MÅLING AF SKATTEEFTERRETTELIGHED I DANMARK

Transkript

1 MÅLING AF SKATTEEFTERRETTELIGHED I DANMARK Indlæg ved SAS Institute seminar Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet & De Økonomiske Råd April 2013

2 Baggrund SKATs complianceprojekt Unikt samarbejde mellem internationalt forskningsteam (UC Berkeley, LSE, KU) og SKAT Projektet støttet af EPRN, som er et netværk mellem Skatteministeriet, andre ministerier, Nationalbanken samt tre forskningsenheder SKAT har fået kortlagt regelefterlevelsen og fået evalueret sin egen indsats Nye forskningsresultater som publiceres i et af økonomifagets absolutte top-tidsskrifter

3 Baggrund Borgernes efterlevelse af skattereglerne. Rapport. SKAT April 2009 Unwilling or Unable to Cheat? Evidence from a Tax Audit Experiment in Denmark. Kleven, Knudsen, Kreiner, Pedersen & Saez, Econometrica, maj 2011 Skattesystemets indretning og administration. Kapitel 4 i vismandsrapport fra forår 2011 Tax evasion, information reporting and the regressive bias prediction. Jori Pinje and Simon Boserup, January 2012

4 Disposition 1. Baggrund 2. Skatteefterrettelighed: Vigtige spørgsmål 3. Skatteefterrettelighed: Teori 4. Effektmåling i praksis 5. Complianceprojektet 6. Resultater 7. Implikationer for skattelovgivning og skattekontrol

5 Skatteefterrettelighed: Vigtige spørgsmål Hvor mange samfundsressourcer bør anvendes på håndhævelse? Hvor stort er skattegabet? (totalt versus detekterbar) Indtægter og udgifter ved kontrol? Hvordan bør håndhævelsesindsatsen indrettes? Hvor effektiv er hhv. kontrol og automatisk informationsindsamling? Faktorer som forudsiger skattesnyd og som kan anvendes til at udvælge borger til kontrol?

6 Skatteefterrettelighed: Teori Ifølge traditionel teori afhænger skattesnyd af Gevinst ved underdeklaration Opdagelsessandsynlighed Omkostning ved at blive opdaget (tilbagebetaling, bøde, tidsmæssige og psykiske omkostninger) Risikoaversion Kontrolsandsynlighed er lav, bøder er forholdsvis små og sjældne forudsiger meget snyd ifht. hvad der observeres Mulige årsager/mangler i teorien? 1. Adfærdsaspekter: God moral, sociale normer, skyld 2. Informationsaspekter: Tredjeparts information

7 Effektmåling i praksis: Undersøge årsagssammenhænge Vil gerne vide, hvad der bestemmer en variabel Y, fx skatteefterrettelighed Analysér sammenhæng mellem Y og mulige forklaringsvariable X: Skattesatser Kontrolindsats Bøde

8 Effektmåling i praksis: Eksempel Skatteunddragelse Resultat: (a) Kontrolindsats påvirker adfærd eller (b) De to individer er forskellige Individ 1: Lille kontrolindsats Individ 2: Stor kontrolindsats

9 Effektmåling i praksis: Eksempel Skatteunddragelse Resultat: Kontrolindsats får folk til at snyde mere! eller regioner med stor skatteunddragelse bruger flere ressourcer på kontrol! Region 1: Lille kontrolindsats Region 2: Stor kontrolindsats

10 Effektmåling i praksis: Eksempel Skatteunddragelse Individer inddelt tilfældigt i de to grupper Resultat: Statistisk belæg for at kontrolindsats virker Gruppe 1: Lille kontrolindsats Gruppe 2: Stor kontrolindsats

11 Complianceprojektet: Udførelse Metodisk fås det ikke meget bedre Tilfældig udvælgelse (stratificeret) Stor stikprøve (over individer) Sikring af grundig, systematisk, ensartet kontrol af alle individer Detaljeret data: For hvert felt på årsopgørelsen haves tredjeparts info + selvangivet + efter kontrol + Kontrol af 2007 årsopgørelsen (indkomstår 2006), data for både 2007 og 2008 OBS: Vi ser kun på borgerdelen (inkl. selvstændige)

12 Resultater: Omfang af under- og overrapportering Før kontrol Justering efter kontrol Underrapportering Overrapportering Nettoindkomst 206,038 4,532 4, Skattebetaling 69,940 1,980 2,071-91

13 Resultater: Underrapportering fordelt på indkomsttype Andel af nettoindkomst (%) Andel underrapporteret (%) Nettoindkomst Skattebetaling Lønindkomst mv Ligningsmæssige fradrag Kapitalindkomst Aktieindkomst Selvstændiges indkomst parts rapporteret indkomst Selvrapporteret indkomst

14 Resultater: Faktorer som bestemmer underrapport. Socioeconomic faktorer Informationsfaktorer Alle faktorer Konstant Kvinde Gift Medlem af folkekirke København Over 45 år Husejer Virk. størrelse < Uformelle sektorer Selv-rapporteret indk Selv-rapporteret indk. > 20K Selv-rapporteret indk. < -10K Kontrolflag Forklaringsgrad 2.5% 16.2% 16.5%

15 Resultater: Oversigt Størrelse af skattegab? Forholdsvis lavt ( 2%) ifht. standard teori og ifht. USA Hvorfor lavt? Svært at snyde i højere grad end god moral (underrapportering 42% på selvrapporteret indkomst og 0,3% på tredjepartsindkomst) Hvorfor svært at snyde? Pga. tredjeparts indberetninger fra arbejdsgivere, banker, fagforeninger (95% af nettoindkomst)

16 Resultater: Oversigt Socioeconomic faktorer versus information om indkomst Mindre underrapporteringen for kvinder og medlemmer af folkekirken. Højere for personer som arbejder i små virksomheder og i byggeri, fiskeri og landbrug MEN disse socioeconomic faktorer har meget lille betydning sammenlignet med variable der afspejler SKATs information om indkomst

17 Resultater: Oversigt Kontroller giver markante positive adfærdseffekt Skatteydere ændrer adfærd året efter (viden om kontrol betyder ikke meget, men afsløring af fejl betyder meget) Skatteydere øger i gennemsnit selv-rapporteret indkomst næste år med omkring 30% af den oprindelige opjustering af indkomsten forårsaget af SKATs kontrol Dette øger skatteindtægterne året efter med over 40% af den oprindelige opjustering af skattebetalingerne forårsaget af SKATs kontrol

18 Resultater: Betydning af marginalskattesats A. Self-Employed Before Audit After Audit Taxable Income

19 Resultater: Oversigt Betydning af skattesatserne Progressiviteten i det danske skattesystem afspejler sig i de rapporterede indkomster. Signifikant mange selvstændige har en god evne til at tjene indkomst lige under knækket for topskatten Skyldes til dels decideret snyd, men i højere grad at man benytter mulighederne for at flytte indkomst via konjunkturudligningsordning mv.

20 Resultater: Cost-benefit analyse Alle Selvstændige Lønmodtagere Lønmodtagere med flag Lønmodtagere uden flag Andel af befolkning Procent Provenu kroner Mekanisk Adfærd Kontrolomk Nettoeffekt

21 Implikationer for skattelovgivning og skattekontrol Tredjepartsinformation Effektivt instrument til at nedbringe underrapportering Udvidelse af tredjepartsindberetningen i forbindelse med den seneste skattereform: Aktieindkomst, frynsegoder Andre mulige udvidelse af tredjepartsindberetningen? Flere personalegoder (firmabørnehave, bonuspoint ved flyrejse)? Flere finansielle produkter? Men DK er meget langt og på selvstændiges indkomst er det svært at udvide/indføre tredjepartsinfo Tredjepartsinformation er effektivt i en moderne økonomi, men ikke nødvendigvis i udviklingsøkonomier

22 Implikationer for skattelovgivning og skattekontrol Kontrolindsats Udsøgningskriterier: Hensigtsmæssigt primært at fokusere på information om indkomst mv. frem for socioøkonomiske faktorer SKAT følger rigtig strategi Ved vurdering af omfanget af kontrol er det vigtigt at huske, at kontroller også har positive adfærdseffekt Stort skatttegab på selvstændige, men også meget dyre at kontrollere Det nuværende kontrolomfang i DK ser ikke fuldstændigt skævt ud

23 Det danske indberetnings- og kontrolsystem 1. Arbejdsgivere, banker mv. indsender 3. parts information i slutningen af januar i år t+1 vedr. indkomst optjent i år t 2. En fortrykt årsopgørelse/selvangivelse sendes til borgeren i midten af marts i år t+1 3. Borgeren tilføjer selvrapporteret komponenter og indsender endelig årsopgørelse/selvangivelse inden 1. maj i år t+1 4. Årsopgørelser udvælges til kontrol bl.a. baseret på computer- genererede kontrolflag 5. En evt. korrigeret årsopgørelse udsendes til borgeren med skattekorrektion og evt. bøde