FTF ernes arbejde er udfordrende

Transkript

1 FTF ernes arbejde er udfordrende - men det slider på sjælen en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø

2 FTF ernes arbejde er udfordrende -mendetslider på sjælen en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2. udgave Arbejdsmiljøinstituttet Center for Alternativ Samfundsanalyse Lersø Parkallé 105 Linnésgade København Ø 1361 København K Tlf.: Tlf.: Fax: Fax:

3 FTF ernes arbejde er udfordrende - men det slider på sjælen En undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2001 Rapporten er udarbejdet af: CASA og AMI, projektleder Jørgen Møller Christiansen ISBN ISBN netudgave FTF - Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks København K Tlf Undersøgelsen kan købes i FTF - pris 50 kr. 2. udgave I forhold til 1. udgave, der udkom i starten af 2002, er der tilføjet et afsnit i kapitel 10 om FTFernes psykiske velbefindende og energi. De i FTFundersøgelsen stillede spørgsmål herom er identiske med dem, der er stillet i den nationale undersøgelse af sundhed og sygelighed i den voksne, danske befolkning. Resultaterne fra den nationale undersøgelse blev offentliggjort i marts 2002, (Kjøller, M. og Rasmussen, N.K. (red) Sundhed og sygelighed i Danmark 2000, Statens Institut for Folkesundhed, 2002). I kapitel 10 præsenteres resultaterne omhandlende FTFernes psykiske velbefindende og energi, og der sammenlignes med den danske befolkning. Der er i kapitel 10 desuden tilføjet supplerende resultater vedrørende stress og forekomsten af stress-symptomer blandt FTFerne. Endelig er der foretaget visse mindre redaktionelle justeringer og rettelser. Jørgen Møller Christiansen Oktober 2002

4 Det er glædeligt, at de fleste FTF ere har det godt i deres arbejdsliv. De kan lide deres arbejde, de synes, der er udviklingsmuligheder, og de har et godt samarbejde med både kollegaer og ledelse. FTF erne har et arbejde, der er høj grad af mening med, de føler, at de bruger deres evner, og at de har mulighed for at udvikle sig på arbejdspladsen. Det er vigtigt, vi holder fast i, at de fleste - for det meste - har det godt. Men det er tankevækkende, at FTF erne arbejder langt mere i dag, end de gjorde, da vi sidst gennemførte en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i I 2001 arbejder en tredjedel af FTF erne mere end 37 timer om ugen. I de kommende år vil der blive endnu mere behov for FTF ernes arbejdskraft, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at mange FTF ere allerede i dag arbejder meget. Selv om de fleste giver udtryk for, at arbejdsforholdene langt hen ad vejen er gode, er der intet, der tyder på, at arbejdstilfredsheden er steget siden Det er klart utilfredsstillende, og der må gøres en større indsats for at fremme arbejdsglæden. Men kortlægningen af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø viser desværre også nogle resultater, som jeg ser på med meget stor bekymring. Det er alvorligt, at hver tredje svarer, at han/hun føler sig meget stresset, at mere end hver tiende ugentligt eller dagligt oplever følelsesmæssig udmattelse, at mere end hver femte FTF er inden for det sidste år har været udsat for psykisk eller fysisk vold, og at næsten hver femte har observeret mobning på sin arbejdsplads. Det er uacceptable tal, som kræver, at arbejdsgivere og arbejdstagere sætter sig sammen og finder ud af, hvordan vi får forbedret arbejdsmiljøet og rettet op på de uheldige forhold, som disse tal er udtryk for. Jeg tror, at vi i årene fremover bliver nødt til at se på det psykiske arbejdsmiljø i en større sammenhæng, end vi hidtil har gjort. Det er nødvendigt at se på psykisk arbejdsmiljø i sammenhæng med den service, der ydes over for borgerne, den kvalitet, der er i ydelsen, den effektivitet og den ledelse der udøves på institutionen/virksomheden. Først ved at se på disse forhold i en sammenhæng, tror jeg på, at vi kan gøre det bedre for FTF erne, for borgerne og for samfundet. Anker Christoffersen - formand for FTF

5 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Introduktion Om undersøgelsen Omdetanvendtespørgeskemaiundersøgelsen QPS-Nordic indhold,strukturogbegreber Omundersøgelsespopulationen Analyser En karakteristik af undersøgelsesgruppen AndrekarakteristikaiforholdtilFTFsmedlemmer Arbejdet og opgaverne Kraviarbejdet Kvantitativekraviarbejdet Beslutningskrav Læringskrav Emotionellekrav Rolleforventningeriarbejdet Rolleforventninger Rollekonflikter Indflydelseogmedbestemmelse Beslutningskontrol Indflydelsepåarbejdssituationen Positiveudfordringeriarbejdet Det organisatoriske og sociale niveau på arbejdspladsen Ledelse Udviklingsledelse Fairledelse Socialinteraktion Ledelsesstøtte Støttefrakolleger Arbejdetsorganisering Organisationskultur og socialt klima på arbejdspladsen Socialt klima Et fornyende og kreativt (innovativt) klima påarbejdspladsen Forskelsbehandlingpåarbejdspladsen Personalepleje Forudsigelighediarbejdetpåkortsigt... 49

6 7 Arbejdet og individuelle faktorer Arbejdetsbetydning Engagementiarbejdspladsen Motivationsfaktoreriarbejdet Mestringafarbejdet Individuelforudsigelighediarbejdet Overvejelseomjobskift Interaktionmellemarbejdeogprivatliv Påvirker krav fra familien arbejdet negativt? Overgreb og traumatiske oplevelser i arbejdet Vold og trusler om vold i arbejdet i 1993 og Vold på jobbet år Røveri Udsættelseforchokerende,traumatiskeoplevelseriarbejdet Mobning Seksuelchikane De psyko-sociale arbejdsforhold en oversigt og sammenfatning Helbred og psykisk velbefindende Selvvurderethelbred Stress Følelsesmæssigudmattelse(udbrændthed) Psykiskvelbefindendeogenergi Psykiskvelbefindende Energi/vitalitet Sygefravær Arbejde, stress og velbefindende Arbejdstidenslængdeogforekomstafstress Arbejdstidens placering og stress Små,mellemstoreogstorearbejdspladserogstress Denoffentligeogprivatesektorogforekomstafstress Branchegrupper og stress Stressogpsyko-socialefaktoreriarbejdet Opgaveniveauet Detorganisatoriskeogsocialeniveau Detindividuelleniveau Følelsesmæssigudmattelseogudbrændthed Konsekvenserafudbrændthed Bilag 1: Spørgeskema Bilag 2: Talmateriale DelI: Gennemsnitsscore (tabel1-26) DelII: Svarfordeling (tabel1-25) Bilag 3: Metode og materiale

7 1 Resumé Undersøgelsen er iværksat af FTF som led i deres igangværende projekt, der forløber under overskriften Fra stress til arbejdsglæde. Undersøgelsen er udført i et samarbejde mellem Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, og Arbejdsmiljøinstituttet, AMI. I rapporten belyses en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført i 4. kvartal Alle medlemsorganisationer under FTF med mere end medlemmer indgår i undersøgelsen, hvoraf Dansk Sygeplejeråd, Danmarks Lærerforening, BUPL og Finansforbundet er langt de største. Alle, der er i beskæftigelse på undersøgelsestidspunktet, og som er op til 67 år, indgår i undersøgelsespopulationen, der omfatter i alt ca medlemmer fordelt på 32 faglige organisationer under FTF. Herudaf er der udvalgt en tilfældigt stikprøve på personer, hvoraf 72,8% har besvaret det postomdelte spørgeskema. Ud fra sammenligninger findes deltagerne i undersøgelsen at afspejle den oprindelige population på tilfredsstillende vis, og stikprøven vurderes at være repræsentativ. Der er anvendt et fællesnordisk spørgeskema om psykiske, sociale og organisatoriske faktorer i arbejdet (QPS-Nordic), der er udviklet og afprøvet af forskningsinstitutioner i Skandinavien inden for de seneste år. De psyko-sociale faktorer i arbejdet fremstilles i en række forskellige skalaer. Spørgeskemaet er suppleret med spørgsmål til belysning af traumatiske oplevelser i arbejdet (vold, røveri, mobning, sexchikane m.v.) samt spørgsmål om stress, velbefindende og helbredsforhold. Det følgende resumé følger i hovedtrækkene rapportens opbygning. Resumeet er forholdsvis omfattende, så læseren kan få et overblik og orientere sig om undersøgelsens mange og forskelligartede resultater. Et overblik styrker og svagheder i FTFernes arbejdsforhold De undersøgte personer er en sammensat gruppe, fordelt på en række forskellige branchegrupper undervisning, daginstitutioner, sundhedssektoren, socialvæsen, politi og forsvar, finans- og forsikringssektoren m.v. Langt hovedparten er beskæftiget i den offentlige sektor. 20% er ledere og mellemledere med og uden personaleansvar. I de forskellige faggrupper er kvinder langt overvejende i flertal og udgør 74% af samtlige. Aldersmæssigt er den samlede gruppe typisk mellem år. Et fællestræk for FTFerne er, at næsten alle arbejder for og med mennesker. Undersøgelsen viser, at langt hovedparten finder, at deres arbejde i høj grad er præget af positive udfordringer. Der er god mulighed for at bruge sin viden og færdigheder, og arbejdet opleves som meningsfuldt. Skyggesiden ved arbej- 6

8 det er for hver tredje, at de ofte udsættes for følelsesmæssige belastende situationer, og 20% har inden for det seneste år været udsat for chokerende, traumatiske oplevelser i arbejdet. Mange FTFere har en lang arbejdsuge. I alt 33% arbejder mere end 37 timer om ugen mænd betydeligt oftere end kvinder, nemlig henholdsvis 48% og 28%. Og FTFere med hjemmeboende børn har næsten lige så hyppigt lange arbejdsuger som FTFere uden hjemmeboende børn. Undersøgelsen tyder på, at andelen af FTFerne med lange arbejdsuger er klart stigende tilsyneladende fordoblet siden Lange arbejdsuger er især et anliggende for (mellem)lederne, hvor det er gældende for 58% af ledere med personaleansvar og for 41% af ledere uden personaleansvar eller et dobbelt så højt niveau sammenlignet med, hvad der findes blandt medarbejderne. Resultaterne tyder på, at de FTFere, der har lange eller meget lange arbejdsuger, ikke kun arbejder af nød fordi det er nødvendigt for at kunne klare og/ eller nå opgaverne, men tilsyneladende også i høj grad af lyst. Undersøgelsen viser nemlig også, at arbejdet har en central betydning i deres liv for et klart flertal af FTFerne. Familien rangeres højest, arbejdet følger tæt herefter og prioriteres gennemsnitligt højere end fritidsaktiviteter. Det ideelle job for FTFerne er især, at arbejdet giver én en oplevelse af, at man udfører noget væsentligt. Det prioriteres som vigtigt af flest. Resultaterne tyder alt i alt på, at for mange FTFere er et centralt element i arbejdet, at der skal være handle- og udviklingsmuligheder og plads til selvstændighed og udfoldelse. Arbejdets mening og betydning vægtes højere end de instrumentelle sider ved arbejdet (fx løn, frynsegoder og økonomisk tryghed). Det generelle billede varierer lidt, afhængigt af køn og alder samt i forhold til, hvilket område man arbejder inden for, og hvilken funktion og stilling man udfylder. Det psyko-sociale arbejdsmiljø De psykiske-, sociale og organisatoriske faktorer i arbejdet er sammenfattet og beskrevet i skalaer varierende med en talværdi fra 1 til 5 med et midtpunkt ved 3. Rapporten er opdelt i tre begrebsniveauer: 1) opgaveniveau (jobkrav), 2) socialt og organisatorisk niveau og 3) individuelt niveau, hvor de tre niveauer beskrives i særskilte kapitler (kapitel 5, 6 og 7). I forhold til krav i arbejdet er der to skalaer, der især vækker opmærksomhed ud fra et belastningssynspunkt. Resultater viser, at mange FTFere har relativt store beslutningskrav i arbejdet. Det henviser til, at forholdsvis mange FTFere har et arbejde, der kræver stor opmærksomhed, og der skal tages hurtige beslutninger eller træffes komplicerede beslutninger. Det forekommer blandt to tredjedele af FTFerne. Følelsesmæssig belastende situationer i arbejdet er et andet aspekt, som en stor del udsættes for. 37% af samtlige FTFere angiver, at det sker ofte eller meget ofte i deres arbejde. Det forekommer inden for alle 7

9 seks brancher, hvor forekomsten en hyppigst i undervisningssektoren, hvor det angives af 48%. Resultaterne viser, at udsættelsen for disse situationer kan være problematisk set i relation til bl.a. risiko for udbrændthed. 13% af FTFerne føler sig ugentligt eller dagligt udbrændt på grund af deres arbejde. Resultaterne viser (jf. afsnit 11.7), at den subjektive følelse af udbrændthed også har stærkt sammenhæng med graden af leder- og kollegastøtte, indflydelse i arbejdet og arbejdspladskulturen, samt har betydelige negative arbejdsmæssige, sociale og eksistentielle konsekvenser. De to andre jobkrav-skalaer kvantitative krav og læringskrav ligger omkring skalagennemsnittet på talværdien 3. De kvantitative krav at der er meget at lave, tidspres, arbejdet hober sig op, overarbejde m.v. er placeret lidt over gennemsnittet. 34% af samtlige synes, at de kvantitative krave er store eller meget store, og hver fjerde synes, de er for små. Vurderet i et belastningsperspektiv kan begge dele være problematisk. Lederne angiver relativt oftere end medarbejderne, at kravene er store, og ansatte i socialt/administrativt arbejde hyppigere end de fem øvrige branchegrupper. Læringskravene er som helhed lidt under gennemsnittet og kan betragtes som et positivt fund. Det dækker over, at hovedparten ikke synes, at deres arbejdsopgaver er for vanskelige, og at man er rimeligt faglig kvalificeret i forhold til opgaverne, men mange angiver til gengæld, at jobbet kræver, at man fortløbende har behov for ny viden og nye færdigheder. Langt de fleste oplever, at der er klarhed omkring deres arbejdsrolle. Det omhandler, at målene, ansvarsområdet og forventningerne til ens arbejde er klare. Relativt mange (16%) oplever dog arbejdsrollen som meget konfliktfyldt. De får uforenelige opgaver fra en eller flere personer, de skal gøre ting i arbejdet, som de føler burde gøres anderledes, og/eller de får tildelt arbejdsopgaver uden at have de fornødne ressourcer til at udføre dem. Rollekonflikter findes mest udbredt i undervisningssektoren og i daginstitutioner. Til det positive hører også, at kontrollen over udførelsen af eget arbejde er god. Jobkravene er, som nævnt, høje for mange, men god indflydelse på egen arbejdssituation kan være en betydelig positiv buffer og mindske oplevelsen af belastning. Resultaterne viser også, at et stort flertal synes, at de har en god mestring i arbejdet, hvor de synes, at de er gode til at håndtere arbejdsmæssige problemer og er tilfredse med såvel kvaliteten i arbejdet som den mængde arbejde, de får udført. Indflydelsen i arbejdet findes altså overvejende at være god. Men resultaterne viser også, at indflydelsen over arbejdet er placeret på den negative side af skalaen. Relativt få synes således, at de selv kan bestemme deres arbejdstid og har ringe indflydelse på arbejdstempoet og muligheden for at holde pauser. Der er ligeledes relativt få der synes, at de har indflydelse på deres arbejdsmængde, og på hvem de skal arbejde sammen med. 8

10 Andre positive fund er, at muligheden for hjælp og støtte i arbejdet findes at være udbredt. Det gælder især kollegastøtte, men også lederstøtte. Det udtrykkes af et stort flertal blandt såvel medarbejdere som ledere ledere uden personaleansvar falder dog noget negativt ud i denne sammenhæng. Ledelsen findes langt overvejende at være fair i forhold til at fordele opgaver retfærdigt og i behandlingen af medarbejderne. Der er dog en del, der synes, at der sker forskelsbehandling i relation til køn og alder på deres arbejdsplads. Team-/gruppebaseret arbejde er meget udbredt på FTFernes arbejdspladser, og hovedparten synes, at det fungerer tilfredsstillende. Billedet er mere kritisk i forhold til udviklingen af arbejdspladsen. 30% af samtlige FTFere synes, at der er ringe udviklingsledelse. Det handler om mangelfuld inddragelse, om at kunne sige sin mening og om at udvikle sine kompetencer. Det udtrykkes af såvel medarbejdere som ledere. Svag udviklingsledelse angives især i undervisningssektoren og inden for service og tjenesteydelser (henholdsvis 52% og 48%). Personaleplejen fungerer godt eller rimeligt på hovedparten af arbejdspladserne, men 25% synes, at den er dårlig hvor undervisningssektoren skiller sig mest negativt ud. Især i forhold til værdsættelse, ros og anerkendelse er resultaterne mest negative. Det sociale klima synes dog langt overvejende at fungere godt på FTFernes arbejdspladser, og hovedparten synes, at der er god mulighed for at komme med ideer til forbedringer og tage selvstændige initiativer. Der er dog også problemer på disse områder visse steder. Knap hver tiende synes, at det sociale klima på deres arbejdsplads er direkte dårligt eller meget dårligt. I forhold til forudsigelighed om den nærmeste arbejdsmæssige fremtid oplever hovedparten, at den er stor. De fleste finder, at der er klarhed om opgaverne, om hvem man skal arbejde sammen med, og hvem ens leder er i den nærmeste fremtid. Engagementet i arbejdspladsen er for langt hovedparten stor og er især udbredt i dag- og døgninstitutioner. Et klart flertal af samtlige omtaler gerne deres arbejdsplads i rosende vendinger og synes, at institutionen inspirerer dem til, at de yder deres bedste. Undersøgelsen afdækker alt i alt, at jobtilfredsheden er udbredt blandt FTFs medlemmer, men resultaterne viser også, at hver fjerde giver udtryk for, at de ikke er tilfreds eller er direkte utilfreds med deres nuværende arbejde mest udbredt blandt de årige. Og 24% de årige hyppigere end de øvrige aldersgrupper tænker ofte på at sige deres job op. 9

11 Sammenlignet med en tidligere undersøgelse af FTFs medlemmer fra 1993 tyder resultatet på, at jobtilfredsheden alt i alt ikke har udviklet sig i positiv retning, måske snarere tværtimod. Det overvejende billede, som tegnes ovenfor, genfindes delvis inden for de forskellige branchegrupper, hvor FTFerne er beskæftigede. Der er dog også markante forskelle, som belyses gennem rapporten, og som sammenfattes i kapitel 9. Der er desuden køns- og aldersvariationer, som ligeledes belyses fortløbende gennem rapportens kapitler. (Mellem)lederes og medarbejderes svar sammenlignes, og styrker og svagheder i de to gruppers arbejdsforhold belyses. I ledergruppen skelnes der mellem ledere med personaleansvar og ledere uden personaleansvar. De to typer lederfunktioner adskiller sig resultatmæssigt på en lang række områder såvel arbejdsmæssigt som trivsels- og helbredsmæssigt. En række af fundene er tankevækkende, men kan dog være behæftet med usikkerhed på grund af, at ledere uden personaleansvar antalsmæssigt udgør en mere beskedent andel. Andre psykiske arbejdsmiljøforhold Vold og trusler findes at være et udbredt problem blandt FTFs medlemmer og er muligvis et mere udbredt problem sammenlignet med FTF-undersøgelsen i I 2001 angiver 21% af FTFerne, at de har været udsat for vold eller trusler i deres arbejde inden for det seneste år. Problemet forekommer i alle branchegrupperne, især blandt ansatte inden for service og tjenesteydelser, hvor politiet udgør en større gruppe. Sundhedspersonalet og socialrådgiverne i socialvæsenet findes at være andre højrisikogrupper. Udsættelse for chokerende, traumatiske oplever (fx vidne til personskade, dødsfald) i arbejdet er en anden hyppigt forekommende belastning i FTFernes arbejde. 20% har det seneste år været udsat for dette. Det forekommer især i sundhedssektoren og blandt ansatte i politiet. Og det angives især blandt dem, der er i aften- eller natarbejde. Resultaterne viser desuden, at forholdsvis mange (19%) har observeret, at der forekommer mobning på deres arbejdsplads. Blandt de undersøgte personer har 4% inden for de seneste seks måneder selv været udsat for mobning på deres arbejdsplads. Såvel mænd som kvinder, yngre som ældre, ledere som medarbejdere har været udsat for den hårde belastning, som mobning kan være. Forekomst af mobning findes at have sammenhæng med en konkurrencepræget arbejdspladskultur og med dårligt arbejdsklima. Sexchikane har været en del i mediernes søgelys de seneste år. Undersøgelsen viser, at 3% af samtlige inden for det seneste år har lagt mærke til, at nogen på deres arbejdsplads har følt sig seksuelt chikaneret. 1% oplyser, at de selv har været udsat for sexchikane i jobbet. Problemet synes altså ikke at være betydeligt i omfang. 10

12 Arbejde, velbefindende og helbred Resultaterne viser, at 30% af FTFerne for tiden føler sig fra noget til virkelig meget stresset. Stress findes lige udbredt blandt mænd og kvinder, og stressforekomsten er stort set lige udbredt blandt ledere og medarbejdere. Et indeks på følelsesmæssig udmattelse viser, at 12% af samtlige oplever denne følelse ugentligt eller dagligt. Branchemæssigt findes stress og følelsesmæssig udmattelse mest udbredt i undervisningssektoren, blandt ansatte i daginstitutioner og i andet administrativt arbejde (bl.a. socialrådgivere). Analyser viser, at jo flere arbejdstimer man har om ugen, desto større andel føler sig følelsesmæssigt udmattet, og forekomst af stress er væsentlig mere udbredt blandt dem, der har lange arbejdsuger (> 40 timer) sammenlignet med dem, der har normal arbejdstid (nemlig henholdsvis 45% og 28%). Sammenhængen mellem stress og psyko-sociale faktorer i arbejdet er analyseret. Der indkredses en række højrisikofaktorer i arbejdet i forhold til stress. Resultaterne viser således en stærk sammenhæng mellem stress og krav i arbejdet, indflydelse og kontrol, roller/-konflikter, sociale relationer, ledelse og lederstøtte, det sociale klima og arbejdspladskulturen. På det individuelle niveau findes en klar sammenhæng mellem stress og mestring af arbejdet. Såfremt de nævnte faktorer i arbejdet opleves at være mangelfulde eller fungerer dårligt, er der stor risiko for stress. Omvendt tyder resultaterne på, at hvis de opleves at være velfungerende, er stressrisikoen ganske betydeligt reduceret. Konklusion Undersøgelsen indgår som et led i FTFs projekt Fra stress til arbejdsglæde. Den afdækker styrker og svagheder i FTFernes arbejde og inden for de forskellige branchegrupper, hvor FTFerne er beskæftigede. Resultaterne peger på en række sammenhænge mellem jobkrav, sociale og organisatoriske forhold i arbejdet, psykiske belastninger og familie- og helbredsforhold. Der indkredses en række psyko-sociale risikofaktorer i arbejdet, der alle kan gøres til genstand for indsats på arbejdspladsen. Der kan arbejdes for at gøre disse forhold bedre og mere velfungerende, og undersøgelsens resultater tyder på, at en sandsynlig gevinst af indsatsen er et mindre stresset personale. Undersøgelsen afdækker tankevækkende resultater i forhold til arbejde på såkaldte ubekvemme arbejdstider. På arbejdspladser, hvor aften- og natarbejde forekommer, kan der erfaringsmæssigt være en tendens til, at man kan komme til at overse de arbejdsmiljøproblemer, der kan være knyttet til arbejdet i aftenog natarbejdet. Det kan være svært at få eventuelle problemer kommunikeret videre og synliggjort for hele arbejdspladsen. Arbejds- og arbejdsmiljømæssige problemer i aften- og natarbejdet kan dermed have en tendens til at være u- synlig for fx sikkerhedsorganisationen og kan dermed blive overset i arbejdsmiljøindsatsen. Resultaterne viser, fx i relation til vold og chokerende oplevel- 11

13 ser i arbejdet, at det er vigtigt at vie aften- og natarbejdet skærpet opmærksomhed i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på institutionerne. Et godt samarbejde på arbejdspladsen kan forebygge er dårligt psykisk arbejdsmiljø. Problemer med det psykiske arbejdsmiljø skal løses af institutionen i samspil med de ansatte, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, samarbejdsudvalg og sikkerhedsorganisation. Det psykiske arbejdsmiljø er relateret til arbejdsmiljølovgivningen. Der kan også laves aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, hvor man forpligter sig til, at eventuelle problemer på området afklares på den enkelte virksomhed. Undersøgelsen viser, at der er behov for en målrettet indsats på en række områder. Det gælder fx mobning, der kan være til stor gene for ofrene og for hele arbejdspladsen. Mobning har i det senere år været debatteret i samfundet, men er fortsat et overset problem mange steder. Resultaterne viser, at det er udbredt på mange arbejdspladser, hvor det synes påkrævet, at der sættes fokus på problemet, så der kan iværksættes effektive forebyggende foranstaltninger og løsninger. Vold i jobbet er et andet meget omfattende og alvorligt problem, som der i dag arbejdes åbent og seriøst med på mange af FTFernes arbejdspladser. Resultaterne viser, at der stadig er behov for en skærpet opmærksomhed og indsats på området. Erfaringerne fra mange arbejdspladser viser, at en indsats nytter, og at vold i jobbet kan forebygges. Undersøgelsen afdækker, at det psykiske arbejdsmiljø og konsekvenserne heraf i form af trivsel, arbejdsglæde og vækst kontra utilfredshed, stress og sygdom er en følge af de samlede psyko-sociale og organisatoriske vilkår på arbejdspladsen. Undersøgelsen viser samlet set, at ledernes arbejdsmiljø på en række områder synes at være bedre end for flertallet af ansatte, men undersøgelsen viser også, at der er psyko-sociale faktorer, som typisk vil være mere belastende, når man befinder sig i en ledelsesposition. Undersøgelsesgruppen omfatter en mindre gruppe ledere uden personaleansvar, hvis angivelser af egne arbejdsvilkår på flere områder falder negativt ud. Resultaterne kan være behæftet med usikkerhed grundet gruppens størrelse, men de konstaterede fund er tankevækkende set ud fra et belastningssynspunkt og bør vies øget opmærksomhed i kommende undersøgelser og indsatser. Rapporten giver alt i alt en oversigt over det psykiske arbejdsmiljø, og kan tjene som grundlag for arbejdsmiljødiskussioner inden for de respektive fagforbund og foreninger under FTF, både centralt og ude på arbejdspladserne. En sådan dialog kan bidrage til større indsigt i og forståelse af de sammenhænge, der i rapporten præsenteres som ren statistik, og til at fokusere på temaer og områder, som bør underkastes en nøjere analyse og eventuelt føre til yderligere undersøgelser. 12

14 2 Introduktion De fleste FTFere står i deres daglige arbejde ansigt til ansigt med borgerne de er frontfigurer. Hovedparten af FTFerne arbejder for og med mennesker. Det kan i sig selv være et givende og meningsfyldt arbejde, men den engagerede følelsesmæssige involvering kan have en skyggeside og være en særlig stor psykisk belastning, præget af stress og udbrændthed afhængigt af ressourcerne og de konkrete arbejdsvilkår. FTFernes kontakt med borgerne har både sine positive og negative sider flest positive heldigvis. Men det er ikke alle de beslutninger, FTFeren træffer på borgernes vegne, der er lige populære. Det er ofte en FTFer, der informerer om dødsfald eller alvorlig sygdom. Det er FTFeren, der giver afslag på bistandshjælp, på hjemmehjælp og på lån i banken. Det er en FTFer, der uddeler bøder. Når der er konflikter i skolen, er det en FTFer, der tager initiativ til at løse dem. Mange af de kontakter, FTFerne har med brugerne, kan være konfliktfyldte, hvor FTFeren står ansigt til ansigt med brugerens negative reaktioner og kritik og berettiget eller uberettiget kritik gør ondt i sjælen. Hvis FTFerne er stressede, forjagede og har det skidt med deres arbejde, er der stor sandsynlighed for, at mange borgere får en dårlig dag. Det bliver brugerne vrede og skuffede over, og FTFerne kan blive mødt med klager over en dårlig behandling eller service en kritik som ofte retteligt burde adresseres til politikere og arbejdsgivere især inden for den offentlige sektor, hvor langt hovedparten af FTFerne er beskæftiget. Det er disse personer, der er i fokus i denne rapport. Spørgeskemaundersøgelsen indgår som et led i FTFs projekt, der gennemføres under titlen Fra stress til arbejdsglæde. FTF har gennem en del år haft fokus på medlemmernes psykiske arbejdsmiljø. Der er bl.a. i 1993 gennemført en spørgeskemaundersøgelse af FTF-medlemmers psykiske arbejdsmiljø. I 2001 er der foretaget en ny 1 kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Det er denne undersøgelse, der præsenteres i denne rapport. FTFernes arbejde præget af store forandringer Siden 1993 er der sket meget på det danske arbejdsmarked. Det gælder også i forhold til FTFernes arbejdspladser. Forskellige undersøgelser viser, at der inden for de senere år er sket en øgning i de psykologiske jobkrav, såsom krav om omstilling og fleksibilitet, forbedret service, anvendelse af ny teknologi, ændret organisering af arbejdet og decentralisering, skærpede tidsfrister og færre personer til at løse den stigende arbejdsmængde. Arbejdsopgaver eller hele arbejdspladser udliciteres. Arbejdstiden har ændret sig og vi har inden 1 Christiansen, Jørgen Møller: Psykisk arbejdsmiljø nu og i fremtiden. En spørgeskemaundersøgelse af FTF-medlemmers psykiske arbejdsmiljø, CASA,

15 for de senere år bevæget os i retning af det døgnbetjente samfund. Lange arbejdsuger bliver mere og mere udbredt. Langt de fleste arbejdspladser, hvor FTFerne er beskæftigede, er således præget af tilbagevendende store ændringer i forhold til arbejdspladsens vilkår og ydelser. De mennesker og den service og ydelse, der gives til de borgere (patienter, elever, kursister, klienter og brugere i det hele taget), som FTFerne servicerer, ændrer sig. Det medfører, at arbejdsindholdet og arbejdsvilkårene for FTFerne er i konstant udvikling og stiller store krav til medarbejdernes omstillingsevne og fleksibilitet. Og de konstante forandringer sætter ofte det psykiske arbejdsmiljø under pres. FTF-undersøgelsen fra 1993 viste, at arbejdsglæden prægede mange FTFeres hverdag. Men undersøgelsen viste også, at alt for mange FTFere havde et sundhedsskadeligt arbejdsmiljø, og for mange FTFere var arbejdsglæden aftagende. Undersøgelsen pegede på, at for mange forsvandt arbejdsglæden i for meget arbejde og utilfredsstillende betingelser for bruger- og kundeservice. Hvordan ser situationen ud i 2001? Det handler de følgende sider om. Det belyses ud fra FTF-medlemmers egen opfattelse af det psykiske arbejdsmiljø. 14

16 3 Om undersøgelsen I efteråret 2001 blev der gennemført en tværsnitsundersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælledsråds (FTF) medlemsorganisationer. Alle foreninger med mere end medlemmer indgår i spørgeskemaundersøgelsen. Det drejer sig i alt om ca personer fordelt på 32 foreninger, hvoraf de største er Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd, Finansforbundet og BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk. I bilag 3 er der en samlet oversigt over de foreninger, der indgår i undersøgelsen. Undersøgelsen blev iværksat af FTF og er udført i et samarbejde mellem CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse og AMI, Arbejdsmiljøinstituttet. Spørgeskemaundersøgelsen, der belyses i denne rapport, indgår som et led i FTFs projekt Fra stress til arbejdsglæde. Formålet med undersøgelsen er at kortlægge FTF-medlemmers psykiske arbejdsmiljø gennem en belysning af arbejdsopgaver og -krav, de sociale og organisatoriske forhold på arbejdspladserne, arbejdskvaliteter og engagement, belastninger og udviklingsmuligheder i arbejdet, velbefindende, stress og helbredsforhold. Rapporten er delt op i en tekstdel, hvor hovedresultaterne præsenteres, og en bilagsdel indeholdende spørgeskema, randfordelinger, baggrundsdata og supplerende oplysninger. CASA og AMI vil gerne takke alle de personer, der har gjort det muligt, at undersøgelsen kunne gennemføres. Især en tak til de mange personer, der har taget sig tid til at udfylde det omfangsrige spørgeskema. 3.1 Om det anvendte spørgeskema i undersøgelsen Den forskningsbaserede viden om psykisk arbejdsmiljø har inden for de seneste år været inde i en rivende udvikling. En række metoder er udviklet og blevet afprøvet, bl.a. det spørgeskema, der er anvendt i nærværende undersøgelse. Spørgeskemaet Nordisk spørgeskema (QPS-Nordic) om psykiske og sociale forhold i arbejdet er udviklet af en tværfaglig forskergruppe fra Sverige, Finland, Norge og Danmark, der primært kommer fra de respektive landes arbejdsmiljøinstitutter. Dette spørgeskema, der er fra år 2000, er valgt til undersøgelsen af FTFs medlemmer. Anvendelsen af QPS-Nordic har den fordel, at det nu anvendes en række forskellige steder i Norden, og sammenlignende nordiske studier er dermed mulig. Valget af QPS-Nordic har den ulempe, at direkte sammenligning med den tidligere FTF-undersøgelse ikke er umiddelbar mulig, da bl.a. formuleringer af langt hovedparten af spørgsmålene afviger fra det tidligere anvendte spørgeskema i FTF-undersøgelsen, Visse as- 15

17 pekter kan dog sammenlignes og kan give nogle pejlinger af udviklingen af FTFernes arbejdsforhold de seneste cirka 10 år. På lidt længere sigt giver anvendelsen af QPS-Nordic mulighed for at lave sammenlignelige temperaturmålinger af det psykiske arbejdsmiljø blandt FTF-organisationerne i Skandinavien, som kan have stor betydning for vores viden om og arbejde med psykisk arbejdsmiljø fremover QPS-Nordic indhold, struktur og begreber I nærværende rapport er der fokus på, hvordan FTFerne vurderer deres arbejdsforhold, det psykiske arbejdsmiljø og deres trivsel og sundhed. Det belyses ud fra spørgsmålene i QPS-Nordic. Spørgeskemaet bygger især på en skandinavisk arbejdsmiljøtradition og er udviklet på baggrund af tidligere erfaringer med arbejdsmiljøundersøgelser. Spørgeskemaets teoretiske baggrund, dets indhold og afprøvning (validering) er beskrevet i forskellige rapporter. 1 I QPS-Nordic er hovedprincippet for udvælgelsen af faktorer deres relevans og betydning for arbejde, helbred og velbefindende. Det består af spørgsmål om følgende psykologiske og sociale faktorer i arbejdet: Arbejdskrav og kontrol/indflydelse, forudsigelighed og mestring i arbejdet, sociale faktorer (samarbejde, roller, rollekonflikter, muligheder for støtte og hjælp i arbejdet), ledelse og ledelsesforhold, arbejdspladskultur og personalepleje, interaktion mellem arbejde og privatliv, arbejdets betydning (centralitet), commitment til og engagement i institutionen og arbejdsmotivation. De forskellige dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, der kortlægges i skemaet, undersøges og analyseres ved hjælp af flere spørgsmål, der sammenfattes i en skala/et indeks (er uddybet i bilag 2). Herved sikres bl.a., at målingen får en større præcision og følsomhed og er mindre sårbar over for, at de personer, der udfylder skemaet, eksempelvis kan forstå de samme ord og vendinger lidt forskelligt. Spørgsmålene er struktureret og beskrevet i relation til følgende tre begrebsniveauer: Opgaveniveauet (kapitel 5), det organisatoriske og sociale niveau (kapitel 6) og det individuelle niveau (kapitel 7). I bilag 2 er der en oversigt over de anvendte skalaer, samt de spørgsmål der indgår i de respektive skalaer. I oversigten er der desuden ved hvert enkelt af de stillede spørgsmål angivet den procentvise fordeling af svar. Læseren har altså mulighed for at orientere sig om, hvilke spørgsmål der er stillet, samt få et overblik over resultaterne ved hvert spørgsmål i alle skalaer. 1 Dallner, M. et al.: Validation of the General Nordic Questionnaire (QPS-Nordic) for Psychological and Social Factors at Work, Nord 2000:12, Nordic Council of Ministers, Lindström, K. et al.: Brugervejledning til QPS-Nordic. Nordisk spørgeskema om psykiske og sociale faktorer i arbejdet, AMI,

18 Spørgeskemaet indeholder også en række spørgsmål om traumatiske og grænseoverskridende oplevelser i arbejdet (vold på jobbet, røveri, mobning, sexchikane). Der er endvidere spørgsmål til belysning af respondenternes baggrund, såsom: Stilling, anciennitet, arbejdsområde/ branche, arbejdspladsens størrelse m.v. Spørgeskemaet indeholder herudover er række spørgsmål til belysning af psykisk velbefindende, stress, følelsesmæssig udmattelse (udbrændthed) og helbred. 3.2 Om undersøgelsespopulationen Undersøgelsesgruppen er beskrevet mere detaljeret i bilag 3. Ud fra bilagsmaterialet kan fremhæves følgende: Undersøgelsesgruppen blev udvalgt ud fra følgende kriterier: i beskæftigelse på undersøgelsestidspunktet medlem af en forening med mindst medlemmer under FTF under 67 år Cirka personer opfyldte de ovennævnte kriterier. Heraf blev der udtrukket en tilfældig stikprøve på personer blandt de 32 forskellige faglige organisationer under FTF, der har mere end medlemmer. Data blev indsamlet fra medio oktober til medio december Der blev i perioden udsendt erindringsbrev til deltagerne. Der er modtaget svar fra personer (en svarprocent på 72,8). Heraf er der en mindre gruppe, der ikke indgår i undersøgelsen, på grund af at de ikke længere var i faget eller var midt i et jobskift og derfor i tvivl om besvarelsen. Andre var for nylig overgået til efterløn, var syge eller på orlov. Enkelte skemaer var mangelfuldt udfyldt og udgår derfor af undersøgelsen. Alt i alt betyder det, at undersøgelsen bygger på anvendelige spørgeskemaer. Sammenligninger viser, at de personer på tilfredsstillende vis afspejler FTFs medlemsstatistik i relation til offentlig/privat ansat, køn og aldersfordeling. Ud fra de tilgængelige oplysninger er der ikke noget, der tyder på alvorlige skævheder i materialet. Sammenholdt med svarprocenten kan det konkluderes, at der er tale om en tilfredsstillende repræsentativ undersøgelsesgruppe, der sandsynligvis giver et dækkende øjebliksbillede af, hvordan medlemmer af FTF opfatter deres psykiske arbejdsmiljø, velbefindende og helbred. 17

19 3.3 Analyser I rapporten præsenteres de samlede svar, primært i relation til de ovennævnte skalaer og temaer i forbindelse med det psykiske arbejdsmiljø. Ved hver enkelt skala tages der udgangspunkt i gennemsnittet for hele materialet, og variationen i svarfordelingen belyses i forhold til gennemsnittet. Materialet er herudover hovedsageligt analyseret ud fra følgende variabler: køn alder, fordelt på 10 års intervaller (under 30 år, år osv.) erhverv, fordelt på seks branchegrupper (kapitel 4 indeholder en kort karakteristik af hver af de seks branchegrupper) stilling (dvs. leder med personaleansvar, leder uden personaleansvar samt menige medarbejdere) I bilag 3 er der en uddybende beskrivelse af de fire nævnte variabler. Der er endvidere foretaget en række krydstabel-analyser i tilknytning til de respektive temaer. 2 Variationer i svarene er primært vurderet ud fra chi -test og student-t-test. Afvigelser og forskelle i svarmønstre omtales kun i teksten, såfremt de er statistisk signifikante (p<0.05). Hvis der er tale om tendenser og lignende, vil det fremgå af teksten. Spørgeskemaerne er helt gennemgående vel udfyldt. Uoplyste svar er ved hovedparten af spørgsmålene omkring eller under 2%. Ved andre anvendte spørgsmål omkring 2-4%. Da uoplyste svar således udgør en beskeden andel, ses der bort herfra i rapporten. 18

20 4 En karakteristik af undersøgelsesgruppen De udvalgte personer er i alt organiseret i 32 forskellige foreninger under FTF. I bilag 3 er der en oversigt over foreningerne samt oplysninger om, hvor mange personer fra hver forening, der indgår i undersøgelsen. Undersøgelsesgruppen omfatter i alt personer. Deres svar på de stillede spørgsmål i spørgeskemaet analyseres især ud fra følgende baggrundsvariabler: køn alder funktion (leder medarbejder) arbejdsområde, branchegruppe Vi vil her kort beskrive disse baggrundsvariabler og ellers henvise til uddybningen bilag 3. Ud af samtlige undersøgelsespersoner er 74% kvinder, og 26% er mænd. Alderspredningen er som vist i skemaet: >30 år år år år år Total Kvinder... 11% 27% 32% 27% 4% 101% Mænd... 6% 17% 32% 40% 5% 100% I alt... 10% 24% 32% 30% 4% 100% Antal Deres funktion i arbejdet er: Leder med personaleansvar:... 14% (198 personer) Leder uden personaleansvar:... 6% (90 personer) Menig medarbejder:... 77% (1072 personer) Uoplyst funktion:... 3% (44 personer) Deltagerne er samlet i seks forskellige brancheområder, der i rapporten betegnes, som nævnt nedenfor. Vi vil her give en kort præsentation, så læseren kan få et indtryk af visse karakteristiske træk ved de forskellige branchegrupper, samt hvilke faggrupper de omfatter. Dag- og døgninstitutioner Det omfatter 229 personer, alle organiseret i BUPL. Langt hovedparten af pædagogerne er ansat i forskellige typer daginstitutioner for børn og unge, og en 19

21 mindre del er ansat på døgninstitutioner o.l. Langt hovedparten er kvinder (87%). Aldersmæssigt er de ansatte typisk mellem år. Finans og forsikring Langt hovedparten af de 204 personer i gruppen er organiseret i Finansforbundet, de øvrige arbejder i forsikringsvirksomheder. Knap to tredjedele er kvinder. Aldersmæssigt er 61% af samtlige mellem år. Sundhedssektoren Gruppen omfatter 433 personer. Der er tale om en bred vifte af sundhedspersonale, hvor sygeplejersker udgør langt den største gruppe. Andre faggrupper er: fysio- og ergoterapeuter, laboranter/bioanalytikere, radiografer, farmakonomer, jordemødre, apotekere og økonomaer. Det er et klart kvindedomineret område, og kun 5% af samtlige er mænd. Knap to tredjedele er mellem år. Undervisning De 360 personer er beskæftiget med undervisning af børn, unge og voksne. De er især ansat i folkeskolen, men en del underviser på handelsskoler, tekniske skoler, AMU-centre eller andre institutioner og skoler for voksne. 61% er kvinder, og 49% er mænd. 72% er mellem år, heraf er 42% mellem år. Service og tjenesteydelser Gruppen er bredere sammensat end de fire ovenstående. Det er antalsmæssigt den mindste grupper og omfatter i alt 72 personer. De er langt overvejende ansat i politiet. Herudover er der mindre grupper med arbejde i forsvaret og handelsflåden. De er primært mænd (86% af alle), og den langt overvejende del er mellem år. Andet administrativt arbejde Gruppen udgør 104 personer, hvoraf 47 (45%) er socialrådgivere. De andre faggrupper er mere beskedne i antal: Merkonomer, ansatte i told- og skat og ansatte med administrativt arbejde i kommuner. Herudover er der en lille gruppe, der er medlem af Lederforeningen i TeleDanmark. 63% af samtlige er kvinder. Aldersmæssigt er en stor del (41%) mellem år. De øvrige spreder sig på aldersgrupperne. 4.1 Andre karakteristika i forhold til FTFs medlemmer Arbejdsgiver Langt hovedparten af FTFerne er ansat i den offentlige sektor. Den største gruppe er således ansat i en kommune (44% af samtlige). 17% har amtet som arbejdsgiver, og 9% er ansat i staten. En større gruppe (20%) er ansat i private virksomheder, og de resterende 10% er i offentligt ejet/koncessioneret virksomheder eller på en selvejende institution. 20

22 Arbejdspladsens størrelse FTFerne arbejder typisk på mellemstore arbejdspladser. 56% er således ansat på arbejdspladser med op til 50 ansatte og 18% på arbejdspladser med ansatte. De resterende 26% er på store arbejdspladser med 100 eller flere ansatte. Ansættelsesvilkår Den største gruppe (62%) er overenskomstansat; 30% er ansat som tjenestemænd eller på lignende vilkår. En mindre gruppe (3%) har individuel kontrakt, og de resterende 5% er tidsbegrænset ansat eller ansat på andre arbejdsvilkår, end de nævnte. Arbejdsfunktion I en lang række af FTFs medlemsorganisationer er såvel ledere som almindelige medarbejdere organiseret. I undersøgelsesgruppen har 14% angivet, at de er leder med personaleansvar, 6% er leder uden personaleansvar. 76% er medarbejdere, og 3% har ikke besvaret spørgsmålet, om man er leder eller ej. Lederne med personaleansvar har oplyst, hvor stort et personale de har ansvar for. 48% er leder for 1-10 personer og 31% for personer. De resterende (21%) er leder for mere end 25 personer. Arbejdstid Langt de fleste af samtlige deltagere i undersøgelsen (75%) har fast dagarbejde. Mange (25%) arbejder på såkaldte ubekvemme arbejdstider, dvs. 18% har skiftende arbejdstider, enten skift mellem dag og aften (9%) eller 3-skift dagaften-nat (9%). 2% arbejder fast aften og 0,7% fast nat. Og så er der 5%, der har anden arbejdstid end nævnt ovenfor. Langt hovedparten (75%) er heltidsansat; 24% er deltidsansat og 1% har ingen fast arbejdstid. FTFernes ugentlige arbejdstid varierer. Der er en spredning fra 7,5 til 60 timer ugentligt med en median for den ugentlige arbejdstid på 37 timer, dvs. den ene halvdel arbejder til og med 37 timer og den anden halvdel 37 timer eller mere. Mange FTFere har således en lang arbejdsuge. Sammenlignet med FTF-undersøgelsen fra 1993 er arbejdsugen for en stor del af FTFerne vokset betydeligt, jf. tabel 4.1 Tabel 4.1: Arbejdsuge antal timer pr. uge i 2001 og timer timer >37 timer % 57% 16% % 41% 33% 21

23 Andelen, der har en arbejdsuge på over 37 timer, er altså fordoblet i perioden fra 1993 til Tidligere var det tilfældet for 16%, nu er det hverdagen for 33%. I 2001 arbejdede 8% under 30 timer ugentligt (jf. figur 4.1). Hovedparten (58%) arbejdede mellem timer, og 33% arbejdede mere end 37 timer, heraf har 12% en ugentlig arbejdstid på 41 timer eller mere. Figur 4.1: Ugentlig antal arbejdstimer, FTF-total (N=1.363) > 45 timer timer timer timer timer 0-29 timer Procent En mindre del af FTFerne (9%) har desuden et bijob ved siden af deres hovedjob. Ifølge deltagernes oplysninger arbejder de typisk omkring 4-6 timer ugentligt i deres bijob. 57% af de FTFere, der har bijob, er ansat på deltid i deres hovedjob (dvs. at hovedjobbet er under 37 timer ugentligt). Men 48% med bijob (svarende til 4% af samtlige FTFere) arbejder mere end 37 timer ugentligt og har derudover et bijob, hvor de typisk arbejder 4-6 timer om ugen. Mange af FTFs medlemmer har altså lange arbejdsuger. Tabel 4.2 viser, at det især gælder for lederne, men også for en stor del af medarbejderne. Tabel 4.2: Arbejdsuge antal timer pr. uge i 2001 fordelt på ledere og medarbejdere 0-34 timer timer >37 timer Ledere med personaleansvar... 8% 34% 58% Ledere uden personaleansvar... 18% 41% 41% Medarbejdere... 30% 47% 27% 22

24 Resultaterne viser endvidere (jf. tabel 4.3), at det er kvinderne, der i større grad end mændene har deltidsarbejde (under 35 timer pr. uge), og de lange arbejdsuger er især udbredt blandt mændene. 48% af mændene arbejder således mere end 37 timer ugentligt, men lange arbejdsuger er også udbredt blandt kvinderne, hvor det er tilfældet for 28%. Tabel 4.3: Arbejdsuge antal timer pr. uge i 2001 fordelt på mænd og kvinder 0-34 timer timer >37 timer Kvinder... 33% 39% 28% Mænd... 4% 48% 48% I alt... 26% 41% 33% Blandt dem, der har hjemmeboende børn, er der en del, der har lange arbejdsuger, men det er noget lavere end blandt de, der ikke har hjemmeboende børn, jf. tabel 4.4. I børnefamilierne er der desuden en større andel, der har deltidsarbejde, end hvad der er gældende for dem, der ikke har hjemmeboende børn. Tabel 4.4: Arbejdsuge sammenholdt med om man har hjemmeboende børn Hjemmeboende børn: 0-34 timer timer >37 timer Ja Nej

25 5 Arbejdet og opgaverne Gennemgangen af undersøgelsens resultater er struktureret og beskrevet i relation til følgende tre begrebsniveauer: opgaveniveauet (dette kapitel) det organisatoriske og sociale niveau (kapitel 6) det individuelle niveau (kapitel 7) I dette kapitel belyses opgaveniveauet, der omhandler: krav i arbejdet (kvantitative krav, beslutningskrav, læringskrav og emotionelle krav) mål for arbejdet, ansvarsområde, forventninger, roller og rollekonflikter indflydelse i arbejdet udfordringer i arbejdet 5.1 Krav i arbejdet Ved jobkrav forstås de hændelser, omstændigheder og betingelser i arbejdet og på arbejdspladsen, der lægger pres på og udfordrer individet. Det er faktorer, som er indbygget i vore arbejdsbetingelser og arbejdsopgaver, og som kan føre til udvikling og arbejdsglæde, men også til stressreaktioner, afhængigt af vilkårene og ressourcerne. Krav i arbejdet inddeles ofte i forskellige typer af krav, der har forskelligt indhold. Der kan skelnes mellem kvantitative krav og kvalitative krav. For store kvantitative krav kan fx være for mange arbejdsopgaver eller for tunge arbejdsoperationer. For store kvalitative krav kan være arbejdsopgaver, der er for komplekse, og for små kvalitative krav kan være mangel på udfordringer i arbejdet, mangel på mulighed for at bruge sine evner og kundskaber eller manglende evne til at mestre sine opgaver. For store krav og for små krav kan føre til henholdsvis overload og underload, som begge indebærer en risiko for stress. Risikoen opstår, når der er ubalance mellem kravene i arbejdet og individets evne til at håndtere disse krav. En af de mest anvendte modeller inden for arbejdsmiljøforskningen de seneste årtier har været den såkaldte krav-kontrol model (job-strain modellen), der siger, at for store krav i arbejdet i kombination med ringe kontrol/indflydelse over ens arbejde kan medføre psykiske eller fysiske helbredsproblemer som bl.a. stress eller hjerte-kar sygdomme. For små krav kombineret med ringe kontrol over eget arbejde kan medføre, at folk bliver inaktive, passive. Krav i arbejdet er i denne undersøgelse inddelt i fire forskellige former for krav. Det drejer sig om kvantitative krav, beslutningskrav, læringskrav og følelsesmæssige krav. De tre første kravdimensioner repræsenteres af tre skalaer, 24

26 der indgår i QPS, mens de følelsesmæssige krav måles med et enkelt spørgsmål, der drejer sig om, hvorvidt arbejdet er følelsesmæssigt belastende Kvantitative krav i arbejdet Skalaen kvantitative krav i arbejdet indeholder spørgsmål: om arbejdsmængden hober sig op, om man er nødt til at arbejde over, om man skal arbejde i et meget højt tempo, om man har for meget at lave på sit arbejde. Figur 5.1: Kvantitative krav i arbejdet Meget store Store Middel Små Meget små Procent Skalaen over kvantitative krav i arbejdet (jf. figur 5.1) viser, at 34% af FTFs medlemmer føler, at de kvantitative krav i arbejdet er meget store. Det vil sige, at hver tredje virkelig føler, at der er et stort tidspres i arbejdet, arbejdsmængden er stor og hober sig op, og man kan være nødt til at arbejde over for at nå det hele. På den anden side er der en del (24%), som synes, de kvantitative krav i arbejdet er små eller meget små. Begge dele for meget som for lidt kan være en belastning, som det er værd at være opmærksom på i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Der synes ikke at være væsentlige forskelle mellem mænds og kvinders oplevelse af de kvantitative krav i arbejdet. Aldersmæssigt angiver grupperne mellem år, år og år hyppigst, at de oplever meget store kvantitative krav i deres arbejde. Det gælder for 35-36%. For små krav angives især blandt personalet over 59 år, hvor 44% synes, at kravene er små eller meget små. Det kan tolkes som et udtryk for, at de ikke bliver brugt godt nok. En anden mulig tolkning kan være, at det er de- 25