Langvarige følgevirkninger hos voksne danskere af tilskadekomst ved ulykker, de var udsat for som barn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Langvarige følgevirkninger hos voksne danskere af tilskadekomst ved ulykker, de var udsat for som barn"

Transkript

1 Juni 2008 Jr.nr BLA/HAM/AHT Langvarige følgevirkninger hos voksne danskere af tilskadekomst ved ulykker, de var udsat for som barn Udarbejdet af: Bjarne Laursen, Hanne Møller og Anne Mette Hornbek Toft Resume Formålet med analysen var at belyse følgende spørgsmål: Hvor mange voksne danskere lider under følgevirkninger af skader, de pådrog sig som barn Er følgevirkningerne livsvarige, eller bliver de mindre med alderen Hvilke typer af skader giver hyppigst følgevirkninger Hvordan er tilskadekomnes helbred sammenlignet med den øvrige befolkning Metode Denne rapport indeholder to uafhængige analyser: 1) I sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY2005) blev personer spurgt om de havde følgevirkninger efter en ulykke, og hvor længe de havde haft disse. Ud fra disse oplysninger blev personer, der kom til skade som barn identificeret, og deres helbredsforhold i 2005 belyst ved interviewsvarene. 2) Desuden blev personer der som børn var hospitalsbehandlet for ulykker i perioden undersøgt hvad angår helbred i 2005 ud fra SUSY2005 interviewsvar. Resultater I alt 154 interviewpersoner rapporterede følgevirkninger af skader som barn. Det er ca. 1 % af de interviewede voksne. Af disse svarede 27, at de var meget hæmmede af skaden i de daglige gøremål og 57 at de var lidt hæmmede, mens de resterende 70 rapporterede, at de ikke var hæmmede i daglige gøremål. Flertallet af personer med følgevirkninger var under 40 år. De, der rapporterede følgevirkninger, rapporterede også et dårligere helbred end andre på en række områder. Konklusioner Omkring 1 % af voksenbefolkningen svarende til ca voksne, rapporterede følgevirkninger af ulykker som barn, hvoraf ca. 1/5 eller ca voksne var alvorligt generet. De fleste følgevirkninger af ulykker som barn forsvandt inden års alderen. En mindre del var dog livsvarige, idet omkring 0,5 % af voksne over 40 år rapporterede følgevirkninger af ulykker som barn. Følgevirkningerne efter ulykker var især knyttet til knæskader, arm- og benbrud. De skader, der medførte alvorlige følgevirkninger, var især hjerne- og rygskader. Personer, der som barn har været hospitalsbehandlet for en alvorlig skade, rapporterer ikke forringet helbred i forhold til andre personer. Dog har personer behandlet for hoved-, nakke-, og mere komplekse skader forringet selvvurderet helbred.

2 Notatet er en del af forskningsprojektet Langsigtede konsekvenser af ulykker for helbred, funktionsevne, livskvalitet og brug af sundhedsvæsenet, delprojekt 2, der handler om sammenhængen mellem tilskadekomstens alvorlighed og de langsigtede helbredsmæssige konsekvenser af ulykken. Notatet omhandler langsigtede konsekvenser som følge af skader, der er sket i barndommen. Codan Forsikring A/S har støttet dette delprojekt økonomisk. Baggrund Børn er den befolkningsgruppe, der hyppigst kommer på skadestuen. Hvert år kommer ca børn under 18 år på skadestuen på grund af tilskadekomst i ulykker og godt 7000 bliver indlagt på sygehus (1). Relativt få børn, under 100 årligt, dør som følge af ulykker(2), men alligevel er ulykker den hyppigste dødsårsag blandt børn over 1 år. Man kan formode, at selv om yderst få af de tilskadekomster er dødelige, er der et betydeligt antal af dem, der har mere eller mindre alvorlige følgevirkningerne senere i livet. Det er velkendt, at hjerneskader og rygmarvsskader har alvorlige konsekvenser, såvel fysisk som psykisk (3,4). Også milde hjerneskader (hjernerystelse) kan medføre senfølger bl.a. i form af hovedpine (5). I den seneste Sundheds- og sygelighedsundersøgelse (SUSY 2005) angav omkring 8% af den voksne danske befolkning at have følgevirkninger af ulykker (6). En anden undersøgelse viste, at blandt tilskadekomne børn havde 8% stadig funktionelle begrænsninger efter 9 måneder (7). Her var benbrud og nerveskader blandt de skader, der oftest medførte funktionelle begrænsninger. Ovenstående viser, at der er behov for at undersøge omfanget og konsekvenserne af de forskellige typer af skader. Specielt er der behov for at undersøge de helbredsmæssige, psykologiske og sociale konsekvenser af ulykker for at kunne kvalificere prioriteringen af ulykkesforebyggelsen og rehabiliteringen efter ulykker interviewpersoner blev spurgt, om de havde langvarige følgevirkninger af sygdom eller skader, samt om alvorligheden af disse følgevirkninger i Statens Institut for Folkesundheds Sundheds- og sygelighedsundersøgelse (SUSY) i % af interviewpersonerne angav, at de havde helbredsmæssige følgevirkninger, som skyldtes en ulykke. Nogle af disse ulykker var sket i barndommen, mens andre var sket mens interviewpersonen var voksen. Det er formålet med denne undersøgelse at bestemme omfanget langvarige følgevirkninger af ulykker i barndommen, og undersøge hvilke typer af skader det drejer sig om, ikke mindst med henblik på at gøre det muligt at målrette forebyggelsen mod disse ulykker. Mere konkret er formålet med undersøgelsen er at belyse følgende: hvor mange voksne lider under følgevirkninger af skader, de pådrog sig som barn Er følgevirkningerne livsvarige, eller bliver de mindre med alderen Hvilke typer af skader giver hyppigst følgevirkninger Hvordan er tilskadekomnes helbred sammenlignet med de øvrige befolkning 2

3 Metode Som udgangspunkt benyttes interviewsvarene i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY2005), kombineret med registreringer i Landspatientregisteret af hospitalsbehandlinger i perioden Undersøgelsen omfatter to uafhængige delanalyser: 1. Den ene analyse tager udgangspunkt i den gruppe personer, der i SUSY 2005 rapporterede følgevirkninger af tilskadekomst som barn. Denne undersøgelse er alene baseret på svarene om følgevirkninger og helbredsforhold i øvrigt i SUSY Den anden analyse tager udgangspunkt i den gruppe personer, der som barn er sygehusbehandlet i forbindelse med tilskadekomst i perioden , og som deltog i SUSY I denne analyse sammenholdes registeroplysninger om tilskadekomst med helbredsoplysningerne afgivet ved interviewsvarene i SUSY Analyserne supplerer hinanden på følgende måde: Den første analyse (1) tager udgangspunkt i de personer, der selv angiver at have følgevirkninger af en ulykke, klassificerer disse skader ud fra svarpersonernes beskrivelse, og undersøger disse personers generelle helbred ud fra interviewsvarene. Denne analyse benytter den mest præcise afgrænsning af persongruppen med skader, og udgør derfor fundamentet i denne rapport. Den fortæller til gengæld ikke noget om, hvor stor risikoen er for at en bestemt ulykke fører til langvarige følgevirkninger. Dette supplerer den anden analyse med, idet den for hver skadetype kan angive de oplevede helbredsforhold efter en årrække. Detaljeret metodebeskrivelse: 1) Ud fra spørgsmålet i SUSY2005 Har du langvarige gener som følge af sygdom eller skader, spørgsmålet om disse gener skyldtes en ulykke, spørgsmålet om hvor mange år er det siden?, samt personens alder, identificeredes de personer, der rapporterede følger efter tilskadekomst i barndommen (0-17 år). Hvis interviewpersonerne rapporterede flere forskellige tilskadekomster, benyttedes kun den, der først blev nævnt, i analysen, ud fra det synspunkt at det sandsynligvis er den alvorligste. Der tælles altså personer, ikke tilskadekomster. Ud fra interviewpersonernes beskrivelse af følgevirkningerne bestemmes hvilke kropsdele, følgevirkningerne omfatter, samt om de hæmmede de daglige gøremål meget, lidt eller ikke hæmmede de daglige gøremål. For at vurdere om følgevirkningerne førte til et forringet helbred på en række specifikke områder (bl.a. smerter, depression, søvnbesvær mv.), undersøgtes svarene vedrørende disse helbredsforhold, sammenlignet med svarene fra en 10 gange så stor kontrolgruppe, udtaget som en stikprøve med samme køns- og aldersfordeling blandt de interviewpersoner, der ikke rapporterede følgevirkninger. 2) Her ser vi på personer, der i barndommen (0-17 år) var sygehusbehandlet i forbindelse med alvorlige skader, og som var behandlet i perioden Samtidig skal de indgå i den gruppe af personer, der senere blev interviewet til SUSY Ved alvorlige skader forstås skader svarende til en af diagnoserne beskrevet i bilag 2, skader som vi formoder, kan føre til 3

4 forringet helbred, smerter eller andre langvarige følgevirkninger. For disse personer analyseres de samme SUSY2005-svar vedrørende helbredsforhold som beskrevet under metode 1). Desuden ser vi på, hvor stor en andel af de tilskadekomne der svarer, at de har følgevirkninger af en ulykke (svaret der dannede udgangspunktet for den første analyse). Svarene fra de tilskadekomne sammenlignes med svarene fra en kontrolgruppe med samme køns- og aldersfordeling som de sygehusbehandlede personer. Da kun sygehusbehandlinger i 1995 og senere er medtaget, og da skaden skal være opstået før 18-års alderen, er personerne betydeligt yngre end ved metode 1). Statistisk analyse I tabel 2 er gruppen, der rapporterer langvarige følgevirkninger sammenlignet med en 10 gange så stor kontrolgruppe, og for hvert helbredsmål var forskellen mellem disse grupper er testet med en χ 2 -test, eller Fishers test når der kun var 2 svarkategorier. I tabel 3 er hver gruppe af tilskadekomne sammenlignet med en separat kontrolgruppe, da aldersprofilen var forskellig i de forskellige grupper af tilskadekomne. Figur 1. Antal personer i SUSY 2005-undersøgelsen, der indgår i analyse 1 og analyse 2 (og som indgår i begge analyser) Personer, der rapporterede følgevirkning i SUSY (N=154) Sygehusbehandlede personer, med alvorlig skade (N=554) Personer, der både rapporterede følgevirkning af skade, og har været sygehusbehandlet mellem (N=55) Indgår ikke: Ingen følgevirkning og ingen sygehusbehandlet alvorlig skade som barn (N=14913) 4

5 Resultater Delanalyse 1. Personer, der rapporterede langvarige følgevirkninger af ulykke. I alt 154 interviewpersoner (16 år og derover) rapporterede i SUSY 2005 følgevirkninger af tilskadekomst som følge af ulykker til og med 17 års alderen. Det er 1,0 % af de interviewede. Andelen var dog 5% blandt personer på år, og 3,5% blandt de årige, medens den var under 1% for personer over 35 år (figur 2). Af de 154 tilskadekomne angav 84 at de var besværet i deres daglige gøremål, heraf var 27 meget besværede. Tabel 1 viser fordelingen af disse 154 personer på alder ved interview og følgevirkningernes alvorlighed. Alder ved interview Meget hæmmede Lidt hæmmede Ikke hæmmede I alt år år år år år år I alt Bemærk, at aldersintervallerne ikke er lige store. Af personerne med følgevirkninger efter skader var 86 mænd (56%) og 68 (44%) kvinder. Dette svarer nogenlunde til kønsfordelingen af skadestuebesøg og indlæggelser efter skader i befolkningen generelt. Blandt de, der angav, at de var meget generet af skaderne, var der lige mange mænd og kvinder. I alt 1055 interviewpersoner (7% af interviewpersonerne) angav følgevirkninger af ulykker, når alle ulykker medtages, uanset i hvilken alder de forekom. Personer med følgevirkninger af ulykker som barn udgør altså 15% af personerne med følgevirkninger af ulykker. Andelen var (naturligvis) størst blandt de yngste af interviewpersonerne, og faldt med alderen. 5

6 Figur 2. Andelen af personer i SUSY 2005, der angav følgevirkninger af ulykker som barn, fordelt på interviewpersonens alder personer i alt. 6% Andel med følgevirkninger 5% 4% 3% 2% 1% 0% Alder ved interview Tabel 1. Følgevirkningers fordeling på kropsdel blandt de 154 personer, der i SUSY 2005 rapporterede følgevirkninger af tilskadekomst efter ulykke som barn, og i hvor høj grad de ifølge interviewpersonen var hæmmende i daglige gøremål. Påvirkning i daglige gøremål Kropsdel Meget hæmmet Lidt hæmmet Ikke hæmmet Personer i alt Hjerne Øre Øje Næse Hals, nakke Ryg, lænd Indre organer Bækken, haleben Skulder Albue, arm Hånd, finger Hofter, lår Knæ Ben Ankel Fod, tæer Flere kropsdele Helkrop I alt Kilde: SUSY 2005 Tabel 1 viser fordelingen af de 154 personers følgevirkninger på kropsdel og følgevirkningernes betydning for de daglige gøremål. Selv om halvdelen svarede, at de ikke var hæmmet af følgevirkningerne, er der i flere tilfælde tale om forholdsvis alvorlige skader, f.eks. blindhed på det ene øje eller en knæskade (se bilag 3). Helkropsskaderne er begge omfattende lammelser i 6

7 kroppen, i hvert fald den ene som følge af en trafikulykke. Skaderne på flere kropsdele omfatter især slidgigt efter ulykke samt hjerneskade med følger for kroppen. Fingerskaderne er oftest mistede fingre. Tre af nakkeskaderne er piskesmældslæsioner. Følgevirkninger af hjerneskaderne beskrives oftest som migræne og kronisk hovedpine. Se bilag 3 for en mere detaljeret beskrivelse af skaderne. Skader på hjerne og flere kropsdele opleves i højere grad som meget hæmmende i daglige aktiviteter end skader på øjne, ører, arme, ben og knæ. Der er kønsforskelle i skadetyperne. Mænd angav oftere end kvinder følgevirkninger efter knæskader, øjen- og øreskader, arm, hånd- og fingerskader. Kvinder angav oftere end mænd følgevirkninger efter nakkeskader og hjerneskader (hovedpine), og angav lige så hyppigt som mændene følgevirkninger af rygskader og benskader samt skader på flere kropsdele/hele kroppen. Figur 3. De 154 personer, som i SUSY 2005 rapporterede følgevirkninger efter tilskadekomst ved ulykke som barn, fordelt på den tid der er gået siden skadens opståen, samt på i hvor høj grad de var hæmmet i daglige gøremål. 30 Antal personer ikke hæmmet Lidt hæmmet Meget hæmmet År siden tilskadekomst Kilde: SUSY 2005 Figur 3 viser, at færre rapporterede følgevirkninger af skader, som var opstået for mange år siden. Dette kan sandsynligvis forklares ved, at skadens betydning bliver mindre med tiden. Der skal dog i denne figur, i modsætning til figur 2, tages højde for det varierende antal voksne i de forskellige aldersgrupper i befolkningen. En anden mulig forklaring kan være, at andre sygdomme eller skader medfører, at følgevirkningerne af skader med tiden overskygges af senere opståede helbredsproblemer, eller at interviewpersonen havde glemt årsagen til følgevirkningerne; begge dele kan føre til, at følgevirkningerne ikke rapporteredes. Det skal dog understreges, at interviewpersonerne havde mulighed for at angive op til fire forskellige følgevirkninger, og yderst få angav fire. Figur 4. Fordelingen af de 154 personer, der i SUSY 2005 rapporterede følgevirkninger efter tilskadekomst som barn, fordelt på alder ved tilskadekomst. 7

8 35 Antal personer ikke hæmmet Lidt hæmmet Meget hæmmet Alder ved tilskadekomst Kilde: SUSY 2005 Af figur 4 fremgår det, at de fleste skader opstod i års alderen, og at relativt få interviewpersoner rapporterede følgevirkninger af tilskadekomst, der skete før 12-års alderen. Dette skal betragtes med forbehold, da følgevirkninger af de fleste skader som nævnt fortager sig med tiden. Derfor vil skader sent i barndommen oftere blive rapporteret blandt interviewpersonerne end skader, der er opstået tidligere i barndommen. Skaderne i års alderen er i stor udstrækning idrætsskader, som også forekommer oftest i denne alder. Skader opstået i 0-års alderen skal også betragtes med et vist forbehold, da disse kan omfatte fødselsskader eller skader opstået i fosterlivet, eller skader som man altid har haft, eller en egentlig fejlkodning af data. I det følgende er de 154 personer sammenlignet med en tilfældigt udtaget kontrolgruppe på 1540 personer, med samme alders- og kønsfordeling. På denne måde kan det undersøges, om helbredsforholdene for de skadesramte adskiller sig for befolkningen som helhed. 8

9 Tabel 2. Helbredsforhold ifølge interview i SUSY 2005 for de personer, der svarede at de havde følgevirkninger efter tilskadekomst som barn, sammenlignet med en kontrolgruppe. Alle forskelle mellem skadesramte og kontrolgruppe er signifikante. Skadesramte (n=154) Godt eller virkelig godt helbred 77% 87% For det meste frisk nok til at gøre det man har lyst 81% 87% til Skulder/nakkesmerter seneste 4 uger 51% 31% Ryg/lændesmerter seneste 4 uger 47% 31% Smerter i arme, ben, led seneste 4 uger 42% 26% Hovedpine seneste 4 uger 32% 26% Ængstelse, nervøsitet seneste 4 uger 15% 8% Søvnproblemer seneste 4 uger 27% 16% Nedtrykt, ulykkelig eller depression seneste 4 uger 14% 7% Træthed seneste 4 uger 36% 28% Ikke i arbejde eller under uddannelse 25% 17% Kilde: SUSY 2005 Kontrolgruppe (n=1540) Tabel 2 viser, at de skadesramte oplevede et ringere helbred end kontrolgruppen på næsten alle de undersøgte områder. Desuden var der en bemærkelsesværdig stor andel, der hverken havde arbejde eller var i gang med en uddannelse, nemlig 25% mod 17% i kontrolgruppen. Forskellen er endnu mere bemærkelsesværdig, da begge grupper indeholder samme andel af folkepensionister. Andelen af førtidspensionister var 8% i skadegruppen mod 2% i kontrolgruppen. Man kan dog ikke konkludere, at det forringede helbred er relateret til følgevirkningerne de skadesramte havde også et forringet helbred på en række områder som med ringe sandsynlighed har tilknytning til skadem, f.eks. hyppigere forekomst af forkølelse, fordøjelsesbesvær, mavesår, åndedrætsbesvær. Dette kan muligvis forklares ved, at de tilskadekomne er socialt dårligere stillet. Da helbredsforholdene kan formodes at afhænge af skadetypen, er resultaterne i tabel 3 opdelt på den kropsdel, som følgevirkningen primært er lokaliseret i. 9

10 Tabel 3. Helbredsforhold ifølge SUSY 2005 for de personer, der rapporterede følgevirkninger, opdelt på hvor følgevirkningen er lokaliseret. De lodrette kolonner indeholder svarene fra personer med følgevirkninger lokaliseret i forskellige kropsdele. Følgevirkning i: Hoved/ nakke Ryg/lænd Knæ Arme, ben Andre eller flere skader Antal personer Gennemsnitsalder 37 år 36 år 26 år 33 år 40 år Godt eller virkelig godt helbred 76% 69% 83% 85% 64% For det meste frisk nok til at gøre det man har lyst til 90% 77% 89% 83% 50% Skulder/nakkesmerter seneste 4 uger 62% 57% 43% 46% 50% Ryg/lændesmerter seneste 4 uger 38% 74% 26% 41% 64% Smerter i arme, ben, led seneste 4 uger 28% 34% 57% 41% 50% Hovedpine seneste 4 uger 38% 29% 29% 29% 43% Ængstelse, nervøsitet seneste 4 uger 17% 23% 11% 15% 9% Søvnproblemer seneste 4 uger 17% 26% 37% 22% 36% Nedtrykt, ulykkelig eller depression seneste 4 uger 10% 17% 20% 15% 0% Træthed seneste 4 uger 34% 34% 34% 44% 29% Ikke i arbejde eller uddannelse 28% 34% 12% 12% 58% Kilde: SUSY For friskhed, ryg/lændesmerter og arbejde/uddannelse er der statistisk signifikant forskel mellem grupperne Tabel 3 viser forholdsvis få signifikante forskelle i helbredsforhold mellem grupperne med forskellige følgevirkninger. Dette skyldes i en vis udstrækning det lille datamateriale. Der er dog markant flere ryg- og lændesmerter blandt personer med ryg/lændeskader og blandt personer med andre eller flere skader, i forhold til personer med de øvrige skadetyper. Særligt mange personer med andre eller flere skader er udenfor arbejdsmarkedet hele 43% er på førtidspension Ved sammenligningen skal det bemærkes, at personer, der har angive følgevirkning af skader i knæ, arme og ben, generelt er yngre end de øvrige grupper. 10

11 Delanalyse 2. Analyse af voksne, der er kommet til skade som børn ifølge Landspatientregisteret Af de interviewede i SUSY 2005 var der 554 personer, der i perioden var behandlet på sygehus i alderen under 18 år for en skade. På baggrund af disse kriterier var alle i alderen år, og gennemsnitsalderen var 20 år. For disse personer blev skaderne opdelt efter kropsdel på baggrund af diagnosen. Ryg/lændeskader blev inkluderet i gruppen andet, da kun 4 personer var behandlet for en skade af denne type. Dette betyder ikke at disse skader er meget sjældne, men snarere at de ofte får en mere uspecifik diagnose som ikke er inkluderet i vores liste over alvorlige skader Tabel 4. Helbredsforhold ifølge interview i SUSY 2005 for de 554 personer, der var sygehusbehandlet for specifikke skader i perioden (alder ved skade under 18 år), samt for den samlede gruppe med skade. Til sammenligning er vist helbredsforholdene for en kontrolgruppe uden skade. For personer med skader på de angive kropsregioner, samt for en kontrolgruppe uden skader kan man aflæse, hvor stor en andel der rapporterer forskellige helbredsproblemer. *angiver signifikant forskel fra kontrolgruppen. Den sidste række i tabellen angiver, hvor mange, der rapporterede følgevirkninger efter en ulykke som barn. Skade i kropsregion: Hoved Nakke Arme Ben Andet Alle m. skade Kontrolgru ppe uden skade Antal svarende til 100%: Gennemsnitsalder 20 år 21 år 19 år 20 år 20 år 20 år 20 år Godt eller virkelig godt helbred 88%* 76%* 91% 91% 56%* 90% 92% For det meste frisk nok til at gøre det man har lyst til 93% 88% 94% 93% 88% 93% 92% Skulder/nakkesmerter seneste 4 34% uger 29% 31% 30% 56% 32% 31% Ryg/lændesmerter seneste 4 uger 39%* 47% 26% 31% 38% 31% 30% Smerter i arme, ben, led seneste 4 uger 28% 29% 24% 27%* 31% 26% 24% Hovedpine seneste 4 uger 40% 24% 28% 33% 31% 32% 29% Ængstelse, nervøsitet seneste 4 uger 8% 6% 10% 8% 25% 9% 9% Søvnproblemer seneste 4 uger 15% 24% 18% 16% 19% 17%* 12% Nedtrykt, ulykkelig eller depression seneste 4 uger 11% 18% 10% 9% 19% 10% 9% Træthed seneste 4 uger 25% 41% 30% 34% 63% 33% 31% I arbejde eller uddannelse 91% 100% 94% 96% 75%* 94% 94% Angiver følgevirkning af ulykke som barn 10%* 12% 8% 10%* 19% 8%* 3% Kilde: DANCOS (SUSY 2005 koblet med Landspatientregisteret) 11

12 Tabel 4 viser, at personer med sygehusbehandlede alvorlige skader som helhed ikke adskiller sig væsentligt fra gruppen af ikke-tilskadekomne med hensyn til helbred. Den eneste signifikante forskel består i, at der i gruppen af tilskadekomne er signifikant flere der har søvnproblemer. Personer behandlet for hovedskader, nakkeskader og andre skader har et ringere selvvurderet helbred end personer uden skader. I øvrigt er der ingen markante resultater for andre kombinationer af tilskadekomst og gener de angivne signifikanser kan skyldes tilfældigheder. Det skal dog understreges, at antallet af personer der indgår er forholdsvis lille, og derfor skal der være tale om forholdsvis store forskelle, før disse er signifikante. Ikke overraskende angiver de tilskadekomne oftere end andre følgevirkninger efter skader, nemlig 12% mod 5% i kontrolgruppen. Dette betyder omvendt, at 88% af de tilskadekomne ikke har angivet følgevirkninger. Når en stor andel af de ikke-tilskadekomne angiver følgevirkninger, kan der være flere forklaringer. For det første kan tilskadekomsten være sket for mere end 10 år siden, hvor der ikke var skadestueregistrering. Dette var tilfældet for 100 af de 154 personer med følgevirkninger (65 %), som det fremgik af figur 3. For det andet er det ikke sikkert, at skaden har medført sygehuskontakt i Danmark (f.eks. skiskader) eller sygehuskontakt i det hele taget, eller måske er sygehuskontakten ikke registreret med en skadesdiagnose. Dette ser ud til at være tilfældet med en del rygskader samt muligvis også hovedskader. Diskussion 154 personer blandt interviewpersonerne i SUSY 2005, svarende til omkring 1% af den voksne danske befolkning, har selvrapporterede følgevirkninger efter ulykker, de har oplevet som børn, svarende til ca personer. Af disse er hver femte (ca personer) meget besværet af disse følgevirkninger i de daglige gøremål. De fleste følgevirkninger af ulykker som barn ser ikke ud til at være livsvarige men aftager med alderen. De 154 personer havde dog et ringere helbred end deres jævnaldrende, målt i forhold til selvvurderet helbred og smerter, og var i mindre grad i arbejde. Forekomsten af følgevirkninger skal ses på baggrund af, at en gennemsnitlig person i løbet af barndommen kommer knap 3 gange på skadestuen og indlægges 0,13 gange som følge af ulykker (ud fra Landspatientregisterets registreringer ). De 554 personer, der var sygehusbehandlet i perioden i forbindelse med specifikke skader i alderen 0-17 år, adskilte sig ikke markant helbredsmæssigt fra deres jævnaldrende. Dette er bekræftes af, at kun 8% af de 554 personer angav følgevirkninger af ulykker som barn. Hvis man betragter undergrupper af de tilskadekomne, finder man, at personer behandlet for hoved- eller nakkeskader, samt i særlig grad personer behandlet for andre skader (især skader på bryst, ryg og underkrop) har et forringet selvvurderet helbred. Tallene er dog generelt for små til statistisk at kunne påvise specifikke helbredsgener for de enkelte skadetyper det eneste markante resultat er, at 25% af gruppen med andre skader var uden arbejde, mod 6% for de jævnaldrende uden skader i barndommen. 12

13 Undersøgelsen har en række begrænsninger. Først og fremmest kan interviewpersonernes rapportering af ulykker i delundersøgelse 1 være behæftet med usikkerhed. Et andet problem kan være, at personer, der har meget alvorlige skader, ikke er i stand til at deltage i interviewet, og at der af denne grund kan være tale om en underrapportering og dermed underestimering af antallet af personer med følgevirkninger af ulykker i barndommen. I SUSY 2005 var der et bortfald på grund af handicap på 0,5%, på grund af sygdom 2% og bortrejst eller på hospital 0,6%. Nogle af disse kan have følgevirkninger efter skader, og nogle af disse kan skyldes ulykker som barn. En analyse af de bortfald, som skyldtes handicap eller sygdom viste, at ud af de 121 personer, der angiveligt havde handicap, var 5 indlagt i forbindelse med skader før 18 års alderen (især hjernerystelse), og af de 459 med sygdom havde de 7 været indlagt som barn i forbindelse med skader. Da der altså er tale om relativt få personer, vil det dog næppe forrykke resultaterne afgørende. Konklusioner Omkring 1 % af voksenbefolkningen svarende til ca voksne, rapporterer følgevirkninger af ulykker som barn, hvoraf ca. 1/5 eller ca voksne var alvorligt generet. De fleste følgevirkninger af ulykker som barn forsvandt inden års alderen. En mindre del var dog livsvarige, idet omkring 0,5 % af voksne over 40 år rapporterede følgevirkninger af ulykker som barn. Følgevirkningerne efter ulykker var især knyttet til knæskader, arm- og benbrud. De skader, der medførte alvorlige følgevirkninger var især hjerne- og rygskader. Personer, der som barn har været hospitalsbehandlet for en alvorlig skade rapporterer ikke forringet helbred i forhold til andre personer. Dog har personer behandlet for hoved, nakke, og mere komplekse skader forringet selvvurderet helbred Referencer 1. Ulykkesregisteret ved Statens Institut for Folkesundhed, specialudtræk. Statens Institut for Folkesundhed, Dødsårsagregisteret ved Sundhedsstyrelsen, specialudtræk. Statens Institut for Folkesundhed, Dijkers MP: Quality of life after traumatic brain injury; a review of research approaches and findings. Arch Phys Med Rehab 2004: 85, S Bombardier CH et al: Symptoms of major depression in people with spinal cord injury; implications for screening. Arch Phys Med Rehab 2004: 85, Ryan LM et al: Post concussion syndrome. Int Rev Psychiatry 2003:15, Sundheds-og sygelighedsundersøgelsen Spørgeskema med svarfordeling, 7. Polinder S, Meerding WJ, Toet H, Mulder S, Essink-Bot M-L, van Beeck EF: Prevalence and prognostic factors of disability after childhood injury. Pediatrics 2005: 116,

14 Bilag 1 Kriterier for at en selvrapporteret skade skyldes en ulykke, benyttet ved klassifikationen af de rapporterede følgevirkninger. Som udgangspunkt antages en følgevirkning at skyldes en ulykke, hvis interviewpersonen oplyste dette. I visse tilfælde ses der dog bort fra dette, og følgende skader antages altid at skyldes en ulykke: - brud - hjernerystelse - forstuvning - piskesmæld - korsbåndsskade - skader hvor en specifik ulykkesårsag er angivet Følgende skader antages dog ikke at skyldes en ulykke: - parkinsons sygdom - allergi - depression - epilepsi - dårligt hjerte - menieres sygdom - nedslidning - leddegigt, gigt (med mindre ulykke er angivet som årsag) - osteoporose (når der ikke er en specifik skade angivet) - skæv ryg, scheuerman og andre (sandsynligvis medfødte) ryglidelser - slid i ryggen - fibromyalgi, medmindre ulykke eksplicit angivet - følge af operation, med mindre denne angiveligt skyldes ulykke Dette betyder, at en lang række skader, beskrevet som f.eks. rygskader, amputation, diskusprolaps, rygsygdom, dårligt knæ, knæskade, akillesseneproblemer, slidgigt, posttraumatisk stress, afasi, smerter mv klassificeres som ulykkesrelaterede ud fra, om årsagen er angivet som ulykke. 14

15 Bilag 2 Definition af alvorlige sygehusbehandlede skader i analysen: Hjernerystelse, brud på ansigtsknogler eller intrakranielle læsioner inkl næsebrud, tandbrud (S06, S02, S04,T90) Piskesmældslæsion og andre nakkeskader mv.(s13,s12,s14,s16) Brud eller forstuvning af skulder/arm (S42, S43,S44, S46, S52, S53, S56,T10,T92) Brud i hånd, mistet finger mv. (S62, S64, S66, S67,S68) Andre alvorlige benskader, knæ- og fodskader (S72, S73, S74, S76, S82, S83, S84, S86, S87, S92, S93, S94, S96,S97, S98,T12,T93) Andre alvorlige skader inkl. ryg/lændeskade, brud, forstuvning eller alvorligere (S22, S24, S26, S27, S36, S37, T02, T03, T94,T91, T95, T98, S32, S33, S34, T08; desuden T20-T35 (kun hvis der er tale om indlæggelse) Skaderne er medtaget, uanset om de ifølge registreringen til Landspatientregisteret er opstået ved en ulykke, i forbindelse med vold eller ved selvskade, da sygehusoplysningerne om dette ofte er fejlregistrerede. Langt de fleste skader skyldes dog ulykker. Forgiftninger er ikke medtaget, da disse, i hvert fald blandt større børn, oftest skyldes selvskadehandlinger. 15

16 Bilag 3 Beskrivelse af skaden hos de 154 personer, ifølge interviewpersonernes egen formulering af skaden. Hæmmet i Alder ved Skade gøremål tilskadekomst dårlig ryg noget 0 mangler det ene øje ingen 0 hjerneskade, nedsat funktion i hø. Side meget 0 slidgigt i ryg og lænd noget 0 smadret ryg meget 1 dårlig ryg ingen 1 mistet en lillefinger på højre hånd noget 2 hjerneskade, lammelse i venstre side meget 2 stift ben efter ulykke noget 2 brandskade i halsen ingen 3 skoldning på ryggen i 3-års alderen ingen 3 nedsat hørelse ingen 3 blind på det ene øje ingen 3 Migræne noget 5 Rygskade ingen 5 døvhed højre øre ingen 5 knust venstre albuen ingen 6 knækket et korsbånd i knæet noget 7 brækket venstre arm, sat forkert sammen ingen 7 lammet i venstre side - trafikulykke i 7 års alderen meget 7 luftrørsforsnævring, hæshed efter trafikuheld ingen 7 slid i ryggen (nederst) ingen 7 Hofteskade ingen 7 Rygsygdom meget 8 mindre hjerneskade meget 8 Ødelagt højre knæ meget 8 knæproblemer, piskesmæld, maveproblemer noget 9 smerter i skuldre og nakke; migræne ingen 9 canveperts i højre hofte noget 9 Dårlig ryg og ben meget 9 Øjenprotese ingen 9 Hofteskade ingen 10 piskesmæld i nakken ingen 10 trafikskade, højre ben ingen 10 sprunget milt ingen 10 piskesmæld i nakken noget 11 flækket knæskal ingen 11 forstuvet knæ ingen 11 svage led i skulderen noget 11 Hovedpine noget 11 revet højre arm af under krigen ingen 11 flænger i menisken ingen 12 skade efter brækket næse; lændeproblemer meget 12 Knæskade venstre knæ noget 12 2 knæskader - oskoslattern ingen 12 16

17 brækket haleben som barn noget 12 rygskade noget 12 rygskade (efter leg - sprang ud fra 1. sal) noget 12 døv på venstre øre noget 12 knæskade ingen 13 rygskade/bækkenskade noget 13 knæskade ingen 13 smerter i ankler efter brud noget 13 rygsygdom noget 13 knæskade meget 13 rygskade ingen 13 sprængt ledbånd i anklen noget 13 defekt højre arm noget 13 ryglidelse noget 13 dårlig ryg meget 13 smerter i knæene noget 14 sportsskade højre knæ noget 14 dårlig hofte og ryghvirvler noget 14 smerter i foden, efter en brækket tå ingen 14 rygproblemer efter sportsskade noget 14 skulderskade højre skulder ingen 14 rygskade ingen 14 knæskade ingen 14 nedsat hørelse på højre øre ingen 14 knæskade noget 14 Mén efter brækket ben ingen 14 dårlige knæ, er hypermobil noget 14 Smerter i knæ ingen 14 Eftervirkning af brækket arm noget 14 Hjerneskade, piskesmæld, scheuerman meget 14 dårlig knæ og ryg noget 14 Eftervirkning fra benbrud ingen 14 Migræne noget 14 dårlig ryg noget 14 Migræne meget 14 skade i ben ingen 15 knæskal løsrevet noget 15 kronisk hovedpine meget 15 Skulderskade ingen 15 Knæskade noget 15 slået flig af ryghvirvel ingen 15 Ryggen og skulder noget 15 Rygskade ingen 15 dårlig lænderyg noget 15 fået foden knust 2 gange meget 15 Tinnitus ingen 15 albuen ude af led ingen 15 brækket venstre ben ingen 15 har skadet sin hånd; tidligere flækket menisk noget 15 ryglidelse, smerter især i hænder ingen 15 syg ryg meget 15 17

18 ulykke - skadet bækken noget 15 men efter lårbensbrud noget 15 ryglidelse, arme og ben meget 15 diskusprolaps/slidgigt i nakke, ryg, hofter, knæ meget 15 Delvis lammet i benene noget 15 mistede fingre ingen 15 blind venstre øje ingen 15 kronisk hævet finger på højre hånd noget 16 iturevne sener i hælen ingen 16 Brækket venstre håndled noget 16 eftervirkning efter brækket tommelfinger ingen 16 Knæskade i forbindelse med dans ingen 16 rygskade fra biluheld meget 16 smerter i ben efter sportsskade noget 16 migræne meget 16 dårligt knæ ingen 16 brækket ben og arm noget 16 Beskadiget venstre arm - albuen; dårligt venstre ben noget 16 kroniske læsioner af menisk korsbånd ingen 16 dårlig knæ ingen 16 eftervirkning af brud i højre skinneben 1998 noget 16 flænge i højre skulderblad ingen 16 knæskader noget 16 brud på rygsøjlen ingen 16 knæskade ingen 16 mangler det yderste af ringfinger ingen 16 beskadiget korsbånd ingen 16 tetraplegiker (lam fra brystet) meget 16 mistet 4 fingre meget 16 konstateret slidgigt i højre knæ. Knallertuheld ved 16 års alderen noget 16 rygskade 3-5 hvirvel noget 16 fodboldskade/brækket benet noget 16 Øjenskade, venstre øje ingen 16 kronisk hovedpine og migræne meget 16 dårligt højre ben ingen 16 diskosprolaps i ryggen ingen 16 Rygskade efter faldulykke - nakkeproblemer, skuldersmerter meget 16 korsbåndsopereret noget 17 Dårlig ryg noget 17 migræne ingen 17 knæskade ingen 17 migræne noget 17 sportsskadet venstre skulder ingen 17 meniskskade ingen 17 eftervirkning efter forstuvning af ankel noget 17 Dårligt knæ pga. bruskskade noget 17 trykskade, brækket 7. ryghvirvel ingen 17 ødelagt knæ ingen 17 mistet milten ingen 17 ødelagt skulder, arm og albue noget 17 18

19 Rygskade (lænden) meget 17 knæskade noget 17 Slidgigt i ryg, hænder, ben meget 17 Håndboldknæ ingen 17 knust albue ingen 17 blind på hø. øje, døv hø. Øre ingen 17 Trig. Neuralgi (hovednerven) meget 17 diskusprolaps i ryggen ingen 17 19

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Status på fysiske skader som følge af fyrværkeri 1995-2005

Status på fysiske skader som følge af fyrværkeri 1995-2005 9. maj 6 Morten Wiberg Consult Status på fysiske skader som følge af fyrværkeri 1995-5 Indledning Siden 1989 har en kreds af nationale og regionale interessenter og aktører i samarbejde med en række NGO

Læs mere

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af ulykker

Vejledning om anerkendelse af ulykker Vejledning om anerkendelse af ulykker Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Betingelserne for at anerkende en ulykke... 4 Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6... 4 Bevisvurdering... 4 Årsagssammenhæng...

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Fyrværkeriulykker i perioden 1.februar 2007-2.januar 2008

Fyrværkeriulykker i perioden 1.februar 2007-2.januar 2008 Fyrværkeriulykker i perioden 1.februar 2007-2.januar 2008 (opgjort 5. marts 2008) Data er for ulykkestidspunkt i perioden 1.feb 2007 2. januar 2008 inkl., og omfatter skadestuerne i Glostrup, Frederikssund,

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

1a: 1b: Helbredserklæring 2. Forsikrede

1a: 1b: Helbredserklæring 2. Forsikrede Helbredserklæring 2 Side 1 af 5 Forsikrede Dit fulde navn Cpr.nr. Postnr. og by Evt. mailadresse Stilling Telefon Når du udfylder helbredserklæringen, er det vigtigt, at du: Besvarer alle spørgsmål omhyggeligt

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

ENERGIPLASTER (Energy Enhancer)

ENERGIPLASTER (Energy Enhancer) ENERGIPLASTER (Energy Enhancer) Anbring et sæt energiplastre på kroppen på et af de anviste steder. Placer altid det hvide plaster på højre side af kroppen, og det brune plaster på venstre side af kroppen.

Læs mere

Handi Forsikringsservice

Handi Forsikringsservice Handi Forsikringsservice Vi indgået et forsikringssamarbejde med andre handicaporganisationer. Gennem Landsforeningen LEV er der lavet et forsikringssamarbejde med Codan Forsikring siden 1996, og med meget

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

2. Selvrapporterede symptomer og sygdom

2. Selvrapporterede symptomer og sygdom 2. Selvrapporterede symptomer og sygdom Anni Brit Sternhagen Nielsen Forekomsten af sygelighed i befolkningen er blevet belyst ved flere forskellige spørgsmål, hvoraf tre af spørgsmålene behandles i dette

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Af: Stine Hvid Bern, Henrik Koblauch, Sigurd Mikkelsen, Lau Caspar Thygesen, Erik Simonsen og Charlotte Brauer februar 2013 De første resultater fra projekt

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Sygedagpengesager 2010. Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010

Sygedagpengesager 2010. Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010 Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 B 95 Bilag 1 Offentligt HK/Danmark Arbejdsliv og analyseafdelingen 9. februar 2010 Sygedagpengesager 2010 Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010 Sagerne illustrerer

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

Ulykkesprofil. Udarbejdet af Astrid Gisèle Veloso Bjarne Laursen Hanne Møller

Ulykkesprofil. Udarbejdet af Astrid Gisèle Veloso Bjarne Laursen Hanne Møller Ulykkesprofil Udarbejdet af Astrid Gisèle Veloso Bjarne Laursen Hanne Møller Statens Institut for Folkesundhed Marts 27 Ulykkesprofil for Viborg Kommune Astrid Gisèle Veloso, Bjarne Laursen og Hanne Møller.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

1 Har du indenfor de sidste 5 år været undersøgt eller Årsag: behandlet hos følgende behandlere?

1 Har du indenfor de sidste 5 år været undersøgt eller Årsag: behandlet hos følgende behandlere? 5-årig helbredserklæring Navn CPR-nr. Adresse: Postnr.: E-mail: Arbejdsgiver Stilling/jobbeskrivelse Forsikringsnummer B: Du skal svare Ja eller Nej på alle spørgsmål. Ved pladsmangel brug sidste side

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND Navn: Dato: Adresse: Personnummer: Telefonnummer: Postnummer og By: E-mailadresse: Du skal udfylde og indsende helbredsspørgeskemaet også selv om du tidligere har gjort det! Når

Læs mere

Ulykkesprofil. for Ballerup Kommune. Bjarne Laursen, Hanne Møller Astrid Gisèle Veloso. Udarbejdet af

Ulykkesprofil. for Ballerup Kommune. Bjarne Laursen, Hanne Møller Astrid Gisèle Veloso. Udarbejdet af Ulykkesprofil for Ballerup Kommune Udarbejdet af Bjarne Laursen, Hanne Møller Astrid Gisèle Veloso Statens Institut for Folkesundhed Oktober 26 Konklusionerne i denne rapport bygger på vedlagte analyser

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

For en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom.

For en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom. Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i tilknytning

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Ansøgning for kvinder om at komme til Forsvarets Dag (forsøgsordning)

Ansøgning for kvinder om at komme til Forsvarets Dag (forsøgsordning) Ansøgning for kvinder om at komme til Forsvarets Dag (forsøgsordning) Fulde navn: Personnummer: Telefonnummer: Adresse: Postnr.: By Mail: Jeg tager imod tilbuddet om at kommer på Forsvarets Dag og gennemføre

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Vejledende skema til brug for skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager

Vejledende skema til brug for skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager Vejledende skema til brug for skøn over behandlings i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter. Der henvises til méntabellen for de enkelte punkters fulde ordlyd. Skemaet omhandler

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Bliver

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

Lær at tackle kroniske smerter

Lær at tackle kroniske smerter Lær at tackle kroniske smerter National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2011 De kommunale indberetninger for Lær at tackle kroniske smerter viser, at i alt 662 kursister

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Nederste del af ryggen Stræk

Nederste del af ryggen Stræk Stretching fitnessfaq.info Nederste del af ryggen Stræk Denne øvelse er designet til at forbedre fleksibilitet og fremme afslapning. Lig på ryggen med benene udvidet og dine arme på dine sider. Træk vejret

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politiskoler

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politiskoler 8Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politiskoler Ulykker inden for Politiskoler 8.0 Forekomsten af

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Der har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen.

Der har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen. 8. april 2013 KHE ÅRSAGER TIL INVALIDITET I 2001-2011 Formålet med undersøgelsen er at belyse hvilke sygdomme, der ligger bag tilkendelserne af invalidepension i perioden 2001-2011. Invalidepension kan

Læs mere

2. Hvordan måler man folkesundhed

2. Hvordan måler man folkesundhed 2. Hvordan måler man folkesundhed Folkesundhed måles sædvanligvis ved forekomsten af sygdom eller død. Det kan synes som et paradoks, men mens der er en lang tradition for at registrere dødsfald, indlæggelser

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet Patientvejledning Træningsprogram ved smerter i underlivet Smerter og spændinger i underlivet er et stort problem for mange kvinder. Det kan der være mange årsager til, og det er vigtigt at få klarlagt

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere