Center for Økonomi og Indkøb

Transkript

1 VALLENSBÆK KOMMUNE Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune Center for Økonomi og Indkøb

2 Indhold 1. Indledning Hvor bor kommunens indbyggere henne?... 3 Kort 2.1. Bosætning pr. 1. januar Kort 2.2. Ændring i indbyggertal fra 2016 til Kort 2.3. Ændring i indbyggertal fra 2010 til Forventet udvikling for hele Vallensbæk Kommune Forventet befolkningsudvikling Forventet udvikling opgjort på aldersgrupper Forventet udvikling i de enkelte skoledistrikter Distrikt Pilehaveskolen Distrikt Vallensbæk Skole Distrikt Egholmskolen Metode, forudsætninger og træfsikkerhed Metoden i ProPlan GIS Forventninger til nybyggeri Sammenligning af tidligere prognoser med faktisk udvikling Bilag Skoledistrikter gældende fra august Indbyggere fordelt på områder og veje Befolkningsudvikling i hele kommunen Befolkningsudvikling i Pilehaveskolens distrikt Befolkningsudvikling i Vallensbæk Skoles distrikt Befolkningsudvikling i Egholmskolens distrikt

3 1. Indledning Udviklingen i antallet af indbyggere i kommunen samt den aldersmæssige sammensætning har betydning for efterspørgslen på serviceydelser som daginstitutioner, skoleundervisning og ældrepleje. Nærværende prognose dækker perioden frem til 2029 og giver dermed et estimat over udviklingen indenfor en rimelig planlægningshorisont. Befolkningsprognosen indgår i den overordnede budgetlægning og lægges til grund for bl.a. en detaljeret analyse af kapacitetsbehovet på daginstitutions- og folkeskoleområdet, forventninger til udgiftsbehov på ældreområdet samt den strategiske udvikling af kommunen, herunder vurdering af den overordnede sammenhæng mellem personer indenfor og udenfor arbejdsstyrken. I de år, hvor kommunen har valgt selvbudgettering af kommuneskatten, fastsættes udskrivningsgrundlaget desuden efter befolkningsprognosen. 2

4 2. Hvor bor kommunens indbyggere henne? Vallensbæk Kommune voksede igen i På årets første dag boede der personer i kommunen. Pr. 1. januar 2017 var dette tal vokset til personer. Geografisk fordeler disse personer sig således: Kort 2.1. Bosætning pr. 1. januar Tallene er hentet fra KL s FLIS-database og afviger med -10 personer fra det Decentrale Personregister. Tallene er pr. 1. januar og dækker både bevægelser på tværs af kommunegrænsen og internt i kommunen. 3

5 For overblikkets skyld er antallene opgjort på boligområder (så vidt muligt grundejer- og boligforeninger) og ikke på de enkelte veje. Personer uden fast bopæl er registreret som hørende til rådhuset på Stationstorvet. Grupperingen på områder er vist i bilag. Væksten i indbyggertallet fra 1. januar 2016 til 1. januar 2017 var på 293 personer. På det følgende kort er ændringen vist geografisk i hhv. absolutte tal og i procent: Kort 2.2. Ændring i indbyggertal fra 2016 til 2017 Kløvervænget i Nord voksede med 152 personer og Vejlegårdsparken i syd med 68. Tilsammen udgør disse to områder dermed 220 personer eller 75 pct. af den samlede vækst. For Vejlegårdsparken er de 68 personer dog isoleret set mere beskedent, da Vejlegårdsparken voksede fra personer til personer. 4

6 I den nordlige del af kommunen voksede Rendsagerparken og Nørrebred desuden. Denne vækst blev dog udlignet af en negativ vækst i flere af de andre kvarterer. I den sydlige del af kommunen var der ligeledes modsatrettede bevægelser. Her er nettoresultatet imidlertid positivt. Der er især Bokvarteret langs grænsen til Brøndby (særligt Bjørnebo og Spættebo), den vestlige del af Store Vejlegård (særligt Svenstrupvej) samt Solengen og Strandlodden (særligt Strandvejen), der trækker op. Endelig er der en beskeden, men positiv, vækst i Landsbyen. På det følgende kort er ændringen i indbyggertallet vist på de samme områder i et længere tidsperspektiv (fra 2010 til 2017). I denne periode voksede kommunen med personer fordelt således: Kort 2.3. Ændring i indbyggertal fra 2010 til

7 I den nordlige del af kommunen voksede indbyggertallet med 349 personer. Heraf står de to nye kvarterer Firkløverparken fra 2007 og Kløvervænget, hvor der blev opført rækkehuse i 2016 og fortsat bygges i , for 302 personer. Den øvrige vækst fordeler sig på den eksisterende boligmasse med modsatrettede tendenser svarende til det forrige kort. Især Nordmarkshave, Nørrebred, Løkketoften og Rendsagervej voksede på begge kort, mens Nordmarksvænge, Syvhøjvænge, Rosenlunden og Valmuebakken faldt. Undtagelsen fra denne tendens er Horsbred, der set over perioden voksede med 21 personer, men i perioden faldt med 7. I den sydlige del af kommunen er væksten også i høj grad knyttet til nye områder. Amalieparken (opført samt 2011) voksede med 190 personer, Rosenfeldvej (udbygget i 2010) voksede med 164 personer, Margrethevænget (udbygget i ) voksede med 219 personer samt Strandhaven og Åsvinget (udbygget 2008), der voksede med 105 personer. Herudover voksede antallet af indbyggere med 245 personer i den eksisterende boligmasse i Vejlegårdsparken. I den resterende boligmasse i kommunens sydlige del er væksten med få undtagelser positiv. På vejniveau dækker den positive vækst dog over modsatrettede bevægelser. Bokvarteret voksede f.eks. med 21 personer, heraf en vækst på 45 fordelt på fem veje (Bjørnebo, Humlebo, Rævebo, Spættebo og Ørnebo) og et fald på 24 fordelt på seks veje (Bæverbo, Egernbo, Hasselbo, Kløverbo, Mejsebo og Stærebo). Bregnebo og Sneglebo var uændrede fra 2010 til På kortet over perioden voksede Landsbyen svagt. I perioden var der derimod tale om et fald. 6

8 3. Forventet udvikling for hele Vallensbæk Kommune I dette afsnit beskrives den forventede udvikling i indbyggertallet frem til 2029 i Vallensbæk Kommune som helhed. I afsnit 4 beskrives den forventede udvikling i hvert af kommunens tre skoledistrikter Forventet befolkningsudvikling Udviklingen er dels vist grafisk og dels ved nedslag i årene 2023 og Den forventede udvikling for hele kommunen er vist i figur 3.1. Tallene er gengivet i bilag. Figur 3.1. Hidtidig og forventet udvikling i indbyggertallet x Anm.: Indbyggertal til og med 2017 angiver den faktiske udvikling. Alle tal herefter er prognosetal. På kort sigt forventes en fortsat stigning i indbyggertallet, mens der på længere sigt kan forventes et fald. Den kortsigtede vækst topper i 2022 med indbyggere og er drevet af nybyggeri. I perioden 2017 til 2021 forventes 469 boliger opført, inkl. det igangværende byggeri på Kløvervænget. De specifikke forventninger til nybyggeri er beskrevet i afsnit 5.2. Hvis boligmassen ikke blev udbygget og beboet af tilflyttere ville kommunens indbyggertal allerede fra 2018 begynde at falde svagt og fra 2024 med en stigende rate. Årsagen til dette er en forventning om, at fødselsoverskuddet bliver negativt som følge af en større andel ældre. 7

9 3.2. Forventet udvikling opgjort på aldersgrupper I det følgende vises udviklingen i hhv. 2017, 2023 og 2029 fordelt på aldersgrupper. Formålet er at vise udviklingen i forholdet mellem børn og ældre på den ene side og personer i den arbejdsdygtige alder på den anden side. Til sammenligning er Danmarks Statistiks prognose for hele landet vist. Danmarks Statistiks prognose på landsplan vurderes at være mere pålidelige end på kommuneniveau, da landsudviklingen ikke påvirkes af flytninger mellem kommunerne og er mindre følsom overfor lokale forhold på grund af et stort datagrundlag. Tabel 3.1. Befolkningsudvikling i udvalgte aldersgrupper i Vallensbæk Kommune Antal personer Ændring Relativ aldersfordeling Antal Pct år ,6 1,2 1,2 1-6 år ,6 8,5 7, år ,8 14,2 15,3 Børn i alt ,7 23,9 24, år ,2 10,0 8, år ,1 30,5 28, år ,0 18,9 21,5 Arbejdsstyrken i alt ,5 59,4 58, år ,0 4,9 3, år ,7 5,7 3, år ,2 5,1 7, år ,5 1,0 2,4 Ældre i alt ,1 16,7 17,3 Indbyggere i alt ,4 100,0 100,0 Tabel 3.2. Befolkningsudvikling i udvalgte aldersgrupper på landsplan Antal personer Ændring Relativ aldersfordeling Antal Pct år ,6 1,1 1,2 1-6 år ,4 6,3 7, år ,7 12,9 11,6 Børn i alt ,2 20,3 20, år ,8 13,3 12, år ,6 27,8 26, år ,4 21,8 21,3 Arbejdsstyrken i alt ,5 62,9 60, år ,6 4,8 4, år ,3 5,0 4, år ,6 5,3 7, år ,4 1,8 2,5 Ældre i alt ,5 16,8 19,7 Indbyggere i alt ,9 100,0 100,0 8

10 Sammenlignet med tallene for landsplan har Vallensbæk Kommune en større andel børn og unge under 18 år. Denne placering gør sig gældende i hele prognoseperioden, hvor Vallensbæk Kommune bevæger sig fra 23,9 pct. i 2017 til 24,4 pct. i 2029 sammenlignet med en bevægelse fra 20,3 pct. til 20,0 pct. på landsplan. I absolutte tal forventes antallet af børn og unge at vokse en anelse på både landsplan og i Vallensbæk Kommune. For hele landet er væksten i denne aldersgruppe imidlertid mindre end for de øvrige aldersgrupper, hvorfor andelen af børn og unge falder. I Vallensbæk forventes en omvendt udvikling, hvor børn og unge kommer til at udgøre en større andel af indbyggertallet. I Vallensbæk Kommune dækker udviklingen blandt børn og unge over en stigning i børn i skolealderen, mens antallet af daginstitutionsbørn forbliver stort set uændret. På landsplan er tendensen omvendt. Her sker væksten i de 0-6-årige, mens børn i alderen 7-17 år falder. Arbejdsstyrken er her afgrænset som alle personer i aldersintervallet år uanset arbejdsevne. Denne gruppe udgør aktuelt 59,4 pct. i Vallensbæk Kommune og 62,9 pct. på landsplan. I 2029 forventes andelen i Vallensbæk at udgøre 58,3 pct. og 60,3 pct. på landsplan. Vallensbæks andel af personer i arbejdsstyrken er dermed mindre en landsplanstallene. Gruppen vokser dog forholdsvis mere i Vallensbæk end på landsplan i prognoseperioden (hhv. 4,5 pct. i Vallensbæk og 1,5 pct. for hele landet), hvorfor noget af forskellen udlignes. Når Vallensbæk Kommunes arbejdsstyrke i procent af hele indbyggertallet er mindre end landsplantallene, skyldes det den større andel af børn og unge i forhold til personer i arbejdsstyrken. Dette mønster kan skyldes, at kommunen har en større andel børnefamilier samt at personer i aldersgruppen år forlader kommunen for at studere og dermed reducerer arbejdsstyrken i absolutte tal. Ses der på gruppen af ældre, afgrænset som personer over 66 år, udgør gruppen stort set samme andel i Vallensbæk som på landsplan. I Vallensbæk forventes gruppen imidlertid at vokse mindre end på landsplan. Tilgangen til gruppen af ældre er udover tilflyttere personer fra arbejdsstyrken. Den større andel børnefamilier i Vallensbæk giver en mindre tilgang, der indebærer, at selvom gruppen af ældre vokser, så vokser den mindre i Vallensbæk end på landsplan. Under ét forventes Vallensbæk Kommune at vokse til personer i I samme periode runder landets befolkning ifølge Danmarks Statistiks prognose 6 mio. indbyggere. 9

11 4. Forventet udvikling i de enkelte skoledistrikter Kommunen er inddelt i tre skoledistrikter. Skoledistrikterne benyttes i det følgende til at beskrive befolkningsudviklingen i de enkelte dele af kommunen. Pilehaveskolens distrikt dækker området nord for motorvejen op til grænsen til Albertslund. Vallensbæk Skoles distrikt dækker ud over Vallensbæk landsby området vest for den sydlige del af Vejlegårdsvej. Kommunalbestyrelsen godkendte d. 25. november 2015 en ændring af skoledistrikterne, så Vallensbæk Skoles distrikt fra august 2016 omfatter Strandhaven og Åsvinget, mens Amalieparken, Margrethevænget, Rosenfelds Allé og Gammelgårds Allé nu ligger i Egholmskolens distrikt. Egholmskolens distrikt omfatter desuden området øst for Sønder Ringvej, herunder Højstrupparken, Delta Park og Nøddeboparken. Skoledistrikterne er vist i bilaget Distrikt Pilehaveskolen Pilehaveskolens distrikt adskiller sig fra de øvrige to distrikter ved at have en forholdsvis høj andel ældre indbyggere. Andelen er pr. 1. januar 2017 på 21,2 pct. mod 14,0 pct. i Vallensbæk Skoles distrikt og 14,3 pct. i Egholmskolens distrikt. Andelene af børn og unge er den samme på tværs af distrikterne, hvorfor der er tale om en forskydning mellem arbejdsstyrken og ældre i forhold til de andre to distrikter. Gruppen af ældre forventes at toppe i absolutte tal i 2020 med personer og herefter begynde at falde. I 2029 vil gruppen være faldet til 19,2 pct. af indbyggerne i Pilehaveskolens distrikt. I de to øvrige distrikter vil gruppen udgøre hhv. 14,5 i Vallensbæk Skoles distrikt og 16,8 pct. i Egholmskolens distrikt. I de to øvrige distrikter vokser gruppen dermed, mens den falder i Pilehaveskolens distrikt. Trods denne tendens forventes Pilehaveskolens distrikt dog også i 2029 have en større gruppe af ældre, end de to øvrige distrikter. Sammenlignet med de øvrige skoledistrikter udgør arbejdsstyrken 55,1 pct. i 2017 i Pilehaveskolens distrikt. For de andre distrikter er andelene 61,3 og 61,9 pct. i hhv. Vallensbæk Skoles og Egholmskolens distrikt. I 2029 vil noget af denne forskel være udlignet, da arbejdsstyrken forventes at vokse til 57,6 pct. i Pilehaveskolens distrikt, mens tallene for de øvrige distrikter falder til hhv. 59,2 og 58,5 pct. Det samlede antal børn og unge forventes at være stort set uændret i Stilstanden dækker dog over et forventet fald i 7-17-årige og en vækst i 0-6-årige. Tabel 4.1. Befolkningsudvikling i udvalgte aldersgrupper i Pilehaveskolens distrikt år år år Børn i alt år år år Arbejdsstyrken år år år år Ældre i alt Distrikt i alt

12 Tendenserne kan genfindes i figur 4.1 og 4.2. Figur 4.2 viser en tydelig top i gruppen af ældre, der ikke i lige så udtalt grad kan genfindes i de øvrige to skoledistrikter. Figur 4.1 viser dels en lille stigning i arbejdsstyrken og i børnetallet frem til 2019 efterhånden som Kløvervænget bliver færdigbygget og beboet samt en bevægelse i slutningen af prognoseperioden, hvor der sker et fald i antallet af ældre samtidig med at arbejdsstyrken og børnetallet vokser. Figur 4.1. Forventet udvikling i indbyggertallet i Pilehaveskolens distrikt Indbyggertal x Børn og unge Arbejdsstyrken Ældre Figur 4.2. Aldersfordeling i 2017 og 2029 i Pilehaveskolens distrikt Indbyggertal x Alder 11

13 4.2. Distrikt Vallensbæk Skole Vallensbæk Skoles distrikt er kommunen yngste med 26,3 pct. af indbyggerne i gruppen børn og unge i 2029 mod 23,2 pct. i Pilehaveskolens distrikt og 24,6 pct. i Egholmskolens distrikt. De tilsvarende tal for 2017 er 24,7 pct. i Vallensbæk Skoles distrikt mod hhv. 23,7 og 23,8 pct. i Pilehaveskolens og Egholmskolens distrikter. Figur 4.4 viser et mønster, der minder om Pilehaveskolens med tre toppe for hhv. børn og unge, personer i arbejdsstyrken og ældrebefolkningen. Da distriktet er mindre i antal indbyggere, giver enkelte aldersgrupper nogle spidsere toppe. Desuden er toppen i ældregruppen markant mindre end i Pilehaveskolens distrikt, hvor de årige giver en tydelig spids. Ældregruppen vil som andel af indbyggertallet vokse svagt gennem prognoseperioden fra 14,0 til 14,5 pct. og vil fortsat være den mindste andel i de tre distrikter. Samtidig sker der en stigning i antal personer i arbejdsstyrken som følge af forventet nybyggeri på Gisselfeldvej i 2018 og på Egeskovvej i Denne effekt kan bl.a. ses i figur 4.3. Som andel forventes arbejdsstyrken dog at falde fra 61,3 pct. i 2017 til 59,2 pct. i Dette skyldes især en pæn vækst i børnetallet. Tabel 4.2. Befolkningsudvikling i udvalgte aldersgrupper i Vallensbæk Skoles distrikt år år år Børn i alt år år år Arbejdsstyrken år år år år Ældre i alt Distrikt i alt Udviklingen er vist grafisk i figur 4.3 og 4.4. Da Vallensbæk Skoles distrikt er yngre end Pilehaveskolens, forventes væksten i ældrebefolkningen ikke at toppe, men derimod at fortsætte ved slutningen af prognoseperioden. Det samme gør sig gældende for Egholmskolens distrikt. 12

14 Figur 4.3. Forventet udvikling i indbyggertallet i Vallensbæk Skoles distrikt Indbyggertal x Børn og unge Arbejdsstyrken Ældre Figur 4.4. Aldersfordeling i 2017 og 2029 i Vallensbæk Skoles distrikt Indbyggertal x Alder 13

15 4.3. Distrikt Egholmskolen Profilen i Egholmskolens distrikt (figur 4.6) adskiller sig fra de øvrige to ved ikke at have så tydeligt adskilte toppe. Der er blandt andet en større andel unge personer i 20 erne. Da fraflytningen almindeligvis er stor i denne aldersgruppe, forventes gruppen at falde gradvist i de kommende år, så profilen kommer til at mindre mere om Vallensbæk Skoles distrikt. Personer i arbejdsstyrken udgør 61,9 pct. i 2017 og forventes at falde til 58,5 pct. i I absolutte tal er arbejdsstyrken stort set uændret fra personer i 2017 til personer i Nybyggeri i Amalieparken, Stationstorvet inkl. seniorboliger og Vallensbæk Strandvej 173 øger antallet af personer i arbejdsstyrken, mens afgangen fra denne aldersgruppe giver et fald til fordel for en stigende ældrebefolkning. Nybyggeriet giver tillige en vækst i børnetallet og gruppen af børn og unge vokser som andel af indbyggertallet fra 23,8 pct. i 2017 til 24,6 pct. i Efter 2024 falder gruppen dog i absolutte tal. Tabel 4.3. Befolkningsudvikling i udvalgte aldersgrupper i Egholmskolens distrikt år år år Børn i alt år år år Arbejdsstyrken år år år år Ældre i alt Distrikt i alt Udviklingen er vist grafisk i figur 4.5 og 4.6. Generelt minder mønstrene om Vallensbæk Skoles distrikt. 14

16 Figur 4.5. Forventet udvikling i indbyggertallet i Egholmskolens distrikt Indbyggertal x Børn og unge Arbejdsstyrken Ældre Figur 4.6. Aldersfordeling i 2017 og 2029 i Egholmskolens distrikt Indbyggertal x Alder 15

17 5. Metode, forudsætninger og træfsikkerhed I dette afsnit gennemgås dels det metodiske grundlag for befolkningsprognosen og dels berøres de forudsætninger, der er lagt til grund. Desuden gives afslutningsvis en vurdering af kvaliteten af de tidligere års prognoser Metoden i ProPlan GIS Prognosen er foretaget i programmet ProPlan GIS. ProPlan GIS bygger på den grundantagelse, at mennesker har forskellige behov i forskellige faser af deres liv. Alder får dermed betydning for bl.a. flyttemobilitet, størrelsen på den efterspurgte bolig og udnyttelsen af boligen. Modellen tager udgangspunkt i en typisk livscyklus for en familie, hvor en person fødes (alder 0 år, husstandstørrelse 3 eller højere), flytter hjemmefra og bor alene (alder år, husstandsstørrelse 1), danner par med en jævnaldrende (alder år, husstandstørrelse 2), får børn (alder år, husstandsstørrelse 3 eller højere), børn flytter hjemmefra (alder 45 år og ældre, husstandstørrelse 2), hvorefter den ene partner dør (alder år, husstandstørrelse 1). Denne dynamik fanges ved at inddele boliger i tre størrelser: Lille bolig på 1-2 værelser. Typisk en lille husstand uden børn, beboet af yngre eller ældre indbyggere. Mellem bolig på 3-4 værelser. Typisk mindre husstand på to personer i alderen år og ældre, evt. med børn. Stor bolig på 5 værelser eller mere. Typisk større husstand med ét eller flere børn og forældre i alderen 30 år og op til 70 år. På baggrund af 5 års historik (2012 til 2016) beregnes koefficienter for bl.a. fertilitet, dødelighed, forblivelsesrate (flyttemønster i kvotient) og boligbehov. Koefficienterne beregnes særskilt for køn og alder. Der benyttes et glidende gennemsnit, så fertiliteten for f.eks. 37-årige kvinder beregnes efter kvinder i årene 36, 37 og 38 med vægtene ¼, ½ og ¼. Fertiliteten beregnes som en funktion af både alder og boligstørrelse. En kvotient over 1 giver en tilvækst for pågældende alder og køn, mens en kvotient under 1 giver et fald. Tilflytning til kommunen kræver ledige boliger. Disse kan enten fremkomme ved at eksisterende boliger frigives eller at der bygges nyt. Profilen på tilflyttere er som udgangspunkt lig fraflytterene. For nybyggeri lægges en konkret (forventet) profil til grund for indflytningen. Unge i alderen år har erfaringsmæssigt et flyttemønster, der afviger fra den generelle tendens ved en forholdsvis stor pludselig fraflytning, når de flytter hjemmefra. Der beregnes derfor en særlig fremskrivningsprocent for denne aldersgruppe. De beregnede værdier i historikperioden lægges til grund for en fremskrivning af indbyggersammensætningen pr. 1. januar 2017 som opgjort i det Decentrale Personregister. 16

18 5.2. Forventninger til nybyggeri Nybyggeri er den primære kilde til tilflytning og dermed vækst i indbyggertallet. Da hovedparten af nye boliger i kommunen opføres af private grundejere eller almene boligselskaber, er der en vis usikkerhed forbundet med skønnet over nybyggeri. Skønnet er baseret på tilbagemeldinger fra grundejere og bygherrer fra kendte og af kommunen godkendte byggegrunde. Seniorboligerne giver ikke i sig selv en vækst i indbyggertallet, da det overvejende forventes, at der er tale om eksisterende borgere i kommunen, der flytter ind. Dette frigiver imidlertid boliger til tilflyttere fra andre kommuner. Der regnes med, at de boliger, der frigøres, er store boliger. Tabel 5.1. Forventet nybyggeri i antal boliger Byggeprojekt Amalieparken 120 Stationstorvet seniorboliger 49 Egeskovvej Kløvervænget Stationstorvet familieboliger 40 Gisselfeldvej 4 8 Gisselfeldvej Vallensbæk Strandvej Total Anm.: Nybyggeri er medtaget i de år, hvor det forventes at påvirke indbyggertallet pr. 1. januar. Nybyggeri i 2017 er dog medtaget i tallet for 1. januar Sammenligning af tidligere prognoser med faktisk udvikling For at vurdere, hvor god den anvendte model er til at prognosticere befolkningen, er tidligere prognoser sammenlignet med den faktiske udvikling. For at få et detaljeret datagrundlag er sammenligningen foretaget pr. aldersgruppe mellem de faktiske tal og de prognosticerede tal for 2017 i de sidste tre års befolkningsprognoser. Figur 5.1 viser sidste års prognose for 2017 sammenlignet med de faktiske tal pr. 1. januar Generelt viser figuren et højt match. Der er dog en tendens til, at der i prognosen regnes med et mere brat flyttemønster for personer i midt-20-årsalderen, end det faktisk er tilfældet. De faktiske tal viser en mere flydende udvikling. Yderligere overvurderes antallet af teenagere, mens antal børn omkring de 6-7 år undervurderes. Denne skævhed kan skyldes, at der i tilflytningen til nye boliger blev regnet med en profil, hvor børn og unge var fordelt mere jævnt på 0-18 år. I den aktuelle prognose er profilen ændret, så årige gives en større vægt. Endelig overvurderes antallet af personer i midt-50-erne. 17

19 Figur 5.1. Sammenligning mellem prognosetal og faktiske tal for 2017 Antal personer 300 x Prognose 2017 Faktisk 2017 Alder Anm.: Prognosen for er benyttet. Figur 5.2 angiver afvigelserne fra figur 5.1 mere tydeligt. Figur 5.2. Afgivelse mellem prognosetal og faktiske tal for 2017 Afvigelse 40 x 20 Alder Anm.: Prognosen for er benyttet. Negative afvigelser betyder, at prognosen undervurderer den faktiske udvikling i aldersgruppen. 18

20 Den umiddelbare konklusion er, at sidste års prognose overvurderede udviklingen. For de midt-20-årige er der tale om et fordelingsproblem mellem de enkelte aldre. For børn og unge under 18 år blev udviklingen undervurderet med 38 personer, mens den voksne del af indbyggerne blev overvurderet. Alene for de årige overvurderede prognosen antallet med 95 personer. De totale afvigelser for både sidste års prognose og de to forrige års prognose for 2017 fremgår af tabel 5.2. For at vurdere kvaliteten af prognoserne som helhed er der beregnet en Pearson produkt-moment korrelation. Denne beregningen angiver graden af korrelation, hvor en koefficient på 1 betyder perfekt (positiv) korrelation, dvs. prognose og faktiske tal er end for alle aldre. Tabel 5.2. Absolut og relativt match mellem prognoser og faktiske tal for 2017 Faktisk 2017 Prognose 2017 Afvigelse R faktisk-prognose Prognose ,979 Prognose ,984 Prognose ,988 Anm.: Afgivelsen angiver prognose minus faktisk udvikling. Negative tal betyder, at prognosen undervurderer udviklingen. Tendensen til at overvurdere virkeligheden bekræftes i tabel 5.2 i de positive afvigelser i de to sidste prognoser. I prognosen for 2014 blev indbyggertallet for 2017 dog mærkbart undervurderet. Det fremgår af tabellen, at afvigelserne stiger i både absolutte tal og vurderet på korrelationskoefficienten jo længere frem, der prognosticeres. 19

21 Bilag Skoledistrikter gældende fra august

22 Indbyggere fordelt på områder og veje Område navn Vejnavn Amalieparken Amalieparken Birkelunden Klintsøvej Kærupvej Tranekærvej Tårnborgvej Blomsterkvarteret Bellishaven Liljeparken Nellikevænget Rosenlunden Valmuebakken Bokvarteret Bjørnebo Bregnebo Bæverbo Egernbo Hasselbo Humlebo Kløverbo Mejsebo Rævebo Sneglebo Spættebo Stærebo Ørnebo Delta Park Delta Park Egeskovvej og Rosenfeldvej Egeskovvej Rosenfeldtvej Firkløverparken Firkløverparken Promenaden Gammelmosen Gisselfeldvej Gjeddesdalvej Nysøvej Golfsvinget Golfsvinget Toftevej Havbovej Havbovej Hordbred Horsbred Løkkekrogen Pilehavevænge Hyttekvarteret Hyttebovej Hyttekrogen Hyttelunden Hyttesvinget Hyttevænget Højstrupparken Højstrupparken Kløvervænget Grønkløvervænget Gulkløvervænget Hvidkløvervænget Kløvervænget Kollerup Bonderupvej Kolleruplund Kollerupparken Kollerupvej Ny Mæglergårds Alle Landsbyen nord for Bygaden Bybakken Bysvinget Kirkebakke Alle Landsbyen syd for Bygaden Brøndbyvej Bygaden Engvej Gartnerbakken Højrupgårdsvej Møllestensvej Ved Bækken Margrethevænget Margrethevænget Nordmarkshave Albertslundvej Nørrebred Nørrebred Rendsagerparken Løkketoften Rendsagervej Risingevej Risingevej

23 Solengen og Strandlodden Aunsøvej Kathrinebjergvej Saltøvej Sandvejen Valløvej Solgården Liselundsvej Nordfeldvej Torbenfeldvej Vejlesvinget Stationstorvet Uden Fast Bopæl Ukendt Adresse Vallensbæk Stationstorv Store Vejlegård Vest Broksøvej Gaunøvej Kaffehaven Svenstrupvej Tandrupvej Vemmetoftevej Store Vejlegård Øst Broholmvej Bækkeskovvej Egholmvej Frydendalsvej Højstrupvej Kokkedalsvej Rosendalsvej Selsøvej Skærsøvej Svanholmvej Strandhaven og Åsvinget Strandhaven Åsvinget Strandparken Næsbyholmsvej Strandparksvej Søholmvej Syvhøjvænge Nordmarksvænge Syvhøjvænge Vallensbæk Havnevej Vest Bregentvedvej Gerdrupvej Søvej Valbo Alle Vallensbæk Havnevej Vallensbæk Havnevej Øst Bøgstedvej Holmegårdsvej Lerchenborgvej Lyngvej Lystrupvej Løvenborgvej Plantagevej Rørsøvej Ved Strandparken Vallensbæk Strandvej Vallensbæk Strandvej Vejlegårdsparken Gammelgårds Alle Vejlegårdsparken Vejlegårdsvej Vejlegårdsvej Hyrdeengen Hyrdeengen Total

24 Befolkningsudvikling i hele kommunen Alder Total

25 Befolkningsudvikling i Pilehaveskolens distrikt Alder Total

26 Befolkningsudvikling i Vallensbæk Skoles distrikt Alder Total

27 Befolkningsudvikling i Egholmskolens distrikt Alder Total