Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 12 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Geriatrisk afdeling G Afdeling G 10 og G 31 Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Irene Schmidt Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse: irene.schmidt@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Johanne Laursen Stilling:Klinisk Underviser adresse:johanne.laursen@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Der er ansat en klinisk vejleder på afdeling G10, Frederiksberg Hospital. Hun er sygeplejefagligt kyndig med bred erfaring indenfor det geriatriske speciale, og har 1/6 diplomuddannelse i klinisk vejledning. Endvidere har afdelingen ansat to sygeplejersker, der også har 1/6 diplom uddannelse i klinisk vejledning og flere års erfaring med at vejlede studerende. Ydermere har afdeling G31, Bispebjerg hospital fem sygeplejersker, som har taget kursuset Læring i klinisk praksis. De har således fået pædagogiske kvalifikationer og kompetencer til at vejlede de studerende i den kliniske praksis. Derudover er de erfarne indenfor det geriatriske speciale. I efteråret 2015 tager en sygeplejerske fra G31 diplomuddannelsen i klinisk vejledning. Den kliniske underviser er erfaren indenfor det geriatriske speciale samt har en kandidat uddannelse i sygeplejevidenskab. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den kliniske underviser, samarbejder med den uddannelsesansvarlige i Region H i forhold til varetagelse af den eksterne kontakt med uddannelsesinstitutioner, implementering af nye opgaver, udvikling af studiemiljøet og udvikling af de kliniske vejleders og kliniske underviseres kompetencer. Den kliniske underviser samarbejder med de kliniske vejledere, både om den enkelte sygeplejestuderende og om planlægningen af den kliniske undervisning. Den kliniske underviser har planlægningsmøder med de kliniske vejledere, foretager supervision i afdelingen, samt initierer yderligere samarbejde efter behov, særligt ved problematiske forløb. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Den kliniske underviser har det overordnede ansvar for planlægning af de kliniske forløb. Der anvendes ca. 15 timer per uge til dette. Den kliniske vejleder har 2 dage om ugen svarende til 14 timer til rådighed til planlægning af det kliniske forløb. Disse dage bruges efter behov med den kliniske underviser eller de studerende. Det er også den kliniske underviser, der har ansvaret for kontakten med den tilknyttede underviser fra uddannelsesinstitutionen. Den kliniske vejleder kan dog også selvstændigt kontakte underviseren. Samarbejdet varierer på de pågældende moduler og efter behov. Der arrangeres bl.a. møder til at diskutere de enkelte moduler, underviseren inviteres også med til refleksion med de studerende, samt jævnlige møder ved problematiske forløb. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 Jf. ovenstående har den kliniske vejleder to ugentlige dage afsat til klinisk vejledning. Denne tid kan også anvendes sammen med de studerende eller til planlægning af kliniske forløb. De resterende arbejdsdage deltager den kliniske vejleder i den normale normering, hvor hun også har den daglige kliniske vejledning af de studerende. Den kliniske underviser agerer også klinisk vejleder for de studerende på begge afdelinger. Dermed har hver studerende ca. i gennemsnit minimum 7 timer om ugen med en klinisk vejleder eller klinisk underviser. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Som nævnt tidligere har G10 to sygeplejersker, udover den kliniske vejleder, som har 1/6 diplom i klinisk vejledning. G31 har 5 sygeplejersker med kursuset lærings i klinisk praksis. Der tilstræbes at den kliniske vejledning uddelegeres til en af disse sygeplejersker. Hvis dette ikke er muligt uddelegere den kliniske underviser i samarbejde med afdelingssygeplejersken eller sygplejersker med klinisk specialfunktion, til den sygeplejerske med de bedste pædagogiske kompetencer og størst viden om geriatriske speciale. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den uddannelsesansvarlige samarbejder med den kliniske underviser ift. samarbejdet med skolerne, de forskellige udvalg og implementering af nye tiltag. Den kliniske underviser: Tilrettelægger den kliniske undervisning, udvikler studiemiljøet og studiemulighederne for de studerende. Den kliniske underviser initierer klinikker for den studerende, samt udarbejder og vedligeholder den generelle studieplan for egen afdeling Afholder samtaler med de studerende og daglige kliniske vejleder, hvis der opstår problemer i samarbejdet, eller der er uddannelsesmæssige udfordringer. Introducerer de studerende til afdelingen, samt til portofolio, studieplan og logbog i medicinhåndtering. Den første studiesamtale varetages af den kliniske underviser og kliniske vejleder i samarbejde. Fastlagt studieaktivitet og vejledning/bedømmelse varetager den kliniske underviser. Den kliniske vejleder Varetager den daglige kliniske undervisning og refleksion med de studerende med udgangspunkt i deres individuelle studieplaner. Har ansvaret for at skabe daglige læringsmuligheder for, at den studerende kan få opfyldt sine læringsmål. Det vil sige tildeling af patienter og personale med de fornødne kompetencer, daglig og ugentlig refleksion med den studerende. Varetager studiesamtalerne selvstændigt i ikke problematiske forløb. I studiesamtalerne inddrages portofolio og logbog i medicinhåndtering. Fastlagte studieaktivitet og vejledning/bedømmelse ved intern prøve varetager den kliniske vejleder med 1/6 diplom uddannelse, ved de studerende hun har et forløb med. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Geriatrisk afdeling G, arbejder tværfagligt, tværspecialiseret og tværsektorielt for at tilvejebringe et helhedsorienteret sammenhængende patientforløb. Behandlingen iværksættes tidligt i indlæggelsesforløbet ved akutte indlæggelser. Ikke-akutte forløb kan behandles i geriatrisk ambulatorium og evt. ved hjemmebesøg. Den geriatriske patients indlæggelses- og udskrivelsesforløb planlægges i et tæt dagligt samarbejde i det tværfaglige team, som består af fysioterapeut, ergoterapeut, læge og sygeplejepersonale. Det tværsektorielle samarbejde foregår elektronisk, telefonisk og ved møder med visitator, 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 udskrivelseskoordinator, følge-hjem-sygeplejerske, praktiserende læge og sociale sagsbehandlere. Når patienten er færdigbehandlet i hospitalsregi, kan den fortsatte pleje, rehabilitering og træning foregå i primærsektoren, enten i eget hjem eller på midlertidige døgnpladser. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Geriatri er det bredest dækkende medicinske speciale. Specialet varetager udredning og behandling af svækkede ældre patienter med komplekse sygdomme. Geriatriens opgave er at koordinerer det samlede behandlingsforløb på tværs af specialer og i et tværfagligt samarbejde. Målet er så vidt muligt at helbrede den akutte tilstand, optimere funktionsniveauet, øge livskvaliteten og sikre autonomien (Specialebeskrivelse fra Sundhedsstyrelsen, 2008). I intern medicin/ geriatri er der følgende hovedområder: Akut, subakut og elektiv medicinsk sygdom Instabilitet, fald, synkope Kognitiv dysfunktion/demens Ernæring Mobilisering Sociale problemstillinger Indenfor ovenstående hovedområder optræder oftest samtidigt én eller flere af følgende tilstande: infektioner, fald, dehydrering, hjertelidelser, delirium, osteoporose, cancer, urininkontinens, polyfarmaci, depression, fejlernæring og tab eller truende tab af funktionsevnen. De fleste patienter overflyttes direkte fra Medicinsk Modtageafdeling. Patienterne overflyttes endvidere fra andre medicinske sengeafdelinger på BBH. Alle patienter tilses før beslutning om overflytning af Geriatrisk Team. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Kategori 1 jf. Studieaktivitetsmodellen: Den kliniske vejleder tilrettelægger relevante patientforløb for den studerende iht. den studerendes læringsmål, samt initierer den daglige og ugentlige refleksion. Den kliniske underviser initierer fælles klinikker ca. hver 14 dag, hvor der tages udgangspunkt i et konkret tema, der er relevant for den studerendes læringsudbytte. Kategori 2-4: Der stilles et læringsrum til rådighed, hvor de studerende kan arbejde med deres portofolio og skriftlige oplæg, samt arbejde i grupper. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende følges med den kliniske vejleder på aftalte dage ca. en gang ugentligt. Der følges her op læringsmålene, og videre forløb planlægges. De kan endvidere også anvende læringsrummet til refleksion og samtale. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) 4

5 Den individuelle studieplan samt medicinlogbog opdateres af den studerende op til studiesamtaler, men også efter følgedage med klinisk vejleder. Studieplanen er omdrejningspunktet for den studerendes planlægning af læring, hvor den kliniske vejleder kan følge med i hvor den studerende er nået med sine læringsudbytter. Studieplanen og medicinlogbogen bliver inddraget ved studiesamtaler, men også i varierende grad på følgedag med den kliniske vejleder. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende vil udover den kliniske vejleder følges med forskellige sygeplejersker, for at udnytte de forskellige kompetencer på afdelingen. Der stilles krav til den studerende om selvstændigt at inddrage sin studieplan og vide hvilke fokus han/hun arbejder med. Gennem planlagte refleksioner og klinikker følges der op på det den studerende arbejder med i klinikken og her forventes det at den studerende er forberedt og deltagende for at få det optimale ud af det. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Datadrevet ledelse er ved at blive implementeret, hvor de studerende kan forholde sig til implementeringsprocessen. Derudover er der et flere udviklings- og forskningsprojekter igangsat på afdelingen herunder bevæg dig rask og et opkommende projekt omhandlende patient og pårørendes handlingskompetencer i et samarbejde med forskningsenheden. Endvidere er der implementeret kliniske retningslinjer i afdelingen, hvor de studerende kan forholde sig til den evidensbaserede klinisk beslutningstagningsproces. Aktuelt er en evidensbaseret klinisk retningslinje under revidering og en under udarbejdelse. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 12 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Planlagt studieaktivitet: De studerende som ikke har udført en planlagt studieaktivitet på modul 11, opfordres til at til at tilmelde sig denne på modul 12. På geriatrisk afdeling er der på begge afsnit et læringsrum stillet til rådighed. Dette rum anvendes til planlagte samtaler, refleksioner og undervisning. Derudover kan de studerende frit benytte læringsrummet, til at fordybe sig i modulets læringsudbytte. - At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet De områder den studerende skal søge praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden er bl.a. de sygepleje- og tværfalige indsatsområder: Ernæring Fald og mobilitet Kognitiv dysfunktion Urininkontinens Medicinering. Derudover vil de studerende øve de søgetekniske færdigheder, hvor de bl.a. vil anvende følgende databaserne: CINAHL, PubMed og bibliotek.dk. De vil også øve at søge litteratur i enkelte tidsskrifter såsom Sygeplejersken og Jounal of Advanced Nursing (JAN), samt efter lokale og nationale kliniske retningslinjer, vejledninger og standarder på VIP-portalen og kliniskeretningslinjer.dk. De vil øve forskellige søgestrategier, 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 herunder systematisk søgning, hvor de øves i at anvende danske og engelske søgerod og boolske operatorer. Derudover skal de kunne vurdere litteraturens aktualitet og relevans, om denne er kvalitativ og/eller kvantitativ og vurdere metoden. De vil skulle vurdere om den valgte kilde bygger på praksis- udviklings- eller forskningsbaseret viden, og hvornår de kan inddrage pågældende kilde. - At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger Til vurdering af litteratur vil AGREE (Appraisal of Guidelines for Research & Evaluation) anvendes som analysemetode til vurdering af kliniske retningslinjer, og Cheklister udarbejdet af Sekretariatet for Referenceprogrammer (SfR) til kvantitative metoder, samt CASP (Critical Appraisal Skills Programme) til kvalitative metoder. På dette modul vil de studerende samarbejde med andre afdelinger, om sygeplejefaglige problemstillinger, hvor søgning og metoder vil blive diskuteret. Som analysemetode i den kliniske situation bliver Sygeplejeprocessen og ISV (indledende sygepleje vurdering) anvendt. Alle studerende bliver introduceret til KISO. ISV anvendes som dataindsamlingsmetode og sygeplejeprocessen anvendes til analyse og planlægning af plejen. - At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver På geriatrisk afdeling arbejdes der med specialiserede dataindsamlingsmetoder herunder: Barthel-scoring, funktionsvurdering, ernæringsscreening og kost-væskeregistrering, EWS-scoring, vurdering af smerteintensitet (VAS, NRS, VRS), Mini-Mental-State-Examination (MMSE), Geriatrisk depressionsskala (GDS) og tryksårsscreening. I forbindelse hermed vil det være relevant at drøfte disse metoders anvendelse, brugbarhed og betydning for kvaliteten af sygeplejen. Patientdata ½analyseres og belyses med teoretiske perspektiver, og blive diskuteret ud fra anden udvalgt empiri. - At inddrage kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling Geriatrisk afdeling har udarbejdet en klinisk retningslinje og en er under udarbejdelse. Disse retningslinjer vil den studerende få mulighed for at inddrage og vurderer i den kliniske beslutningstagning og i tilrettelæggelsen af sin pleje og behandling. Derudover vil den studerende få kendskab til nationale og internationale udarbejdede kliniske retningslinjer: kliniskeretningslinjer.dk og NICE.org.uk (National Institute for Health and Care Excellence), og diskutere hvorledes disse kan anvendes i den kliniske praksis. De studerende vil kunne blive vejledt i, hvorledes de kan inddrage udviklings- og forskningsarbejde i pleje og behandlingen, og observere hvorledes de allerede anvendes. - At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner Dette læringsudbytte vil der blive arbejdet med løbende gennem modulet. De studerende vil i løbet af modulet blive teamleder. De får tildelt 2-4 patienter, hvor de skal uddelegere de sygeplejefaglige opgaver til andre studerende, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og andet tværfagligt personale. Således vil de øve både at prioritere, koordinere og uddelegere sygepleje til fagpersonale med rette kompetencer. Det tilstræbes, at de studerende følger 1-2 patienter fra indlæggelse til udskrivning, hvor de dermed øver det sammenhængende patientforløb. Gennem disse patientforløb vil de få indblik i det tværsektorielle samarbejde ved indlæggelse og udskrivning. De vil også få mulighed for at følge patienten hjem med en følgehjemsygeplejerske. I forbindelse med arbejdet med fald og medicinering får den studerende mulighed for at deltage i og reflektere over arbejdet med patientsikkerhed og indrapportering af utilsigtede hændelser. - At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg På geriatrisk afdeling indlægges patienter med akutte og kroniske sygdomme, med forskellige sociale 6

7 ressourcer pga. forskellige uddannelsesmæssig, kulturel, religiøs, økonomisk, demografisk baggrund. Det medfører forskellige forståelser af sundhed og sygdom, hvor den studerende vil få rig mulighed for at øve, hvilken indvirkning det har på de sygeplejefaglige behov handlinger. På geriatrisk afdeling er der endvidere fokus på at inddrage de pårørende i patientforløbene med det formål at optimere patientforløbet under og efter indlæggelse. - At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde På geriatrisk afdeling er, der iværksat flere strukturelle udviklingstiltag, både på hospital- og afdelingsniveau. Der arbejdes bl.a. med: Datadrevet ledelse Tværfagligkonference Teamstruktur Udskrivelse Udarbejdelse og revidering af kliniskretningslinje Disse tiltag vil den studerende få mulighed for at observere og delvist deltage i. Den studerende vil kunne forholde sig til hvilke muligheder og barrierer, som er i udarbejdelsen og implementeringen af dette. Til det sygeplejefaglige forum, vil der være yderligere være fokus på mulighederne og barriererne på de studerendes egne valgte forsøg på udviklingsarbejde. - At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje Den studerende vil lære sig i at beherske dokumentationen af patientens status, sygeplejefaglige behov og planlægningen af denne, samt forholde sig kritisk til kvaliteten af dokumentationen. Gennem det sammenhængende patientforløb vil den studerende komme omkring alle de administrative procedurer i et patientforløb. Dermed vil de stifte bekendtskab med: OPUS, KISO, EPM, FMK, PDA, VIP-portalen, PFP mm. - At deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed Der bliver løbende implementeret strukturelle ændringer, kliniske retningslinjer, nye vejledning mm. geriatrisk afdeling. Den studerende skal være opsøgende mht. implementering af disse tiltag, og kan være deltagende i enkelte dele af denne proces. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Der vil der være mulighed for at deltage i medicinadministration, observationer og sygepleje til patienter der får forskellige farmakologiske præparater. Den studerende vil kun øve sig i følgende: - Alle dele af medicinadministrationen inden for tabletter og intravenøse injektioner. - Opsætning af væsker og medicin. - Blanding og opsætning af antibiotika. - Injektioner. - Medicinregning - Elektroniske medicinkursus Den studerende vil blive opfordret til at notere i medicinlogbogen til brug ved studiesamtalerne som tidligere beskrevet. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Der vil være læringsmuligheder indenfor sygeplejen til den geriatriske medicinske patient, som er beskrevet tidligere. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 7

8 drøftelser med ledelsen og andet: De studerende modtager og opfordres til at besvare det elektroniske evalueringsskema fra UDEVA. Desuden evalueres den kliniske periode individuelt med den enkelte studerende samt med gruppen af studerende i fællesskab. Evalueringerne drøftes med ledere og medarbejdere og anvendes til fortsat evaluering og udvikling af såvel den kliniske undervisning af studerende, som af det færdiguddannede personales pædagogiske og kliniske kompetencer. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Johanne Laursen Titel (er): Klinisk Underviser adresse (r): johanne.laursen@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 8