NETVÆRKSEKSTERNALITETER, KOMPATIBILITET OG TEKNOLOGISK UDVIKLING

Transkript

1 NETVÆRKSEKSTERNALITETER, KOMPATIBILITET OG TEKNOLOGISK UDVIKLING Indhold 1 Indledning 1 2 Kompatibilitet på kort sigt Forbrugernes forventninger Signaler Sponsorer Konvertere og kontrollen af standarder Delkonklusion Kritik af velfærdsresultater Begrænsning af begrebet Indirekte netværkseffekter Direkte netværkseffekter Modellering af teknologiske overgange Empirisk belæg for teknologisk stilstand Delkonklusion Teknologisk udvikling på langt sigt Forskellen mellem teknologisk udvikling og ibrugtagning Ibrugtagning: Afvejning mellem kvalitet og netværksstørrelse Forbrugerens problem Shys resultater Delkonklusion Perspektivering 19 6 Litteraturliste 21 7 Appendix A APRIL 1999 HOLD NR. 9 BACHELOROPGAVE MIKKEL T. KROMANN FAG: INDUSTRIØKONOMI ØKONOMISK INSTITUT VEJLEDER: SØREN E. FRANDSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET

2 Netværkseksternaliteter, kompatibilitet og teknologisk udvikling 1 SAMMENFATNING Når nytten af et gode stiger med antallet af brugere kan producenter have incitamenter til forsætligt ikke at standardisere deres goder. Dette kan især være et problem for goder der undergår teknologisk udvikling. Det viser sig at producenternes uheldige incitamenter kan forsinke ibrugtagningen af ny teknologi, men næppe udelukker den. 1 Indledning For mange goder afhænger en del af nytten ved at bruge dem positivt af hvor mange andre der bruger samme gode. For eksempel er det ikke særligt nyttigt som den eneste i verden at eje en telefon, kun andres anskaffelse af telefoner kan øge ens egen nytte. En sådan positiv påvirkning er kendt under navnet netværkseksternalitet fordi der er nytte af et netværk 2 af andre forbrugere. Andre steder i den økonomiske litteratur vises det at eksternaliteter, dvs. tilfælde hvor nogles valg påvirker andres nytte uden om markedsmekanismerne, kan give anledning inefficiens. Der er tale om inefficiens hvis den samfundsmæssige nytte er ringere når forbrugere og producenter (samlet kaldet agenter) vælger selv, end hvis en central planlægger havde fastlagt produktion og forbrug. Derfor er det oplagt at overveje netværkseksternaliteters effekt på samfundets velfærd. På markeder hvor goderne undergår teknologisk udvikling, kan netværkseksternaliteter være særligt problematiske. Man kan forestille sig at ny og bedre teknologi får svært ved at få fodfæste fordi netværksstørrelsen og -nytten er for lille til at nogen vil købe godet. Hvem ville være den første til at købe en ny og helt utrolig smart telefon som ikke kunne ringe til gamle abonnenter? Udvikling der hindres på denne måde vil her blive kaldt teknologisk stilstand. Graden af kompatibilitet er den udstrækning hvormed to forskellige goder deler netværk. Denne viser sig afgørende for hvornår skift mellem netværk finder sted: Jo større kompatibilitet desto nemmere går skiftet. Afsnit 2 refererer kort en række modeller der beskriver agenternes incitamenter for kompatibilitet, som ikke altid optimerer samfundets nytte. 1 Copyright 1999 Mikkel T. Kromann under OpenContent licensen, se 2 Netværket har en størrelse hvorfra godet får en andel af sin nytte, kaldt henholdsvis netværksstørrelse og -nytte. 1

3 Men netværkseksternaliteter kan defineres meget bredt. Er forbruget af et gode særligt stort, er det oplagt at udbuddet af beslægtede goder også må være stort og varieret. Et nærliggende eksempel er antallet af computere og mængden af udbudt software. En definition hvor påvirkningerne foregår gennem mængderne, tillader imidlertid at rigtigt mange markeder er under påvirkning af netværkseksternaliteter. Hvis mange markeder på denne måde udviste inefficiens ville den generelle ligevægtsteoris resultater om markedernes samfundsmæssige optimalitet komme under stærkt pres. Men heldigvis viser en sådan bred definition sig at være økonomisk fejlagtig. Afsnit 3 beskæftiger sig med denne begrænsning og præcisering af begrebet netværkseksternaliteter. I afsnit 4 gennemgås en model som sætter løbende teknologisk udvikling og gentagne valg ind i en ramme med netværkseksternaliteter. I denne model er det vigtige spørgsmål ikke, som i afsnit 2, netværkets størrelse, men frekvensen hvormed gamle teknologier erstattes af nye. I denne model er kompatibilitet en vigtig faktor: jo større kompatibilitet des lettere bliver ny teknologi taget i brug. Producenternes incitamenter for kompatibilitet fra afsnit 2 kan perspektiverers i modellen med løbende teknologisk udvikling og gentagne valg. Med agenternes incitamenter for kompatibilitet beskrevet i afsnit 2, begrænsningen og præciseringen af begrebet netværkseksternaliteter i afsnit 3, og tilføjelsen af den løbende teknologiske udvikling og gentagne valg i afsnit 4 kan man stille spørgsmålet: Hvilke forhindringer lægger netværkseksternaliteter for teknologisk udvikling? Afsnit 5 konkluderer at påstandene i afsnit 2 om at netværkseksternaliteter kan skabe teknologisk stilstand er overdrevne. Men begrænset af begrebspræciseringen i afsnit 3 og anvendt med løbende teknologisk udvikling som beskrevet i afsnit 4, antyder de at producenternes uheldige incitamenter kan forsinke ibrugtagningen af ny teknologi unødigt og derved reducere velfærden. Det skal dog fremhæves at koblingen mellem modellerne i afsnit 2 og 4 langt fra er rigoristisk. Derfor er gyldigheden af konklusionerne om teknologisk udvikling afhængige af at afsnit 2 s statiske incitamenter for kompatibilitet ikke ændres dramatisk af afsnit 4 s dynamiske tilgang. 2

4 2 Kompatibilitet på kort sigt Dette afsnit beskriver resultater fra en række modeller som beskæftiger sig med et valg mellem to eller flere standarder af goder 3, der ikke nødvendigvis deler netværk. Modellerne har derfor en kortsigtet horisont, men kan tillade sig at gå i dybden med forskellige aspekter og muligheder i netværkseksternaliteter. Et generelt aspekt er (1) forventninger som producenterne har mulighed for at påvirke med (2) signaler og (3) sponsorater. Endelig belyses producentens muligheder i (4) konvertere og kontrollen af standarder. Producenterne har med disse midler nogen muligheder for (hvor det er til deres fordel) at trække to onder ned over markedet: inkompatibilitet og teknologisk stilstand. 2.1 Forbrugernes forventninger Når en forbruger skal vælge mellem to goder med hver deres standard og hver deres netværk, er det naturligt at ikke kun den aktuelle størrelse af netværket, men også at den forventede størrelse evalueres. Katz og Shapiro (1985) introducerer en sådan model hvor de analyserer forbrugerens valg under forskellige antal udbydere. Givet forbrugernes forventninger maksimerer producenterne deres profit, og dette kan skabe både hel, delvis 4 eller ingen kompatibilitet. Et interessant eksempel er hvis en af producenterne har ry for at være markedsledende. Da vil det være naturligt for forbrugerne at forvente producentens gode får et relativt stort netværk, hvorfor forventningen kan gå hen og blive selvopfyldende. En anden interessant konklusion fra modellen er at en monopolist kan være bedre stillet ved at indbyde andre producenter til konkurrence på sit marked. Dette er fordi forbrugerne med rette kan forvente at monopolet sætter høje priser og derved mindsker netværket, hvis først standarden vinder stort indpas. Her er eksemplet Sun Microsystems programmeringssprog Java, der har en sådan strategisk vigtighed for Sun, at firmaet har licenseret sproget til mange producenter 5. Herved skal det sikres at Java-programmer bliver udbudt i store mængder og til lavere priser. Dette ville Sun ikke troværdigt kunne forpligte sig til hvis firmaet var den eneste 3 Ordene standard, gode og teknologi bruges i høj grad synonymt afhængigt af konteksten. Gode dækker over forbrugerens perspektiv, standard over producentens, mens teknologi, imodsætning til de to første, har et mere dynamisk perspektiv. 4 Delvis, hvis nogle producenter standardiserer mens andre ikke gør. 5 Se fx. license_qa.html 3

5 udbyder af Java-programmer. Mere generelt kan kompatibilitet opnås på to måder. Enten enes producenterne om at standardisere (hvilket i modellen antages at koste et fast beløb for alle), eller også konstruerer en af producenterne (så kun denne producent betaler en fast omkostning) en konverter, dvs. et apparat der gør godet kompatibelt med et andet. Fuld standardisering vil kun indtræffe hvis alle producenter kan øge profitten mere end den faste omkostning herved, mens delvis kompatibilitet kun kræver at nogle producenter kan svare omkostningen. I modsætning hertil kan en konverter skaffe kompatibilitet mellem to goder, selv om den ene producent ikke har interesse heri. Dette sker når kun den anden producent kan øge sin profit, og det med mere end prisen på konverteren. Hvis kun nogle producenter har fordel af at alle bruger samme standard, mens andre heller ville klare sig uden kompatibilitet, kunne man forestille sig at de standardglade kompenserede enspænderne via en lumpsum overførsel. Man observerer dog sjældent at firmaer betaler hinanden for at bruge bestemte standarder. Til gengæld er alliancer, opkøb og licensaftaler ganske almindelige. Forfatterne finder at producenter af goder med store netværk tenderer mod inkompatibilitet, mens producenter af goder med små netværk tenderer mod kompatibilitet. Dette resultat er intuitivt: Hvis den store producents goder bliver kompatible med den lille producents, mister den store producent en del af sin markedskraft og taber derved profit, mens den lille producent vinder ved at koble sig på den store producents netværk. Fordi standardisering involverer en fast omkostning vil der typisk være (en lille) bias imod standardisering. Dette er fordi producenterne kan have problemer med at udtrække forbrugernes øgede overskud af standardisering til at bekoste denne, for eksempel på grund af manglende mulighed for prisdiskriminering. Forfatterne finder også (med samfundsnytte defineret som summen af profit og forbrugeroverskud) at en lille producent kan have overføldigt incitament til at bygge en konverter. Den lille producents ekstra profit minus omkostningen ved konverteren samt det øgede forbrugeroverskud modsvarer ikke nødvendigvis den store producents profittab 6. 6 Det er dog ikke uproblematisk at drage efficienskonklusioner med denne samfundsnyttefunktion: andre funktioner kunne komme til modsatte resultater. 4

6 2.2 Signaler Agenterne skal have information for at kunne danne sig forventninger. Denne information kan være alt fra fuldstændig over usikker til helt manglende. Da fuldstændig information ikke er specielt realistisk, er det oplagt at agenterne kan påvirke hinandens information via såkaldte signaler. Signaler kan i virkelighedens verden være alt lige fra små udmeldinger om præferencer til storstilede reklamekampagner. Det er ikke en betingelse at signaler er i overensstemmelse med sandheden. I en elegant model beskæftiger Farrell og Saloner (1985) sig med hvordan informationsforhold og signaler påvirker agenternes muligheder for at koordinere skift til en bedre teknologi og dermed undgå inkompatibilitet. Under fuldstændig information vil alle agenter skifte hvis alle agenter har nytte af det. Den fuldstændige information sørger netop for at alle er klar over at alle er bedre stillet. Derfor er det oplagt at alle skifter, også fordi ingen vil risikere at blive ladt alene tilbage. Har agenterne ikke fuldstændig information fås et ganske andet resultat. Selvom alle agenter vil være bedst tjent med et skift, det såkaldt symmetriske tilfælde, er det ikke garanteret at skiftet sker. Dette kan ske hvis agenterne benytter sig af bandwagon ( hoppen med på vognen ) strategien, hvor et skift kun sker hvis nogle andre skifter først. Hvis fordelen ved skiftet ikke er voldsomt stor, vil der være for mange der spiller bandwagon til at skiftet sker, på trods af at alle ville have glæde af skiftet. Dette fænomen kalder forfatterne for inerti, i denne opgaves sammenhæng teknologisk stilstand. Tillader man agenterne at udveksle signaler elimineres inertien i det symmetriske tilfælde. Ingen af agenterne har jo incitament til at lyve om deres præferencer, så deres udsagn vil altid være troværdige. Hermed er vi tilbage i situationen med fuldstændig information. Den virkelighedsnære fortolkning af sådanne signaler er standardiseringsråd der findes i næsten alle lande og også internationalt. Dansk Standard (DS) og International Organization for Standardization (ISO) kan nævnes. Imidlertid findes der også de asymmetriske tilfælde hvor nogle agenter (her især producenter) ville foretrække at den gamle teknologi forblev som standard, men alligevel vil skifte til den nye teknologi hvis vognen først begynder at rulle. Disse agenter vil udsende et løgnagtigt signal om at de under ingen omstændigheder vil skifte. Farrell og Saloner når frem til at inertien forøges i det asymmetriske tilfælde når agenterne får mulighed for at udveksle signaler. 5

7 I en senere artikel, Farrell og Saloner (1986), foreslår forfatterne at en producent af en ny teknologi kan forøge sin senere markedsandel ved at meddele godets tilgængelighed før det er klar til salg. Herved vil producenten kunne udskyde nogle forbrugeres indkøb og derved gøre det konkurrerende godes netværk mindre end ellers, i størrelse og dermed også i nytte. Således opnår producenten en bedre position når introduceringen af godet faktisk finder sted. Forfatterne finder at forudannoncering kan reducere velfærden. Farrell og Shapiro siger dog ikke noget om velfærdskonsekvenserne af overdrevne eller løgnagtige forudannonceringer. Det er dog nærliggende at tro at sådan adfærd kan være velfærdshæmmende og antikompetitiv. Begreberne FUD (Fear, Uncertainity and Deception: negativ forudannoncering om modpartens gode 7 ) og vaporware (forudannonceret software der aldrig kommer) er fast sprogbrug i IT-verdenen 8. Ved at udsætte et forudannonceret udgivelsestidspunkt formår producenten at trække perioden hvor forbrugerne udskyder deres indkøb endnu længere ud. 2.3 Sponsorer En anden måde forbrugernes forventninger og køb kan påvirkes er via ejerforholdene til teknologien der fremstiller goderne. Når der er veldefinerede intellektuelle ejendomsrettigheder, er det muligt for en producent at tage monopol på et gode eller på en standard. Producenten bliver prissætter og kan derfor 9 tage forskellige priser i forskellige perioder. Gælder der netværkseksternaliteter om godets nytte, kan det derfor være en fordel tidligt at skaffe sig en stor kundegruppe. Dette kan lede producenten til at sælge godet til eller under marginalomkostningen i tidlige perioder for derefter at hente profit hjem i senere perioder. Katz og Shapiro (1986) kalder sådanne producenter for sponsorer 10 og undersøger resultaterne af sponsering af inkompatible teknologier i en to-periode model. Standardisering forekommer når samme gode vælges i begge perioder, mens inkompatibilitet forekommer i det modsatte tilfælde. Tilfældet hvor der ingen sponsorer er har nogle af de samme egenskaber som omtalt af de to forrige artikler. For det første kan der forekomme socialt inoptimal 11 inkompatibilitet, da forbrugerne i første periode ikke tager hensyn til valget foretaget af forbrugere i anden periode. 7 Et lækket internt Microsoft dokument afslører at begrebet bruges aktivt, se Valloppillil (1998b). 8 Se fx. venaas/jargon/jargon_ 20.html#TAG710 og jargon_36.html#tag Andre entry barrierer kan erstatte patenter. 10 I modsætning hertil går usponserede goder til marginalomkostingen fordi alle kan producere dem. 11 I denne artikel anvender Katz og Shapiro kun forbrugerens overskud som velfærdsmål. 6

8 For det andet kan det, hvis der er markant forskel på antallet af forbrugere i de to perioder, også forekomme at der standardiseres på den teknologi der giver det mindste samlede forbrugeroverskud. Det er den store gruppes valg eller forventningerne hertil der fremtvinger den forkerte standardisering. Hvis der er en sponseret og en usponseret teknologi, vil der være bias til fordel for den sponserede teknologi. Dette er fordi dennes producent kan internalisere sine tab ved lav prisfastsættelse i første periode via en høj i anden. På denne måde svækkes den usponserede konkurrent. Igen kan både forkert standardisering og inkompatibilitet forekomme. Er begge teknologier sponserede, vil den unge (som er overlegen i 2. periode, men ikke i 1.) have en fordel fordi sponsoren med den gamle teknologi ikke på troværdigvis kan love at sætte prisen under marginalomkostningen i periode 2. Grunden til at prissætte under marginalomkostningen er netop at kompensere for teknologisk underlegenhed, og det er ikke muligt for den gamle teknologi på grund af denne tidsinkonsistens. Derfor vil der være bias til fordel for den nye teknologi hvis begge teknologier er sponserede. Denne bias kan medføre at forbrugernes overskud er mindre både i tilfælde af inkompatibilitet og standardisering. Slutteligt nævner forfatterne tilfældet hvor efterspørgslen (i modsætning til de ovenstående eksempler) er elastisk. I kampen mellem en sponseret og en usponseret teknologi vil den usponserede noget overraskende have en fordel i 1. periode. Dette er fordi sponsoren ikke troværdigt kan love at prissætte til marginalomkostningen i periode 2 i modsætning til den usponserede teknologi, der går til marginalomkostning i begge perioder. I stedet forventer forbrugerne at den sponserede teknologi vil prissættes til mono- eller duopolpris i periode 2 og dermed mindske netværkets størrelse. Der kan formentlig konstrueres eksempler med netværksnytte så stor at dette helt afskærer den sponserede teknologi. Et meget interessant eksempel er Internetprotokoller, hvoraf næsten alle er åbne til fri afbenyttelse for alle og enhver Konvertere og kontrollen af standarder Selvom to goder følger forskellige standarder er det ikke udelukket at de kan dele netværk. Ofte er det muligt at forbinde to ellers inkompatible systemer via en såkaldt konverter. Men hvis standarden ikke er åben kan det være vanskeligt, kostbart eller umuligt at lave en konverter. Et typisk eksempel kunne være et program der omformaterer tekstbehandlingsformatet 12 Se Appendix A. 7

9 MS Word til WordPerfect eller omvendt. Fordel er at konveretere tillader mangfoldighed som kan tilfredsstille forskellige præferencer. Nogle foretrækker WordPerfect frem for MS Word og omvendt. Så hvis konverteren er gratis og i stand til at konvertere fejlfrit, er den en ubetinget gevinst: større netværk, flere goder og større mangfoldighed. Men hvis konverteringen ikke er perfekt, eller hvis konverteren er dyr, er svaret ikke så ligetil. Farrell og Saloner (1992) undersøger et marked for 2 goder med netværkseksternalitet. Forbrugerne har varierende præference for de to goder, men foretrækker alle et større netværk. Det er muligt at købe en konverter der gør de to goder kompatible, dog med en eller anden form for tab. Tre udfald er mulige: total standardisering der forekommer når netværksstørrelse er vigtig, total inkompatibilitet hvis netværksstørrelse er mindre vigtig, og konvertering hvis konverteren er billig nok. Farrell og Saloner finder igen det efterhånden velkendte resultat at inkompatibilitet forekommer oftere end samfundsmæssigt optimalt (her defineret som forbrugernes samlede overskud), igen fordi forbrugerne ikke tager hensyn til andre forbrugeres præference i deres valg. Hvis netværksstørrelse har moderat vigtighed, kan standardisering blive blokeret fordi nogle forbrugere har kraftige præferencer for et af goderne. Forfatterne finder inefficiens i dette tilfælde, men igen hænger dette resultat på definitionen heraf. Man kunne tro at forbrugere der køber konvertere gør de øvrige forbrugere en tjeneste ved at lave netværket større, men dette er kun en halv konklusion. Godt nok bliver det samlede forbrugeroverskud større, men eksistensen af konvertere gør det også mere favorabelt for forbrugere med ekstreme præferencer for et af goderne at anskaffe dette plus en konverter. Hermed stiger sandsynligheden for at udfaldet bliver konvertering, og dette er i mange tilfælde inoptimalt hvis konverteringen er dyr eller dårlig. Så ganske overraskende kan eksistensen af konvertere være velfærdsforringende i denne statiske model. Et yderligere resultat er at producenten af et dominerende gode ønsker at gøre en konverter dyr, men ikke dårlig. Intuitionen er at en dyr konverter vil trække flere forbrugere til det dominerende gode, men at en dårlig konverter og mindre kompatibilitet gør netværket og nytten mindre og vil øge priskonkurrencen mellem de to systemer. Forfatterne refererer at Matutes og Regibeau (1988) og Economides (1989) også er kommet frem til dette sidste resultat. Med tilstrækkelig markedskraft kan producenten forhindre konkurrence ved at holde standardens specifikationer hemmelige nok til at konkurrenter ikke kan bekoste at afsløre dem, eller ved ofte at ændre standarden, så modparten og dennes kunder tilføjes tab. På denne måde kan 8

10 kontrol over standarder være et vigtigt våben i en konkurrencesituation. Choi (1997) finder at to-vejs 13 konvertere kan hæmme optagelsen af ny teknologi. Nytilkomne der køber den nye teknologi kommer til at betale for al konvertering i overgangsperioden. Fordi den nytilkomne køber to-vejs konverteren vokser det gamle netværk også, så brugere i det gamle netværk aldrig bliver tvunget til at købe konvertere 14. Fordi Chois model ikke indeholder exit for de gamle forbrugere, antyder den at der i dette tilfælde kan være tale om teknologisk stilstand. Han viser at selv hvis antallet af brugere med ny teknologi er større end antallet af brugere med gammel teknologi, vil det stadig være de nye brugere der bærer konverteringsomkostningen. Resten af de nye brugere har jo anskaffet konverteren, og dermed tilhører de den gamle teknologis netværk. Hvis de gamle forbrugere imidlertid tillades at anskaffe den nye og bedre teknologi, kan dette resultat formodes at blive anderledes. 2.5 Delkonklusion To aspekter træder frem i de omtalte kortsigtede modeller. For det første beskrives udfaldet af kampen mellem to eller flere standarder, et udfald der med variende definitioner af samfundsnytte ikke altid er optimalt. I nogle af de tilfælde hvor begge standarder forbliver på markedet og er inkompatible, kan det være et resultat af producenternes incitamenter. Forventninger til netværksstørrelser kan spille en meget afgørende rolle til udfaldet af kampen mellem to inkompatible teknologier. En samfundsmæssigt og teknologisk overlegen teknologi kan udmærket forventes at overgå en teknologi med overvældende kapital i ryggen hvis agenterne tror at alle andre agenter også lægger vægt på disse positive sider. Omvendt kan den kapitalstærke, men ringere teknologi lige så godt sejre hvis agenterne tror at den kapitalstærke ejer af teknologien er i stand til at lægge forhindringer (lovlige som ulovlige) i vejen for modstanderen. Især dominerende producenter foretrækker inkompatibilitet. Udveksling og afgivning af signaler påvirker forventningerne og dermed udfaldet af et standardopgør. På den ene side kan agenterne bekende præferencer i standardiseringsråd og lignende. Dette kan agenterne udnytte når kompatibilitet er optimalt, men ikke sikkert udfald på grund af manglende information. På den anden side kan signalerne være løgnagtige så dårli- 13 I modsætning til en to-vejs konverter udvider en en-vejs konverter kun konverter-køberens netværk. 14 Choi bruger det slående eksempel med 3 5 og 5 25 tomme diskettedrev. Konverteringen foregik i en periode på den ekstreme måde at alle der købte de nye drev samtidigt også købte de gamle. 9

11 gere udfald forekommer. Signaler kan også udnyttes antikompetitivt ved at forudannoncere, så modstanderens salg bliver mindre. Sponsering har ligeledes to sider. En opfinder af en ny og genial teknologi kan tage patent og på troværdig vis prissætte under marginalomkostningen for at vinde markedsandele, og så senerehen hente den tabte profit hjem. Men et veletableret monopol kan også forhindre en usponseret men overlegen teknologi i at vinde indpas. En konkurrent til en dominerende duopolist kan få det meget svært hvis modparten kontrollerer standarderne. Konkurrenten har interesse i at gøre sit gode kompatibelt ved at bygge en konverter, men modparten kan skjule eller pludseligt ændre standarderne, så konverteringens kvalitet bliver ringere eller konverteren dyrere. Hermed kan den dominerende duopolist pålægge sine kunder omkostninger ved at skifte producent, også selv om skiftet er til en bedre teknologi. Det blev også vist at de som vælger den nye teknologi kommer til at betale næsten hele omkostningen ved konverteringen. Dette skærper de antikompetitive aspekter ved at lukke standarderne. En del af de velfærdsmæssige konklusioner forfatterne drager hænger på antagelser om samfundsnyttefunktionen. Især fordi de anvendte funktioner er summen af forbrugernes overskud og/eller profitterne kan disse konklusioner være diskutable. 3 Kritik af velfærdsresultater Katz, Shapiro, Farrell og Saloner repræsenterer litteratur (herefter kaldt tidlige litteratur/modeliler) der trækker meget skarpe konklusioner omkring velfærdseffekterne af netværkseksternaliteter. Tilsyneladende sker det ofte at markedsudkomment er samfundsmæssigt inoptimalt. Dette afsnit fremhæver en meget omfattende kritik af behandlingen af netværkseksternaliteter bragt på bane af Liebowitz og Margolis (1994). De to kritiserer bredden af begrebet og viser at en stor del heraf ikke er rigtige eksternaliteter, mens det for resten diskuteres om den tidligere litteratur har stillet de rigtige velfærdsmæssige spørgsmål. Herudover kritiseres at de tidligere modeller behandler spørgsmålet om bevægelse fra en standard til en ny meget overfladisk. Slutteligt betvivles netværkseksternaliteternes empiriske relevans. 10

12 3.1 Begrænsning af begrebet Liebowitz og Margolis noterer sig at begrebet netværkseksternaliteter er blevet anvendt om temmeligt mange varegrupper. Ikke alene er meget indlysende eksempler som telekommunikation og computernetværk blevet nævnt, men også computersoftware, reservedele til biler og videospil nævnes. Hvis man ønsker en så bred definition, finder forfatterne ingen grund til at stoppe her, og ej heller at netværkseksternaliteter behøver at være positive: (I)f a group of breakfast-eaters joins the network of orange juice drinkers, their increased demand raises the price of orange juice concentrate, and thus most commonly effects a transfer of wealth from their fellow network members to the network of orange growers 15. Ønsker man en så bred definition af netværkseksternaliteter, som i dette tilfælde altså også omfatter påvirkninger gennem de efterspurgte mængder, forekommer det sandsynligt at den hidtil bestående kerne af mikroøkonomisk ligevægtsteori vil miste sin gyldighed. Hermed falder de mest basale resultater om markedets effektivitet, hvilket fordrer dramatiske ændringer af økonomisk teoris politiske anbefalinger. Så langt mener forfatterne ikke der er grund til at gå, og de genintroducerer 16 derfor en opdeling i direkte og indirekte netværkseffekter, idet de reserverer ordet externaliteter til dets oprindelige betydning: årsag til markedsfejl. 3.2 Indirekte netværkseffekter Indirekte netværkseffekter omfatter de tilfælde hvor påvirkningerne foregår gennem efterspurgte mængder og priser på markedet. Det er tydeligt at eksemplerne med computersoftware, bilreservedele og appelsinjuice hører til her. Ved at øge den efterspurgte og producerede mængde kan der opnås skalafordele der kommer forbrugerne eller producenterne til gode, alt efter markedsforholdene. Det kan forekomme oplagt at dette giver anledning til inefficiens. Men dette spørgsmål er forlængst afklaret. Pigou argumenterede i 1912 for at industrier der ikke havde konstant skalaafkast gav anledning til inefficens. Dette blev dog tilbagevist i 1920 erne 17 med introduktionen af pekuniære eksternaliteter, påvirkninger der foregår gennem prissystemet. Når producent A øger sin produktion og kan sænke prisen fordi der er skala- 15 I dette eksempel antages faldende skalaafkast, men havde det været stigende ville netværkseffekten have været positiv og overførslen var gået den anden vej. 16 Katz og Shapiro foretog denne opdeling først, dog uden at drage Liebowitz og Margolis konklusioner. 17 Forfatterne refererer Pigou (1912), Knight (1924) og Ellis og Fellner (1943) for nærmere diskussion. 11

13 fordele, og producenterne B og C derved rammes, overføres velfærdsskaden på B og C til forbrugerne, og det samlede overskud er derfor uændret. Eksemplet med appelsinjuicedrikkerne fortsætter: Certainly, the breakfast-eaters have affected the orange juice drinkers. Just as certainly, they have not compensated the orange juice drinkers for the harm they have caused them. And most assuredly, economists would not want them to make such recompense. This is a pecuniary externality. Så hvor netværkseksternaliteter henfører til effekter der kun hidrører fra skalafordele/ulemper er der ikke tale om markedsinefficiens. Eksemplet med appelsinjuicedrikkere er mere iøjnefaldende pekuniært end eksemplet med mere software til store operativsystem- eller computernetværk, men de er påfaldende ens: det er udelukkende skalaeffekter på udbudssiden der bevirker netværkseffekten, og derfor kan der ikke være tale om inefficiens. 3.3 Direkte netværkseffekter Direkte netværkseffekter kompenserer i modsætning til indirekte netværkseffekter ikke gennem prissystemet. Profitten producent B og C tabte ved A s øgede produktion blev overført til forbrugerne i form af lavere priser, men der er eksempelvis ingen måde man kan kompensere andre telefonbrugere for deres tab hvis man kasserer sin telefon og går over til elektronisk post. Imidlertid er Ikke alle direkte netværkseffekter kandidater til at skabe potentiel inefficens. Liebowitz og Margolis nævner tre tilfælde hvor selv direkte netværkseffekter ikke er at regne som eksternaliteter. For det første kan det være at netværket kun har brug for en kritisk masse, og at ekstra medlemmer herudover ikke giver nogen marginal nytte. Denne slags eksternaliteter er undersøgt i 1960 erne og kaldes inframarginale. For det andet vil det være muligt at internalisere effekterne hvis netværket er ejede. Telefonselskaber bekoster jo tilsyneladende konvertere så digitale og analoge mobiltelefoner samt almindelige telefoner er indbyrdes kompatible. Og sidst, selv hvis der ikke er ejerskab over netværket, vil agenterne alligvel have mulighed for at koordinere 18 hvilken standard der skal bruges. Dette er især tilfældet for små grupper, fx. programmører der vælger sprog til et fælles projekt eller skribenter der udveksler tekstbehandlede dokumenter. Jo større grupperne bliver des sværere er koordineringsproblemet. Til gengæld må det store antal af små grupper forventes at reducere problemerne for ikke-ejede netværk. 18 Forfatterne anvender ikke Farrell og Saloner (1985) der, som nævnt tidligere, viser at et skift sker hvis det er åbenlyst at alle agenter har fordel heraf. 12

14 3.4 Modellering af teknologiske overgange Et stort problem de hidtil præsenterede modeller i litteraturen (og flere til) har, er at deres modellering af overgangsperioden fra en standard til en anden koncentrerer sig om størrelsen af netværkene og ikke hvilket netværk der vælges. Typisk er der tale om modeller med en eller to perioder, og kvalitets- og præferenceforskelle, og forskel mellem ny og gammel teknologi kan forekomme valgt en anelse ad hoc. Dette er betænkeligt når modellernes resultater indikerer at markedet ikke kan løse sådanne overgange efficient. Liebowitz og Margolis har vist at netværkseffekter som bredt begreb ikke begrænser sig til kommunikationsteknologi og lignende, men i praksis kan omfatte stort set alle industrier hvor der ikke er konstant skalaafkast. Dette er meget uheldigt for modellerne, for da forudsiger de at man vil opleve forkerte teknologivalg ganske ofte. Med nogen rette ironiserer forfatterne: It will seem remarkable that gasoline stations ever became available because, after all, at one time there were no cars. It will seem just as remarkable that cars ever became available because, after all, at one time there were no gas stations. De konstaterer dog at økonomisk teori aldrig har været særligt god til at forklare sådanne overgange. I stedet har man nøjedes med at putte dem ind i black boxes som sørger for at overgangen sker gratis og tidløst. De kritiserede modeller formår ikke alle at skildre at producenter er villige til at løbe risici og investere i en ny og lovende teknologi, som de senere kan tage noget af overskuddet fra. 3.5 Empirisk belæg for teknologisk stilstand De to mest citerede eksempler på inefficient teknologivalg er omkring videokassetteformater og skrivemaskinetastaturet. Liebowitz og Margolis refererer overbevisende resultater om at disse eksempler er det tætteste man kommer på økonomiske vandrehistorier 19. Et resultat om at QWERTY-tastaturet skulle være Dvorak -tastaturet underlegent i den grad at skrivemaskinisternes indlæring af det bedre tastatur skulle betale sig selv tilbage på ti dage viser sig at være mistænkeligt nær videnskabeligt snyd. Dets forfatter er selveste opfinderen og patentholderen på det nye tastatur, August Dvorak. 10 år senere viser en uafhængig undersøgelse nærmest det stik modsatte resultat. Grunden til at Dvorak-tastaturet ikke blev en succes skal altså ikke søges i at få Dvorak-skrivemaskinister og deraf få Dvorak-tastaturer bider 19 For referencer til disse resultater, konsulter Liebowitz og Margolis (1994). 13

15 sig selv i halen, men at Dvorak-tastaturet tilsyneladende ikke tilbød fordele der kunne berettige et skift. Ligeledes er påstanden om at videoformatet Beta var VHS billedteknisk overlegent tvivlsom. Selvom Beta-standarden havde et markedsmæssigt forspring, blev den overhalet af VHS. Fire tekniske anmeldelser af de to formaters billedmæssige kvalitet er uenige. To er for VHS, en for Beta og en indifferent. Når forbrugerne valgte VHS, var det fordi Beta-standarden satsede på transportabilitet via en lille kassette, mens VHS-standarden satsede på længere spilletid (2 timer mod Betas 1) hvilket gav en større kassette. Om dette valg for VHS er et teknologisk stilstand er noget diskutabelt. 3.6 Delkonklusion Det har vist sig at netværkseksternaliteter sjældent er rigtige eksternaliteter, men snarere netværkseffekter der kan have stor lighed med ikke-konstant skalaafkast der ikke, som rigtige eksternaliteter gør, giver anledning til velfærdstab. Modellerne fra afsnit 2 har, udover denne manglende begrebspræcision, den svaghed at deres forklaringer om overgange fra gammel til ny teknologi er tynde og med det bredeste begreb af netværkseffekter direkte misvisende. De tidlige modellers velfærdsmæssige konklusioner er derfor svære at opretholde uden videre undersøgelser, og deres empiriske belæg har også vist sig at være uden voldsomt hold i virkeligheden. En tilføjelse bør være at man skal være varsom når overlegenhed defineres. Det er ikke nok at godets teknologiske kvalitet er i top. Der skal også tages hensyn til forbrugerappel, for det er trods alt forbrugerens præferencer der afgør hvilket gode den enkelte vælger. Også kvaliteter der ikke er knyttet direkte til godet er vigtige, for eksempel distribution. På softwaremarkedet gør den såkaldte Open Source 20 software sig pt. meget bemærket. En væsentlig del af konceptet er at denne software kan distribueres frit, og dermed er meget lettere tilgængelig end sædvanlig proprietær software. 20 Se The Economist d. 20/ ( Hackers Rule ) og Valloppillil (1998a) 14

16 4 Teknologisk udvikling på langt sigt Afsnit 2 viste hvordan netværkseffekter giver mulighed for at påvirke hvilken teknologi der bliver dominerende. Forfatterne af de gennemgåede artikler mente at have fundet belæg for at netværkseffekter kunne afstedkomme samfundsmæssigt inoptimale valg. Afsnit 3 viste derimod at netværkseffekter sjældent afstedkommer denne inefficiens, og at disse afviste resulaters fejl var at de belyste overgangene mellem forskellige netværk dårligt. Dette afsnit forelægger en model som mere nuanceret beskriver sådan en proces kaldet tekonologisk revolution. Det viser sig vigtigt at skelne mellem opfindelsen og ibrugtagningen af den ny teknologi. Kompatibilitetsspørgsmålet belyst i afsnit 2 spiller en væsentlig rolle. 4.1 Forskellen mellem teknologisk udvikling og ibrugtagning Det er væsentligt at skelne mellem teknologisk udvikling og ibrugtagning. Teknologisk udvikling består af rene opfindelser, mens ibrugtagning er når godet udbydes, købes og bruges. Men det er langt fra alle opfindelser der rent faktisk bliver taget i brug. Dette kan være fordi teknologien er for dyr eller for besværlig i forhold til den nyttegevinst man kan opnå. Med netværkseksternaliteter bliver netop dette forhold endnu mere presserende. Hvis der er hel eller delvis inkompatibilitet mellem to generationer af et gode der gennemgår teknologisk udvikling, er det ikke sikkert at den næste udgave af godet bliver taget i brug. Et godt eksempel er markedet for genindspillelige lydmedier. I 1960 erne var den 8- sporede spolebåndoptager dominerende. Med opfindelsen af kassettebåndoptageren i 1970 erne røg spolebåndoptageren ud, spolebåndene var store og upraktiske, og kassettebånd kunne nemt transporteres fra den ene båndoptager til den anden. I starten af 1980 erne kom DAT-båndoptageren der tilbød bedre lydkvalitet. Men den slog aldrig rigtigt rod, så fordelen ved at kunne udveksle bånd var væk. Sony har i 1990 erne lanceret en MiniDisc som tilsyneladende lider en tilsvarende skæbne og Phillips har et tilsvarende gode. Muligvis vil DVD afløse CD en, men Internettet kan måske også tjene som både lagring- og udvekslingsmedie. 4.2 Ibrugtagning: Afvejning mellem kvalitet og netværksstørrelse Shy (1996) introducerer en model der beskriver teknologiske revolutioner. Modellen bygger på to vigtige iagttagelser: For det første medfører en teknologiske revolution ofte en eller anden 15

17 grad af inkompatibilitet, fordi en teknologisk forbedring ofte kræver et totalt gendesign af godet. For det andet ser Shy at forbrugere kan have forskellige præferencer mellem kompatibilitet og teknologisk forbedring: Nogle forbrugere ser teknologisk forbedring som erstatning for inkompabilitet (og dermed et mindre netværk), mens andre ikke vil acceptere en forbedring uden at netværket følger med (dvs. at generationerne af goder er kompatible eller at alle skifter). I økonomiske termer benævnes dette som henholsvis substitutter og komplementer for to goder: teknologisk overlegenhed og kompatibilitet. For kort at vende tilbage til eksemplet med kassettemedier vil et musikstudie vægte DAT-kassettens bedre lagringsegenskaber højere end musikelskeren der deler MC-kassettebånd med bekendte. En yderligere fordel Shy bemærker ved sin model er at den behandler gentagne teknologiske revolutioner, mens modellerne fra afsnit 2 kun behandler situationer med et valg. Til sit formål vælger Shy at betjene sig af en overlappende generations (OLG) model. I hver periode t t 1 2 er der to grupper af individer, en bestående af N t unge og en af N t 1 gamle. Individer fra den nye generation står overfor et valg af gode, mens individer fra den gamle gruppe gjorde deres valg i sidste periode. Denne modellering med unge og gamle forbrugere fanger at forbrugeren kan hænge fast i sit tidligere valg af gode, hvilket yderligere rejser det vigtige spørgsmål om kompatibilitet kontra netværksnytte. Den unge generation har muligheden for at vælge en forbedret men ikke nødvendigvis kompatibel teknologi, givet en allerede installeret base af en tidligere teknologi, nemlig de gamles teknologi. Shy vælger at koncentrere sig om efterspørgselssiden. Teknologien antages at forbedre sig eksogent i hver periode t. Når de unge forbrugere vælger teknologi, kan de enten vælge den nyeste state of the art teknologi der er til rådighed i periode t, eller de kan vælge samme teknologi som den nuværende gamle gruppe valgte sidste periode. Kvaliteten af den nyest udviklede teknologi noteres T t (der er strengt voksende i t), mens den nyest ibrugtagne teknologi (hvilket er samme teknologi som de unge valgte sidste periode) noteres V t 1 (der er svagt voksende i t; V t er altid svagt mindre end T t ). Figur 1 illustrerer et muligt forløb for både udviklingen og ibrugtagningen af ny teknologi. 16

18 V t T t T t V t t Figur 1: Teknologiens kvalitet, T t, udvikler sig eksogent (i dette tilfælde eksponentielt), mens kun nogle af opfindelserne, V t, tages i brug. Bemærk at der ikke nødvendigvis er et fast antal teknologier der springes over. 4.3 Forbrugerens problem Forbrugerne træffer deres valg ved at maksimere nytte over vilkårlige præferencer. To faktorer indgår i forbrugerens vurdering af teknologien. Det første er teknologiens kvalitet, der er T t i fald en ny tages i brug 21 eller V t 1 i fald den gamle teknologi vælges. Den anden faktor er netværkets størrelse. Vælger forbrugerne V t 1 er netværkets størrelse både den unge og gamle gruppe af forbrugere, i alt N t N t 1, men vælger den unge gruppe det nye gode, T t, kan der opstå et kompatibilitetsproblem. Hvis c 0;1 betegner graden af kompatibilitet kan c i denne model betragtes som graden af kompatibilitet med V t 1-teknologien. Dette kunne tænkes at være andelen af gamle forbrugere det nye teknologi kunne kommunikere med, eller andelen af opgaver de to teknologier kan udføre sammen. Den effektive netværksstørrelse vil da være N t cn t 1 og vil dermed afhænge af graden af kompatibilitet der kan variere fra perfekt over delvis til fraværende. Betingelsen for at de unge forbrugere vælger den nye teknologi er således 22,23 u V t 1 N t 1 N t u T t cn t 1 N t (1) Shy vælger herefter CES nyttefunktionen u K N K α N α 1 α (constant elasticity of substitution, K er kvaliteten T t eller V t 1 og N er netværksstørrelsen N t N t 1 eller N t cn t 1) hvor α 1 og α! 0 til sine forbrugeres præferencer. Fordelen ved denne funktion er 21 Med homogene forbrugere kan det antages at valget kan koordineres. 22 Ulighedstegnet vender den modsatte vej gennem hele Shys artikel. Dette antages at være en trykfejl. 23 Shy viser at priserne er uvigtige hvis udbyderen er et monopol eller hvis der er tale om fri entry hvor udbyderen af ny teknologi har et en-periodes patent. 17

19 at den kan modellere to vigtige specialtilfælde, præferencerne perfekte substitutter og perfekte komplementer, samt et kontinuum af tilfælde imellem disse, heriblandt Cobb-Douglas præferencer. 4.4 Shys resultater Hvis der gælder 100% kompatibilitet vil hver eneste nye teknologi blive taget i brug. Intuitionen heri er at der aldrig vil være unytte forbundet med at skifte fordi netværksstørrelsen er den samme uanset om der skiftes eller ej idet c " 1. Og da den nyeste teknologi altid har bedre kvalitet, er der postiv nytte ved at skifte. Et andet resultat er at hvis kompatibiliteten ikke er perfekt, vil den nye teknologi aldrig tages i brug såfremt forbrugerne betragter netværksstørrelse og kvalitet som komplementer. Dette skyldes at netværket nødvendigvis bliver mindre ved teknologiskift hvis der er den mindste grad af inkompatibilitet. Betragter forbrugerne derimod de to faktorer som substitutter er ibrugtagning mulig, men ikke en nødvendighed. Dette peger i retning af at hvor netværksstørrelse og kvalitet er komplementer vil perioderne uden skift være lange, mens de vil være kortere hvor de to faktorer betragtes som substitutter. Et tredje resultat er at hvis kompatibiliteten øges (c bliver større), bliver perioderne uden skift kortere. Vægten af substitutionsvillighed hos forbrugerne, α, er også vigtig. Bliver denne større vil perioderne mellem skift igen blive kortere. Dette afhænger dog også af at vækstraten i teknologiudviklingen er tilpas høj. Se Shy (1996) for bevis. Shy nævner muligheden for at udvide modellen med heterogene forbrugere, men behandler den ikke. Jeg vil dog kort argumentere for at forbrugere med præferencer spredt over et kontinuum af α er kan medføre kortere perioder mellem skift: De første til at skifte er de som har stærke substitutpræferencer. Dette hjælper dem med marginalt lavere α til at skifte i en senere periode, da både kvaliteten her er højere, og dem med højere α end grænsetilfældene vil have banet vejen. Der er imidlertid koordinationsproblemer. Hvis ikke skiftene sker i grupper vil de skiftende blive spredt på forskellige niveauer af T t. Rationelle forventninger eller koordination som diskuteret af Farrell og Saloner (1985) kan muligvis afhjælpe dette. Arthur (1989) har udviklet en interessant model om en sådan systemkonkurrence hvor nogle ivrige forbrugere der bider sig fast kan bane vejen for et flertal. Shy lægger selv vægt på forskellen mellem substitut og komplement, og dette er da også 18

20 både nyt og vigtigt. Denne opgaves fokus er dog imidlertid mere på kompatibilitet, og her giver Shy nogle nyttige resultater. På kort sigt er kompatibilitet afgørende for at ny teknologi tages i brug. På langt sigt er det imidlertid tvivlsomt om inkompatibilitet hæmmer ibrugtagningen af ny teknologi. Man skal dog være opmærksom på at den vigtige vækstrate for teknologikvalitet i Shys model er eksogent givet. Endogenisering heraf kan give væsentligt andre resultater. Open Source bazar-udviklingsmetoden nævnt i sidste afsnit lever for eksempel højt på at brugerne via adgang til programmets grundlæggende instruktioner bedre bliver i stand til at komme med forslag til fejlrettelser og forbedringer. 4.5 Delkonklusion Shy har præsenteret en model der har en del af de egenskaber man kan ønske sig for at imødegå Liebowitz og Margolis generelle kritik af netværkseksternalitetsbegrebet. Modellen (forudsiger i rimelig overensstemmelse med virkeligheden) at man ikke på langt sigt vil opleve at forældet teknologi hager sig fast. Shy beskriver også nærmere, skønt stadigt ikke meget specifikt, den mekanisme der forårsager en revolution, nemlig forbrugernes substitutiære/komplemente præferencer for teknologisk kvalitet kontra netværksstørrelse. Ydermere inkluderer Shy kompatibilitet som en væsentlig faktor i ibrugtagningen af ny teknologi. Selv med disse forholdsvis præcise specifikationer virker modellen stadig simpel nok til at kunne udvides med de faktorer der blev observeret i afsnit 2, nemlig forventninger, signaler og/eller sponsorer. Også en udvidelse med heterogene forbrugere synes at kunne bære frugt. En både styrke og svaghed ved modellen er den eksogene vækst i den teknologiske kvalitet. På langt sigt er det fuldstændig rimeligt at teknologien udvikler sig således. Men på kortere sigt vil producenterne rimeligvis via metoderne fra afsnit 2 til en vis grad kunne påvirke udviklingstempoet i den retning de finder fordelagtigt. Især store producenter har muligheden for at manipulere standarder og dermed måske nægte entry til konkurrenter med bedre teknologi. 5 Perspektivering Denne opgave har omtalt markeder hvor forbrugerens nytte påvirkes af andre forbrugeres valg, så der kan opstå specielle økonomiske fænomener. Forventninger, signaler og betydning af producentens markedskraft har vist sig at kunne øve indflydelse på forbrugernes valg af teknologi. 19