REGIO. 32 procent af sygehusenes kvadratmeter er i kritisk stand

Transkript

1 REGIO NR 6 / ÅRGANG 2 / DECEMBER 2014 DANSKE REGIONERS ANALYSEMAGASIN 32 procent af sygehusenes kvadratmeter er i kritisk stand Over de næste 10 år er der behov for at investere 5,1 milliarder kroner årligt, hvis de danske sygehuse fortsat skal opretholde et acceptabelt kvalitetsniveau Tilfredshed Danskerne er blandt de allermest tilfredse med behandlingen i sundhedsvæsenet Udgifter Administrationsudgifterne på danske hospitaler er lave i international sammenligning Tarmkræft Så langt er regionerne med screening for tarmkræft

2 REGIO udgives af Danske Regioner og udkommer 4 gange om året Redaktør: Karen Agerbæk Jørgensen, KAJ@regioner.dk Ansvarshavende: Susse Maria Holst, SMH@regioner.dk Layout og illustrationer: BGRAPHIC og Ulla Hilden Tryk: Danske Regioner ISSN trykt ISSN online Tidligere udgaver af REGIO og analysemateriale kan findes på regioner.dk I dette nummer Tema: Investeringsbehov En tredjedel af sygehusenes kvadratmeter i er kritisk stand Nye behandlingsmuligheder og teknologiske fremskridt øger behovet for medicoteknik Tarmkræft Danskerne er blandt de allermest tilfredse med behandlingen i sundhedsvæsenet Administrationsudgifterne på danske hospitaler er lave i international sammenligning Tegn abonnement på REGIO hos regio@regioner.dk Regio er latin for egn eller område og samtidig for retning Danske Regioner Dampfærgevej København Ø Sådan er livet i din region Hver anden regional krone lægges hos private leverandører Regionale satsninger på busser har succes med at tiltrække pendlere Afstand har en betydning for om unge gennemfører en ungdomsuddannelse Julemad Flere og flere behandles ambulant I 2013 steg antallet af ambulante behandlinger med 4,4 procent i forhold til året før. I alt blev der foretaget ambulante behandlinger på mere end patienter svarende til, at hver ambulant patient i gennemsnit har fået mere end 4 ambulante behandlinger. 8 7,5 7 6,5 6 Antal ambulante behandlinger (millioner)

3 Tema: Investeringsbehov En tredjedel af sygehusenes kvadratmeter er i kritisk stand Der er behov for investeringer på op mod 5,1 milliarder kroner årligt frem mod 2024, hvis de danske sygehuse fortsat skal opretholde et acceptabelt kvalitetsniveau. Det gælder især bygningerne, hvor 32 procent af kvadratmeterne i dag er i så dårlig stand, at de kræver umiddelbare investeringer for at få dem op på et tilfredsstillende niveau Med de nye kvalitetsfondsbyggerier er der investeret historisk stort i ny- og ombygning af de danske sygehuse. En ny rapport fra Rambøll understreger imidlertid, at der er et stort behov for ombygning, vedligehold og indkøb af it og medico-udstyr på de sygehuse, der ikke er omfattet af kvalitetsfondsmidlerne. Der er tale om arealer på knap 3,8 kvadratkilometer. Rapporten viser, at det gennemsnitlige investeringsbehov på sundhedsområdet i de fem danske regioner er 5,1 milliarder kroner årligt over de næste 10 år. Investeringsbehovet fordeler sig på bygninger, medico-teknik og IT. Investeringer i bygninger udgør 3,1 milliarder årligt, heraf langt størstedelen til omfattende bygningsopretning, som afholdes over anlægsbudgettet som eksempelvis installering af nyt tag, nyt køleanlæg, ombygning til nye arbejdsrutiner og nye vinduer 3

4 Tema: Investeringsbehov Vores kortlægning viser, at en tredjedel af bygningerne er i dårligere stand end kritisk. Det betyder, at sygehusene har sværere ved at tilbyde sundhedsydelser af høj kvalitet, og at det er nødvendigt at investere i renovering og vedligehold for at opretholde et acceptabelt kvalitetsniveau, for klarer Frederik Silbye, seniorkonsulent hos Rambøll Management Consulting, der har kortlagt investerings behovet for Danske Regioner. Tilstanden forværres Investeringsbehovet på 3,1 milliarder kroner til bygningerne fordeler sig på 2,1 milliarder til at forbedre tilstanden af eksisterende bygninger, samt til opførelse af nye bygninger (udgifter, som ikke dækkes af oprettende vedligeholdelse og kvalitetsfondsmidler) for ca. 1 milliard kroner årligt. Det store akutte investeringsbehov i de eksisterende bygninger skyldes, at der over flere år ikke har været tilstrækkeligt med midler til at foretage de nødvendige investeringer i bygningerne. Sygehusene har et stort efterslæb med hensyn til vedligehold. Der er behov for investeringer for at de kan opretholde en acceptabel stand,. Hvis der ikke investeres i større omfang end i dag, vil en større del af bygningsmassen forfalde, og det kan få betydningen for kvaliteten af den behandling, patienterne får, forklarer Frederik Silbye. Uden investeringer i vedligehold, vil bygningernes gennemsnitlige tilstand forværres støt i 2024 vil knap 70 procent af regionernes nuværende bygningsmasse være under den kritiske tilstandsgrænse, hvor bygningen har nedsat funktion med fare for følgeskader. Hvis det nuværende investeringsniveau til oprettende vedligeholdelse videreføres uændret, vil 50 procent af bygningerne være under en kritisk tilstandsgrad om 10 år. Anlægsrammen Det anslåede behov for investeringer i både bygninger, medico-teknik og it beløber sig til i alt 5,1 milliarder kroner årligt. Det er mere end dobbelt så meget som anlægsrammen i økonomiaftalen for Det er ikke en mulighed at udsætte investeringerne, forklarer Frederik Silbye: Det er udgifter, som skal betales, og som ikke kan udsættes længere. Hvis investeringerne i vedligehold udsættes, så vil det kun blive dyrere. Vores analyse viser, at vedligeholdelsesefterslæbet det vil sige et overslag over hvad, det vil koste at renovere bygningerne til en acceptabel stand, i dag er på ca. 18 milliarder kroner. Hvis der ikke investeres i vedligehold, vil efterslæbet vokse ca. 1,2 milliarder om året de næste 10 år, til i alt 30 milliarder kroner i Investeringsbehov i gennemsnit pr. år, mia.kr. Bygninger: 3,1 heraf oprettende vedligehold: 2,1 heraf ombygning og nybyggeri: 1,0 IT: 0,7 Medico-teknik: 1,3 I alt: 5,1 4

5 Tema: Investeringsbehov Andel af bruttoetagearealet med en tilstandsgrad under 1, uden oprettende vedligehold 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fordeling af regionernes bruttoetageareal ift. nuværende tilstandsgrad 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tilstandsgrad 0-1 Tilstandsgrad 1-2 Tilstandsgrad 2-3 Definition af bygningstilstand En bygnings tilstand vil naturligt falde over tid som følge af slid, vejr og vind. Men tilstanden kan løftes gennem oprettende vedligehold. Rambøll måler tilstanden af hver bygning på en skala fra 0 til 3, hvor 3 er bedst: Tilstandsgrad 3: Bygningens dele er som bygget funktionen er som beskrevet. Tilstandsgrad 2: Bygningens dele er intakte, men med begyndende slid og synlige skader (kun kosmetiske skader) funktionen er som beskrevet. Tilstandsgrad 1: Bygningens dele er begyndt at forfalde med enkelte defekte komponenter funktionen er nedsat fare for følgeskader. Tilstandsgrad 0: Bygningens dele er nedbrudt og skal udskiftes funktionen er ophørt fare for følgeskader. Den samlede tilstandsgrad for en bygning dækker over en vurdering af flere forhold ved bygningen. Disse er bygningens funktionalitet, bygningens tekniske tilstand og bygningens energiforhold. 5

6 Tema: Investeringsbehov Nye behandlingsmuligheder og teknologiske fremskridt øger behovet for medicoteknik På det medicotekniske område er der de seneste år sket kliniske og teknologiske fremskridt inden for store områder som kræft og blodpropper, som kræver fortsatte investeringer på op mod 1,3 milliarder om året for at kunne realiseres Regionernes investeringer i medicoteknik som scannere, stråle kanoner og kirurgiske robotter er steget kraftigt de seneste år i gennemsnit har udgifterne været ca. 950 millioner kroner om året siden Men den kraftige udvikling på området kræver fortsatte investeringer, hvis regionerne skal opfylde en middel til god klinisk funktionsopfyldelse. Rambølls analyse viser, at der over de næste fem år er behov for at investere op mod 1,3 milliarder kroner årligt i medicoteknik. Udviklingen inden for medicoteknik er gået meget stærkt. Flere typer af de scannere, sygehusene bruger i dag, fandtes slet ikke for 10 år siden. Medicoteknik et er mere skånsomt for patienterne og giver hurtigere forløb, og det er et område, der er helt centralt for diagnosticeringen fremover, forklarer Peter Lau, managing consultant hos Rambøll. De store udgifter til investeringer i medicoteknik skyldes blandt andet, at en enkelt scanner koster op mod 10 millioner kroner og i nogle tilfælde helt op til 15 millioner kroner pr. stk. Derfor vil selv en moderat forøgelse af antallet af scannere udgør en medføre et stort investeringsbehov. Men det er nødvendigt at investere, hvis vi fortsat skal opretholde standarden, viser kortlægningen. Investeringsbehovet skyldes, at der er sket store kliniske og teknologiske fremskridt indenfor store diagnostiske områder som kræft og blodpropper i hjerne og hjerte: Inden for medicoteknik kommer der hele tiden nye initiativer til, som lægger pres på den effektive diagnosticering. Eksempelvis betyder ventetidsgarantier, at en stor mængde patienter skal scannes indenfor kort tid, og det stiller krav til kapaciteten, forklarer Peter Lau. 6

7 Grafik: Tarmkræft Så langt er regionerne med tarmkræftscreening Så langt er regionerne kommet med screening af tarmkræft i løbet af de første 7 måneder invitationer er sendt ud mellem marts og oktober procent af målet for 2014 er nået det er on target. Yderligere invitationer sendes ud inden 2014 er omme. De næste tre år udsendes prøvekit til endnu 1,6 millioner danskere Regioner i alt Regioner i alt 67% Hovedstaden Hovedstaden 65% Syddanmark Syddanmark 69% Midtjylland Sjælland Nordjylland Midtjylland Sjælland Nordjylland 71% 59% 68% Antal inviterede i 7 ud af 10 mdr. Planlagt inviterede 2014 Samlede screeningspopulation over 4 år Kilde: Regionernes indberetning Screening for tarmkræft Sådan ser det ud med svarene: 60,2 procent har svaret på invitationen og regionerne har behandlet prøver Regioner i alt Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Sjælland Nordjylland Svar afventer stadig Svar modtaget Fakta om screening for tarmkræft Tarmkræftscreeningen begyndte den 1. marts 2014 som led i Kræftplan III. Fra får alle danskere mellem 50 og 74 år et tilbud om at deltage i screenings programmet for tarmkræft. Efter perioden får borgerne i målgruppen tilbuddet hvert andet år. Formålet med screeningen er at finde kræft i tidlige stadier og derefter hurtigt sætte gang i behandlingen, så sygdommen ikke udvikler sig. Borgerne får sendt et brev med prøvesæt og infor mation om undersøgelsen, og man skal herefter selv tage en afføringsprøve derhjemme og sende den til laboratoriet. Hvis de indsendte prøver viser, at der er blod i afføringen, bliver personen tilbudt en kikkert undersøgelse af hele tyktarmen. 7

8 Analyse: Tilfredshed Danskerne er blandt de allermest tilfredse med behandlingen i sundhedsvæsenet Danmark ligger i top tre i en ny opgørelse af befolkningens tilfredshed med behandlingen på sygehuse og hos egen læge i 29 lande 6 ud af 10 danskerne er enten fuldstændig eller meget tilfredse med den behandling, de modtog sidst de var ved lægen. Det placerer Danmark på en andenplads i en sammenligning med 28 andre lande. Danmark ligger også blandt de allerbedste, når man ser på befolkningens vurdering af behandlingen på sygehusene. Mere end halvdelen af danskerne giver deres seneste be - handling på sygehus en karakter i den helt gode ende af tilfredshedsskalaen. Dette giver danskernes tilfredshed med sygehusbehandlingen en top 3 placering blandt 29 lande. Lande som Norge eller Storbritannien finder man længere nede på listen/i bunden af top 10, når befolkningen skal vurdere behandlingen både ved seneste lægebesøg og sidst, de var på sygehus. Norge indtager en 8. plads ud fra nordmændenes vurdering af sygehusbehandlingen, mens briterne ligger på en 5. plads. Når det handler om lægebesøg, ligger andre lande som Danmark normalt sammenlignes med, som Holland, Sverige og Finland på hhv. en 9., 10., og 11. plads. Om opgørelsen Dele af undersøgelsen stammer fra det internationale projekt The International Social Survey Programme (ISSP) og er i oktober offentliggjort i The New England Journal of Medicine. Projektet gennemfører løbende tvær nationale spørgeskemaundersøgelser og har fra undersøgt holdninger til sundhedsvæsenet og borgernes sundhed i 29 lande. 8

9 Analyse: Tilfredshed Vurdering af behandlingen v. lægen Vurdering Vurdering af af behandlingen v. lægen v. lægen Andel Andel af landets af landets befolkningen, der er der meget er meget eller eller fuldstændig fuldstændig tilfreds tilfreds med med den behandling, den behandling, de de modt modt og sidst, og sidst, de var de ved var lægen ved lægen Rank.. Rank.. Land Land 1 1 Schweiz Schweiz 2 2 Danmark Danmark 3 3 USA USA 4 4 Australien Australien Belgien Belgien 6 Norge Norge 7 Storbritannien 8 Sydafrika Sydafrika 9 Finland Finland Sverige Sverige Holland Holland Israel Israel Tyskland Tyskland Slovenien Slovenien Tyrkiet Tyrkiet Filippinerne Filippinerne Tjekkiet Tjekkiet Frankrig Frankrig Kroatien Kroatien Bulgarien Bulgarien Japan Japan Slovakiet Slovakiet Portugal Portugal Sydkorea Sydkorea Chile Chile Polen Polen Taiwan Taiwan Litauen Litauen Rusland Rusland Median Median 41 pct 41 pct Procent Procent af af befolkningen Vurdering af behandlingen på sygehus Vurdering Vurdering af af behandlingen på sygehus på sygehus Andel Andel af landets af landets befolkningen, der er der meget er meget eller eller fuldstændig fuldstændig tilfreds tilfreds med med den behandling, den behandling, de de modt modt og sidst, og sidst, de var de på var sygehus på sygehus Rank.. Rank.. Land Land 1 1 USA USA 2 2 Schweiz Schweiz 3 3 Danmark Danmark 4 4 Australien Australien 5 5 Storbritanien 6 6 Finland Finland 7 7 Holland Holland 8 8 Norge Norge 9 9 Sverige Sverige Belgien Belgien Israel Israel Slovenien Slovenien Tyskland Tyskland Sydafrika Sydafrika Frankrig Frankrig Portugal Portugal Filipinerne Filipinerne Tyrkiet Tyrkiet Polen Polen Tjekkiet Tjekkiet Bulgarien Bulgarien Sydkorea Sydkorea Slovakiet Slovakiet Japan Japan Kroatien Kroatien Chile Chile Taiwan Taiwan Rusland Rusland Litauen Litauen Median Median 35 pct 35 pct Procent Procent af af befolkningen Note: Vurdering af behandling summerer 1) og 2) ud af følgende svarkategorierne 1) fuldstændig tilfreds, 2) meget tilfreds, 3) ret tilfreds, 4) hverken eller, 5) ret utilfreds, 6) meget utilfreds, 7) fuldstændig utilfreds, 8) ved ikke. 9

10 Analyse: Administrationsudgifter I figuren ses de danske udgifter til hospitalsadministration sammen med tallene fra USA, Holland, England, Wales, Canada og Skotland. Administrationsudgifterne på danske hospitaler er lave i international sammenligning I Danmark udgør udgiften til hospitalsadministration under 5 procent af sygehusudgifterne. Nye tal viser, at det er lavere end andre lande med samme type sundhedsvæsener I USA står administrationsudgifter for over 25 procent af hospitalernes ressourcer og i England udgør hospitalsadministration mere end 15 procent af sundhedsbudgettet. Det viser en sammenligning bragt i Health Affairs. Danmark er ikke med i den internationale artikel, men en særkørsel på regionernes årlige opfølgning på ressourceforbruget på administrative funktioner ud fra samme kriterier gør det muligt at tilføje Danmark til sammenligningen. I Danmark udgjorde hospitalsadministration 4,9 procent af de samlede sygehusudgifter i Dermed er administrationsudgifterne i det danske sund - heds væsen væsentligt lavere end i de lande, der sammenlignes i den internationale artikel. Forskellen skyldes især, at der er stor variation i afregningen af udgifter i de enkelte lande. I Danmark afregnes syge - husenes udgifter gennem regionerne, hvorimod der i andre lande er en langt mere kompleks afregning med et væld af aktører, og det kræver mere administration. Eksempelvis kan et amerikansk hospital kan have afregning med op til 50 forskellige forsikringsselskaber, og derfor fylder regnskab og fakturering rigtigt meget. Der er ingen tvivl om at den enstregede model, vi har i Danmark, er besparende, forklarer Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved SDU. Opgørelsen dækker alle udgifter til administration Der kan være grunde til at opgørelser fra forskellige lande ikke er helt sammenlignelige, og i de danske administrationsudgifter er derfor medtaget alle udgifter til hospitalsadministration både på de enkelte hospitaler og i funktioner, der servicerer en hel region, det 10

11 Analyse: Administrationsudgifter Udgifter til administration på hospitalerne Danmark i sammenligning med andre lande Andel af sygehusudgifter 25,3% ,8% 15,5% 14,3% 12,4% 11,6% 4,9% 4,9% 4,9% USA Holland England Wales Canada Skotland Danmark Danmark Danmark Andel af sygehusudgifter Kilde: a) Himmelstein, D.U. et al, A Comparison Of Hospital Administrative Costs In Eight Nations: US Costs Exceed All Others by Far, Health Affairs, 33, no.9 (2014): b) Benchmarking af regionernes fællesfunktioner, Danske Regioner 2010, 2011, 2012, Danmarks 25,3% Statistik og egne beregninger. Note: De danske tal omfatter alle administrative funktioner og stillinger på alle offentlige sygehuse, dvs. udover planlægning og kvalitetsudvikling 19,8% også hospitalernes HR-, økonomi-, itfunktioner. Desuden er fællesfunktionerne for sundhedsplanlægning og kvalitetudvikling, HR, økonomi, it, byggeri, indkøb og praksisområderne med. 15,5% vil sige alt personale, der har administrative funktioner, både it-folk og personale, der håndterer lønudbetalinger, HR, regnskabsføring og bogholderi, budget, kvalitetsudvikling mv. De danske administrationsudgifter omfatter ikke udgifter i Sundhedsministeriet eller i Danske Regioner, men det er heller ikke med i den internationale opgørel se, der har fokus på hospitalsadministration. Der kan være definitionsforskelle i den måde, de enkelte lande opgør deres udgifter til administration. Opga ver, som vi i Danmark administrerer i regionerne, 14,3% 12,4% 11,6% ligger i andre i andre lande ude på hospitalerne, siger Kjeld Møller Pedersen og henviser til, at de danske regioner udnytter stordriftsfordele ved at lægge administrative opgaver i fællesfunktioner for alle hospitaler i regionen. I regionerne er blandt andet store dele af it, lønudbetalinger, HR, indkøbs-, økonomi og regnskabsfunktioner placeret i enheder, der servicerer alle hospitaler i en region. Det betyder en høj grad af effektivitet i fakturering af udgifter, indtægter og udbetaling af lønninger Danmark fremhæves i international sammenhæng blandt andet af OECD 4,9% for, at regionerne 4,9% også 4,9% har taget an svar for omfattende sygehusreformer, der har samlet sygehuse i større ledelsesmæssige enheder, hvilket betyder, at der er relativt få administrative medarbejdere i forhold til sygehusenes volumen. Samtidig har man løftet volumen og kvaliteten af behandlingen ved at samle specialer på færre enheder. USA Holland England Wales Canada Skotland Danmark Danmark Danmark 11

12 Analyse: Regionerne Sådan er livet i din region OECD sætter fokus på livet i regionerne og gør det muligt at sammenligne forhold i 361 regioner over hele verden OECDs welbeeing tool i danske regioner I Region Nordjylland har de glæde af ren luft, med en luftkvalitet der ligger langt over landsgennemsnittet. I Region Hovedstaden er luften mindre god, til gengæld har langt flere end gennemsnittet en ungdoms uddannelse. Selvom Danmark er et lille land på verdenskortet, er de regionale forhold alligevel forskellige. Det viser OECDs Well Being Tool, der bl.a. gør det muligt at sammenligne livs kvalitet i regionerne og se resultatet i forhold til 361 regioner i OECD- landene. Miljø Sikkerhed Sundhed Adgang til servicer Demokratisk deltagelse De danske regioner giver blandt andet mulighed for at håndtere konsekvenserne af, at forskellige befolkningssammensætninger kræver forskellige indsatser, eksempelvis i for - hold til sund hed. I Danmark varierer den forventede levetid for eksempel fra 79 år i Re gion Sjælland til 80,5 år i Region Midt jylland. Find OECDs Well Being Tool på Jobs Indkomst Uddannelse Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden En lyseblå farve indikerer, at regionen klarer sig bedre end gennemsnittet. En rød farve indikerer, Indikerer, at at den regionen klarersig klarer dårligere. sig bedre end gennemsnittet Søjlernes højde viser, hvor meget regionen afviger fra gennemsnittet. Indikerer, at den klarer sig dårligere. Søjlernes højde viser, hvor meget regionen afviger fra gennemsnittet. 12

13 Analyse: Brug af private REGIONER PRIVAT Hver anden regional krone lægges hos private leverandører Halvdelen af de regionale driftsbudgetter bruges på at betale private leverandører for forskellige ydelser. Udgifter til privatlæger og medicin er blandt de tunge budgetposter Sidste år brugte regionerne 56,2 milliarder kroner eller 50,3 procent af det samlede driftsbudget til indkøb hos private virksomheder. Indkøbene sørger for en stribe afgørende sundhedstilbud til borgerne. Regionerne betalte blandt andet 20 milliarder kroner til privatpraktiserende speciallæger, tandlæger og andre tilbud i praksissektoren, som patienterne ikke kan være foruden. Også udgiften til ind køb af medicin til sygehuse var en væsentlig budgetpost med knap syv milliarder kroner. Indkøbene hos private virksomheder er nødvendige for regionerne for at varetage opgaver på sundhedsområdet. Re gionerne køber sig til ydelser, som bruges på sygehuse og hospitaler, blandt andet rengøring, patienttransport, kan tinedrift, håndværkerudgifter, vaskeri, it og telefon. Det er dog ikke alle opgaver og ydelser inden for sundhedsvæsenet, som regionerne kan købe hos private leverandører. For det første skal eksempelvis behandlinger, som private leverandører ønsker at byde ind på ved regionerne, leve op til faglige standarder, som Sundhedsstyrelsen fastsætter. Og det er ikke altid tilfældet, at de private leverandører gør det. For det andet er der ganske enkelt en række områder inden for sundhedsvæsenet, hvor der ikke findes private leverandører. Regionernes udgifter i 2013: Løn og udgifter til private I mio. kroner I procent Lønninger ,7% Udgifter til private ,3% Udgifter i alt % 13

14 Analyse: Transport Regionale satsninger på busser har succes med at tiltrække pendlere Sammenlignet med andre buslinjer, er flere af passagererne på de regionale X-busser, R-busser og S-busser pendlere. Samtidig rejser passagererne længere end passagerne i den øvrige bustrafik. X-, R- og S-busserne er dermed lykkedes i målet om, at gøre bussen til et alternativ til bilen for mange pendlere Gennemsnitlig rejselængde R, S og X busser Andre busser Kilometer Rejseformål: arbejdsplads En ny analyse viser, at passagererne på de hurtige og direkte X-busser, R-busser og S-busser i højere grad end andre buspassagerer, er pendlere, der bruger bussen som en del af deres rejse til og fra arbejde. Analysen viser også, at passagerne på de regionale busruter i gennemsnit rejser over 50 procent længere nemlig 13 km mod 8 km i den øvrige kollektive bustrafik. Det særlige ved X-, R- og S-busserne er, at de kører mellem større regionale rejsemål med høj frekvens og generelt med ganske få stop undervejs. For X-busserne har man fx sørget for at gøre komforten på ruterne højere, og der er blandt andet også internet på bussen. Fokus for R-nettet har blandt andet været at optimere køreplanerne, så der sikres gode skiftemuligheder til tog og det øvrige R-net. Regionerne har løbende gennemført omfattende modernisering og opgradering af de regionale busruter blandt andet har der i Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland været fokus på at udvikle X-buskonceptet med mere direkte ruter mellem større regionale rejsemål og halvtimesdrift. R, S og X busser Andre busser 50% 40% 30% 20% 10% Procent Aldersfordeling 0% Under Om analysen R, S og X-busser Andre busser Analysen er foretaget på baggrund af et udtræk fra Transportvaneundersøgelsen af ture med X-, R- og S-busser i årene Der er kun medtaget de S-busser i analysen som Region Hovedstaden og/eller Region Sjælland finansierer. Desuden er bus 330E og 92E, der er ekspresruter finansieret af hhv. Region Hovedstaden og Region Nordjylland, medtaget i analysen. 14

15 Analyse: Transport De regionale busser Regionerne har ansvaret for mange busruter af regional karakter. Nogle af de mest markante typer af ruter er X-, S- og R-busserne: X-busser er hurtige og komfortable ekspresruter, der kører på kryds og tværs i Jylland. S-busser fungerer som gadens S-tog i hovedstadsområdet. S-busserne forbinder stationer og andre trafikale knudepunkter og stopper kun få gange. X-BUS S-BUS R-BUS R-busser er en del af R-nettet, der består af et net af busser og lokalbaner med koordinerede køreplaner, som sammen med øvrige regionale forbindelser, buslinjer, DSB-tog og S-tog, gør det nemmere at komme rundt på Sjælland. Afstand har betydning for om unge gennemfører en ungdomsuddannelse Jo længere gennemsnitlig rejsetid og rejselængde til uddannelsesstederne, jo færre unge er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. I hver tredje kommune har de unge mere end en times daglig transporttid til ungdomsuddannelserne I de 25 danske kommuner, hvor færrest gennemfører en ungdomsuddannelse, har knap en tredjedel af eleverne en daglig rejsetid på over halvanden time det er dobbelt så mange som i de 25 kommuner, der har den bedste gennemførselsprocent. Det viser en ny analyse foretaget af Danske Regioner på baggrund af tal fra Transportvaneundersøgelsen DTU Sammenhængen mellem ungdomsuddannelse og afstand understreger betydningen af at sikre tilgængelige, attraktive uddannelsestilbud i hele landet. Det er særligt en udfordring på erhvervsuddannelserne. Analysen viser, at de unge har dobbelt så langt til en erhvervsuddannelse i de kommuner, hvor færrest får en ungdomsuddannelse i forhold til de kommuner, hvor flest får en ungdomsuddannelse. Samtidig har elever på erhvervsuddannelserne i 25 kommuner med dårligst gennemførselsprocent næsten dobbelt så langt til deres uddannelsessted, som gymnasieeleverne i samme kommuner. Ny udbudsrunde for erhvervsuddannelserne Frem mod 2017 gennemføres en udbudsrunde som led i implementeringen af en enklere struktur, hvor uddannelsesinstitutionerne skal ansøge om at udbyde uddannelsernes grund- og hovedforløb. Regionsrådene koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet og afgiver indstilling til undervisningsministeren om placering af nye uddannelsessteder i regionen. 15

16 Analyse: Jul 1,5 dl ris a la mande og 125 gram and per patient På hospitalerne er der også traditionel julemiddag på bordet juleaften. Men det er et lidt større regnestykke at planlægge mad til alle patienter end til familien hjemme om spisebordet. Juleaften er der mere end 4400 patienter indlagt på landets somatiske og psykiatriske sygehuse (2013). I de store hospitalskøkkener er det derfor nøje regnet ud, hvor mange julevarer der skal købes ind og tilberedes, for at der er nok mad til alle. På Rigshospitalet regner man med, at hver patient i gennemsnit skal have 125 gram stegt and som en del af julemiddagen. Det betyder, at der skal steges 186 juleænder i de danske hospitalskøkkener i løbet af juleaftensdag. Samtidig bliver der tilberedt 628 kg kartofler til de brunede og hvide kartofler på julebordet så mange kartofler, at de ville svare til 9 fodboldbaners længde, hvis man lagde dem på en lang række. Som på de fleste andre juleborde består julemaden på hospitalerne af stegt and med æbler og svesker, brunede og hvide kartofler, rødkål og skysauce. Til dessert serveres derfor ris a la mande og her bliver tilberedt hele 671 kg til alle landets patienter juleaften. PÅ TWITTER