Resumé Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Resumé The project aims to investigate whether nudging can serve as a possible solution to Distortions waste problem. To investigate this we will use the Thaler and Sunstein nudge theory combining the underlying dual process theory for a self-selected nudge. Furthermore the project will discuss the use of libertarian paternalism as a composite concept. The project concludes that a chosen nudge can have an effect in terms of signal value, but does not function as a comprehensive solution to the problem of waste. Thaler and Sunstein do not apply the concepts of libertarianism and paternalism in a philosophically correct attitude. This therefore discovers potential problems with the nudge theory, as well as the validity of it. Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemfelt Problemformulering Præsentation af selvvalgt nudge Motivation og afgrænsning Videnskabsteoretisk afsnit Metode Redegørelse og analyse Nudge-teorien Belysning af affaldscykel-nudge ud fra nudge-teorien Dual proces-teorien og heuristikker Belysning af affaldscykel-nudge ud fra Dual proces-teorien Social nudging Belysning af affaldscykel-nudge ud fra social nudging Alkohol og adfærdsændringer Filosofisk baggrund Libertariansk paternalisme Paternalisme Libertarianisme Thaler og Sunsteins anvendelse af paternalisme og libertarianisme Belysning af affaldscykel-nudge ud fra libertariansk paternalisme Delkonklusion Diskussion Paternalismes dobbelte betydning Paternalisme og alkohol indtag Nudging som løsningsmodel på Distortions affaldsproblemer Konklusion Perspektivering Progressions-to-årsramme Litteraturliste Bilag

2 1 Indledning 94% af den danske befolkning mener, at det er forkert at smide affald på gaden, men alligevel gør over halvdelen af os det (Internetkilde: Lorenzen, 2011). Dette ses tydeligt til gadefestivallen Distortion. Distortion er en årlig tilbagevendende gadefestival i København, der er tiltænkt som en fejring af Københavns gade- og natteliv. Festivalen løber over fire dage i bydelene: Nørrebro, Indre by, Vesterbro og Islandsbrygge. I 2012 vil Distortion blive afholdt fra d. 30 maj 3. juni. I denne periode vil der både være gratis gadefester samt lukkede nattefester, der kræver billet. Distortion blev grundlagt i 1998 som en endagsfest, der skulle fejre nattelivet i København. Mellem 2003 og 2007 voksede Distortion sig større, og gadefesten blev etableret. Først i 2008 blev Distortion grundlagt som et egentlig firma kaldet Nus/Nus ApS (Internetkilde: Cphdistortion, 2012). Siden da har Distortion vokset sig til en kæmpe festival. Problemet ved denne festival er, at der bliver smidt rigtig meget affald på gaden, som fører til et kæmpe oprydningsarbejde. Under Distortion sidste år blev der fjernet lige så meget affald, som der normalt fjernes fra Indre By i løbet af et helt år (Internetkilde:Kjær, 2011). Antallet af mennesker, der deltager i Distortion, er på kort tid vokset enormt, og fra første til andet år er publikumsantallet mere end fordoblet. Problemet ved dette er, at når man samler så mange mennesker på et begrænset areal, bliver det umuligt at rydde op undervejs. Affaldet må således blive liggende til dagen efter, hvilket har resulteret i mange klager (Internetkilde:Kjær,2011). Yderligere har rengøringsbyrden ført til et kæmpe økonomisk underskud. Københavns Kommune fortæller, at hver gæst sidste år i gennemsnit smed et halvt kilo affald, og at der blev kørt 40 tons affald væk om dagen, hvilket havde store omkostninger (Internetkilde: Skovmand, 2011). Mads Holm, som er Renhold og Sanitetschef under Distortion i år, udtaler følgende: Distortion er tiltænkt som din, min og alles fest, og ude i fremtiden er målet at gæsterne ikke vil smide deres skrald på gaderne, da de i stigende grad vil tage ansvar for deres egen by og dermed også deres egen fest. De skal tænke hvis jeg smider skrald her, så smider jeg det ude foran min egen gadedør (Korrespondance med Mads Holm, se bilag 2). Hvis denne fremtidsvision skal realiseres, kræver det en ændring af deltageres adfærd. Dette fører os til begrebet nudging. I dette projekt vil der arbejdes med begrebet nudging ud fra økonomerne Richard H. Thaler og Cass Sunsteins definition. Målet med nudging er at påvirke menneskeligadfærd ved at konstruere strukturer, omgivelser og opfattelser i valgsituationer, så det bliver nemmere at træffe de valg, der forbedre vores sundhed, velfærd og livskvalitet. På en poppet måde kan et nudge beskrives som et puf i den rigtige retning (Internetkilde: science-society-policy, n.d). Det er et krav for nudging, at individets valgmulighede ikke bliver begrænset, og at konsekvensen af et nudge ikke må have nogen betydelig effekt på de impliceredes økonomiske situation eller være incitamentstyret. Da nudging skal forstås som et indgreb, der ikke fratager individet sit eget valg, men alligevel har til mål at frembringe en ønsket handling, betegner Thaler og Sunstein nudging som libertariansk paternalisme. Nudge-teorien bliver understøttet af Dual proces-teorien, der omhandler hjernens kognitive systemer og deres interaktion. Formålet med denne teori er at forklare, hvordan hjernen fungerer, når vi skal træffe beslutninger, og hvilke dele af hjernen der er aktive i forskellige situationer (Knudsen,2011:41). 3 4

3 I tråd med overstående vil dette projekt forankres i dimensionen subjektivitet og læring, da det vil tage udgangspunkt i den menneskeligadfærd samt adfærdsøkonomi i form af koblingen mellem psykologi og økonomi. Vi vil i dette projekt redegøre for nudge-teorien samt den bagvedliggende dual proces-teori. Ydermere vil vi undersøge, om nudging kan være med til at afhjælpe problemet med henkastet affald til Distortion. På den måde vil vi afprøve grænserne for nudge-teorien ved at benytte den på denne aktuelle problemstilling. Yderligere vil projektet forankres i dimensionen filosofi og videnskab, da vi vil analysere de filosofiske baggrunde for begreberne libertarianisme og paternalisme og diskutere, hvorvidt disse begreber kan sættes sammen. Derved får de filosofiske aspekter en central placering i projektet. 2 Problemfelt forudsige, hvor mange deltagere der vil være til Distortion, da antallet af deltagere er vokset enormt de sidste år. Derudover spiller vejret også en væsentlig rolle. Jo bedre vejret er, desto flere deltagere. Det er derfor svært præcis at gennemskue, hvor mange der vil deltage, da det er en gratis fest, og da det under planlægningsperioden er umuligt at forudse, hvordan vejret vil blive under selve arrangementet. I år forventes der mellem deltager pr. dag (Udbudsmateriale, 2012:6). Erfaring fra tidligere viser, at skraldespande ikke er blevet benyttet i det omfang, de burde under Distortion. Derimod er mange blevet væltet el. lign. Det henkastede affald består typisk af glasskår, plasticølkasser, dåseølrammer, puder, champagneflasker, vinflasker, ølflasker, plastickrus osv. (Udbudsmateriale, 2012; 6) og er ofte placeret op ad husmurene, i rendestenen, under biler og/eller i porte (Udbudsmateriale, 2012; 6). Problemet med henkastet affald søger Distortion at løse med forskellige tiltag samt et større antal af skraldespande og containere. I tråde med dette vil vi undersøge, om nudging kan være en mulig løsningsmodel for Distortion. Dette projekt tager udgangspunkt i problemet med henkastet afffald til Distortion. Som før nævnt smed hver gæst sidste år i gennemsnit et halv kilo affald, og der blev kørt ca. 40 tons affald væk om dagen. Dette vidner om, at der bliver smidt og efterladt rigtig meget affald i de københavnske gader under festivallen. Dette problem har ført til mange klager samt et stort økonomisk underskud for festivallen (Internetkilde: Kjær,2011). Dette har yderligere resulteret i en gæld til Københavns Kommune, som Distortion skal betale over tre år, for at sikre at Distortion kan holdes igen i år (Internetkilde: Goos n.d). Yderligere har problemerne medført, at Distortion er rengøringsansvarlig for et langt større område end sidste år. En af Distortions udfordringer i forhold til planlægning af rengøring er, at der opstår mange spontane gadefester, der officielt ikke har noget med Distortion at gøre, men som Distortion rengøringsmæssigt kommer til at have ansvaret for. Yderligere er det svært at 3 Problemformulering Er det muligt at afhjælpe Distortions affaldsproblem ved hjælp af et nudge, og problematiseres nudge-teorien af dens filosofiske- og psykologiske grundantagelser? 4 Præsentation af selvvalgt nudge Under Distortion i år vil der blive lavet en række tiltag for at undgå det store affaldsproblem, som Distortion har lidt under de seneste år. Det tiltag, vi har valgt at fokusere på, er et affaldscykel-event. Dette vil blive udført af Københavns Kommunes Center for Renhold i samarbejde med Distortion, hvor det fælles formål 5 6

4 vil være at skabe fokus på renholdningen under Distortion. Center for Renholdt har for nyligt lavet en kampagne, som hedder Ren kærlighed til KBH. Meningen med denne kampagne er at gøre det nemmere for københavnerne at bruge byens skraldespande samt at sikre en renere by (Københavns kommune, 2012, se bilag 1). I kampagnen benytter de sig ikke af en løftet pegefinger, men anvender i stedet sloganet Ren kærlighed til KBH for at sætte fokus på, hvor dejlig København er, og at der derfor skal der værnes om den. Dette stemmer overens med Distortions tanker om tiltaget, som netop er bygget op omkring en hyldest til København og dets folk, men også fungerer som en opfordring til, at vi skal passe på byen. Derfor har de lavet dette tiltag, hvor de vil omdanne 5 Nihola cykler til skraldespande. I praksis vil ladet på Nihola cyklerne dermed fungere som skraldespande, således at skraldespandene vil komme ud til folk. Distortion får frivillige til at køre rundt på cyklerne, henholdsvis onsdag i indre by, torsdag på Nørrebro samt fredag på Vesterbro. Under Distortion vil de små gader være så befolkede, at det ikke vil være muligt at cykle rundt der. Derfor er dette tiltag tænkt som noget, der skal foregå på de stører veje og gader rundt om menneskemyldret i København. De fem skraldecykler vil kører i et samlet optog under festivalen i tidsrummet alle tre dage. Funktionsmæssigt ønsker Distortion at sende et signal ud om, at der skal tages hånd om affaldsproblemet, og at rengøringen er et fælles ansvar. 5 Motivation og afgrænsning Motivationen for dette projekt bunder i en fælles nysgerrighed omkring nudgeteorien. Herunder hvordan forskellige former for arkitektur kan påvirke mennesket til at træffe valg. Kendte eksempler på simple, men vellykkede nudges, har vakt vores underen og nysgerrighed overfor teoriens muligheder, men samtidig har disse også bidraget til en interesse for det teoretiske fundament. I første omgang bar fascinationen af teoriens muligheder projektet frem. På baggrund af Thaler og Sunsteins bog Nudge Improving Decisions about Health, Wealth and Happiness (Thaler et. al, 2009) er de forskellige typer af nudges og situationer for nudges blevet undersøgt med det formål at udtænke en for os relevant situation, hvor et nudge muligvis kunne være en løsning på et problem. Det konkrete problemfelt, Distortion, var for gruppens medlemmer et nærliggende valg, eftersom vi alle deltog i Distortion i 2011 og derfor husker omfanget af de problemer, der opstod på baggrund af mængden af henkastet affald. Derved blev gruppens mål at foretage en vurdering af, hvorvidt nudging kunne være en løsning på dette problem. For at have mulighed for at udføre et nudge takkede to af gruppens medlemmer ja til et tilbud fra Distortions Renhold om at blive projektledere. Udover at arrangere events med fokus på renhold blev de således også ansvarlige for organiseringen af rengøring og oprydning efter selve arrangementet. I takt med at vores forståelse for nudge-teorien steg, blev vi opmærksomme på teoriens filosofiske grundlag, og især begrebet libertariansk paternalisme fangede i kraft af sin åbenlyse selvmodsigelse vores opmærksomhed. Derfor ønskede vi yderligere at undersøge, hvordan nudge-teorien placerer sig i forhold til de filosofiske begreber, der benyttes, samt at undersøge, hvilken rolle disse spiller for det nudge, vi beskæftiger os med. Dette var også en mulighed for at undersøge de etiske aspekter af dette konkrete nudge. I forbindelse med analysen af begrebet libertariansk paternalisme blev vi klar over, at der indenfor filosofien hersker en diskussion om, hvorvidt mennesket er determineret eller har en fri vilje. Denne diskussion afstår vi fra at gå ind i, men vi er klar over, den findes. I stedet for at diskutere hvorvidt mennesket har en fri vilje, benytter vi os af det politiske frihedsbegreb, når vi diskutere de filosofiske begreber. Vi bruger det politiske frihedsbegreb i den 7 8

5 betydning, at mennesket er frit til at handle, så længe det ikke bliver forhindret eller begrænset af noget ydre. 6 Videnskabsteoretisk afsnit med, havde forskellige ontologiske antagelser mht. menneskets vilje. På den måde var det muligt at arbejde videre med de tanker omkring påvirkninger af individets beslutningsproces uden at være nødt til forholde sig til den filosofiske diskussion om menneskets frie vilje. Det kommende afsnit vil indeholde en gennemgang og refleksion over de metoder, projektet er bygget op omkring. Metode vil heri dække over begreberne metodologier og metodikker. Ifølge Poul B. Olsen og Kaare Pedersen skal metodologi forstås som en analysestrategi og metodik som forskningsteknikken (Olsen et.al 2011; 151). Til at belyse vores problemformulering har vi stillet en række underspørgsmål. Vi valgte at fokusere på 1) nudge-teorien, 2) libertariansk paternalisme som et sammensat begreb og 3) Kahnemans dual process teori. I forbindelse med disse teorier har vi foretaget en begrebsanalyse for at forklare og forstå teorierne. 6.1 Metode Fremgangsmåden for den analytiske strategi, vi har benyttet, har været en vekselvirkning mellem fokus på teori og empiri. For dette projekt har vi vurderet, at den bedste strategi var at arbejde os frem mellem den induktive og deduktive metode. Dette har i praksis fungeret ved, at vi har konkretiseret den teoretiske viden, vi løbende har tilegnet os om nudge-teorien, dual process-teorien og begreberne libertarianisme samt paternalisme, ved at benytte dem på et konkret eksempel. Dette eksempel, Distoritions affaldscykel-nudge, har vi derfor belyst på baggrund af de førnævnte teorier, ligesom nudget har fungeret som en konkretisering af teorierne. I dette projekt har vi arbejdet ud fra den videnskabelige metode ad hoc (Olsen et.al 2011; 144ff). Projekter, der benytter denne metode, arbejder løbende med de problemstillinger, der viser sig, og tilpasser og ændrer deres grundantagelser, når det viser sig, at de beror på falske forudsætninger (Olsen et.al 2011;144f). Dette er en almindelig tilgang til denne type af projektarbejde og stemmer i høj grad overens med den tilgang, vi har haft. Dette projekt har løbende udviklet sig i takt med, vi er blevet opmærksomme på nogle videnskabsteoretiske problemer. Vi benytter os derfor af det politiske frihedsbegreb, eftersom vi blev klar over, at de teorier, vi ville arbejde I vores afsnit om libertariansk paternalisme blev det centrale analysen af begreberne og de bagvedliggende teoriers ontologi. Til dette formål har litteratur fra den medicinske etik fungeret som primær litteratur, hvilket har resulteret i en operationalisering af begreberne. At operationalisere bliver af Olsen defineret som at [ ] gøre teoretisk viden relevant, veldefineret og præcis i forhold til praktiske situationer. (Olsen et.al 2011; 182). Eftersom den anvendte teori har beskrevet problemstillinger indenfor den medicinske etik, har det krævet nøje udvælgelse af, hvilke begreber og opfattelser der har været relevante for nudge-teorien at arbejde med. Netop denne udvælgelse af væsentlige dele af teorier har i høj grad været i fokus i vores arbejde med de førnævnte teorier, eftersom vi med relevansen for øje har været selektive overfor begreber og antagelser. 7 Redegørelse og analyse Det næste afsnit vil indeholde en redegørelse for nudge-teorien og de centrale bagvedliggende teorier. Disse er Kahnemans dual-proces teori samt begreberne 9 10

6 libertarianisme og paternalisme. Efter hver redegørelse vil teorien blive brugt på en analyse af affaldscykel-nudget. 7.1 Nudge-teorien Der findes forskellige tolkninger af nudge-teorien. Dette projekt tager sit teoretiske udgangspunkt i Thaler og Sunsteins definition af teorien, som det bliver defineret i bogen Nudge Improving decisions about health, wealth and hapiness (Thaler et.al 2009). Ordet nudge er det engelske ord for et puf eller et blidt skub, hvilket også er den måde, det bør forstås på. Hensigten er, at man ved hjælp af det, de kalder valgarkitektur, skal påvirke individet til at træffe et bestemt valg. Thaler og Sunstein definerer et nudge således: A nudge, as we will use the term, is any aspect of the choice arcitecture that alters peole s behaviour in a predictable way without forbidding any options or significantly changing their economic incentives. To count as a mere nudge, the intervention must be easy and cheap to avoid. Nudges are not mandates. Putting the fruit at eye level counts as a nudge. Banning junk food does not (Thaler et.al 2009; 6) I dette citat fremhæves nogle af de mest betydningsfulde karakteristika for et nudge. En af grundopfattelserne bag nudge-teorien er, at hvis man bidrager til at skabe konteksten, indenfor hvilken andre mennesker agerer, er det umuligt at undgå at påvirke sine omgivelser (Thaler et.al 2009; 3). Derfor er det et krav til et nudge, at denne indflydelse, konteksten har på individets valg, er intenderet, og at det er et forudsigeligt valg, der træffes som et resultat af konteksten. Derudover er det afgørende for et nudge, at individets valgmuligheder i sidste ende ikke lader sig begrænse ved for eksempel af forbyde nogle valgmuligheder. Ligeledes er det et krav, at konsekvensen af et nudge ikke må have nogen betydelig effekt på de impliceredes økonomiske situation eller være incitamentstyret. Som det to gange fremhæves i deres definition, skal et nudge forstås som et indgreb, der ikke fratager individet sit eget valg, men alligevel har til formål at frembringe en ønsket handling. Til at favne denne antagelse introducerer de deres eget begreb libertariansk paternalisme, hvilket vil blive uddybet i rapportens afsnit libertariansk paternalisme. Formålet med denne sammensatte betegnelse er at understrege, at selvom et nudge ikke har til formål at få andre til at handle blindt på en bestemt måde, så er der stadig tale om en påvirkning, men en påvirkning som individet har et valg eller fravalg overfor (ibid.; 5). Nudge-teorien udspringer i høj grad af økonomisk psykologi, og derfor deler nudgeteorien mange grundopfattelser med den økonomiske psykologi. Derudover tager økonomisk psykologi sit afsæt indenfor økonomi, der derfor ligeledes bidrager med en række begreber. Af disse kan homo economicus nævnes. Homo economicus er indenfor økonomi den homunculus, man arbejder med, det vil sige det kunstigt skabte menneske, som de økonomiske teorier er baseret på, og som derfor repræsenterer den opfattelse af mennesket, der ligger bag disse teorier. Indenfor andre videnskaber arbejdes der med andre typer af standard mennesker. Homo economicus bliver defineret som et rationelt ideal menneske. Derved udelukkes nogle menneskelige faktorer, og homo economicus-forståelsen rummer derved ikke det hele menneske, blandt andet fordi den sociale faktor ikke medregnes, og der bliver derved ikke taget højde for, om der f.eks. er normer, der foreskriver en anden type handling (Knudsen 2010; 20f). I forståelsen af homo economicus indgår det, at beslutninger tages udelukkende på baggrund af, hvilke konsekvenser de forskellige handlinger måtte have, og at disse konsekvenser altid er åbenlyse for personen. Ubegrænset mængde viljestyrke er karakteristisk for homo economicus, hvilket betyder, at faktorer som 11 12

7 fristelse ikke spiller ind, og at homo economicus i modsætningen til det rigtige menneske ikke har begrænsninger på sin beslutningsressourcer. Eftersom denne mennesketype er kunstigt skabt og tilpasset de økonomiske modeller, adskiller den sig fra det virkelige menneske, der træffer beslutninger på anden vis. Derved kan det forventes, at Distortions deltagere ikke handler som denne, men i stedet lader sig friste, handler uden tanke på konsekvenserne og i høj grad lader sig påvirke af sociale normer. Eftersom mange deltagere er under alkoholpåvirkning, er der stor sandsynlighed for, at deres beslutningsressourcer er begrænsede (se evt. afsnit 7.4 Alkohol og adfærdsændringer for uddybelse). Homo economicus egenskab, som nudge-teorien er mest uenig i, er den antagelse, af mennesket aldrig begår systematiske fejl (ibid; 20ff). Baseret på Daniel Kahneman og Amos Tverskys forskningsprogram Heuristics and biases (Kahneman et.al 2002) der beskriver menneskets systematiske fejl som et resultat af manglende beslutningsressourcer, gennemgår Thaler og Sunstein i deres bog en række situationer, hvor mennesket har brug for et nudge. Dette værk beskriver de heuristikker, dvs. beslutningsregler, vi til dagligt bruger, når vi træffer valg. Ifølge Kahneman og Tversky har hver af de fire identificerede heuristikker en række fejlmuligheder, biases, hvilket betyder, at mennesket systematisk begår fejl. Denne del af nudge-teorien bliver også delt af den økonomiske psykologi. På baggrund af bias og heuristik problematikken ønsker man indenfor nudge-teorien at tage hånd om disse beslutningsproblemer ved at påvirke mennesket til at handle rationelt, der hvor det systematisk begår fejl. Et nudge kan i praksis udføres på mange forskellige måder. I overensstemmelse med dual process teoriens forståelse af menneskets tankemæssige to niveauer findes der forskellige typer af nudges, der sigter mod de forskellige systemer. Overordnet set findes der fire typer af nudges. Type 1: Er et nudge målrettet mod en automatisk handling, der skal forblive automatisk og ureflekteret. Et eksempel på dette kunne være størrelsen på tallerkener på restauranter, som har vist sig at have stor indflydelse på den mængde af mad, der ubevidst fyldes på tallerkenen og derefter indtages. Jo større tallerken, jo større portion. Type 2: Et type 2 nudge udspringer også fra det automatiske system, men vil efterrationaliseres og derved gøres refleksivt. Hertil kan spærrefladerne i trafikken nævnes: En fører af en bil vil sænke farten og tilpasse bilens retning efter spærrefladen uden at tænke nærmere over det før bagefter. Derved bliver den automatiske handling nedsættelse af hastighed samt korrigering af retning gjort bevidst efterfølgende. Type 3: Foregår udelukkende på det bevidste og reflekterede niveau. Denne type nudge har til formål at gøre en allerede bevidst handling endnu mere bevidst. McDonalds gør til dels brug af denne type nudge ved at ophænge tabeller, der viser, hvor mange kalorier de forskellige burgere og menuer indeholder. Man må antage, at de fleste kunder er klar over og bevidste om, at alle retter på menuen har et højt kalorieindhold. Alligevel kan tabellerne gøre folk yderligere bevidste om dette og derved påvirke personen til at vælge en anden mere kalorielet menu. Type 4: Går fra en reflekteret handling til en automatisk. På denne måde bliver PBS automatiske betaling af regninger til et nudge, idet det hjælper os til automatisk at få betalt vores regninger til tiden, uden vi aktivt gør noget for det. (Internetkilde: Lorenzen; 2011). Overordnet kan alle typer af nudges karakteriseres som valgarkitektur. Valgarkitektur er det design af omgivelserne, der påvirker mennesket, når det træffer beslutninger, og ifølge Thaler og Sunstein bliver mennesket altid påvirket af sine omgivelser i beslutningsprocessen, hvad end det er intenderet eller ej (Thaler et.al 2009; 10f). Den person, der står bag valgarkitekturen, bliver kaldt en valgarkitekt, og 13 14

8 bliver af Thaler og Sunstein beskrevet således: A choice architect has the responsibility for organizing the context in witch people make decisions. [ ] many real people turn out to be choice architects, most without realizing it (Thaler et.al 2009; 3) Kort sammenfattet kan nudging beskrives som teorien bag valgarkitektur, der beskæftiger sig med at påvirke individet til at foretage en række ønskelige valg, men uden at begrænse det i sine valgmuligheder. Baseret på dual process teorien deler nudge-teorien den økonomiske psykologis opfattelse af menneskets tankemæssige system som værende inddelt i to systemer. at affaldscyklen vil have gode konsekvenser både for Distortion og de deltagende, da mindre affald på gaden både vil gavne Distortions rengøring rent praktisk, men også økonomisk, da mindre skrald på gaden både vil resultere i mindre oprydningsarbejde, færre beboer klager, og færre omkostninger til oprydningen. Disse ting tilsammen ville være med til at sikre Distortions overlevelse som en gratis gadefestival, som vi må formode vil glæde de deltagende. Dette forudsætter dog, at affaldscykle-nudget vil have en vellykke effekt. I tråd med de overstående faktorer mener vi derfor, at affaldscyklen kan betegnes som et nudge, da den opfylder kravene for et nudge. 7.2 Dual proces-teorien og heuristikker Belysning af affaldscykel-nudge ud fra nudge-teorien Vores affaldscykel-nudge kan beskrives og kategoriseres som et nudge, da det har til formål at påvirke Distortions deltagere til at smide deres affald op i cyklen i stedet for at smide det på gaden. I dette tilfælde er det Distortions renhold, der er valgarkitekten, og selve valgarkitekturen, som skal mindske affald på gaden, er affaldscyklen. Dette nudge har signalværdi i forhold til affaldsproblemet, da affaldscyklen kan udsende et signal om, at man skal huske at rydde op efter sig selv og på den måde skabe et øget fokus på affaldsproblemet og oprydningen. Som før nævnt skal et nudge forstås som et indgreb, der ikke fratager individet sit eget valg, men som stiler efter at frembringe en ønsket handling. I dette tilfælde begrænses Distortions deltagere ikke i deres handlemuligheder, da de ikke er tvunget til at benytte affaldscyklen. Derudover har folk stadig den ukorrekte mulighed at smide deres affald på gaden. Affaldscyklen påvirker ikke de impliceredes økonomiske situation og er heller ikke incitamentstyret. Yderligere kan man formode, I det følgende vil dual proces-teorien samt fire af de heuristikker, der knytter sig til Kahneman og Tverskys teori, blive beskrevet Adfærdsøkonomer går ud fra, at mennesket ikke er 100 % rationelt, men snarer begrænset rationelt. Det senmoderne samfund er kendetegnet som et travlt og komplekst samfund, hvor individet skal træffe mange forskellige valg og beslutninger. Nogle beslutninger træffes ubevidst og helt automatisk, mens andre kræver overvejelse. Da tid er en knap ressource i det senmoderne samfund, kan det være svært for individet at overveje alternativer og gennemanalyserer, hvilke konsekvenser de valg, der træffes, vil resulterer i, før der træffes en konkret beslutning. Mange beslutninger baseres derfor på skøn. Dette kan medføre, at individet begår systematiske fejl også kaldet bias. (Knudsen,2011: 40). Bias defineres som: Systematiske fejl opstået pga. utilstrækkelig forsøgsplanlægning; den opståede systematiske fejlvariation lader sig ikke udskille fra variationer, 15 16

9 der er følge af de eksperimentelle betingelser, derved kan virkningen af andre påvirkninger tilsløres el. fordrejes. (Hansen. et.al. 2001, 50). I 1974 påpegede de to amerikansk-israelske psykologer Daniel Kahneman og Amos Tversky netop dette i deres forskningsprogram Heuristics and Biases. Dette program er opbygget omkring dual proces-teorien, der beskæftiger sig med hjernens kognitive systemer i situationer, hvor der skal træffes beslutninger. Ifølge denne teori er menneskets tænkning inddelt i to forskellige systemer, der interagerer med hinanden og er aktive i forskellige beslutningsprocesser (Knudsen, 2011: 41). Disse systemer betegnes som Det intuitive system og Det refleksive system. Når vi træffer beslutninger ud fra vores mavefornemmelse og vaner, benytter vi det intuitive system. Derfor bliver dette system karakteriseret som automatisk og noget, man ubevist anvender. Derudover kan det betegnes som det hurtige og emotionelle system, da vi med det intuitive system træffer hurtige og impulsive beslutninger (Internetkilde: Lauridsen 2010). Et eksempel på dette er, når en ryger smider sit cigaretskod på vejen. Rygeren gør det helt automatisk, fordi det er indlejret som en vane i rygerens dagligdag, og rygeren reflekterer ikke videre over konsekvenserne af at smide skoddet på gaden. Når vi med viden og intellektuelle kræfter ræsonnerer os frem til fornuftige beslutninger, anvender vi det refleksive system. Derfor er det refleksive system i modsætning til det intuitive karakteriseret som analytisk og kontrolleret, da vi analyserer vores valg og bruger dette system bevidst (Knudsen, 2011: 41f). Yderligere betegnes det refleksive system som det langsomme system. Det er langsomt fordi, der anvendes tid på at være bevidst omkring beslutninger og valg. Dette system er derfor nøjagtigt og fungere som en slags bremse, der kan forhindre det uhensigtsmæssige valg (internetkilde: Lauridsen 2010). Ser vi igen på eksemplet med rygeren, er det muligt, at en ryger, der benytter det refleksive system, ikke vil smide sine skodder på gaden, da rygeren er bevidst om, at det er en ukorrekt handling. Det vil sige, at når vi handler uden at tænke handlingen igennem, benytter vi det intuitiv system. Omvendt handler vi med det refleksive system, når vi overvejer vores handlinger og reflekterer over konsekvenserne. Når vi agerer ud fra det intuitive system, er der en højere procentrate af fejlbeslutninger. Derfor er det det refleksive systems opgave at blande sig med det intuitive, så risikoen for fejlhandlinger og - vurderinger nedsættes (Khaneman, 2002:451). Det refleksive system skal altså korrigere de beslutninger, det intuitive system producerer og på den måde undgå de forskellige systematiske fejl (Knudsen, 2011:42f). Et eksempel på fejlvurderinger ses i Shane Fredericks baseball forsøg, som blev udført på Universiteteterne i Michigan og på Princeton: A bat and a ball cost $1.10 in total. The bat costs 1$ more than the ball. How much does the ball cost? Almost everyone reports an initial tendency to answer 10 cents because the sum $1.10 seperates naturally into $1 and 10 cents, and 10 cents is about the right magnitude. Frederick found that many intelligent people yield to this immediate impulse: 50% (47/93) of Princeton students, and 56% (164/293) of students at the University og Michigan gave the wrong answer. (Khaneman, 2002: 451f) Den høje rate af fejl i dette eksempel illustrer, hvor let eller løst det intuitive systems output er kontrolleret af det refleksive system. Derved fungerer det ikke som et komplet filter mod fejlinformation. Folk er ikke 17 18

10 vant til at tænke alle muligheder helt igennem og er ofte tilfredse med at stole på en plausibel vurdering. (Khaneman, 2002: 451f). Indenfor Kahnemans og Tverskys psykologiske beslutningsteori findes der fire forskellige heuristikker. Vi anderkender, at der findes flere heuristikker, men af pladsmangel har vi valgt kun at belyse de følgende fire heuristikker. Definitionen er en heuristik er: Retningslinjer eller regler for tænkning og handling i forbindelse med udformning af en bestemt videnskab eller udførelse af bestemte handlinger. Heuristiske regler er erfarings eller klogskabsregler og er ikke nødvendigvis rationelt begrundede eller begrundbare. (Internetkilde: Den store danske, n.d). Den første heuristik kaldes for Anker- og tilpasningsheuristikken. Med denne heuristik vælger man at estimere ud fra kendt viden og anvender dette som et anker/ referencepunkt, når man skal lave et skøn. Ud fra dette punkt forsøger man at tilpasse sit estimat ud fra de nye informationer, der er relevante i forhold til valget (Knudsen,2011:43). Dog kan der opstå fejl ved brugen af denne heuristik. Khaneman og Tversky påpeger, at det valgte estimat kan være for langt fra det rigtige resultat, så det ikke så præcist kan tilpasses. En anden vigtig fejlkilde er, at irrelevante faktorer kommer til at indgå i beslutningsprocessen og dermed påvirke det (Knudsen, 2011:43). genfremkalde fra hukommelsen, og derfor vil de hændelser bliver betragtet som værende mere sandsynlige. Denne heuristik kan derfor føre til forkerte risikovurderinger (Knudsen, 2011:45). Den tredje heuristik kaldes Repræsentativitetsheuristikken. Denne heuristik bliver benyttet, når vi skal finde svar på spørgsmål af typen: Hvad er sandsynligheden for, at A tilhører kategorien B? (Knudsen, 2011: 46). I forbindelse med denne heuristik benytter man sig ofte af stereotype forestillinger om B og kigger på repræsentativiteten af B. På den måde kan man komme til at generalisere og dermed lave fejlvurderinger. Yderligere er der en tendens til, at folk forventer, at en sekvens af tilfældige begivenheder også skal se tilfældige ud (Knudsen,2011:47.) Denne tendens fører også til fejlvurderinger. Når man for eksempel slår plat eller krone, kan man godt risikere at slå krone 5 gange i træk, dette medfører ikke umiddelbart, at der nu er større chance for at slå plat. Den fjerde heuristik kaldes for Affektheuristikken. Denne heuristik forekommer, når vi handler ud fra vores følelser og dermed det intuitive system. Den kortvarige, men intense følelse kan få indflydelse på vores handlinger i bestemte situationer. Hvis vores første indskydelse er, at et valg eller en handling er skøn, så er der større chance for, at vi vil hænge fast i denne indskydelse. Individet lader sig ofte stole mere på mavefornemmelsen frem for de rationelle analyser (Knudsen, 2011: 48). Dette fører til fejlhandlinger, da vores følelser ikke altid leder os til det rigtige valg. Den anden heuristik kaldes for Genfremkaldelsesheuristikken. Med denne heuristik vurderer vi risikoen for, at en bestemt hændelse indtræffer ud fra, hvor let eller svær den er at fremkalde i vores hukommelse. (Knudsen, 2011:45). En fejlkilde ved denne heuristik er, at de hændelser, der er nyest (sidst indtruffet), vil være lettere at Belysning af affaldscykel-nudge ud fra Dual proces-teorien I forbindelse med dual proces-teorien vil vi betegne affaldscykel-nudget som et nudge, der henvender sig til det refleksive system, da det kræver, at vi træffer et 19 20

11 bevidst valg om at smide vores affald ud og ikke efterlade det på gaden. Derudover kræver det, at vi er bevidste om, at man må smide sit skrald ned i cyklen og kender til dens formål, da det ikke er indlejret som en vane i os at smide affald ned i cykler. Vi må antage, at Distortions deltagerer i forvejen kender til affaldsproblemet og er bevidste om, at det er ukorrekt at smide og efterlade affald på gaden. Derfor henvender dette nudge sig til det refleksive system og dermed det reflekterende niveau hos individet. Det er derfor muligt at betegne det som et type 3 nudge, da dette nudge har til formål at gøre en bevidst handling endnu mere bevidst. Da dette nudge henvender sig til det refleksive system og dermed sætter refleksioner i gang omkring affald, kan det være med til at hindre, at vi begår systematiske fejl. I dette tilfælde at vi efterlader affald på gaden. Vi må formode, at det for de færreste er et bevidst valg at smide affald på gaden, men at de blot følger en impuls, der udspringer fra det intuitive system. Derfor skal dette nudge gå ind og hjælpe det refleksive system med at korrigerer det intuitive system, så de bias, der måtte forekomme, bliver imødegået af nudget. Dette sker netop ved at aktivere det refleksive system, så folk bliver bevidste omkring deres handlinger og ikke efterlader affald på gaden. Det er også muligt at argumentere for, at dette nudge kan betegnes som en anden type nudge afhængig af hvem, der nudges. For nogle er det en automatisk handling konsekvent at benytte en skraldespand, mens det for andre ikke er det. Derved er det ikke muligt at placere dette nudge indenfor kun en type, da typen så at sige afgøres af personen, der benytter sig af affaldscyklen. Da affaldscyklen er et samarbejde mellem Distortion og Københavns Kommune center for renhold, vil cyklens skraldespand være beklædt med det samme store grønne klistermærke, (Kampagnen: Ren Kærlighed til KBH), som allerede er påsat de fleste skraldespande i København 1. Da dette er en aktuel kampagne, der foregår i København før Distortions start, kan vi formode, at når folk ser affaldscyklen komme kørende med dette klistermærke, vil dette danne associationer til Ren kærlighed til KBH kampagnen og de grønne skraldespande. På den måde kan klistermærket være med til at gøre folk bevidste om, hvad cyklens funktion er og få dem til at forstå idéen bag nudget. Derfor kan der argumenteres for, at dette nudge benytter sig af priming. Thaler og Sunstein beskriver priming som den funktion i det intuitive system, hvori der skabes associationer. Disse associationer kan være handlingsskabende, og på den måde kan priming være et effektivt middel indenfor nudging (Thaler. Et.al, 2009:75f). I dette tilfælde skal klistermærket skabe associationer til Ren kærlighed til KBH kampagnen, der derefter skal resultere i den handling, at man forstår affaldscyklens funktion og smider sit affald i cyklen. I forlængelse af dette kan der også argumenteres for, at genfremkaldelsesheuristikken bliver anvendt hos de personer, som har set og kender til ren kærlighed til KBH kampagnen. Når de ser klistermærket og dets grønne farve på affaldscyklerne, vil dette skabe en genkendelseseffekt, da de i deres hukommelse vil kunne finde frem til, hvor de kender dette klistermærke fra. På den måde er dette også med til at bevidstgøre Distortions deltagere omkring nudgets funktion og idé, hvilket kan føre til den ønskede handling. Dog kræver det, at folk har lagt mærke til kampagnen før Distortion. 7.3 Social nudging. Vi vil i det følgende forklare tanken bag social påvirkning, som også kan beskrives som værende et nudge. Dette er relevant i forhold til vores projekt, da vores nudge foregår under Distortion, hvor mange mennesker er samlet på de samme lokationer. 1 Se bilag 1. For billede af dette klistermærke 21 22

12 Individet i det senmoderne samfund bliver betegnet som et gruppestyret individ, der søger omgivelsernes anderkendelse og accept (Internetkilde: Øe, n.d). Derfor bliver individet i høj grad påvirket af andre individers udtalelser og handlinger. Generelt lærer mennesker af hinanden, hvilket er med til at udvikle både individ og samfund. Problemet opstår, når vi fejl lære hinanden (Thaler. et.al, 2009; 57). Ifølge Thaler og Sunstein er en af de mest effektive måder at nudge på gennem social påvirkning. Social påvirkning kan opdeles i to kategorier. Den første kategori omhandler social indflydelse gennem information. De informationer, vi har, medfører, at mange handler ens. Et eksempel på dette er, når medierne f.eks. udsender informationer om, at det er sundt at spise blåbær. Dette kan medfører, at salget af blåbær stiger, da mange vil gå ud og købe blåbær. Dvs., at hvis mange har en overbevisning, om at blåbær er godt at spise, så kan det påvirke andres overbevisning, som dermed kan resultere i en bestemt handling (Thaler et.al, 2009:58). Den anden kategori omhandler gruppepres. Mange mennesker bekymrer sig om, hvad andre tænker om dem. Dette kan medføre, at individet søger at tilpasse sig gruppens normer for at opnå accept. Det vil sige, at for at undgå gruppens misbilligelse gør man som flokken. Derfor bliver sociale nudges effektive, da individer lader sig nudge for at passe ind (Thaler et. al, 2009, 58). Yderligere tenderer individet til at indordne sig flertallet, hvis det er under observation. Et eksempel på dette fænomen ses i social psykologen Solomon Elliot Aschs eksperiment omkring gruppepres. I dette eksperiment indgik flere forsøgsgrupper. Nogle grupper bestod udelukkende af forsøgspersoner, mens andre bestod af både forsøgspersoner og skuespillere, der agerede forsøgspersoner. Asch viste to kort til grupperne med henholdsvis 1 og 3 linjer. Linjen på det ene kort var identisk med en af de tre linjer på det andet kort. Forsøgspersonernes opgave var nu at udpege den linje, som var identisk med linjen på det andet kort. Skuespillerne svarede alle med vilje forkert. Dette medførte, at den rigtige forsøgsperson også svarede forkert. Disse forsøg viste, at i grupperne med de falske forsøgspersoner svarede 36, 8% af de rigtige forsøgspersoner forkert, og i de rigtige forsøgsgrupper var fejlprocenten 1 %. Disse eksperimenter tydeligøre, at mange mennesker lader sig påvirke af gruppepres og flertallets holdning (internetkilde: psykologiens veje, n.d). Dette fører videre til spotlight effekten. En grund til at mange i høj grad søger at holde sig inden for normerne, er fordi de tror, andre lægger mærke til dem og deres handlinger. Denne forestillede overvågning medfører, at individet omhyggeligt forsøger at gøre, som omgivelser forventer (Thaler. Et.al., 2009, 66) Belysning af affaldscykel-nudge ud fra social nudging I forbindelse med social nudging vil vi argumentere for, at affaldscykel-nudget har til intension at fungere som et socialt nudge. For at dette nudge skal have en vellykket effekt, kræver det, at mange af Distortions deltagere rent faktisk vælger at blive nudget og smider deres affald ned i cyklen. Derfor søger dette nudge at påvirke så mange som muligt, da individet har tendens til at indordne sig flertallet. Intentionen for nudget er derfor at være et positivt social nudge, der viser, at det korrekte at gøre er at smide sit affald ud. Dette kan kun lykkes, hvis mange lader sig nudge og benytter cyklen. På den måde vil andres handlinger smitte af på den enkelte, da individet er gruppestyret og søger at tilpasse sig gruppens/flertallets normer. Man kan poppet sige, at nudget søger at skabe en lemmingeffekt : I stedet for at fejllære hinanden at vi blot kan smide vores affald på gaden, skal vi lære hinanden, at man skal rydde op efter sig og smide sit affald ud

13 Eftersom mange kommende deltagere løbende holder sig opdaterede om Distortion bl.a. via deres Facebook-side, kan dette også resultere i en social påvirkning. I øjeblikket vil personer modtage en besked fra Distortion, når de på deres Facebook-profil promoverer dette års tiltag (Internetkilde: Facebook, n.d). Hvis mange synes om dette tiltag og derved spreder informationen, er det muligt, at flere på baggrund af denne information vil lade sig påvirke af andres overbevisning og derfor handle i overensstemmelse med budskabet. I forlængelse af begrebet social nudge beskæftiger Thaler og Sunstein sig med en tendens, de kalder collective conservattism. Argumentet for collective conservattism ligger i, at grupper vil have en tendens til at holde sig til etablerede mønstre, også når der opstår nye behov (Thaler. et.al,2009, 63). Hvis en social praksis så som at benytte en skraldespand er blevet etableret i gruppen, vil det være sandsynligt, at denne praksis vil blive opretholdt. Dette vil højst sandsynligt også ske, selvom der ikke er noget specielt grundlag for dette. Nogle gange kan denne praksis vare i lang tid og modtage støtte eller samtykke fra en stor gruppe mennesker, på trods af at det oprindeligt var et produkt af et lille puf fra nogle få mennesker eller sågar fra en enkelt person (Thaler. et.al,2009:63). Thaler og Sunstein påpeger, at medmindre det påvises, at denne praksis forårsager alvorlige problemer, vil gruppen ikke ændre sit mønster (Thaler. et.al,2009, 63). Ser man på affaldscykel nudget i forhold til collective conservattism, kan man sige, at hvis Distortion kan få etableret effekten af dette tiltag hos et større udvalg af deltagerne, vil der være en stor sandsynlighed for, at effekten af tiltaget vil blive opretholdt. Affaldscyklerne vil ikke komme til at berører alle under Distortion, da der kun vil være 5 cykler på gaden. Men hvis Distortion kan få etableret igennem deres nudge, at bare en lille gruppe deltagere vil benytte affaldscyklerne til at komme af med deres affald, vil der ifølge collective conservattism være en stor mulighed for, at dette vil modtage støtte fra andre deltagere i festivalen. Som nævnt ovenstående vil deltagerne højst sandsynligt ikke benytte affaldscyklerne, hvis det bliver påvist, at de forårsager alvorlige problemer. Dette er dog tvivlsomt, eftersom risikoen for at affaldscyklerne vil skabe reelle problemer, er meget begrænset. 7.4 Alkohol og adfærdsændringer Eftersom Distortion er en festival, vil mange mennesker være under påvirkning af alkohol. Den effekt, alkoholen har på deltagernes adfærd, bør derfor inddrages i overvejelserne omkring effekten af det konkrete nudge. Dette vil blive diskuteret i afsnit 8.2 Paternalisme og alkoholindtag. Antony C. Moss og Ian P. Albery har skrevet artiklen A Dual-Process Model of the Alcohol-Behavior Link for Social Drinking. I denne artikel beskæftiger de sig med spørgsmålet: Hvordan det kan være, at alkoholforbrug sommetider er forbundet med adfærdsændringer, (Moss, et.al, 2009:516). For at finde svaret på dette kigger de på teorierne: Alcohol expectancy theory og Alcohol myopia theory, da de mener, disse teorier hver især indeholder noget grundlæggende for koblingen mellem alkohol og adfærd hos mennesker. Alcohol expectancy teorien mener, at man skal lægge fokusset på individerne, inden de begynder at indtage alkohol, da de allerede der bliver påvirkede. Det vil med andre ord sige, at de tanker, man gør sig allerede inden indtagelsen af alkohol, vil have indflydelse på adfærden efterfølgende. Deres forskning viser, at individuelle forskelle i folks religion, kultur og holdning til at drikke vil påvirke den måde, de vil opføre sig på, efter de har indtaget alkohol (Moss, et.al, 2009: 523). 2 Dette antal var gældende

14 Til forskel fra denne teori mener Alcohol Myopia teorien, at man udelukkende skal kigge på processen, efter der er blevet indtaget alkohol. Ifølge denne teori er man ikke i stand til at behandle og bearbejde lige så meget information, efter man har indtaget en større dosis alkohol, i forhold til hvis man ikke havde. Som et resultat af dette kan kun de mest fremtrædende oplysninger være til stede og blive behandlet (Moss, et.al, 2009: 521). Dette kan have betydning for personens adfærd, idet ikke alle tilgængelige oplysninger vil være styrende for personens beslutninger, og dermed kan ens adfærd blive mindre hensigtsfuld. Der bliver også argumenteret for, at hvis man drikker store mængder af alkohol, så vil ens kognitive- og opmærksomhedsressourcer blive svækket. Som følge af dette vil den normative proces, som involverer individets beslutningsproces, blive afbrudt. Denne normative proces betegner de som respons conflict, og den betragtes som den proces, individet bruger til at veje for og imod, inden de skal tage en beslutning. Da denne respons conflict vil være afbrydende, mener de, at man kan antage, at folk, som har indtaget alkohol, vil vælge den beslutning som er mest fremspringende for dem (Moss, et.al, 2009: 521). Moss og Albery mener ikke, at man skal skelne imellem, hvad der sker, inden man indtager alkohol, og efter eller imens man indtager alkohol, som Alcohol expectancy teorien og Alcohol myopia teorien gør. De mener, man skal se på begge ting for at kunne svare på, hvorfor alkoholforbrug kan være adfærdsændrende. Og netop ved en sammensætning af disse teorier har de lavet deres Dual-Process Model of the Alcohol-Behavior Link for Social Drinking. betydning vil afsnittet ligeledes indeholde en redegørelse af den filosofiske baggrund for begreberne paternalisme og libertariansme Libertariansk paternalisme Richard H. Thaler og Cass R. Sunstein har i deres bog Nudge Improving Decisions About health, wealth and happiness. sammensat de to filosofiske begreber libertarianisme og paternalisme. Thaler og Sunstein mener, at de to begreber er mere attraktive sammen end hver for sig, selvom de kan anskues som værende selvmodsigende. Det libertarianske aspekt i deres teori omhandler menneskets ret til at være og handle frit. Mennesket skal kunne gøre, som det vil. Det paternalistiske aspekt omhandler, at det skal være legitimt for valg arkitekter at prøve at influere folks adfærd for at få deres liv til at blive længere, sundere og bedre (Thaler, 2009:5). Thaler og Sunstein mener, at det især er institutionerne i den private sektor og regeringen, der skal være paternalistiske og lede folks valg i de retninger, som vil forbedre deres liv. Libertarianismen skal ifølge Thaler og Sunstein gå ind og være frihedsbevarende i forhold til paternalismen. Den libertarianske paternalist vil derfor gøre det let for folk at gå deres egene veje uden at bebyrde dem, som vil udøve deres frihed (Thaler, 2009:5). Thaler og Sunstein påpeger, at libertariansk paternalisme skal ses som en relativ blød og ikke-påtrængende type af paternalisme, da valgmulighederne ikke bliver frataget den handlende. En libertariansk paternalist vil ikke tvinge eller forbyde folk at gøre, det de vil. De vil i stedet bevidst forsøge at lede folk i de retninger, som vil gøre deres liv bedre (Thaler, 2009:6). 7.5 Filosofisk baggrund I det følgende vil vi kigge på Thaler og Sunsteins definition af libertariansk paternalisme. For at vurdere hvorvidt de benytter ordene i deres oprindelige Paternalisme Et begreb, man hurtigt støder på i forbindelse med paternalisme, er autonomi. Indenfor filosofi har autonomi forskellige betydninger, men generelt gældende er det, at autonomi er knyttet til tanken om individets frihed og evnen til at handle rationelt 27 28

15 (Wulff, 1999:213). Derved rummer begrebet to sider, som er en rettighed og en evne. Retten til autonomi bliver beskrevet via autonomiprincippet, der indebær et krav om respekt for andres autonomi (Rossel, 2004; 2). Netop autonomiprincippet og det politiske frihedsbegreb fokuserer derved på fraværet af udefrakommende påvirkning, og af denne grund ligger vores fokus på autonomiprincippet. Ifølge kantiansk og hermeneutisk filosofi betragtes autonomi som konstituerende for det at være menneske. Mennesket er ifølge sin natur autonomt, da det er sig selv bevidst, kan reflekter, lægge planer, træffe moralske valg og handle frit i overensstemmelse med sine beslutninger ( Wulff,1999 :213). Med paternalismen opstår nogle filosofiske konflikter, da paternalismen omhandler reduceret frihed for det enkelte menneske. Paternalismen bryder dermed med tanken om, at mennesket er rationelt og i stand til at tage fornuftige beslutninger for sig selv. Derudover peger paternalismen på, at forskellige faktorer som f.eks. ulykke og sorg kan forhindre den enkelte i at handle korrekt, da de ligesom børn ikke rationelt kan fremme deres interesser, da de eventuelt er ude af stand til at træffe beslutninger pga. den sorg, de måtte føle. Paternalismen vil derfor sikre sig, at de rigtig beslutninger bliver truffet, ved at lade andre tage et valg på vegne af individet (Wulff,1999:214). Det er vigtigt at pointere, at paternalismen tager et valg af hensyn til den pågældende person. Paternalisme er et vidt begreb, som ifølge Henrik R. Wulff må nuanceres, da paternalistisk opførelse ikke altid er inacceptabel. Der bliver derfor skelnet mellem genuin paternalisme, ønsket paternalisme og uønsket paternalisme. Genuin paternalisme opstår, når en person træffer et valg på en anden persons vegne. Genuin paternalisme kan beskrives som faderen der træffer beslutninger på sine små børns vegne, fordi far ved bedst (Wulff,1999:214). Faderen træffer beslutninger på børnenes vegne, da børnene ikke er i stand til selv at træffe de rigtige beslutninger grundet deres umodenhed samt uvidenhed. De kan endnu ikke opfattes som autonome individer, da autonomien udvikles gradvist (Wulff, 1999:214). Hvis en person selv ønsker at blive behandlet paternalistisk, kan paternalisme anskues som moralsk set fuldt acceptabel. Dette fører os til ønsket paternalisme. Et eksempel på ønsket paternalisme er, når vi er ude at rejse og skal bestille mad på en restaurant. I disse situationer kan vi opleve, at vi ikke forstår det sprog, tjeneren taler, samt det der står på menukortet. Det er derfor svært at bestemme, hvad vi vil have, da vi ikke er i stand til at forstå, de valg vi har, og vi derved ikke ved, hvilke retter de laver bedst. Derfor kan vi ønske, at tjeneren tager et valg på vores vegne, da han har et kendskab til restaurantens mad (Wulff,1999:215). Ønsket paternalisme optræder derfor i situationer, hvor den enkelte selv ønsker, at en person med mere viden indenfor det gældende område træffer beslutningen. Der, hvor paternalismen skaber etiske problemer, er når paternalismen er uønsket. Den uønskede paternalisme opstår, når der handles paternalistisk over for en autonom person, der ikke har udbredt sig denne handlemåde (wulff,1999:215). I vores samfund er vi i mange situationen nødt til at acceptere denne form for paternalisme, da vi ikke er i stand til at have nok viden indenfor alle fagområder. Vi er derfor ikke vidende nok til selv at kunne træffe de rigtige valg i alle situationer. Det kan i nogle tilfælde være svært at skelne mellem ønsket og uønsket paternalisme. Et eksempel er, hvis en læge undlader at fortælle hele sandheden om sygdommens tilstand til den syge patient. I denne situation kan lægen havde vurderet, at han/hun har valgt det rette informationsniveau i forhold til, hvad der gør livet/situationen lettest for den syge. I dette tilfælde må det betegnes som uønsket paternalisme, da lægen har truffet en beslutning på patients vegne, og patienten ikke 29 30

16 har udtalt, at han/hun ikke vil vide hele sandheden. Dog kan denne situation også ses som ønsket paternalisme, idet man kan påpege, at der eksisterer en uskreven social kontakt mellem læger og patienter, som påbyder sådan paternalistisk optræden under visse forhold (Wulff,1999:216) Libertarianisme Libertarianisme er et begreb, der står i kontrast til paternalisme, idet dets omdrejningspunkt er individets frihed til at handle. Autonomiprincippet optræder også i forbindelse med libertarianisme, og dette vil i følgende afsnit blive anvendt i betydningen selvbestemmelse. Der er tale om selvbestemmelse, når en række betingelser er opfyldt. Disse betingelser er information, kompetence og frihed for manipulation. Dette betyder, at individet træffer sin beslutning på baggrund af information om relevante alternativer og konsekvenser, at personen skal være i stand til at forstå denne information samt handle på baggrund af den. Derudover er det centralt, at valget ikke bliver påvirket af nogen former for uhensigtsmæssig indflydelse så som manipulation (Kappel, 1996; 102). Indenfor den medicinske etik spiller selvbestemmelse en stor rolle. Argumenterne for selvbestemmelse har alle det til fælles, at de vurderer selvbestemmelse til at have en værdi som et middel, og at det derved er et redskab til at opnå øget velfærd (Kappel, 1996; 106). Denne indstilling bliver ofte ført tilbage til den tyske filosof Immanuel Kant, der bl.a. er kendt for den holdning, at mennesket bør behandles som et mål i sig selv (Kappel, 1996; 107). Han var derudover af den opfattelse, at mennesket som fornuftsvæsen havde kompetencen til at træffe beslutninger og handle moralsk. Derfor kan der argumenteres for, at andres ret til selvbestemmelse skal respekteres i bl.a. sundhedsvæsenet. Argumentet om individets velfærd er også det gennemgående, når begrænsningen af selvbestemmelse er på tale, idet kompetencen til selvbestemmelse er en forudsætning for retten til selvbestemmelse. I praksis betyder dette, at hvis en person af den ene eller anden årsag må siges ikke at være i stand til at træffe et valg eller give udtryk for et valg, så har de heller ikke ret til selvbestemmelse. I disse tilfælde bør man derfor ikke respektere deres selvbestemmelse, idet det er tvivlsom, at dette ville bidrage til at fremme personens egen velfærd (Kappel, 1996; 111). Hvorvidt kompetencen er til stede bør vurderes i hver enkelt situation, eftersom kompetencen siges at være situationsbunden. Man bør ligeledes bedømme i hvilken grad, kompetencen er der (Kappel, 1996; 111f). Selvbestemmelse bliver af nogle filosoffer betragtet som et tærskelbegreb, forstået således at hvis en person udviser kompetence til selv at bestemme, så bør personen opfattes som tilstrækkeligt kompetent, til at dette ønske skal følges. Det er underordnet, at der muligvis er personer, der kan siges at have større kompetence til at træffe det bedst mulige valg for personen, da det centrale er respekten for selvbestemmelse (Kappel, 1996; 112). 7.6 Thaler og Sunsteins anvendelse af paternalisme og libertarianisme Ser vi nærmere på Thaler og Sunsteins definition af libertariansk paternalisme, kan der argumenteres for, at de ikke anvender begreberne i overensstemmelse med de filosofiske betydninger bag begreberne. Snarer tilpasser de begreberne til deres egen teori. F.eks. kan der argumenteres for, at deres definition af paternalisme kan placeres mellem den ønskede paternalisme og den genuine paternalisme. Via deres konkretet eksempler på velegnede nudges argumenterer de for, at det er den ønskede form for paternalisme, der kan gøres brug af. Dette ses i eksemplet med de små tallerkener i cafeteriet. De små tallerkener skal få folk til at tage mindre mad og dermed spise mindre for på længere sigt tabe sig. Følger man Thaler og Sunsteins argumentation 31 32

17 for, at de fleste selv ønsker at tabe sig, men blot mangler hjælp til det, kan eksemplet anses for værende ønsket paternalisme. Thaler og Sunstein mener, at nudging skal hjælpe os med at styrere vores handlinger, så vores livskvalitet bliver øget. Denne intention er også at se i titlen på Thaler og Sunteins bog Nudge Improving decisions about health, wealth and happiness. Altså forbedre beslutninger omkring sundhed, velfærd og glæde, hvilket overordnet kan betegnes som øget livskvalitet. Yderligere påpeger de, at nudging kan hjælpe os med at overholde vores nytårsfortsæt, da nytårsfortsæt tager udgangspunkt i individets eget ønske om forandring. Derfor må et nudge i denne forbindelse anses for værende ønsket paternalisme. Til trods for at Thaler og Sunsteins definition af paternalisme kan anskues som værende ønsket, er det også muligt at argumentere for, at der er tale om genuin paternalisme. Dette gøres på baggrund af nudgings base i dual process-teori om vores ikkefornuftstyret system. Vi udviser ikke altid den kompetence, det kræver at tage den rigtige beslutning. Hvis man ikke udviser denne kompetence, har man ikke retten til selvbestemmelse, og man er dermed ikke autonom. Derfor skal nudging hjælpe de ikke-autonome personer med at træffe de rigtig beslutninger. Opsummerende sagt skal nudging dermed hjælpe os med at træffe de rigtige beslutninger, som vi selv ønsker, men som vi ikke selv er i stand til at udføre. Ud for ovenstående placerer nudging sig mellem ønsket og genuin paternalisme. Ydermere er Thaler og Sunstein ikke særlig nuanceret i deres definition af libertarianisme. De påpeger blot, at libertarianismen skal være frihedsbevarende i forhold til paternalismen. Dermed tager de ikke højde for autonomibegrebet, og at kompetencen for selvbestemmelse er en forudsætning for selvbestemmelse. Libertarinismens rolle bliver dermed at blødgøre paternalismen. Men da begrebet libertarianisme ikke bliver anvendt i dets oprindelige filosofiske betydning, kan man mene, at det er overflødigt for Thaler og Sunstein at inddrage libertarianismen i deres teori. Deres brug af de filosofiske begreber kommer dermed til at virke uovervejet og blot som et middel til at legitimere deres teori. Dette vil blive uddybet i diskussionsafsnit 8.1 Paternalismens dobbelte betydning Belysning af affaldscykel-nudge ud fra libertariansk paternalisme Der kan argumenteres for, at dette nudge kan passe ind under Thaler og Sunsteins definition af libertariansk paternalisme, da nudget blot fungerer som en opfordring til at rydde op efter sig selv. Det er derfor et skub i den rigtige retning, hvor individets frihed stadig er bevaret. Dog er der i klassisk paternalistisk forstand ikke tale om decideret paternalisme, idet der ikke direkte træffes en beslutning på vegne af individet. Alligevel kan cyklen have en indflydelse på individets valg om at benytte en skraldespand, hvilket påvirker dennes selvbestemmelse. Følger man alligevel Thaler og Sunsteins argumentation for deres brug af libertariansk paternalisme, må den milde form for, der i dette nudge optræder, være den ønskede. Man må antage, at Distortions deltagere ønsker at bidrage til at bevare arrangementet. Der er derfor grund til at tro, at folk gerne selv vil smide deres affald ud, men mangler en sidste opfordring til at gøre det. Det komplekse i problemstillingen må derfor siges at være det faktum, at de deltagere, der holder af Distortion, er de samme som dem, der skaber problemet med deres henkastede affald. Forbliver vi indenfor Thaler og Sunsteins brug af paternalisme, er det også muligt at placere dette nudge indenfor den genuine paternalisme. Antager man som før, at deltagerne ønsker at bevare Distortion i dens eksisterende form, handler de ikke i deres egen interesse, når de smider affald fra sig. Det er derved muligt at sige, at de ikke er kompetente bl.a. på grund af alkoholpåvirkning, og at andre derfor bør træffe en beslutning på deres vegne. Paternalismens berettigelse kan forsvares ved fortsat at fokusere på deltagernes interesse i Distortion fremover. Det helt centrale argument for brugen af paternalisme 33 34

18 er, at indgrebet skal være af hensyn til individet. Ønsker en gæst at deltage i Distortion til næste år, er det derfor i dennes interesse at værne om arrangementets økonomi. Dette synspunkt ses også indenfor pligtetikken. Her vurderes en handling på dens konsekvens, og i dette tilfælde vil konsekvensen være Distortions fremtidige eksistens, hvilket vil betyde en stor mængde af velfærd for kommende deltagere. Herved kan det forsvares at handle formynderisk af hensyn til individet og til den samlede mængde velfærd. Ser man på individets mulighed for selvbestemmelse, bliver dette påvirket af nudget. Et krav til selvbestemmelse er frihed for upassende indflydelse (se evt Libertarianisme for uddybelse). Beslutter en person at benytte en skraldespand, efter han/hun har oplevet, at skraldespanden bliver bragt til personen, er denne beslutning ikke blevet taget uden indflydelse, og det kan derfor diskuteres, hvorvidt der er tale om selvbestemmelse. Når man indenfor filosofi taler om autonomi og selvbestemmelse, præsenteres det som et middel til velfærd, der derfor bør respekteres, så snart et individ udviser en grad af kompetence. Derfor kan det indenfor autonomiprincippet ikke forsvares, at selvbestemmelsen fratages en kompetent person, uanset om denne person må siges at være den mest kompetente til beslutningen eller ej. Dette problematiserer derved, at arrangørerne af Distortion i kraft af deres nudge ikke respekterer denne selvbestemmelse. Omvendt kan det påpeges, at mange deltagere efter indtagelse af alkohol ikke længere bør betragtes som kompetente personer, selvom de normalt må siges at være det. På baggrund af dette argument kan det forsvares, at retten til selvbestemmelse ikke respekteres. Det eneste tilfælde indenfor utilitarismen, hvor man retfærdiggør at anvende magt overfor en kompetent person, er, hvis denne person udgør en risiko for andre (Mill i Rachels 1993; 96). I tilfældet med henkastet affald under Distortion er der ikke tale om en risiko for andre, dermed er det eneste gyldige argument for at trodse retten til selvbestemmelse i denne sammenhæng, at personen ikke udviser den kompetence, som retten forudsætter. Det problematiske opstår imidlertid i kraft af, at retten til selvbestemmelse ikke nødvendigvis optræder i grader på samme måde, som kompetencen til selvbestemmelse gør. Udviser en beruset Distortion deltager derfor en vis grad af kompetence, kan der argumenteres for, at denne kompetence medfører retten til selvbestemmelse, også selvom Distortions projektledere i situationen i højre grad kan være kompetente beslutningstagere. Bruges Thaler og Sunsteins sammentrækning af begreberne libertarianisme og paternalisme i forbindelse med affaldscykel-nudget, må hovedfokus ligge på det frihedsbevarende fra libertarianismen. Selvom det kan påpeges, at individets autonomi til en vis grænse krænkes, er der ingen ydre omstændigheder, der forhindrer individet i at handle selvstændigt. Derved giver det i sammenhæng med det politiske frihedsbegreb mening at tale om libertarianisme i denne kontekst. 7.7 Delkonklusion Opsamlende kan det siges, at affaldscykel-nudget kan karakteriseres som et nudge, da det lever op til kravene for et nudge ifølge Thaler og Sunsteins definition. Yderligere kan det beskrives som et type 3 nudge, der henvender sig til det refleksive system. I og med nudget ikke begrænser individet i dets handlemuligheder, eftersom muligheden for at smide sit affald på gaden er bevaret, stemmer nudget overens med Thaler og Sunsteins definition af libertariansk paternalisme. Affaldscykel nudgets formål er at hjælpe det refleksive system med et korrigere impulserne fra det intuitive system for på den måde at hjælpe med at imødegå de bias, der måtte forekomme. Da affaldscyklen bærer Ren kærlighed til KBH klistermærket, forsøger dette nudge at spille på genfremkaldelsesheuristikken. På den måde søger affaldscyklen at skabe associationer til skraldespandene i København, så folk på den måde forstår nudgets funktion og intention. Da individet er gruppestyret og derfor søger at tilpasse sig de 35 36

19 gældende normer og adfærdsregler, har affaldscykel-nudget intentionen om at fungere som et social nudge. Yderligere placerer dette nudge sig mellem den ønskede og genuine paternalisme. 8 Diskussion Det kommende afsnit vil indeholde en diskussion af paternalisme og dets berettigelse i forskellige situationer. Derudover vil det diskuteres, hvorvidt det er muligt, som Thaler og Sunstein gør det, at benytte libertariansk paternalisme som et egentligt begreb. Ligeledes vil det indeholde en række overvejelser om, hvorvidt nudging må siges at være en mulighed for Distortion. 8.1 Paternalismes dobbelte betydning Som en konsekvens af det fokus der i det senmoderne samfund ligger på det selvstændige individ, har ordet paternalisme fået en negativ betydning. Alligevel ses der i vores hverdag eksempler på paternalisme, som vi accepterer og lever med, eftersom vi ikke er vidende og kompetente nok til på alle områder at handle i vores egen interesse. Affaldscykel-nudget vil ifølge Thaler og Sunsteins definition af et nudge naturligt indeholde en grad af paternalisme, men de færreste vil nok mene, at det er etisk uforsvarligt fra Distortions side at udføre dette nudge. Denne holdning kan underbygges ved at se på det som en meget svag grad af paternalisme, eftersom påvirkningen er let at undgå, idet alle deltagere bibeholder deres mulighed for ikke at benytte sig af affaldscyklerne. Netop det faktum, at brugen af paternalisme i nogle tilfælde kan forsvares, mens det i andre problematiseres og giver anledning til etiske diskussioner, er interessant. Det er derudover også interessant, at det i nogle situationer må siges at være enten uetisk eller blot påfaldende at undlade at handle paternalistisk. Som med affaldscykel-nudget vil de fleste accepterer, at man handler paternalistisk overfor en beruset person, der vil føre en bil. I dette tilfælde vil det i højere grad kunne forsvares at fratage personen bilnøglerne, end det vil kunne at lade personen beholde disse. Denne indstilling kan forsvares ud fra Mills juridiske teori om magtanvendelse, da der i dette tilfælde vil være tale om, at personen ikke kun udgjorde en reelt fare for sig selv, men også for andre. Indenfor den medicinske etik ses der omvendt eksempler på situationer, hvor en paternalistisk behandling juridisk set er umulig, hvilket på mange måder kan virke komplekst. Hvis en patient afviser behandling, der vil kunne kurere vedkommende, har lægen pligt til at respektere denne beslutning af hensyn til patientens autonomi. Det er underordnet, at det måtte være lægens klare overbevisning, at behandlingen ville være i både patienten og dennes pårørendes interesse, og det er ikke muligt at udføre behandlingen. I andre henseende finder handlinger sted, der kan betegnes som paternalistiske, hvilket kan problematiseres. Ifølge almen dansk retspraksis er fængsling en hyppigt brugt form for afstraffelse. Ved fængselsstraf bliver den dømtes autonomi i høj grad krænket, idet han eller hun på baggrund af ydre omstændigheder bliver frataget sin ret til at handle. Til trods for denne begrænsning af autonomi er det ikke muligt at kategorisere fængsling som en paternalistisk handling udelukkende på dette grundlag. Det er intentionen, der afgør, om der er tale om paternalisme. Vurderer man, at fængsling vil være i personens egen interesse, er handlingen paternalistisk, men udgør hensynet til offeret baggrunden, er der ikke tale om paternalisme. Med fængselseksemplet, hvor der af hensyn til den dømte handles paternalistisk, er det tydeligt, at uønsket paternalisme både praktiseres og accepteres i det danske samfund. Det interessante i diskussionen opstår, når dette eksempel og eksemplet fra den medicinske etik kobles sammen. Det kan synes komplekst, at man 37 38

20 kan se bort fra individets autonomi i forbindelse med fængselsstraf, mens det udelukkende er individet, der tilgodeses i forbindelse med behandlingen. Dermed tydeliggøres den grundlæggende konflikt, der er mellem paternalisme og libertariansime, og som kan besværliggøre en sammenkobling af disse. Ifølge Thaler og Sunstein er libertarianismen det frihedsbevarende element, der nedtoner paternalismen i nudging. I begrebet sidestilles de to som lige vigtige, men det er dog alligevel muligt at diskutere, om det reelt set er muligt at sætte disse begreber sammen og lade dem vægte lige tungt. Handles der paternalistisk overfor en person, fratages denne sin autonomi og dermed sin handlefrihed. Dermed kan denne handling ikke siges at være libertariansk. Begrebernes oprindelige filosofiske betydning umuliggør derved, at de bruges i et samlet begreb. Til trods for denne åbenlyse selvmodsigelse bruger Thaler og Sunstein begreberne sammen, men i en form der i så høj grad er tilpasset deres teori, at de mister deres oprindelige betydning. Det er dermed diskutabelt, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at definere nudge-teorien som et eksempel på libertariansk paternalisme, hvis ingen af disse bruges i deres egentlige betydning. Det er især begrebet libertarianisme, der er problematisk, og som de tilpasser deres teori. Det kan således diskuteres, om et andet begreb havde været mere passende til at beskrive nudge-teoriens intention om at påvirke individet uden at fratage det nogle alternativer. Distortion-deltagernes autonomi. Dette betyder således, at i nogle forbindelser vil det kunne forsvares at handle paternalistisk overfor personen. Det problematiske er imidlertid at vurdere hvilke beslutninger, der bør træffes på vegne af personen. De færreste vil være uenige i, at en beruset person ikke er i stand til at føre en bil, og at personen i denne forbindelse derved ikke kan anses som værende kompetent. Dette betyder imidlertid ikke, at personen ingen autonomi har, men at denne er indskrænket til at gælde andre beslutninger. En person kan således godt være inkompetent til at føre en bil, men vil stadig have autonomi, når det f.eks. drejer sig om, hvad personen ønsker at spise etc. Netop berusede folks ændrede beslutningsproces kan have indflydelse på vurderingen af, hvornår der er tale om selvbestemmelse. Ifølge Alcohol myopia teorien har fulde mennesker tendens til at træffe et valg uden at overveje for og imod, men vil i stedet have tendens blot at vælge den løsning, der i situationen virker lettest. I tilfældet med affaldscykel-nudget vil den nemme løsning være at benytte den transportable skraldespand, hvilket vi ikke vurderer som værende et etisk problem på grund af den svage grad af paternalisme. Dog er det muligt at udtænke andre situationer, hvor etiske problemer opstår i forbindelse med påvirkning af fulde mennesker. Udnytter sælgere at mange fulde mennesker træffer deres beslutning ud fra affektions heuristikken, vil dette let kunne føre til misbrug af personen. Dog er der ikke tale om paternalisme, hvis ikke dette er i personens egen interesse. 8.2 Paternalisme og alkohol indtag Det er interessant at diskutere, hvilken betydning alkohol har for brugen af paternalisme, da mange af Distortions deltagere vil være under påvirkning af alkohol. Autonomi findes i forskellige grader, og eftersom alkohol påvirker personeners beslutningsressourcer, må det antages, at alkoholindtaget også påvirker mange af 8.3 Nudging som løsningsmodel på Distortions affaldsproblemer Der kan diskuteres, hvorvidt nudging er en idel løsningsmodel for Distortion eller ej. For det første kan Distortions deltagere anskues for værende anonyme. Idet der er så mange mennesker samlet, bliver man ikke et enkeltstående individ på gaden, men en 39 40