Langvarige følgevirkninger hos voksne danskere af tilskadekomst ved ulykker, de var udsat for som barn

Transkript

1 Juni 2008 Jr.nr BLA/HAM/AHT Langvarige følgevirkninger hos voksne danskere af tilskadekomst ved ulykker, de var udsat for som barn Udarbejdet af: Bjarne Laursen, Hanne Møller og Anne Mette Hornbek Toft Resume Formålet med analysen var at belyse følgende spørgsmål: Hvor mange voksne danskere lider under følgevirkninger af skader, de pådrog sig som barn Er følgevirkningerne livsvarige, eller bliver de mindre med alderen Hvilke typer af skader giver hyppigst følgevirkninger Hvordan er tilskadekomnes helbred sammenlignet med den øvrige befolkning Metode Denne rapport indeholder to uafhængige analyser: 1) I sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY2005) blev personer spurgt om de havde følgevirkninger efter en ulykke, og hvor længe de havde haft disse. Ud fra disse oplysninger blev personer, der kom til skade som barn identificeret, og deres helbredsforhold i 2005 belyst ved interviewsvarene. 2) Desuden blev personer der som børn var hospitalsbehandlet for ulykker i perioden undersøgt hvad angår helbred i 2005 ud fra SUSY2005 interviewsvar. Resultater I alt 154 interviewpersoner rapporterede følgevirkninger af skader som barn. Det er ca. 1 % af de interviewede voksne. Af disse svarede 27, at de var meget hæmmede af skaden i de daglige gøremål og 57 at de var lidt hæmmede, mens de resterende 70 rapporterede, at de ikke var hæmmede i daglige gøremål. Flertallet af personer med følgevirkninger var under 40 år. De, der rapporterede følgevirkninger, rapporterede også et dårligere helbred end andre på en række områder. Konklusioner Omkring 1 % af voksenbefolkningen svarende til ca voksne, rapporterede følgevirkninger af ulykker som barn, hvoraf ca. 1/5 eller ca voksne var alvorligt generet. De fleste følgevirkninger af ulykker som barn forsvandt inden års alderen. En mindre del var dog livsvarige, idet omkring 0,5 % af voksne over 40 år rapporterede følgevirkninger af ulykker som barn. Følgevirkningerne efter ulykker var især knyttet til knæskader, arm- og benbrud. De skader, der medførte alvorlige følgevirkninger, var især hjerne- og rygskader. Personer, der som barn har været hospitalsbehandlet for en alvorlig skade, rapporterer ikke forringet helbred i forhold til andre personer. Dog har personer behandlet for hoved-, nakke-, og mere komplekse skader forringet selvvurderet helbred.

2 Notatet er en del af forskningsprojektet Langsigtede konsekvenser af ulykker for helbred, funktionsevne, livskvalitet og brug af sundhedsvæsenet, delprojekt 2, der handler om sammenhængen mellem tilskadekomstens alvorlighed og de langsigtede helbredsmæssige konsekvenser af ulykken. Notatet omhandler langsigtede konsekvenser som følge af skader, der er sket i barndommen. Codan Forsikring A/S har støttet dette delprojekt økonomisk. Baggrund Børn er den befolkningsgruppe, der hyppigst kommer på skadestuen. Hvert år kommer ca børn under 18 år på skadestuen på grund af tilskadekomst i ulykker og godt 7000 bliver indlagt på sygehus (1). Relativt få børn, under 100 årligt, dør som følge af ulykker(2), men alligevel er ulykker den hyppigste dødsårsag blandt børn over 1 år. Man kan formode, at selv om yderst få af de tilskadekomster er dødelige, er der et betydeligt antal af dem, der har mere eller mindre alvorlige følgevirkningerne senere i livet. Det er velkendt, at hjerneskader og rygmarvsskader har alvorlige konsekvenser, såvel fysisk som psykisk (3,4). Også milde hjerneskader (hjernerystelse) kan medføre senfølger bl.a. i form af hovedpine (5). I den seneste Sundheds- og sygelighedsundersøgelse (SUSY 2005) angav omkring 8% af den voksne danske befolkning at have følgevirkninger af ulykker (6). En anden undersøgelse viste, at blandt tilskadekomne børn havde 8% stadig funktionelle begrænsninger efter 9 måneder (7). Her var benbrud og nerveskader blandt de skader, der oftest medførte funktionelle begrænsninger. Ovenstående viser, at der er behov for at undersøge omfanget og konsekvenserne af de forskellige typer af skader. Specielt er der behov for at undersøge de helbredsmæssige, psykologiske og sociale konsekvenser af ulykker for at kunne kvalificere prioriteringen af ulykkesforebyggelsen og rehabiliteringen efter ulykker interviewpersoner blev spurgt, om de havde langvarige følgevirkninger af sygdom eller skader, samt om alvorligheden af disse følgevirkninger i Statens Institut for Folkesundheds Sundheds- og sygelighedsundersøgelse (SUSY) i % af interviewpersonerne angav, at de havde helbredsmæssige følgevirkninger, som skyldtes en ulykke. Nogle af disse ulykker var sket i barndommen, mens andre var sket mens interviewpersonen var voksen. Det er formålet med denne undersøgelse at bestemme omfanget langvarige følgevirkninger af ulykker i barndommen, og undersøge hvilke typer af skader det drejer sig om, ikke mindst med henblik på at gøre det muligt at målrette forebyggelsen mod disse ulykker. Mere konkret er formålet med undersøgelsen er at belyse følgende: hvor mange voksne lider under følgevirkninger af skader, de pådrog sig som barn Er følgevirkningerne livsvarige, eller bliver de mindre med alderen Hvilke typer af skader giver hyppigst følgevirkninger Hvordan er tilskadekomnes helbred sammenlignet med de øvrige befolkning 2

3 Metode Som udgangspunkt benyttes interviewsvarene i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY2005), kombineret med registreringer i Landspatientregisteret af hospitalsbehandlinger i perioden Undersøgelsen omfatter to uafhængige delanalyser: 1. Den ene analyse tager udgangspunkt i den gruppe personer, der i SUSY 2005 rapporterede følgevirkninger af tilskadekomst som barn. Denne undersøgelse er alene baseret på svarene om følgevirkninger og helbredsforhold i øvrigt i SUSY Den anden analyse tager udgangspunkt i den gruppe personer, der som barn er sygehusbehandlet i forbindelse med tilskadekomst i perioden , og som deltog i SUSY I denne analyse sammenholdes registeroplysninger om tilskadekomst med helbredsoplysningerne afgivet ved interviewsvarene i SUSY Analyserne supplerer hinanden på følgende måde: Den første analyse (1) tager udgangspunkt i de personer, der selv angiver at have følgevirkninger af en ulykke, klassificerer disse skader ud fra svarpersonernes beskrivelse, og undersøger disse personers generelle helbred ud fra interviewsvarene. Denne analyse benytter den mest præcise afgrænsning af persongruppen med skader, og udgør derfor fundamentet i denne rapport. Den fortæller til gengæld ikke noget om, hvor stor risikoen er for at en bestemt ulykke fører til langvarige følgevirkninger. Dette supplerer den anden analyse med, idet den for hver skadetype kan angive de oplevede helbredsforhold efter en årrække. Detaljeret metodebeskrivelse: 1) Ud fra spørgsmålet i SUSY2005 Har du langvarige gener som følge af sygdom eller skader, spørgsmålet om disse gener skyldtes en ulykke, spørgsmålet om hvor mange år er det siden?, samt personens alder, identificeredes de personer, der rapporterede følger efter tilskadekomst i barndommen (0-17 år). Hvis interviewpersonerne rapporterede flere forskellige tilskadekomster, benyttedes kun den, der først blev nævnt, i analysen, ud fra det synspunkt at det sandsynligvis er den alvorligste. Der tælles altså personer, ikke tilskadekomster. Ud fra interviewpersonernes beskrivelse af følgevirkningerne bestemmes hvilke kropsdele, følgevirkningerne omfatter, samt om de hæmmede de daglige gøremål meget, lidt eller ikke hæmmede de daglige gøremål. For at vurdere om følgevirkningerne førte til et forringet helbred på en række specifikke områder (bl.a. smerter, depression, søvnbesvær mv.), undersøgtes svarene vedrørende disse helbredsforhold, sammenlignet med svarene fra en 10 gange så stor kontrolgruppe, udtaget som en stikprøve med samme køns- og aldersfordeling blandt de interviewpersoner, der ikke rapporterede følgevirkninger. 2) Her ser vi på personer, der i barndommen (0-17 år) var sygehusbehandlet i forbindelse med alvorlige skader, og som var behandlet i perioden Samtidig skal de indgå i den gruppe af personer, der senere blev interviewet til SUSY Ved alvorlige skader forstås skader svarende til en af diagnoserne beskrevet i bilag 2, skader som vi formoder, kan føre til 3

4 forringet helbred, smerter eller andre langvarige følgevirkninger. For disse personer analyseres de samme SUSY2005-svar vedrørende helbredsforhold som beskrevet under metode 1). Desuden ser vi på, hvor stor en andel af de tilskadekomne der svarer, at de har følgevirkninger af en ulykke (svaret der dannede udgangspunktet for den første analyse). Svarene fra de tilskadekomne sammenlignes med svarene fra en kontrolgruppe med samme køns- og aldersfordeling som de sygehusbehandlede personer. Da kun sygehusbehandlinger i 1995 og senere er medtaget, og da skaden skal være opstået før 18-års alderen, er personerne betydeligt yngre end ved metode 1). Statistisk analyse I tabel 2 er gruppen, der rapporterer langvarige følgevirkninger sammenlignet med en 10 gange så stor kontrolgruppe, og for hvert helbredsmål var forskellen mellem disse grupper er testet med en χ 2 -test, eller Fishers test når der kun var 2 svarkategorier. I tabel 3 er hver gruppe af tilskadekomne sammenlignet med en separat kontrolgruppe, da aldersprofilen var forskellig i de forskellige grupper af tilskadekomne. Figur 1. Antal personer i SUSY 2005-undersøgelsen, der indgår i analyse 1 og analyse 2 (og som indgår i begge analyser) Personer, der rapporterede følgevirkning i SUSY (N=154) Sygehusbehandlede personer, med alvorlig skade (N=554) Personer, der både rapporterede følgevirkning af skade, og har været sygehusbehandlet mellem (N=55) Indgår ikke: Ingen følgevirkning og ingen sygehusbehandlet alvorlig skade som barn (N=14913) 4

5 Resultater Delanalyse 1. Personer, der rapporterede langvarige følgevirkninger af ulykke. I alt 154 interviewpersoner (16 år og derover) rapporterede i SUSY 2005 følgevirkninger af tilskadekomst som følge af ulykker til og med 17 års alderen. Det er 1,0 % af de interviewede. Andelen var dog 5% blandt personer på år, og 3,5% blandt de årige, medens den var under 1% for personer over 35 år (figur 2). Af de 154 tilskadekomne angav 84 at de var besværet i deres daglige gøremål, heraf var 27 meget besværede. Tabel 1 viser fordelingen af disse 154 personer på alder ved interview og følgevirkningernes alvorlighed. Alder ved interview Meget hæmmede Lidt hæmmede Ikke hæmmede I alt år år år år år år I alt Bemærk, at aldersintervallerne ikke er lige store. Af personerne med følgevirkninger efter skader var 86 mænd (56%) og 68 (44%) kvinder. Dette svarer nogenlunde til kønsfordelingen af skadestuebesøg og indlæggelser efter skader i befolkningen generelt. Blandt de, der angav, at de var meget generet af skaderne, var der lige mange mænd og kvinder. I alt 1055 interviewpersoner (7% af interviewpersonerne) angav følgevirkninger af ulykker, når alle ulykker medtages, uanset i hvilken alder de forekom. Personer med følgevirkninger af ulykker som barn udgør altså 15% af personerne med følgevirkninger af ulykker. Andelen var (naturligvis) størst blandt de yngste af interviewpersonerne, og faldt med alderen. 5

6 Figur 2. Andelen af personer i SUSY 2005, der angav følgevirkninger af ulykker som barn, fordelt på interviewpersonens alder personer i alt. 6% Andel med følgevirkninger 5% 4% 3% 2% 1% 0% Alder ved interview Tabel 1. Følgevirkningers fordeling på kropsdel blandt de 154 personer, der i SUSY 2005 rapporterede følgevirkninger af tilskadekomst efter ulykke som barn, og i hvor høj grad de ifølge interviewpersonen var hæmmende i daglige gøremål. Påvirkning i daglige gøremål Kropsdel Meget hæmmet Lidt hæmmet Ikke hæmmet Personer i alt Hjerne Øre Øje Næse Hals, nakke Ryg, lænd Indre organer Bækken, haleben Skulder Albue, arm Hånd, finger Hofter, lår Knæ Ben Ankel Fod, tæer Flere kropsdele Helkrop I alt Kilde: SUSY 2005 Tabel 1 viser fordelingen af de 154 personers følgevirkninger på kropsdel og følgevirkningernes betydning for de daglige gøremål. Selv om halvdelen svarede, at de ikke var hæmmet af følgevirkningerne, er der i flere tilfælde tale om forholdsvis alvorlige skader, f.eks. blindhed på det ene øje eller en knæskade (se bilag 3). Helkropsskaderne er begge omfattende lammelser i 6

7 kroppen, i hvert fald den ene som følge af en trafikulykke. Skaderne på flere kropsdele omfatter især slidgigt efter ulykke samt hjerneskade med følger for kroppen. Fingerskaderne er oftest mistede fingre. Tre af nakkeskaderne er piskesmældslæsioner. Følgevirkninger af hjerneskaderne beskrives oftest som migræne og kronisk hovedpine. Se bilag 3 for en mere detaljeret beskrivelse af skaderne. Skader på hjerne og flere kropsdele opleves i højere grad som meget hæmmende i daglige aktiviteter end skader på øjne, ører, arme, ben og knæ. Der er kønsforskelle i skadetyperne. Mænd angav oftere end kvinder følgevirkninger efter knæskader, øjen- og øreskader, arm, hånd- og fingerskader. Kvinder angav oftere end mænd følgevirkninger efter nakkeskader og hjerneskader (hovedpine), og angav lige så hyppigt som mændene følgevirkninger af rygskader og benskader samt skader på flere kropsdele/hele kroppen. Figur 3. De 154 personer, som i SUSY 2005 rapporterede følgevirkninger efter tilskadekomst ved ulykke som barn, fordelt på den tid der er gået siden skadens opståen, samt på i hvor høj grad de var hæmmet i daglige gøremål. 30 Antal personer ikke hæmmet Lidt hæmmet Meget hæmmet År siden tilskadekomst Kilde: SUSY 2005 Figur 3 viser, at færre rapporterede følgevirkninger af skader, som var opstået for mange år siden. Dette kan sandsynligvis forklares ved, at skadens betydning bliver mindre med tiden. Der skal dog i denne figur, i modsætning til figur 2, tages højde for det varierende antal voksne i de forskellige aldersgrupper i befolkningen. En anden mulig forklaring kan være, at andre sygdomme eller skader medfører, at følgevirkningerne af skader med tiden overskygges af senere opståede helbredsproblemer, eller at interviewpersonen havde glemt årsagen til følgevirkningerne; begge dele kan føre til, at følgevirkningerne ikke rapporteredes. Det skal dog understreges, at interviewpersonerne havde mulighed for at angive op til fire forskellige følgevirkninger, og yderst få angav fire. Figur 4. Fordelingen af de 154 personer, der i SUSY 2005 rapporterede følgevirkninger efter tilskadekomst som barn, fordelt på alder ved tilskadekomst. 7

8 35 Antal personer ikke hæmmet Lidt hæmmet Meget hæmmet Alder ved tilskadekomst Kilde: SUSY 2005 Af figur 4 fremgår det, at de fleste skader opstod i års alderen, og at relativt få interviewpersoner rapporterede følgevirkninger af tilskadekomst, der skete før 12-års alderen. Dette skal betragtes med forbehold, da følgevirkninger af de fleste skader som nævnt fortager sig med tiden. Derfor vil skader sent i barndommen oftere blive rapporteret blandt interviewpersonerne end skader, der er opstået tidligere i barndommen. Skaderne i års alderen er i stor udstrækning idrætsskader, som også forekommer oftest i denne alder. Skader opstået i 0-års alderen skal også betragtes med et vist forbehold, da disse kan omfatte fødselsskader eller skader opstået i fosterlivet, eller skader som man altid har haft, eller en egentlig fejlkodning af data. I det følgende er de 154 personer sammenlignet med en tilfældigt udtaget kontrolgruppe på 1540 personer, med samme alders- og kønsfordeling. På denne måde kan det undersøges, om helbredsforholdene for de skadesramte adskiller sig for befolkningen som helhed. 8

9 Tabel 2. Helbredsforhold ifølge interview i SUSY 2005 for de personer, der svarede at de havde følgevirkninger efter tilskadekomst som barn, sammenlignet med en kontrolgruppe. Alle forskelle mellem skadesramte og kontrolgruppe er signifikante. Skadesramte (n=154) Godt eller virkelig godt helbred 77% 87% For det meste frisk nok til at gøre det man har lyst 81% 87% til Skulder/nakkesmerter seneste 4 uger 51% 31% Ryg/lændesmerter seneste 4 uger 47% 31% Smerter i arme, ben, led seneste 4 uger 42% 26% Hovedpine seneste 4 uger 32% 26% Ængstelse, nervøsitet seneste 4 uger 15% 8% Søvnproblemer seneste 4 uger 27% 16% Nedtrykt, ulykkelig eller depression seneste 4 uger 14% 7% Træthed seneste 4 uger 36% 28% Ikke i arbejde eller under uddannelse 25% 17% Kilde: SUSY 2005 Kontrolgruppe (n=1540) Tabel 2 viser, at de skadesramte oplevede et ringere helbred end kontrolgruppen på næsten alle de undersøgte områder. Desuden var der en bemærkelsesværdig stor andel, der hverken havde arbejde eller var i gang med en uddannelse, nemlig 25% mod 17% i kontrolgruppen. Forskellen er endnu mere bemærkelsesværdig, da begge grupper indeholder samme andel af folkepensionister. Andelen af førtidspensionister var 8% i skadegruppen mod 2% i kontrolgruppen. Man kan dog ikke konkludere, at det forringede helbred er relateret til følgevirkningerne de skadesramte havde også et forringet helbred på en række områder som med ringe sandsynlighed har tilknytning til skadem, f.eks. hyppigere forekomst af forkølelse, fordøjelsesbesvær, mavesår, åndedrætsbesvær. Dette kan muligvis forklares ved, at de tilskadekomne er socialt dårligere stillet. Da helbredsforholdene kan formodes at afhænge af skadetypen, er resultaterne i tabel 3 opdelt på den kropsdel, som følgevirkningen primært er lokaliseret i. 9

10 Tabel 3. Helbredsforhold ifølge SUSY 2005 for de personer, der rapporterede følgevirkninger, opdelt på hvor følgevirkningen er lokaliseret. De lodrette kolonner indeholder svarene fra personer med følgevirkninger lokaliseret i forskellige kropsdele. Følgevirkning i: Hoved/ nakke Ryg/lænd Knæ Arme, ben Andre eller flere skader Antal personer Gennemsnitsalder 37 år 36 år 26 år 33 år 40 år Godt eller virkelig godt helbred 76% 69% 83% 85% 64% For det meste frisk nok til at gøre det man har lyst til 90% 77% 89% 83% 50% Skulder/nakkesmerter seneste 4 uger 62% 57% 43% 46% 50% Ryg/lændesmerter seneste 4 uger 38% 74% 26% 41% 64% Smerter i arme, ben, led seneste 4 uger 28% 34% 57% 41% 50% Hovedpine seneste 4 uger 38% 29% 29% 29% 43% Ængstelse, nervøsitet seneste 4 uger 17% 23% 11% 15% 9% Søvnproblemer seneste 4 uger 17% 26% 37% 22% 36% Nedtrykt, ulykkelig eller depression seneste 4 uger 10% 17% 20% 15% 0% Træthed seneste 4 uger 34% 34% 34% 44% 29% Ikke i arbejde eller uddannelse 28% 34% 12% 12% 58% Kilde: SUSY For friskhed, ryg/lændesmerter og arbejde/uddannelse er der statistisk signifikant forskel mellem grupperne Tabel 3 viser forholdsvis få signifikante forskelle i helbredsforhold mellem grupperne med forskellige følgevirkninger. Dette skyldes i en vis udstrækning det lille datamateriale. Der er dog markant flere ryg- og lændesmerter blandt personer med ryg/lændeskader og blandt personer med andre eller flere skader, i forhold til personer med de øvrige skadetyper. Særligt mange personer med andre eller flere skader er udenfor arbejdsmarkedet hele 43% er på førtidspension Ved sammenligningen skal det bemærkes, at personer, der har angive følgevirkning af skader i knæ, arme og ben, generelt er yngre end de øvrige grupper. 10

11 Delanalyse 2. Analyse af voksne, der er kommet til skade som børn ifølge Landspatientregisteret Af de interviewede i SUSY 2005 var der 554 personer, der i perioden var behandlet på sygehus i alderen under 18 år for en skade. På baggrund af disse kriterier var alle i alderen år, og gennemsnitsalderen var 20 år. For disse personer blev skaderne opdelt efter kropsdel på baggrund af diagnosen. Ryg/lændeskader blev inkluderet i gruppen andet, da kun 4 personer var behandlet for en skade af denne type. Dette betyder ikke at disse skader er meget sjældne, men snarere at de ofte får en mere uspecifik diagnose som ikke er inkluderet i vores liste over alvorlige skader Tabel 4. Helbredsforhold ifølge interview i SUSY 2005 for de 554 personer, der var sygehusbehandlet for specifikke skader i perioden (alder ved skade under 18 år), samt for den samlede gruppe med skade. Til sammenligning er vist helbredsforholdene for en kontrolgruppe uden skade. For personer med skader på de angive kropsregioner, samt for en kontrolgruppe uden skader kan man aflæse, hvor stor en andel der rapporterer forskellige helbredsproblemer. *angiver signifikant forskel fra kontrolgruppen. Den sidste række i tabellen angiver, hvor mange, der rapporterede følgevirkninger efter en ulykke som barn. Skade i kropsregion: Hoved Nakke Arme Ben Andet Alle m. skade Kontrolgru ppe uden skade Antal svarende til 100%: Gennemsnitsalder 20 år 21 år 19 år 20 år 20 år 20 år 20 år Godt eller virkelig godt helbred 88%* 76%* 91% 91% 56%* 90% 92% For det meste frisk nok til at gøre det man har lyst til 93% 88% 94% 93% 88% 93% 92% Skulder/nakkesmerter seneste 4 34% uger 29% 31% 30% 56% 32% 31% Ryg/lændesmerter seneste 4 uger 39%* 47% 26% 31% 38% 31% 30% Smerter i arme, ben, led seneste 4 uger 28% 29% 24% 27%* 31% 26% 24% Hovedpine seneste 4 uger 40% 24% 28% 33% 31% 32% 29% Ængstelse, nervøsitet seneste 4 uger 8% 6% 10% 8% 25% 9% 9% Søvnproblemer seneste 4 uger 15% 24% 18% 16% 19% 17%* 12% Nedtrykt, ulykkelig eller depression seneste 4 uger 11% 18% 10% 9% 19% 10% 9% Træthed seneste 4 uger 25% 41% 30% 34% 63% 33% 31% I arbejde eller uddannelse 91% 100% 94% 96% 75%* 94% 94% Angiver følgevirkning af ulykke som barn 10%* 12% 8% 10%* 19% 8%* 3% Kilde: DANCOS (SUSY 2005 koblet med Landspatientregisteret) 11

12 Tabel 4 viser, at personer med sygehusbehandlede alvorlige skader som helhed ikke adskiller sig væsentligt fra gruppen af ikke-tilskadekomne med hensyn til helbred. Den eneste signifikante forskel består i, at der i gruppen af tilskadekomne er signifikant flere der har søvnproblemer. Personer behandlet for hovedskader, nakkeskader og andre skader har et ringere selvvurderet helbred end personer uden skader. I øvrigt er der ingen markante resultater for andre kombinationer af tilskadekomst og gener de angivne signifikanser kan skyldes tilfældigheder. Det skal dog understreges, at antallet af personer der indgår er forholdsvis lille, og derfor skal der være tale om forholdsvis store forskelle, før disse er signifikante. Ikke overraskende angiver de tilskadekomne oftere end andre følgevirkninger efter skader, nemlig 12% mod 5% i kontrolgruppen. Dette betyder omvendt, at 88% af de tilskadekomne ikke har angivet følgevirkninger. Når en stor andel af de ikke-tilskadekomne angiver følgevirkninger, kan der være flere forklaringer. For det første kan tilskadekomsten være sket for mere end 10 år siden, hvor der ikke var skadestueregistrering. Dette var tilfældet for 100 af de 154 personer med følgevirkninger (65 %), som det fremgik af figur 3. For det andet er det ikke sikkert, at skaden har medført sygehuskontakt i Danmark (f.eks. skiskader) eller sygehuskontakt i det hele taget, eller måske er sygehuskontakten ikke registreret med en skadesdiagnose. Dette ser ud til at være tilfældet med en del rygskader samt muligvis også hovedskader. Diskussion 154 personer blandt interviewpersonerne i SUSY 2005, svarende til omkring 1% af den voksne danske befolkning, har selvrapporterede følgevirkninger efter ulykker, de har oplevet som børn, svarende til ca personer. Af disse er hver femte (ca personer) meget besværet af disse følgevirkninger i de daglige gøremål. De fleste følgevirkninger af ulykker som barn ser ikke ud til at være livsvarige men aftager med alderen. De 154 personer havde dog et ringere helbred end deres jævnaldrende, målt i forhold til selvvurderet helbred og smerter, og var i mindre grad i arbejde. Forekomsten af følgevirkninger skal ses på baggrund af, at en gennemsnitlig person i løbet af barndommen kommer knap 3 gange på skadestuen og indlægges 0,13 gange som følge af ulykker (ud fra Landspatientregisterets registreringer ). De 554 personer, der var sygehusbehandlet i perioden i forbindelse med specifikke skader i alderen 0-17 år, adskilte sig ikke markant helbredsmæssigt fra deres jævnaldrende. Dette er bekræftes af, at kun 8% af de 554 personer angav følgevirkninger af ulykker som barn. Hvis man betragter undergrupper af de tilskadekomne, finder man, at personer behandlet for hoved- eller nakkeskader, samt i særlig grad personer behandlet for andre skader (især skader på bryst, ryg og underkrop) har et forringet selvvurderet helbred. Tallene er dog generelt for små til statistisk at kunne påvise specifikke helbredsgener for de enkelte skadetyper det eneste markante resultat er, at 25% af gruppen med andre skader var uden arbejde, mod 6% for de jævnaldrende uden skader i barndommen. 12

13 Undersøgelsen har en række begrænsninger. Først og fremmest kan interviewpersonernes rapportering af ulykker i delundersøgelse 1 være behæftet med usikkerhed. Et andet problem kan være, at personer, der har meget alvorlige skader, ikke er i stand til at deltage i interviewet, og at der af denne grund kan være tale om en underrapportering og dermed underestimering af antallet af personer med følgevirkninger af ulykker i barndommen. I SUSY 2005 var der et bortfald på grund af handicap på 0,5%, på grund af sygdom 2% og bortrejst eller på hospital 0,6%. Nogle af disse kan have følgevirkninger efter skader, og nogle af disse kan skyldes ulykker som barn. En analyse af de bortfald, som skyldtes handicap eller sygdom viste, at ud af de 121 personer, der angiveligt havde handicap, var 5 indlagt i forbindelse med skader før 18 års alderen (især hjernerystelse), og af de 459 med sygdom havde de 7 været indlagt som barn i forbindelse med skader. Da der altså er tale om relativt få personer, vil det dog næppe forrykke resultaterne afgørende. Konklusioner Omkring 1 % af voksenbefolkningen svarende til ca voksne, rapporterer følgevirkninger af ulykker som barn, hvoraf ca. 1/5 eller ca voksne var alvorligt generet. De fleste følgevirkninger af ulykker som barn forsvandt inden års alderen. En mindre del var dog livsvarige, idet omkring 0,5 % af voksne over 40 år rapporterede følgevirkninger af ulykker som barn. Følgevirkningerne efter ulykker var især knyttet til knæskader, arm- og benbrud. De skader, der medførte alvorlige følgevirkninger var især hjerne- og rygskader. Personer, der som barn har været hospitalsbehandlet for en alvorlig skade rapporterer ikke forringet helbred i forhold til andre personer. Dog har personer behandlet for hoved, nakke, og mere komplekse skader forringet selvvurderet helbred Referencer 1. Ulykkesregisteret ved Statens Institut for Folkesundhed, specialudtræk. Statens Institut for Folkesundhed, Dødsårsagregisteret ved Sundhedsstyrelsen, specialudtræk. Statens Institut for Folkesundhed, Dijkers MP: Quality of life after traumatic brain injury; a review of research approaches and findings. Arch Phys Med Rehab 2004: 85, S Bombardier CH et al: Symptoms of major depression in people with spinal cord injury; implications for screening. Arch Phys Med Rehab 2004: 85, Ryan LM et al: Post concussion syndrome. Int Rev Psychiatry 2003:15, Sundheds-og sygelighedsundersøgelsen Spørgeskema med svarfordeling, 7. Polinder S, Meerding WJ, Toet H, Mulder S, Essink-Bot M-L, van Beeck EF: Prevalence and prognostic factors of disability after childhood injury. Pediatrics 2005: 116,

14 Bilag 1 Kriterier for at en selvrapporteret skade skyldes en ulykke, benyttet ved klassifikationen af de rapporterede følgevirkninger. Som udgangspunkt antages en følgevirkning at skyldes en ulykke, hvis interviewpersonen oplyste dette. I visse tilfælde ses der dog bort fra dette, og følgende skader antages altid at skyldes en ulykke: - brud - hjernerystelse - forstuvning - piskesmæld - korsbåndsskade - skader hvor en specifik ulykkesårsag er angivet Følgende skader antages dog ikke at skyldes en ulykke: - parkinsons sygdom - allergi - depression - epilepsi - dårligt hjerte - menieres sygdom - nedslidning - leddegigt, gigt (med mindre ulykke er angivet som årsag) - osteoporose (når der ikke er en specifik skade angivet) - skæv ryg, scheuerman og andre (sandsynligvis medfødte) ryglidelser - slid i ryggen - fibromyalgi, medmindre ulykke eksplicit angivet - følge af operation, med mindre denne angiveligt skyldes ulykke Dette betyder, at en lang række skader, beskrevet som f.eks. rygskader, amputation, diskusprolaps, rygsygdom, dårligt knæ, knæskade, akillesseneproblemer, slidgigt, posttraumatisk stress, afasi, smerter mv klassificeres som ulykkesrelaterede ud fra, om årsagen er angivet som ulykke. 14

15 Bilag 2 Definition af alvorlige sygehusbehandlede skader i analysen: Hjernerystelse, brud på ansigtsknogler eller intrakranielle læsioner inkl næsebrud, tandbrud (S06, S02, S04,T90) Piskesmældslæsion og andre nakkeskader mv.(s13,s12,s14,s16) Brud eller forstuvning af skulder/arm (S42, S43,S44, S46, S52, S53, S56,T10,T92) Brud i hånd, mistet finger mv. (S62, S64, S66, S67,S68) Andre alvorlige benskader, knæ- og fodskader (S72, S73, S74, S76, S82, S83, S84, S86, S87, S92, S93, S94, S96,S97, S98,T12,T93) Andre alvorlige skader inkl. ryg/lændeskade, brud, forstuvning eller alvorligere (S22, S24, S26, S27, S36, S37, T02, T03, T94,T91, T95, T98, S32, S33, S34, T08; desuden T20-T35 (kun hvis der er tale om indlæggelse) Skaderne er medtaget, uanset om de ifølge registreringen til Landspatientregisteret er opstået ved en ulykke, i forbindelse med vold eller ved selvskade, da sygehusoplysningerne om dette ofte er fejlregistrerede. Langt de fleste skader skyldes dog ulykker. Forgiftninger er ikke medtaget, da disse, i hvert fald blandt større børn, oftest skyldes selvskadehandlinger. 15

16 Bilag 3 Beskrivelse af skaden hos de 154 personer, ifølge interviewpersonernes egen formulering af skaden. Hæmmet i Alder ved Skade gøremål tilskadekomst dårlig ryg noget 0 mangler det ene øje ingen 0 hjerneskade, nedsat funktion i hø. Side meget 0 slidgigt i ryg og lænd noget 0 smadret ryg meget 1 dårlig ryg ingen 1 mistet en lillefinger på højre hånd noget 2 hjerneskade, lammelse i venstre side meget 2 stift ben efter ulykke noget 2 brandskade i halsen ingen 3 skoldning på ryggen i 3-års alderen ingen 3 nedsat hørelse ingen 3 blind på det ene øje ingen 3 Migræne noget 5 Rygskade ingen 5 døvhed højre øre ingen 5 knust venstre albuen ingen 6 knækket et korsbånd i knæet noget 7 brækket venstre arm, sat forkert sammen ingen 7 lammet i venstre side - trafikulykke i 7 års alderen meget 7 luftrørsforsnævring, hæshed efter trafikuheld ingen 7 slid i ryggen (nederst) ingen 7 Hofteskade ingen 7 Rygsygdom meget 8 mindre hjerneskade meget 8 Ødelagt højre knæ meget 8 knæproblemer, piskesmæld, maveproblemer noget 9 smerter i skuldre og nakke; migræne ingen 9 canveperts i højre hofte noget 9 Dårlig ryg og ben meget 9 Øjenprotese ingen 9 Hofteskade ingen 10 piskesmæld i nakken ingen 10 trafikskade, højre ben ingen 10 sprunget milt ingen 10 piskesmæld i nakken noget 11 flækket knæskal ingen 11 forstuvet knæ ingen 11 svage led i skulderen noget 11 Hovedpine noget 11 revet højre arm af under krigen ingen 11 flænger i menisken ingen 12 skade efter brækket næse; lændeproblemer meget 12 Knæskade venstre knæ noget 12 2 knæskader - oskoslattern ingen 12 16

17 brækket haleben som barn noget 12 rygskade noget 12 rygskade (efter leg - sprang ud fra 1. sal) noget 12 døv på venstre øre noget 12 knæskade ingen 13 rygskade/bækkenskade noget 13 knæskade ingen 13 smerter i ankler efter brud noget 13 rygsygdom noget 13 knæskade meget 13 rygskade ingen 13 sprængt ledbånd i anklen noget 13 defekt højre arm noget 13 ryglidelse noget 13 dårlig ryg meget 13 smerter i knæene noget 14 sportsskade højre knæ noget 14 dårlig hofte og ryghvirvler noget 14 smerter i foden, efter en brækket tå ingen 14 rygproblemer efter sportsskade noget 14 skulderskade højre skulder ingen 14 rygskade ingen 14 knæskade ingen 14 nedsat hørelse på højre øre ingen 14 knæskade noget 14 Mén efter brækket ben ingen 14 dårlige knæ, er hypermobil noget 14 Smerter i knæ ingen 14 Eftervirkning af brækket arm noget 14 Hjerneskade, piskesmæld, scheuerman meget 14 dårlig knæ og ryg noget 14 Eftervirkning fra benbrud ingen 14 Migræne noget 14 dårlig ryg noget 14 Migræne meget 14 skade i ben ingen 15 knæskal løsrevet noget 15 kronisk hovedpine meget 15 Skulderskade ingen 15 Knæskade noget 15 slået flig af ryghvirvel ingen 15 Ryggen og skulder noget 15 Rygskade ingen 15 dårlig lænderyg noget 15 fået foden knust 2 gange meget 15 Tinnitus ingen 15 albuen ude af led ingen 15 brækket venstre ben ingen 15 har skadet sin hånd; tidligere flækket menisk noget 15 ryglidelse, smerter især i hænder ingen 15 syg ryg meget 15 17

18 ulykke - skadet bækken noget 15 men efter lårbensbrud noget 15 ryglidelse, arme og ben meget 15 diskusprolaps/slidgigt i nakke, ryg, hofter, knæ meget 15 Delvis lammet i benene noget 15 mistede fingre ingen 15 blind venstre øje ingen 15 kronisk hævet finger på højre hånd noget 16 iturevne sener i hælen ingen 16 Brækket venstre håndled noget 16 eftervirkning efter brækket tommelfinger ingen 16 Knæskade i forbindelse med dans ingen 16 rygskade fra biluheld meget 16 smerter i ben efter sportsskade noget 16 migræne meget 16 dårligt knæ ingen 16 brækket ben og arm noget 16 Beskadiget venstre arm - albuen; dårligt venstre ben noget 16 kroniske læsioner af menisk korsbånd ingen 16 dårlig knæ ingen 16 eftervirkning af brud i højre skinneben 1998 noget 16 flænge i højre skulderblad ingen 16 knæskader noget 16 brud på rygsøjlen ingen 16 knæskade ingen 16 mangler det yderste af ringfinger ingen 16 beskadiget korsbånd ingen 16 tetraplegiker (lam fra brystet) meget 16 mistet 4 fingre meget 16 konstateret slidgigt i højre knæ. Knallertuheld ved 16 års alderen noget 16 rygskade 3-5 hvirvel noget 16 fodboldskade/brækket benet noget 16 Øjenskade, venstre øje ingen 16 kronisk hovedpine og migræne meget 16 dårligt højre ben ingen 16 diskosprolaps i ryggen ingen 16 Rygskade efter faldulykke - nakkeproblemer, skuldersmerter meget 16 korsbåndsopereret noget 17 Dårlig ryg noget 17 migræne ingen 17 knæskade ingen 17 migræne noget 17 sportsskadet venstre skulder ingen 17 meniskskade ingen 17 eftervirkning efter forstuvning af ankel noget 17 Dårligt knæ pga. bruskskade noget 17 trykskade, brækket 7. ryghvirvel ingen 17 ødelagt knæ ingen 17 mistet milten ingen 17 ødelagt skulder, arm og albue noget 17 18

19 Rygskade (lænden) meget 17 knæskade noget 17 Slidgigt i ryg, hænder, ben meget 17 Håndboldknæ ingen 17 knust albue ingen 17 blind på hø. øje, døv hø. Øre ingen 17 Trig. Neuralgi (hovednerven) meget 17 diskusprolaps i ryggen ingen 17 19