Evaluering af Uldum Skole - Vers. 1.0

Transkript

1 København, den 12. juni 2014 Evaluering af Uldum Skole - Vers Digital forandringsledelse i folkeskolen 1.0 Formål Uldum Skoles deltagelse i skoleledernetværket Digital forandringsledelse i folkeskolen evalueres ift. to aktivitets- og procesorienterede mål fra projektet: 1. Udarbejdelse og afprøvning af strategisk/pædagogisk implementeringsplan for øget og forbedret anvendelse af it i undervisningen. 2. Implementeringsplanens effekt på lærernes arbejde og den undervisning som eleverne møder. 2.0 Resumé På Uldum Skole har der været igangsat udviklingsaktiviteter indenfor otte indsatsområder, som har bidraget væsentligt til den IT-didaktiske udvikling på skolen. Skolens anvendelse af Skolementor, Lærermentor og den efterfølgende drøftelse af resultaterne med lærerne til MUS-samtalerne har skærpet lærernes opmærksomhed på nødvendigheden og mulighederne for at udvikle deres IT-didaktiske praksis. Den generelle oplevelse er, at alle skolens lærere er begyndt at anvende forskelligartede digitale læremidler i undervisningen, men hvor udviklingspotentialet dog begrænses af skolens disponible økonomiske midler. Et særligt succesfuldt projekt har været skolens implementering af Google Drevsystemet, som skolens lærere og elever anvender til at foretage procesorienteret skrivning. Et andet projekt er skolens indførelse af en digital mediepatrulje, der først oplevede at blive lukket ned pga. manglende opbakning fra lærerne, men efter at have gennemgået en reorganisering indfriede sine intenderede målsætninger. En væsentlig læring fra Uldum Skole er, at når et udviklingsprojekt igangsættes, så er det vigtigt, at lærerne har forstået, hvad projektet går ud på, og at der er sat klare rammer for samarbejdet. 3.0 Kort om Uldum Skole Skolen dækker 0. til 6. klassetrin, hvor 145 elever er fordelt på syv klasser. Skolens pædagogiske personale udgøres af 10 lærere, der ledes af en skoleleder. På skolen er der en bærbar computer til rådighed pr. elev. 4.0 Udarbejdelse og afprøvning af strategisk/pædagogisk implementeringsplan for øget og forbedret anvendelse af it i undervisningen I februar 2013 besluttede skolelederen, at skolens initiativer til at fremme anvendelsen af IT i undervisningen skulle baseres på en grundig analyse af skolens gældende praksis, hvilket skulle finde sted fra marts til juni Afklaringsværktøjerne Skolementor og Lærermentor 1 blev anvendt, da de understøttede analysearbejdet med identifikation af styrker og svagheder ved skolens gældende IT-praksis. Skolementor anvendtes af skolelederen og IT-vejlederen til at kortlægge forhold, der bl.a. angik skolens IT- 1 Begge værktøjer er udviklet af det norske Sentor for IKT i Utdanningen. Side 1 af 6

2 strategi, IT-budget og efteruddannelsesplaner, imens skolens lærere anvendte Lærermentor til at kortlægge deres respektive IT-kompetencer. Resultaterne fra afklaringsværktøjerne blev anvendt som ledelsesredskab til at igangsætte diskussioner med personalegruppen og herigennem skærpe lærernes opmærksomhed mod at anvende IT i undervisningen. Omdrejningspunktet var, hvordan og hvorfor lærerne anvendte IT i undervisningen på den måde, som de gjorde, samt hvilke initiativer, der kunne igangsættes for at skabe den bedst mulige udvikling for skolen. Diskussionerne blev forankret i lærernes MUS-samtaler, hvor halvdelen af tiden anvendtes til at drøfte den enkelte lærers digitale niveau samt udarbejde en udviklingsplan for læreren. Der blev ikke nedskrevet specifikke målsætninger i udviklingsplanen, men i stedet drøftet, hvilke kollegaer læreren kunne sparre med for at udvikle sine IT-didaktiske kompetencer. At lærernes kompetenceudvikling skulle forankres omkring kollegial sparring, fremfor deltagelse i efteruddannelseskurser, var et af hovedresultaterne fra kortlægningsarbejdet. Undervejs i arbejdet med at understøtte og fremme lærernes anvendelse af IT i undervisningen oplevede skolelederen, at IT udviklingsprojektet udfordrede lærerrollen og skolens organisatoriske kultur, hvorfor det var nødvendigt at lede kulturforandringen gennem brug af forskelligartede ledelses- og styringsværktøjer. For det første blev lærerrollen udfordret, idet lærerne havde en tendens til at søge efter kontrol og styring, idet de ofte var meget forsigtige, når de skulle anvende nye digitale læremidler og straks tænkte på, om programmet virkede. For at tage udgangspunkt i lærernes situation besluttede skolelederen derfor, at alle lærere skulle deltage i et selvudviklet kursusforløb af todages varighed, hvor de blev introduceret til forskellige digitale læremidler, og hvor underviseren havde praktisk erfaring med at anvende de pågældende programmer. En anden udfordring på skolen var, at når lærerne stillede eleverne en opgave, som de skulle løse, så havde de samtidigt en forestilling om, hvilke metoder eleverne måtte bruge til at besvare opgaven, men hvor IT ofte ikke indgik som en mulighed. For at håndtere udfordringen arbejdede skolelederen derfor bevidst med at signalere og italesætte, at både lærere og eleverne kunne anvende forskellige IT-løsninger, når de skulle løse en opgave. Skolelederen gjorde dette ved dels at iscenesætte sig selv som en rollemodel, der i sin egen kommunikation overfor personalegruppen anvendte forskellige digitale medier som f.eks. videoklips og Prezi-præsentationer, og dels ved at skolelederen løbende udsendte artikler til lærerne med eksempler på, hvordan IT kan anvendes i undervisningen, f.eks. til at fremme inklusion. For at synliggøre overfor lærerne at det udsendte materiale var vigtigt for skolelederen, blev der ofte taget en uformel snak med den enkelte lærer om indholdet af materialet et stykke tid efter, at det er blevet udsendt. 5.0 Implementeringsplanens effekt på lærernes arbejde og den undervisning, eleverne møder På Uldum Skole kan observeres en bevægelse mod mere teknologiunderstøttet læring på skolen, der har medført ændringer i lærernes arbejde og den undervisning, som eleverne møder gennem otte indsatsområder, der præsenteres og evalueres i de følgende afsnit. 5.1 Indsatsområde 1: IT-pædagogiske dage for skolens lærere Alle lærere deltog i et todages kursusforløb med fokus på IT-didaktik i august Kurset blev afholdt af en ekstern IT-vejleder fra en skole udenfor kommunen, der selv havde erfaring med IT-understøttet undervisning. På første kursusdag blev lærerne introduceret til: 1. IT-mål i faghæfterne, 2. Google Drev mappestrukturering og procesorienteret skrivning. 3. Google websites. 4. Skoletube, 5. Mindmeister notatskrivning, historieopbygning og ordkendskab, 6. Prezi, 7. Tikki-Tokki-tidslinjer, 8. Wix oprettel- Side 2 af 6

3 se af elektroniske porteføljer. På den anden kursusdag planlagde lærerne i deres fagteams, hvordan de ville anvende IT i undervisningen i det kommende skoleår. Skolelederen besluttede efter kursusforløbet, at alle Office-programmer skulle fjernes fra skolens computere, så lærerne blev tvunget til at anvende Google Drev-systemet. Dette betød at alle lærere på nær én nu anvender Google Drev, da den ene har besluttet at anvende en alternativ IT-løsning. Rent teknisk er adgangen til Google Drev forankret i det kommunale IT-system, hvor lærere og elever kan logge på via deres UNI-login. Skolelederen har i systemet fuld adgang til skolens dokumenter, hvilket giver et unikt overblik over, hvad de forskellige klasser arbejder med i undervisningen. Skolens lærere er i stadig højere grad begyndt at anvende samarbejdsmulighederne indenfor den procesorienterede skrivning i Google Docs i løbet af efteråret 2013 og 2014 både ift. det interne samarbejde og den daglige undervisning. Til pædagogisk rådsmøder og teammøder har lærerne adgang til det samme digitale dokument, hvor de undervejs i mødet kan skrive deres input til referatet ind. Skolelederen får herved et mere nuanceret og dybdegående indblik i, hvad lærerne har talt om end, når der udarbejdes klassiske referater af møderne. At lærerne i deres teamsamarbejde anvender Google Docs opleves at have et afsmittende effekt på undervisningen, da programmet gøres til et naturligt arbejdsredskab. Alle skolens klasser er således begyndt at anvende Google Drev og de tilhørende samarbejdsmuligheder, der ligger i at skrive og dele dokumenter med hinanden. Med Google Drev-systemet får eleverne mulighed for at udvikle deres sociale og faglige kompetencer. Et eksempel er brugen af procesorienteret skrivning i Google Docs, der anvendes meget i skolens klasser. I skolens 3. klasse har de i danskundervisningen f.eks. anvendt arbejdsformen i forbindelse med historieskrivning. Eleverne opdeles i mindre grupper af tre, hvor de samarbejder om at skrive en historie i et fælles dokument, som de har adgang til fra hver deres computer. Historiens forløb udvikler sig ved, at eleverne slår med en terning, hvorefter de får udleveret en sætning eller overskrift, som skal skrive ind i historien. Eleverne skriver herefter videre på historien ud fra det nye indhold. Arbejdsformen muliggør, at eleverne supplerer hinandens styrker i skriveprocessen. En elev kan f.eks. være meget fantasifuld og komme med ideer til, hvordan den nye sætning kan indskrives i historien, imens en anden kan være dygtig til at formulere sig skriftligt. Hver elev kan så følge med i hvad, der skrives på skærmen. Med den digitale platform får læreren også mulighed for at følge med i, hvad eleverne skriver og kan hjælpe de elever, der evt. er gået i stå med skrivningen. Eleverne har også den mulighed, at de via en chatfunktion kan spørge læreren om hjælp undervejs, hvis de sidder i forskellige lokaler på skolen. Et andet eksempel på brugen af de introducerede programmer er, at en klasse har været på lejrskole på Bornholm, hvor Google websites blev anvendt til at eleverne i fællesskab kunne skrive og visualisere en dagbog fra lejrskolen. 5.2 Indsatsområde 2: Digitale enheder til alle pædagogiske medarbejdere I august 2013 blev skolens pædagogiske personale tilbudt én digital enhed til arbejdsbrug. For at udbrede kendskabet til så mange forskellige digitale enheder og styresystemer som muligt i personalegruppen fik lærerne fri mulighed for at vælge mellem labtops, Chrome-books, stationære PC er, smartphones og tablets. 5.3 Indsatsområde 3: Videndeling på teammøder Side 3 af 6

4 På et organisatorisk plan er der til skolens teammøder indført et fast punkt, hvor lærerne videndeler om, hvordan de anvender IT som en del af deres undervisningsforløb, samt hvilke positive og negative erfaringer de har med det. Skolelederen anså det som nødvendigt at rammesætte en formaliseret form for videndeling, så lærerne blev præsenteret for forskellige muligheder indenfor IT, da mange lærere i modsætning til de fleste elever ikke har den samme nysgerrige og eksperimenterende tilgang til at finde og anvende nye IT-programmer. Den systematiserede form for videndeling fungerer endnu ikke helt efter hensigten, men der er fokus på, at det skal udbedres fremadrettet. Enkelte lærere videndeler dog efter eget initiativ på skolens intranet om nye apps, hjemmesider eller programmer. 5.4 Indsatsområde 4: Digital mediepatrulje I september 2013 blev der etableret en digital mediepatrulje, som dog nedlukkede i januar 2014, hvorefter den genåbnede i en reorganiseret form i februar Mediepatruljens formål er at afprøve forskellige digitale læremidler, som skolens lærere og elever kan anvende i den ordinære undervisning. Indledningsvist deltog en til to elever fra hver klasse én lektion om ugen. Arbejdsformen følger principperne for den problemorienterede læringsteori, idet eleverne selv udforsker de digitale læremidler for at finde ud af, hvordan de virker, f.eks. ved trial-and-error eller ved at anvende skriftlige eller visuelle tutorials på nettet. Mediepatruljen har bl.a. afprøvet et digitalt læremiddel, som er udviklet af LEGO, der ifølge en elev f.eks. er brugbart i Kristendomskundskab, hvis der arbejdes med middelalderkirker som tema. I programmet kan eleverne designe visuelle kirker på baggrund af skabeloner af kirker, som de finder på Google. Når eleverne har afprøvet et digitalt læremiddel udbredes kendskabet til det gennem en række distributionskanaler på skolen. For det første udarbejdes et indlæg til skolens intranet, hvor eleverne beskriver enten skriftlige eller visuelle instruktioner til anvendelsen af programmet, samt kommer med til forslag til i hvilke fag programmet kan anvendes. For det andet præsenterer eleverne de digitale læremidler på skolens månedlige morgensamling. For det tredje har skolens lærere mulighed for at invitere repræsentanter fra mediepatruljen til en demonstration af et program i en klasse, ligesom eleverne kan hjælpe lærere, der oplever problemer med at anvende et program undervejs i en undervisningssession. For det fjerde kan eleverne afholde frivillige kurser for de øvrige elever i frikvartererne. For det femte videndeler de ansvarlige lærere for mediepatruljen til skolens øvrige lærere på teammøder og i Google Drev, ligesom andre lærere kan komme med forslag til digitale læremidler, som mediepatruljen kan afprøve. Mediepatruljen blev lukket ned i januar 2014 eftersom, der kun var to elever, som mødte op. De resterende elever deltog ikke, da deres lærere ikke mente, at de fagligt kunne forsvare at eleverne deltog, når de gik glip af den øvrige undervisning og ikke ville lære det faglige indhold, som de planmæssigt skulle. Der var således ikke indgået klare aftaler eller kommunikeret tydeligt ud til de lærere, som ellers havde eleverne i de timer, om hvilket fagligt udbytte eleverne fik ved at deltage i mediepatruljen. Den hidtidige organisering betød dog også, at to elever i en 5. klasse gik glip af 50% af den ordinære engelskundervisning hver uge. Fra februar 2014 blev mediepatruljen reorganiseret fra at finde sted én lektion om ugen til i stedet at finde sted hver tredje uge af tre timers varighed, hvor timefordelingen blev spredt over flere fag. Lærerne blev ligeledes informeret om, hvad eleverne fagligt fik ud af at deltage i mediepatruljen, så de fik en bedre forståelse for, hvorfor eleverne skulle deltage i aktiviteterne. Aktiviteterne i mediepatruljen overskrider de traditionelle faggrænser, da der indgår elementer af f.eks. dansk, engelsk, matematik og IT, Side 4 af 6

5 hvorfor den fagspecifikke undervisning sættes i baggrunden til fordel for den enkelte elevs læringsmål. Mediepatruljen kan således betragtes som eksempel på et af de undervisningsunderstøttende aktiviteter, som den nye folkeskolereform stiller krav til. Det er en læringsaktivitet, der samtidigt understøtter elevernes kompetenceudvikling indenfor problemløsning og formidling, ligesom den enkelte lærer får stillet en IT-ressourceperson til rådighed i sin undervisning, som både kan give læreren og de andre elever sparring ift. at anvende et bestemt digitalt læremiddel. 5.5 Indsatsområde 5: E-læringsklasse I efteråret 2013 deltog skolens 1. klasse i et projekt, der blev faciliteret af UC Lillebælt, hvor skolen fik økonomisk tilskud til indkøb af digitale læremidler, som skulle anvendes i danskundervisningen. Som led i projektet skulle, der tilbydes teknisk og didaktisk support, hvilket dog af uklare forhold udeblev, hvorfor der ikke er opnået de tilsigtede effekter, da læreren oplevede problemer med at anvende de digitale læremidler i undervisningen. Skolelederen har ikke været aktivt inde over projektet, da det blev forventet at UC Lillebælt ville stå for supervisionen af projektet, og at der var styr på det, når der blev købt en pakkeløsning til læreren, men skolelederen vil følge op på aftalen med UC Lillebælt. Det kan således betragtes sandsynligt, at ledelsens bevågenhed på projektet kan have haft en indvirkning på, hvorvidt projektet er lykkedes, da skolelederens aktive rolle ift. f.eks. planlægningen og opfølgningen på de pædagogiske dage har haft en indvirkning på, at lærerne har fundet udviklingsaktiviteten interessant og har lykkedes med at anvende de præsenterede digitale læremidler. 5.6 Indsatsområde 6: Digi litt Skolen har fra august 2013 til juni 2014 deltaget i et fælles biblioteksprojekt i Hedensted Kommune for folkebiblioteker og skolernes læringscentre, som kaldes DigiLitt digital leg med litteratur. I projektet deltager 10-14årige elever, der skal arbejde med deres egne kulturelle udtryksformer og medievaner. Som del af projektet er skolen begyndt at anvende en app, der muliggør, at eleverne kan uploade og se visuelle boganmeldelser (videoklip) på Skoletube. På biblioteket kan eleverne scanne forsiden af en biblioteksbog med deres smartphone, hvorefter de kan se den virtuelle anmeldelse på deres telefon. App en muliggør at eleverne kan udvikle deres kompetencer ift. at udarbejde referater eller resumerer ved brug af teknologi og mundtlighed fremfor at være baseret udelukkende på skriftlighed. 5.7 Indsatsområde 7: Læring 14 Skolens lærere blev i efteråret 2013 tilmeldt et IT-kursus kaldet Læring 14, der blev faciliteret af UC Lillebælt, og som bestod af to dele. Lærerne har deltaget i den første del, hvor de blev præsenteret for forskellige digitale læremidler, imens de fortsat afventer at deltage i den anden del af forløbet, hvor lærerne skal igangsætte et aktionslæringsforløb lokalt på skolen. Som del af forløbet vil lærerne få tilbudt vejledning fra professionshøjskolen ift. deres planlagte undervisningsforløb, men eftersom lærerne endnu ikke har deltaget i anden del af forløbet, er det uklart, hvilket samlet læringsudbytte lærerne har fået ved at deltage. 5.8 Indsatsområde 8: Det frie initiativ Skolens lærere har i vid udstrækning frihed til selv at vælge de digitale læremidler, som de gerne vil anvende i deres undervisningsforløb. Under besøget på skolen blev der således observeret, at skolens klasser anvendte en lang række digitale læremidler, der ikke var blevet præsenteret i forbindelse med Side 5 af 6

6 bl.a. de pædagogiske dage i august. Der blev f.eks. observeret, at der i en 0. klasse blev anvendt Smartboards og ipads, hvor eleverne anvendte vendespil, ligesom elever i mindre grupper af tre øvede højtlæsning på en ipad ved at computeren først læste højt, imens de specifikke ord blev markeret, hvorefter eleverne skulle gentage. I en 3. klasse arbejdede eleverne i video- og animationsprogrammer, hvor de konstruerede film-sekvenser. En udfordring for skolen har været, at der har manglet sammenhæng mellem de disponible økonomiske midler til indkøb af digitale læremidler og skolens udviklingspotentiale ift. at anvende læremidlerne i undervisningen. Skolens økonomiske råderum har været begrænset, hvilket har hæmmet udviklingen, hvorfor en del lærere har været nødsaget til at anvende freeware eller demoversioner af digitale læremidler. Dette har haft den konsekvens, at brugsmulighederne for et program udløber efter en kortere perioder, hvilket har været tilfældet med programmerne Glockster og Mindcraft. Dette har bl.a. skabt problemer i forbindelse med at lave elevporteføljer og opfylde dokumentionskravene til undervisningen. Den fulde integration af IT i undervisningen hæmmes således af, at skolen endnu ikke har en tilstrækkelig stor database af digitale læremidler tilgængelig, som kan anvendes i undervisningen. 6.0 Læring og anbefalinger En væsentlig læring fra Uldum Skole er, at afklaringsværktøjerne Skolementor og Lærermentor er brugbare til at igangsætte en konstruktiv dialog med personalegruppen om skolens gældende IT-didaktiske praksis. En anden væsentlig læring er, at når der igangsættes et udviklingsprojekt, så er det afgørende, at de involverede lærere har forstået hensigten med initiativet, og der er aftalt klare rammer for samarbejdet. En tredje væsentlig læring er at, at skolelederen har oplevet særlig succes med de initiativer på skolen, som har haft hans bevågenhed, og hvor skolelederen løbende har indgået i en dialog med personalegruppen om fremdriften og udviklingen af undervisningen. 7.0 Empirisk grundlag Evalueringen af Uldum Skoles resultater er baseret på følgende empiriske kilder: Interview 7. maj Skoleleder Troels Brogård Andersen Observationer fra praksis 7. maj Besøg i samtlige af skolens klasser Dokumenter Troels Brogård Andersens beskrivelser af sit projekt på Digitalforandringsledelse.dk Side 6 af 6