Evaluering af uddannelsesforløbet

Transkript

1 Arpil 2019 Region Hovedstaden Evaluering af uddannelsesforløbet Klinisk Lederskab for Erfarne Medicinske Sygeplejersker (KLEM) Udarbejdet af Kompetencecenter for Patientoplevelser

2 Evaluering af Klinisk lederskab for erfarne medicinske sygeplejersker (KLEM) Udarbejdet af Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA) Kristine Halling Kehlet Christine Enevoldsen Flink Enhedschef Marlene Willemann Würgler Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA), Region Hovedstaden, marts 2019 ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Rapporten kan findes på Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Kristine Halling Kehlet Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA) Nordre Fasanvej Frederiksberg Telefon:

3 Indholdsfortegnelse Resumé 4 1 Introduktion Formål Materiale og metoder 8 2 Resultater Opbygning af faglighed Fra uddannelse til klinisk praksis KLEMs struktur 16 3 Opsamling og perspektivering 20 4 Bilag Bilag 1: Oversigt over KLEM Bilag 2: Spørgeskemadata 23 Litteraturliste 25 3

4 Resumé Resumé Baggrund De medicinske afdelinger på Region Hovedstadens hospitaler har været præget af høj personaleomsætning og rekrutteringsvanskeligheder. På baggrund af en kortlægning af området besluttede regionsrådet derfor i maj 2016 at igangsætte syv indsatser, med henblik på at imødegå disse udfordringer. Denne evaluering omhandler den ene af de syv indsatser, som er et pilotprojekt i form af et efteruddannelsesforløb for erfarne medicinske sygeplejersker; Klinisk Lederskab for Erfarne Medicinske sygeplejersker (KLEM). Efteruddannelsesforløbet er sammensat af et sundhedsfagligt diplommodul på Københavns Professionshøjskolen samt et undervisningsforløb i regi af Region Hovedstaden. Hovedtemaet for KLEM er Klinisk lederskab, og formålet er at styrke sygeplejerskernes kompetencer til at arbejde udviklingsorienteret og løse komplekse problemer i relation til den komplekse multisyge medicinske patient. Der er afviklet to KLEM-forløb i efteråret 2018 et med sygeplejersker fra medicinske afdelinger fra Region Hovedstaden undtagen (Hovedstadsholdet) og et med sygeplejersker fra medicinske afdelinger fra (erholdet). Denne evaluering er afgrænset til erfaringerne med KLEM på s Hospital. Formål Evalueringen inddrager to perspektiver. Sygeplejerskernes egne oplevelser af udbytte Hvordan oplever deltagende sygeplejersker, at de udvikler deres kompetencer, herunder: at mestre opgaverne i relation til den komplekse medicinske patient at tilegne sig kompetencer inden for klinisk lederskab på hvilken måde uddannelsen influerer på arbejdsglæde og stolthed. Afdelingssygeplejerskernes og kvalitetsmedarbejdernes oplevelse af udbytte En anden del af formålet er at undersøge afdelingssygeplejerskernes og kvalitetsmedarbejdernes oplevelse af uddannelsens betydning for: Metode sygeplejerskernes kompetencer i afdelingen i relation til klinisk lederskab på hvilken måde der er sket et fagligt løft på afdelingerne i relation til den komplekse medicinske patient. Evalueringen er baseret på i alt syv fokusgruppeinterview med hhv. sygeplejersker der har deltaget i KLEM (fire fokusgruppeinterview), afdelingssygeplejersker fra de medicinske afdelinger på s hospital (to fokusgruppeinterview) og kvalitetsmedarbejdere fra hospitalet (et fokusgruppeinterview). Både sygeplejersker og afdelingsledere er interviewet ca. 2 uger før KLEM og ca. 5 uger efter KLEM. De kvalitative interview er suppleret med to spørgeskemaundersøgelser med i alt 11 spørgsmål. Resultater Resultaterne er opdelt i tre hovedafsnit, hvortil der knytter sig et hovedtema. Opbygning af faglighed Første hovedtema beskriver om og hvordan sygeplejerskerne, afdelingslederne og kvalitetsmedarbejderne oplever, at sygeplejerskerne gennem KLEM har udviklet deres viden og kompetencer. 4

5 Resumé Et centralt fund er, at sygeplejerskerne er blevet bevidste om hvad klinisk lederskab er, og at de oplever, at de har fået en betegnelse, der fortæller og forklarer, hvad de gør som sygeplejersker. Det har gjort det tydeligere, hvad deres arbejdsopgaver rent faktisk er, og det har skabt en faglig forbundenhed mellem sygeplejerskerne og for nogle endda en stolthed over at være sygeplejerske. Sygeplejerskerne oplever dog ikke at de handler anderledes i deres kliniske hverdag, end de gjorde inden KLEM. Afdelingslederne oplever omvendt, at sygeplejerskerne er blevet bedre til at tage kliniske lederskab på sig i afdelingen. Sygeplejerskerne oplever også, at de har fået opbygget en viden om den multisyge patient, hvor de særligt fremhæver læringen om polyfarmaci. Derudover har KLEM sat en del tanker og refleksioner i gang hos sygeplejerskerne i relation til forståelse af den multisyge patient, men også mere generelt når det gælder evnen til at diskutere og argumentere for deres synspunkter. Sygeplejerskerne oplever derigennem, at de har fået hjemmel til at træffe de beslutninger, de gør. Den viden og evne til refleksion sygeplejerskerne har opnået, er ved at indlejre sig i deres bevidsthed og så småt begyndt at udmønte sig i konkrete handlinger, både i relation til den enkelte sygeplejerskes egen ageren og for nogle også i relation til de konkrete interventioner, som sygeplejerskerne har skrevet eksamensopgave om. Flere af sygeplejerskerne synes også, at det har været et svært og hårdt forløb. Sygeplejerskerne oplever samtidig, at de er blevet personligt udviklet, hvilket afdelingslederne også bemærker. Fra uddannelse til klinisk praksis Andet hovedtema omhandler de understøttende faktorer i afdelingen, der har betydning for hvordan den læring sygeplejerskerne tilegner sig på KLEM, kan omsættes og udbredes i den kliniske praksis. Både afdelingslederne, sygeplejerskerne og kvalitetspersonalet oplever, at det har en stor værdi at flere sygeplejersker fra samme afdeling, deltager i uddannelsen. Dels fordi sygeplejerskerne kan bakke hinanden op, støtte og inspirere hinanden, og derved styrke læringen, og dels fordi implementering af fx konkrete tiltag fra uddannelsen bliver lettere at gennemføre i afdelingen, når flere støtter op om tiltagene. Sygeplejerskerne fortæller, at de har fået et netværk af både faglig og social karakter som følge af, at mange fra hospitalet har deltaget i KLEM. Fagligt har de lært hinanden at kende, og de har fået indblik i de forskellige afdelingers styrker og arbejdsgange. På det sociale plan oplever sygeplejerskerne, at KLEM har bundet dem sammen, og skabt gode relationer på tværs af afdelingerne, der også gør det lettere at samarbejde. Det faglige sammenhold og fællesskab bidrager til at højne arbejdsglæden hos sygeplejerskerne. Både sygeplejersker og ledere påpeger, at det er vigtigt, at lederne tager teten, for at få sat den læring sygeplejerskerne bringer med sig fra KLEM i spil på afdelingen, og legitimerer at læringen kan blive vedligeholdt. KLEMs struktur Sidste hovedtema beskriver, hvordan sygeplejerskerne oplever de mere uddannelsesnære strukturelle forhold ved KLEM. 5

6 Resumé Studiedagene har for både sygeplejerskerne og deres ledere skabt forvirring og udfordringer, fordi de fra start ikke var klar over, at studiedagene var beregnet til at sygeplejerskerne skulle arbejde sammen i grupper på tværs af afdelingerne. Det gav en del planlægningsudfordringer i afdelingerne. Nogle af sygeplejerskerne oplever, at der har manglet en sammenhæng mellem den undervisning, der blev tilrettelagt af Center for HR (CHR), og den undervisning der blev tilrettelagt af Københavns professionshøjskole, hvilket til tider skabte forvirring. Både sygeplejersker og ledere oplever også, at de to digitale platforme, Kursusportalen og Intrapol, ikke fungerede godt nok. Eksamensopgaven gav allerede inden KLEM anledning til megen bekymring hos mange af sygeplejerskerne, og udgjorde en barriere i forhold til deres lyst til at deltage i uddannelsen. Enkelte sygeplejersker endte med ikke at skrive eksamensopgaven. Flere af sygeplejerskerne der skrev opgaven, oplevede processen som frustrerende, fordi de ikke var blevet klædt godt nok på i forhold til hvilket niveau opgaven skulle være på, og fordi der ikke var en fælles forståelse fra Københavns professionshøjskole og vejlederne om selve formen og indholdet af opgaven. Omvendt gav eksamensopgaven også mulighed for fordybelse, og gav inspiration til konkrete forbedringstiltag, der kunne iværksættes i afdelingen. Opsummering og perspektivering Den vidensopbygning og forståelse af kliniske lederskab som sygeplejerskerne har opnået, påvirker deres evne til at reflektere over faglige problemstillinger og indgå i faglige diskussioner. Samtidig understøtter både den øgede viden og den styrkede refleksionsevne, sygeplejerskernes mulighed for at løfte afdelingens faglige niveau. Dette har tilsammen styrket deres faglige stolthed og identitet. Fem forskellige områder påvirker sygeplejerskernes læring og transfer af læring til den kliniske hverdag; kollegial sparring, ledelsesopbakning, rød tråd i KLEMs opbygning, velunderstøttet eksamensopgave og forandringskraft i afdelingen. 6

7 Introduktion 1 Introduktion De medicinske afdelinger på Region Hovedstadens hospitaler har været præget af høj personaleomsætning og rekrutteringsvanskeligheder. Derfor besluttede regionsrådet i maj 2016, at der skulle sættes indsatser i gang på regionens medicinske afdelinger med henblik på at imødegå disse udfordringer. Indsatsen blev forankret i Center for HR (CHR), der først lavede en kortlægning af området og derudfra udvalgte syv indsatser, som nu er gennemført. Denne evaluering omhandler den ene af de syv indsatser, som er et pilotprojekt i form af et efteruddannelsesforløb for erfarne medicinske sygeplejersker; Klinisk Lederskab for Erfarne Medicinske sygeplejersker, fremadrettet kaldet KLEM. Efteruddannelsesforløbet er sammensat af et sundhedsfagligt diplommodul til 5 ECTS-point varetaget af Københavns professionshøjskole samt et sideløbende undervisningsforløb i regi af Region Hovedstaden varetaget af CHR. I bilag 1 er en oversigt over efteruddannelsesforløbet. De øvrige seks indsatser og de syv indsatser set som én samlet indsats er evalueret i rapporten Evaluering af handlingsplan til fastholdelse og rekruttering af sygeplejersker på det medicinske område (KOPA 2019). Under evalueringen af den samlede indsats bliver KLEM berørt på et overordnet plan. Det centrale fund var, at sygeplejerskefaglige ledere ser et potentiale i KLEM, fordi det dækker et hul, der har været i form af manglende uddannelses- og kursustilbud til de erfarne sygeplejersker. De fremhæver, at KLEM på den måde har åbnet op for en ny slags sygeplejefaglig specialisering og tydeliggjort en ny karrierevej for den dygtige, erfarne basis -sygeplejerske. Hovedtemaet for KLEM er Klinisk lederskab, og formålet er at styrke sygeplejerskernes kompetencer til at arbejde udviklingsorienteret ved at lede samarbejdsprocesser, koordinere og løse komplekse problemer gennem egne og andres indsatser i relation til den komplekse multisyge medicinske patient. Der er afviklet to KLEM-forløb i efteråret 2018 et med sygeplejersker fra forskellige medicinske afdelinger fra Region Hovedstadens hospitaler undtaget (Hovedstadsholdet) og et med sygeplejersker fra medicinske afdelinger kun fra (erholdet). På s hospital modtager i alt 20 % af sygeplejerskerne fra de deltagende afdelinger undervisningsforløbet. Denne evaluering er afgrænset til erfaringerne med KLEM på s Hospital. BORNHOLMS HOSPITAL SOM KONTEKST FOR KLEM s hospital har gennem de seneste år gennemgået mange forandringer i kraft af hospitalets status som udviklingshospital, og flere afdelinger er fusioneret ud fra en ide om at nedbryde grænserne mellem de forskellige specialer, og skabe bedre sammenhæng for patienterne. Samtidigt er tanken, at sygeplejerskerne ikke længere skal være specialiseret inden for et område men være generalister. For sygeplejerskerne på hospitalet har det betydet nye kollegaer, nye arbejdsområder og masser af usikkerhed. Det nye fokus har også betydet, at lederne har anerkendt, at sygeplejerskerne har brug for dels et fagligt kompetenceløft og dels et socialt løft. KLEM blev valgt som det efteruddannelsesforløb, der skulle give de erfarne sygeplejersker et kompetencemæssigt og socialt løft. 7

8 Introduktion 1.1 Formål Evalueringen inddrager to perspektiver: Sygeplejerskernes oplevelser af udbytte Evalueringen har til formål at undersøge, hvordan de deltagende sygeplejersker oplever, at de udvikler deres kompetencer, herunder at belyse sygeplejerskernes oplevelse af: at mestre opgaverne i relation til den komplekse medicinske patient at have tilegnet sig kompetencer inden for klinisk lederskab, herunder overblik, prioritering, uddelegering og koordinering i relation til den komplekse medicinske patient på hvilken måde uddannelsen har influeret på deres arbejdsglæde, stolthed og tilfredshed. Afdelingssygeplejerskernes og kvalitetsmedarbejdernes oplevelse af udbytte En anden del af formålet er at undersøge afdelingssygeplejerskernes og kvalitetsmedarbejdernes oplevelse af uddannelsens betydning for sygeplejerskernes kompetencer i afdelingen i relation til den komplekse medicinske patient, herunder at belyse afdelingssygeplejerskernes oplevelse af: på hvilken måde der er sket et fagligt løft på afdelingerne i relation til den komplekse medicinske patient hvilken betydning det har haft, at 20% af sygeplejerskerne på de deltagende afdelinger har modtaget samme uddannelsesforløb. 1.2 Materiale og metoder Evalueringen er baseret på fokusgruppeinterview med hhv. sygeplejersker der har deltaget i KLEM, de fire afdelingssygeplejersker fra de medicinske afdelinger på s hospital og medarbejdere fra hospitalet, som arbejder med kvalitetsudvikling. Både sygeplejersker og afdelingsledere er interviewet ca. 2 uger før KLEM og ca. 5 uger efter afslutningen af KLEM. Interviewene er gennemført ud fra en semistruktureret spørgeguide og optaget på diktafon. Efterfølgende er der skrevet referat af interviewene med transskribering af centrale passager. De kvalitative interview er suppleret af kvantitative data i form af spørgeskemabesvarelser indsamlet af CHR. Nedenstående tidslinje giver et overblik over dataindsamlingspunkterne i forhold til tidspunkterne for KLEM. Figur 1.1 Tidslinje over dataindsamlingen Uge 38: Før KLEM interview Uge 40-47: KLEM: 8 dages undervisning Uge 47: Første spørgeskema Uge 50: Aflevering af eksamensopgave Uge 3: Andet spørgeskema Uge 4: Efter KLEM interview 8

9 Introduktion Data fra interviewene fra hhv. før og efter KLEM er analyseret samlet vha. meningskondenserende analyse med henblik på at afdække mønstre i informanternes beskrivelser på tværs af interviewene. Resultatet af analysen er tre hovedtemaer, der tilsammen giver et billede af de forskellige informanters oplevelser. Spørgeskemabesvarelserne er analyseret og præsenteret i oversigtsfigurer, hvor procentandel samt antal besvarelser for det enkelte spørgsmål fremgår. I bilag 2 fremgår spørgeskemabesvarelser fra både erholdet og Hovedstadsholdet. Nedenstående tabel giver et overblik over datagrundlaget. Tabel 1.1 Oversigt over metode og datagrundlag DATAINDSAMLINGSMETODE 3 fokusgruppeinterview før KLEM: 2 med sygeplejersker 1 med afdelingssygeplejersker INFORMANTER 7 sygeplejersker 4 afdelingssygeplejersker 4 fokusgruppeinterview efter KLEM: 2 med sygeplejersker 1 med afdelingssygeplejersker 1 med kvalitetsmedarbejdere 2 spørgeskemaundersøgelser: Første spørgeskemaundersøgelse: 5 spørgsmål Anden spørgeskemaundersøgelse: 6 spørgsmål 7 sygeplejersker (5 gengangere fra interview før KLEM) 4 afdelingssygeplejersker (alle gengangere fra interview før KLEM) 3 kvalitetsmedarbejdere 19 udsendte spørgeskemaer 16 besvarelser Svarprocent 84 % 19 udsendte spørgeskemaer 11 besvarelser Svarprocent 58 % 9

10 Resultater 2 Resultater Resultatafsnittet består af tre afsnit, der hver især udgør et hovedtema. Opbygning af faglighed: Temaet for første afsnit omhandler det faglige indhold og selve det læringsmæssige udbytte af KLEM. Afsnittet beskriver, hvordan sygeplejerskerne og afdelingslederne oplever at sygeplejerskerne gennem KLEM har udviklet deres kompetencer og faglighed, i forhold til klinisk lederskab og den multisyge patient. Fra uddannelse til klinisk praksis: Andet afsnits tema omhandler læringsunderstøttende faktorer på afdelingsniveau. Afsnittet beskriver understøttende faktorer i selve afdelingen, der har betydning for hvordan den læring sygeplejerskerne tilegner sig på uddannelsen, kan omsættes og udbredes i den kliniske praksis. KLEMs struktur: Temaet for sidste afsnit omhandler strukturelle faktorer for KLEM og beskriver, hvordan sygeplejerskerne oplever, at disse faktorer spiller ind i forhold til deres tilfredshed. Faktorerne kan også tænkes at have indflydelse på transfer af læring. Afsnittet er modsat de to første afsnit rettet mere mod kursusudbyderne end mod selve afdelingerne. De tre hovedtemaer og deres undertemaer er fremkommet i analysen af fokusgruppeinterviewene og bliver suppleret med data fra spørgeskemaundersøgelserne. Evalueringsspørgsmålene besvares derfor ikke enkeltvis men tematisk indenfor hvert af de enkelte afsnit. Ligeledes rummer resultatafsnittet fund, som ikke direkte kan relateres til evalueringsspørgsmålene, men som har vist sig betydningsfulde for sygeplejerskerne, afdelingslederne og kvalitetsmedarbejderne. 2.1 Opbygning af faglighed Afsnittet beskriver om og hvordan sygeplejerskerne, afdelingslederne og kvalitetsmedarbejdere oplever, at sygeplejerskerne gennem KLEM har udviklet deres kompetencer og fået deres nye viden udbredt i afdelingen. Klinisk lederskab En central del af formålet med KLEM er at opbygge eller styrke sygeplejerskernes evne til kliniske lederskab. I interviewene med lederne før KLEM er det også tydeligt, at de har en klar forventning om, at sygeplejerskerne efter KLEM er blevet styrket i deres kliniske lederskab, formår at tage ansvar og gå forrest når fx opgaverne skal fordeles, når nye sygeplejersker skal oplæres og kan være garant for fagligheden på afdelingen. Nogen der har teten til at være foregangsmand for fagligheden og tage hånd om nye inden for deres eget speciale. Jeg har to med på kurset. Og jeg har sagt til dem, at jeg forventer de bruger det her til at blive endnu dygtigere, og til at hjælpe deres nye kollegaer eller unge kollegaer videre i deres speciale. Afdelingsleder før KLEM Sygeplejerskerne selv har inden KLEM ikke en klar forståelse af hvad klinisk lederskab er, og de bruger heller ikke selv betegnelsen klinisk lederskab. De oplever dog, at de tager ansvar i afdelingen, og at de naturligt fordeler de forskellige opgaver imellem sygeplejerskerne i afdelingen. 10

11 Resultater I interviewene efter KLEM fremgår det tydeligt, at det er blevet klart for sygeplejerskerne hvad klinisk lederskab, som begreb indebærer. De giver udtryk for, at de endelig har fået et ord eller et begreb, der fortæller og forklarer, hvad det særlige er, at de som sygeplejersker gør. Endelig et ord der beskriver det jeg altid har gjort. Det kan godt være lidt svært at sige hvad man gør som sygeplejersker. Man laver jo mere end bare at passe patienter. Sygeplejerske efter KLEM Det, at sygeplejerskerne har fået et ord for hvad det særlige er, som sygeplejerskearbejdet går ud på, oplever sygeplejerskerne som en kæmpe gevinst og en lettelse. Flere af dem beskriver det som den vigtigste læring fra KLEM. Det, at deres arbejdsområde nu ikke længere er lidt diffust og svært at indkapsle for dem, har gjort det tydeligere, hvad deres arbejdsopgaver rent faktisk er. Det har skabt en faglig forbundenhed mellem sygeplejerskerne og for nogle endda en stolthed over at være sygeplejerske. Også kvalitetsmedarbejderne har lagt mærke til den betydning, forståelsen af klinisk lederskab har haft for sygeplejerskerne, i deres oplevelse af dem selv som sygeplejersker og deres fagidentitet. En kvalitetsmedarbejder fortæller: De føler ikke den samme forvirring over, hvor jeg egentlig hører hjemme, midt i et væsen som er så frustrerende at være i, og så forvirrende og omskifteligt. Jeg har min fagidentitet. Jeg er en dygtig, erfaren sygeplejerske. Kvalitetsmedarbejder efter KLEM Sygeplejerskerne oplever på den anden side ikke, at de på baggrund af den nye forståelse af kliniske lederskab, handler anderledes i deres kliniske hverdag end de gjorde inden KLEM. De oplever, at de også inden KLEM udøvede klinisk lederskab. En anden opfattelse har deres afdelingsledere. De oplever at sygeplejerskerne er blevet bedre til at tage ansvar for opgaverne i afdelingen, at de har flere faglige input til opgaveløsninger, og at de er bedre til at bevare overblikket og uddelegere opgaver. De tager ansvar. De bevarer roen og siger nu gør vi sådan og sådan. Det er jo fantastisk at opleve. Det er dejligt. Afdelingsleder efter KLEM Opbygning af viden og evne til refleksion Udover forståelsen af begrebet klinisk lederskab fortæller sygeplejerskerne også, at de tager anden vigtig læring med sig fra KLEM. Sygeplejerskerne oplever specifikt, at de har fået opbygget en viden om den multisyge patient, hvor de særligt fremhæver læringen om polyfarmaci. Sygeplejerskerne fortæller, at de oplever, at de har en bedre forståelse af medicinens betydning, hvordan den kan grupperes og de forskellige interaktioner forskellig medicin kan kaste af sig. Sygeplejerskerne føler sig derfor også bedre klædt på til at varetage opgaverne med den multisyge patients medicin. Det der med polyfarmaci, det var der rigtig mange, der bed mærke i. De timer, vi havde om det. Det var fedt, alle de ting, man måske har noget viden omkring, men at få det ordentlig på plads. Sygeplejerske efter KLEM 11

12 Resultater Derudover er det svært for sygeplejerskerne konkret at sætte ord på den læring de har taget med sig fra KLEM. I interviewene fremgår det dog tydeligt, at KLEM har sat en del tanker og refleksioner i gang hos sygeplejerskerne. I relation til den multisyge patient fortæller sygeplejerskerne, at de har fået en bedre forståelse for den multisyge patients liv og sygdomsforløb og betydningen af at få lavet en god udskrivelse. De beskriver det som en øjenåbner at blive bevidst om, at multisyge patienter ofte er i kontakt med sygehuset mindst en gang om ugen. Flere af sygeplejerskerne fortæller, at de er begynde at tænke i andre baner i forhold til opfølgning af den multisyge patient, for at mindske de mange besøg. Flere af sygeplejerskerne fortæller også, at de overvejer hvordan de kan arbejde med at få lavet bedre udskrivelse, så patienten er tryg og risikoen for genindlæggelse mindskes. Jeg prøver i hvert fald at tænke i nogle andre baner ift. opfølgning og udskrivelser. Det har givet noget klarhed over den multimorbides liv og forløb. Og det er vigtigt, at vi får lavet en god udskrivelse, for det kan måske mindske deres hospitalsindlæggelser. Jeg synes det har givet anledning til flere refleksioner om forløbet for den multimorbide. Sygeplejerske efter KLEM Sygeplejerskerne fortæller også mere generelt, hvordan de er er begyndt at søge evidensbaseret viden når de mangler viden om et specifikt område, hvordan de er blevet bedre i stand til at diskutere og argumentere for deres synspunkter, og hvordan de har oplevet at få hjemmel til at træffe de beslutninger, de gør. KLEM har på den vis styrket sygeplejerskernes evne til at reflektere, løftet deres faglighed, og bekræftet dem i de ting, de allerede gør. Man søger en viden, som er evidensbaseret. Det giver jo stof til diskussion. Kan vi bruge det, eller kan vi ikke bruge det? Gør vi det rigtigt, eller gør vi det ikke rigtigt? Kan vi optimere? Det er jo meget det, der styrker ens faglighed. Sygeplejerske efter KLEM Flere af sygeplejerskerne synes også, at det har været et svært og hårdt forløb. Sygeplejerskerne oplever samtidig, at de er blevet personligt udviklet, hvilket afdelingslederne også bemærker. Jeg har fået rigtig meget ud af det selv. Jeg ved, at det er derfor, jeg er blevet sygeplejerske. Sygeplejerske efter KLEM Især for den ene ser vi det mere efter kurset. Hun er meget firkantet tænkende, men nu er hun mere procesorienteret. Det er helt klart sket noget der, og det er jo dejligt. Det gør noget ved gruppen. Stemningen er meget bedre. Afdelingsleder efter KLEM Konkrete handlinger spirer frem Interviewtidspunktet efter KLEM lå ca. 5 uger efter sygeplejerskerne havde afsluttet uddannelsen. Der har derfor ikke være meget tid for sygeplejerskerne til individuelt at afprøve deres nye læring eller i samarbejde med de andre i klinikken at implementere konkrete tiltag i afdelingen. I forhold til individuelt at afprøve deres nye læring oplever sygeplejerskerne, at de har fået sået nogle små frø, som er ved at spire. De oplever at have fået en masse input og indblik, som er ved at indlejre sig i deres bevidsthed, og som så småt også udmønter sig i konkrete handlinger. Nogle sygeplejersker 12

13 Resultater fortæller, at når patienten skal udskrives til kommunen, er de begyndt at anvende nogle af de værktøjer, som de fik på KLEM ved fx at få lægerne til at ordinere et opfølgende hjemmebesøg. Andre sygeplejersker fortæller, hvordan de kigger på patientens medicinliste og interaktioner mellem de forskellige typer af medicin, og derefter diskuterer det med lægerne, hvis de har mistanke om uhensigtsmæssige interaktioner. En sygeplejerske fortæller: Helt konkret fra undervisningen, så brugte jeg noget af det vi lærte om fra polyfarmaci på en patient. Han havde haft kvalme igennem et par år, som er vedvarende, og han får noget antibiotika, hvor kvalmen så bliver forværret. Og så tænkte jeg, at det måske godt kunne være en bivirkning på noget andet medicin. Og der gik jeg faktisk tilbage og sammenlignede medicinlister fra cirka det tidspunkt, hvor vedkommende startede med at have kvalme og fandt ud af, at det var et præparat, der gjorde forskellen. Sygeplejerske efter KLEM I forhold til udviklingen på afdelingerne håber sygeplejerskerne at deres nye viden, de diskussioner og de små ændringer i deres handlinger som de iværksætter, vil sprede sig som ringe i vandet til de andre sygeplejersker i afdelingerne. Det er dog ikke tydeligt for sygeplejerskerne at det endnu er sket. Der hvor der allerede er sket konkrete ændringer, er i forbindelse med de eksamensopgaver sygeplejerskerne skrev. Her er nogle af afdelingerne allerede gået i gang med i det små at afprøve de forskellige interventioner sygeplejerskerne har skrevet om. Mine kollega skrev en opgave, om at vi skulle holde patientsamtaler. Vi har afprøvet det og det er mega godt. Og det er ret interessant, for det bruger vi i afdelingen nu og vi diskuterer det stadig, hvor meget vi skal have det med. Vi snakker om, hvordan patienterne vil slutte deres dage. Og det er jo nogle store spørgsmål. Vi skriver et referat af samtalen, hvor patienten får en kopi, så vi kan gøre det lettere for patienten. Det er da mega inspirerende. Sygeplejerske efter KLEM På andre afdelinger er sygeplejerskerne ikke nået så langt. Nogle af sygeplejerskerne har et ønske om i den nærmeste fremtid at igangsætte interventionerne fra eksamensopgaverne, men oplever at der er en barriere dels i forhold til den daglige travlhed og dels i forhold til en generel implementeringslede på afdelingerne. Andre fortæller, at de ikke på nuværende tidspunkt orker det, fordi de selv er udmattede efter et hårdt KLEM-forløb. Fastholdelse kræver andre tiltag Særlig kvalitetsmedarbejderne håber, at KLEM kan være med til at fastholde de erfarne sygeplejersker i lidt længere tid i kraft af den styrkede faglighed. Samtidigt erkender de, at KLEM ikke kan stå alene og mange andre faktorer spiller ind på, hvorvidt de erfarne sygeplejersker bliver. Sygeplejerskerne fortæller dog, på trods af den styrkede arbejdsglæde og faglige stolthed, at KLEM ikke har bidraget til, at de kan fastholdes. Sygeplejerskerne peger på, at andre ting spiller en langt vigtigere rolle i forhold til fastholdelse som fx bedre normeringer og derved bedre tid til patienterne samt opgaverne, arbejdsforhold, livsomstændigheder og udviklingen inden for andre sygeplejerskefaglige områder. 13

14 Resultater Det handler meget om at jeg kan se mig selv i øjnene, og jeg kan se mine patienter i øjnene og sige, jeg har gjort det jeg skulle, og ikke bare jeg har gjort det så godt jeg kunne. Det er der, det giver noget, når vi faktisk får løftet opgaverne og ikke bare slukket ildebrande. Sygeplejerske efter KLEM 2.2 Fra uddannelse til klinisk praksis Nærværende afsnit omhandler de forskellige understøttende faktorer hhv. sygeplejersker, afdelingsledere og kvalitetsmedarbejdere peger på i selve afdelingen eller på hospitalet, der har betydning for hvordan den læring sygeplejerskerne har tilegnet sig på uddannelsen, kan omsættes og udbredes i den kliniske praksis. Såkaldt transfer af sygeplejerskernes viden og kunnen fra KLEM til den kliniske hverdag handler om, at sygeplejerskerne kan bruge, det de har lært i deres hverdag. Denne transfer er vigtig at have fokus på, fordi undersøgelser har vist, at kun % af læringen på efteruddannelser, bliver anvendt i praksis (Wahlgren 2009). I interviewene fremgår det også, at transfer af læring er noget personalet generelt, har fokus på, en kvalitetsmedarbejder fortæller: Nu har de været på kurset. Hvad bidrager de til i afdelingen? Læringskurven går nedad. Så man skal passe lidt på. Hvordan bibeholder vi gejsten, og sikrer udbyttet af det, de har fået ud af det, og det, vi kan bruge. Kvalitetspersonale - efter KLEM I de spørgeskemaer sygeplejerskerne besvarede umiddelbart efter KLEM, besvarede sygeplejerskerne også et spørgsmål omhandlende transfer af læring. Hhv. 19 % og 69 % vurderede, at de i meget høj grad eller i høj grad kan omsætte det, de har lært ind til nu til deres kliniske praksis (data ikke vist, se bilag 2). At løfte i flok Både afdelingslederne, sygeplejerskerne og kvalitetspersonalet fortæller både før og efter KLEM, at de ser en stor værdi i at flere sygeplejersker fra samme afdeling, deltager i uddannelsen. De vægter, at det giver mulighed for, at sygeplejerskerne arbejder sammen og kan bakke hinanden op, støtte og inspirere hinanden, samtidig med at læringen kan blive styrket, når flere har hørt det samme og kan gå i dialog med hinanden om læringen. Derudover fremhæver de, at den efterfølgende implementering af læringen og af konkrete tiltag fra KLEM bliver lettere, når flere fra en afdeling har en fælles intention og støtter op om implementeringen. Chancerne for at skabe reelle ændringer og forbedringer øges derved. Både afdelingssygeplejersker, sygeplejersker og kvalitetspersonalet ser derved en mulighed for at få løftet fagligheden og læringskulturen på hele afdelingen, ved at sende flere sygeplejersker fra samme afdeling afsted på samme uddannelse. Vi er alle de gamle sygeplejersker på min afdeling der skal på KLEM, og det vil jo skabe et løft for os. Vi vil kunne hæve niveauet og give det videre til alle de nye sygeplejersker, så jeg tænker helt sikkert det er et rigtigt godt træk, at vi er så mange afsted samtidig, fordi vi kan supplere hinanden. Sygeplejerske før KLEM På den anden side har det også givet afdelingen udfordringer, at flere sygeplejersker fra samme afdeling deltog på uddannelsen samtidig. Både afdelingslederne, sygeplejerskerne og 14

15 Resultater kvalitetsmedarbejderne fortæller, at har været svært at få vagtplanerne til at gå op, når 20 % af sygeplejerskerne er på uddannelse. Det har presset afdelingerne til det yderste, at de andre sygeplejersker i en periode har skullet dække ind, for de sygeplejersker der var på uddannelse. Vi kommer jo fra et lille sygehus, der er presset i forvejen. Når der så kommer fire eller fem fra en afdeling, så blive vagtplanen eddermugme presset de dage. Sygeplejerske efter KLEM Netværk på tværs mindre silotænkning I interviewene før KLEM fortæller afdelingslederne og kvalitetsmedarbejderne, at ved at flere sygeplejersker fra samme hospital kommer på samme uddannelse, håber de, at der bliver mindre silotænkning på tværs af afdelingerne, og at sygeplejerskerne får et godt netværk med hinanden. I sidste ende er håbet at samle hospitalet, så sygeplejerskerne (og andet personale) på en afdeling ikke ser patienten som deres patient men som en fælles patient, som personalet har et fælles ansvar for. En kvalitetsmedarbejder fortæller: Det var en vision om at samle hospitalet. For vi arbejder med de samme patienter, og patienterne render på kryds og tværs på afdelingerne. Jeg tænkte, at det giver et samarbejde og en forståelse afdelingerne imellem. At lære hinandens afdelinger at kende. Bryde grænser ned, bryde mure ned mellem afsnittene. Kvalitetsmedarbejder efter KLEM Efter KLEM fortæller sygeplejerskerne, at de oplever, at de har fået et netværk af både faglig og social karakter. Fagligt har de lært hinanden at kende, og ved, hvor de enkelte personer og afdelingers styrker ligger, samtidig med at de har fået indblik i de forskellige afdelingers arbejdsgange. På det personlige plan oplever sygeplejerskerne, at KLEM har bundet sygeplejerskerne sammen og skabt gode relationer på tværs af afdelingerne. Sygeplejerskerne oplever, at det faglige og sociale netværk gør det lettere at tænke på tværs af afdelingerne, og vide, hvem de kan få hjælp hos. Samtidig gør den tryghed sygeplejerskerne har fået med hinanden, det lettere for dem rent faktisk at samarbejde på tvær af afdelingerne, hvilket er med til at nedbryde silotænkningen. En sygeplejerske fortæller: Det giver noget andet, når man ved, hvilket ansigt man ringer til, når man ringer et sted hen. Det giver en tryghed. Jeg ved ikke hvorfor. Så ved jeg, hvad personen står for. Frem for at det bare bliver en eller anden, man ikke kender. Men relationer har jo betydning. Sygeplejerske efter KLEM Det faglige sammenhold og fællesskab, der er opstået på KLEM, har sammen med den anerkendelse der ligger i at blive set som en sygeplejerske, der har udviklingspotentiale, bidraget til at højne arbejdsglæden hos sygeplejerskerne. Jeg synes det gør meget for arbejdsglæden, at få lov til at komme på kursus. Det med at lære noget nyt synes jeg er så nice. Men også det, at ens leder ser en, og ser, at det har man brug for eller man har noget udviklingspotentiale. Sygeplejerske efter KLEM Derudover vægter sygeplejerskerne, at de kommer fra forskellige afdelinger, fordi det giver indsigt i andre typer af dilemmaer, som de måske ellers ikke støder på i deres kliniske hverdag. Disse nye indsigter bidrager yderligere til at løfte fagligheden og refleksionerne hos sygeplejerskerne. 15

16 Resultater Legitimerende ledelse Både sygeplejerskerne og lederne påpeger i interviewene, at det er vigtigt at lederne tager teten for at sætte den læring sygeplejerskerne bringer med sig i spil på afdelingen, og giver plads til at vedligeholde læringen. I de spørgeskemaer sygeplejerskerne besvarede umiddelbart efter KLEM svarede sygeplejerskerne også på et spørgsmål omhandlende den støtte, de oplevede at have modtaget fra deres leder i forbindelse med KLEM. Her vurderer 21 % af sygeplejerskerne i nogen grad og 21 % i ringe grad, at de har fået støtte fra deres afdelingsleder eller afdeling i forbindelse med KLEM, mens hhv. 21 % og 37 % vurderede samme spørgsmål med i meget høj grad og i høj grad (data ikke vist, se bilag 2). Nedenstående boks opstiller de vigtigste faktorer, som afdelingslederne og sygeplejerskerne peger på at lederne skal gøre, for at bidrage til at læringen fastholdes og udbredes på afdelingen. Vise interesse og være nysgerrige Spørge ind til sygeplejerskernes læring Gøre eksamensopgaven relevant for afdelingen ved at: Hjælpe med valg af emne til opgave Læse opgave Understøtte at læring og viden fra uddannelsen og opgaven bliver sat i spil på afdelingen ved fx at: Give rum til at sygeplejerskerne fremlægger deres opgave Give sygeplejerskerne mandat til selv at lave (små) ændringer i fx en arbejdsgang Selv initiere ændringstiltag på baggrund af den læring sygeplejerskerne bringer med sig fra KLEM 2.3 KLEMs struktur Afsnittet beskriver hvordan sygeplejerskerne oplever forskellige strukturelle faktorer ved KLEM, og hvordan de spiller ind i forhold til sygeplejerskernes lyst til og mulighed for at gennemføre uddannelsen. Udfordrende at koordinere studiedagene med andre afdelinger Studiedagene har for både sygeplejerskerne og deres ledere skabt forvirring, fordi det fra start var uklart for dem, hvad studiedagene skulle bruges til. Det stod klart fra start, at sygeplejerskerne skulle have fri nogle dage, de såkaldte studiedage, men hverken sygeplejersker eller ledere var klar over, at studiedagene var beregnet til at sygeplejerskerne skulle arbejde sammen i de grupper, de blev sat i under KLEM-forløbet. Grupperne gik på tværs af afdelinger, hvilket betød at studiedagene i de enkelte afdelinger skulle koordineres med andre afdelinger. Det gav en del planlægningsudfordringer i afdelingerne, en sygeplejerske fortæller: Jeg synes også, der blev brugt meget krudt på gruppearbejde, og at få det arrangeret, fordi vi var i gruppearbejde med andre afdelinger, og nogen havde vagter, og det var svært at få til at hænge sammen og flaske sig. Det blev der brugt meget krudt på. Min chef hev sig lidt i håret, når vi sagde vi skulle have studiedage, hvor det passede med de andre afdelinger. Vi var også seks afsted. Sygeplejerske efter KLEM 16

17 3. Hvor tilfreds er du med understøttelse n fra de uddannelsesa nsvarlige på hhv. Kbh. professionshø jskolen og i Center for HR? 2. Hvor tilfreds er du med den information, du har fået i forbindelse med din deltagelse på uddannelsen? 1. Hvor tilfreds er du med sammenhæng en mellem de enkelte dele af uddannelsen? Resultater Både ledere og sygeplejerskerne efterspørger derfor, at informationen særlig omkring studiedagene fra start var planlagt bedre og blev meldt ud tidligere både til sygeplejerskerne og til lederne. Manglende struktur og koordinering af uddannelsesforløbet Nogle af sygeplejerskerne oplever, at der har manglet en sammenhæng mellem den undervisning, der blev tilrettelagt af CHR, og den undervisning der blev tilrettelagt af Københavns professionshøjskole, hvilket til tider har skabt forvirring. De efterspørger derfor en tydeligere rød tråd imellem de to spor af undervisning, og at den røde tråd bliver formidlet til dem. Jeg synes der var nogle ting, der ikke helt hang sammen. Jeg synes de der dage s hospital havde arrangeret, de hang ikke sammen med resten af undervisningen. Sygeplejerske efter KLEM Både sygeplejersker og ledere oplever også, at de to digitale platforme, Kursusportalen og Intrapol, ikke fungerede godt nok. Dels var det besværligt for sygeplejerskerne at skulle orientere sig på to forskellige platforme for samme uddannelse, alt efter hvem der stod for undervisningen, og dels kunne sygeplejerskerne ikke komme på Intrapol fra start. Det betød, at de hverken kunne finde litteratur eller få information om, hvem der var deres vejleder. Derudover havde lederne ikke adgang til Intrapol, hvilket betød, at det var svært for dem at orientere sig i undervisningen og bakke op om at få den relevante læring spredt videre ud i afdelingen. Både Kursusportal og Intrapol kunne være sammenkørt bedre, så man ikke skulle arbejde ud fra to platforme. Jeg ved også, at lederen efterspurgte det vi havde på Kursusportalen, og Intrapol havde de slet ikke adgang til. Sygeplejerske efter KLEM Sygeplejerskernes svar på spørgeskemaerne giver et lidt andet indblik i deres tilfredshed med KLEMs struktur. Figur 2.1 Tilfredshed med information, sammenhæng og støtte For spg 1 er n=11 og for spg 2 og 3 er n= Svarskala for spørgsmål 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget utilfreds Utilfreds Hverken utilfreds eller tilfreds Tilfreds Meget tilfreds 17

18 Resultater 88% af sygeplejerskerne vurderer, at de er meget tilfredse eller tilfredse med sammenhængen mellem de enkelte dele af uddannelsen (se figur 2.1). De kvalitative svar kan derfor sandsynligvis forstås som en uddybning af den gruppe af sygeplejersker, der ikke er enten meget tilfredse eller tilfredse. I forhold til tilfredsheden med informationen og understøttelse fra de uddannelsesansvarlige, er billedet blandet. 69 % af sygeplejerskerne er enten meget tilfredse eller tilfredse, mens de resterende sygeplejersker enten er utilfredse eller hverken tilfredse eller utilfredse. Samme tendens ses i spørgsmålet om tilfredsheden med understøttelse fra de uddannelsesansvarlige, om end en lidt større andel af sygeplejerskerne er meget tilfredse eller tilfredse. Opgaveskrivning en tveægget sværd Allerede inden uddannelsen startede, udtrykte flere af sygeplejerskerne, at de var nervøse for at skulle skrive, en akademisk opgave der skulle karaktergives, en nervøsitet afdelingssygeplejerskerne også lagde mærke til. Særligt var de lidt ældre og derfor mest erfarne sygeplejersker bekymrede, fordi de er uddannet før sygeplejerskeuddannelsen blev gjort til en bacheloruddannelse, og derfor ikke er skolet i af tænke akademisk. Jeg er jo fra den tid, hvor man var håndværkeren. Nu er man jo den studerende. Det har jeg jo aldrig været. Så jeg vil jo gerne være sammen med en af de unge, for de kan jo skrive opgaver, det er der min udfordring er. Sygeplejerske før KLEM For flere af sygeplejerskerne udgjorde nervøsiteten for selve eksamensopgaven en barriere i forhold til deres lyst til at deltage i uddannelsen, og de omtaler opgaveskrivningen som drænende, angstprovokerende og jeg får lyst til at stå af. Efter uddannelsen oplever flere af sygeplejerskerne stadig en frustration og usikkerhed i forhold til eksamensopgaven. Enkelte af sygeplejerskerne valgte slet ikke at skrive eksamensopgave, fordi det blev for stressende for dem. Hos de sygeplejersker der skrev eksamensopgaven, oplevede de forvirring omkring hvor mange de skulle være sammen om eksamensopgaven. Derudover oplevede sygeplejerskerne, at de ikke var klædt godt nok på i forhold til eksamensopgavens niveau (teoretisk vs. praktisk), opbygning og indhold, og at der manglede en fælles forståelse for opgaven fra Københavns professionshøjskole og vejlederne. Det kastede mange irritationer og ekstra arbejde af sig, da flere af sygeplejerskerne blev bedt om at lave markante ændringer i eksamensopgaven af deres vejleder. En sygeplejerske fortæller: Da vi kom til vejledning, fik vi at vide at vores opgave var på et for højt niveau. Det var alt for teoretisk, og det skulle helt ned på praktisk plan: altså hvad skal man sige, når man går ind til en patient. Det var ikke det, jeg havde forstået på opgaven, jeg havde forstået det som, at den skulle være mere teoretisk og skulle forklare. Han bad os derfor om at skrive hele diskussionen om samt afsnittet om refleksioner, og det var to dage inden den skulle afleveres. Der var også nogle uoverensstemmelser omkring, hvad vejleder tænkte om opgaven, samt hvordan vi opfattede opgaven skulle laves. Sygeplejerske efter KLEM Selvom mange af sygeplejerskerne synes, det var hårdt og frustrerende at skrive eksamensopgave, var der også nogle, der var glade for det, og fandt det inspirerende at få mulighed for at fordybe sig i et område. Også lederne var glade for de eksamensopgaver sygeplejerskerne lavede, da det gav inspiration og konkret viden til forskellige forbedringstiltag, der kunne iværksættes i afdelingen. 18

19 Resultater Den sygeplejerske, der lavede en opgave, har vi kunne bruge rigtig meget. Hun fremlagde opgaven på et personalemøde og vi har taget mange punkter op, som vi gerne vil udvikle og lave om på. Det har givet et godt pust. Afdelingsleder efter KLEM Kvantitative vurderinger af KLEM Udover de kvantitative data der er inddraget til at understøtte og yderligere belyse de kvalitative resultater, bliver der også i de to spørgeskemaer spurgt om andre faktorer, som kan give et indblik i sygeplejerskernes vurdering af selve uddannelsen, og som kan være relevant for udbyderne af uddannelsen. Nedenstående figur viser disse faktorer Figur 2.2 Generel tilfredshed med KLEM For spg 1, 4, 5 er n=11 og for spg. 2,3 og 6 er n=16 1. Hvor tilfreds er du generelt med undervisernes formidling? Vil du anbefale uddannelsen til andre? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger? Hvor tilfreds er du med det faglige niveau på uddannelsen? Hvor relevant er indholdet for dit daglige arbejde? Hvor tilfreds er du med dit samlede udbytte af uddannelsen? Svarskala for spørgsmål 1, 4 og 6 Meget utilfreds Utilfreds Hverken utilfreds eller tilfreds Tilfreds Meget tilfreds Svarskala for spørgsmål 2, 3 og 5 I meget ringe grad I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Sygeplejerskerne scorer generelt alle spørgsmålene højt, og for ingen af spørgsmålene scorer sygeplejerskerne i en af de to dårligste svarkategorier, hvilket vidner om en stor tilfredshed med KLEM-uddannelsen og dens faglige indhold og relevans. Spørgsmålene 1, 4, 5 og 6 der på hver sin måde omhandler KLEMs faglige indhold og dens relevans, scorer sygeplejerskerne alle enten i svarkategorien i meget høj grad/meget tilfreds eller i høj grad/tilfreds. Særligt er der meget stor tilfredshed med relevansen af indholdet i KLEM (Spg 5) og undervisernes formidling (Spg 1), hvor hhv. 81 % og 69 % af sygeplejerskernes svar ligger i øverste svarkategori (i meget høj grad/meget tilfreds). De to spørgsmål der scorer lavest, er spørgsmålet om KLEM har levet op til forventningerne, og om sygeplejersken vil anbefale KLEM til andre, hvor 10 % og 11 % svare i nogen grad (I bilag 2 er resultaterne for Hovedstadsholdet overfor bornholmerholdet fremstillet). 19

20 Opsamling og perspektivering 3 Opsamling og perspektivering Dette afsnit opsamler og sammenfatter resultaterne, samtidig med at nye perspektiver kobles på, i et ønske om at give bedre forståelse af dels sygeplejerskernes udbytte af KLEM og dels af hvilke faktorer, der har betydning for at transfer af læring lykkes. Både de kvalitative og de kvantitative resultater vidner om en stor tilfredshed med og et spirende læringsudbytte af KLEM. De fleste af sygeplejerskerne oplever, at den udvikling og den læring de har opnået gennem KLEM, har styrket deres faglighed og derigennem også deres faglige stolthed og faglige identitet. En måde at forstå, hvordan opbygningen af faglig stolthed og identitet er fremkommet, er grafisk illustreret i nedenstående figur. Figur 3.1 Opbygning af faglig stolthed og identitet Viden Klinisk lederskab Reflektion Øget faglighed Styrket faglig stolthed og identitet Den vidensopbygning og forståelse af kliniske lederskab som sygeplejerskerne oplever i kraft af KLEM, påvirker deres evne til at reflektere over faglige problemstillinger, herunder deres evne til at indgå i faglige diskussioner. Samtidigt understøtter både den øgede viden og den styrkede refleksionsevne, sygeplejerskernes evne til rent faktisk af handle på en anden og bedre måde (de spirende handlinger ), og derved også deres mulighed for at løfte afdelingens faglige niveau. Dette har tilsammen styrket deres faglige stolthed og identitet. Resultatafsnittet Fra uddannelse til klinisk praksis (s. 14) beskriver forskellige faktorer, som hhv. sygeplejersker, afdelingsledere og kvalitetsmedarbejdere peger på i selve afdelingen eller på hospitalet, der har betydning for den læring sygeplejerskerne har tilegnet sig på uddannelsen, og hvordan den kan omsættes og udbredes i den kliniske praksis. Ligeledes kan nogle af de faktorer, der bliver beskrevet i resultatafsnittet KLEMs struktur (s. 16) have betydning for sygeplejerskernes læring og transfer af læring. 20

21 Opsamling og perspektivering Nedenstående figur er en grafisk fremstilling af de forskellige faktorer, som i denne undersøgelses empiriske materiale er fremkommet, som betydningsfulde for sygeplejerskernes læring og transfer af læring. Figur 3.2 Forudsætninger for transfer Fælles forståelse Én elektronisk platform Sparring Fælles kollegial refleksion Rød tråd mellem enkeltdelene Kollegial støtte Legitimere implementering Give sygeplejerskerne mandat til at lav små ændringer God vejledning Fælles opgaveforståelse fra udd. og vejledere Ledelse Vise interesse og nysgerrighed Fagligt netværk på hospitalet Flere fra samme afdeling Spørge aktivt ind til læringen Læring og transfer af læring fra KLEM til den kliniske hverdag KLEMs opbygning Eksamensopgave Forandringskraft (flere af sted) Figuren er opdelt i fem forskellige områder, der påvirker sygeplejerskernes læring og transfer af læringen. De fem områder kan ses som nødvendige forudsætninger for, at sygeplejerskerne opnår relevant læring på KLEM, og at der opstår transfer af læringen fra KLEM til den kliniske hverdag. Sparring: Omhandler den kollegiale sparring der opstår, ved at flere sygeplejersker fra en afdeling og et hospital deltager på samme uddannelse. Herigennem kan de støtte og bakke hinanden op, sparre og reflektere med hinanden og derigennem opnå en fælles forståelse af læringen. Ledelse: Relaterer sig til de ledelsesmæssige faktorer der bidrager til høj grad af læring og transfer. Lederne skal vise en personlig interesse og nysgerrighed over for sygeplejerskerne og deres læring fra KLEM. Lederne skal også aktivt legitimere implementering af sygeplejerskernes læring ved selv at initiere forbedringstiltag på baggrund af den læring sygeplejerskerne bringer med tilbage, og ved at give sygeplejerskerne mandat til selv at forestå små ændringer. KLEMs opbygning: Relaterer sig til de strukturelle forhold i KLEMs opbygning der har betydning for høj grad af læring og transfer. Her er en tydelig forbindelse eller en rød tråd mellem de forskellige undervisningsmoduler på KLEM og én velfungerende elektronisk platform centralt. Eksamensopgave: For at eksamensopgaven bliver en god og lærerig oplevelse for sygeplejerskerne, er det vigtigt at sikre en fælles forståelse af hvad eksamensopgaven skal indeholde, og hvordan den skal udformes mellem hhv. underviserne på KLEM, vejlederne og ikke mindst sygeplejerskerne. Forandringskraft: Omhandler de faktorer der understøtter sygeplejerskens mulighed for at indføre forbedringer på afdelingen eller hospitalet, hvor det faglige netværk på hhv. afdelingerne og hospitalet som helhed er afgørende. 21

22 Bilag 4 Bilag 4.1 Bilag 1: Oversigt over KLEM Figur 4.1 Notetekst 22

23 Hvor tilfreds er du med understøttelse n fra de uddannelsesan svarlige på hhv. Kbh. professionshøj skolen og i Center for HR? Hvor tilfreds er du med den information, du har fået i forbindelse med din deltagelse på uddannelsen? Hvor tilfreds er du med sammenhæng en mellem de enkelte dele af uddannelsen? I hvilken grad har du fået støtte fra din afdelingsleder og/eller andre i din afdeling i forbindelse med din uddannelse? Kan du omsætte det, du har lært indtil nu, til din daglige praksis? Kan du omsætte det, du har lært indtil nu, til din daglige praksis? Bilag 4.2 Bilag 2: Spørgeskemadata Spørgsmål vedrørende temaet Fra uddannelse til klinisk praksis Figur 4.2 Hovedstaden Hovedstaden Hovedstaden Svarskala for spørgsmålene I meget ringe grad I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Spørgsmål vedrørende temaet KLEMs struktur Figur 4.3 Hovedstaden Hovedstaden Hovedstaden Svarskala for spørgsmål Meget utilfreds Utilfreds Hverken utilfreds eller tilfreds Tilfreds Meget tilfreds 23

24 Samlede udbytte af uddannelsen? Hvor relevant er indholdet for dit daglige arbejde? Hvor tilfreds er du med det faglige niveau på uddannelsen? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger? Vil du anbefale uddannelsen til andre? Hvor tilfreds er du generelt med undervisernes formidling? Bilag Figur 4.4 Hovedstaden Hovedstaden Hovedstaden Hovedstaden Hovedstaden Hovedstaden Svarskala for spørgsmål 1, 4 og 6 Meget utilfreds Utilfreds Hverken utilfreds eller tilfreds Tilfreds Meget tilfreds Svarskala for spørgsmål 2, 3 og 5 I meget ringe grad I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 24

25 Litteraturliste Litteraturliste Evaluering af handlingsplan for fastholdelse og rekruttering af sygeplejersker på det medicinske områder, KOPA, 2019 Transfer mellem uddannelse og arbejde, Bjarne Wahlgren,

26 Kompetencecenter for Patientoplevelser Nordre Fasanvej Frederiksberg Telefon: