Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde"

Transkript

1 Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Det er muligt at sænke skatten på arbejde uden at ændre byrdefordelingen i samfundet eller skære i den offentlige service. Dynamiske effekter af skattelettelser er dårligt belyst og kan ikke bruges som grundlag for ufinansierede skattelettelser. Jonas Schytz Juul Cand.polit Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Figur 1. Fordelingseffekter af stigning i topskattegrænse og øvre grænse på pensionsindbetalinger Mie Dalskov Cand.polit Specialkonsulent i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Anm.: Topskattegrænsen hæves med kr. og der sættes en øvre grænse på kr. på pensionsindbetalinger på pensionsordninger med løbende udbetalinger. Provenuet fra loftet over pensionsindbetalinger er det permanente årlige provenu, hvilket først opnås efter en årrække. Kun personer over 18 år er taget med. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Det er muligt at sænke skatten på arbejde uden at ændre byrdefordelingen i samfundet eller skære i den offentlige service. Det afgørende er, at skattelettelsen på arbejde finansieres på en hensigtsmæssig måde. Dynamiske effekter af skattelettelser er så dårligt belyst, at det er uansvarligt at give en ufinansieret skattelettelse med henvisning til disse usikre effekter. Loft over pensionsindbetalinger kan finansiere en topskattelettelse Én måde at finansiere en skattelettelse i toppen på er ved at indføre et loft over indbetalinger på pensionsordninger med løbende udbetalinger, ligesom der i dag findes et loft over indbetalingerne på kapitalpensioner. Et loft på fx kr. giver et permanent årligt provenu på mellem 2,5-3,5 mia. kr. For de penge kan man hæve topskattegrænsen med knap kr. En sådan skatteomlægning vil lette skatten på arbejde for de højestlønnede uden, de lavestlønnede påvirkes negativt. Skattelettelsen finansieres derimod af personer med meget høje pensionsindbetalinger. I figur 1 er fordelingseffekterne af at hæve topskattegrænsen med kr. og sætte en maksimal grænse på pensionsindbetalinger på ratepensioner og livslange pensioner på kr. illustreret. Gevinsterne af skatteomlægningen er fordelt på bruttoindkomst inkl. alle indbetalinger på pensionsordninger. Det ses af figur 1, at personer med en bruttoindkomst op til kr. stort set er upåvirket af omlægningen. Personer med en bruttoind- komst mellem kr. får i gennemsnit en gevinst fra forslaget, mens personer med en indkomst derover i gennemsnit får et tab. Specielt personer med bruttoindkomster over 1 mio. kr. får et stort gennemsnitligt tab på skatteomlægningen på næsten kr. Det skyldes, at de indbetaler meget store beløb på pensionsordninger, hvilket nu bliver beskattet hårdere, mens gevinsten fra en stigning i topskattegrænsen er begrænset til omkring kr. Selvom personer med mere end 1 mio. kr. i årsindtægt i gennemsnit får et tab, betyder det ikke, at alle personer i denne gruppe får et tab. Kun personer med pensionsindbetalinger over kr. kan potentielt få et tab fra skatteomlægningen. Alle andre vil enten være upåvirket af skatteomlægningen eller få en gevinst fra omlægningen. En måde at illustrere dette på er ved at se på andelen af personer, der får en nettogevinst og andelen, der får et nettotab ved skatteomlægningen. Dette er vist i figur 2. Som det fremgår af figur 2, er personer med indkomster op til kr. stort set alle upåvirket af omlægningen. Langt hovedparten af personer med indkomster i intervallet mio. kr. får en nettogevinst, men der er dog en mindre andel af disse personer, der får et nettotab. For personer, der tjener mere end 1 mio. kr., er det omkring halvdelen, der oplever et tab, mens den anden halvdel får en gevinst fra omlægningen. 32

2 Figur 2. Vindere og tabere ved stigning i topskattegrænse og øvre grænse på pensionsindbetalinger Figur 3. Fordelingseffekter af stigning i top- og mellemskattegrænse og omlægning af mellemskat til topskat Anm.: Som figur 1. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Anm.: Beregningsgrundlaget for mellemskat ændres, så det svarer til beregningsgrundlaget for topskat. Grænsen for disse skatter hæves med kr. Kun personer over 18 år er taget med. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Årsagen til, at andelen af tabere er stigende med indkomsten, er, at flere indbetaler meget høje beløb på pensionsopsparinger, og den øgede beskatning herfra overstiger den lavere beskatning af arbejdsindkomst for disse personer. Samlet er det omkring to procent af den voksne befolkning, der får et nettotab, tre fjerdedele er upåvirket af omlægningen og de resterende godt 20 procent får en nettogevinst. Harmonisering af mellemskat og topskat En anden mulig skatteomlægning er at ændre beskatningsreglerne for mellemskat, så de stemmer overens med reglerne for topskat. Med regeringens seneste skattereform er grænserne for de to skatter alligevel ens, og ens beskatningsregler for de to skatter vil derfor forsimple skattesystemet. I dag er der en række forskelle på beskatningsgrundlaget for mellemog topskat. Bl.a. kan ægtefæller overføre fradrag internt, hvis kun den ene har en indkomst over mellemskattegrænsen. Derudover er der forskel i beregningen af mellem- og topskat af kapitalindkomst. Endelig kan indbetalinger til kapitalpension fratrækkes i mellemskattegrundlaget, men ikke i topskattegrundlaget. Harmoniserer man beskatningsgrundlaget for de to skatter, vil man få et merprovenu på knap to mia. kr. Dette kunne man bruge til at hæve grænsen for både top- og mellemskat med kr., hvorved omkring personer slipper for topskatten. Fordelingseffekterne af denne omlægning er vist i figur 3. Som det fremgår af figur 3, er de 60 procent med den laveste indkomst upåvirket af omlægningen, 7., 8. og 9. decil får en gennemsnitlig gevinst, mens de rigeste ti procent får et tab. Det skyldes, at de får det største tab fra omlægningen af mellemskatten, og samtidig er gevinsten fra stigningen i grænsen begrænset. Samlet er tabet for de rigeste ti procent dog på under kr. Figur 3 dækker over gennemsnitsgevinster inden for hver decilgruppe. Ser man på de enkelte decilgrupper, så er der både tabere og vindere inden for grupperne. Taberne er først og fremmest de ægtepar, hvor den højestlønnede person hidtil har udnyttet sin ægtefælles mellemskattefradrag. Denne interne overførsel mellem ægtefæller er ikke mulig i topskatten, og disse personer får derfor et tab fra omlægningen. I figur 4 er andelen af tabere og vindere ved omlægningen inden for hver decilgruppe illustreret. Som det fremgår af figuren, får omkring en ud af fire personer i den rigeste decil et nettotab fra skatteomlægningen. Samlet er de 60 procent med lavest indkomst upåvirket af omlægningen. Samlet får 7,5 procent af den voksne befolkning et nettotab fra omlægningen, godt tre fjerdedele er upåvirket og de resterende 16,5 procent får en nettogevinst. Hvis man ensarter grundlaget for top- og mellemskatten, skal man dog finde en løsning på mulighederne for indbetaling på kapitalpension, da incitamentet til dette bliver forringet med omlægningen. Det er dog kun en lille del af provenuet, der kommer fra de forringede muligheder for at fratrække kapitalpension, mens størstedelen kommer fra den manglende mulighed for overførsel mellem ægtefæller. 33

3 Figur 4. Tabere og vindere af stigning i top- og mellemskattegrænse og omlægning af mellemskat til topskat (2001) estimerer indkomstelasticiteten til at være -0,005. Til sammenligning benytter Finansministeriet et skøn for indkomstelasticiteten på -0,03, og begge bud må anses for at være meget tæt på nul. Resultaterne hænger meget dårligt sammen med den traditionelle forklaring på den faldende arbejdstid. Normalt forklares den faldende arbejdstid gennem de sidste 50 år med den øgede velstandsfremgang, der har fået folk til at efterspørge mere fritid. Dvs. en mærkbar negativ indkomsteffekt på arbejdstiden. Anm.: Som figur 3. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Diskussion af dynamiske effekter af skattelettelser Den danske debat om dynamiske effekter af skattelettelser bygger på et enkelt empirisk resultat fra en spørgeskemaundersøgelse i 1996 med omkring respondenter. De fleste danske vurderinger af skatternes effekt på arbejde, herunder bl.a. Finansministeriets og DØRs beregninger, baserer sig på dette ene skøn og på trods heraf, er der generelt stor uenighed om størrelsesordnen af effekterne af lavere skat på arbejde. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen fra 1996 estimerer Frederiksen et al. (2001) en arbejdsudbudselasticitet på 0,1. Siden spørgeskemaundersøgelsen er der dog sket en betydelig udvikling på det danske arbejdsmarked. I 1996 var ledigheden på mere end personer, mens den her i slutningen af 2008 er helt nede på omkring personer. Desuden er den præsterede arbejdstid steget med 5 procent, og arbejdstiden lå i 2007 på det højeste niveau siden Mulighederne for at øge arbejdsudbuddet i dag er derfor langt mindre end i 1996, hvor undersøgelsen blev lavet. Som resultat af den ændrede arbejdsmarkedssituation ville man givetvis få en helt anden arbejdsudbudselasticitet i dag, hvorfor beregningerne i debatten er baseret på et både tyndt og forældet datagrundlag. Figur 5 illustrerer, at arbejdstiden siden 1948 er faldet kraftigt samtidig med den store velstandsfremgang. På baggrund af figuren fås en simpel indkomstelasticitet på -0,26, hvilket således er markant højere end skønnene på -0,005 til -0,03, der bruges i debatten. Hvis indkomsteffekten, der benyttes i beregningerne af dynamiske effekter, er undervurderet, betyder det, at den samlede positive arbejdsudbudseffekt af en skattelettelse er langt mindre end antaget. Selvom mange studier henviser til elasticiteten estimeret i Frederiksen et al. (2001), kommer disse studier ikke frem til ens resultater. Finansministeriet (2002) finder eksempelvis en selvfinansieringsgrad på procent ved lettelser i mellem- og topskattesatsen, mens Kleven og Kreiner (2006) kommer frem til, at meget små skattelettelser vil være 100 procent selvfinansierende, hvis de gives til den rigeste halvdel af danskerne. Det er bemærkelsesværdigt, at Kleven og Kreiner (2006) finder en markant højere selvfinansieringsgrad i forhold til debattens øvrige aktører, og generelt er debatten præget af stor uenighed om effekterne. En væsentlig del af forklaringen ligger i, hvordan elasticiteten anvendes og hvilke antagelser, der gøres. Nogle medtager de samspilseffekter, der er Figur 5. Sammenhæng mellem arbejdstid og velstand Herudover er det et problem, at resultatet ofte bruges til at udregne effekter af meget store skatteændringer, selvom resultatet i princippet kun siger noget om, hvordan man reagerer på små ændringer i skatterne og ikke, hvad der sker, hvis f.eks. hele topskatten fjernes. Den samlede arbejdsudbudselasticitet består af den positive substitutionseffekt, der populært kaldes gulerodseffekten, og den negative indkomsteffekt, der populært kaldes hængekøjeeffekten. Frederiksen et al. Kilde: AE på baggrund af data fra ADAM. 34

4 mellem skattesystemet og offentlige overførsler samt virkningerne af forbrugsafgifter, og andre igen antager, at arbejdsudbudselasticiteten er uafhængig af indkomst og køn. AE har regnet på hvor meget, arbejdsudbuddet skal stige i form af øget lønindkomst, før en topskattelettelse er selvfinansierende, jf. tabel 1. Hvis en skattelettelse i topskatten skal være 100 procent selvfinansierende, svarer det til, at personer, der før skattelettelserne tjener omkring kr. om året, skal øge arbejdstiden så meget, at det svarer til en stigning i bruttoindkomsten på kr. årligt eller 2,2 procent. Personer, der i forvejen tjener omkring 1 mio. kr. pr. år, skal op at tjene mere end kr. ekstra pr. år svarende til, at de skal øge arbejdstiden med over ti procent, før en skattelettelse er selvfinansierende. Vil danskerne arbejde mere? Jørgen Goul Andersen (2008) har forud for Skattekommissionens arbejde undersøgt, hvorvidt danskerne vil ændre deres arbejdstid, hvis marginalskatten sænkes. Undersøgelsen viser, at selvfinansieringen bag skattelettelser i Danmark er meget usikker, idet blot hver 20. dansker er villig til at arbejde mere, hvis der kom en skattelettelse i 2008 eller Således tyder det på, at man ikke umiddelbart kan bruge de samme antagelser om arbejdsudbuddets følsomhed i dag som i Tabel 1. Nødvendig stigning i bruttoindkomst for selvfinansierende fjernelse af topskatten Bruttoindkomst før skattelettelse Stigning i bruttoindkomst. Procentvis stigning i bruttoindkomst kr kr. 0, kr kr. 2, kr kr. 5, kr kr. 9, kr kr. 10,9 Anm.: Tabellen angiver den påkrævede stigning i bruttoindkomsten fordelt på bruttoindkomst, hvis hver person skal øge sin arbejdsindsats præcis så meget, at faldet i topskattebetalingen modsvares af en tilsvarende stigning i betalingen af andre indkomstskatter. Beregningen er inkl. forbrugsskatter. Kilde: AE Figur 6. Andel danskere der har mulighed for tage overarbejde mod betaling og mulighed for at tage bijob Betalt overarbejde Jørgen Goul Andersen har ligeledes evalueret forårspakken i Konklusionen var, at danskerne gav udtryk for en større stigning i arbejdsudbuddet, end man rent faktisk observerede. Navnlig de højtlønnede reagerede overraskende lidt på skattelettelserne, og overordnet viste resultaterne, at mere end halvdelen af arbejdsstyrken ikke lader sig påvirke af mindre skat på arbejde. En af forklaringerne på den lave arbejdsudbudseffekt er, at mange danskere reelt ikke har mulighed for at øge deres arbejdstid. Jørgen Goul Andersen (2006) har tidligere undersøgt danskernes muligheder for overarbejde og bijobberi. Figur 6 viser resultaterne fra undersøgelsen. Det ses, at kun lidt over halvdelen af danskerne har mulighed for at tage betalt overarbejde, mens kun lidt mere end en tredjedel har mulighed for at tage et bijob. For resten af danskerne har ændringer i skatten altså ingen relevans, fordi de simpelthen ikke har mulighed for at øge arbejdsudbuddet. Dette skal i så fald ske via jobskifte. Påtage bijob Da det er så usikkert hvor meget, arbejdsudbuddet reagerer på ændringer i skatten, bør skattepolitiske tiltag laves fuldt finansierede. Lavere skat på arbejde er ikke uhensigtsmæssigt tværtimod. Det bør blot ske ved en skatteomlægning, der er fuldt finansieret. Det vil være ansvarligt både på kort og langt sigt. Herudover vil en skatteomlægning være mere effektiv til at øge arbejdsudbuddet end deciderede skattelettelser. I den udstrækning, at en reduktion af skatten på arbejde medfører øget arbejdsudbud, vil skatteomlægninger generelt have større effekter på arbejdsudbuddet end skattelettelser. Baggrunden er, at man ved en Kilde: Jørgen Goul Andersen, MM81 (2006). 35

5 skatteomlægning eliminerer den negative indkomsteffekt, mens man bibeholder den positive substitutionseffekt. I lyset af uenigheden om de dynamiske effekter af skat, er det vigtigt at huske på, at det ikke kun er skatteomlægninger, der kan skabe dynamiske effekter i samfundet. Også offentlige investeringer i f.eks. uddannelses- eller sundhedssektoren giver dynamiske effekter. Investering i uddannelse kommer tilbage i statskassen i form af dynamiske effekter som f.eks. øget beskæftigelse og senere tilbagetrækningsalder, mens investeringer i børnepasning og et mere effektivt sundhedsvæsen vil kunne frigøre en masse arbejdskraft med øgede offentlige indtægter til følge. Hvis infrastrukturen opprioriteredes, kunne der ligeledes skabes dynamik i form af mindsket spildtid i bilkøer og forsinket offentlig transport samtidig med, at arbejdskraftens mobilitet øges. Tabel 2. Makroøkonomisk effekt på arbejdsudbuddet af skatteændring Ændring i skattesats Timeeffekt Deltagelseseffekt Procentpoint Topskat -7,4 0,41 0,01 Beskæftigelsesfradrag 4,2 0,06 0,29 Anm.: Deltagelseseffekten er i DØRS (2004) opdelt på ledighedseffekt og deltagelseseffekt, men er her summeret til en samlet deltagelseseffekt. Ydermere er adfærdseffekten af finansieringen i DØRS antaget at være fordelt ligeligt på time og deltagelse. Effekten af ændringen i topskattesatsen er justeret ift. den opgivne i FM (2002), da nedsættelsen i FM (2002) kun er på 5 procentpoint. Kilde: FM (2002), DØRS (2004) og AE. Fordelingseffekter af skattelettelser når dynamiske effekter medregnes I AE s dynamiske skattemodel er det fordelingskonsekvenserne af de dynamiske effekter af en skatteændring, der undersøges. Modellen analyserer således de fordelingsmæssige konsekvenser af en skatteændring, hvis man tror på, at der er dynamiske effekter af en skatteændring. Derfor tages de samlede effekter på arbejdsudbuddet af en skatteændring for givet. Disse samlede effekter på arbejdsudbuddet er fundet ud fra andre studier, der primært baserer sig på Frederiksen et al. (2001). Konkret benyttes resultaterne fra Finansministeriets publikation Fordeling og Incitamenter 2002 samt Dansk økonomi efterår 2004 fra Det Økonomiske Råds Sekretariat (omtales herefter FM (2002) hhv. DØRS (2004)). Boks 1. AE s dynamiske skattemodel AE s dynamiske skattemodel beskriver de fordelingsmæssige konsekvenser af en skatteændring, når de dynamiske effekter af en skatteændring medregnes. På baggrund af de samlede adfærdseffekter af en skatteændring fra Finansministeriets eller DØRS resultater findes de personer, der har størst sandsynlighed for at ændre deres arbejdsudbud. I beregningerne benyttes kun de totale effekter fra FM og DØRS, og disse samlede effekter fordeles på individer ud fra deres individuelle sandsynligheder, som er estimeret af AE. Timebeslutningen modelleres ved arbejdsudbudsfunktionen fra Finansministeriet (2002). Deltagelsesbeslutningen findes ud fra en estimeret overgangssandsynlighed fra ikkebeskæftigelse til beskæftigelse. Dette er estimeret separat for forsikrede ledige, ikke-forsikrede ledige samt efterlønsmodtagere. I estimationerne benyttes en række individuelle karakteristika. Specielt benyttes forskelsbeløbet, der er udregnet som forskellen mellem disponibel indkomst for fuldtidsbeskæftigede og den disponible indkomst for hhv. fuldtids forsikrede ledige, fuldtids ikke-forsikrede ledige og fuldtids efterlønnere for personer med samme karakteristika. Ved en given skatteændring ændrer forskelsbeløbene sig, og på baggrund af de deraf følgende ændringer i sandsynligheder for indtrædelse på arbejdsmarkedet findes de personer, der kommer i beskæftigelse. På baggrund af den givne makroeffekt findes således de personer, der har størst sandsynlighed for at komme i beskæftigelse. I beregningen af antallet af fuldtidspersoner vægter hver person med (1-arbejdsindsatsen i sidste dataår)*(ændring i deltagelsessandsynlighed). I AE s model modelleres timeeffekten og deltagelseseffekten hver for sig. Timeeffekten bliver modelleret ved at benytte arbejdsudbudsfunktionen fra FM (2002). Fordelingen af deltagelseseffekterne er fundet ved at estimere individuelle sandsynligheder for at komme i beskæftigelse for personer, der ikke er i beskæftigelse. På baggrund af de forudsatte samlede arbejdsudbudseffekter findes således de personer, der har størst sandsynlighed for at ændre arbejdsudbud ved skatteændringen. Modellen er beskrevet nærmere i boks 1. Med AE s dynamiske skattemodel beregnes fordelingseffekterne af to skatteændringer, når de forventede effekter på arbejdsudbuddet medregnes. De to skatteændringer er hhv. en halvering af topskattesatsen og en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget på 4,2 procentpoint. Begge disse ændringer giver et tabt provenu på knap 9 mia. kr., når adfærdsændringerne ikke medtages. De samlede adfærdseffekter af ændringen af beskæftigelsesfradraget er hentet fra DØRS (2004), mens de samlede adfærdseffekter af nedsættelsen af topskattesatsen er hentet fra FM (2002). De samlede adfærdseffekter er gengivet i tabel 2. Fordelingseffekter af nedsættelse af topskattesatsen når dynamiske effekter medregnes Her gennemgås de fordelingsmæssige konsekvenser af en ufinansieret nedsættelse af topskattesatsen på 7,4 procentpoint. Dels de direkte fordelingseffekter af skattelettelsen uden arbejdsudbudsændringer og dels fordelingseffekterne, når arbejdsudbudsændringerne medregnes. En lettelse af topskattesatsen på 7,4 procentpoint giver med de gjorte antagelser en deltagelseseffekt på knap 500 personer og en timeeffekt svarende til knap fuldtidspersoner, jf. tabel 2. Effekterne af en nedsættelse af topskattesatsen er illustreret i figur 7. Den samlede effekt er opdelt på tre undereffekter. Dels den direkte effekt, som viser effekten uden adfærdsændringer dels effekterne, når deltagelseseffekten og timeeffekten medregnes. 36

6 Figur 7. Fordelingseffekter af nedsættelse af topskattesatsen, 2007 Figur 8. Fordelingseffekter af nedsættelse af topskattesatsen, procent af disponibel indkomst, 2007 Anm.: Kun personer mellem år er medtaget. De samlede adfærdseffekter er angivet i tabel 2. Udgangspunktet er 2007-skattesatser. Kilde: AE på baggrund af lovmodellen og FM (2002). Anm.: Som figur 7. Kilde: AE på baggrund af lovmodellen og FM (2002). Som det fremgår af figuren, er det ca. de 30 procent rigeste, der får en gevinst af nedsættelsen af topskattesatsen. Ser man alene på den direkte effekt af en nedsættelse af topskattesatsen, vinder de rigeste 10 procent i gennemsnit over kr. Også 8. og 9. decil vinder på nedsættelsen, men noget mindre end de ti procent rigeste. Lægger man timeeffekten oveni, er gevinsten for de rigeste endnu større. Gevinsten fra timeeffekten opstår, da disse grupper nu arbejder flere timer, hvilket giver en ekstra gevinst. Udover, at den direkte gevinst gives til den rigeste del, er det altså også dem, der arbejder mere som følge af skattenedsættelsen. Således får de rigeste ti procent en yderligere gevinst på knap kr. fra øget arbejdsudbud, mens 9. decil får en ekstra gevinst på over kr. fra det øgede arbejdsudbud. Også 8. decil får en gevinst i form af øget arbejdsudbud. Gevinsten for denne gruppe er i gennemsnit på knap kr. En sådan skatteændring vil altså yderligere koncentrere indkomsten hos de rigeste. Er der ikke denne ekstra gevinst for de rigeste, så er der heller ikke nogen dynamisk effekt af skattelettelsen og dermed ingen selvfinansiering. Også når man ser på den relative gevinst i forhold til disponibel indkomst, er det de rigeste, der vinder mest på skattelettelsen. Dette er illustreret i figur 8. Selv når man ser på den relative gevinst, er det de rigeste, der tjener mest på nedsættelsen af topskatten. Således får de rigeste ti procent en gennemsnitlig stigning i den disponible indkomst på fem procent i direkte gevinst, mens 9. og 8. decil får en gennemsnitlig gevinst på henholdsvis 1,5 og 0,5 procent. Derudover får disse tre rigeste deciler den største relative gevinst fra øget arbejdsudbud, og igen er det de rigeste ti procent, der får den allerstørste gevinst. Gevinsten fra øget arbejdsudbud er på én procent for de rigeste ti procent, mens den er på 0,9 og 0,6 procent for hhv. 9. og 8. decil. Fordelingseffekter af stigning i beskæftigelsesfradraget når dynamiske effekter medregnes Stigningen i beskæftigelsesfradraget giver en væsentlig højere deltagelseseffekt end faldet i topskattesatsen. Det skyldes, at dette fradrag er målrettet til beskæftigede og påvirker derfor forskelsbeløbet for personer, der ikke er i beskæftigelse. Derimod giver ændringen i beskæftigelsesfradraget kun en lille timeeffekt. Med de gjorte antagelse giver stigningen i beskæftigelsesfradraget en deltagelseseffekt på omkring personer og en timeeffekt svarende til cirka personer. Fordelingseffekterne af stigningen i beskæftigelsesfradraget er illustreret i figur 9. Igen er effekterne delt op på den direkte effekt, deltagelseseffekten og timeeffekten. Der er specielt tre ting, der springer i øjnene ved figur 9. For det første er deltagelseseffekterne koncentreret om de laveste deciler. Beskæftigelsesfradraget giver en indirekte gevinst til de 30 procent fattigste, da personer uden for beskæftigelse i disse grupper nu kommer i beskæftigelse og derved får en indkomstfremgang. For det andet er gevinsterne ved stigningen i beskæftigelsesfradraget spredt ud på alle decilgrupper i modsætning til topskattelettelsen, hvor gevinsten var 37

7 Figur 9. Fordelingseffekter af stigning i beskæftigelsesfradraget, 2007 Figur 10. Fordelingseffekter af stigning i beskæftigelsesfradraget, procent af disponibel indkomst, 2007 Anm.: Som figur 7. Kilde: AE på baggrund af lovmodellen og DØRS (2004). Anm.: Som figur 7. Kilde: AE på baggrund af lovmodellen og DØRS (2004). koncentreret hos de rigeste. For det tredje er den gennemsnitlige gevinst for de fire øverste deciler næsten ens. Det skyldes, at beskæftigelsesfradraget kun kan udnyttes op til mellemskattegrænsen, hvorfor der er en begrænsning på gevinsten ved et beskæftigelsesfradrag. Gevinsten for den laveste decil kan illustreres endnu tydeligere ved at se på gevinsten i forhold til den disponible indkomst. Dette er illustreret i figur 10. Af figuren ses det, at set i forhold til den disponible indkomst er det den laveste decil, der får den største gevinst ved skatteændringen, når de dynamiske effekter medregnes. Det skyldes, at deltagelseseffekten specielt er stor for denne gruppe. I gennemsnit får den laveste decil en stigning i disponibel indkomst på to procent, hvoraf næsten halvdelen alene kommer fra deltagelseseffekten. 2. og 3. decil får også store gevinster via deltagelseseffekten. For disse grupper er gevinsten fra deltagelseseffekten på omkring 1 1/2 procent af deres disponible indkomst, mens de samlet får en gevinst på knap 1,5 procent. Konklusion Det er muligt at sænke skatten på arbejde for de højest lønnede uden at ændre byrdefordelingen i samfundet. I denne analyse blev det illustreret ved at finansiere en topskattelettelse med en maks. grænse på pensionsindbetalinger eller ved at harmonisere mellem- og topskatten. Af andre muligheder kan nævnes, at en afskaffelse af skattefrie frynsegoder også kan bruges til at finansiere en lettelse af skatten på arbejde, uden at ændre byrdefordelingen. Dynamiske effekter af en skattelettelse er dårligt belyst i Danmark, og er derfor en meget usikker finansieringskilde af skattelettelser. Tror man på de dynamiske effekter viser analysen også, at en lettelse af topskatten bliver endnu mere skæv, da det er de rigeste, der vil arbejde mere. Medregner man dynamiske effekter på skattesiden på baggrund af et spinkelt grundlag, må man som minimum forlange, at dynamiske effekter også medregnes på investeringssiden, når der investeres i fx uddannelse, sundhed og infrastruktur. Det skal dog bemærkes, at stigningen i beskæftigelsesfradraget kun kommer personer, der enten er i beskæftigelse eller kommer i beskæftigelse, til gode, mens personer, der står helt uden for arbejdsmarkedet, ikke får en ændret indkomst ved skatteændringen. 38

8 Referencer: Andersen, Jørgen Goul, 2006, Virkningen af skattelettelser er overvurderet, Mandag Morgen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2007, Fordeling og Levevilkår 2007 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2008, Fordeling og Levevilkår 2008 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2008, Økonomisk Tendenser 2008 Det Økonomiske Råds Sekretariat, 2001, Dansk økonomi, forår Det Økonomiske Råds Sekretariat, 2004, Dansk økonomi, efterår Finansministeriet, 2002, Fordeling og Incitamenter Finansministeriet, 2007, Mod nye mål Danmark 2015 Frederiksen, Anders, Ebbe Krogh Graversen og Nina Smith, 2001, Overtime work, dual job and taxation, IZA Discussion paper 323. Frederiksen, Anders og Jan V. Hansen, 2002, Skattereformer: Dynamiske effekter og fordelingskonsekvenser, Arbejdspapir 2002:1, Det Økonomiske Råds Sekretariat. Kleven, Henrik Jacobsen og Claus Thustrup Kreiner, 2006, Skat, arbejde og lighed / Beskatning af arbejdsindkomst i Danmark. Sørensen, Peter Birch, 2003, Den amerikanske drømmeskat. Sørensen, Peter Birch og Jan Rose Skaksen, 2007, Skattepolitikken og arbejdsmarkedet, EPRU ANALYSE. 39

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Fremrykket provenu ved pensionsloft

Fremrykket provenu ved pensionsloft Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Dynamiske effekter af lavere (top)skat

Dynamiske effekter af lavere (top)skat Dynamiske effekter af lavere (top)skat Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 15 Offentligt Høring i Folketingets Skatteudvalg 22. Oktober 2014 Lars Andersen Direktør i AE www.ae.dk Program Hvad fortæller

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Lavere aktieskat forgylder de rigeste

Lavere aktieskat forgylder de rigeste Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN

REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN 15. januar 2007 af Lars Andersen direkte tlf. 3355 7717 Resumé: REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN Den skattepolitik, som regeringen og Dansk Folkeparti har ført siden 2001, har øget uligheden

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter

kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter 8. kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter Regeringens aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer indeholder en række tiltag, der letter skatten på aktier og investeringer. Disse tiltag

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative

Læs mere

Lavere aktieskat går til de rigeste

Lavere aktieskat går til de rigeste Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste

Læs mere

Regeringens skatteudspil rammer skævt

Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

INDHOLD. 3 Redaktionelt forord Hvordan plukker man gåsen bedst? 4 Anders Frederiksen & Jan V. Hansen Arbejdsudbudsmodeller og skattereformer

INDHOLD. 3 Redaktionelt forord Hvordan plukker man gåsen bedst? 4 Anders Frederiksen & Jan V. Hansen Arbejdsudbudsmodeller og skattereformer INDHOLD 3 Redaktionelt forord Hvordan plukker man gåsen bedst? 4 Anders Frederiksen & Jan V. Hansen Arbejdsudbudsmodeller og skattereformer 12 Ebbe Krogh Graversen Skatteunddragelse og sort arbejde 19

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE

NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE Arbejdsnotat Skrevet af konsulent Mick Plesner og partner Michael Moos-Bjerre og Lange, Analyse og konsulentfirmaet Moos-Bjerre og Lange. Kontaktperson:

Læs mere

LIBERAL ALLIANCES 2025 - plan: Holder den?

LIBERAL ALLIANCES 2025 - plan: Holder den? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk LIBERAL ALLIANCES 2025 - plan: Holder den? LA s 2025 plan vil øge arbejdsløsheden

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser

Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser N O T A T Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser 21. februar 2012 Resumé Lettelser i topskattesatsen fungerer mere effektivt end eksempelvis hævelse af topskattegrænsen, når målet er at

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

FTF'ernes skattebetaling i 2009

FTF'ernes skattebetaling i 2009 09-0016 - MELA - 20.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF'ernes skattebetaling i 2009 I 2009 betaler 48 pct. af FTF erne topskat, mens 43 pct. betaler mellemskat. Set i forhold

Læs mere

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne. SÆNKELOFT Erhvervsråd: DA-reformer vil sende 50.000 ud i fattigdom Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mia Fanefjord Pedersen Onsdag den 17. juni 2015, 05:00 Del: DA vil få 85.000 flere i arbejde ved at

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere