Sanseintegration. Modul 2

Transkript

1 Modul 2

2 Mål Målet for Modul 2 er, at kursisten får en grundlæggende forståelse for: Motivation, læring og livshistorie Omsætning af viden om sanseintegration til pædagogik i hverdagen

3 Læringsmål Viden om: Motivation, læring og livshistorie Arousal, sansernes funktion og sanseintegration Færdigheder: Anvende viden om borgers liv/forudsætninger for læring og drive/motivation for læring Anvende skema til vurdering af sansebearbejdning Kompetencer: Inddragelse af viden om borgers liv og forudsætninger som forudsætning for deltagelse og læring Udredning af sansebearbejdningsforstyrrelser Planlægning af tilpasset sensorisk handleplan for specifik borger

4 Et Integrativ neuropædagogisk perspektiv på pædagogisk praksis

5 Sansning og perception Nihil in intellectu qoud non prius in sensu Intet kommer ind i intellektet, før det har været i sanserne

6 Definition på sanseintegration er den neurologiske proces, der organiserer sanseindtryk fra ens egen krop og omgivelserne og gør det muligt at bruge kroppen effektivt i omgivelserne. De rumlige og tidsmæssige aspekter fra forskellige sansemodaliteter bliver tolket, sammenlignet og forenet. er bearbejdning af information. Hjernen må vælge, fremme og hæmme, sammenligne og forbinde informationen fra sanserne i et fleksibelt, konstant skiftende mønster; med andre ord, hjernen må integrere. (Ayres 2005)

7 Sanseintegrativ dysfunktion Hjernen bearbejder eller organiserer ikke strømmen af impulser på en måde, som giver personen god, præcis information om ham selv eller hans verden. Hvis hjernen ikke er god til at bearbejde sanseindtryk, er den almindeligvis heller ikke god til at styre adfærd. (Ayres, 2005) Sanseintegratoriske problemstillinger: Besværliggør indlæring Negative oplevelser for personen (ofte) Uhensigtsmæssig adfærd/reaktion på krav og påvirkninger

8 Årsager til sanseintegrative forstyrrelser Arvelig disposition Miljøgifte og tilsætningsstoffer Dårlig trivsel i fosterlivet Sygdomme under graviditeten (evt. langvarigt sengeleje) Mødre forgiftet u. graviditeten af fx medicin, alkohol, narkotika Fødselskomplikationer Iltmangel under fødslen Præmature børn / kuvøsebørn Sensorisk deprivation Tidlig frustration Mange sygdomsperioder Overbeskyttede børn Udviklingsforstyrrelser Senhjerneskader

9 Nervesystemet

10 Nervesystemet PNS Det perifere nervesystem Somatiske: Sensoriske nerver Motoriske nerver Autonome: Det sympatiske system Det parasympatiske system CNS Det centrale nervesystem Hjernen Rygmarven

11 Det autonome nervesystem Parasympatisk aktivitet Beroligelsessystem Dæmper hjerteaktivitet Fastfrysning Opbygger kropsenergi Muskelafslappende Udløser tårer og savl Øger fordøjelsesaktivitet Sympatisk aktivitet Aktiveringssystem Respons på trusler Kamp/flugt Øger hjerterytme Øger muskeltonus Udløser glukose og insulin Aktiverer seksuel adfærd

12 Arousal Grad af vågenhed hjernens elektro-kemiske grundaktivitet Regulerende funktion i forhold til vågenhed, bevidsthed og opmærksomhed Arousalniveauet er ikke stationært, men varierer i løbet af et døgn Transmitterstoffer sendes fra hjernestammen til alle dele af hjernen med afvejet kraft Hypoarousal lav mental energi Hyperarousal høj mental energi

13 Hjernestammen Basale reflekser og ikkeviljestyrede funktioner med betydning for overlevelse Basal sanseintegration sanseindtryk lukkes ind og reguleres på ubevidst plan Regulering af vågenhed og reaktionsberedskab (arousal)

14 Hypoarousal - nedsat arousal Svært ved at fastholde opmærksomheden ved rutiner Har tendens til at gå i stå, falde i staver, falde i søvn fx ved TV og stillesiddende eller monotone aktiviteter Foretrækker aktiviteter med højt aktivitetsniveau fx fest, ture mm. Kan sove trods uro, også nye steder Nedsat registrering af basale behov, som sult, tørst, temperatur Holder sig mere vågen ved grovmotoriske aktiviteter end ved finmotoriske opgaver Kontakt og konfliktsøgende

15 Hyperarousal - øget arousal Tiltrækkes af uro og situationer med højt aktivitetsniveau Følger med i alt, hvad der sker, hører og ser alt Virker ofte fysisk anspændt Har svært ved at falde i søvn og vågner tidligt Fungerer og indlærer bedst i én-til-én eller afskærmede situationer Påvirkes og smittes let af andres følelser Lav stresstærskel og kan reagere følelsesmæssigt voldsomt og pludseligt

16 Yerkes-Dodson loven

17 Sansemodulation

18 Kravniveau

19 Model: Yerkes-Dodson law

20 Sansemodulation Borgerens evne til at forarbejde sensorisk information Sammenhæng mellem borgerens evne til at bearbejde sensorisk information og borgerens adfærd ifm udførelse af dagligdags aktiviteter

21 Modulationsforstyrrelser Kontinuum: Overreaktion Lav tærskelværdi Underreaktion Høj tærskelværdi Hypotese om sammenhæng mellem den neurologiske tærskelværdi og måden, hvorpå man reagerer på stimuli = adfærdsrespons (Duun, 2009)

22 høj Neurologisk tærskel Lav registrering Bystander - Tilskuer Sensorisk søgende Seeker - Jæger / søger viss.dk lav Sensorisk følsom Sensor - Følsom Sensorisk skyhed Avoider Undgår Passiv/ går med Aktiv/ går mod Adfærd/ respons 13

23 Øvelse + redskaber til arousalregulering Se på neuroscreeningens/sansebearbejdnings -skemaets første del, omhandlende arousal. Drøft spørgsmålenes betydning Se på aktiviteter og redskaber til arousalregulering i hæftet. Dæmpende/vækkende aktiviteter

24 Sanserne de primære og sekundære Sans Synssansen Høresansen Lugtesansen Smagssansen Berøringssansen Vestibulærsansen Muskel-ledsansen Arten af impulser Visuelle Auditive Olfaktoriske Gustatoriske Taktile Vestibulære Proprioceptive

25 Sansebearbejdningsområder

26 Sanserne de primære Den taktilsansen Den vestibulære sans Den proprioceptive sans

27 Den taktile sans/berøringssansen Registrerer Receptorer Udvikling Aldring

28 Den taktile sans To typer respons på taktile stimuli Forsvar/beskyttelse Diskrimination/udforskning

29 Somatosensorisk og motorisk cortex

30 Oxytoxin Tilknytnings-hormon, der dannes i hypothalamus og frigives fra hypofysen Især berøring / hudkontakt øger frigivelse af oxytycin Har betydning for social genkendelse, tilknytning og moderadfærd, og styrker følelsen af tillid, generøsitet og empati Antistress-effekter: Ro og afspænding, sænket kortisol, blodtryk og puls Vækst-effekter: Vægtøgning, heling, celledeling og optagelse af næringsstoffer

31 Vanskeligheder med taktilsansen Konstant stresset får det dårligere i løbet af dagen Berøringer registreres som ubehagelige eller smertefulde kan føles som en 3. grads forbrænding Tendens til at kradse og klø sig Problemer med personlig hygiejne Behov for stort personligt rum Afviser kontakt med bestemte materialer, bestemte typer mad eller har konstant noget i hænderne Går enten med meget tøj eller smider konstant tøjet Afviser at gå med bare tæer eller smider konstant fodtøjet Spytter ud eller afviser bestemte typer mad

32 Vanskeligheder med taktilsansen Selvstimulation: Holder konstant noget i hænderne Smører sig med cremer, spyt etc. Hånd til mund / læber kontakt Kører hånd rundt i håret Sidder på hænder og fødder Vrider hænder Stimulerer egen krop fx brystvorter/kønsdele Selvmutilation: Trækker sig i håret Kradser, bider, river sig selv Gnider sig til blods Slår sig selv

33 Øvelse + sansestimulerende tiltag/ redskaber Se på aktiviteter til stimulering af sans. Benyt hæftet som inspiration.

34 Vestibulærsansen Registrerer Receptorer Udvikling Aldring

35 Den vestibulære sans/ligevægtsbalancesansen Ligevægts- og balancesystemet er det samlende system. Det former et menneskets grundlæggende forhold til tyngdekraften og den fysiske verden Specielt betydning for holdnings- og balancereaktioner, styring af øjets bevægelser, regulering af hastighed Impulser fra det vestibulære og det taktile system påvirker det autonome nervesystem

36 Vanskeligheder med vestibulærsansen Højdeskræk og angst for at falde Anspændt og meget forsigtig vil helst ikke bevæge sig Let søsyg - køresyg Får kvalme ved hurtige bevægelser Utryg på trapper og skrånende underlag holder sig ved væggen Reagerer forsinket på fald, snubler let Søger ofte aktiviteter med sus på / kraftig stimulation Gynger, rutsjer, hopper gerne med voldsom kraft

37 Vanskeligheder med vestibulærsansen Selvstimulation: Virrer med hovedet Snurrer rundt Konstant i bevægelse Løbespurts Vinke eller knipse med fingre foran øjnene Snurren med snore eller andet legetøj Rokken frem og tilbage

38 Øvelse + sansestimulerende tiltag/ redskaber Se på aktiviteter til stimulering af sansen. Benyt hæftet til inspiration

39 Den proprioceptive sans Proprioception er sansning af egen krop. Registrerer Receptorer Udvikling Aldring

40 Den propriceptive sans Proprioception har specielt betydning for kropsbevidsthed Stillingsrefleks Holdningsrefleks Motorik/koordination

41 Vanskeligheder med proprioceptivsansen Dårlig balance brug for at støtte sig til synet Svært ved at regulere muskelkraft Klodset og kejtet i bevægelserne Svagt håndgreb Taber ofte ting Tager for høje skridt ved gang på trapper og ujævnt terræn Dårlig kropsopfattelse støder ofte ind i ting Dårlig motorisk planlægning Dårlig koordination svært ved forflytninger af sig selv Udtrættes hurtigt Fysisk voldsom ved andre mennesker eller genstande

42 Vanskeligheder med proprioceptivsansen Selvstimulation: Går på tåspidserne Bruger pincetgreb Klatrer op alle vegne Hopper og springer Slå hænderne mod hinanden i overdreven grad Skærer tænder Bider i genstande Stopper fingre/hånd i halsen Sluger ting og trækker op igen Skriger / vibrerende lyde Hænger / trækker i alt muligt Selvmutilation: Slår hovedet ind i væg etc. Kaster sig ind i væggen Slår sig selv voldsomt Bider sig selv i hånd / håndled etc. Skærer sig Masturbation Fx SM

43 Lillehjernen - cerebellum Udvikling og modning fra 8 mdr. - ca. 25 år Betydning for: Muskeltonus Bevægelsespræcision og timing Ligevægts- og balancereaktioner Automatiserede bevægelser

44 Øvelse + sansestimulerende tiltag/redskaber Se på aktiviteter til stimulering af sansen. Benyt hæftet til inspiration

45 Sanserne de sekundære Den visuelle sans Den auditive sans Den gustatoriske sans Den olfaktoriske sans

46 Den visuelle sans/synssansen Registrerer Receptorer Udvikling Aldring

47 Synsmodaliteten Modtagerområde for synssansen Virker i tæt samarbejde med: Den taktile sans Den proprioceptive sans Den vestibulære sans

49 Den auditive sans/høresansen Registrerer Receptorer Udvikling Aldring

50 Auditiv perception I den bagerste/øvre del af temporallappen ligger Wernickes område: Ord- og sproghukommelse Ordgenkendelse Hukommelse om ordets motoriske billede Funktionerne har især betydning for Det impressive sprog Det ekspressive sprog Dermed stor betydning for: Kognition Indlæring Social kontakt Følelseslivet Selvopfattelsen mm

52 Den olfaktoriske sans/lugtesansen Registrerer Receptorer Udvikling Aldring

53 Den olfaktoriske sans Det kortikale center for lugtesansen ligger i det limbiske system og optager hos mennesket kun et lille område De olfaktoriske impulser er de eneste sensoriske impulser, der ikke føres ind over talamus på vejen til cortex. Derfor skaber stimuli til den olfaktoriske sans hurtigt arousal Hurtig tilvænning til stimuli

55 Den gustatoriske sans / smagssansen Registrerer Receptorer Udvikling Aldring

57 Generelle symptomer ved sansebearbejdningsvanskeligheder Svært ved overgange mellem aktiviteter, steder og mennesker Svært ved at orientere sig ift. aktiviteter, samvær og rum Forsinket, forstærkede eller ingen reaktion ved sanseindtryk smerte, sult, mæt, kulde, varme etc. Let afledelig Uforudsigelige emotionelle udbrud

58 Øvelse Gennemgå og tal om spørgsmålene i sansebearbejdningsskemaet?

59 Perception Perception: de processer hvorved vi tolker sansernes budskab Perceptionsforstyrrelser kan medføre vanskeligheder med at overskue og improvisere Forstyrrelser fx: Berøringssansning Dyspraksi Dysleksi Auditory Processing Disorder (APD)

60 Perception

61 Perception - top-down Iøflge en udnerøsglese på et egneslk uinvresiet bteyedr rkækefløegn vi srkievr bgosatvrene i igenntnig. Det eenste vgitgie man sakl srøge for er at det frøtse og det sditse bgosatv er paldsreet krorket. Rseten kan stå fludtsænidg frokret og aillgveel kan du lsæe det uedn porbeleemr...! Det er frodi vi ikke lsæer hevrt bgsotav for sig, men hlee odret i et. For mig froekmmoer det hlet urtolgit. Alle dssie år med hråde sutdeir i lsæning og rstavetning... Og til hivlekn nttye!

62 Perceptuel problemløsning

63 Øvelse - perception

64 Opsamling og begrebsafklaring Sansemodulation: Hjernens tilpassede reaktion på sanseinformationer, som hæmmes eller fremmes. Baggrunden for arousal/mental vågenhed Sansebearbejdning: Afkodning af de enkelte sansers informationer (sansernes endestationer er på cortex / hjernebarken) : Når sanseinformationerne samles og integreres med hinanden til en helhed = perception Sansestimulation / -stimuli: Når sansesystemet - bevidst eller ubevidst påvirkes (stimuleres) af omgivelserne / udefrakommende faktorer eller af indre faktorer

65 Motorik Sansemotorik

66 Sansemotorik Definition: Sansemotorik er et begreb der dækker sensoriske og motoriske aspekter af kropslig funktion Særligt den vestibulære og den proprioceptive sans har afgørende betydning for kropsfornemmelse, kropsbevidsthed og kropskontrol

67 Bevægelser og reflekser Bevægelsernes udvikling: Reflekser: et bestemt sanseindtryk giver altid samme motoriske svar, og går uden om storhjernen Viljestyrede og differentierede bevægelser styres via feedback under hensyn til de sensoriske inputs under selve bevægelsen Automatiserede bevægelser, indlærte bevægemønstre

68 Sansemotorisk handlingskæde 1. perception 5. Korrektion 2. Motorisk ide 4. Feedback 3. Motorisk udførelse

69 Sansningens og perceptionens påvirkning af motorikken Et menneskes måde at percipere / tolke sansestimuli på kan få betydning for tilskyndelsen til at handle / bevæge sig, og for hvordan bevægelsen korrigeres og læres Ofte vanskeligheder ved at adskille væsentlige sanseindtryk fra uvæsentlige Hvis feedback på bevægelser er enten forsinket eller afvigende, vil det påvirke signaler, der sendes tilbage til muskulaturen

70 Sansemotoriske forstyrrelser Mental energi og opmærksomhed rettes mod dagligdags aktiviteter. Problemer m. simultankapacitet Funktionsforstyrrelse (ofte udvikling af enkeltstående færdigheder) Manglende automatisering

71

72 Planlægning af viljestyret bevægelse

73 Praksis Apraxi: svigtende eller mistet evne til hensigtsmæssige og målrettede bevægelser og handlinger. Obs i f.t. diagnosticering - skelnen mellem afasi, agnosi og apraxi Dyspraxi: nedsat eller manglende udvikling af evnen til hensigtsmæssige og målrettede bevægelser og handlinger

74 Tillært hjælpeløshed Manglende/begrænset træning og erfaring Vanskeligheder ved udførelse af en aktivitet Ingen succesoplevelse påvirker motivationen troen på egne evner og indsats

75 Øvelse Drøft spørgsmålene i neuroscreeningen under sansemotorik, inddrag observationerne fra sansebearbejdningsskemaet

76 Forberedelse til studiedag Gennemgang af første del af screeningen omhandlende arousal Gennemgang af sansebearbejdningsskemaet Gennemgang af den sansemotoriske del af screeningen Introduktion til sensorisk handleplan

77 Opgave til studiedagen Med afsæt i de sidste tre dages oplæg, diskuteres indholdet i relation til en borger fra hver arbejdsplads.