Sprog, sociale fællesskaber og læring. Sprogudvikling konsekvenser for sprogvurdering og tiltag. Tidlig identifikation er vigtig!

Transkript

1 Sprog, sociale fællesskaber og læring Sprogudvikling konsekvenser for sprogvurdering og tiltag Trivsel og læring herog nu Understøtte senere læring i skolen Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet NORSK LOGOPEDLAGS VINTERKURS, Oslo, 12. mars 2011 Personlige, kognitive og sociale udvikling Sociale fællesskaber Omverdensforståelse Læsefærdigheder Tidlig identifikation er vigtig! Børn bruger hvad de har til at lære mere den rige bliver rigere mens den fattige forbliver fattig KARLA Tilegnelse af ordforråd OSCAR NIELS Nye ord pr. måned Ordforrådets størrelse Størst investmenthvad return ved af vi? tidlig indsats Betydning af tidlig indsats Individuelle forskelle øges over tid Erfaringer afgørende for sprogtilegnelsen Individuelle forskelle i muligheder for erfaringer Erfaringer påvirker individuelle forudsætninger Heckman,

2 Hjernens vækst vs. investment return Problem Børn med sproglige problemer i risikozonen for læringsproblemer i skolen identificeres ikke i tide 7 Antal børn med typisk sprogtilegnelse i DK Forsinkelser indhentes ikke *Data baseret på materialet Sprogvurdering af 3 årige, Inden skolestart og i børnehaveklassen (Bleses et al., under udarbejdelse) *Skibbe, Grimm, Stanton Chapman, Justice, Pence & Bowles, 2008 Problem Undersøgelse af testredskaber i DK (Slott, Bleses & Vach, 2008) Børn med sproglige problemer i risikozonen for læringsproblemer i skolen identificeres ikke i tide Mangel på valide metoder 2

3 Problem Effektive sprogindsatser Børn med sproglige problemer i risikozonen for læringsproblemer i skolen identificeres ikke i tide Mangel på valide metoder Børn med sproglige problemer får ikke den indsats de har behov for Mangel på sprogrigt miljø i hjemmet dagtilbud, og i skolen Sprogrigt læringsmiljø i hverdagen Rig sprogmodel Understøttende sprogstrategier (herunder dialogisk læsning) Struktureret sprogarbejde Hvor ofte anvendes sprogstrategier i dagtilbud? Hvor ofte anvendes sprogstrategier i dagtilbud? Omfang af udvidede interaktioner mellem barn og voksne* Omfang af åbne spørgsmål* Ingen interaktioner Kun interaktioner om rutiner Minimal interaktioner Udvidet interaktioner Lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål *Gengivet efter Wasik & Newman 2008 * Siraj-Blatchford & Manni, 2008 Hvordan kan vi optimere den sproglige indsats? Præsentation Udvikling af nye evidensbaserede værktøjer med henblik på tidlig identifikation Hvad skal måles? (typisk tilegnelse) Hvem skal findes? (risikofaktorer) Hvilke krav til materialer? (psykometriske) Forbedring af det sproglige miljø og igangsættelse af målrettede indsatser Hvad skal måles? (typisk tilegnelse) Hvem skal findes? (risikofaktorer) Hvilke krav til materialer? (psykometriske) Eksempel på et nyt sprogvurderingsmateriale Opmærksomhedspunkter i forhold til forbedre af sproglige miljø og igangsættelse af målrettede indsatser 3

4 Præsentation Hvad skal måles? (typisk tilegnelse) Lære at tale (tidlig sprogtilegnelse) Lære at læse (begynderlæsning) Læse for at lære (avanceret læsning) Hvad ved vi? Børns tidlige sprogtilegnelse Hvad kendetegner tidlig sproglig udvikling? CDI Forældrerapporter se hund X Studier baseret på CDIforældrerapporter 8 mdr. 3 år Sprogvurderinger 3 6 årige Hvad ved vi? Børns tidlige sprogtilegnelse Hvad kendetegner tidlig sproglig udvikling? Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle ens Sproglige milepæle fra 8 36 måneder KOMPLEKST SPROG KOMBINERER ORD SIGER ORD FORSTÅR ORD GESTIKULATION VENDINGER

5 Sproglige dimensioner fra 1 6 år Hvad ved vi? Børns tidlige sprogtilegnelse Lydudvikling Ordforråd (bredde dybde) Syntaks og grammatik Kommunikative strategier Narrativitet Sproglig (lydlig) bevidsthed Typiske mønstre (Bleses et al., 2007; 2008, Bleses & Højen, 2009) Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle ens" Mindre men stabil kønsforskel Piger siger lidt mere end drenge Hvad ved vi? Børns tidlige sprogtilegnelse antal ord forståelse pige produktion pige forståelse dreng produktion dreng Hvad kendetegner tidlig sproglig udvikling? Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle ens" Mindre men stabil kønsforskel Store individuelle forskelle fra begyndelsen alder (mdr.) Store individuelle forskelle (niveau) Store individuelle forskelle (vækst) d antal ord 800 p p10 p25 p50 p75 p90 p alder (mdr.) 5

6 Hvad ved vi? Børns tidlige sprogtilegnelse Hvad kendetegner tidlig sproglig udvikling? Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle ens" Mindre men stabil kønsforskel Store individuelle forskelle fra begyndelsen Et og tosprogede børn lærer sprog på samme måde Tosprogede børn Sprogkompetencer er som etsprogedes men er fordelt over to sprog Det tager længere tid at lære to sprog Mindst forskelle ifb.lydlig udvikling, størst forskelle ifb. ordforråd Med rette betingelser har tosprogede god sproglig udvikling på begge sprog Med rette betingelser kan tosprogede i sidste ende klare sig bedre i skolen end etsprogede Hvad ved vi? Børns tidlige sprogtilegnelse Hvad ved vi? Børns tidlige sprogtilegnelse Produktivt sprog Lydlig opmærksomhed Hvad kendetegner tidlig sproglig udvikling? Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle ens" Mindre men stabil kønsforskel Store individuelle forskelle fra begyndelsen Et og tosprogede børn lærer sprog på samme måde Tilegnelsen af talesprog forudsiger læsning MÅL FOR LÆSEFÆRDIGHEDER Hvad kræver det at kunne læse? Læseforståelse - for at kunne bruge læsning til at lære matematik, historie, naturvidenskab, dansk.. Læsefærdigheder skal være automatiserede og flydende Det alfabetiske princip Bogstaver Lydlig opmærksomhed Ordforråd r = /r/ o = /o/ s = /s/ e = / / AFKODNING rose FORSTÅELSE 6

7 Hvad kræver det at kunne læse? Avanceret ordforråd Syntaktisk viden Baggrundsviden Lære at tale (tidlig sprogtilegnelse) Lære at læse (begynderlæsning) Læse for at lære (avanceret læsning) Lydlig opmærksomhed afkodning (Tale)sproglige færdigheder læseforståelse Hvad ved vi? Talesprog og læsning Gode til at forudsige afkodning Lydlig opmærksomhed (fx Dickinson et al., 2003; Scarborough, 1998; Schatschneider et al., 2004) Bogstavkendskab (fx Lytinen et al., 2006; Scarborough, 1998; Elbro & Scarborough, 2004) Gode til at forudsige læseforståelse Ordforråd (fx National Research Council, 2008, Ricketts et al., 2007; Tannenbaum et al., 2006, dansk oversigtsartikel: Gellert, 2008) Syntaktisk viden (fx Scarborough, 2001) Hvad ved vi? Talesprog og læsning Første år af læseudvikling især afkodning der forklarer variation, senere talesprog (ordkendskab) Fourth grade slump (Leach, Scarborough, & Rescorla, 2003) Børn der scorer lavt på alle prædiktorer forbliver ofte langsomme ( the catch up leap afgørende, Shaywitz, 2003) Narrative kompetencer (fx Uccelli et al., 2007; Vermon Feagans et al., 2001) Baggrundsviden (Aukrust, 2009) Hvad ved vi? Talesprog og læsning Tosprogede børn Tosprogede børn er ofte forsinkede sammenlignet med etsprogede børn (Nakomoto et al., 2007) Især læseforståelse som stiller ekstra krav til talesproglige kompetencer er forsinket (Nakomoto et al., 2007) Ikke vestlige indvandrere i Skandinaviske lande klarer sig markant dårligere Samme faktorer påvirker et og tosprogede børn (Aukrust 2009) Hvordan kan vi optimere den sproglige indsats? Udvikling af nye evidensbaserede værktøjer med henblik på tidlig identifikation Hvad skal måles? (typisk tilegnelse) Kompetencer der peger frem mod både afkodning og læseforståelse må vurderes Talesproglige kompetencer, lydlig opmærksomhed og kommunikative kompetencer må vurderes Individuelle forskelle og kønsforskelle 7

8 Præsentation Hvad skal måles? (typisk tilegnelse) Hvem skal findes? (risikofaktorer) Hvad taler vi om? language delay language disorders specific language impairment primary language impairment developmental llanguage difficulties developmental language disorders late talkers late bloomers late language emergence Etc. 44 Hvornår har man sproglige problemer? Hvilke cutpoints skal vi anvende i forbindelse med estimering af prævalens? Klinisk vurdering (fx Bax, M., & Hart, H., 1976) Cutpoint mellem p5 og p10 baseret på forskellige test/forældrerapporter (fx Burden, Stott, Forge, & Goodyer, 1996) Mellem 1 og 2.5 SD på sprogtest (fx Randall, Reynell, & Curwen, 1974) Kronologisk sprogaldermål? (fx Stevenson & Richman, 1976) Forståelse af 3 ud af 5 spørgsmål; produktion af 3 ordssætninger (fx Westerlund & Sundelin, 2000) Hvor mange har sproglige problemer? Hvad er prævalensen for sprogproblemer? Ved 3 år? Populationsbaserede studier Lavest: 0.6% (Stevenson & Richman, 1976) Højest: 19.0% (Rescorla, 1993) Studier baseret på selekterede lkt populationer lti Lavest: 1.5% (Stewart et al, 1989) Højest: 55.0% (Locke, Ginsborg & Peers, 2000) Hvem har størst risiko? Tidlig sproglig forsinkelse Køn Sprogproblemer i familien Socioøkonomiske faktorer (uddannelse) Etnicitet i Fødselskomplikationer Sociale (adfærdsmæssige) problemer Emotionel/psykiatriske problemer Tidlig sproglig forsinkelse Nelson et al. (2006) U.S. Preventative Services Task for Review. Law et al. (2000) NHS Health Technology Assessment Program Danske studier (Bleses et al., 2010) + dansk review (Lum & Bleses, under udarbejdelse) 47 8

9 Køn Køn Sprogproblemer i familien Uddannelse (familiens højeste)* >p85 p5 + p15 <p5 Grundskole 48% 23% 29% Gymnasiet 50% 32% 18% Erhvervsfaglig 73% 14% 13% KVU 80% 11% 9% MVU 83% 13% 4% LVU 89% 7% 4% *Bleses et al., under udarbejdelse Mødres uddannelse vigtigere end fædres Etnicitet Ordforråd Mors uddannelse Fars uddannelse *Data baseret på materialet Sprogvurdering af 3 årige, Inden skolestart og i børnehaveklassen (Bleses et al., under udarbejdelse) 9

10 Alle risikofaktorer Hvordan kan vi optimere den sproglige indsats? Udvikling af nye evidensbaserede værktøjer med henblik på tidlig identifikation Hvad skal måles? (typisk tilegnelse) Hvem skal findes? (risikofaktorer) Metodisk usikkerhed Ingen risikofaktor kan i sig selv identificere alle børn Sproglige problemer kan støde til Flere sprogscreeninger? Præsentation Hvad er vigtigt for tidlig identifikation? Hvad skal måles? (typisk tilegnelse) Hvem skal findes? (risikofaktorer) Hvilke krav til materialer? (psykometriske) Kompetencer der peger frem mod både afkodning og læseforståelse må vurderes Talesproglige kompetencer, lydlig opmærksomhed og kommunikative kompetencer må vurderes Individuelle forskelle og kønsforskelle Ingen risikofaktorer er universelle Sproglige problemer kan støde til senere Krav til materialer Ensartet, valid, og pålidelig Minimere brugen af items som bygger på subjektive vurderinger Undgå items som er afhængige af familiens socioøkonomiske i k status, tt struktur eller kulturel/etnisk l/ t k baggrund Opnå faste cut off scorer og beslutningsregler, standardisering af materialet og fastsættelse af såvel alders som kønsspecifikke normer Dokumentation og grundig vejledning Krav til materialer Content validity Sikrer at materialet måler pålideligt dvs. har en høj intern validitet Concurrent validity Sikrer at materialet kan skelne pålideligt mellem børn med typisk sprogtilegnelse og børn med sproglige problemer (sproglige dimensioner, items) Preditive validity Sikrer at materialet kan identificere de børn der også på sigt vil få vanskeligheder med sproget (sproglige dimensioner, items) 10

11 Metoder Evidensbasering (sproglige dimensioner) Grundig afprøvning med intern og ekstern validering (sproglige dimensioner, metoder, items) Aldersgruppeniveau Barneniveau Itemniveau Testniveau Eksemplar fra udvikling af nyt materiale Aldersgruppeniveau: Evalueringskriterier Diskriminere mellem forskellige aldersgrupper Ideelt resultat Eksempel Udeladt for 3 årige Inkluderet årige Inden skolestart Bh.kl Age 5 Age 6 Age 7 3-årige Inden skolestart Bh.kl. Rim Hurtig navngivning Evalueringskriterier Ideelt resultat Aldersgruppeniveau: Diskriminere mellem forskellige aldersgrupper Barneniveau Diskriminere mellem forskellige børn på forskellige alderstrin Fordeling af score 11

12 RIM Eksempel Pilot 1 Pilot 2 Etsprogede Ideelt resultat Tosprogede Pilot 3 Normeringsstudie Eksempel Evalueringskriterier HISTORIEFORTÆLLING Etsprogede Tosprogede Aldersgruppeniveau: Diskriminere mellem forskellige aldersgrupper Barneniveau Diskriminere mellem forskellige børn på forskellige alderstrin Itemniveau Neutrale, stige i sværhedsgrad, måle samme skala 100% 90% 80% 70% 60% Ideelt resultat 3-Year olds 5-6 Year olds SPROGFORSTÅELSE A Eksempel Uddannelse Etnisk herkomst 50% 40% 30% 20% 10% 0% 12

13 Aldersgruppeniveau: Evalueringskriterier Diskriminere mellem forskellige aldersgrupper Barneniveau Diskriminere mellem forskellige børn på forskellige alderstrin Itemniveau Neutrale, stige i sværhedsgrad, måle samme skala Testniveau Nogle testdele skal korrelere men ikke for meget y Ideelt resultat Hvordan kan vi optimere den sproglige indsats? Præsentation Udvikling af nye evidensbaserede værktøjer med henblik på tidlig identifikation Hvad skal måles? (typisk tilegnelse) Hvem skal findes? (risikofaktorer) Krav til materialer (hvilke principper?) Hvad skal måles? (typisk tilegnelse) Hvem skal findes? (risikofaktorer) Krav til materialer (hvilke principper?) Eksempel på et nyt sprogvurderingsmateriale Ensartet, valid, og pålidelig Dokumentation og grundig vejledning Evidensbasering Grundig afprøvning Krav til materialet Sprogvurderingsmateriale til 3 årige, inden skolestart og i børnehaveklassen Skal kunne anvendes til de lovpligtige sprogvurderinger i dagtilbud og i bh.klassen: Individuel vurdering af ét og tosprogede børns sprog i treårsalderen, inden skolestart og i bh.klassen + klassetest Vurdering af det enkelte barns fra 3 år til bh.klassen Ikke vare mere end 30 minutter Skal kunne bidrage til en mere: Målrettet tilrettelæggelse af den pædagogiske indsats Sammenhængende indsats fra dagtilbud til skole 13

14 Særlige features ved nye materiale! Vurdering af alle børns dansksproglige kompetencer målt på samme etsprogede norm Individuel vurdering af udvikling fra 3 år til bh.klassen Normalfordeling vs. skæv fordeling Vurdering af talesprog og forudsætninger for læsning Faste cut off scorer med alders og kønsspecifikke normer Samlet score + Sproglig profil Vurdering af tosprogede børns modersmål (ordforråd) Udfordringer! Manglende empiri Sprogtilegnelsen fra 5 år til bh.klasse (alle) Sproglige og dansksproglige kompetencer 3 år til bh.klasse (tosprogede børn) Sammenhængen mellem talesprogsudviklingen og læseudviklingen fra 3 og bh.klasse Pilotafprøvninger ikke synkroniseret med endelige anvendelse Tidshorisont for udvikling Oversigt over materialer Sprogvurderingsmateriale + tilhørende billeder mm. Forældreskema Registreringsskema Resultat (Interventionsgruppe + Sproglig profil) Resultatrapport t t Vejledningsmateriale Vejledningsvideoer Støttemateriale Inspirationsmateriale Udvikling af nye materiale 1. Forskningsoversigt af studier og test materialer (nationale og internationale) Valg af indhold (sproglig dimension) (prædiktabilitet) 2. Afprøvning af dele dl af/hele materialet(n= 500) ) Hvilke sproglige dimensioner? 3 pilot afprøvninger Hvordan fungerer sprogvurderingsmaterialet? Afprøvning af dele af/hele materialet (N= 500 (84)/460) Tidlige 3 år (tale)sproglige Inden kompetencer skolestart Børnehaveklasse Læsning Uddannelse Receptivt og produktivt talesprog læseforståelse Lydlig opmærksomhed afkodning Kommunikative kompetencer sociale fællesskaber, undervisning Bliver materialet anvendt og scoret pålideligt Sammenligning mellem diktafonoptagelser af gennemførte sprogvurderinger og egne scoringer (N=110 børn) Måler hver enkelt testdel det den skal? Sammenligning med 5 eksterne test (N=98) 14

15 5 eksterne test Reynell Sproglig test 1 Receptivt ordforråds Datid (Imp. + Eks.) test Ingen gold standard 5 eksisterende materialer (men ikke dokumenteret) Fortolkning af resultat usikkert hvis uoverensstemmelse Oversigt over deltest Sproglig dimension Deltest Alder UØ Type Produktivt talesprog Ordforråd (+ kon.ord.) F* I Ords endelser F* I Sproglig kompleksitet 3 år F* I Udtale af sproglyde 3år P I Historiefortælling P I Receptivt talesprog Sprogforståelse A+B P I + K Lydlig opmærksomhed Skelnen af sproglyde P I Rim IS, bh.kl. P I + K Bogstavkendskab IS, bh.kl. P I + K Hurtig navngivning IS, bh.kl. P I Kommunikative kompetencer Kommunikative strategier P I OPBYGNING: TEST Struktur 1.Ingen du går i gang Beskrivelse af testen Det skal du bruge Sådan gør du Scoring 2.Øvelser (STOPREGEL) 3.Testen Forløb af sprogvurderingen Gennemførelse af sprogvurdering Hvilke test afhænger af om det er en person der kender barnet eller ej (ind./klasse) Resultatet af sprogvurderingen Placering af barnet i indsatsgruppe Samlet score på basis af de deltest der indgår afhængig af tester (udregnes af system) Figur 1 Barnets resultat Resultat 1: samlet score Forløb af sprogvurderingen Barnets score 65 Gennemførelse af sprogvurdering Hvilke test afhænger af om det er en person der kender barnet eller ej Normtal Resultatet af sprogvurderingen Placering af barnet i indsatsgruppe På basis af samlet score (udregnes af IT system) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Barnets sproglige profil På basis af 4 delscorer 15

16 Figur 2 Barnets resultat på de sproglige dimensioner Resultat 2: sproglig profil Forløb af sprogvurderingen Produktivt talesprog Receptivt talesprog Gennemførelse af sprogvurdering Hvilke test afhænger af om det er en person der kender barnet eller ej Lydlige kompetencer Kommunikative kompetencer Normtal % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Kvalitative oplysninger Resultatet af sprogvurderingen Placering af barnet i indsatsgruppe På basis af samlet score (udregnes af IT system) Barnets sproglige profil På basis af 4 delscorer Barnets sproglige udvikling over tid På basis af samlet score udregnet på forskellige alderstrin Figur 23 Barnets resultat udvikling på over de sproglige tid dimensioner Resultat 3: sproglig udvikling over tid Normering af materialet T e s t s c o r e Alder 90. percentil 80. percentil 70. percentil 60. percentil 50. percentil 40. percentil 30. percentil Fastsættelse af såvel alders og kønsspecifikke normer (særlig indsats, fokuseret indsats og generel indsats) Beskrive intern validitet I alt Heraf tosprogede 3 år 1351 (790) 229 Inden skolestart 1740 (1033) 448 Bh.kl 1156 (609) 251 Bh.kl - klasse 1588 (709) 316 Ligelig kønsfordeling Forældres uddannelsesmæssige fordeling er repræsentativ Intern validering Er den samlede score normalfordelt? Fordeling af børn: samlet score (alder, køn) 3 årige Inden skolestart Bh.klasse Bh.klasse gruppe 16

17 Intern validering Er den samlede score normalfordelt? JA men enkelte deltest kan forbedres! Hvor god er reliabiliteten inden for deltest? Chronbach s alpha (fra 0.70til 0.95) Tilsvarende Item total korrelationer MEGET GOD Ekstern validering Måler materialet (deltest) det de skal? Sammenligning med faglige eksperters kvalitative vurdering Sammenligning med andre test Vurderer materialet en bred vifte af sproglige kompetencer? Interne korrelationer (fra de fleste når testen administreres rigtigt) Alle deltest måler sprog men ikke de samme! Intern validering 3 årige Sammenligning med faglige eksperters kvalitative vurdering baseret på data fra sprogvurdering.dk Intern validering (3 år) 894 i fokuseret og særlig indsats ( børn i sprogvurdering.dk) Svarprocent 40% Særlig indsats p<5 (N=178) I høj grad + i overvejende grad 95% I mindre grad 4% Ingen overensstemmelse 0% Fokuseret indsats p<5 p15(n=185) I høj grad + i overvejende grad 82% I mindre grad 15% Ingen overensstemmelse 3% Ekstern validering 3 årige Sammenligning med faglige eksperters kvalitative vurdering baseret på data fra sprogvurdering.dk Inden skolestart (N=41) 3 test gennemført af talepædagoger i Helsingør, København og Århus Ekstern validering: inden skolestart (n=41, 1 spr+2 spr. ), pilot 3 TEST Rim Forstå A Forstå B Lyd Bogstav Kom Reynell (imp),524,583,518,277,358,238 Viborg,608,688,558,436,504,240 Sproglig test 2,311,410,207,222,349 -,012 Korrelationer til dels drevet af fordeling af et og tosprogede børn 17

18 Ekstern validering 3 årige Sammenligning med faglige eksperters kvalitative vurdering baseret på data fra sprogvurdering.dk Inden skolestart (N=41) 3 test gennemført af talepædagoger i Helsingør, København og Århus Børnehaveklasse (N=57) Sammenligning med rutinevurdering i Nyborg kommune Ekstern validering: bh.klasse (n=57 1 spr+2 spr. ), normeringsstudie TEST Rim His Forstå Forstå Lyd Bogstav Navn Kom Ord End A B Sproglig 0,243 0,113 0,669 0,415 0,127 0,181 0,255 0,416 0,382 0,374 test 1 Forståelse 0,169 0,381 0,487 0,416 0,424 0,254 0,163 0,363 0, ,256 begreber Skelnen af 0,092 0,022 0,425 0,348 0,199 0,287 0,234 0,312 0,159 0,228 sproglyde Rim 0,020 0,159 0,151 0,042 0,083 0,286 0,098 0,020 0,077 0,050 Stavelser 0,098 0,238 0,196 0,143 0,050 0,058 0,066 0,028 0,030 0,067 Bogstaver 0,269 0,021 0,228 0,207 0,417 0,789 0,382 0,455 0,186 0,234 Konklusion validering Grundig afprøvning har ført til positive resultater Positivt resultat af intern validering Resultater baseret på førstegangsanvendelse Nogle deltest kan forbedres Positivt resultat af eksternvalid Fortolkning dog ikke entydig Men Undersøge materialets validitet når det har været anvendt et stykke tid Længdeundersøgelser (prædiktabilitet!!) Præsentation Hvad skal måles? (typisk tilegnelse) Hvem skal findes? (risikofaktorer) Krav til materialer (hvilke principper?) Eksempel på et nyt sprogvurderingsmateriale Opmærksomhedspunkter i forhold til forbedre af sproglige miljø og igangsættelse af målrettede indsatser Hvilke sproglige kompetencer skal understøttes? HVILKE sprogindsatser er effektive? Hvilke sproglige indsatser er effektive? Talesproglige kompetencer Byggeklodserne At kunne fortælle Lydlig opmærksomhed Kommunikative kompetencer Omverdensforståelse Sprogrigt læringsmiljø i dagtilbud og hjemmet Det sprog voksne selv anvender! Rig sprogmodel Hvor ofte voksne anvender sproget! Sprogrige situationer overalt Den måde voksne bruger sproget på! Sprogunderstøttende og målrettede strategier 18

19 Sprogunderstøttende strategier Anvende åbne spørgsmål der giver børn en aktiv rolle i samtalen Fortolker og udvide det barnet siger Følge barnets interesser Relaterer til noget barnet kender i forvejen Ikke rette fejl direkte Dialogisk oplæsning Dialogisk oplæsning om en træls mor Særlig sprogrig situation Snak om bogen før, under og efter oplæsningen Forklar svære ord og billedsprog Følg barnets interesse Gentag + med nyt indhold Relater til tidligere oplevelser Eksempel på effekt (dialogisk oplæsning)* Effekt af dialogisk oplæsning HVORFOR virker disse sprogindsatser? Hvorfor virker disse indsatser? Talesprog Lydlig opmærksomhed Vurdering af effektivitet POSITIVE EFFEKT INGEN ENTYDIG EFFEKT Forbedringsindex Gennemsnit: +19 percentil point Interval: 6 til +48 percentil point Gennemsnit: +9 percentil point Interval: 7 til +40 percentil point Understøtter barnets deltagelse i sociale fællesskaber Inddrager barnet aktivt og stiller krav om deltagelse Anerkender barnets bidrag Understøtter alle sproglige kompetencer Understøtter barnets omverdensforståelse *What Works Clearinghouse, 2007 HVORFOR virker disse sprogindsatser? Hvorfor virker disse indsatser? Understøtter barnets læring Understøtter sprogtilegnelse og omverdensforståelse Udnytter barnets motivation Gentagelser med variationer og nyt indhold og Kobling af ny viden til tidligere erhvervet viden sikrer at ny viden huskes og at varig læring opstår Hvorfor virker disse indsatser? Strategier understøtter den måde information lagres på i hjernen og bliver til viden Neurale netværk Antal Hurtighed Aktivering Lagring af information Registrering Stabilisering og integration Lagring af hukommelsesspor i langtidshukommelsen 19

20 Eksempel Samtale fra om samtale et ambulancebesøg om et ambulancebesøg Pædagog: De skal sidde klar. Du ved nok der ligger en brandstation lige hernede [..] så sidder de klar der. Hvis en gammel dame ringer til Alarmcentralen så kan de lige ringe ud til mændene i ambulancen og sige så Kobler til tidligere erhvervet viden Gentagelser + nyt indhold brandbiler Brandstation Du ved nok der ligger en brandstation Vej Ambulance Alamcentral Falckredder Bruges strategierne overfor alle børn? Bruges strategierne overfor alle børn? HVORFOR Samarbejde virker Sam? netop med forældrene disse indsatser Hvad er der uden på? Objekter/farver Form Ordforklaring ( tøffer ) Hvad handler bogen om? Handling + Form (overskrift/ryg) + Ordforklaring ( ål ) Hjemmelæringsmiljøet er vigtigt Fortæl forældre om hvordan de kan anvende sprogunderstøttende strategier og hvorfor Øv med dem hvis det er nødvendigt HVORFOR Samarbejde virker Sam? netop med disse dagtilbud indsatser HVORFOR Samarbejde Samarbejder virker med mellem netop med dagtilbud disse skolen? indsatser og skolen Pædagogerne skal anvende sprogunderstøttende strategier og strukturerede indsatser Behov for øjne på egen praksis Direkte coachting med praktiske eksempler og understøttelse af refleksion mest effektiv Samtænke grundlæggende forskellige forståelser Dagtilbuddets sensitivitet overfor det enkelte barn Skolens mere strukturerede arbejdsform Særligt tilrettelagte forløb (sprog omverden) 20

21 Hvordan kan vi optimere den sproglige indsats? Udvikling af nye evidensbaserede værktøjer med henblik på tidlig identifikation Hvad skal måles? (typisk tilegnelse) Hvem skal findes? (risikofaktorer) Krav til materialer (hvilke principper?) Forbedring af det sproglige miljø og igangsættelse af målrettede indsatser Sprogunderstøttende strategier Målrettede (strukturerede) forløb Samarbejde med og mellem forældre, dagtilbud og skole Hvad er vigtigt for tidlig identifikation? Kompetencer der peger frem mod både afkodning og læseforståelse må vurderes Individuelle forskelle og kønsforskelle Ingen risikofaktorer er universelle Evidensbaserede sprogvurderingsmaterialer Effektive indsatser i dagligdagen og samarbejde Sprogscreening af alle børn? Sprog forudsiger livsmuligheder Individuelle forskelle meget store Risikofaktorer kun til begrænset hjælp Børn med sproglige problemer opdages for sent STA ( Se Tiden An diagnosen di anvendes for ofte) Små risikotegn kan blive til større forsinkelser hos nogen børn Dobbelt sårbare børn (Bente Hagtved) Emotionelle problemer lægges til de sproglige problemer I skolen er det for sent! TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN! 21