kun 5 %, der havde en kvinde i spidsen. Figur 9 Medarbejdere i nuværende porteføljeselskaber pr efter stiftelsesår Figur 10 Iværksætterkønsfordeling A 68 B 7 61 A 61 B 3 58 A 70 B Medarbejdere: I alt Mænd Kvinder A = Selskaber pr B = Nyetablerede selskaber Styrelsen for Forskning og Innovation 13

14 Udvikling af nye produkter og omsætning Udviklingen af nye produkter er et vigtigt formål med ordningen og indgår som et væsentligt element i effektkæden. 189 af de 322 porteføljeselskaber havde ved udgangen af 2015 introduceret mindst et nyt produkt eller tjenesteydelse på markedet. Cirka halvdelen af disse selskaber var IKT selskaber. Af de 144 IKT selskaber i porteføljen havde 93 lanceret på markedet, mens det af de 90 biotek/medico selskaber kun var 34, der havde lanceret et nyt produkt. Forskellen afspejler, at biotek/medico selskaber som hovedregel har en længere udviklingsvej til markedet end IKT selskaber. 16 selskaber, der fik nye investeringer i 2016 har allerede introduceret et nyt produkt på markedet. Som det fremgår af figur 12, er hovedparten af porteføljeselskaberne, der har introduceret nye produkter, stiftet inden for de seneste fem år. Den primære årsag hertil er, at innovationsmiljøerne løbende har solgt eller afviklet mange af de selskaber, der er stiftet i de foregående år. Disse selskabers nye produkter indgår ikke i opgørelsen. Den totale omsætning i porteføljeselskaberne var i 2014 på 0,9 mia. kr., mens der i 2015 var en omsætning på 0,8 mia. kr. Figur 11 Antal porteføljeselskaber med nye produkter på markedet fordelt på brancher pr Figur 12 Antal porteføljeselskaber med nye produkter på markedet IKT Biotek/ medico Industri/ elektronik Miljø/energi Andet Antal selskaber med nye produkter: I alt 189 Antal selskaber i alt. I alt 322 Figur 13 Omsætning i porteføljeselskaber (mio. kr.) pr ,5 125,3 113,6 76,0 0,3 IKT Biotek/ medico Industri/ elektronik Miljø/energi Andet Omsætning i porteføljeselskaber: I alt 815,7 Styrelsen for Forskning og Innovation 14

15 Patenter og patentansøgninger 185 af de 322 aktive selskaber i innovationsmiljøernes porteføljer ultimo 2015 havde beskyttet deres idé med patent/patentansøgning. Selskaberne inden for biotek/medico har som i tidligere år den største grad af patentbeskyttelse. Flere af selskaberne har mange patenter/patentansøgninger. Her er det markant, at biotek/medico-selskaberne tegner sig for mere end halvdelen af det samlede antal patenter/patentansøgninger i porteføljevirksomhederne. Figur 14 Antal selskaber i porteføljen pr der udnytter patenter og patentansøgninger Figur 15 Antal patenter og patentansøgninger i selskaber i porteføljen pr IKT Biotek/ medico Industri/ elektronik Miljø/energi Andet IKT Biotek/ medico Industri/ elektronik Miljø/energi Andet Antal selskaber der udnytter patenter og patentansøgninger: I alt 246 Antal patenter og patentansøgninger: I alt 467 Styrelsen for Forskning og Innovation 15

16 Kapital fra eksterne kilder Innovationsmiljøernes selskaber tiltrak i ,3 mio. kr. i privat kapital fra eksterne private investorer. Det er en stærk fremgang i forhold til 2014, hvor der blev tiltrukket 750,9 mio. kr. Resultatet er det højeste siden innovationsmiljøordningens etablering i I perioden 2011 til og med 2015 er der tiltrukket 4,6 mia. kr. svarende til 5 kr. fra private investorer for hver krone, der i samme periode er investeret i innovationsmiljøernes porteføljeselskaber som offentlig forprojektkapital (889,6 mio. kr.). 42 % (541,5 mio. kr.) af den tiltrukne kapital i 2015 kom fra udenlandsk venture. Dette er en markant stigning i forhold til 2014, hvor kun 88,2 mio. kr. eller 11 % af den samlede tiltrukne private kapital kom fra udenlandsk venture. Stigningen i den tiltrukne udenlandske venturekapital er således hovedårsagen til stigningen i den samlede tiltrukne kapital og skyldes navnligt, at nogle enkelte selskaber har været i stand til at tiltrække særdeles store beløb. 39 % af den tiltrukne kapital i 2015 (433,7 mio. kr.) kom fra danske ventureselskaber. Dette er en lille beløbsmæssig fremgang i forhold til 2014, hvor 419,8 mio. kr. (eller 56 %) kom fra dansk venture. Af de 433,7 mio. kr. kom 63,2 mio. kr. som direkte ventureinvesteringer fra Vækstfonden en fordobling i forhold til ,1 mio. kr. kom fra nogle af de ca. 20 venturefonde, som Vækstfonden er medinvestor i sammen med en række private og institutionelle investorer. Der er med andre ord fortsat en klar synergi mellem innovationsmiljøernes og Vækstfondens indsats. 237,4 mio. kr. blev investeret af andre danske venturefonde. I 2015 bidrog Business Angels med investeringer på 115,7 mio. kr., hvilket var mere end det dobbelte set i forhold til Business Angels er fortsat af stor betydning for en lang række af innovationsmiljøernes porteføljeselskaber, herunder specielt de selskaber, som har brug for investeringsbeløb på under 5 mio. kr. en størrelse, som ventureselskaber typisk har som minimumsgrænse. 115 af innovationsmiljøernes selskaber tiltrak således kapital af en størrelse på op til 1 mio. kr. Figur 16 Offentlig og privat kapital (mio. kr.) Figur 17 Tilført privat kapital til selskaber i 2015 (mio. kr.) 896,5 715,8 928,4 750, ,3 165,1 20,9 2,4 115, , ,1 156,6 176,4 191,4 190, ,5 Privat kapital: 4.570,9 Offentlig forprojektkapital: 889,6 Danske ventureselskaber (I alt: 433,7) Udenlandske Ventureselskaber (I alt: 541,5) Business Angels (I alt: 115,7) Pengeinstitutter (I alt: 2,4) Innovationsmiljøet (I alt: 20,9) Andet (I alt: 165,1) 1. Direkte venture- investeringer fra Vækstfonden (63,2) 2. Indirekte investeringer fra venturefonde hvor Vækstfonden er medejer (133,1) 3. Investeringer fra øvrige danske ventureselskaber (237,4) Styrelsen for Forskning og Innovation 16

17 Pengeinstitutterne spiller på grund af det høje risikoelement en meget begrænset rolle i forbindelse med finansieringen af porteføljevirksomhederne. I beløbene herfra indgår også lån med kaution fra Vækstfonden. I 2015 tegnede dette område sig som i 2014 kun for 2,4 mio. kr. af den samlede tiltrukne kapital. Tre selskaber tiltrak i 2015 mere end 100 mio. kr. hver. Blandt disse er der tale om to IKT-selskaber, der har tiltrukket meget store beløb fra udenlandske ventureselskaber. I alt har porteføljeselskaberne fra IKT-området tiltrukket 876 mio. kr. eller 68 % af den samlede tiltrukne kapital. Biotek/medico-selskaberne har i tidligere år været de selskaber, der tiltrak mest privat kapital. Men i 2015 har biotek/medico-selskaberne kun tiltrukket 158,4 mio. kr. eller 12 % af den samledes tiltrukne kapital. I 2014 tiltrak selskaberne fra dette område derimod 507,7 mio. kr. eller 67 % af den samlede tiltrukne kapital. Selvom tallene kan svinge fra år til år, er det nærliggende også at se denne udvikling som et resultat af, at innovationsmiljøerne i forhold til tidligere år har færre biotek/medico-selskaber i deres portefølje. Inden for alle brancher er der i 2015 (som i tidligere år) en markant overvægt af selskaber, der tiltrak under 10 mio. kr. Innovationsmiljøernes selskaber tiltrækker imidlertid oftest kapitalen over flere omgange, og flere af selskaberne har således over tid tiltrukket væsentligt større kapitalbeløb, end det fremgår af figur 19. Evnen til at tiltrække privat kapital er en væsentlig succesparameter i innovationsmiljøordningens effektkæde, der indikerer i hvor høj grad det lykkes at udvikle selskaberne frem til et stadie hvor eksterne private investorer vil medinvestere. Figur 18 Tilført privat kapital til selskaber i 2015 (mio. kr.) Figur 19 Antal virksomheder i porteføljen pr , der har tiltrukket privat kapital i 2015 (al privat egenkapital og lånekapital) inden for de opstillede intervaller. 135,3 10,5 69,5 488,5 172,2 14,9 3,2 6,1 40,7 93,5 11,7 5,7 2,4 11,2 12,3 144,8 2,8 1,1 28,9 0,4 23,1 0, IKT (876,0) Biotek/ medico (158,4) Industri/ elektronik (188,1) Miljø/energi (55,9) Andet (0,8) IKT (142) Biotek/ medico (82) Industri/ elektronik (65) Miljø/energi (30) Andet (3) Danske ventureselskaber (I alt: 433,7) Udenlandske Ventureselskaber (I alt: 541,5) Business Angels (I alt: 115,7) Pengeinstitutter (I alt: 2,4) Innovationsmiljøet (I alt: 20,9) Andet (I alt: 165,1) Ingen kapital Under 0,5 mio. kr. 0,5 til 1 mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr. Over 100 mio. kr. Styrelsen for Forskning og Innovation 17

18 Tilførsel af bestyrelseskompetencer til selskaberne Som nævnt tidligere er det vigtigst for selskabernes udvikling og overlevelse, at der tilføres de rette kompetencer til selskaberne ud over de kompetencer, som innovationsmiljøet tilfører. Innovationsmiljøerne søger derfor sammen med iværksætterne at tilføre relevante eksterne bestyrelseskompetencer til selskaberne. I alt er der i de 322 selskaber tilknyttet 501 eksterne bestyrelsesmedlemmer, hvoraf 251 repræsenterer andre investorer. 181 selskaber har 1-2 eksterne bestyrelsesrepræsentanter, mens 64 selskaber har 3 eller flere. 77 selskaber havde ved udgangen af 2015 ikke andre bestyrelsesmedlemmer end iværksætteren og en repræsentant fra innovationsmiljøet. De eksterne bestyrelsesmedlemmer fordeler sig jævnt på sektorer. Figur 20 Antal selskaber med eksterne bestyrelsesmedlemmer Figur 21 Antal eksterne bestyrelsesmedlemmer i selskaberne IKT (144) Biotek/ medico (80) Industri/ elektronik (65) Miljø/energi (30) Andet (3) IKT Biotek/ medico Industri/ elektronik Miljø/energi Andet Selskaber uden eksterne bestyrelsesmedlemmer: 77 Selskaber med 1 eller flere eksterne bestyrelsesmedlemmer: 245 Antal eksterne bestyrelsesmedlemmer: 501 Heraf med-investorer: 251 Styrelsen for Forskning og Innovation 18

19 Virksomhedernes overlevelse Innovationsmiljøerne skal investere i projekter, hvor risikoen i startfasen er for høj til, at der kan tiltrækkes fornøden kapital fra andre private kapitalkilder, og som samtidig indeholder et stort potentiale. Denne risikovillighed har skabt en række succesrige virksomheder, heriblandt de fire, som er portrætteret i dette performanceregnskab. Men af den høje risikoprofil følger også, at nogle af iværksættervirksomhederne af forskellige årsager må lukke. I løbet af 2015 lukkede innovationsmiljøerne i alt 27 selskaber i deres porteføljer jf. figur 22, mens der i 2014 lukkede 17. En rundspørge blandt innovationsmiljøerne viser, at 14 af lukningerne havde markedsmæssige årsager, mens 6 lukkede på grund af iværksætternes manglende kompetencer. Man skal imidlertid være opmærksom på, at en selskabslukning ofte skyldes et samspil mellem en række faktorer. Figur 22 Antal lukkede selskaber i 2015 fordelt på branche og hovedårsagen til lukningen (baseret på innovationsmiljøets vurdering) samme virksomhed kan kun tælle med under én årsag. Branche IPR problemer Markedsforhold Finansieringsproblemer Teknologiproblemer Iværksætters kompetencer IKT Biotek/medico Industri/elektronik Miljø/energi Andet Alle brancher Styrelsen for Forskning og Innovation 19

20 Overlevelsesraten fem år efter etablering, ligger på mellem 39 og 61 % for de forprojekter, der blev etableret i perioden Gennemsnitligt ligger overlevelsesraten på fem års sigt hos innovationsmiljøernes porteføljeselskaber på 49 % (422 ud af 858). Overlevelsesraten afspejler, at innovationsmiljøerne generelt tager en meget høj risiko. I alt var der ved udgangen af levende virksomheder etableret med finansiering fra innovationsmiljøerne, heraf var 322 stadig i miljøernes porteføljer, mens 115 var solgte selskaber. Figur 23 Antal etablerede samt overlevende virksomheder 5 år efter etableringen fra perioden Antal nyetablerede virksomheder: I alt Levende projekter (5 år efter etableringen): I alt 422 Figur 24 Antal etablerede virksomheder samt stadig levende virksomheder pr efter investeringsår Antal nyetablerede virksomheder: I alt Levende pr (både i porteføljen og solgte): I alt 437 Styrelsen for Forskning og Innovation 20

21 Kommercialiseringsveje Vejen til den endelige kommercialisering af porteføljeselskabernes nyudviklede produkter er forskellig fra selskab til selskab. Der er sjældent en lige vej for en nystartet virksomhed og ofte ændrer strategien sig flere gange undervejs i processen. Innovationsmiljøerne bidrager med risikovillig finansiering og kompetencer i den tidlige fase af selskabernes liv og er således en katalysator i processen frem mod kommercialisering Men den endelige kommercialisering af nyudviklede produkter vil ofte skulle foregå efter et videresalg af selskabet til andre investorer (exit) og dermed efter en afvikling af den statslige investering. Dette sker altid i dialog med iværksætterne. I figur 25 ses en oversigt over de kommercialiseringsveje, som innovationsmiljøerne p.t. vurderer til at være de aktuelle for den samlede portefølje på 322 selskaber. Hovedvejen er en exit og et salg til en industriel partner. Mange porteføljeselskaber arbejder således på at blive opkøbt af en større virksomhed, der ofte kan anvende sin størrelse til at distribuere de nye produkter til flere markeder. Exit og salg til industriel partner kræver derfor typisk, at det pågældende porteføljeselskab har dokumenteret sin evne til at skabe omsætning på baggrund af sine nye produkter. En anden kommercialiseringsvej er i form af et teknologisalg i sammenhæng med en licensaftale. Særligt for biotek/medico selskaberne er dette en relevant kommercialiseringsvej, idet der for disse selskaber kan være en meget lang og omkostningskrævende proces frem til et salgbart produkt. Her vil innovationsmiljøernes investering ofte ikke alene være tilstrækkelig. Som det fremgår af figur 25, er tilbagesalg til iværksætterne også en potentiel mulighed for den fremadrettede udvikling af selskaberne. Dette sker i en vis udstrækning i situationer, hvor det ikke er muligt at sælge selskabet til en tredje part, men hvor det forsat giver god mening for iværksætterne at arbejde videre med selskabet. Endvidere kan exit til iværksætterne ske, når iværksætterne har opnået finansielle ressourcer til at tilbagebetale selskabets lån eller tilbagekøbe ejerandele på markedsmæssige vilkår. Figur 25 Innovationsmiljøernes vurdering af den mest aktuelle kommercialiseringsvej for porteføljeselskaberne pr Branche Exit til iværksættere Exit til finansiel investor Exit til industriel opkøber Teknologisalg (incl licensaft.) Andet I alt IKT Biotek/medico Industri/elektronik Miljø/energi Andet Alle brancher Styrelsen for Forskning og Innovation 21

22 Exits og tilbagebetaling Innovationsmiljøerne stiller ikke blot risikovillig kapital og kompetencer til rådighed for nystartede videnbaserede iværksættervirksomheder. Kapitalen er også meget tålmodig. Det tager tid at få etableret en videntung virksomhed og nå fra idé til marked. Tilbagebetalingen af de statslige investeringer blev i ,7 mio. kr. mens tallene for 2014 og 2013 var hhv. 49,1 og 31,1 mio. kr. Resultatet i 2015 er det markant højeste siden innovationsmiljøordningens fødsel i Tilbagebetaling er et centralt succeskriterium for innovationsmiljøerne og en vigtig indikator i innovationsmiljøordningens effektkæde. Sammenligner man tilbagebetalingerne siden 2011 med den investerede offentlige forprojektkapital, er forholdet mellem tilbagebetalinger og investeringer ca. 1:4. I 2015 var der i alt 44 exits af selskaber fra innovationsmiljøernes porteføljer. Imidlertid skete flertallet af disse exits med tab (32) og 12 med fortjeneste, heraf 6 med fortjeneste på mellem 100 og 300 % (se figur 27). Tallene for exits med fortjeneste er ikke høje, men udgør ikke desto mindre en stigning i forhold til tidligere år. Der er i forbindelse med exits med tab oftest tale om selskaber, hvor innovationsmiljøerne har vurderet, at et fortsat engagement Figur 26 Tilbagebetaling af statslige investeringer (mio. kr.) Figur 27 Exits i , ,6 41,3 31,1 49, IKT Biotek/ medico Industri/ elektronik Miljø/energi Andet Exits med tab Exits med break even (=provenu af investeret egenkapital og lån <10 %) Exits med fortjeneste på % Exits med fortjeneste på mellem 100 og 300 % Exits med fortjeneste på over 300 % Styrelsen for Forskning og Innovation 22

23 i selskaberne set med investorøjne er uden perspektiv. En række selskaber er på vej mod exits, dvs. enten har selskaberne betalt deres lån helt eller delvist tilbage til innovationsmiljøet, eller innovationsmiljøet har solgt en del af sine kapitalandele i selskaberne. 42 af selskaberne i porteføljen var ved udgangen af 2015 i gang med at afvikle deres lån og egenkapitalindskud m.v. fra innovationsmiljøerne. Af de 42 havde 2 betalt innovationsmiljøet tilbage, så investeringen foreløbigt var kommet hjem plus %, mens en enkelt var kommet med mere end 300 %. Figur 28 Antal selskaber der pr har påbegyndt tilbagebetaling af de investerede midler IKT Biotek/ medico Industri/ elektronik Miljø/energi Andet Tilbagebetaling er sket med under 50 % af det investerede beløb Tilbagebetaling er sket med % af det investerede beløb Tilbagebetaling er sket med % af det investerede beløb Tilbagebetaling er sket med over 300 % af det investerede beløb Styrelsen for Forskning og Innovation 23

24 Case Airtame

25 Airtame vil gøre mødelokalet kabelløst Airtame har udviklet et trådløst HDMI-stick med software, der gør det nemt for virksomheder og skoler at dele billeder og præsen tationer. Donglen kom på markedet i juni 2015, og siden har Airtame allerede omsat for 16,5 mio. kr. og er vokset fra 5 til 32 medar bejdere. Egentlig ville han bare finde en løsning på at vise skærmbilledet fra sin kraftige spilcomputer på sin notebook, så han kunne spille i sofaen og slippe for kabelkaos. Men projektet udviklede sig til mere end en hobby for den DTU-studerende Attila Sukosd. Sammen med vennen Jonas Gyalokay, der studerede entrepreneurship på CBS, så han nemlig et forretningspotentiale i sin idé. Et HDMI-stik, som spejler indhold fra computere over på TV et og som adskiller sig fra andre produkter ved at kunne tilgå et ubegrænset antal enheder ved hjælp af en cloud-platform. I 2014 forsøgte det unge københavnske iværksætterteam, der nu bestod af fem venner, at rejse kr. på crowfundingsitet Indiegogo. De fik 7 mio. kr. og strøg ind på top 100-listen over de mest populære crowdfundingprojekter i verden. Det overvældende antal forudbestillinger på Indiegogo betød, at teamet måtte finde en ny leverandør og ansætte flere folk for at kunne følge med efterspørgslen. Der var brug for yderligere kapital. Tæt på solgte enheder Iværksætterne gik derfor i 2014 til Pre-Seed Innovation, som så et stort potentiale i den trådløse teknologi. Sammen med en business angel finansierede de først projektet med en indledende investering til videreudvikling og fulgte året efter op med en opfølgningsinvestering til blandt andet markedslancering og vækst. Airtame-donglen med software kom på markedet i juni 2015, og ved årsskiftet havde virksomheden omsat for 16,5 mio. kr. I dag har de solgt tæt på enheder og forventer at fordoble omsætningen i Pre-Seed Innovation havde nogle selskaber i porteføljen, som vi tænkte, at vi kunne lære meget af. Både finansielt og rådgivningsmæssigt har innovationsmiljøet været en afgørende faktor for, at vi kunne lancere på markedet. Der er en kæmpestor risiko ved at tage et fysisk produkt fra prototype-stadiet til et markedsklart produkt, og det er en svær proces. Den har de supporteret os meget i, siger CEO og medstifter Jonas Gyalokay. Styrelsen for Forskning og Innovation 25

26 Pre-Seed Innovation bidrog blandt andet med sparring gennem bestyrelsesarbejdet til go-tomarket og sikrede et stærkt fokus på kerneprojektet i Airtame. Mere end videodeling Siden Airtame crowfundede har de lagt den private forbruger bag sig, og fokuserer i dag udelukkende på virksomheder og skoler, fordi de så det største hul i markedet her. Målsætningen er at effektivisere møder, der ellers bliver forsinket på grund af kabelkaos og gøre det muligt for studerende at dele præsentationer uden at skulle fumle med besværlige kabler. Enten ved at spejle indhold fra computere med Airtame-donglen eller streame filer og billeder på smartphonen med Airtames apps. De fleste af de eksisterende produkter er bygget til at være hjemme i folks stuer, og derfor er der ikke mange skoler og virksomheder, der kigger på dem. Airtame er bygget til at være i et professionelt miljø, og det, der gør os markant anderledes er vores cross platform support, enterprise netværks support, dashboard mode og cloud overblik og configuration, forklarer Jonas Gyalokay. Airtame har hovedkontor i Danmark og salgskontorer i Boston og San Francisco. Selskabet oplever også en god efterspørgsel fra markeder som UK, Canada og Australien, som meget vel kan være de næste mål. FAKTA OM AIRTAME Stiftet: 2014 Medarbejdere: 32 Direktør: Jonas Gyalokay Innovationsmiljø: Pre-Seed Innovation Airtame omsatte i 2015 for 16,5 mio. kr. og forventer at fordoble omsætningen i Styrelsen for Forskning og Innovation 26

27 Case Configit

28 Banebrydende forskning førte til it-succes Investeringsfolk fra CAPNOVA med erfaring fra industrien var med til at skubbe Configit i gang, så virksomheden i dag er leverandør til nogle af verdens største brands. Med internationale brands som Jaguar Land Rover, MAN Truck & Bus, Fiat, Case New Holland og John Deere har Configit for længst etableret sig som en kompetent leverandør af softwareløsninger til konfiguration af komplekse produkter. Det er da også gået stærkt for virksomheden, siden den blev etableret i 2000 af professor Henrik Reif Andersen og ph.d. Henrik Hulgaard. De byggede virksomheden på basis af banebrydende forskningsresultater fra Danmarks Tekniske Universitet og IT-Universitetet, og virksomheden har i flere omgange tiltrukket kapital fra investorer, som har set mulighederne i Configit. Stifterne af Configit har givet den patenterede teknologi, som udgør forretningsgrundlaget i virksomheden, navnet Virtual Tabulation. Teknologien er et gennembrud i den måde, hvorpå man konfigurerer et stort antal produktvarianter, som samtidig skal masseproduceres. Det er et krav fra blandt andet bilindustrien, hvor en enkelt model skal kunne leveres i et meget stort antal varianter for at tilfredsstille forskellige ønsker om for eksempel motorens ydeevne og mere eller Styrelsen for Forskning og Innovation 28

29 vi fik en god introduktion til dem, som senere blev vores hovedinvestor. Det var særdeles positivt, at investment managers var erfarne industrifolk, siger Henrik Reif Andersen. Solid vækst mindre ekstraudstyr. Antallet af kombinationer af den enkelte bilmodel kan derfor blive meget stort, og det stiller krav til den software, der skal sikre den korrekte opsætning af hver enkelt model. Altafgørende betydning CAPNOVA kom med som investor i 2001 og trådte først ud i Henrik Reif Andersen, der ud over at være en af stifterne også er Configits CEO, beskriver CAPNOVAs rolle som afgørende for Configits udvikling: Vi startede med en teknologi, og investeringen fra CAPNOVA betød, at vi fik lejlighed til at definere og udvikle vores første produkt, finde de første kunder og gøre os klar til at tage en investor om bord. Det var altafgørende for, at vi kom godt fra start. CAPNOVA investerede godt fire millioner i Configit i de første år, men i Henrik Reif Andersens øjne lå værdien også i at møde et erfarent investeringsteam: Vi fik meget nytte af den rådgivning, vi modtog fra CAPNOVAs investment managers. Den blev givet af folk med industrierfaring og var medvirkende til, at vi hurtigt fik de kommercielle briller på. Netværket betød også, at Markedet for konfigurationssoftware er i høj vækst, drevet af en megatrend med stigende efterspørgsel efter produkter, der på én og samme tid skal være kundetilpassede og masseproducerede. Configit har en unik position med konfigurationsløsninger, der netop kan håndtere denne udfordring. Udviklingen af software foregår i afdelingerne i Danmark og Storbritannien, og Configit har desuden kontorer i Tyskland, USA, Indien og Kina. Configits vigtigste markeder er Vesteuropa og Nordamerika, men it-virksomheden, der har 160 medarbejdere, arbejder også på at bygge en tilstedeværelse op i Asien, oplyser CTO Henrik Hulgaard: Vi kigger naturligvis ekstra meget på Kina, der blandt andet har en stor bilindustri, som potentielt kan blive spændende for os. Vækstraten for Configit har i gennemsnit ligget på 65 % de senere år, og i 2015 omsatte virksomheden for 129 millioner kroner og fik et overskud på 7,2 millioner kroner. FAKTA OM CONFIGIT Stiftet: 2000 Medarbejdere: 160 Direktør: Henrik Reif Andersen Innovationsmiljø: CAPNOVA Configit offentliggjorde tidligere i 2016, at virksomheden forventer at ansætte 100 nye medarbejdere i løbet de kommende måneder. Configit har sat sig et mål om at blive verdens førende virksomhed inden for konfiguration. Styrelsen for Forskning og Innovation 29

30 Case Miitors

31 Drømmen om verdens bedste vandmåler Jens Drachmann var tæt på at opgive idéen om sin vandmåler baseret på ultralyd, men i 2015 kunne han sælge sit selskab Miitors for 53 mio. kr. til polske Apator Group. Der var meget på spil for den ambitiøse entreprenør og elektroingeniør Jens Drachmann, da han i 2010 gik til BOREAN for at pitche sin idé om at lave verdens bedste vandmåler baseret på ultralyd. Som en lille startup var investorerne ikke nemme at overbevise, og i næsten et år havde han været på kapitaljagt uden at have nogen form for indtægt. Nu havde han nået grænsen for, hvad der var muligt for ham, og havde besluttet sig for, at hvis han gik ud af døren med et afslag, ville han lukke virksomheden. Sådan skulle det ikke gå. BOREAN troede så meget på projektet og Jens Drachmann, at de sammen med to business angels tilførte Miitors 2,9 mio. kr. Jeg brugte investeringen til først og fremmest at få virksomheden til at overleve og dernæst til at lave min første ansættelse. Kapitalen fra BOREAN var klart det vigtigste, men herudover fik jeg rigtig god sparring om at bygge en virksomhed op med bestyrelse og ledelse, og i starten også hjælp med regnskab, siger Jens Drachmann, der som elektroingeniør tidligere havde arbejdet med målinger på ultralyd. Attraktiv teknologi I 2012 fik Miitors endnu en kapitaltilførsel på i alt 9 mio. kr. fra stifter og investorerne BORE- AN, Insero, Vallenus og Longbus Holding. I 2014 tilførte de samme investorer yderligere i alt 3,6 mio. kr. Det satte for alvor skub i teknologiudviklingen, opbygningen af et kerneteam af ingeniører og en stærk portefølje af patenter, og i 2015 var den komplicerede teknologi bag vandmåleren på plads. Slutproduktet var verdens mindste ultralydsmåler både i størrelse og strømforbrug. Vi mener at have fundet det bedste kompromis mellem performance, pris og levetid, som gør produktet attraktivt for slutkunderne. Og vi kan bruge den samme platform til at udvikle flere produkter med en meget stor volumen, siger Jens Drachmann. Virksomheden bliver i Danmark Som følge af en M&A-proces fik det polske holdingselskab Apator Group interesse for den aarhusianske vandmålervirksomhed. I marts 2015 resulterede det i et salg af Miitors for 53 mio. kr. Jeg er glad og stolt over, at vi har været med til at bringe Miitors og teknologien så langt frem, at vi kunne stå med en succesfuld Styrelsen for Forskning og Innovation 31

32 exit til en rigtig god partner, der vil føre virksomheden videre i sin nuværende form som et forsknings- og udviklingscenter i Aarhus. Og hvis man udtrykker det på jysk, så har investeringen fra et finansielt synspunkt heller ikke været helt ringe, siger direktør hos BOREAN Thor Jespersen. Apator Group består af femten virksomheder, der alle beskæftiger sig med måleudstyr og it-systemer, og gruppen omsætter samlet for ca. 180 mio. euro årligt. Miitors nye polske ejere forventer at sende de første produkter på markedet i FAKTA OM MIITORS Stiftet: 2010 Medarbejdere: 6 Direktør: Jens Drachmann Innovationsmiljø: BOREAN Innovation Miitors nye polske ejere, Apator Group, omsætter samlet for ca. 180 mio. euro årligt. Styrelsen for Forskning og Innovation 32

33 Case Universal Robots

34 Virksomhedens forlængede robotarm Universal Robots revolutionerende robotarme, der med deres seks led og store fleksibilitet er designet til at efterligne bevægelserne i en menneskearm, har sat Odense på robot-verdenskortet. Han byggede sin første robot som 6-årig en LEGO-bil, der kunne trække kabler gennem lange rør, og senere på datalogistudiet blev han verdensmester i disciplinen robotfodbold. I dag er 42-årige Esben Hallundbæk Østergaard teknologidirektør i robotvirksomheden Universal Robots, der i 2015 omsatte for 418 mio. kr. og havde en egenkapital på 75 mio. kr. Mens Esben Hallundbæk Østergaard tog sin ph.d.- grad i robotteknologi på Syddansk Universitet deltog han i et projekt, der undersøgte, hvordan fødevarebranchen kunne gøre brug af flere robotter i produktionen. Vi testede en robot i forhold til virksomhedernes behov, og konkluderede hurtigt, at den ikke havde de rigtige egenskaber. Den var tung, dyr og bøvlet at bruge, og vi kunne se behovet for en ny type robot, der var mere brugervenlig, siger medstifter og CTO i Universal Robots Esben Hallundbæk Østergaard Sammen med to medstuderende satte Esben Hallundbæk Østergaard sig for at gøre Styrelsen for Forskning og Innovation 34

35 stod klar til at tage over på finansieringen. Og i maj 2015 købte den amerikanske elektronikgigant Teradyne Universal Robots for 1,9 mia. kr. robotteknologi tilgængelig for små og mellemstore virksomheder ved at udvikle fleksible robotarme, som var meget lettere at bruge end eksisterende industrirobotter. Med hvad der endnu ikke var mere end en idé gik iværksætterspirerne i 2005 til Syddansk Innovation, som investerede i alt 3,6 mio. kr. i robotprojektet i perioden Det er en kæmpe fordel at bo i et land med offentlige iværksætterordninger. Jeg tror ikke, at private investorer ville være gået ind i det på det tidspunkt. Vi var jo bare et par fjolser fra universitetet med en skør idé om at revolutionere verden, siger Esben Hallundbæk Østergaard. Udover startkapital assisterede Syddansk Innovation ved blandt andet bestyrelsesarbejdet og forhandlinger med banken undervejs. I juni 2011 kunne Syddansk Innovation lave en særdeles flot exit, da andre investorer Verdensførende robotter I dag har robotproducenten stadig hovedkontor i Odense, og er godt i gang med at ansætte flere medarbejdere i Danmark og til afdelingerne i New York og Shanghai. I 2015 kunne Danmarks største robotvirksomhed med en omsætning på 418 mio. kr. præsentere en flot vækstfremgang på hele 91 pct. sammenlignet med året forinden. Resultatet før skat udgjorde 65,4 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 122 % sammenlignet med Universal Robots er verdensførende inden for samarbejdende robotter, de såkaldte cobots. Billige robotter, der er nemme at opstille og enkle at programmere, og som arbejder side om side med produktionsmedarbejderne for at forbedre kvaliteten og øge effektiviteten. I 2015 lancerede virksomheden UR3 - verdens mest fleksible, letvægts bordrobot. Den nye robot, der klarer lette montageopgaver og automatiserer manuelle opgaver ved arbejdsbordet, er blevet præsenteret på messer i Shanghai, Chicago og Hannover. FAKTA OM UNIVERSAL ROBOTS Stiftet: 2005 Medarbejdere: 154 Direktør: Enrico Krog Iversen Innovationsmiljø: Syddansk Innovation Universal Robots omsatte i 2015 for 418 mio. kr. og havde en egenkapital på 75 mio. kr. Styrelsen for Forskning og Innovation 35