2006 nr. 60. fisk & hav. tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser

Transkript

1 2006 nr. 60 fisk & hav tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser

2 Danmarks Fiskeriundersøgelser Rådgivnings- og Kommunikationsenheden Jægersborgvej Lyngby Telefon Danmarks Fiskeriundersøgelser er en sektorforskningsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som gennemfører forskning, rådgivning og formidling om bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer i havet og de ferske vande. Institutionen rådgiver Fødevareministeriet og andre offentlige myndigheder, fiskerierhvervet og internationale kommissioner. HORNFISK LIFECO ROSKILDEREJEN DEN STORE FJÆSING OPSTEMNINGER 1 OPSTEMNINGER 2 OPSTEMNINGER 3 info@difres.dk Redaktion: Jens Astrup, Rådgivnings- og Kommunikationsenheden Gorm Rasmussen, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Erling Larsen, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Per Johan Sparre, Afdeling for Havfiskeri Thomas Kiørboe, Afdeling for Havøkologi og Akvakultur FISK & HAV udgives 1-2 gange årligt Danmarks Fiskeriundersøgelser 2006 Forside: Hornfisk Hornfisk, Skagen havn. Læs på side 4 om hvordan man kan undgå at blive histaminforgiftet af hornfisk. Foto: Scanpix/ Morten Rasmussen Grafisk tilrettelægning: Punktum Design MDD Trykkeri: Schultz Grafisk FISK & HAV eller dele heraf må ikke kopieres uden forudgående aftale med DFU ISSN

3 FISK & HAV 2006 NR. 60 fisk & hav 2006 nr paw dalgaard og jette emborg Hornfisk og histaminforgiftning årsag og forebyggelse 12 peter munk Frontforskning hydrografiske fronter og det marine system 20 søren anker pedersen Fjordrejer i danske farvand biologi og fiskeri 30 ole bagge Den store fjæsing 38 kim aarestup, anders koed og thorsten møller olesen Opstemninger forarmelse af vandløbene 44 kim aarestup, anders koed og thorsten møller olesen Opstrøms vandring og opstemninger 54 kim aarestup, anders koed og thorsten møller olesen Nedstrøms vandring og opstemninger 3

4 PAW DALGAARD JETTE EMBORG Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Hornfisk og histaminforgiftning årsag og forebyggelse I Danmark har hornfisk været årsag til 78 registrerede tilfælde af histaminforgiftning i 1997 og Hornfisk med et indhold af histamin på mg per kg fiskekød forårsagede disse sygdomstilfælde. Ved Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) har vi derfor i undersøgt histamindannelse, vækst af bakterier samt holdbarhed for hornfisk på køl. Vi har fundet en bestemt bakterie der er ansvarlig for dannelse af histamin i fersk hornfisk på køl. Forsøgene har også vist hvordan dannelse af for store mængder histamin under kølelagring kan undgås ved først at fryse fisken, hvorved bakterien dræbes. Forhåbentlig vil resultaterne bidrage til færre tilfælde af histaminforgiftning i fremtiden og også gerne en øget anvendelse af hornfisk til konsum. 4 Hornfisk fiskeri og anvendelse De hornfisk som fanges i Danmark, opholder sig om vinteren i det nordøstlige Atlanterhav (Boks 1). Hvert forår vandrer hornfiskene i stimer gennem danske farvande for at gyde på lavt vand og derefter videre til Østersøen. Hornfiskens ankomst til Danmark afhænger af vandtemperaturen, og i perioden april til juni kan der være betydelige stimer i Øresund og bælterne. Over sommeren indtager hornfiskene store mængder af føde, inden de mellem august og oktober forlader Østersøen. Når hornfisken om foråret ankommer til Danmark, er der blandt lystfiskere tradition for et betydeligt fiskeri efter de første og de største eksemplarer (se De registrerede erhvervsmæssige fangster af hornfisk i Danmark har været ton per år inden for det seneste årti, mens mere end ton pr. år flere gange blev registreret mellem 1970 og I forhold til andre lande er dette et betydeligt fiskeri. D e rfi s k e so g s åh o r n fi s kie s t l a n d,s v e r i g e og Tyskland, men deres samlede fangster har hidtil været mindre end de danske ( asp). I Middelhavet fanger Tyrkiet, Spanien, Italien og Grækenland tilsammen ca. dobbelt så store mængder af hornfisk som Danmark, men det skal bemærkes at dette er andre typer af hornfisk (Boks 1). I dag foregår fiskeri efter hornfisk i Danmark næsten udelukkende i bundgarn på lavt vand (dybde under ca. 9 meter). Fiskene landes med små både og placeres ofte først i kasser med is efter at bådene er i havn. Når fangst af hornfisk omtales, bør det historiske og spektakulære Slottefiskeri ud for Kronborg i Helsingør også nævnes (Figur 1). Kulinarisk har hornfisk vist altid haft en relativ lav status i Danmark. Dette skyldes formentligt at kødet kan virke tørt, samt at fiskens ben kan være vanskelige at fjerne. Benfri fileter af hornfisk kan (for mindre

5 FISK & HAV 2006 NR. 60 FOTO: BØRGE LASSEN/SCANPIX Figur 1 SLOTTEFISKERI I slutningen af april og i maj måned og især med vind fra sydøst samles stimer af hornfisk ud for Kronborg hage. Det blev udnyttet i det såkaldte slottefiskeri. Dette fiskeri blev udført af selskaber bestående af 6-8 mand i to både. Med en speciel type af garn på ca. 7,5 x 50 meter (en primitiv form for not) indkredsede de to både hornfisk i stimer. Slottefiskeri ophørte i 1952, men midt i 1800-tallet deltog ca. 20 selskaber med fiskere fra Nordsjælland og Skåne i fiskeriet, der var vigtigt for lokalområdet. Hornfisk (Belone) tilhører nålefiskene (Belonidae) og er nært beslægtet med makrelgedde-familien (Scomberesocidae). Der findes to arter af hornfisk B. belone og B. svetovidovi, som bl.a. adskiller sig mht. antal af tænder samt udformning af deres gæller. Arten B. belone er opdelt i tre underarter (i) B. belone belone (se billede nedenfor) findes i den nordøstlige del af Atlanterhavet og vandrer om sommeren til Østersøen, (ii) B. belone euxini fra Sortehavet samt (iii) B. belone acus, der lever i Middelhavet og nærtliggende dele af Atlanterhavet. Boks 1 HORNFISK FOTO: HELLE L. MADSEN Efter at være klækket af ægget sidst på foråret vokser hornfisk (B. belone belone) til ca. 20 cm den første sommer og når en længde på cm efter 5-6 år. Fisken kan blive over 1 meter lang og veje op til ca. 1,6 kg, men g er normalt for fisk på 2-7 år. Hornfisk er en såkaldt halvfed fisk. Om foråret, når fiskene gyder, indeholder fiskekødet 2-3% fedt, men efter opholdet i Østersøen er 5-7 % fedt normalt. Hornfisk har grønne ben (skelet). Dette skyldes indhold af et særligt stof, der bliver kaldt vivianit. Vivianit indeholder jern og fosfor, Fe 3 (PO 4 ) 2 - (H 2 O) 8. Den grønne farve af hornfiskens ben kan være markant, men det bør understreges at vivianit i fiskeben ikke er giftigt. 5

6 Figur 2 HORNFISKEJERN Det såkaldte hornfiskejern som bl.a. fiskehandlere anvender ved udskæring af benfri fileter fra denne særlige fisk. Efter rensning og afskæring af fiskens hoved spændes forreste del af rygraden fast til hornfiskejernet. Derefter udskæres fileter ved at presse en slæde med monterede knive ned langs fiskens rygrad. 6 mængder af fisk) udskæres med et særligt hornfiskejern (Figur 2). Filetering i industriel skala kan udføres med den type af udstyr, der anvendes til sild. Filetering med hornfiskejern bliver nemmere, når fisken har været lagret på køl, men mht. spisekvalitet og risiko for histamindannelse bør varigheden af denne kølelagring reduceres mest muligt. I dag sælges hornfisk næsten udelukkende som ferske fileter hos fiskehandlere. Tidligere forsøg ved DFU har dog vist at hornfisk udmærket kan fryses, røges og forarbejdes til f.eks. fiskeburgere. Tilgængeligheden af flere populære konsumfisk er i dag begrænset i Danmark, og dette er uheldigt, da danskerne af ernæringsmæssige årsager bør spise mere fisk. Der har gennem de seneste år været stigende interesse for anvendelse af nye fiskearter som f.eks. brisling, guldlaks, skolæst og tobis til konsum. Øget anvendelse af hornfisk til konsum er nærliggende, men dette forudsætter naturligvis at problemer med histaminforgiftning kan styres. Samtidig må der findes en egnet form for konservering således at hornfisk kan anvendes udover de relativt korte perioder forår og efterår, hvor fisken kan fanges i Danmark. Mht. at opretholde bestanden af hornfisk bør evt. øget fangst i Danmark dog foretages efter at fisken har gydet sidst på foråret. Histaminforgiftning Histaminforgiftning opstår ved indtagelse af fødevarer især fiskeprodukter med et højt indhold af histamin (typisk mere end mg/kg). Symptomer på histaminforgiftning inkluderer oftest en eller flere af følgende: Prikken på tungen og i fingre kvalme hovedpine opkastning hjertebanken diarré Symptomerne aftager efter 6-24 timer og kan forveksles med allergi, men optræder typisk hos % af de personer der indtager et fiskeprodukt med højt histaminindhold. I modsætning hertil er kun en meget lille del af befolkningen (under 1 %) allergisk over for fiskeprodukter. I fiskeprodukter kan histamin dannes af visse bakterier ud fra aminosyren histidin FOTOS: PAW DALGAARD

7 FISK & HAV 2006 NR. 60 A År Antal syge personer Fiskeprodukter Histaminindhold i produkt (mg/kg) b SMØRFISK (ESCOLAR), TUN, RØGET SMØRFISK b KOLDRØGET TUN, TUNSALAT, SMØRFISK, SVÆRDFISK TUN, SPYDFISK, SMØRFISK c HORNFISK TUN STEAKS MEGET HØJT INDHOLD SVÆRDFISK MINDRE MÆNGDER STEGT TUN, RØGET SMØRFISK TUN OG TUN I PASTASALAT UNDER HORNFISK TUN OVER 1000 i alt 195 B Tabel 1 REGISTREREDE TILFÆLDE AF HISTAMIN- FORGIFTNING I DANMARK I PERI- ODEN a a Kilde: Fødevarestyrelsen ( b Data er ikke offentliggjort og skal betragtes som foreløbige. c Ifølge Fødevarestyrelsens rapport over indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme var der ikke tilfælde af histaminforgiftning i Derimod var der mindst 3 tilfælde hvor i alt 44 personer havde kvalme, opkastning og diarré efter indtagelse af bl.a. tun-mousse eller tun-carpaccio. I disse tilfælde er årsagen til sygdom registreret som ukendt, men histaminforgiftning kan ikke udelukkes. (Boks 2). De fleste af de fisk der spises i Danmark, indeholder kun lidt såkaldt frit histidin, dvs. histidin der ikke er indbygget i fiskenes proteiner, og dermed kan giver ophav til dannelse af histamin. Dog indeholder tun, smørfisk, makrel, sværdfisk, spydfisk, sild og hornfisk store mængder af frit histidin, og disse fisk kan derfor forårsage histaminforgiftning (Tabel 1). Som det ses af denne tabel har hornfisk imidlertid alene forårsaget 40 % af alle registrerede danske tilfælde af histaminforgiftning i perioden 1997 til Dannelse af histamin i høje koncentrationer i fiskeprodukter kræver både tilstedeværelse og vækst af bakterier som producerer enzymet histidindekarboxylase. Det er velkendt at flere bakterier kan danne giftige mængder af histamin i fiskeprodukter der opbevares ved over ca. 10 C. Samtidig er det også i nogle tilfælde vist at kuldetolerante bakterier kan danne giftige mængder af histamin i fiskeprodukter ved 2 C (Boks 2). I de tilfælde hvor hornfisk har forårsaget histaminforgiftning, er det imidlertid ikke dokumenteret om produkterne var udsat for høje opbevaringstemperaturer. Et væsentligt formål med vores forsøg har derfor været at undersøge om hornfisk naturligt indeholder kuldetolerante bakterier der er i stand til at danne giftige mængder af histamin når fisken opbevares på køl. Histamin i hornfisk dannelse og forebyggelse For hornfisk er der meget begrænset information om histamindannelse, holdbarhed samt forekomst, vækst og aktivitet 7

8 Boks 2 HISTAMINPRO- DUCERENDE BAKTERIER Mange bakterier er i stand til at omdanne aminosyren histidin til histamin. I forbindelse med udbrud af histaminforgiftning forårsaget af fiskeprodukter er det vist at Morganella morganii, Raoultella planticola, Hafnia sp., Photobacterium phosphoreum eller en særlig kuldetolerante art af Morganella har dannet høje koncentrationer af histamin i de produkter som medførte sygdomstilfældene. Disse bakterier er meget forskellige: Morganella morganii og Raoultella planticola er kun i stand til at producere histamin i fiskeprodukter når opbevaringstemperaturen er over ca. 10 C. Photobacterium phosphoreum og kuldetolerante Morganella kan derimod både vokse og danne giftige mængder af histamin i fiskeprodukter ved 2 C. Nogle mælkesyrebakterier (Tetragenococcus og Lactobacillus) kan danne giftige mængder af histamin i saltholdige fiskeprodukter bl.a. i fiskesovs som opbevares i meget lange perioder uden køling. Denne type af fiskesovs fremstilles primært i asiatiske lande. Opbevaring af fiskeprodukter ved 2 C modvirker derfor ikke altid histamindannelse. En effektiv køling af fiskeprodukter i is (0 C) nedsætter dog markant hastigheden for bakteriernes produktion af histamin. af fordærvelsesbakterier. DFU har derfor i udført serier af forsøg med hornfisk fanget hhv. om foråret og om efteråret. For filet af fersk hornfisk blev effekten af modificeret atmosfære pakning (MAP) sammenlignet med lagring i luft. Disse forsøg blev udført ved lagringstemperaturer på både 0 C og 5 C. Desuden undersøgte vi hvordan frostlagring ved -22 C i 5-6 uger påvirker histamindannelse og kvalitetsændringer for optøet filet af hornfisk under kølelagring ved 5 C. Vi har tidligere vist at histamindannelsen i fersk tun opbevaret ved 2 C kan reduceres væsentlig ved anvende modificeret atmosfære-pakning (MAP) med 40 % CO2 og 60 % ilt i stedet for almindelig vakuumpakning. Denne modificerede atmosfære med et højt indhold af ilt viste sig dog at være uegnet til hornfisk, idet indholdet af ilt resulterede i en unaturlig gullig farve af fi s k e k ø d e t ( F i g u r3 ). MAP med 40 % CO2 og 60 % nitrogen bevarede derimod kødets naturlige farve Tabel 2 HOLBARHED Holdbarhed a af hornfisk afhængig af lagringstemperatur, atmosfære og opbevaring på frost inden kølelagring. 8 Holdbarhed i dage afhængig af emballering: Luft Modificeret atmosfære b Fersk filet ved 0 C Ca. 20 Fersk filet ved 5 C Frossen og optøet filet ved 5 C 9 10 Ca. 17 a Holdbarhed bestemt ved bedømmelse af lugt og smag. Hornfisken blev iset mindre end en time efter fangst og emballeret få timer derefter. b Filet af hornfisk pakket i atmosfære med 40 % CO 2 og 60 % nitrogen.

9 FISK & HAV 2006 NR. 60 FOTO: HELLE L. MADSEN A 40% CO2 OG 60% ILT B 40% CO2 OG 60% NITROGEN Figur 3 MODIFICERET AT- MOSFÆRE - PAK- NING AF HORNFISK Under kølelagring påvirker MAP både farve og lugt for filet af hornfisk. En atmosfære med 40 % CO 2 og 60 % ilt er uegnet fordi fileten udvikler en gullig farve og en ubehagelig lugt. (Figur 3), men gav kun en beskeden forlængelse af produktets holdbarhed (Tabel 2), og dannelse af histamin reduceres absolut ikke af denne atmosfære. For fersk (ikke tidligere frossen) hornfisk fandt vi således giftige mængder af histamin efter ca. 9 dage ved 5 C og dette var uafhængig af emballering (Figur 4). I Danmark anvendes MAP i høj grad ved distribution af fersk fisk ved 0-2 C, men grundet risiko for histamindannelse under køledistribution, kan denne emballering ikke anbefales til fersk hornfisk. Hornfisk med et indhold af histamin på mg/kg fiskekød har i 1997 og 2001 forårsaget i alt 78 tilfælde af histaminforgiftning i Danmark (Tabel 1). Vores forsøg viser at disse koncentrationer af histamin kan dannes under kølelagring af hornfisk ved 5 C. Dette resultat er vigtigt og dokumenterer at fersk hornfisk med et højt indhold af histamin ikke nødvendigvis har været opbevaret ved temperaturer der er højere end det normale for køleskabe i kantiner og private hjem. Under distribution og salg, f.eks. i supermarkeder, opbevares fersk fisk ifølge dansk lovgivning ved 0-2 C. Flere undersøgelser har dog vist at lidt højere temperaturer kan forekomme, og fersk MAP-hornfisk bør ikke distribueres på denne måde. Forsøgene ved DFU viste desuden tydeligt at histaminindholdet i fersk hornfisk blev dannet af bakterien Photobacterium phosphoreum. Vi har fundet meget høje koncentrationer af denne bakterie i tarmindholdet fra hornfisk, og P. phosphoreum overføres formentligt til ferske hornfisk i forbindelse med rensning og filetering af fisken. P. phosphoreum er i stand til at vokse ved 0 C, og bakterien er typisk ansvarlig for fordærv af flere forskellige slags ferske fisk i modificeret atmosfære pakning. Det er derfor ikke overraskende at bakterien vokser til høje koncentrationer, forårsager fordærv samt danner histamin i fersk hornfisk det har blot ikke tidligere været dokumenteret. (se FISK&HAV nr. 56, side for information om P. phosphoreum) Vores forsøg med hornfisk har vist at giftige mængder af histamin kan undgås på to forskellige måder. Hvis filet af helt frisk fersk hornfisk opbevares i is (ved 0 C) er histamindannelsen langsom eller helt fra- 9

10 Figur 4 HISTAMIN- DANNELSE Dannelse af histamin under kølelagring af hornfisk. Den røde stiplede linie angiver den laveste koncentration af histamin (750 mg/kg) der har forårsaget et registreret tilfælde af histaminforgiftning grundet hornfisk. Den blå linie angiver den højeste tilladelige koncentration af histamin i fiskeprodukter ifølge dansk lovgivning (200 mg/kg). Histamin (mg/kg) Histamin (mg/kg) ,0 4,0 8,0 12,0 16,0 20,0 Lagringsperiode (dage) ,0 4,0 8,0 12,0 16,0 20,0 Lagringsperiode (dage) 10 værende (Figur 4). Disse betingelser bør derfor tilstræbes ved forarbejdning og distribution af fersk hornfisk i praksis. Det er dog meget interessant at forsøgene også viste at en kombination af frysning i 5-6 uger og lagring af optøet hornfisk i modificeret atmosfære-pakning (40 % CO2 og 60 % nitrogen) forhindrer dannelse af histamin (Figur 4). Samtidig forlænger denne behandling holdbarheden for det optøede produkt markant (med ca. 7 dage ved 5 C) sammenlignet med fersk hornfisk (Tabel 2). Effekten af frysning sammen med modificeret atmosfære-pakning var ikke uventet, da vi tidligere har vist at fordærvelsesbakterien P. phosphoreum dræbes ved almindelig frysning af fi s k e p r o d u k t e r. At anvende en kombination af frysning og modificeret atmosfære-pakning kan være meget relevant. Frysning tillader f.eks. salg af hornfisk udover den periode om efteråret hvor fede hornfisk med god spisekvalitet kan fanges i Danmark. Yderligere tillader modificeret atmosfære-pakning at hornfisk sælges fra køledisken i supermarkeder på samme måde som mange ferske fiskeprodukter og andre levnedsmidler.

11 FISK & HAV 2006 NR. 60 I A Danmark er der behov for nye fiskearter til konsum. Vores forsøg viser at der er mulighed for en øget udnyttelse af hornfisk, idet problemer med histamindannelse og histaminforgiftning kan løses med almindelig frysning kombineret med pakning B i modificeret atmosfære. Det virker derfor relevant at undersøge hvad der er den optimale fryseproces for denne fisk og samtidig finde gode opskrifter for let og hurtig tilberedning af optøede fileter af hornfisk. Anne Kjølby, Ib Krog Larsen og Niels D. Sørensen fra Fødevarestyrelsen, Fødevareregion Øst takkes for information om tilfælde af histaminforgiftning samt for samarbejde om dannelse af histamin og biogene aminer i fiskeprodukter indenfor det integrerede EU projekt SEAFOODplus ( Samieian og Helle L. Madsen har leveret et stort arbejde i forbindelse med lagringsforsøg og identifikation af bakterier. LITTERATUR Dalgaard, P., H. L. Madsen, N. Samieian & J. Emborg, Biogenic amine formation and microbial spoilage in chilled garfish (Belone belone belone) - effect of modified atmosphere packaging and previous frozen storage. Journal of Applied Microbiology (in press) Dorman, J.A Investigations into the biology of the garfish, Belone belone (L.), in Swedish waters. Journal of Fish Biology 39, Emborg, J., B.G. Laursen & P. Dalgaard, Significant histamine formation in tuna (Thunnus albacares) at 2 C - effect of vacuum- and modified atmosphere-packaging on psychrotolerant bacteria. International Journal of Food Microbiology 101, Lehane, L. & J. Olley, Histamine fish poisoning revisited. International Journal of Food Microbiology 58,

12 PETER MUNK Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havøkologi og Akvakultur Boks 1 FRONTERS DYNAMIK 12 Front-forskning hydrografiske fronter og det marine økosystem Høj-produktive områder i havet, med store forekomster af plankton og fisk, er ofte knyttet til specielle zoner hvor forskellige vandmasser mødes. De særlige fysiske forhold i disse hydrografiske front-zoner betyder at der tilføres næringsstoffer, og at plankton-organismerne koncentreres. Det internationale forsknings-program LIFECO har set på koblingen mellem fronternes dynamik og de biologiske processer i et udvalgt område af Nordsøen. Forskningen viser hvor markant økosystemets funktion og sammensætning påvirkes af de fysiske forhold, og lægger op til at denne kobling mellem fysik og økosystemer inddrages ved miljø-beskyttelse og forvaltning af fiskeri-ressourcer. Det åbne hav virker meget ensartet, og på vand fra land, opvarmning af overfladelag overfladen ser man ikke umiddelbare tegn samt tidevands-bevægelser skaber særlige på at nogle vandmasser har et rigere liv end overgangszoner, de såkaldte hydrografiske andre. Men fiskere og biologer ved at havet fronter. faktisk er meget forskelligartet, og at man finder særligt store forekomster af fisk i bestemte områder. Sådanne områder findes i massefylde, og de specielle fysiske forhold Fronternes dynamik er baseret på forskelle ofte i forbindelse med banker og skrænter, medfører både en opstigning af næringsrigt men det er ikke selve bundforholdene der bundvand og en vandtilstrømning fra begge giver et rigt dyreliv oppe i vandsøjlen. Bunddybden har derimod indflydelse på hvordan en forhøjet algeproduktion, samt en opkon- sider af fronten (Boks 1). Man ser derfor ofte vandmasserne opfører sig. Et samspil centrering af mindre organismer i frontzonen mellem bundforhold, udstrømning af fersk- (se eksempel på algers udbredelse i Figur 1). En front opstår hvor to vandmasser der har forskellig sammensætning af salt og temperatur, mødes. Ferskt og varmt vand er lettere end salt og koldt der er da tale om massefyldeforskelle mellem vandmasserne, og de vil derfor flytte sig i forhold til hinanden. Vandmassen der er lettere (dvs. ferskere og/eller varmere (A), vil lægge sig over den tungere vandmasse (B), og ned gennem vandsøjlen ser vi ofte en brat overgang i de fysiske forhold ved det såkaldte springlag (C). I mange tilfælde bliver der en forskydning mellem frontens forløb ved overfladen og ved bunden. Tidevandsbevægelser spiller en stor rolle da de skaber en opblanding af vandet ved bunden (1). I et samspil mellem en række andre fysiske processer betyder dette at der både skabes en opadgående strømning der fører næringsrigt bundvand op (2), og strømme hen mod fronten der giver en nedadgående strømning her (3), og endelig medfører en stærk strøm langs med fronten (4).

13 FISK & HAV 2006 NR. 60 A B Figur 1 FORHØJET PRODUKTION Fronternes dynamik er baseret på forskelle i massefylde, som bl.a. medfører en opstigning af næringsrigt bundvand. Satellit-fotoet viser en forhøjet algeproduktion omkring en frontzone. Mængden af klorofyl er vist stigende fra lilla til rød. Sort er land eller skyer. 4 B C A Havbund 13

14 Boks 2 LIFECO LIFECO Koblingen mellem hydrografiske fronter og økosystemernes udvikling et internationalt forskningsprojekt. Samarbejde mellem forskere fra Tyskland, England, Norge og Danmark. Gennemført i perioden Fokus på nordøstlige Nordsø Opdelt i specifikke forskningsdele der benytter information fra hinanden: - Udvikling af analyseværktøjer o Værktøjer til analyse af geografisk og satellit information. Udvikling af fælles database. - Hydrografisk modellering o Modeller af strømforhold, temperatur og saltholdighed på baggrund af vind, lufttryk, afstrømning o.a. Særligt fokus på at beskrive dannelse af fronter. - Biologisk modellering o Modellering af biologiske processer (produktion, vækst) ovenpå den modellerede hydrografi. Fokus på primærproduktion og mulig koncentrering af organismer i frontzonen - Hydrografiske og biologiske opmålinger o - Proces-studier o - Syntese o Intensivt indsamlingsprogram marts-november 2001 langs fastlagte indsamlings-snit. Fokus på at belyse forekomst på alle niveauer i økosystemet, og at relatere forekomsten til fronternes placering Studie af en lang række processer primærproduktion, fødeoptagelse, vækst og dødelighed i forbindelse med det intensive felt-studie. Fokus på hydrografiens betydning ved samspil mellem organismer. Kobling mellem informationerne fra de forskellige projekt-dele. Fokus på betydningen for rekrutteringen til fiskebestandene og den tidsmæssige udvikling af økosystemer og fiskepopulationer Rapporteret til EU, Det Internationale Havforskningsråd, samt ved internationale konferencer og i tidsskrifter. 14 Men man har endnu ikke fuld forståelse for hvordan fysik og biologi spiller sammen og skaber disse rige økosystemer. Derfor foregår der en intensiv forskning i et samarbejde mellem en række forskere med forskellig baggrund matematikere, hydrografer, plankton-økologer, fiskeri-biologer, o.a. LIFECO Et sådant samarbejde blev igangsat i 2001 mellem forskere fra flere europæiske institutioner, med fokus på et havområde i den østlige del af Nordsøen. Samarbejdet blev kaldt LIFECO og var støttet af EU (se projektets struktur i Boks 2).

15 FISK & HAV 2006 NR. 60 A Breddegrad B Figur 2 UNDERSØGELSES- OMRÅDET Kortet viser dybdeforhold og vigtige havstrømme i Nordsøen. Pilenes farve antyder vandets saltholdighed; jo lysere pilene er, desto ferskere er vandet. Den indsatte ramme viser undersøgelsesområdet med de enkelte stationer indsat som stjerner Længdegrad De enkelte institutioner bidrog blandt andet til et intensivt opmålings- og indsamlingsprogram, der omfattede de hydrografiske forhold og forekomsten af marine organismer fra de mindste alger og op til voksne fisk. Fiskeyngelen var i fokus, da dennes opvækst og overlevelse bestemmer tilførslen af nye fisk til bestandene, og dermed de fremtidige fiskerimuligheder. Det valgte undersøgelsesområde er kendt for markante fronter og stedvis en meget høj produktion (se også F&H nr. 47, s ). Ved planlægningen af undersøgelsen udvalgte vi en række standard-snit, hvor vi ville indsamle information hen over karakteristiske front-zoner (se Figur 2). Indsamling med forskningsskibe Havundersøgelses-skibe fra Danmark og Tyskland dækkede undersøgelsesområdet seks gange fra marts til november, alle gange med indsamlinger og opmålinger over en udvalgt række af de nævnte snit. Efterårsmånederne var som sædvanligt meget blæsende, så dækningerne i disse måneder blev mere sparsom end tidligere på året. Over sæsonen fra marts til november indsamlede vi et meget omfattende materiale. På alle stationer målte vi vandsøjlens temperatur, saltholdighed, iltindhold, og indhold af fluorescerende stoffer, der giver et mål for mængden af alger i vandet. I forbindelse med denne måling indsamlede vi vandprøver til bestemmelse af næringsstoffer samt algernes sammensætning og produktion. Herefter udsatte vi en række net-redskaber til indsamling af plankton og fisk. Med nogle redskaber kunne vi tage prøver i bestemte dybder, så vi kunne se hvordan dyrene var fordelt, mens vi med andre net indsamlede over hele vandsøjlen. 15

16 16 De indsamlede informationer om fysik, kemi og biologi blev overført til en fælles database, hvorfra alle forskere kunne trække de nødvendige data til brug i deres analyser. Beskrivelsen af selve front-processerne i undersøgelsesområdet blev baseret både på matematisk modellering af strømforhold, og på de aktuelle målinger af temperatur og saltholdighed. Fysik og biologi Mens det fortrinsvis var forskellen mellem saltholdighed af vandmasserne der skabte fronterne tidligt på året, fik opvarmningen af overfladelaget betydning for fronternes dynamik henover foråret og sommeren. Områdets meget varierede bundforhold betød at fronterne havde et meget komplekst forløb i undersøgelsesområdet. I den sydlige del ud for den danske vestkyst har den såkaldte Jyllands-strøm stor indflydelse. Denne strøm tilføres vand fra de europæiske floder og er derfor relativ fersk. Ud for Jyllands-strømmen dannes en vandmasse af opblandet vand, denne strækker sig cirka 100 km fra kysten, mens der længere ude findes en tredje vandmasse af relativt salt, centralt Nordsøvand. Mellem disse vandmasser dannes en front ud for selve hovedstrømmen (en såkaldt estuarin front), samt en front mellem det opblandede og det saltere, centrale Nordsøvand (en såkaldt tidevandsfront) (se Figur 3A, centrale dele af fronter angivet med pile). Den inderste front er påvirket af den aktuelle tilstrømning af flodvand og kan flytte sig inden for korte tidsrum (dage), mens den ydre front, bortset fra en tidevandsbevægelse frem og tilbage på cirka 10 km, er mere stabil i sit forløb (ændringer over måneder). Vores opmålinger af organismer over disse fronter illustrerer hvordan det marine økosystem er tæt knyttet til de særlige hydrografiske forhold. På snittet ud for Horns rev ved vestkysten ses hvordan den primære produktion og forekomsten af alger er forhøjet i fronterne (Figur 3B, sammenhold angivelsen af fronter på figur 3A). Denne tendens, med en særligt høj tæthed af organismer i to (front)områder, så vi også for dyrene højere oppe i fødekæden. Forekomsten af de meget vigtige vandlopper toppede i nærheden af fronterne. Især var familierne Pseudocalanus og Temora talrige her (Figur 3C). Også for andre typer af plankton-organismer, for eksempel larver af muslinger og børsteorme, og for fiskelarverne, der er på næste niveau i fødekæden, fandt vi en høj koncentration i de samme to zoner (Figur 3D). Sammenhængen mellem fronter og forekomst af planter og dyr kunne ses ved alle vores indsamlinger, og vores fiskeri efter voksne fisk viste at den kendte koncentration af fisk ved f.eks. skrænterne op mod bankerne i Nordsøen også havde sammenhæng med forekomsten af fronter (Figur 4). Organismernes fordeling ned gennem vandsøjlen var også påvirket af de fysiske forhold. Forekomsten af alger var særlig høj omkring de såkaldte springlag, hvor ændringen i salt eller temperatur er særlig markant. Også dyre-planktonet var ofte koncentreret i zoner omkring springlagene.

17 FISK & HAV 2006 NR. 60 A a) b) Dybde (m) Dybde (m) B Figur 3 AFGØRENDE BETYDNING Både alger og dyreplankton ophobes omkring fronterne. A viser vandets relative massefylde, B viser indholdet af alger, C viser forekomsten af vandlopper, og D viser forekomsten af fiskelarver. Tilknytning til fronter kan være af afgørende betydning for en god overlevelse af en given årgang af fiskelarver. -40 C) Tæthed (antal per m 2 ) oithona sp. paracalanus sp. pseudocalanus sp. temora sp. acartia sp. D) Tæthed (antal per m 2 ) torsk hvilling rødspætte/ising tobis 0 6 længdegrad 7 8 Længdegrad 17

18 Figur 4 FISK OG FRONTER Fangst af fisk på skrænten op mod Dogger Banke i april 2001 (langs længdegraden 4ºE). Fronten er vist med skravering. Den kendte koncentration af fisk ved f.eks. skrænterne op mod bankerne i Nordsøen har også sammenhæng med forekomsten af fronter. Tæthed (kg per time træk) Breddegrad grå knurhane torsk ising kuller hvilling Figur 5 LAG PÅ LAG Venstre figur viser ændringerne i vandets massefylde, mens højre figur viser tætheden af tre almindelige vandloppearter. En del af planktonarterne ændrede deres placering i vandsøjlen hen over døgnet, men generelt foretrak de forskellige arter bestemte lag i vandsøjlen. Dybde (m) Massefylde (kg m ) Tæthed (m -3 ) pseudocalanus sp. temora sp. acartia sp. 18 En del af planktonarterne ændrede deres placering i vandsøjlen hen over døgnet, men der var en generel tendens set over alle de stationer hvor vi opmålte planktonets fordeling ned gennem vandsøjlen til at de forskellige arter foretrak bestemte lag i vandsøjlen (Figur 5). Front-økosystemer Hvilken betydning har denne stærke kobling mellem hydrografi og biologi da for organismernes liv og økosystemet som helhed? Frontområderne tilbyder tydeligvis gode livsvilkår: algerne får tilført næringsstoffer og har høj produktion, det betyder flere alger til de planteædende vandlopper, og efterfølgende flere vandlopper til fiskelarverne. Dette kan give særlig høj vækst i disse områder, hvilket vi også fandt ved vores undersøgelser. For eksempel havde vandlopperne en højere produktion af æg, og fiskelarverne en større vækstrate i front-områder. I undersøgelsen kunne vi

19 FISK & HAV 2006 NR. 60 også A vise at høj vækst hos fiskelarver kan give dem en bedre overlevelseschance. Det betyder at en opvækst i, eller nær, fronterne kan være af afgørende betydning for en god overlevelse af en given årgang af fiskelarver. Mens de marine organismer som helhed havde større forekomst i en frontzone, så vi ofte en gradvis ændring i den relative sammensætning af arter hen over zonerne, og forskellige frontzoner kunne have forskellige organismer knyttet til sig. Sammensætningen af de enkelte arter fulgte et tydeligt mønster, som vi så gentaget ved hvert af vores snit over fronterne. Hver art var særligt hyppig ved bestemte sammensætninger af salt og temperatur. På den måde fik hver frontzone som jo netop er karakteriseret ved en høj grad af variation i disse parametre et særligt økosystem med en speciel rumlig sammensætning af organismer. Dette betyder at koblingen mellem hydrografi og biologi ikke kun ligger i at frontprocesserne kan øge forekomst og vækst, men også i at frontzonens variation i fysiske parametre afspejles i økosystemets sammensætning og rigdom. Fronternes dynamik bestemmes som nævnt af en række fysiske forhold, der både ændrer sig over kortere perioder (dage, sæson) B og lange tidsrum (10-års skala). Der kan være tale om ændringer i tilstrømning af oceanisk vand, afstrømning af ferskvand, sol-indstråling og vindpåvirkning. Forvaltning af ressourcerne De resultater der er opnået ved denne undersøgelse, og ved det opfølgende model-arbejde, giver os bedre redskaber til at bedømme hvorledes fysiske ændringer påvirker biologien på både kort og langt sigt. Vi kan i højere grad koble observerede hydrografiske ændringer til udviklingen i økosystemer og fiskepopulationer, hvilket kan være af stor værdi ved forvaltningsarbejdet. For eksempel kan udsving i de fysiske forhold på fiskenes gyde- og opvækstpladser indgå i en risiko-vurdering for hvordan bestandene vil kunne klare en given udnyttelse. Af andre eksempler kan nævnes at de hydrografiske målinger kan bruges til at dirigere den biologiske prøvetagning, så man får flere prøver i de vigtigste områder, og til at afgrænse særlige økosystemer der eventuelt bør beskyttes mod kraftig udnyttelse. Vores forståelse for hvor forskelligartet havet er, og hvor tæt fysikken og biologien spiller sammen, har tydeligvis stor betydning for forvaltningen af ressourcerne, og en sådan økosystem-tilgang får større og større indpas i forvaltnings-arbejdet. 19

20 SØREN ANKER PEDERSEN Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havøkologi og Akvakultur 20 Fjordrejer i danske farvande biologi og fiskeri Et stykke mad med friskpillede fjordrejer er en stor delikatesse og en tradition, nærmest Danmarks svar på kaviar! Fjordrejefiskeriet langs de danske kyster starter om foråret i maj, og i de sidste godt ti år har der været mange fjordrejer at fange. Men i de senere år har en bakteriesygdom gjort store indhug i rejebestandene i sydøst-danmark. Bestandene har dog altid svinget meget, og det er sandsynligt at rejerne af sig selv vil slippe af med bakterierne, efter bestanden har været nede og vende. Denne artikel giver en historisk og nutidig beskrivelse af viden om fjordrejers biologi og fiskeri. Levested, vandring og gydning Udbredelsen af rejerne er knyttet til ud- Roskilderejen bredelsen af forskellige typer af tang, som Af de fire arter fjordrejer som er almindelige rejerne skjuler sig i om dagen for at undgå ved de danske kyster, har den vigtigste at blive spist af fisk. Rejerne udbreder sig fået navnet Roskildereje (latinsk artsnavn: således i tangbælterne eksempelvis i ålegræsbælterne Palaemon adspersus, Figur 1). Roskilderejer og i bælter af den indvan- er således det danske artsnavn for de drede algeart Sargassotang (Sargassum levende eller friskpillede fjordrejer som sælges muticum), der er en stor brunalge som har hvert forår og sommer hos fiskehand- bredt sig i bl.a. Limfjorden. lere og på restauranter. Men roskilderejer omtales også som almindelig reje eller blot fjordreje. I gamle dage fik fjordrejerne ofte navn efter fangststedet f.eks. Holbækreje, Limfjordsreje osv. selvom de alle er én og samme art. Roskilderejen har fem par brystlemmer, det forreste par har små klosakse. Alle lemmepar som sidder foran de fem par brystben, fungerer som såkaldte mundlemmer, dvs. at de udelukkende benyttes til at fastholde og tygge føden. Kropsbenene er udviklet til svømmeben. Farven varierer stærkt, alt efter bundforhold. Den er lige fra næsten gennemsigtig gullighvid med sorte prikker til mørkt rødbrun. Rejerne vandrer ind på lavere vand om foråret og ud på dybere vand om vinteren. Rejerne overvintrer skjult i tang på relativt dybt vand (3-10 meter). Om foråret når vandtemperaturen stiger, vandrer rejerne ind på lavere vand (1-2 meter). Her foregår rejernes parring og gydning. Rejerne er særkønnede, dvs. der er hanner og hunner. Visse rejearter, fx Grønlandsrejen, skifter køn i løbet af deres livscyklus, men det gælder altså ikke Roskilderejen. I det tidlige forår danner hunnerne såkaldt hovedrogn i gonaderne, dvs. ugydte æg som ligger under hovedskjoldet og som ses som et mørkt område. Umiddelbart efter et skalskifte parrer hun sig med en til flere hanner og gyder æggene, som derefter befrugtes fordi de passerer en sædklump som hannen har placeret ved hunnens kønsåb-

21 FISK & HAV 2006 NR. 60 FOTO: SØREN ANKER PEDERSEN A B Figur 1 ROSKILDEREJEN Roskilde-rejen (Palaemon adspersus) også kaldet almindelig reje eller fjordreje. Farven varierer efter bundforhold, fra rødbrun til næsten gennemsigtig gullighvid med sorte prikker. Figur 2 ÆG Efter at hunnen har gydt æggene, klæber de sig til benene under hunnens bagkrop indtil de klækker efter en måneds tid. Ny-gydte æg er klare eller grønne. Efter 2 uger får æggene øjne, dvs. rejelarvens to øjne kan ses som mørke pletter i æggene. Efterhånden som larver og øjne udvikles, bliver æggene sorte eller mørke FOTO: SØREN ANKER PEDERSEN 21

22 22 ning. Efter gydningen klæber æggene til halefødderne (pleopoderne) under hunnens bagkrop, hvor hun bærer dem indtil de klækker, og larverne frigøres (Figur 2). De store hun-rejer er de første som begynder at vandre ind på lavere vand i begyndelsen af maj. Mindre førstegangsgydende hunrejer vandrer ind senere og gyder senere. Derfor er rejerne i fangster i begyndelsen af maj ofte særligt store sammenlignet med fangster senere på sæsonen. I løbet af sommeren gyder alle hunner der er mindst 2 år gamle (rejerne menes at kunne blive 3 til 4 år gamle). Gydning af æg finder sted i to perioder med første top i maj og anden top i juli. Fra midten af juli bliver der færre og færre hunner med rogn. Der kan være forskelle mellem lokaliteter og mellem år i den præcise tidsperiode for hvornår gydningen sker. De største hunner kan bære op til ca æg under bagkroppen, mindre hunner bærer færre æg idet ægantallet pr. hun er proportionalt med hovedskjoldets volumen. I juni-august, når temperaturen stiger, vandrer de ægbærende hun-rejer igen ud på dybere vand (3-10 meter), hvor æggene klækkes og rejelarver frigøres. Larverne er planktoniske, dvs. de bliver ført med havstrømmen. Rejelarvens udvikling i ægget fra gydning/ befrugtning til æg-klækning (larve-frigørelsen) tager ca. 1 måned. I løbet af endnu en måneds tid driver rejelarverne frit med havstrømmen som plankton. I planktonstadiet gennemgår rejelarverne 6 larvestadier og et større antal skalskifter, hvorefter de søger bunden (Figur 3). Rejelarvernes udviklingshastighed er temperaturafhængig ved højere temperaturer bliver udviklingstiden kortere. Når rejeynglen har slået sig ned på bunden, har de fået de voksne rejers udseende, og de vandrer ind mod det lavere og varmere kystvand med vegetation for at skjule sig. Efter at æggene er klækkede på forholdsvis dybt vand, vandrer hun-rejerne sidst på sommeren igen ind på det lavere vand langs kysterne. Hen på efteråret i november-december i forbindelse med faldende vandtemperaturer trækker rejerne atter ud på dybere vand, som på denne årstid nu er lunere end det lave vand. Fjordrejer er kendt for at fortage massevandringer om sommeren. Massevandringer finder sted hvor der er større vandarealer med snævert udløb. For eksempel er massevandringer kendt fra Kerteminde-Nor, Korsør Nor, Norsminde Nor og Hjarbæk Fjord. Også i Ulvshale Løb, renden i sundet mellem Nyord og Ulvshale på Møn, er massevandringer af rejer kendt og udnyttet i fiskeriet. Sidst på sommeren sættes ruser med korte arme på udløbsskrænten, og massevandrende rejer fanges i ruserne om natten. Ifølge rejefiskerne går de kun i ruserne om natten. Udvandringen om sommeren betragtes som en gyde-vandring af ægbærende hunner; det formodes at æg og larver ikke tåler de høje temperaturer på det lave vand, og at de ægbærende hunner derfor vandrer ud på dybere vand før æggene klækkes. Føde og vækst Fjordrejerne er altædende, dvs. de spiser både levende og døde organismer mikroskopisk plankton, smådyr, andre krebsdyr og ådsler. Rejerne er aktive om natten, hvor de søger føde, og de er mindre aktive om

23 FISK & HAV 2006 NR. 60 A FISKERI B LIVSCYKLUS Figur 3 LIVSCYKLUS Når rejelarverne udklækkes, er de 3 mm lange; efter 4-5 ugers liv med 6 larvestadier antager de de voksne rejers udseende og levemåde og søger mod bunden; de er nu 7-8 mm lange. Herefter vokser hunnerne hurtigere end hannerne, og 2-årige hunner udgør hovedparten af fangsterne i rejefiskeriet. Det er også som ca. 2-årig at hunnen gyder første gang. 2-3 år Hovedskjoldslængde mm 10 5 rejeyngel 0 år rejer 1 år rejer 2 år Figur 4 VÆKST Vækst af fjordrejer i Limfjorden. Længde af hovedskjold og totallængde er proportionale. Omtegnet af Jensen (1958) efter Mortensen (1897) 0 J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S Måned 23

24 24 dagen, hvor de skjuler sig i vegetationen. Det er observeret i akvarier og i rejeruser at rejerne kan angribe og æde små fisk og artsfæller. Efter skalskift er rejerne sårbare, og hvor rejerne går tæt sammen, angribes og fortæres de blødskallede rejer både af fisk (ål), men også af artsfæller. I korthed kan rejens vækst beskrives som følger (Figur 3 og 4): Når rejelarverne udklækkes, er de 3 mm lange; efter 4-5 ugers liv oppe i vandsøjlen antager de, efter at have gennemgået 6 udviklingstrin (larvestadier), de voksne rejers udseende og levemåde; de er nu 7-8 mm lange. I den første tid efter forvandling fra larve til voksen vokser rejerne særligt hurtigt, og hen på efteråret har de både hanner og hunner nået en størrelse på omkring 3 cm. I løbet af vinteren vokser rejerne ikke, men næste forår begynder væksten igen. Hunnerne vokser forholdsvis hurtigt, og midt på sommeren er de ca. 5 cm lange; de er da 1 år gamle. Både hanner og hunner er kønsmodne, når de er 1 år gamle. Mange hunrejer gyder første gang når de er 1 1/2 2 år gamle. Rejernes størrelse måles ved længden af hovedskjoldet (bag øjet til bagkanten) og ved total-længden (fra pandetorn til halespids udstrakt). Der findes nøgler for sammenhæng mellem længde af hovedskjold og total-længde. Væksten af 2-årige rejer er dog langsom, og 2-årige rejer er derfor ikke så meget større end 1-årige (Figur 4). De mest værdifulde rejer er de 2-årige hunner, idet hanner og 1-årige hunner generelt er for små til salg og kommerciel fangst. Rejerne vokser således fra larver til salgbar størrelse på 2 år og total-længde på mellem 5 og 7 cm. Dødelighed Rejer dør dels ved naturlig dødelighed og dels som følge af fiskeri. En stor del af rejebestanden kan dø i strenge vintre. Stor rejedød opstår især i vinterperioder med kraftige kolde vinde af stormstyrke. I sådanne perioder dannes der iskrystaller i overfladen, som bliver blandet ned i vandsøjlen. Iskrystallerne sætter sig på gællerne og kvæler skaldyr og fisk. Fiskeriet synes at være af mindre betydning for årlige variationer i rejebestanden sammenlignet med de klimatisk betingede naturlige årsager. Milde vintre synes at give bedre vækstbetingelser for rejerne. I 2003 blev der konstateret bakteriel skalsyge på rejerne ved Sydlolland (farvandet udfor Errindlev havn). Sygdommen er, som navnet siger, forårsaget af bakterier som angriber rejernes skal og opløser den. På skallerne ses brune pletter og huller i skallen (Figur 5). Sygdommen er ikke farlig for mennesker der spiser rejerne, men den bevirker at rejerne dør. At sygdommen har en alvorlig effekt på en rejebestand illustreres af at rejefisker i Stege Bugt, Otto Permin, før sygdommen brød ud, årligt kunne fange tons fjordrejer. Efter sygdomsudbruddet i 2004/2005 har han stort ikke kunne fange fjordrejer i sit fiskeområde. I 2004 og 2005 havde sygdommen bredt sig fra Sydlolland til rejepopulationer på Nordlolland, Falster, Sydsjælland og Fyn. Rejefangsterne i disse områder faldt kraftigt i især Rejefiskere kan fortælle at sygdommen tidligere har været kendt på rejer ved Sydlolland, men det er så vidt vides første gang den har bredt sig så vidt omkring, endda på relativ kort tid.

25 FISK & HAV 2006 NR. 60 FOTO: KURT BUCHMANN A B Figur 5 DRÆBERBAKTERIE Bakteriel skalsyge. Bakterierne angriber rejernes skal og opløser den. Det ses som pletter på fjordrejernes skal. Når bakterierne har gnavet hul på skallen, dør rejen. Sygdommen bredt sig fra Sydlolland til Nordlolland, Falster, Sydsjælland og Fyn og har her ført til et stort fald i rejefangsterne. Rejepopulationerne vil formentlig af sig selv slippe af med bakterierne igen på et tidspunkt, men hvornår kan man ikke sige. Sygdommen er kendt og beskrevet hos rejer og skaldyr fra Amerika og fra rejefarme i Asien. Sygdommen opstår når skaldyrpopulationer går meget tæt sammen og er udsat for en stress-situation, måske kombineret med forholdsvis høj temperatur. Hvad der er årsag til sygdommen hos fjordrejerne i Danmark vides ikke. Der har imidlertid været usædvanlig mange fjordrejer i de danske farvande i de senere år, og måske har den store rejetæthed resulteret i en stress-situation som har gjort at bakteriel skalsyge har kunnet udvikle sig. Hvordan sygdommen spredes vides ikke, men da rejerne har planktoniske larver, som spredes med havstrømmen, er der nærliggende at antage at sygdommen kan spredes med larverne. Hvor længe det vil vare fra sygdommen er brudt ud og til rejepopulationerne er sygdomsfri og atter giver et godt fangstudbytte, vides ikke. Det er mest sandsynligt at rejerne af sig selv vil slippe af med bakterierne, efter bestanden har været nede og vende. Fiskeri Rejer fiskes langs kyster og fjorde hovedsageligt fra april til september. Rejernes vandringer gør at de kan fanges i såkaldt stående redskaber, dvs. i rejeruser (pæle- eller kasteruser). Ruserne placeres typisk på tværs af kystlinien på 1/2-2 meters dybde. Rejerne vandrer om natten, og vandringen forgår typisk inden for nogle få timer. Som beskrevet på side 22 foregår vandringen af de ægbærende hunner fra lavere mod dybere vand for det meste i juni, men i kolde somre kan udvandringen forsinkes til juli. Vandringerne giver ændringer i fangstudbytte fra reje-ruser gennem sæsonen. Daglige observationer af fangster i individuelle reje-ruser sat ud fra kysten (fra lavere til dybere vand) viser at det er muligt at bestemme tidspunktet for udvandringens start, og at udvandringen er styret af vandets temperatur. 25

26 26 For at følge rejernes vandring flytter rejefiskerne deres rejeruser gennem sæsonen mod dybere vand. Dvs. rejeruserne flyttes nærmere udmundingen af fjorde/nor for at derved at opnå størst mulig fangst. Da der er store variationer gennem sæsonen i rejefangsterne fra forskellige områder af en fjord, er lokalkendskab til rejernes vandringer en nødvendighed for at få et godt rejefiskeri. I vinterhalvåret vandrer rejerne ikke, og der fanges i dag kun få rejer om vinteren. Historisk fiskede man dog også rejer om vinteren mange steder. Vinterfiskeriet efter rejer foregik med såkaldt glidevod, som blev trukket fra små både hen over tangbælterne om natten. Tidligere var priser på rejer relativt højere end i vore dage. Ifølge rejefisker Otto Permin lå der i en mild vinter i 1950 erne omkring 40 både og fiskede rejer med vod i Stege Bugt til det københavnske marked. De lavere priser og de vanskelige afsætningsmuligheder for rejer om vinteren er en væsentlig grund til at vinterfiskeri efter rejer er ophørt. Otto Permin er en af de fiskere som i de senere år har fanget flest fjordrejer i Danmark (inden skalsygen slog igennem). I 2003 fangede han omkring 12 tons, og havde der været bedre afsætningsmuligheder og en pris på rejerne så det kunne betale sig at fiske dem, kunne han have fanget flere rejer. De totale registrerede landinger af fjordrejer i perioden 1885 til 2005 er vist i Figur 6. Det fremgår af Figur 6 at der er betydelige svingninger i landingerne fra år til år. I 1930 erne, i slutningen af 1940 erne og ind i 1950 erne blev der fanget mange fjordrejer, formentlig pga. af den generelle mangel på fødevarer, men også fordi priserne på rejer var forholdsvis meget højere end i dag. Sidst i 1970 erne og i løbet af 1980 erne var der en betydelig nedgang i landingerne af rejer. Faldet i rejefangsterne i 1970 erne skyldes bl.a. at de større dybvandsrejer begyndte at komme på markedet, dels fra Skagerrak og dels fra Grønland. Interessen for grønlandske rejer var større end for danske fjordrejer. Samtidig blev det billigere og lettere for fritidsfiskere at købe rejeruser, hvilket betød at flere fjordrejer blev solgt uden at blive registreret i den officielle fiskeristatistik. Vinteren 1978/1979 var en usædvanlig kold vinter, som resulterede i udryddelse af rejebestandene i det meste af Danmark, og som ødelagde rejefiskeriet i flere år derefter. Ovennævnte forhold betød at det traditionelle marked for fjordrejer faldt betydeligt og resulterede i mindre landinger fra erhvervs- og bierhvervsfiskere. Deraf det yderligere fald i landingsstatistikken i 1980 erne. For at forhindre fritidsfiskere i at fange rejer vedtog man at fritidsfiskere skulle have mindst 30 mm masker i deres pæle-ruser og ovenvandsredskaber. I 1990 erne steg landingerne kraftigt. Det blev lettere at købe relativt billige kasteruser, og da de er blevet betragtet som undervandsredskaber, må de godt have rejerusenet i. Derfor stigningen i landinger i 1990 erne. Fra midten af 1990 erne er det blevet forbudt fritidsfiskere at sælge deres fangster. Dette blev bl.a. indført for at gøre erhvervsfiskeri efter fjordrejer mere attraktivt og rentabelt. Indtil for nylig har erhvervsfiskerne kunnet fange flere fjordrejer end det har været muligt at sælge på det danske marked. Det har imidlertid ændret sig i 2005 bl.a. pga. den