Handlingsplan for implementering af Odder Kommunes sundhedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan for implementering af Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2010"

Transkript

1 Handlingsplan for implementering af Odder Kommunes sundhedspolitik Anbefalinger udarbejdet af Arbejdsgruppen for sundhedsfremme og forebyggelse Odder Kommune 2007

2 Arbejdsgruppens medlemmer pr : Lars Grønlund (A) Hanne Thvilum (V) Hanne Broe (L) Teamkoordinator, sundhedsplejerske Marianne Sloth Ledende tandlæge Marit Jøssing Visitationschef Anne Stenbæk Leder af genoptræning og sundhedscenter Ulla Reintoft Henriksen Instititionsleder Dorritt Smed Skoleleder Erik Bjerrum Formand for folkeoplysningsudvalget Anne Marie Christensen Medlem af ældrerådet Else Marie Lerche Praktiserende læge Bente Tofte Socialdirektør Jette Rud Knudsen Sundhedskoordinator, Ph.D Malene Herbsleb Redaktion: Sundhedskoordinator, Ph.D Malene Herbsleb Handlingsplanen er godkendt af Byrådet 10. december 2007 for perioden Den er efterfølgende forlænget for perioden i forbindelse med Socialudvalget ( ) og Økonomiudvalgets ( ) beslutning om at forlænge sundhedspolitikken og handlingsplanen, så de er gældende til og med

3 1 Processen vedr. udarbejdelse af sundhedspolitikken Høringssvarene 4 2 Udarbejdelse af handlingsplan for udmøntning af sundhedspolitikken Sundhedsloven, sundhedsaftalen og Odder kommunes sundhedspolitik Sundhedsloven Sundhedsaftalen Sundhedspolitikken for Odder Kommune, Definition af sundhed, sundhedsfremme, forebyggelse og evidens Sundhed Sundhedsfremme Forebyggelse Evidens Risikofaktorer og folkesundhed for Odder Kommune Risikofaktorer Sundhedsprofilen for Region Midt Hvordan har du det? Dokumenteret effekt af forebyggelsesindsatsen Første prioriteringsrunde: rammer og tilbud Arbejdsgruppens endelige anbefalinger Tilbud Rammer Forskning og udvikling Midler til borgerdrevne initiativer Referencer

4 1 Processen vedr. udarbejdelse af sundhedspolitikken Som optakt til at løse de ny opgaver defineret i Sundhedsloven 1 nedsatte Byrådet i 2006 et ad hoc udvalg kaldet udvalget for forebyggelse og sundhedsfremme (F/S udvalget). Ad hoc udvalget havde blandt andet til formål at udarbejde Odder Kommunes første sundhedspolitik. Udvalget bestod af: - fire politikere - teamkoordinatoren for sundhedsplejerskerne - den ledende tandlæge - lederen af visitationsteamet - lederen af genoptræning og sundhedscenteret - lederen af ældresektoren - formanden for folkeoplysningsudvalget - en repræsentant for ældrerådet - en repræsentant for de praktiserende læger - socialdirektøren Udvalget blev supporteret af skiftende medarbejdere i forvaltningen, ind til 1. april 2007, hvor der blev ansat en sundhedskoordinator, der blandt andet skulle varetage denne opgave. I samarbejde med forvaltningen udarbejdede F/S udvalget et forslag til Odder Kommunes første sundhedspolitik. Kost og bevægelse udgør indsatsområderne i , og der er i politikken lagt særligt fokus på børn, kronikere samt ulighed i sundhed. Politikken blev sendt i offentlig høring ultimo marts I løbet af høringsperioden blev der afholdt en sundhedsdag på Rådhuset for at skabe opmærksomhed om politikkens indsatsområder. Her havde borgere mulighed for at prøve forskellige motionsformer samt nyde sunde smagsprøver fra sundhedsplejen og cafe Pakhuset. Sundhedsdagen var ligeledes en anledning for borgerne til at afgive høringssvar, og det benyttede i alt 33 borgere og organisationer sig af. 1.1 Høringssvarene Generelt var der stor opbakning til politikken, der blev betegnet som fornem, visionær og ambitiøs. Høringssvarene kunne grupperes i tre grupper: 1) I flere høringssvar udtryktes der bekymring omkring politikken. Bekymringen vedrørte, om der var afsat tilstrækkelige ressourcer til udmøntning af politikken, og om politikken kunne bidrage til at minimere ulighed i sundhed. 2) Samtidig kom der enkelte konkrete ændringsforslag, blandt andet et ønske om ikke at bruge relative mål samt en kritik af formuleringen omkring borgeren versus kommunens ansvar for den enkeltes sundhed. 3) Endelig indkom der en lang række konkrete forslag til implementering af politikken. De indkomne forslag fordelte sig på følgende områder: - Kost - Bevægelse - Kronikerområdet - Rehabilitering - Etablering af politikker - Diverse 4

5 Kostområdet: - Sund madordning på kommunens skoler og institutioner. Dette er et gennemgående tema i en række af høringssvarene. Der er delte meninger om, hvorvidt madordningen bør være brugerfinansieret eller helt eller delvist kommunalt finansieret. - Mælk og evt. frugt til børnehavebørn (borger) - Adgang til koldt drikkevand, frugt, grøntsager og sund kost i kantiner i skoler og idrætshaller (Kræftens Bekæmpelse (KB)) - Bedre kosttilbud på offentlige institutioner, ex. sygehuset (borger) - Udelukkende sunde mad- og drikkevarer i cafeteriet i den ny OIC hal (borger) - Kommunen kan stille krav om tilbud om frugt og grønt i sportsklubber og SFO er (KB) - Kostrådgivning til børn, unge og deres familier (KB) - Kurser i sund mad i ungdomsskolen (KB) - Kostvejledning (diætister) for hele familien (borger) - Fokus på sunde frokostordninger for byens arbejdspladser (borger) - På sigt at hindre tilgængelighed af sodavand og lignende (KB) produkter med højt sukkerindhold i skoler og idrætshaller (KB) - Med udgangspunkt i kost- og motionspolitikkerne at integrere den forebyggende indsats i daginstitutioner, skoler, fritidstilbud og gerne i samarbejde med frivillige organisationer, idrætsforeninger med mere (KB) Bevægelse: - Tilskud til bedre/aktiverende legepladser (Gylling Skole) - Tilskud til fitness på linje med tilskud til idrætsforeningerne (Odder Fysioterapi & Træningscenter) - Tilskud til deltagelse i idræt (borger) - Foreningstilskud (Gylling Skole) - Levende træningsprogrammer op Oddernettet med mulighed for tilmelding med differentiering til forskellige målgrupper (Odder Kommuneliste) - At gøre skolegårde bevægelsesfremmende - At sikre at skolegårde er tilgængelige hele døgnet (KB) - At sikre at bevægelse i skolen i samarbejde med SFO får høj prioritet, ex ved at indføre legepatruljer (KB) - Cykle-til-skole kampagne for børn der bor under 1,5 km fra skolen (KB) - Cykelkursus med mulighed for at erhverve cykelkørekort (KB) - Etablering af cykel-føl ordning (KB) - Opfordring til at børnehaver leger udendørs i mindst halvanden til to timer dagligt (KB) - Flere idrætstimer/timer til sundhed i skolerne (borger, Gylling Skole) - Ugentlig/månedlig løbetur for alle klasses elever (borger) - Gratis træningstid for offentlige ansatte i svømmehal, træningscentre, løbeklubber o.l (borger) 5

6 - Øget lokaletilskud til idrætsaktiviteter (borger) - Udvikling af motionstilbud til børn og unge, der er uvante med motion (KB) - Aftenvandinger/motionsløb i lokalområdet (flere borgere) - Gentag sundhedsdagen 1-2 gange årligt (flere borgere) - Cykelsti til Balle (borger) Kronikerområdet: - Etablering af indsatsgrupper, hvor man intensivt 1-2 gange årligt laver forløb med udvalgte kroniker grupper - Koncentreret træningsforløb 3-5 uger årligt efterfulgt af vedligeholdelsestræning en gang ugentligt for pensionister med kroniske lidelser (borger) - Motion på recept for personer med kroniske lidelser (Gigtskolen) - Mulighed for at få målt kolesteroltal, blodtryk samt fokus på genetiske faktorer (HjerneSagen) - Mulighed for at kunne benytte svømmehallen en gang om ugen mellem 10-16, særligt vigtigt for udsatte grupper (borger) - Vigtigt også i fremtiden at fokusere på rehabilitering, genoptræning og vedligeholdelsestræning til borgere med kroniske lidelser (HjerneSagen) Rehabilitering: - Udvikling af rehabiliteringspakke med bl.a. genoptræning og psykosocial støtte til kræftramte i samarbejde mellem kommunen, KB og arbejdspladserne (KB) Politikker: - Rygning: Sammenhængende rygepolitik omfattende skoler, institutioner, fritidsliv for at forebygge rygestart blandt unge (KB) Indendørs forbud med røg. Indsats inden for dagplejen (KB) Tilbud om rygestop-kurser (KB) - Solpolitik: Indførelse af solpolitik på alle institutioner (forslag er udarbejdet af KB) Ressourcer til at sikre skygge på legepladser (KB) - Alkohol: Væsentligt også at formulere alkohol som en del af kommunens sundhedspolitik (borger, leder af alkoholbehandlingen i Århus Kommune) - Kost- og motionspolitikker: Der stilles forslag om at stille krav om formulering af kost- og motionspolitikker på alle kommunens institutioner Kommunen kan aktivt opfordre daginstitutioner til at følge retningslinjer fra sundhedstegnet : (KB) - Byplanlægning: 6

7 Der stilles forslag om at etablere et formalisere samarbejdet mellem teknisk forvaltning og sundhedsområdet, så sundhed indtænkes i planlægning af nyt byggeri og renoveringer (KB) Diverse: - Indførelse af en fast ugentlig sundhedstime i folkeskolen på alle klassetrin omfattende emner som kostvaner, motion, rygning, mobning, trafiksikkerhed, narkotika. Kommunens sundhedsfaglige personale tænkes inddraget i planlægning og undervisning (Odder Kommuneliste) - Bedre udnyttelse af faciliteter i OIC i formiddagstimerne samt øget samarbejde mellem kommunen og OIC omkring foredrag, messer samt tilbud til overvægtige (OIC) - Øget omfang og kvalitet i idræt og hjemkundskab fra 3. klasse (KB) - Information om kroppens funktion (borger) - Etablering af en sundhedsbørnehave (borger) Der blev foretaget enkelte justeringer af politikken, hvorefter den blev vedtaget i byrådet 11. juni (Sagsfremstilling: dok.nr ). 2 Udarbejdelse af handlingsplan for udmøntning af sundhedspolitikken Ad hoc udvalget blev formelt nedlagt med udgangen af juni og overgik herefter til at være en arbejdsgruppe under socialudvalget. Arbejdsgruppens opgave var at udarbejde forslag til en handlingsplan med henblik på udmøntning af sundhedspolitikken. Handlingsplanen skal ses som arbejdsgruppens anbefalinger, der herefter skal politisk behandles i socialudvalg og økonomiudvalg med henblik på endelig godkendelse i byrådet. Arbejdsgruppen bestod af de samme medlemmer, som indgik i ad hoc udvalget suppleret med en repræsentant for skolelederne samt en repræsentant for daginstitutionslederne. Med henblik på at udarbejde handlingsplanen afholdt arbejdsgruppen et indledende møde, hvor målet var 1) at præcisere de lov- og aftalemæssige rammer, 2) at opnå fælles forståelse for begreberne sundhed, sundhedsfremme, forebyggelse og evidens, 3) at få overblik over risikofaktorer for folkesundheden samt kendskab til sygdoms- og helbredsmønstret i Odder kommune samt at få kendskab til evidens i forebyggelse samt 4) indlede prioritering af sundhedsfremmende og forebyggende rammer og tilbud. Baggrunden for at arbejde med rammer og tilbud skal findes i Sundhedsstyrelsens vejledning til sundhedslovens paragraf 119, stk Ovenstående områder vil blive behandlet særskilt i nedenstående afsnit. Målet med arbejdsgruppens arbejde var at udarbejde en handlingsplan bestående af følgende: - Forslag til sundhedsfremmende og forebyggende tilbud - Forslag til sundhedsfremmende og forebyggende rammer - ramme for midler til forskning og udvikling - rammer for midler til borgerdrevne initiativer 7

8 2.1 Sundhedsloven, sundhedsaftalen og Odder kommunes sundhedspolitik Der er tre centrale love/aftaler, der danner rammen for den handlingsplan, arbejdsgruppen skulle vedtage, nemlig sundhedsloven fra 2005, sundhedsaftalen, som Odder kommune har indgået med Region Midt, gældende for samt Odder kommunes sundhedspolitik Sundhedsloven Sundhedsloven blev vedtaget i 2005 og beskriver arbejds- og ansvarsdelingen på sundhedsområdet for stat, regioner og kommuner. Den væsentligste paragraf set med kommunal optik er 119 stk. 1-2, der omhandler de ny kommunale opgaver inden for borgerog patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme. Sundhedsstyrelsen udgav i 2006 en vejledning til loven 2, som redegør for og eksemplificerer kommunernes opgaver. I vejledningen lægges der vægt på to centrale ord i 119, nemlig rammer og tilbud. Rammer, kommunen kan påvirke i sundhedsfremmende henseende er skoler og dagsinstitutioner, arbejdspladser, miljøer uden for arbejdsmarkedet, fritidsmiljøer og ældresektoren. Som eksempler på kommunale tilbud nævnes rygeafvænning, forebyggende alkoholrådgivning, tilbud relateret til overvægt, tilbud vedr. fysisk aktivitet samt tilbud vedr. etablering af seksuel sundhed. Det fremhæves i vejledningen og bemærkningerne til loven, at baggrunden for, at det blev opfattet som hensigtsmæssigt at placere sundhedsfremme- og forebyggelsesopgaven i kommunerne er, dels at kommunen opererer i nærhed til borgerne og har god adgang til mange målgrupper, dels at kommunen kan sikre kontinuitet og sammenhæng i indsatsen, dels at kommunen er ansvarlig for mange centrale rammer for borgerne og har derved mulighed for at påvirke disse rammer, og dels at kommunen kan sikre et tæt samspil på tværs af sektorer. 8

9 2.1.2 Sundhedsaftalen I Sundhedslovens beskrives rammerne for sundhedsaftalerne, der skal indgås mellem region og kommuner. Sundhedsaftalen er en forpligtende aftale mellem region og kommune omkring fælles ansvarsområder. Jf skal regionsrådet med hver kommunalbestyrelse i regionen indgå sundhedsaftaler om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet, og disse aftaler skal som minimum vedrøre: - Udskrivningsforløb for svage ældre patienter - Indlæggelsesforløb - Træningsområdet - Hjælpemiddelområdet - Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse - Indsatsen for mennesker med sindslidelser Det centrale tema omkring sundhedsaftalerne er at sikre sammenhængende patientforløb og indsats på tværs af de to myndigheder, region og kommune, og nøgleværdier er Det gode samarbejde med brugerne det brugerfokuserede sundhedsvæsen samt Det gode samarbejde mellem hospital, praktiserende læger og kommunerne. I alle sundhedsaftaler indgået med Region Midt er man gået et skridt videre og lavet aftale for alle udskrivnings- og indlæggelsesforløb, og ikke blot som loven foreskriver for svage ældre patienter. For hvert område er der en række krav til aftalen. Inden for forebyggelse og sundhedsfremme skal aftalen specificere: 1. Arbejdsdelingen mellem regionens sygehuse, praksissektoren og kommunen i forhold til den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud 3. Hvordan parterne sikrer dialog i forbindelse med tilrettelæggelse, udvikling og kvalitetssikring af den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats 4. Hvordan parterne sikrer, at indsatsen overfor patienter med et konstateret behov for patientrettet forebyggelse, koordineres i overensstemmelse med den faglige evidens og viden herom 5. Hvordan parterne sikrer kronisk syge patienter kontakt med de relevante aktører i region og kommune, som forestår patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud 6. Hvordan parterne følger op på aftalen Et væsentligt indsatsområde i sundhedsaftalen er kronikerne, dvs. patienter med en eller flere kroniske sygdomme. Odder kommune har sammen med de øvrige kommuner i Horsens Klyngen forpligtet sig til at implementere programmet, der er udviklet i det gamle Vejle Amt. Det er blevet besluttet at der i første omgang skal fokuseres på Kronisk Obstruktiv Lungesyndrom (KOL), diabetes samt hjertepatienter i nævnte rækkefølge. 9

10 2.1.3 Sundhedspolitikken for Odder Kommune, Som nævnt er indsatsområderne kost og bevægelse. Samtidig understreger politikken, at indsatsen især skal koncentreres omkring såvel børn og unge som kronikere. Værdigrundlaget bag politikken lyder således: Værdier - hvilken vej vil vi gå? Vi vil satse på forebyggelse Vi vil styrke indsatsen tæt på borgerne Vi vil gøre det sunde valg lettere Vi vil støtte borgere som ønsker at leve sundere Vi vil have fokus på at styrke borgernes egne ressourcer Vi vil minimere uligheden i sundhed Vi vil tænke sundhed ind i alle kommunale beslutninger På kort sigt vil vi reducere de menneskelige og økonomiske omkostninger ved livsstilssygdommene På lang sigt vil indsatsen sikre, at færre borgere overhovedet bliver syge Endelig beskriver politikken, at der ved iværksættelse af konkrete tiltage skal arbejdes med SMARTE (Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsbestemte og Evaluerbare) mål. Der lægges således op til, at forebyggende og sundhedsfremmende indsatser skal evalueres i forhold til opstillede mål og succeskriterier. 2.2 Definition af sundhed, sundhedsfremme, forebyggelse og evidens Sundhed, sundhedsfremme, forebyggelse og evidens er begreber, der bruges flittigt i såvel sundhedsloven, sundhedsaftalen som sundhedspolitikken. Arbejdsgruppen har imidlertid brugt tid på at diskutere, hvad gruppen forstår ved de enkelte begreber, og hvad der adskiller dem Sundhed Arbejdsgruppen har valgt at tage afsæt i Aron Antonovskys definition af sundhed 3. Ifølge Antonovsky handler sundhed om at kunne mestre livet og have en følelse af sammenhæng på trods af de belastninger, vi dagligt udsættes for. Der er tre forhold, der har betydning for, om livet opfattes som sammenhængende. For det første skal livet være håndterbart, dvs. de belastninger, det enkelte menneske udsættes for, ikke er større end, at de er til at kan klare. For det andet skal livet være begribeligt. Forudsætningen for, at livet er begribeligt, er, at der er en vis grad af forudsigelighed at mængden af daglige overraskelser, der opfattes belastende, ikke er for høj. For det tredje skal livet opleves som meningsfuldt. Det kræver delagtighed, altså at vi til en vis grad selv føler os som herre over vores liv, og at livet opleves som værd at leve og investere kræfter i. Som det fremgår af definitionen, er det at være sund således noget andet end at være rask. Man kan godt være syg med samtidig føle, man kan mestre livet og opfatte livet som håndterbart, begribeligt og meningsfuldt. Omvendt kan man også være rask uden at føle, at man mestrer livet. 10

11 2.2.2 Sundhedsfremme Arbejdsgruppen kombinerer Antonovskys sundhedsbegreb med Ottawa charterets 4 definition af sundhedsfremme. Sundhedsfremme bliver i Ottawa charteret overordnet beskrevet som Den proces, som gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand. Det handler om at opnå en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og om at kunne honorere de krav, der stilles for at kunne klare omverdenen. Sundhedsfremme har fokus på såvel den enkelte borger som på lokalsamfundets rolle. Ifølge charteret handler en sundhedsfremmende indsats blandt andet om at udvikle en sundhedsfremmende politik. Målet er at gøre de sundere valg til de lettere valg. Det tværsektorielle ansvar og den tværgående koordination fremhæves som afgørende. Samtidig handler det om at skabe støttende miljøer og styrke indsatsen i lokalsamfundet. Dette gøres ved at øge menneskers evne til at hjælpe sig selv og andre og ved at udvikle fleksible systemer, der styrker befolkningens deltagelse i og opmærksomhed på sundhedsspørgsmål. En af forudsætningerne for dette er fri adgang til information. Sammenholdt med definitionen på sundhed handler sundhedsfremme med andre ord om at tilvejebringe rammer, der muliggør, at den enkelte borger kan mestre livet og få følelsen af sammenhæng. Sundhedsfremmende tiltag har fokus på livet Forebyggelse Man skelner mellem borgerrettet og patientrettet forebyggelse. Borgerrettet forebyggelse skal medvirke til at forhindre, at sygdom opstår. Patientrettet forebyggelse skal modvirke, at eksisterende sygdom forværres. Med strukturreformen har kommunerne fået ansvar for den del af den patientrettede forebyggelse, der foregår, når patienten ikke længere er i behandling på sygehus eller hos den praktiserende læge. I kommunalt perspektiv er alle borgere dog først og fremmest netop borgere, uanset om de er syge eller ej. Det handler derfor om at etablere sammenhængende tilbud. Forebyggelse har fokus på helbredet. For at kunne skabe en fornuftig forebyggende indsats skal man have kendskab til de risikofaktorer, der øger risikoen for, at sygdom opstår. Ligeledes er det nødvendigt at kende effekten af de tiltag, der allerede er afprøvet for at minimere risikofaktorerne Evidens Kommunerne skal sammen med regionerne medvirke til udviklings- og forskningsarbejde med henblik på at sikre, at sundhedsarbejdet fremover udføres på et højt fagligt niveau. Evidensbasering er en vigtig brik i dette arbejde. Sådan skriver Sundhedsstyrelsen i vejledningen Evidens i forebyggelsen fra Men hvad er evidens? I en forskningsbaseret tilgang forstås evidens ofte som viden frembragt ved såkaldte Randomised Controlled Trials (RCT), dvs. kontrollerede forsøg hvor en forsøgsgruppe udsættes for en påvirkning, mens en kontrolgruppe ikke påvirkes. Der trækkes lod om placering i de to grupper, og hverken forsøgspersoner eller den forsøgsansvarlige har kendskab til, hvem der udsættes for 11

12 interventionen. Denne metode skaber mulighed for meget præcist at undersøge effekten af en indsats. I kommunalt regi har der hidtil ikke været tradition for at benytte RCTs. Med evidensbaseret forebyggelse i bredere forstand menes, at indsatserne bygger på en systematisk, eksplicit og kritisk anvendelse af eksisterende viden om sundhedstilstanden, risikofaktorer og effekten af forebyggelsesmetoder Risikofaktorer og folkesundhed i Odder Kommune Der findes enorme mængder national og international litteratur omkring risikofaktorers betydning for helbred og livskvalitet. Arbejdsgruppen har forholdt sig til et væsentligt bidrag inden for dette forskningsfelt, nemlig rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark 7 fra Dernæst har gruppen arbejdet med lokal viden om Odder Kommunens borgere med udgangspunkt i Sundhedsprofilen for Region Midt Hvordan har du det? 8 Sundhedsprofilens styrke er, at den er repræsentativ for Odder kommune, mens svagheden er, at den kun dækker voksne borgere i alderen år. En tilsvarende viden på børne-unge området er under udarbejdelse i regionen i samarbejde med de 19 kommuner. Endelig har gruppen kigget på evidensen af forebyggelsesindsatser ved hjælp af rapporten Evidensbaseret forebyggelse i kommunerne dokumentation af effekt og omkostningseffektivitet Risikofaktorer Rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, der er bestilt af Sundhedsstyrelsen og udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed (SIF), er udarbejdet ved at inkludere en lang række forskellige registre og undersøgelser: Dødsårsagsregistret, SUSY: Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SIF), DANCOS: The Danish National Cohort Study, Landspatientregistret, Sygesikringsregistret, Østerbro undersøgelserne, Danmarks statistik, Ankestyrelsens register over førtidspensioner. Der er i analyserne udelukkende kontrolleret for alder. Rapporten kortlægger en lang række risikofaktorers betydning for sundhed og sygdom samt de samfundsmæssige konsekvenser heraf. Ved en risikofaktor forstås et forhold, der på en eller anden måde øger risikoen for sygdom, funktionsnedsættelse eller død. For nogle risikofaktorer er der en direkte årsagssammenhæng med sygdom eller død. Det gælder fx for sammenhængen mellem rygning og lungekræft. Sammenhængen kan også være mere indirekte, fx når det drejer sig om kort uddannelse, sociale netværk og tidlige dødsfald. Risikofaktorerne, der er undersøgt i undersøgelsen, omfatter både individuelle livsstilsfaktorer og mere bagvedliggende sociale determinanter. Risikofaktorerne medtaget i undersøgelsen er følgende: - Rygning (smårygere: 1-14 cigaretter dagligt, storrygere: mindst 15 cigaretter dagligt) - Passiv rygning - Alkohol (forbrug over genstandsgrænserne, som er maksimalt 21 genstande ugentligt for mænd og 14 for kvinder) - Stofmisbrug (illegale stoffer og misbrug af afhængighedsskabende lægemidler) - Fysisk inaktivitet (under anbefalingerne om 30 min. daglig motion for voksne, 60 min. for børn og unge) - Usund kost (for meget mættet fedt og for lidt frugt og grønt i forhold til kostanbefalingerne) - Overvægt (BMI > 25) moderat overvægt (25 < BMI < 30), svær overvægt (BMI > 30) 12

13 - Forhøjet blodtryk > 140 mm Hg (systolisk) - Usikker sex (seksuelt overførbare infektioner og aborter) - Psykisk arbejdsbelastning (ubalance mellem krav og indflydelse) - Hjemme- og fritidsulykker - Kort uddannelse (< års kombineret skole- og erhvervsuddannelse) - Svage sociale relationer (ikke at kunne regne med hjælp fra andre, træffer sjældent familie) Risikofaktorernes betydning kan sammenholdes med helbredsmæssige mål som fx dødelighed eller tab i middellevetid. Ser man på hvilke risikofaktorer, der forårsager flest dødsfald, er rygning den absolutte topscorer, da rygning koster for tidlige dødsfald om året. Derudover er det mere bagvedliggende forhold som kort uddannelse, der bidrager med knap tidlige dødsfald hvert år. Et andet helbredsmål er middellevetid. Middellevetiden defineres som den forventede levetid for en nyfødt, altså hvor gammel man kan forvente at blive, når man bliver født. Rygning, alkohol og fysisk inaktivitet er de adfærdsrisikofaktorer, der er årsag til det største tab i middellevetiden. Middellevetiden påvirkes også væsentligt af den mere bagvedliggende risikofaktor kort uddannelse. Nok så interessant er det imidlertid at se på tabte gode leveår, der angiver hvor mange år, man kan se frem til at skulle leve med langvarig belastende sygdom, såfremt man udsættes for en given risikofaktor. Rygning, fysisk inaktivitet og overvægt er de risikofaktorer, der giver anledning til det største tab i gode leveår uden langvarig belastende sygdom. Kort uddannelse samt svage sociale relationer er ligeledes begge væsentlige forhold i den sammenhæng. Samlet set fremgår det, at indsatsområderne kost og bevægelse i Odder Kommunes sundhedspolitik er hensigtsmæssige. Endvidere bør det dog fremhæves, at en indsats for at fremme rygestop ligeledes har afgørende betydning både helbredsmæssigt og samfundsøkonomisk. Risikofaktorernes effekt vist i helbredsmål og økonomiske konsekvenser ses af nedenstående tabel: Dødelighed (antal/år) Tab i danskernes middellevetid (år) Mænd/kvinder Danskere m. langvarig belastende sygdom pga. risikofaktorer (antal syge/år) Mænd/kvinder Tabte gode leveår hos personer med risikofaktorer (år) Mænd/kvinder Tab af kvalitetsjusterede leveår QALY Mænd/kvinder Hospitalsindlæggelser (antal/år) Skadestuebesøg (antal/år) Rygning ,5/ / /11 10/ (storrygere) (storrygere) Passiv rygning ,5/0, Alkohol ,3/0, / 5/1 5/ Stofmisbrug ,4/0, Fysisk inaktivitet ,8/0, / /10 7/ For meget ,4/0, mættet fedt For lidt frugt og ,4/0, Grønt Overvægt samlet ,3/0, / Moderat - - 0/ /4-0,5/2 - - overvægt Svær overvægt / /10 3/

14 Forhøjet blodtryk ,7/0, Usikker sex 300 0,04/0, Psykisk arbejdsbelastning ,5/0, / /2 3/ Hjemme- og fritidsulykker ,4/0, Kort uddannelse ,8/1, / /7 6/ Kan ikke regne med hjælp Træffer sjældent Familie ,2/0, / /11 5/ ,5/0, / /3 4/ Ambulante besøg (antal/år) Mænd/kvinder Kontakter til praktiserende læge (mio./år) Sygefravær hos erhvervsaktive (mio. dage/år) Førtidspensioner (antal/år) Sundhedsvæsenets omkostninger til behandling af relaterede lidelser (mio. kr./år) Sundhedsvæsenets nettoomkostninger (mio. kr./år) Rygning - 2,7 2, Passiv rygning Alkohol / ,2 0, Stofmisbrug 4.000/ < 0 Fysisk inaktivitet - 2,6 3, For meget mættet fedt For lidt frugt og Grønt Overvægt samlet - 1,1 1, Moderat overvægt Svær overvægt Forhøjet blodtryk Usikker sex 8.000/ Psykisk arbejdsbelastning - 0,5 1, Hjemme- og fritidsulykker Kort uddannelse - 3,7 4, Kan ikke regne med hjælp - 0,3 0, Træffer sjældent - 0, Familie Kilde: Tallene i tabellen kan findes i rapporten Folkesundhed og risikofaktorer i Danmark. K. Juel et. al og er sammenfattet i Folkesundhed og risikofaktorer tal på sundhed til kommunen. Sundhedsstyrelesen Sundhedsprofilen for Region Midt Hvordan har du det? Sundhedsprofilen er udarbejdet på baggrund af selvudfyldte spørgeskemaer med mere end 400 spørgsmål, der er udsendt til en repræsentativt stikprøve fra hver kommune. Spørgsmålene omhandler selvvurderet helbred, sygdomme (herunder kroniske sygdomme) samt sundhedsvaner (rygning, alkohol, overvægt, kost, fysisk aktivitet). Kroniske sygdomme er opdelt i syv potentielt livstruende (forhøjet blodtryk; hjertekrampe, blodprop i hjertet; hjerneblødning og blodprop i hjernen; sukkersyge; kræft; bronkitis, for store lunger, 14

15 rygerlunger) og ti ikke-livstruende kronisk sygdomme (astma; allergi; slidgigt, leddegigt; knogleskørhed; diskusprolaps, rygsygdom; forbigåede psykiske lidelser; Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser; migræne, hyppig hovedpine; tinnitus; grå stær). Hvis man ser på tallene for Odder kommune, fremgår det, at personer lever med en eller flere kroniske sygdomme. 47% af de voksne borgere har ingen kronisk sygdom, 30% har 1 kronisk sygdom, 18% har 2-3, mens 5% har mere end 3 kroniske sygdomme. Rapporten viser samtidig, at behov for hjælp til daglige gøremål stiger kraftigt med antal kroniske sygdomme: hver tredje med 4 eller flere kroniske sygdomme mod kun hver syttende med en kronisk sygdom har behov for hjælp til daglige gøremål. Selvvurderet helbred har vist sig at være et troværdigt mål for borgernes sundhedstilstand. Det fremgår af undersøgelsen, at 12% af de voksne borgere i Odder kommune svarende til personer oplever, de har et dårligt helbred. Der er generelt flere kvinder end mænd, der oplever et dårligt selvvurderet helbred, og dårligt selvvurderet helbred er relateret til uddannelse: 1 ud af 5 oplever et dårligt selvvurderet helbred blandt de lavt uddannende, mens det tilsvarende tal er kun 1 ud af 14 blandt de højtuddannede. Ser man på sundhedsvanerne er der i Odder Kommune 25% daglig rygere svarende til personer. Heraf angiver 53%, at de ønsker at holde op med at ryge, mens 43% (1.500 personer) angiver, at de ønsker hjælp til at holde op med at ryge. Andelen af rygere, der er motiveret for at holde op, er den næst-højeste i regionen. Der er 37% (5.100 personer), der er moderat overvægtige i kommunen, mens 12% (1.700 personer) er svært overvægtige. Der er 21% (900 personer) af de moderat overvægtige, der i høj grad ønsker at tabe sig, mens andelen er 56% (900 personer) af de svært overvægtige. For 15 af de 17 kroniske sygdomme er andelen af overvægtige, der i høj grad ønsker at tabe sig, særlig stor. Det anbefales, at voksne er fysisk aktive 30 minutter om dagen. Ser man på, hvor mange dage om ugen, voksne borgere i Odder kommune følger denne anbefaling, ser man følgende fordeling: 22% (0-1 dag om ugen), 24% (2-3 dage om ugen), 18% (4-5 dage om ugen) mens 36% er fysisk aktive i 30 minutter om dagen 6-7 dage om ugen. I gennemsnit har borgerne 4 dage om ugen med mindst 30 minutters aktivitet. 46% dyrker regelmæssig motion i fritiden. 63% angiver, at de gerne vil være mere fysisk aktive. En række spørgsmål i undersøgelsen drejer sig om kost. 24% af kommunens voksne borgere har et sundt kostmønster, mens 12% har et usundt kostmønster Dokumenteret effekt af forebyggelsesindsatsen Når man skal igangsætte en forebyggende og sundhedsfremmende indsats, er det væsentlig at vide, om den påtænkte indsats har en dokumenteret effekt. Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har lavet en sammenfattende analyse 11 af, om der foreligger dokumentation for 1) at forebyggelsesindsatsen virker, dvs. har en effekt på risikofaktoren/-adfærden og dermed på sundhedstilstanden og 2) at forebyggelsesindsatsen er omkostningseffektiv, dvs. indsatsens effekt står mål med prisen. Analysen beskæftiger sig med tiltag vedrørende rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet, svær overvægt, faldforebyggelse samt de obligatoriske hjemmebesøg. 15

16 DSI har betragtet evidens som Randomised Controlled Trials eller metastudier af RCTs og har udelukkende vurderet nationale og internationale studier, der følger kriterierne for RCTs. Konklusionen på analysen er, at kun når det gælder indsats mod rygning samt faldforebyggelse foreligger der solid dokumentation for at indsatsen virker. For rygning gælder det, at såvel selvhjælpsmateriale, individuel eller gruppebaseret rådgivning samt nikotinsubstituerende tilbud har en effekt, og den økonomiske analyse viser, at indsatsen er særdeles omkostningseffektiv. Den manglende dokumenterede effekt inden for de øvrige områder betyder ikke, at der ikke er en effekt af en indsats her. Rapporten konkluderer, at den ringe tradition for anvendelse af RCTs i kommunerne, mangel på generelle operationelle effektmål samt mangel på videnskabelig forskning inden for livsstilsfaktorer bevirker, at der ikke foreligger dokumenteret effekt endnu inden for det snævre evidensbegreb, rapporten har benyttet. Det betyder, at der ligger en stor udfordring i at udtænke kommende indsatser således, at kommunen kan være med til at tilvejebringe dokumentation for effekten. Kigger man på effekten af indsatser rettet mod borgere med kroniske lidelser findes der imidlertid klare anbefalinger. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kommunerne følger de udviklede og dokumenterede programmer, der i dag findes på området. Der foreligger særdeles gode erfaringer med disse programmer fra Vejle Amt. Det er en af grundene til, at Horsens Klyngen og dermed Odder kommune har valgt at indgå aftale med Region Midt om at implementere den såkaldte Programledelse inden for KOL, diabetes og hjertesygdomme i den indeværende sundhedsaftale. 2.4 Første prioriteringsrunde: rammer og tilbud Målet med arbejdsgruppens arbejde var at udarbejde et forslag til handlingsplan for udmøntning af sundhedspolitikken. På baggrund af overordnet præsentation af love og aftalemæssige rammer, begrebsafklaringen samt risikofaktorer og evidens indledte arbejdsgruppen en prioriteringsrunde med henblik på at prioritere de vigtigste forebyggende og sundhedsfremmede rammer og tilbud, Odder kommune skal tilbyde borgerne. Den indledende prioritering foregik ved, at medlemmerne hver især skulle opstille forslag til de 5 vigtigste rammer og tilbud. Disse skulle herefter diskuteres i tomandsgrupper, som derefter skulle vælge og prioritere de 5 vigtigste hhv. rammer og tilbud blandt de i alt 10 mulige. Disse blev så fremlagt for de 6 grupper. Efter det første møde kunne de foreslåede rammer og tilbud samles til i alt 13 rammer og 13 tilbud: Tilbud: 1 Tilbud Rygestopkurser 2 Tilbud Etablering af en offentlig sundhedscafe - vejledning/rådgivning om livstilsrelaterede spørgsmål samt støtte til borgerdrevne initiativer, - rådgivning/vejledning varetages af kommunens faglige personale (ex. tandplejer, sundhedsplejersker, sygeplejersker mv. ) 16

17 - vejledning/rådgivning udelukkende i forhold, der ligger uden for sygesikringsordningen - forbilleder: SundBy butikken i Horsens, Region Midtjyllands livsstilscafe 3 Tilbud Sund kost til alle 0-16-årige årige: Integreret mad i pasningstilbud 4 Tilbud Sund kost til alle 0-16-årige årige: Tilbud om køb af mad 5 Tilbud Sund kost til alle 0-16-årige årige: Etablering af skolekantiner med kvalificerede ansatte 6 Tilbud Madordning i skoler og daginstitutioner til især klasse 7 Tilbud Gratis motionstilbud til alle offentligt ansatte 8 Tilbud Tilbud til kronikere med KOL 9 Tilbud Tilbud til kronikere med diabetes, ex. overvægtige diabetikere 10 Tilbud Tilbud til overvægtige familier, herunder diætistrådgivning 11 Tilbud Adgang til koldt drikkevand i det offentlige rum 12 Tilbud Etablering af sundhedsportal: - til erfaringsudveksling samt til formidling af de gode historier af såvel ansatte som borgere - beskrivelse af idrætstilbud 13 Tilbud Motionstilbud til alle raske ældre udført af idrætsorg. Rammer: 14 Ramme Etablering af kostpolitik på alle skoler og daginstitutioner samt tilhørende handleplaner 15 Ramme Etablering af motionspolitik på alle skoler og daginstitutioner samt tilhørende handleplaner 16 Rammer Etabler gode rammer i uddannelsesmiljøerne mhp at fremme et højt uddannelsesniveau 17 Rammer Etablering af gode udendørsfaciliteter, der fremmer bevægelse 18 Ramme En sundhedstime pr uge i folkeskolen 19 Ramme Krav om decentral etablering af handleplan for udmøntning af sundhedspolitikken i alle institutioner - ud fra foruddefineret standarder 20 Ramme Krav om decentral etablering af handleplan for udmøntning af sundhedspolitikken på alle arbejdspladser - ud fra foruddefineret standarder 21 Ramme Krav om vurdering af sundhedsmæssige konsekvenser for alle beslutninger truffet af byrådet 22 Ramme Sikring af optimal udnyttelse af halkapaciteter 23 Ramme Etablering af legepatruljer - store børn der tilbyder aktiviteter for mindre børn i institutioner - Evt i samarbejde med DGIs legepatrulje 24 Rammer Etablering af retningslinjer for kostudbud i kommunens haller evt. med økonomisk kompensation 25 Rammer Etablering af sundhedspolitik på alle arbejdspladser - rådgivning til arbejdspladserne 26 Ramme Langsigtet plan for etablering af cykelstier til alle oplandsbyer i kommunen 17

18 Borgerdrevne initiativer: 27 Borgerdrevne initiativer Etablering af pulje til borgerdrevne aktiviteter - tildeling af midler sker efter fastlagte principper - aktiviteterne skal være relateret til sundhedspolitikkens indsatsområder Herefter blev medlemmerne forud for det andet møde bedt om at prioritere 3 rammer og 3 tilbud. Dette førte til en samlet prioritering, der herefter blev drøftet og justeret af gruppens medlemmer. 3 Arbejdsgruppens endelige anbefaling Resultatet af disse drøftelser var, at arbejdsgruppen anbefaler følgende: 3.1 Tilbud: 1. Rygestoptilbud samt indsatser der søger at forebygge rygestart 2. Tilbud om forældrefinansieret mad til skoler og daginstitutioner 3. Indsats mod overvægt 4. Adgang til koldt drikkevand hvor børn og unge færdes 5. Tilbud til kronikere 6. Udarbejdelse af en webbaseret sundhedsportal 3.2 Rammer: 1. Etablering af kostpolitik på børn- og unge området med tilhørende lokale handlingsplaner 2. Etablering af bevægelsespolitik på børn- og unge området med tilhørende lokale handlingsplaner 3. Sundhedsmæssige konsekvensvurderinger på relevante byrådsbeslutninger. Det anbefales for at sikre tværsektorielt fokus på sundhedsfremme og forebyggelse i alle kommunale driftsopgaver. 4. Etablering af bevægelsesfremmende udendørsfaciliteter. Her foreslås blandt andet - afmærkning af motionsruter - motionsredskaber i det offentlige rum 5. Dialog omkring udbud af mad og drikke i hallerne 6. Undersøgelse om muligheden for at etablere en sundhedscafe, jf. forslag 2, s Forskning og udvikling: Kommunerne er jf. sundhedslovens 4 og 194 sammen med regionerne forpligtet til at varetage forskning og udvikling inden for sundhedsområdet. Odder kommune indgår allerede i et stort forskningsprojekt omkring den kroniske patients hverdagsliv. Dette projekt udføres i samarbejde med Horsens Klyngen og DSI. Projektet forventes at give værdifuld indsigt i kroniske patienters liv. Det kan derved være med til at sætte fokus på, hvor region, kommune og almen praksis i fællesskab kan forbedre indsatsen 18

19 for disse borgere, således at de i højere grad bliver i stand til at mestre livet med kronisk sygdom, og således at uhensigtsmæssige indlæggelser kan spares. Arbejdsgruppen anbefaler, at der afsættes faste økonomiske rammer for, hvor stor en del af budgettet til forebyggelse og sundhedsfremme, der må benyttes til forskning. Arbejdsgruppen foreslår, at der maximalt benyttes 5-10% af budgettet til forebyggelse og sundhedsfremme på decideret forskning. 3.4 Midler til borgerdrevne initiativer: Ovenstående tiltag (rammer og tilbud) er alle eksempler på tiltag, der iværksættes af kommunen. Imidlertid finder arbejdsgruppen det vigtigt, at der også bliver plans til initiativer, der opstår hos og udføres af borgerne. Kommunens rolle vil være at fungere som sparringspartner og eventuelt bistå med løsning af mindre konkrete delopgaver som eksempelvis at informere om tiltaget. Effekten af disse tiltag skal dokumenteres på samme måde som øvrige tiltag. Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes principper for hvorledes disse midler fordeles. Endvidere foreslår arbejdsgruppen, at der maximalt benyttes 5-10% af budgettet til forebyggelse og sundhedsfremme til borgerdrevne initiativer. 19

20 4 Referencer: 1 Sundhedsloven. Lov nr. 246 af 24. juni Borgerrettet forebyggelse i kommunen en vejledning fra sundhedsstyrelsen, Aron Antonovsky: Unravelling the mystery of health Ottawa charteret Evidens i forebyggelsen. SST Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen en vejledning til sundhedslovens 119, stk SST Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. K. Juel et. al. SIF, Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Midtjylland. F. Breinholt Larsen et.al. Center for folkesundhed, Evidensbaseret forebyggelse i kommunerne dokumentation af effekt og omkostningseffektivitet. B. Højgaard et.al. DSI Folkesundhed og risikofaktorer tal på sundhed til kommunen. SST Evidensbaseret forebyggelse i kommunerne dokumentation af effekt og omkostningseffektivitet. B. Højgaard et.al. DSI

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen 2006 Folkesundhed og risikofaktorer Tal på sundhed til kommunen Pjecen bygger på rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark udarbejdet

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Projektleder på det femkommunale vægtstopprojekt Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Jette Modlock Tlf.: 2698 4094 / 2117 9520 E-mail:

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen. en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2

Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen. en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 2007 Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Denne handleplan for det gode hverdagsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid, hvoraf det fremgår, at Vejen Kommune

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har vi det i Kolding

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune Sundhedspolitik F O R A L B E R T S L U N D K O M M U N E E T S U N D T L I V F O R A L L E Albertslund Kommune Forord 3 Indhold Albertslund Kommunes Sundhedspolitik 4 Grundlaget 5 Sundhedspolitikken 6

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010

Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010 1. Formål med aftalen: Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010 Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Borgermøde om sundhedspolitik torsdag den 15. juni 2006

Borgermøde om sundhedspolitik torsdag den 15. juni 2006 Borgermøde om sundhedspolitik torsdag den 15. juni 2006 Kom og hjælp os med at lave en god sundhedspolitik deltag i borgermødet den 15. juni, lyder det fra formanden for Forebyggelses- og Sundhedsudvalget,

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Referat. ODDER KOMMUNE Byrådsservice. Referatet omfatter følgende dagsorden

Referat. ODDER KOMMUNE Byrådsservice. Referatet omfatter følgende dagsorden ODDER KOMMUNE Byrådsservice Lokalnummer 3306 Referat Mødedato : 18. februar 2008 Vedrørende : Møde i TænkeTanken 18.februar 2008 Mødeledere: Malene Herbsleb og Krista Kajberg Referent : Kristian Mikkelsen

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 11. august 2008 Sagsnummer 2007021344A Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere