Metropols kvalitetspolitik og kvalitetssikringssystem

Transkript

1 Metropols kvalitetspolitik og kvalitetssikringssystem for uddannelser Denne udgave erstatter udgave af september Se tillige IntraPol under Hjælp til og kvalitetsarbejde Ledelsessekretariatet 20. maj

2 Indholdsfortegnelse Metropols kvalitetspolitik... 3 Indledning Formålet med Metropols kvalitetsarbejde Kvalitetsarbejde og øvrige styringsredskaber Indholdsmæssigt fokus i Metropols kvalitetsarbejde Centrale elementer i kvalitetssikringsarbejdet Retningslinjer for kvalitetsarbejdet Organisatorisk forankringen af kvalitetssikringsarbejdet Ansvarsfordeling i ledelsesstrengen... 7 De 9 temaer i Metropols kvalitetsarbejde

3 Metropols kvalitetspolitik Indledning 1.0 Formålet med Metropols kvalitetssikringsarbejde Kvalitetssikringsarbejdet har til formål at sikre høj kvalitet på de enkelte uddannelser og på Metropol som helhed. En uddannelses kvalitet afspejles i: at dimittendernes har et højt fagligt niveau, der er funderet i praksisnært forsknings- og udviklingsarbejde og god praksis i professionerne at dimittenderne har kompetencer, der matcher de samfundsmæssige behov inden for professionsområdet og er parate til at deltage i udviklingen heraf at uddannelsens tilrettelæggelse og indhold understøtter et højt gennemførelsesniveau Arbejdet med at kvalitetssikre og udvikle Metropols uddannelser er således både afgørende for at sikre attraktive uddannelser og for at udvikle Metropol som uddannelsesinstitution. Det væsentligste omdrejningspunkt i Metropols kvalitetssikringssystem er samspillet mellem ni udvalgte temaer, som giver en indholdsmæssig retning i kvalitetssikringsarbejdet. Herudover skal organiseringen og den ledelsesmæssige ansvarsfordeling sikre, at kvalitetssikringsarbejdet foregår systematisk - med fokus på at videreudvikle uddannelserne, og på at videreudvikle og vedligeholde en fælles kvalitetskultur. 2.0 Kvalitetssikringsarbejde og øvrige styringsredskaber Metropols strategi udstikker retningen for udviklingen af Metropol som uddannelsesinstitution, og konkretiserer ambitionen om uddannelser af højeste kvalitet i en række strategiske mål og indsatsområder. Strategien har derfor naturligt en stor betydning for udviklingen af de enkelte uddannelser og de vidensmiljøer, der er tilknyttet uddannelserne. På samme måde indgår eksterne krav og forventninger i kvalitetssikring af uddannelser i Metropol. Akkrediteringssystemet og Udviklingskontrakten med Ministeriet er institutionelle eksempler herpå. Det samme gælder undersøgelser målrettet aftagere og studerende samt dialoger i uddannelsernes uddannelsesudvalg og med relevante samarbejdspartnere. 3

4 3.0 Indholdsmæssigt fokus i Metropols kvalitetssikringsarbejde Metropols kvalitetssikringssystem har fokus på ni temaer. Temaerne er udvalgt, idet de sætter fokus på centrale kvalitetsparametre for uddannelser så som: dimittendernes beskæftigelsesmuligheder; løbende aftager- og dimittendkontakt; uddannelsernes videngrundlag og læringsudbytte; undervisernes kompetencer; kvalitetssikring af specifikke områder som praktik og internationalisering; faciliteter og ressourcer til understøttelse af læring samt de studerendes gennemførelse af studiet, eksaminer og karakterer. For hvert af de ni temaer er der beskrevet hvilket mål, der arbejdes hen imod, hvem der er ansvarlig, og hvornår/hvordan der følges op på målet. Metropols indsatser i forhold til de ni temaer er ikke en udtømmende liste over alle de forhold, der har indflydelse på kvaliteten af uddannelserne, men indeholder de elementer, Metropol har valgt, som minimum bør indgå i kvalitetssikringsarbejdet. Nærmere specificering af mål, metode og procedurer for de ni temaer findes fra s. 9. Temaerne i kvalitetssikringssystemet er: 1. Beskæftigelse 2. Aftager- og dimittendkontakt 3. Videngrundlag 4. Læringsudbytte, indhold og tilrettelæggelse 5. Undervisernes kompetencer 6. Kvalitetssikring af praktik/klinik 7. Faciliteter og ressourcer 8. Kvalitetssikring af internationalisering 9. Gennemførelse, eksaminer og karakterer 4.0 Centrale elementer i kvalitetssikringsarbejdet Kvalitetssikringsarbejdet i Metropol foregår i systematiske processer med fokus på opfølgning. Det overvejes løbende, hvorvidt der skal udvikles fælles redskaber/metoder/procedurer til at undersøge og understøtte kvalitetssikringsarbejdet. Nedenfor er beskrevet de væsentligste nuværende fælles redskaber: Handleplaner for uddannelsesudvikling Uddannelsernes handleplaner for uddannelsesudvikling er et centralt redskab til dialog og formidling om uddannelsens status, indsatsområder og udviklingstiltag samt opfølgning på samme. Der indhentes viden fra forskellige relevante kilder, som vurderes ifm. udarbejdelsen af handleplanen. Information der indgår som baggrund for udarbejdelse af handleplanen for uddannelsesudvikling, og som der reflekteres over i forbindelse med udarbejdelsen heraf er: de tre store undersøgelser studentertilfredsheds-, dimittend- og aftagerundersøgelse nøgletal om frafald og beskæftigelse evaluering af moduler/semestre og undervisning Kvalitetssikring af praktik/klinik karakterfordelingen drøftelser og input fra uddannelsesudvalget curriculumgennemgange Input fra censorformandskabet 4

5 evt. andre relevante informationskilder Handleplanerne for uddannelsesudvikling er med til at sikre en helhedsorienteret og systematisk vurdering af den enkelte uddannelse i Metropol, idet væsentlige kvalitetstiltag udføres på baggrund af vurderingerne i handleplanen. Der følges systematisk op på den enkelte handleplan i ledelsesstrengen og i relevante fora, hvor studerende og aftagere deltager. Ledelsessekretariatet følger desuden årligt op på handleplanerne for uddannelsesudvikling, herunder på inddragelsen af interessenter i udarbejdelse af handleplanerne. Ledelsessekretariatet afrapporterer årligt til direktionen på baggrund af statusopfølgning 1 på handleplaner for uddannelsesudvikling. Systematiske undersøgelser Metropol indhenter løbende viden fra væsentlige interessenter. Derfor udfører Metropol bl.a. systematisk studenter-, aftager- og dimittendundersøgelser. Studentertilfredshedsundersøgelsen benchmarkes så vidt muligt med tilsvarende undersøgelser fra de øvrige professionshøjskoler. Viden fra undersøgelserne er med til at definere handlinger for uddannelsernes uddannelsesudvikling. Resultaterne fra samtlige undersøgelser indgår som baggrund for udarbejdelsen i handleplan for uddannelsesudvikling, jf. ovenfor. Udvikling af koncepter ift. kvalitetssikringsarbejdet I Metropol er der udarbejdet forskellige koncepter ift. kvalitetssikringsarbejdet, fx koncepter til dimittend- og aftagerundersøgelser. Metropol har også udviklet minimumskoncepter for kvalitetssikring af praktik. Ens for koncepterne er, at de gælder for samtlige grunduddannelser under hensynstagen til uddannelsernes egenart. Ikke mindst sikres det, at eventuelle problemer indfanges så hurtigt som overhovedet muligt, og at der handles i forhold hertil. Koncepterne udvikles i tæt samarbejde med uddannelserne. Periodevis gennemgang af uddannelser eller enkelte elementer af uddannelserne Metropol arbejder på periodevis gennemgang af både grund- og efter- og videreuddannelsernes indhold og tilrettelæggelse. I forbindelse med de landsdækkende studieordninger er der udarbejdet et fælles koncept for systematisk, tilbagevendende gennemgang af centrale dele af uddannelserne. Gennemgangene skal forestås af eksterne eksperter med en stor viden og kapacitet på den enkelte uddannelses fagfelt og professionsområde. Endvidere udføres der curriculumgennemgange hvert 3. år på udvalgte dele af de enkelte uddannelser. Resultaterne fra de forskellige gennemgange af uddannelserne vil indgå i handleplan for uddannelsesudvikling. 1 Opfølgning på handleplan for uddannelsesudvikling kaldes en statusopfølgning, fordi det i praksis er en opfølgning på, hvor langt uddannelserne er med at implementere de beskrevne indsatsområder i handleplanen. 5

6 Årshjul for kvalitetssikringsarbejdet med fokus på handleplaner for uddannelsesudvikling: Ledelsessekretariatet udarbejder status til direktion, og generel ledelsesinformation Indhentning af viden fra bl.a. undersøgelser og nøgletal Statusopfølgning, ledelsessekretariatet følger op på handleplaner for uddannelsesudvikling Uddannelserne udarbejder handleplaner for uddannelsesudvikling Uddannelserne udfører beskrevne tiltag og udviklingsaktiviteter 5.0 Retningslinjer for kvalitetssikringsarbejdet En række af de centrale aktiviteter følger nedenstående faser. Systematik er her et nøgleord. Det drejer sig om: formulering af mål og strategier for aktiviteten udførelse af aktiviteten i praksis analyse/evaluering af aktiviteten opfølgning i form af revision af målsætninger eller ændring af praksis. Det primære mål med kvalitetsarbejdet er kontinuerligt at udvikle og forbedre uddannelseskvaliteten. Metropol har formuleret nogle fælles retningslinjer for, hvordan kvalitetssikringsarbejdet organiseres og udmøntes: Kvalitetssikringsarbejdet skal være løbende og systematisk Kvalitetssikringsarbejdet skal inddrage relevante interessenter så som undervisere, studerende, dimittender og aftagere og understøtte fokus på relevans og læringsudbytte (omverdensorientering) (jvf. fx tema 2a, s. 11) Kvalitetssikringsarbejdet skal være forankret i ledelsesstrukturen, og der skal være en klar ansvarsfordeling (jvf. s. 7) Kvalitetssikringssystemet skal kunne generere nyttig ledelsesinformation (jvf. s. 4, handleplaner for uddannelsesudvikling ) Kvalitetssikringssystemet bidrager til identifikation af eventuelle udfordringer, og der iværksættes handlinger i relation til disse (jvf. skema s. 9-19) 6

7 6.0 Organisatorisk forankringen af kvalitetssikringsarbejdet Det overordnede arbejde med kvalitetssikring er forankret i Ledelsessekretariatet. Ledelsessekretariatet udvikler centrale koncepter og redskaber til kvalitetssikring i tæt samarbejde med uddannelserne og med hensyntagen til lokale behov. Ledelsessekretariatet sikrer implementering af fastlagte kvalitetstiltag, opfølgning på uddannelsernes kvalitetssikringsarbejde og videndeling om kvalitetsarbejdet på tværs i Metropol. Ledelsessekretariatet indgår således både som en støtte/brobygger og er retningsgivende /opfølgende i samspillet mellem det centrale og decentrale niveau i Metropol og i forhold til facilitering af det konkrete kvalitetssikringsarbejde i uddannelserne. Den enkelte uddannelse har et veldefineret ansvar ift. kvalitetssikringsarbejdet, herunder bl.a. at sikre at planlagte kvalitetstiltag sættes i gang og evalueres, og at uddannelsen udarbejder handleplan for uddannelsesudvikling. Kvalitetsnetværk Ledelsessekretariatet indgår løbende i dialog med uddannelserne om kvalitetssikring. Ledelsessekretariatet planlægger/faciliterer min. 4 gange årligt møder i det faste mødeforum kvalitetsnetværket. I kvalitetsnetværket deltager nøglepersoner fra uddannelserne (uddannelsesleder, kvalitetskoordinator eller lign.). Studieservice deltager som fast medlem af netværket og andre repræsentanter fra centrale enheder deltager afhængigt af emnet. Kvalitetsnetværkets deltagere videreformidler/formidler viden om interne og eksterne krav til kvalitetssikringsarbejdet og om planlagte nye tiltag. Formidlingen af viden fra kvalitetsnetværksdeltagerne sker primært på uddannelserne herunder til studerende, kollegaer og ledelse, men også i øvrige enheder i Metropol fx studieservice. Endvidere har deltagerne mulighed for at kommentere, stille forslag, og deltage i ad hoc udvalg. Ad hoc udvalgene udvikler bl.a. standarder og procedurer for kvalitetssikringsarbejdet. 7.0 Ansvarsfordeling i ledelsesstrengen Der er en klar ansvarsfordeling i kvalitetssikringsarbejdet både mellem de centrale og decentrale enheder og i ledelsesstrengen. Der er fokus på at sikre et godt informations- og vidensflow både op og ned i ledelsesstrengen og på tværs i institutionen, hvilket skaber forudsætninger for, at der kan igangsættes relevante kvalitetssikringstiltag. Den konkrete ansvarsfordeling er beskrevet nedenfor. Den konkrete ansvarsfordeling af kvalitetsarbejdet i ledelsesstrengen: Direktionen (niveau 1): Direktionen træffer beslutning om de overordnede tiltag i forhold til kvalitetssikringsarbejdet. Herunder har direktionen ansvar for: at drøfte og beslutte væsentlige ændringer i kvalitetssikringssystemet at drøfte og beslutte væsentlige ændringer i centrale fokuspunkter i de store undersøgelser som fx. aftagerundersøgelsen at drøfte og beslutte nye centrale tiltag og temaer i kvalitetssikringsarbejdet, så som koncepter gældende for alle uddannelser at formidle viden om overordnede uddannelsespolitiske tendenser i ledelsesstrengen at drøfte kvaliteten i uddannelserne og evt. komme med forslag til udvikling af indhold i uddannelserne En gang årligt får direktionen en status på kvalitetssikringsarbejdet i tæt samspil med øvrige 7

8 styringsredskaber. Denne status er udarbejdet på baggrund af ledelsessekretariatets opfølgende arbejde på uddannelsernes handleplaner for uddannelsesudvikling, og er grundlag for dialog og beslutninger om nødvendige indsatsområder i kvalitetssikringsarbejdet, opfølgning og problemløsning. Institutcheferne (niveau 2): Institutcheferne har ansvar for: at sikre udførelse og opfølgning på kvalitetssikringsarbejdet i relation til uddannelsen/uddannelserne i instituttet at kvalitetssikre handleplan/handleplanerne for uddannelsesudvikling før videregivelse til ledelsessekretariatet og udpege eventuelle tværgående udviklingspunkter for kvalitetsarbejdet Uddannelseslederne (niveau 3): Uddannelseslederne har ansvar for: at udarbejde en handleplan for uddannelsesudvikling på baggrund af information fra undersøgelser o. lign. Handleplanen udarbejdes i dialog med undervisere og studerende at tiltagene i handleplan for uddannelsesudvikling igangsættes og fuldføres at tiltagene i handleplanerne systematisk drøftes med bl.a. studerende, undervisere og aftagere og implementeres inden for den angivne tidsramme at sikre udførelse af systematisk undervisningsevaluering at studieaktivitetsmodellen anvendes aktivt Ud over ovenstående ansvarsfordeling i ledelsesstrengen har alle undervisere (adjunkter og lektorer) ansvar for: at kvalitetssikre indholdet i modulet og eventuelt justere moduler på baggrund af undervisningsevalueringer og andre relevante input. at sikre overensstemmelse mellem undervisningsaktiviteterne i moduler og beskrivelserne af moduler i studieaktivitetsmodellen. I det efterfølgende afsnit er en skematisk oversigt over centrale aktiviteter ift. kvalitetssikringssystemet, som Metropol udfører med henblik på at sikre kvalitet og relevans i uddannelserne. 8

9 De 9 temaer i Metropols kvalitetsarbejde Metropol har valgt at kvalitetssikringsarbejdet har afsæt i 9 centrale temaer. Nedenstående er udarbejdet for at skabe overblik over: Hvad der skal gøres og hvornår (fælles tidspunkter) Hvor data og redskaber hentes Hvem der har ansvar for hvad mv. De 9 temaer er ikke en udtømmende liste over alle de forhold, der har indflydelse på kvalitet. Men indholdet i Metropols kvalitetssikringssystem skal altid som udgangspunkt indgå i kvalitetsarbejdet i Metropol. Den følgende gennemgang af de 9 temaer skal ses som et dynamisk dokument, der løbende kan revideres. Alle de 9 temaer dækker grunduddannelserne (AK/PB) medens efter- og videreuddannelsen (EVU) alene er omfattet af nogle af temaerne: Tema: 1a 1b 2a 2b 2c 3a 3b 4a 4b 4c 5 6a 6b 7 8 9a 9b AK/PB uddannelser X x x x X x x x x x x x x x x x X EVU (x) (x) x x x x x x (x) (x) x (x) Tema 1: Beskæftigelse I Metropol uddannes de studerende til helt centrale hverv i det danske samfund. Samtidig har vi et ansvar over for de studerende for, at de kan anvende deres uddannelser (PB og AK). Det er væsentligt, at de studerende finder relevant beskæftigelse inden for kort tid efter endt uddannelse eller fortsætter med videre uddannelse på et højere niveau. Derfor skal alle uddannelser i Metropol holde fokus på følgende områder: Tema 1: Uddannelsens ansvar: Ledelsessekretariatets ansvar: Koncernadministrations ansvar: Uddannelseslederen følger op ift. Studiechefen er ansvarlig for at der løbende nøgletallene for ledighed. leveres beskæftigelsestal til uddannelserne. 1a) Monitorering af nøgletallene på området Løbende at være opmærksom på, om dimittenderne fra uddannelserne får relevant beskæftigelse eller fortsætter i videre uddannelse. Tidspunkt: Én gang om året (februar/marts) Metode: Viden om relevant beskæftigelse fra dimittendundersøgelsen. Nøgletal fra Um-IT (baseret på 9

10 1b) Tilbud om karrierevejledning At støtte de studerendes overgang fra studieliv til aktiv professionsudøver. Tilbud og tilgængelighed af vejledningen skal sikres. Danmarks statistik). Tallene indgår i handleplan for uddannelsesudvikling og i dialogen med institutchefen Opfølgning: Uddannelseslederen hvis tallene giver anledning til bekymring (fx er stigende eller højere end på lign. uddannelser). I så fald iværksætter uddannelsen en nærmere analyse af problemet og indsats ift. problemet beskrives i handleplan for uddannelsesudvikling. Institutchef i dialog med uddannelsesleder(e) og i samarbejde med studiechef og øvrig ledelse i Studieservice. Tidspunkt: Særlig indsats på sidste studieår. Metode: Studiechef sikrer opgørelse af typer af tilbud og service. Opfølgning: (nye) initiativer og forbedringer planlægges på baggrund af opgørelse. Studiechef og øvrig ledelse i Studieservice samarbejder med institutchef/uddannelsesleder om at nå målet. Dette gøres bl.a. ved, at der samles op efter arrangementer i form af systematiske drøftelser på afdelingsmøder i studievejledningen mhp. eventuelle ændringer og tiltag i tilbuddene. Opsamling ift. tiltag på uddannelserne mhp. videndeling på tværs af uddannelserne. 10

11 Tema 2: Aftager- og dimittendkontrakt Metropol skal have et tæt samarbejde med professionerne med henblik på at sikre, at Metropols uddannelser matcher samfundets og professionernes behov og udvikling. Der skal systematisk og repræsentativt indhentes viden om aftagerrelevans og nye tendenser inden for professionerne og deres arbejdsfelter. Derfor skal alle uddannelser i Metropol holde fokus på følgende områder: 2a) Aftagerundersøgelse Tema 2 Uddannelsens ansvar: Ledelsessekretariatets ansvar: Koncernadministrations ansvar At afdække om dimittendernes kompetencer opfattes relevante for aftagerne. Målgruppe: Nærmeste ledere på arbejdspladser, som har ansat en dimittend fra Metropol inden for de sidste 2 år. Fokuspunkterne i 2012 var følgende: 1. Vigtighed og relevans af dimittendernes aktuelle kompetencer med udgangspunkt i viden, færdigheder og kompetencer. 2. Dimittendernes bidrag til nytænkning og udvikling på arbejdspladserne. 3. Begrundelse for ansættelse af dimittenden. 4. Emner der evt. skal have en højere prioritet i uddannelsen. 5. Fremtidige behov for kompetencer på arbejdspladserne. 6. Andre vigtige undersøgelsesresultater. Endvidere skal der indgå spørgsmål som afdækker behovet for EVU. Uddannelsesleder i dialog med Institutchef er ansvarlig for de lokale processer jf. nedenfor. Tidspunkt: Hvert tredje år. Næste gang i Metode: Ledelsessekretariatet i samarbejde med uddannelserne sikrer, at det fælles Metropolkoncept til Aftagerundersøgelser anvendes. Dele af spørgeskemaet formuleres af uddannelsen, hvorefter skemaet sendes til godkendelse i LS. Opfølgning: Undersøgelsens resultater opsummeres i en delrapport, som er udarbejdet af LS. Uddannelsen forholder sig til resultaterne i handleplanen for uddannelsesudvikling. LS er ansvarlig for: Metodeansvar - videreudvikler koncept for aftagerundersøgelse, Udsender skemaet til relevante aftagere. Bearbejder og analyserer materialet Afrapportering - delrapporter og sammenfatning på tværs af samtlige uddannelser Formidling af resultater i og uden for Metropol Årlig statusopfølgning på handleplaner for uddannelsesudvikling fra uddannelserne. LS samarbejder tæt med uddannelserne ift. ovenstående punkter. LS har endvidere ansvaret for afrapportering fx ift. udviklingskontrakten. Studieservice indsamler kontaktoplysninger på dimittender og deres eventuelle nærmeste ledere hver gang et hold dimitterer. (Digital) blanket til formålet forventes implementeret via IntraPol senest i 2015 ifm. aflevering af AK-opgave eller BAopgave. 11

12 2b) Dimittendundersøgelse At sikre uddannelsesudbuddets relevans gennem systematisk kontakt med et bredt udsnit af dimittender, der er dimitteret inden for de forløbne 2 år. Fokuspunkterne i 2013 var følgende: 1. Overordnet tilfredshed med uddannelsen 2. Arbejdsbelastningen i uddannelsen 3. Hvad får de studerende, der overvejer at falde fra til at lade være. 4. Hvad der bør have en højere prioritet i uddannelsen 5. De faglige kompetencers relevans i forhold til den funktion, dimittenden udfører 6. Centrale kompetencer fra studieordningen analyseres i forhold til dimittendernes vurdering af vigtighed og det niveau, de vurderer at besidde kompetencerne på. Vurdering af hvad der er de absolut vigtigste kompetencer. Evt. bud på andre vigtige kompetencer. Endvidere spørges der fast ind til dimittendernes behov for efter- /videreuddannelse. 2c) Brug af uddannelsesudvalget At sikre fastholdelse af aftagerperspektivet i den løbende drøftelse af uddannelsesområdet udvikling Uddannelsesleder i dialog med institutchef og i samarbejde med studiechef. Tidspunkt: Hvert andet år (ulige år) om efteråret. Metode: Ledelsessekretariatet i samarbejde med uddannelserne sikrer, at det fælles koncept for Metropols dimittendundersøgelser anvendes. Dele af spørgeskemaet udfærdiges af uddannelsen, hvorefter skemaet sendes til godkendelse i LS. Opfølgning Undersøgelsens resultater opsummeres i en delrapport af LS. Uddannelserne forholder sig til resultaterne i handleplanen for uddannelsesudvikling. Institutchef i dialog med uddannelsesleder(e) Tidspunkt: Løbende Metode: Afholde møder hvor bl.a. relevante temaer som dimittendernes kompetencer ift. arbejdsmarkedet drøftes og følges op på. Ledelsessekretariatet er ansvarlig for: Metodeansvar - videreudvikler koncept Udsender skemaet til dimittenderne Bearbejder og analyserer materialet Afrapportering - delrapporter og sammenfatning på tværs af samtlige uddannelser Formidling af resultater i og uden for Metropol Årlig statusopfølgning på handleplaner for uddannelsesudvikling fra uddannelserne LS samarbejder tæt med uddannelser ift. ovennævnte punkter. LS har endvidere ansvar for afrapportering fx ift. udviklingskontrakt. Ledelsessekretariatet foretager løbende evalueringer af arbejdet i uddannelsesudvalgene. Studieservice indsamler kontaktoplysninger på dimittender og deres eventuelle nye nærmeste ledere hver gang et hold dimitterer. 12

13 Tema 3: Vidensbasering Metropol skaber offensive partnerskaber med aftagere, forskningsinstitutioner og andre uddannelsesinstitutioner. I Metropol skal den viden, vi skaber, omsættes i samspil med vores uddannelser, partnerskaber og aftagere (professionerne). F&U-miljøet er i alle væsentlige aktiviteter orienteret mod de studerende og professionerne. F&U-aktiviteter bidrager til at udvikle medarbejdernes kompetencer, herunder deres indsigt og evner inden for metoder til forskning- og udvikling og centrale danske og internationale forskningsresultater. Endvidere giver F&U-aktiviteter mulighed for at udvalgte studerende kan få erfaring med F&U i deres studium. Tema 3: Uddannelsens ansvar: Ledelsessekretariatets ansvar: Koncernadministrations ansvar 3a) Systematiske samarbejdsrelationer med universitære miljøer, erhvervsakademier samt offentlige og private virksomheder og institutioner i relation til professionens virkefelt. At udvikle fagligheden gennem systematiske samarbejdsrelationer med F&U-, undervisnings- og aftagerinstitutioner om udvikling af ny viden, der kan komme uddannelserne og praksis til gode Uddannelsesleder/institutchef er ansvarlig for at opdyrke partnerskaber med relevante institutioner og organisationer. Institutchef er ansvarlig for, at arbejdet med F&U aktiviteter på uddannelsen korresponderer med uddannelsens og professionens behov. Metode: Det skal dokumenteres, at der er tale om relevante emner. Dette måles konkret ifm. strategiopfølgning. Partnerskaber på institutionsniveau strategiske partnerskaber som indgås af rektor eller dekaner. 3b)Tæt kobling mellem F&U aktiviteter, undervisere og studerende (link til F&Us kvalitetssikringssystem) Forsknings- og udviklingsaktiviteter inddrages løbende i udvalgte dele af undervisningen bl.a. ved brug af forskellige didaktiske metoder/overvejelser. Uddannelseslederen er ansvarlig for, at arbejdet med F&U aktiviteter i relation til uddannelsens temaer anvendes i undervisningen på uddannelsen. Metode: Uddannelseslederen skal kunne fremvise gode eksempler herpå. 13

14 Tema 4: Læringsudbytte, indhold og tilrettelæggelse Metropols uddannelser skal virke i og udfordre praksis samt leve op til ydre formelle krav. Derfor skal alle uddannelser i Metropol sætte fokus på følgende områder: Tema 4: 4a) Undervisningsevaluering At afdække om undervisningen er tilrettelagt sådan, at den understøtter målene for læringsudbyttet/ læringsmålene Uddannelsens ansvar: Uddannelsesleder Tidspunkt: Løbende typisk når et undervisningsforløb afsluttes Metode: Uddannelsens valg Opfølgning: Uddannelseslederen følger op på undervisningsevalueringerne. Evalueringerne indgår i handleplan for uddannelsesudvikling Ledelsessekretariatets ansvar: LS udformer koncept for undervisningsevaluering i samarbejde med grunduddannelserne (opstart i 2014). Koncernadministrations ansvar 4b) Studentertilfredshedsundersøgelse/undervisningsmiljøvurdering At undersøge de studerendes vurdering af uddannelsen, og i hvilken grad de studerende er tilfredse med undervisningen, sådan at der kan følges målrettet op på resultaterne. Der er fokus på organisering af uddannelsen, undervisning, socialt miljø, praktik, fysisk miljø og udstyr og materialer. Uddannelsesleder i dialog med institutchef. Tidspunkt: Hvert lige år (efterår). Metode: Spørgeskemaundersøgelse, som er landsdækkende. Opfølgning: Uddannelsesleder vurderer, ud fra undersøgelsen, undervisningsmiljøet og hvorvidt, der er LS har ansvaret for: Gennemførelse af databehandling og udarbejdelse af rapporter (udføres af konsulentfirma) Udsendelse af undersøgelsen til de studerende Kontakt med uddannelserne om gennemførelse af undersøgelsen Årlig opfølgning på handleplaner for KA- chefer for enkeltområder inddrages efter behov og udarbejder handlingsplaner for punkter, hvor ydelsen/servicen vurderes til ikke at være tilfredsstillende. 14

15 4c) Uddannelsesgennemgang At specifikke dele af uddannelsen vurderes. Gennemgangen skal munde ud i en vurdering af, hvorvidt der er behov for ændringer. behov for at igangsætte udviklingsinitiativer på nogle områder. Informationer om studentertilfredsheden på enkeltpunkter, eksempelvis it, gives videre til chefen for området. Inddragelse af undersøgelsen i handlingsplanerne for uddannelsesudvikling. Uddannelsesleder i dialog med institutchef. Metode: Gennemgang af specifikke dele i uddannelsen: curriculum, læremidler, pædagogisk/didaktiske tilgange etc. Delene gennemgås med en eller flere eksterne fagpersoner. Det skal tilstræbes, at disse fagpersoner har en grundig indsigt i professionsområdet og uddannelsesplanlægning. Eventuelle tiltag indgår i handleplan for uddannelsesudvikling. Institutchef videndeler om metoder og resultater på tværs af uddannelserne hvor relevant. Kadence: Gennemgangene foretages hvert 3. år. uddannelsesudvikling Evt. supplerende analyser Indstilling til direktionen i forbindelse med afrapportering Afrapportering fx ifm. udviklingskontrakten Ledelsessekretariatet har udover en koordinerende rolle, ansvaret for udvikling af konceptet og løbende opsamling. Implementering af Rektorkollegiets rammemodul for eksterne evalueringer af nationale studieordninger (af ). Endvidere udføres evaluering af nationale studieordninger hvert 15

16 6. år (Koncept fra Rektorkollegiet) Gennemgange af studieordninger, der ikke er landsdækkende foretages som udgangspunkt minimum hvert 6 år. Tema 5: Undervisernes kompetencer Underviserne er katalysatorer for de studerendes læring og kompetenceudvikling. Derfor er det nødvendigt, at underviserne har de rette faglige og pædagogiske kompetencer i forhold til læringsmål og niveau. Tema 5: Uddannelsens ansvar: Ledelsessekretariatets ansvar: Koncernadministrations ansvar At sikre, at man på uddannelserne forholder sig eksplicit til hvilke underviserkompetencer, der er behov for. Institutchef i dialog med uddannelsesleder(e) Uddannelsernes ledelse skal forholde sig til behov og ønsker for sammensætning af undervisernes kompetencer og kvalifikationer. Dette sker gennem: lokal plan for lektorkvalificering lokal mulighed for opkvalificering/kompetenceudvikling og rum for videndeling, herunder initiativer bl.a. på det professionsfaglige, pædagogiske og didaktiske område Opsamling på undervisningsevaluering HR er ansvarlig for Metropols kompetencestrategi. HR er ansvarlig for adjunktuddannelse. HR har overblik de ansattes formelle uddannelseskompetencer (fx antallet af ph.d.er, professionsuddannelse og anden relevant videreuddannelse) 16

17 Tema 6. Kvalitetssikring af praktik/klinik I Metropol skal der tilrettelægges uddannelser, hvor praktik/klinik er en integreret del af det samlede uddannelsesforløb, sådan at viden og erfaringer fra de to uddannelsesfelter gensidigt supplerer hinanden. Det skal sikres, at praktikken har den nødvendige kvalitet, så læringsmålene kan opfyldes. Koncernadministrations Tema 6: Uddannelsens ansvar: Ledelsessekretariatets ansvar: 6a. Praktik/klinik i Danmark At sikre sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og praktikken/klinikken praktikstedets/klinikstedets kompetencer At sikre kvalitetssikring af praktikstedet At sikre kommunikation og dialog mellem uddannelsessted og praktik/kliniksted. Uddannelseslederne Metode: Brug af eksisterende procedurer for kvalitetssikring herunder brug af fælles minimum-rammekoncept. Inddrage relevant data fra studentertilfredshedsundersøgelsen vurdering af praktik/klinik og af koblingen praktik/teori. Indgår i handleplan for uddannelsesudvikling. Rammekoncept til kvalitetssikring, herunder videreudvikling heraf. ansvar Metropol/Studieservice deltager i et sektorprojekt vedr. en kommende praktikportal, som forventes implementeret i Portalen har bl.a. følgende formål: Oversigtlighed Selvbetjeningsmuligheder for de studerende (24/7) Hurtigere ledelsesinformation Administrativ forenkling/hurtigere praktikfordeling. 6b. Praktik/klinik i udlandet At sikre med sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og praktikken/klinikken, praktikstedets/klinikstedets kompetencer At sikre kvalitetssikring af praktikstedet kommunikation og dialog mellem uddannelse og praktiksted. Uddannelseslederne Metode: Brug af eksisterende procedurer for kvalitetssikring herunder brug af fælles minimumrammekoncept. Inddrage relevante data fra studentertilfredshedsundersøgelsen vurdering af praktik/klinik og af koblingen praktik/teori Indgår i handleplan for uddannelsesudvikling. Rammekoncept til kvalitetssikring, herunder videreudvikling heraf 17

18 Tema 7: Faciliteter og ressourcer De fysiske rammer og det udstyr, man har til rådighed, har afgørende betydning for de arbejdsvilkår og viden- og læringsmiljøer, Metropol kan tilbyde medarbejdere og studerende. Tema 7: Uddannelsens ansvar: Ledelsessekretariatets ansvar: Koncernadministrations ansvar At sikre at faciliteter og fysiske ressourcer understøtter læringsudbyttet. Uddannelsesleder og Institutchef i forhold til kommunikation med cheferne for nedenstående områder: IT, som er ansvarlig for it- strategi og opfølgning herpå Bygninger som er ansvarlig for campusstrategien og dermed arbejdet med, at bygninger understøtter læringsudbyttet Bibliotek, som er ansvarlig for at bibliotekerne fremmer videndeling og viden cirkulation gennem UC Viden mv. Uddannelseslederen ansøger om invisteringer i nyt udstyr og renovering af bestående udstyr Statusopfølgning på handleplan fra KA. KA-chefer sikrer, at de nødvendige faciliteter og fysiske ressourcer er tilstede og virker. Metode: Udvalgte dele af studentertilfredshedsundersøgelsen og udvalgte dele af APV - HR belyser området. IT, bibliotek, bygninger mv. bruger undersøgelserne som viden til at igangsætte evt. forbedringer på de respektive områder. Der udarbejdes årligt en handleplan, som ledelsessekretariatet følger op på. 18

19 Tema 8. Kvalitetssikring af internationalisering Internationale erfaringer og inspiration kan være med til at gavne fagligheden for den enkelte studerende og for uddannelsen som helhed. Samtidig skal alle studerende have mulighed for at tage en del af deres uddannelse i udlandet uden at blive forsinket i studiet. Det er ligeledes vigtigt, at det sikres, at den del af uddannelsen, der tages i udlandet, lever op til uddannelsens faglige krav. Tema 8: Uddannelsens ansvar: Ledelsessekretariatets ansvar: Koncernadministrations ansvar At alle uddannelser forholder sig til og hvor det er relevant - opstilles der mål for: Studenter- og lærermobilitet Deltagelse i mono- eller tværfaglige netværk Internationale partnerskaber Institutchef i dialog med uddannelsesleder(e) Metode: Videndeling på tværs af instituttet Opfølgning på mål Studieservice giver løbende vejledning og information om studieophold i udlandet samt andre forhold vedrørende internationalisering, herunder data om gennemførte udlandsophold (MetropoLIS). Studieservice bidrager med identifikation/udvælgelse af internationale samarbejdspartner. 19

20 Tema 9: Gennemførelse, eksaminer og karakterer Arbejdsmarkedet har brug for veluddannede medarbejdere og for at flere gennemfører uddannelserne. Tema 9: 9a) Eksamener og karakterer 1. Eksamener har til formål at evaluere, om de studerende har opnået den viden, færdigheder og kompetencer, som de skal. Derfor er det vigtigt, at eksamensformerne lever op til dette formål, og dermed understøtter læringsudbyttet. 2. De studerende evalueres ved hjælp af karakterer, som afspejler de studerendes faglige niveau. 9b) Fastholdelse Systematisk indsats for at minimere frafald på uddannelsen Uddannelsens ansvar: Uddannelsesleder i dialog med institutchefer har ansvaret for: Kontakt med censorformandsskabet. Sikring af at der anvendes forskellige eksamensformer på den enkelte uddannelse og at disse eksamensformer matcher fagets/modulets læringsmål. Forholder sig til karaktertræk fra studieservice. Tallene inddrages og evalueres i handleplan for uddannelses udvikling. Uddannelseslederne Metode og tidspunkt: Handleplanen for uddannelsesudvikling vurderes i forhold til de aktuelle frafaldstal fra MetropoLIS, som uddannelserne skal forholde sig til min. to gange om året. Indsatserne evalueres løbende, og der samles op i forbindelse med en årlig gennemgang. Fastholdelse indgår i handleplan for uddannelsesudvikling. Ledelsessekretariatets ansvar: Ledelsessekretariatet (LS) bidrager med analyse af MetropoLIS tal ift. direktionen. LS giver sparring efter behov ifm. evalueringer af indsatser. Koncernadministrations ansvar Studieservice bidrager med karaktertræk m.m. Studiechefer og koncernstudiechef udarbejder fælles skema til dokumentation af, hvilke prøveformer og hvilke læringsmål der findes på uddannelserne. Uddannelserne udfylder skemaerne. Opgørelse udarbejdes maks. hvert andet år Studieservice udarbejder MetropoLIS to gange årligt samt udarbejder tendenspapir i samarbejde med ledelsessekretariatet til direktionen. Studieservice arbejder med hurtigt opfølgning på frafaldstruende studerende. 20

21 21