Handlingsplan for implementering af Odder Kommunes sundhedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan for implementering af Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2010"

Transkript

1 Handlingsplan for implementering af Odder Kommunes sundhedspolitik Anbefalinger udarbejdet af Arbejdsgruppen for sundhedsfremme og forebyggelse Odder Kommune 2007

2 Arbejdsgruppens medlemmer pr : Lars Grønlund (A) Hanne Thvilum (V) Hanne Broe (L) Teamkoordinator, sundhedsplejerske Marianne Sloth Ledende tandlæge Marit Jøssing Visitationschef Anne Stenbæk Leder af genoptræning og sundhedscenter Ulla Reintoft Henriksen Instititionsleder Dorritt Smed Skoleleder Erik Bjerrum Formand for folkeoplysningsudvalget Anne Marie Christensen Medlem af ældrerådet Else Marie Lerche Praktiserende læge Bente Tofte Socialdirektør Jette Rud Knudsen Sundhedskoordinator, Ph.D Malene Herbsleb Redaktion: Sundhedskoordinator, Ph.D Malene Herbsleb Handlingsplanen er godkendt af Byrådet 10. december 2007 for perioden Den er efterfølgende forlænget for perioden i forbindelse med Socialudvalget ( ) og Økonomiudvalgets ( ) beslutning om at forlænge sundhedspolitikken og handlingsplanen, så de er gældende til og med

3 1 Processen vedr. udarbejdelse af sundhedspolitikken Høringssvarene 4 2 Udarbejdelse af handlingsplan for udmøntning af sundhedspolitikken Sundhedsloven, sundhedsaftalen og Odder kommunes sundhedspolitik Sundhedsloven Sundhedsaftalen Sundhedspolitikken for Odder Kommune, Definition af sundhed, sundhedsfremme, forebyggelse og evidens Sundhed Sundhedsfremme Forebyggelse Evidens Risikofaktorer og folkesundhed for Odder Kommune Risikofaktorer Sundhedsprofilen for Region Midt Hvordan har du det? Dokumenteret effekt af forebyggelsesindsatsen Første prioriteringsrunde: rammer og tilbud Arbejdsgruppens endelige anbefalinger Tilbud Rammer Forskning og udvikling Midler til borgerdrevne initiativer Referencer

4 1 Processen vedr. udarbejdelse af sundhedspolitikken Som optakt til at løse de ny opgaver defineret i Sundhedsloven 1 nedsatte Byrådet i 2006 et ad hoc udvalg kaldet udvalget for forebyggelse og sundhedsfremme (F/S udvalget). Ad hoc udvalget havde blandt andet til formål at udarbejde Odder Kommunes første sundhedspolitik. Udvalget bestod af: - fire politikere - teamkoordinatoren for sundhedsplejerskerne - den ledende tandlæge - lederen af visitationsteamet - lederen af genoptræning og sundhedscenteret - lederen af ældresektoren - formanden for folkeoplysningsudvalget - en repræsentant for ældrerådet - en repræsentant for de praktiserende læger - socialdirektøren Udvalget blev supporteret af skiftende medarbejdere i forvaltningen, ind til 1. april 2007, hvor der blev ansat en sundhedskoordinator, der blandt andet skulle varetage denne opgave. I samarbejde med forvaltningen udarbejdede F/S udvalget et forslag til Odder Kommunes første sundhedspolitik. Kost og bevægelse udgør indsatsområderne i , og der er i politikken lagt særligt fokus på børn, kronikere samt ulighed i sundhed. Politikken blev sendt i offentlig høring ultimo marts I løbet af høringsperioden blev der afholdt en sundhedsdag på Rådhuset for at skabe opmærksomhed om politikkens indsatsområder. Her havde borgere mulighed for at prøve forskellige motionsformer samt nyde sunde smagsprøver fra sundhedsplejen og cafe Pakhuset. Sundhedsdagen var ligeledes en anledning for borgerne til at afgive høringssvar, og det benyttede i alt 33 borgere og organisationer sig af. 1.1 Høringssvarene Generelt var der stor opbakning til politikken, der blev betegnet som fornem, visionær og ambitiøs. Høringssvarene kunne grupperes i tre grupper: 1) I flere høringssvar udtryktes der bekymring omkring politikken. Bekymringen vedrørte, om der var afsat tilstrækkelige ressourcer til udmøntning af politikken, og om politikken kunne bidrage til at minimere ulighed i sundhed. 2) Samtidig kom der enkelte konkrete ændringsforslag, blandt andet et ønske om ikke at bruge relative mål samt en kritik af formuleringen omkring borgeren versus kommunens ansvar for den enkeltes sundhed. 3) Endelig indkom der en lang række konkrete forslag til implementering af politikken. De indkomne forslag fordelte sig på følgende områder: - Kost - Bevægelse - Kronikerområdet - Rehabilitering - Etablering af politikker - Diverse 4

5 Kostområdet: - Sund madordning på kommunens skoler og institutioner. Dette er et gennemgående tema i en række af høringssvarene. Der er delte meninger om, hvorvidt madordningen bør være brugerfinansieret eller helt eller delvist kommunalt finansieret. - Mælk og evt. frugt til børnehavebørn (borger) - Adgang til koldt drikkevand, frugt, grøntsager og sund kost i kantiner i skoler og idrætshaller (Kræftens Bekæmpelse (KB)) - Bedre kosttilbud på offentlige institutioner, ex. sygehuset (borger) - Udelukkende sunde mad- og drikkevarer i cafeteriet i den ny OIC hal (borger) - Kommunen kan stille krav om tilbud om frugt og grønt i sportsklubber og SFO er (KB) - Kostrådgivning til børn, unge og deres familier (KB) - Kurser i sund mad i ungdomsskolen (KB) - Kostvejledning (diætister) for hele familien (borger) - Fokus på sunde frokostordninger for byens arbejdspladser (borger) - På sigt at hindre tilgængelighed af sodavand og lignende (KB) produkter med højt sukkerindhold i skoler og idrætshaller (KB) - Med udgangspunkt i kost- og motionspolitikkerne at integrere den forebyggende indsats i daginstitutioner, skoler, fritidstilbud og gerne i samarbejde med frivillige organisationer, idrætsforeninger med mere (KB) Bevægelse: - Tilskud til bedre/aktiverende legepladser (Gylling Skole) - Tilskud til fitness på linje med tilskud til idrætsforeningerne (Odder Fysioterapi & Træningscenter) - Tilskud til deltagelse i idræt (borger) - Foreningstilskud (Gylling Skole) - Levende træningsprogrammer op Oddernettet med mulighed for tilmelding med differentiering til forskellige målgrupper (Odder Kommuneliste) - At gøre skolegårde bevægelsesfremmende - At sikre at skolegårde er tilgængelige hele døgnet (KB) - At sikre at bevægelse i skolen i samarbejde med SFO får høj prioritet, ex ved at indføre legepatruljer (KB) - Cykle-til-skole kampagne for børn der bor under 1,5 km fra skolen (KB) - Cykelkursus med mulighed for at erhverve cykelkørekort (KB) - Etablering af cykel-føl ordning (KB) - Opfordring til at børnehaver leger udendørs i mindst halvanden til to timer dagligt (KB) - Flere idrætstimer/timer til sundhed i skolerne (borger, Gylling Skole) - Ugentlig/månedlig løbetur for alle klasses elever (borger) - Gratis træningstid for offentlige ansatte i svømmehal, træningscentre, løbeklubber o.l (borger) 5

6 - Øget lokaletilskud til idrætsaktiviteter (borger) - Udvikling af motionstilbud til børn og unge, der er uvante med motion (KB) - Aftenvandinger/motionsløb i lokalområdet (flere borgere) - Gentag sundhedsdagen 1-2 gange årligt (flere borgere) - Cykelsti til Balle (borger) Kronikerområdet: - Etablering af indsatsgrupper, hvor man intensivt 1-2 gange årligt laver forløb med udvalgte kroniker grupper - Koncentreret træningsforløb 3-5 uger årligt efterfulgt af vedligeholdelsestræning en gang ugentligt for pensionister med kroniske lidelser (borger) - Motion på recept for personer med kroniske lidelser (Gigtskolen) - Mulighed for at få målt kolesteroltal, blodtryk samt fokus på genetiske faktorer (HjerneSagen) - Mulighed for at kunne benytte svømmehallen en gang om ugen mellem 10-16, særligt vigtigt for udsatte grupper (borger) - Vigtigt også i fremtiden at fokusere på rehabilitering, genoptræning og vedligeholdelsestræning til borgere med kroniske lidelser (HjerneSagen) Rehabilitering: - Udvikling af rehabiliteringspakke med bl.a. genoptræning og psykosocial støtte til kræftramte i samarbejde mellem kommunen, KB og arbejdspladserne (KB) Politikker: - Rygning: Sammenhængende rygepolitik omfattende skoler, institutioner, fritidsliv for at forebygge rygestart blandt unge (KB) Indendørs forbud med røg. Indsats inden for dagplejen (KB) Tilbud om rygestop-kurser (KB) - Solpolitik: Indførelse af solpolitik på alle institutioner (forslag er udarbejdet af KB) Ressourcer til at sikre skygge på legepladser (KB) - Alkohol: Væsentligt også at formulere alkohol som en del af kommunens sundhedspolitik (borger, leder af alkoholbehandlingen i Århus Kommune) - Kost- og motionspolitikker: Der stilles forslag om at stille krav om formulering af kost- og motionspolitikker på alle kommunens institutioner Kommunen kan aktivt opfordre daginstitutioner til at følge retningslinjer fra sundhedstegnet : (KB) - Byplanlægning: 6

7 Der stilles forslag om at etablere et formalisere samarbejdet mellem teknisk forvaltning og sundhedsområdet, så sundhed indtænkes i planlægning af nyt byggeri og renoveringer (KB) Diverse: - Indførelse af en fast ugentlig sundhedstime i folkeskolen på alle klassetrin omfattende emner som kostvaner, motion, rygning, mobning, trafiksikkerhed, narkotika. Kommunens sundhedsfaglige personale tænkes inddraget i planlægning og undervisning (Odder Kommuneliste) - Bedre udnyttelse af faciliteter i OIC i formiddagstimerne samt øget samarbejde mellem kommunen og OIC omkring foredrag, messer samt tilbud til overvægtige (OIC) - Øget omfang og kvalitet i idræt og hjemkundskab fra 3. klasse (KB) - Information om kroppens funktion (borger) - Etablering af en sundhedsbørnehave (borger) Der blev foretaget enkelte justeringer af politikken, hvorefter den blev vedtaget i byrådet 11. juni (Sagsfremstilling: dok.nr ). 2 Udarbejdelse af handlingsplan for udmøntning af sundhedspolitikken Ad hoc udvalget blev formelt nedlagt med udgangen af juni og overgik herefter til at være en arbejdsgruppe under socialudvalget. Arbejdsgruppens opgave var at udarbejde forslag til en handlingsplan med henblik på udmøntning af sundhedspolitikken. Handlingsplanen skal ses som arbejdsgruppens anbefalinger, der herefter skal politisk behandles i socialudvalg og økonomiudvalg med henblik på endelig godkendelse i byrådet. Arbejdsgruppen bestod af de samme medlemmer, som indgik i ad hoc udvalget suppleret med en repræsentant for skolelederne samt en repræsentant for daginstitutionslederne. Med henblik på at udarbejde handlingsplanen afholdt arbejdsgruppen et indledende møde, hvor målet var 1) at præcisere de lov- og aftalemæssige rammer, 2) at opnå fælles forståelse for begreberne sundhed, sundhedsfremme, forebyggelse og evidens, 3) at få overblik over risikofaktorer for folkesundheden samt kendskab til sygdoms- og helbredsmønstret i Odder kommune samt at få kendskab til evidens i forebyggelse samt 4) indlede prioritering af sundhedsfremmende og forebyggende rammer og tilbud. Baggrunden for at arbejde med rammer og tilbud skal findes i Sundhedsstyrelsens vejledning til sundhedslovens paragraf 119, stk Ovenstående områder vil blive behandlet særskilt i nedenstående afsnit. Målet med arbejdsgruppens arbejde var at udarbejde en handlingsplan bestående af følgende: - Forslag til sundhedsfremmende og forebyggende tilbud - Forslag til sundhedsfremmende og forebyggende rammer - ramme for midler til forskning og udvikling - rammer for midler til borgerdrevne initiativer 7

8 2.1 Sundhedsloven, sundhedsaftalen og Odder kommunes sundhedspolitik Der er tre centrale love/aftaler, der danner rammen for den handlingsplan, arbejdsgruppen skulle vedtage, nemlig sundhedsloven fra 2005, sundhedsaftalen, som Odder kommune har indgået med Region Midt, gældende for samt Odder kommunes sundhedspolitik Sundhedsloven Sundhedsloven blev vedtaget i 2005 og beskriver arbejds- og ansvarsdelingen på sundhedsområdet for stat, regioner og kommuner. Den væsentligste paragraf set med kommunal optik er 119 stk. 1-2, der omhandler de ny kommunale opgaver inden for borgerog patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme. Sundhedsstyrelsen udgav i 2006 en vejledning til loven 2, som redegør for og eksemplificerer kommunernes opgaver. I vejledningen lægges der vægt på to centrale ord i 119, nemlig rammer og tilbud. Rammer, kommunen kan påvirke i sundhedsfremmende henseende er skoler og dagsinstitutioner, arbejdspladser, miljøer uden for arbejdsmarkedet, fritidsmiljøer og ældresektoren. Som eksempler på kommunale tilbud nævnes rygeafvænning, forebyggende alkoholrådgivning, tilbud relateret til overvægt, tilbud vedr. fysisk aktivitet samt tilbud vedr. etablering af seksuel sundhed. Det fremhæves i vejledningen og bemærkningerne til loven, at baggrunden for, at det blev opfattet som hensigtsmæssigt at placere sundhedsfremme- og forebyggelsesopgaven i kommunerne er, dels at kommunen opererer i nærhed til borgerne og har god adgang til mange målgrupper, dels at kommunen kan sikre kontinuitet og sammenhæng i indsatsen, dels at kommunen er ansvarlig for mange centrale rammer for borgerne og har derved mulighed for at påvirke disse rammer, og dels at kommunen kan sikre et tæt samspil på tværs af sektorer. 8

9 2.1.2 Sundhedsaftalen I Sundhedslovens beskrives rammerne for sundhedsaftalerne, der skal indgås mellem region og kommuner. Sundhedsaftalen er en forpligtende aftale mellem region og kommune omkring fælles ansvarsområder. Jf skal regionsrådet med hver kommunalbestyrelse i regionen indgå sundhedsaftaler om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet, og disse aftaler skal som minimum vedrøre: - Udskrivningsforløb for svage ældre patienter - Indlæggelsesforløb - Træningsområdet - Hjælpemiddelområdet - Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse - Indsatsen for mennesker med sindslidelser Det centrale tema omkring sundhedsaftalerne er at sikre sammenhængende patientforløb og indsats på tværs af de to myndigheder, region og kommune, og nøgleværdier er Det gode samarbejde med brugerne det brugerfokuserede sundhedsvæsen samt Det gode samarbejde mellem hospital, praktiserende læger og kommunerne. I alle sundhedsaftaler indgået med Region Midt er man gået et skridt videre og lavet aftale for alle udskrivnings- og indlæggelsesforløb, og ikke blot som loven foreskriver for svage ældre patienter. For hvert område er der en række krav til aftalen. Inden for forebyggelse og sundhedsfremme skal aftalen specificere: 1. Arbejdsdelingen mellem regionens sygehuse, praksissektoren og kommunen i forhold til den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud 3. Hvordan parterne sikrer dialog i forbindelse med tilrettelæggelse, udvikling og kvalitetssikring af den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats 4. Hvordan parterne sikrer, at indsatsen overfor patienter med et konstateret behov for patientrettet forebyggelse, koordineres i overensstemmelse med den faglige evidens og viden herom 5. Hvordan parterne sikrer kronisk syge patienter kontakt med de relevante aktører i region og kommune, som forestår patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud 6. Hvordan parterne følger op på aftalen Et væsentligt indsatsområde i sundhedsaftalen er kronikerne, dvs. patienter med en eller flere kroniske sygdomme. Odder kommune har sammen med de øvrige kommuner i Horsens Klyngen forpligtet sig til at implementere programmet, der er udviklet i det gamle Vejle Amt. Det er blevet besluttet at der i første omgang skal fokuseres på Kronisk Obstruktiv Lungesyndrom (KOL), diabetes samt hjertepatienter i nævnte rækkefølge. 9

10 2.1.3 Sundhedspolitikken for Odder Kommune, Som nævnt er indsatsområderne kost og bevægelse. Samtidig understreger politikken, at indsatsen især skal koncentreres omkring såvel børn og unge som kronikere. Værdigrundlaget bag politikken lyder således: Værdier - hvilken vej vil vi gå? Vi vil satse på forebyggelse Vi vil styrke indsatsen tæt på borgerne Vi vil gøre det sunde valg lettere Vi vil støtte borgere som ønsker at leve sundere Vi vil have fokus på at styrke borgernes egne ressourcer Vi vil minimere uligheden i sundhed Vi vil tænke sundhed ind i alle kommunale beslutninger På kort sigt vil vi reducere de menneskelige og økonomiske omkostninger ved livsstilssygdommene På lang sigt vil indsatsen sikre, at færre borgere overhovedet bliver syge Endelig beskriver politikken, at der ved iværksættelse af konkrete tiltage skal arbejdes med SMARTE (Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsbestemte og Evaluerbare) mål. Der lægges således op til, at forebyggende og sundhedsfremmende indsatser skal evalueres i forhold til opstillede mål og succeskriterier. 2.2 Definition af sundhed, sundhedsfremme, forebyggelse og evidens Sundhed, sundhedsfremme, forebyggelse og evidens er begreber, der bruges flittigt i såvel sundhedsloven, sundhedsaftalen som sundhedspolitikken. Arbejdsgruppen har imidlertid brugt tid på at diskutere, hvad gruppen forstår ved de enkelte begreber, og hvad der adskiller dem Sundhed Arbejdsgruppen har valgt at tage afsæt i Aron Antonovskys definition af sundhed 3. Ifølge Antonovsky handler sundhed om at kunne mestre livet og have en følelse af sammenhæng på trods af de belastninger, vi dagligt udsættes for. Der er tre forhold, der har betydning for, om livet opfattes som sammenhængende. For det første skal livet være håndterbart, dvs. de belastninger, det enkelte menneske udsættes for, ikke er større end, at de er til at kan klare. For det andet skal livet være begribeligt. Forudsætningen for, at livet er begribeligt, er, at der er en vis grad af forudsigelighed at mængden af daglige overraskelser, der opfattes belastende, ikke er for høj. For det tredje skal livet opleves som meningsfuldt. Det kræver delagtighed, altså at vi til en vis grad selv føler os som herre over vores liv, og at livet opleves som værd at leve og investere kræfter i. Som det fremgår af definitionen, er det at være sund således noget andet end at være rask. Man kan godt være syg med samtidig føle, man kan mestre livet og opfatte livet som håndterbart, begribeligt og meningsfuldt. Omvendt kan man også være rask uden at føle, at man mestrer livet. 10

11 2.2.2 Sundhedsfremme Arbejdsgruppen kombinerer Antonovskys sundhedsbegreb med Ottawa charterets 4 definition af sundhedsfremme. Sundhedsfremme bliver i Ottawa charteret overordnet beskrevet som Den proces, som gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand. Det handler om at opnå en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og om at kunne honorere de krav, der stilles for at kunne klare omverdenen. Sundhedsfremme har fokus på såvel den enkelte borger som på lokalsamfundets rolle. Ifølge charteret handler en sundhedsfremmende indsats blandt andet om at udvikle en sundhedsfremmende politik. Målet er at gøre de sundere valg til de lettere valg. Det tværsektorielle ansvar og den tværgående koordination fremhæves som afgørende. Samtidig handler det om at skabe støttende miljøer og styrke indsatsen i lokalsamfundet. Dette gøres ved at øge menneskers evne til at hjælpe sig selv og andre og ved at udvikle fleksible systemer, der styrker befolkningens deltagelse i og opmærksomhed på sundhedsspørgsmål. En af forudsætningerne for dette er fri adgang til information. Sammenholdt med definitionen på sundhed handler sundhedsfremme med andre ord om at tilvejebringe rammer, der muliggør, at den enkelte borger kan mestre livet og få følelsen af sammenhæng. Sundhedsfremmende tiltag har fokus på livet Forebyggelse Man skelner mellem borgerrettet og patientrettet forebyggelse. Borgerrettet forebyggelse skal medvirke til at forhindre, at sygdom opstår. Patientrettet forebyggelse skal modvirke, at eksisterende sygdom forværres. Med strukturreformen har kommunerne fået ansvar for den del af den patientrettede forebyggelse, der foregår, når patienten ikke længere er i behandling på sygehus eller hos den praktiserende læge. I kommunalt perspektiv er alle borgere dog først og fremmest netop borgere, uanset om de er syge eller ej. Det handler derfor om at etablere sammenhængende tilbud. Forebyggelse har fokus på helbredet. For at kunne skabe en fornuftig forebyggende indsats skal man have kendskab til de risikofaktorer, der øger risikoen for, at sygdom opstår. Ligeledes er det nødvendigt at kende effekten af de tiltag, der allerede er afprøvet for at minimere risikofaktorerne Evidens Kommunerne skal sammen med regionerne medvirke til udviklings- og forskningsarbejde med henblik på at sikre, at sundhedsarbejdet fremover udføres på et højt fagligt niveau. Evidensbasering er en vigtig brik i dette arbejde. Sådan skriver Sundhedsstyrelsen i vejledningen Evidens i forebyggelsen fra Men hvad er evidens? I en forskningsbaseret tilgang forstås evidens ofte som viden frembragt ved såkaldte Randomised Controlled Trials (RCT), dvs. kontrollerede forsøg hvor en forsøgsgruppe udsættes for en påvirkning, mens en kontrolgruppe ikke påvirkes. Der trækkes lod om placering i de to grupper, og hverken forsøgspersoner eller den forsøgsansvarlige har kendskab til, hvem der udsættes for 11

12 interventionen. Denne metode skaber mulighed for meget præcist at undersøge effekten af en indsats. I kommunalt regi har der hidtil ikke været tradition for at benytte RCTs. Med evidensbaseret forebyggelse i bredere forstand menes, at indsatserne bygger på en systematisk, eksplicit og kritisk anvendelse af eksisterende viden om sundhedstilstanden, risikofaktorer og effekten af forebyggelsesmetoder Risikofaktorer og folkesundhed i Odder Kommune Der findes enorme mængder national og international litteratur omkring risikofaktorers betydning for helbred og livskvalitet. Arbejdsgruppen har forholdt sig til et væsentligt bidrag inden for dette forskningsfelt, nemlig rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark 7 fra Dernæst har gruppen arbejdet med lokal viden om Odder Kommunens borgere med udgangspunkt i Sundhedsprofilen for Region Midt Hvordan har du det? 8 Sundhedsprofilens styrke er, at den er repræsentativ for Odder kommune, mens svagheden er, at den kun dækker voksne borgere i alderen år. En tilsvarende viden på børne-unge området er under udarbejdelse i regionen i samarbejde med de 19 kommuner. Endelig har gruppen kigget på evidensen af forebyggelsesindsatser ved hjælp af rapporten Evidensbaseret forebyggelse i kommunerne dokumentation af effekt og omkostningseffektivitet Risikofaktorer Rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, der er bestilt af Sundhedsstyrelsen og udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed (SIF), er udarbejdet ved at inkludere en lang række forskellige registre og undersøgelser: Dødsårsagsregistret, SUSY: Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SIF), DANCOS: The Danish National Cohort Study, Landspatientregistret, Sygesikringsregistret, Østerbro undersøgelserne, Danmarks statistik, Ankestyrelsens register over førtidspensioner. Der er i analyserne udelukkende kontrolleret for alder. Rapporten kortlægger en lang række risikofaktorers betydning for sundhed og sygdom samt de samfundsmæssige konsekvenser heraf. Ved en risikofaktor forstås et forhold, der på en eller anden måde øger risikoen for sygdom, funktionsnedsættelse eller død. For nogle risikofaktorer er der en direkte årsagssammenhæng med sygdom eller død. Det gælder fx for sammenhængen mellem rygning og lungekræft. Sammenhængen kan også være mere indirekte, fx når det drejer sig om kort uddannelse, sociale netværk og tidlige dødsfald. Risikofaktorerne, der er undersøgt i undersøgelsen, omfatter både individuelle livsstilsfaktorer og mere bagvedliggende sociale determinanter. Risikofaktorerne medtaget i undersøgelsen er følgende: - Rygning (smårygere: 1-14 cigaretter dagligt, storrygere: mindst 15 cigaretter dagligt) - Passiv rygning - Alkohol (forbrug over genstandsgrænserne, som er maksimalt 21 genstande ugentligt for mænd og 14 for kvinder) - Stofmisbrug (illegale stoffer og misbrug af afhængighedsskabende lægemidler) - Fysisk inaktivitet (under anbefalingerne om 30 min. daglig motion for voksne, 60 min. for børn og unge) - Usund kost (for meget mættet fedt og for lidt frugt og grønt i forhold til kostanbefalingerne) - Overvægt (BMI > 25) moderat overvægt (25 < BMI < 30), svær overvægt (BMI > 30) 12

13 - Forhøjet blodtryk > 140 mm Hg (systolisk) - Usikker sex (seksuelt overførbare infektioner og aborter) - Psykisk arbejdsbelastning (ubalance mellem krav og indflydelse) - Hjemme- og fritidsulykker - Kort uddannelse (< års kombineret skole- og erhvervsuddannelse) - Svage sociale relationer (ikke at kunne regne med hjælp fra andre, træffer sjældent familie) Risikofaktorernes betydning kan sammenholdes med helbredsmæssige mål som fx dødelighed eller tab i middellevetid. Ser man på hvilke risikofaktorer, der forårsager flest dødsfald, er rygning den absolutte topscorer, da rygning koster for tidlige dødsfald om året. Derudover er det mere bagvedliggende forhold som kort uddannelse, der bidrager med knap tidlige dødsfald hvert år. Et andet helbredsmål er middellevetid. Middellevetiden defineres som den forventede levetid for en nyfødt, altså hvor gammel man kan forvente at blive, når man bliver født. Rygning, alkohol og fysisk inaktivitet er de adfærdsrisikofaktorer, der er årsag til det største tab i middellevetiden. Middellevetiden påvirkes også væsentligt af den mere bagvedliggende risikofaktor kort uddannelse. Nok så interessant er det imidlertid at se på tabte gode leveår, der angiver hvor mange år, man kan se frem til at skulle leve med langvarig belastende sygdom, såfremt man udsættes for en given risikofaktor. Rygning, fysisk inaktivitet og overvægt er de risikofaktorer, der giver anledning til det største tab i gode leveår uden langvarig belastende sygdom. Kort uddannelse samt svage sociale relationer er ligeledes begge væsentlige forhold i den sammenhæng. Samlet set fremgår det, at indsatsområderne kost og bevægelse i Odder Kommunes sundhedspolitik er hensigtsmæssige. Endvidere bør det dog fremhæves, at en indsats for at fremme rygestop ligeledes har afgørende betydning både helbredsmæssigt og samfundsøkonomisk. Risikofaktorernes effekt vist i helbredsmål og økonomiske konsekvenser ses af nedenstående tabel: Dødelighed (antal/år) Tab i danskernes middellevetid (år) Mænd/kvinder Danskere m. langvarig belastende sygdom pga. risikofaktorer (antal syge/år) Mænd/kvinder Tabte gode leveår hos personer med risikofaktorer (år) Mænd/kvinder Tab af kvalitetsjusterede leveår QALY Mænd/kvinder Hospitalsindlæggelser (antal/år) Skadestuebesøg (antal/år) Rygning ,5/ / /11 10/ (storrygere) (storrygere) Passiv rygning ,5/0, Alkohol ,3/0, / 5/1 5/ Stofmisbrug ,4/0, Fysisk inaktivitet ,8/0, / /10 7/ For meget ,4/0, mættet fedt For lidt frugt og ,4/0, Grønt Overvægt samlet ,3/0, / Moderat - - 0/ /4-0,5/2 - - overvægt Svær overvægt / /10 3/

14 Forhøjet blodtryk ,7/0, Usikker sex 300 0,04/0, Psykisk arbejdsbelastning ,5/0, / /2 3/ Hjemme- og fritidsulykker ,4/0, Kort uddannelse ,8/1, / /7 6/ Kan ikke regne med hjælp Træffer sjældent Familie ,2/0, / /11 5/ ,5/0, / /3 4/ Ambulante besøg (antal/år) Mænd/kvinder Kontakter til praktiserende læge (mio./år) Sygefravær hos erhvervsaktive (mio. dage/år) Førtidspensioner (antal/år) Sundhedsvæsenets omkostninger til behandling af relaterede lidelser (mio. kr./år) Sundhedsvæsenets nettoomkostninger (mio. kr./år) Rygning - 2,7 2, Passiv rygning Alkohol / ,2 0, Stofmisbrug 4.000/ < 0 Fysisk inaktivitet - 2,6 3, For meget mættet fedt For lidt frugt og Grønt Overvægt samlet - 1,1 1, Moderat overvægt Svær overvægt Forhøjet blodtryk Usikker sex 8.000/ Psykisk arbejdsbelastning - 0,5 1, Hjemme- og fritidsulykker Kort uddannelse - 3,7 4, Kan ikke regne med hjælp - 0,3 0, Træffer sjældent - 0, Familie Kilde: Tallene i tabellen kan findes i rapporten Folkesundhed og risikofaktorer i Danmark. K. Juel et. al og er sammenfattet i Folkesundhed og risikofaktorer tal på sundhed til kommunen. Sundhedsstyrelesen Sundhedsprofilen for Region Midt Hvordan har du det? Sundhedsprofilen er udarbejdet på baggrund af selvudfyldte spørgeskemaer med mere end 400 spørgsmål, der er udsendt til en repræsentativt stikprøve fra hver kommune. Spørgsmålene omhandler selvvurderet helbred, sygdomme (herunder kroniske sygdomme) samt sundhedsvaner (rygning, alkohol, overvægt, kost, fysisk aktivitet). Kroniske sygdomme er opdelt i syv potentielt livstruende (forhøjet blodtryk; hjertekrampe, blodprop i hjertet; hjerneblødning og blodprop i hjernen; sukkersyge; kræft; bronkitis, for store lunger, 14

15 rygerlunger) og ti ikke-livstruende kronisk sygdomme (astma; allergi; slidgigt, leddegigt; knogleskørhed; diskusprolaps, rygsygdom; forbigåede psykiske lidelser; Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser; migræne, hyppig hovedpine; tinnitus; grå stær). Hvis man ser på tallene for Odder kommune, fremgår det, at personer lever med en eller flere kroniske sygdomme. 47% af de voksne borgere har ingen kronisk sygdom, 30% har 1 kronisk sygdom, 18% har 2-3, mens 5% har mere end 3 kroniske sygdomme. Rapporten viser samtidig, at behov for hjælp til daglige gøremål stiger kraftigt med antal kroniske sygdomme: hver tredje med 4 eller flere kroniske sygdomme mod kun hver syttende med en kronisk sygdom har behov for hjælp til daglige gøremål. Selvvurderet helbred har vist sig at være et troværdigt mål for borgernes sundhedstilstand. Det fremgår af undersøgelsen, at 12% af de voksne borgere i Odder kommune svarende til personer oplever, de har et dårligt helbred. Der er generelt flere kvinder end mænd, der oplever et dårligt selvvurderet helbred, og dårligt selvvurderet helbred er relateret til uddannelse: 1 ud af 5 oplever et dårligt selvvurderet helbred blandt de lavt uddannende, mens det tilsvarende tal er kun 1 ud af 14 blandt de højtuddannede. Ser man på sundhedsvanerne er der i Odder Kommune 25% daglig rygere svarende til personer. Heraf angiver 53%, at de ønsker at holde op med at ryge, mens 43% (1.500 personer) angiver, at de ønsker hjælp til at holde op med at ryge. Andelen af rygere, der er motiveret for at holde op, er den næst-højeste i regionen. Der er 37% (5.100 personer), der er moderat overvægtige i kommunen, mens 12% (1.700 personer) er svært overvægtige. Der er 21% (900 personer) af de moderat overvægtige, der i høj grad ønsker at tabe sig, mens andelen er 56% (900 personer) af de svært overvægtige. For 15 af de 17 kroniske sygdomme er andelen af overvægtige, der i høj grad ønsker at tabe sig, særlig stor. Det anbefales, at voksne er fysisk aktive 30 minutter om dagen. Ser man på, hvor mange dage om ugen, voksne borgere i Odder kommune følger denne anbefaling, ser man følgende fordeling: 22% (0-1 dag om ugen), 24% (2-3 dage om ugen), 18% (4-5 dage om ugen) mens 36% er fysisk aktive i 30 minutter om dagen 6-7 dage om ugen. I gennemsnit har borgerne 4 dage om ugen med mindst 30 minutters aktivitet. 46% dyrker regelmæssig motion i fritiden. 63% angiver, at de gerne vil være mere fysisk aktive. En række spørgsmål i undersøgelsen drejer sig om kost. 24% af kommunens voksne borgere har et sundt kostmønster, mens 12% har et usundt kostmønster Dokumenteret effekt af forebyggelsesindsatsen Når man skal igangsætte en forebyggende og sundhedsfremmende indsats, er det væsentlig at vide, om den påtænkte indsats har en dokumenteret effekt. Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har lavet en sammenfattende analyse 11 af, om der foreligger dokumentation for 1) at forebyggelsesindsatsen virker, dvs. har en effekt på risikofaktoren/-adfærden og dermed på sundhedstilstanden og 2) at forebyggelsesindsatsen er omkostningseffektiv, dvs. indsatsens effekt står mål med prisen. Analysen beskæftiger sig med tiltag vedrørende rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet, svær overvægt, faldforebyggelse samt de obligatoriske hjemmebesøg. 15

16 DSI har betragtet evidens som Randomised Controlled Trials eller metastudier af RCTs og har udelukkende vurderet nationale og internationale studier, der følger kriterierne for RCTs. Konklusionen på analysen er, at kun når det gælder indsats mod rygning samt faldforebyggelse foreligger der solid dokumentation for at indsatsen virker. For rygning gælder det, at såvel selvhjælpsmateriale, individuel eller gruppebaseret rådgivning samt nikotinsubstituerende tilbud har en effekt, og den økonomiske analyse viser, at indsatsen er særdeles omkostningseffektiv. Den manglende dokumenterede effekt inden for de øvrige områder betyder ikke, at der ikke er en effekt af en indsats her. Rapporten konkluderer, at den ringe tradition for anvendelse af RCTs i kommunerne, mangel på generelle operationelle effektmål samt mangel på videnskabelig forskning inden for livsstilsfaktorer bevirker, at der ikke foreligger dokumenteret effekt endnu inden for det snævre evidensbegreb, rapporten har benyttet. Det betyder, at der ligger en stor udfordring i at udtænke kommende indsatser således, at kommunen kan være med til at tilvejebringe dokumentation for effekten. Kigger man på effekten af indsatser rettet mod borgere med kroniske lidelser findes der imidlertid klare anbefalinger. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kommunerne følger de udviklede og dokumenterede programmer, der i dag findes på området. Der foreligger særdeles gode erfaringer med disse programmer fra Vejle Amt. Det er en af grundene til, at Horsens Klyngen og dermed Odder kommune har valgt at indgå aftale med Region Midt om at implementere den såkaldte Programledelse inden for KOL, diabetes og hjertesygdomme i den indeværende sundhedsaftale. 2.4 Første prioriteringsrunde: rammer og tilbud Målet med arbejdsgruppens arbejde var at udarbejde et forslag til handlingsplan for udmøntning af sundhedspolitikken. På baggrund af overordnet præsentation af love og aftalemæssige rammer, begrebsafklaringen samt risikofaktorer og evidens indledte arbejdsgruppen en prioriteringsrunde med henblik på at prioritere de vigtigste forebyggende og sundhedsfremmede rammer og tilbud, Odder kommune skal tilbyde borgerne. Den indledende prioritering foregik ved, at medlemmerne hver især skulle opstille forslag til de 5 vigtigste rammer og tilbud. Disse skulle herefter diskuteres i tomandsgrupper, som derefter skulle vælge og prioritere de 5 vigtigste hhv. rammer og tilbud blandt de i alt 10 mulige. Disse blev så fremlagt for de 6 grupper. Efter det første møde kunne de foreslåede rammer og tilbud samles til i alt 13 rammer og 13 tilbud: Tilbud: 1 Tilbud Rygestopkurser 2 Tilbud Etablering af en offentlig sundhedscafe - vejledning/rådgivning om livstilsrelaterede spørgsmål samt støtte til borgerdrevne initiativer, - rådgivning/vejledning varetages af kommunens faglige personale (ex. tandplejer, sundhedsplejersker, sygeplejersker mv. ) 16

17 - vejledning/rådgivning udelukkende i forhold, der ligger uden for sygesikringsordningen - forbilleder: SundBy butikken i Horsens, Region Midtjyllands livsstilscafe 3 Tilbud Sund kost til alle 0-16-årige årige: Integreret mad i pasningstilbud 4 Tilbud Sund kost til alle 0-16-årige årige: Tilbud om køb af mad 5 Tilbud Sund kost til alle 0-16-årige årige: Etablering af skolekantiner med kvalificerede ansatte 6 Tilbud Madordning i skoler og daginstitutioner til især klasse 7 Tilbud Gratis motionstilbud til alle offentligt ansatte 8 Tilbud Tilbud til kronikere med KOL 9 Tilbud Tilbud til kronikere med diabetes, ex. overvægtige diabetikere 10 Tilbud Tilbud til overvægtige familier, herunder diætistrådgivning 11 Tilbud Adgang til koldt drikkevand i det offentlige rum 12 Tilbud Etablering af sundhedsportal: - til erfaringsudveksling samt til formidling af de gode historier af såvel ansatte som borgere - beskrivelse af idrætstilbud 13 Tilbud Motionstilbud til alle raske ældre udført af idrætsorg. Rammer: 14 Ramme Etablering af kostpolitik på alle skoler og daginstitutioner samt tilhørende handleplaner 15 Ramme Etablering af motionspolitik på alle skoler og daginstitutioner samt tilhørende handleplaner 16 Rammer Etabler gode rammer i uddannelsesmiljøerne mhp at fremme et højt uddannelsesniveau 17 Rammer Etablering af gode udendørsfaciliteter, der fremmer bevægelse 18 Ramme En sundhedstime pr uge i folkeskolen 19 Ramme Krav om decentral etablering af handleplan for udmøntning af sundhedspolitikken i alle institutioner - ud fra foruddefineret standarder 20 Ramme Krav om decentral etablering af handleplan for udmøntning af sundhedspolitikken på alle arbejdspladser - ud fra foruddefineret standarder 21 Ramme Krav om vurdering af sundhedsmæssige konsekvenser for alle beslutninger truffet af byrådet 22 Ramme Sikring af optimal udnyttelse af halkapaciteter 23 Ramme Etablering af legepatruljer - store børn der tilbyder aktiviteter for mindre børn i institutioner - Evt i samarbejde med DGIs legepatrulje 24 Rammer Etablering af retningslinjer for kostudbud i kommunens haller evt. med økonomisk kompensation 25 Rammer Etablering af sundhedspolitik på alle arbejdspladser - rådgivning til arbejdspladserne 26 Ramme Langsigtet plan for etablering af cykelstier til alle oplandsbyer i kommunen 17

18 Borgerdrevne initiativer: 27 Borgerdrevne initiativer Etablering af pulje til borgerdrevne aktiviteter - tildeling af midler sker efter fastlagte principper - aktiviteterne skal være relateret til sundhedspolitikkens indsatsområder Herefter blev medlemmerne forud for det andet møde bedt om at prioritere 3 rammer og 3 tilbud. Dette førte til en samlet prioritering, der herefter blev drøftet og justeret af gruppens medlemmer. 3 Arbejdsgruppens endelige anbefaling Resultatet af disse drøftelser var, at arbejdsgruppen anbefaler følgende: 3.1 Tilbud: 1. Rygestoptilbud samt indsatser der søger at forebygge rygestart 2. Tilbud om forældrefinansieret mad til skoler og daginstitutioner 3. Indsats mod overvægt 4. Adgang til koldt drikkevand hvor børn og unge færdes 5. Tilbud til kronikere 6. Udarbejdelse af en webbaseret sundhedsportal 3.2 Rammer: 1. Etablering af kostpolitik på børn- og unge området med tilhørende lokale handlingsplaner 2. Etablering af bevægelsespolitik på børn- og unge området med tilhørende lokale handlingsplaner 3. Sundhedsmæssige konsekvensvurderinger på relevante byrådsbeslutninger. Det anbefales for at sikre tværsektorielt fokus på sundhedsfremme og forebyggelse i alle kommunale driftsopgaver. 4. Etablering af bevægelsesfremmende udendørsfaciliteter. Her foreslås blandt andet - afmærkning af motionsruter - motionsredskaber i det offentlige rum 5. Dialog omkring udbud af mad og drikke i hallerne 6. Undersøgelse om muligheden for at etablere en sundhedscafe, jf. forslag 2, s Forskning og udvikling: Kommunerne er jf. sundhedslovens 4 og 194 sammen med regionerne forpligtet til at varetage forskning og udvikling inden for sundhedsområdet. Odder kommune indgår allerede i et stort forskningsprojekt omkring den kroniske patients hverdagsliv. Dette projekt udføres i samarbejde med Horsens Klyngen og DSI. Projektet forventes at give værdifuld indsigt i kroniske patienters liv. Det kan derved være med til at sætte fokus på, hvor region, kommune og almen praksis i fællesskab kan forbedre indsatsen 18

19 for disse borgere, således at de i højere grad bliver i stand til at mestre livet med kronisk sygdom, og således at uhensigtsmæssige indlæggelser kan spares. Arbejdsgruppen anbefaler, at der afsættes faste økonomiske rammer for, hvor stor en del af budgettet til forebyggelse og sundhedsfremme, der må benyttes til forskning. Arbejdsgruppen foreslår, at der maximalt benyttes 5-10% af budgettet til forebyggelse og sundhedsfremme på decideret forskning. 3.4 Midler til borgerdrevne initiativer: Ovenstående tiltag (rammer og tilbud) er alle eksempler på tiltag, der iværksættes af kommunen. Imidlertid finder arbejdsgruppen det vigtigt, at der også bliver plans til initiativer, der opstår hos og udføres af borgerne. Kommunens rolle vil være at fungere som sparringspartner og eventuelt bistå med løsning af mindre konkrete delopgaver som eksempelvis at informere om tiltaget. Effekten af disse tiltag skal dokumenteres på samme måde som øvrige tiltag. Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes principper for hvorledes disse midler fordeles. Endvidere foreslår arbejdsgruppen, at der maximalt benyttes 5-10% af budgettet til forebyggelse og sundhedsfremme til borgerdrevne initiativer. 19

20 4 Referencer: 1 Sundhedsloven. Lov nr. 246 af 24. juni Borgerrettet forebyggelse i kommunen en vejledning fra sundhedsstyrelsen, Aron Antonovsky: Unravelling the mystery of health Ottawa charteret Evidens i forebyggelsen. SST Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen en vejledning til sundhedslovens 119, stk SST Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. K. Juel et. al. SIF, Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Midtjylland. F. Breinholt Larsen et.al. Center for folkesundhed, Evidensbaseret forebyggelse i kommunerne dokumentation af effekt og omkostningseffektivitet. B. Højgaard et.al. DSI Folkesundhed og risikofaktorer tal på sundhed til kommunen. SST Evidensbaseret forebyggelse i kommunerne dokumentation af effekt og omkostningseffektivitet. B. Højgaard et.al. DSI

Forslag til handlingsplan for implementering af Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Forslag til handlingsplan for implementering af Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Forslag til handlingsplan for implementering af Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Anbefalinger udarbejdet af Arbejdsgruppen for sundhedsfremme og forebyggelse Odder Kommune 2007 Arbejdsgruppens

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune

Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune Notat Til: Fra: Social- og sundhedsudvalget Direktionen Sundhedskoordinator, ph.d. Malene Herbsleb Notat til sagen: Sundhedspolitik 2013 Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen 2006 Folkesundhed og risikofaktorer Tal på sundhed til kommunen Pjecen bygger på rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark udarbejdet

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet Forebyggelseskommissionen Mere fysisk aktivitet Kommissoriet Baggrund for arbejdet Regeringen ønsker en stigning i danskernes middellevetid på 3 år over de næste 10 år Usund kost, rygning, alkohol og for

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Evaluering af ad hoc udvalg for forebyggelse og sundhedsfremme

Evaluering af ad hoc udvalg for forebyggelse og sundhedsfremme Evaluering af ad hoc udvalg for forebyggelse og sundhedsfremme J.nr.: Sagsid.: 1068941 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1107913) Resume: I forbindelse med overtagelse af opgaven med borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail lsj@struer.dk Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune 2/12 Kommunerne

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Udvalget for Sundhedsfremme

Udvalget for Sundhedsfremme Side 1 af 8 Udvalget for Sundhedsfremme Dagsorden med beslutninger Møde nr. 4. Mødested : Mødelokale 4 Mødetidspunkt : torsdag den 12. april 2007 kl. 17:00 Fraværende : Charlotte Juhl Nielsen, Jørn Steffensen,

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 10.04.2008 kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 67. Forslag til grundaftaler... 3 68. Patientrettetforebyggelse

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Det sunde liv i den sunde kommune

Det sunde liv i den sunde kommune sund FrederiksSUND Det sunde liv i den sunde kommune Frederikssund Kommune Januar 2008 Grafisk produktion: Prinfoparitas A/S Forord Frederikssund Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede sagen den 16. august 2007.

Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede sagen den 16. august 2007. Borgerrepræsentationen/Sundheds- og Omsorgsudvalget Borgmesteren Formand for Regionsrådet Vibeke Storm Rasmussen Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 03-08-2007 Sagsnr. 2007-63744 Dokumentnr.

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

April 2012. Sundhedsstrategi 2012-2014. Endelig version, doknr. 117996-12

April 2012. Sundhedsstrategi 2012-2014. Endelig version, doknr. 117996-12 April 2012 Sundhedsstrategi 2012-2014 Endelig version, doknr. 117996-12 Indledning I Høje-Taastrup Kommune ønsker vi sunde, engagerede borgere med god livskvalitet. For at sikre, at alle arbejder i samme

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Omsætning af viden til handling

Omsætning af viden til handling Omsætning af viden til handling Ulla Solvang Formand for projektudvalget for Sundhed HOLBÆK KOMMUNE Omsætning af viden til handling: Kort introduktion til Holbæk Kommune Sundhedsorganisationen Dialog om

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Den 25. januar 2006 1. Resume Med strukturreformen får kommunerne et større ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse Sundhedspolitik Fredensborg Kommune Sundhed og Forebyggelse Sundhed og Forebyggelse Forord Forudsætningerne for et sundt liv skabes i samspil mellem det enkelte menneske og de små og store netværk i vores

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Fælles Fremtidsbillede

Fælles Fremtidsbillede Fælles Fremtidsbillede (Den korte udgave) 1 Sundhedskoordinationsudvalgets møder med kommunerne April juni 2014 Formål At beskrive særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere