e-prints Center for Child Language WORKING PAPERS IN LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "e-prints Center for Child Language WORKING PAPERS IN LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark"

Transkript

1 Center for Child Language e-prints WORKING PAPERS IN LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark No Hvilke tosprogede har problemer med dansk? - En foreløbig rapport om sprogvurdering af tosprogede Anders Højen, lektor ved Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Dorthe Bleses, professor ved Center for Børnesprog, Syddansk Universitet

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Metode Sprogvurderingsmaterialet Deltagere og procedurer Resultater Overordnede resultater Betydning af socioøkonomisk baggrund for undergrupper af etsprogede og tosprogede Diskussion Behov for fremtidig forskning Referencer Side 2 af 21

3 1. Introduktion Alle børn skal kunne udnytte deres potentiale og få den bedst mulige uddannelse. Gode læsefærdigheder har vist sig afgørende mht. at klare sig i uddannelsessystemet fordi læsning fra klasse er det primære redskab til at tilegne sig viden i skolen. Dette gælder for både et- og tosprogede børn. I Danmark bliver der gjort en stor indsats for at støtte tosprogede børn i at lære at læse, så de kan klare skolen på lige vilkår med etsprogede. Men flere etniske PISA-undersøgelser i Danmark (fx Egelund & Tranæs, 2007; Egelund, Nielsen, & Rangvid, 2011) viser at unge (efterkommere af) ikke-vestlige indvandrere i Danmark klarer sig markant dårligere i skolen end etnisk danske børn bl.a. mht. læsning. Som helhed har denne gruppe af unge store problemer med at nå et tilstrækkeligt fagligt niveau inden de forlader folkeskolen, til trods for den store indsats der ydes overfor tosprogede. En undersøgelse viser at problemerne allerede optræder i indskolingen idet gennemsnitsscorerne på læsetest hos tosprogede børn lå lavere end hos de etnisk danske børn (Juul, 2007). De danske udfordringer med at hjælpe alle grupper af tosprogede til succes i skolen er de samme som der ses i andre lande. En undersøgelse af skolebørn i England (Demie, 2001) viste at tosprogede som gruppe klarede sig dårligere end etsprogede. Men der sås vigtige forskelle mellem forskellige grupper af tosprogede. Tosprogede skolebørn med oprindelse i fx Afrika, Portugal eller De Caribiske øer lå under gennemsnittet for de etsprogede, mens tosprogede med oprindelse i fx Indien eller Kina lå over gennemsnittet for de etsprogede i skolen. En amerikansk undersøgelse viste at færre unge med spansk som første sprog gennemførte high school sammenlignet med etsprogede, men denne forskel var udelukkende drevet af unge med mexicansk baggrund. Unge fra Cuba og øvrige latinamerikanske lande havde lige så høje gennemførelsesprocenter som etsprogede unge. Disse undersøgelser tyder på at der kan være vigtig information i baggrundsvariabler når der ses på tosprogedes tilsyneladende større udfordringer i skolen. Dette understøttes af amerikanske census data. Ca. 30% af såkaldt hvide amerikanere opnåede en videregående uddannelse ( College ) i 2009, mens kun ca. 13% med latin- og mellemamerikansk oprindelse gjorde. Til gengæld var tallet hele 53% for gruppen med asiatisk oprindelse (United States Census Bureau, 2009). En vigtig basis for et godt udbytte af skolen er tilegnelsen af målsproget/skolesproget. Dette fremgår bl.a. af undersøgelsen af Demie (2001), hvor en analyse viste at uafhængigt af familiens oprindelse, så klarede tosprogede skolebørn med et godt engelsk sig bedre i skolen end tosprogede med et dårligt engelsk. Tosprogede børn med et godt engelsk klarede sig endda bedre i skolen end etsprogede engelske børn. Sådanne undersøgelser viser at tosprogethed i sig selv ikke er en hindring for skolegangen med den vigtige betingelse at målsproget tilegnes på et tilstrækkeligt niveau. Børns sproglige kompetencer i skolen forudsiges i et væsentligt omfang af deres sproglige kompetencer i dagtilbudsalderen og international forskning viser tillige at børns sproglige kompetencer inden skolestart hænger sammen med hvor hurtigt og hvor godt barnet lærer at læse (National Early Literacy Panel, 2008). De sproglige kompetencer i dagtilbudsalderen påvirker dermed udbyttet af grundskolen og på længere sigt mulighederne for en god uddannelse (se fx Shonkoff & Phillips, 2000; Schoon et al., 2010). Danske undersøgelser har vist væsentlige sammenhænge mellem sproglige kompetencer ved skolestart og senere læsning. Fx viser den føromtalte undersøgelse udarbejdet af Juul at der er en sammenhæng mellem sproglige forudsætninger i børnehaveklassen og den tidlige læseudvikling i 1. og 2. klasse (Juul, 2007). En anden undersøgelse har målt langtidseffekterne af tidligt identificerede alvorlige tale- og sprogproblemer Side 3 af 21

4 hos 198 danske voksne (Elbro, Dalby, & Maarbjerg, 2011). Undersøgelsen viser bl.a. at 68 % havde læseindlæringsproblemer i skolen, og at 64 % modtog specialundervisning. Mere end halvdelen (60 %) havde som voksne problemer med at stave, mens godt 35 % havde læseproblemer. Både disse og en lang række andre undersøgelser viser altså at tidlige sproglige kompetencer en vigtig forudsætning for at få en god uddannelse og dermed adgang til de mange muligheder som et moderne velfærdssamfund som Danmark byder på. Dette gælder for alle børn, uanset om de lærer et, to eller flere sprog. Sammenhængen mellem tidlige sproglige kompetencer og senere tilegnelse af skriftsproget gør det vigtigt at undersøge tosprogede børns tidlige tilegnelse af både modersmål og andetsprog. Tosprogede børn har en endnu større udfordring end etsprogede fordi de skal lære to sprog. Internationale undersøgelser viser at tosprogede som gruppe kan have en langsommere udvikling af sproget det gælder begge sprog end etsprogede har. Nogle grupper af tosprogede indhenter dog senere de etsprogede (Gutierrez-Clellen & Simon-Cereijido, 2007; Højen, 2009; Thordardottir, Rothenberg, Rivard, & Naves, 2006). Med indførelsen af sprogvurdering i Danmark er der på samme tid åbnet mulighed for at identificere og støtte børn der har brug for det, og for mulighed for at forskningen kan undersøge hvilke faktorer der påvirker den tidlige tilegnelse af dansk, også hos tosprogede børn. Ved Center for Børnesprog, Syddansk Universitet, undersøgte vi i 2010 sprogvurderinger af et- og tosprogede børn (heraf ca. 400 tosprogede børn). Undersøgelsen var baseret på Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, udviklet for Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggende (nu Ministeriet for Børn og Undervisning), og undersøgte i hvilket omgang en række baggrundsfaktorer kunne forklare resultaterne af de 3-åriges sprogvurderinger (Bleses et al., 2010). Undersøgelsen, der var den første empiriske sammenligning af sprogtilegnelsen hos 3- årige et- og tosprogede børn i Danmark, viser samlet set at gruppen af børn der scorer lavt på sprogvurderingsmaterialet, er kendetegnet ved at have forældre med en kort uddannelse, og/eller en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Den mest afgørende faktor er imidlertid at forældrene er af anden etnisk herkomst end dansk. Undersøgelsen viste at 3-årige tosprogede i Danmark scorede meget lavere end deres etsprogede jævnaldrende. Mens 48% af vestlige tosprogede børn scorede lavt på sprogvurderingsmaterialet (under 15%-percentilen), scorede 72% af ikke-vestlige tosprogede børn under 15%-percentilen (læs mere i Bleses et al., 2010; Højen & Bleses, 2010). Med udgangspunkt i nuværende undersøgelser kan vi konkludere at 3-årige tosprogede børn oftest ikke er kommet så langt i tilegnelsen af dansk som etsprogede er. Dette er ikke overraskende og kan forklares med at nogle af børnene kun har haft mulighed for at tilegne sig sproget i kort tid. Imidlertid fortsætter tendensen. I børnehaveklassen scorer børn med to sprog væsentligt lavere end etsprogede, og op mod halvdelen af de tosprogede forlader folkeskolen uden at kunne læse. Dette er et stort problem for det enkelte barn og for samfundet som sådan, og derfor er der med rette stort fokus på tosprogedes sprogtilegnelse i Danmark. Der er allerede sat mange initiativer i gang på nationalt og lokalt plan for at understøtte tosprogede børns sprog- og læsetilegnelse. Der er imidlertid brug for at initiativerne følges op af mere forskning, og med undersøgelsen der præsenteres i denne rapport, tager vi et første skridt i retning af at tilvejebringe mere empirisk viden om hvilke forhold der påvirker tosprogede børns sprogtilegnelse. Vi udvider den tidligere omtalte undersøgelse af sproget hos et- og tosprogede børn i Danmark ved at undersøge den dansksproglige tilegnelse hos etsprogede børn og forskellige typer af tosprogede børn fra indgangen til børnehaven (ca. 3 år) til børneklassen (ca. 6 år) med udgangspunkt i følgende forskningsspørgsmål: Side 4 af 21

5 1. Hvor mange tosprogede børn mellem tre og seks år har lave dansksproglige kompetencer? 2. Mindskes forskellene mellem et- og tosprogede børn over tid? 3. Hvilken betydning har forældrenes oprindelse? 4. Hvilken betydning har forældrenes socioøkonomiske status (målt via uddannelsesniveau)? Spørgsmålene undersøges med udgangspunkt i et normeringsstudie af et nyt materiale, Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen, som blev udviklet ved Center for Børnesprog for Socialministeriet (det nuværende Ministeriet for Børn og Undervisning. Se mere i Bleses et al samt afsnit 2.1.neden for). Materialet er primært rettet mod at undersøge dansksproglige kompetencer, men det kan også bruges til at vurdere generel sproglig udvikling ved at se på ordforråd på modersmålet og på specifikke resultater for sproglige dimensioner der ikke påvirkes negativt af tosprogethed. I denne rapport ses dog kun på det dansksproglige niveau hos tosprogede. I undersøgelsen indgår etsprogede og 454 tosprogede børn. 2. Metode 2.1. Sprogvurderingsmaterialet Sprogvurderingsmaterialet er udviklet som en del af projektet Faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Materialet er udviklet til anvendelse i forbindelse med de lovpligtige sprogvurderinger i dagtilbud og i børnehaveklassen og gør det muligt at foretage en individuel vurdering af ét- og tosprogede børns sprog i treårsalderen, inden skolestart og i begyndelsen af børnehaveklassen samt en klassetest af børn i børnehavealderen. Alle børn får en dansksproglig vurdering med det samme materiale, men for tosprogede, der scorer lavt, foretages en mere detaljeret analyse for at skelne mellem tosprogede, der blot er på vej i deres dansktilegnelse, og tosprogede som har generelle sproglige problemer. I det følgende beskrives materialet Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen med udgangspunkt i Bleses et al. (2011). Materialet er grundlæggende set baseret på de samme principper som Sprogvurderingsmateriale til 3-årige (Bleses 2009; Bleses et al., 2010; Vach et al., 2010), der blev udviklet for Ministeriet for Familie- og forbrugeranliggender i 2007 på basis af populationsbaserede undersøgelser af børn i alderen 0;8 til 3;0 år som Center for Børnesprog har gennemført (Bleses, 2008a; 2008b; Bleses & Højen, 2009; Wehberg et al., 2007; 2008). Det har ikke været muligt at udvikle materialet til børn inden skolestart og i børnehaveklassen på allerede etableret empirisk forskning. Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen er empirisk testet i tre pilotafprøvninger. Afprøvningerne var primært baseret på etsprogede børn, men tosprogede børn var også inkluderet for at sikre at materialet er i stand til at fange spredningen blandt tosprogede børn. Analyser af pilotundersøgelserne har ført til tilpasning af instruktioner, valg af testitems, fravalg af deltest mm. (se Bleses et al., 2011). Sprogvurderingsmaterialet måler på en række sproglige kompetencer, som er vigtige for barnet i dagtilbuddet, og som samtidigt peger frem mod tilegnelsen af afkodningsfærdigheder og læseforståelse i skolen. Materialet vurderer produktivt talesprog, receptivt talesprog, lydlig opmærksomhed og kommunikative kompetencer. Den største del af sprogvurderingen udføres af det pædagogiske personale i Side 5 af 21

6 dagtilbuddet eller af børnehaveklasselederen. Derudover skal barnets forældre udfylde et skema vedrørende barnets ordforråd, brug af bøjningsendelser og sproglig kompleksitet (kun treårige). I Tabel 1 præsenteres en oversigt over de sproglige dimensioner og deltest der indgår i sprogvurderingsmaterialet. Sproglig dimension Deltest Metode Aldersgruppe Produktivt talesprog Ordforråd 2 Rapport 1 3 år, Inden skolestart, Børnehaveklasse Ords endelser Rapport 1 3 år, Inden skolestart, Børnehaveklasse Sproglig kompleksitet Rapport 1 3 år Generelle spørgsmål Rapport 1 Inden skolestart, om ord og endelser 3 Børnehaveklasse Historiefortælling Billedelicitering 3 år, Inden skolestart, Børnehaveklasse Udtale af sproglyde 4 Eftersigelse (billede) 3 år Receptivt talesprog Sprogforståelse (A og B) Objektmanipulation (kun 3 år)/billedudpegning 3 år, Inden skolestart, Børnehaveklasse (også klassetest) Lydlig opmærksomhed Rim Billedudpegning 3 år, Inden skolestart, Børnehaveklasse (også klassetest) Skelnen af sproglyd 4 Billedudpegning (kun 3 år) Eftersigelse 3 år, Inden skolestart, Børnehaveklasse Bogstavkendskab 5 Billedelicitering Inden skolestart, Børnehaveklasse (også klassetest) Hurtig navngivning Navngivning af objekter og farver baseret på billeder Inden skolestart, Børnehaveklasse Kommunikative strategier Kommunikative strategier Rapport 3 år, inden skolestart, Børnehaveklasse Kompensatoriske Rapport 3 år, inden skolestart, strategier 3 Børnehaveklasse Side 6 af 21

7 1 Udfyldes af forældre (hvis forældrene ikke har tilstrækkelige danskkundskaber, udfyldes rapporten af en pædagog/børnehaveklasseleder, der kender barnet tilstrækkeligt til at kunne vurdere barnet). 2 For tosprogede børn udfylder forældrene en rapport om barnets ordforråd på modersmålet, der anvendes til at udregne barnets konceptuelle ordforråd. 3 Indgår ikke i den samlede score, men informationerne præsenteres i forbindelse med den sproglige profil (se neden for), hvis resultatet er påfaldende (hvis svaret er altid eller ofte ). 4 Indgår ikke i den samlede score fordi denne testdel er kriteriebaseret (gælder kun for de 3-årige), men resultatet vises sammen med det samlede resultat af sprogvurderingen hvis barnet scorer under 5%-percentilen. 5 Den individuelle test inden skolestart og klassetesten i børnehaveklassen drejer sig om identifikation af bogstaver, mens den individuelle test i børnehaveklassen drejer sig om navngivning af bogstaver. Tabel 1: Oversigt over sproglige dimensioner og deltest fordelt på aldersgruppe og hvilke senere læsefærdigheder de enkelte sproglige dimensioner peger frem mod På basis af den samlede score placeres det enkelte barn i én af tre sproglige indsatsgrupper: Generel indsats (>15%-percentilen), Fokuseret indsats (mellem 5%-15%-percentilen) og Særlig indsats (<5%-percentilen). Cut-off scorerne er fastsat med udgangspunkt i et normeringsstudie. Normeringsstudiet omfattede et- og tosprogede børn i 14 kommuner fordelt på de tre alderstrin er blevet gennemført fra uge 41 til uge 48 i 2010 (bemærk dog at kun børn indgik i selve standardiseringen af materialet, se Bleses et al., 2011). Overordnet set er normeringstudiet repræsentativt for befolkningen i forhold til forældrenes uddannelsesniveau, men der er en svag tendens til overrepræsentation af børn, hvis forældre ikke har nogen uddannelse (kun grundskole) for både et- og tosprogede børn (se Bleses et al., 2011). Udover en placering af barnet i en indsatsgruppe beskrives barnets sproglige profil ved at vise delscorerne inden for fire sproglige dimensioner: Produktivt talesprog, Receptivt talesprog, Lydlig opmærksomhed og Kommunikative kompetencer. Derudover gives der nogle kvalitative informationer om barnets brug af ord og endelser samt brug af kompensatoriske strategier, men kun i de tilfælde hvor resultatet er påfaldende. For tosprogede børn udregnes og angives tillige en score for barnets konceptuelle ordforråd ved at sammenligne ordforrådsudviklingen på første- og andetsproget mhp. at vurdere, om det tosprogede barn har generelle sproglige problemer, som kommer til udtryk i begge sprog. Endvidere skal barnets score i Lydlig opmærksomhed vurderes, da en lav score på dette område sandsynligvis skyldes generel sproglig forsinkelse og ikke bare et tidligt stadium i tilegnelsen af dansk. Materialet er testet via et IT-system og alle udregninger af scorer og barnets placering i indsatsgruppe og mht. den sproglige profil sker automatisk i systemet. I denne rapport er det kun barnets samlede score der er anvendt Deltagere og procedurer I denne undersøgelse indgår der etsprogede og 454 tosprogede. Børnene kommer som sagt fra 14 kommuner fordelt over hele landet (Brøndby, Lyngby-Taarbæk, Guldborgsund, Helsingør, Jammerbugt, Kalundborg, København, Nyborg, Rebild, Ringsted, Svendborg, Vejle, Århus og Frederiksberg). Der indgår børn fra tre forskellige aldersgrupper: treårige, førskolebørn (ca. 5 år) og børnehaveklassebørn (ca. 6 år). De tosprogede børn er fordelt på 276 ikke-vestlige tosprogede og 178 vestlige tosprogede. Dette er en undergruppe af alle sprogvurderede tosprogede i undersøgelsen; dels fordi en del blev undersøgt med en klassetest, som ikke er umiddelbart sammenlignelig med den test de tre aldersgrupper i denne rapport fik, Side 7 af 21

8 og dels fordi en del af de testede børn af forskellige årsager ikke kunne indgå i undersøgelsen, fx fordi der manglede nogle datapunkter for det enkelte barn, eller at der ikke kunne skaffes baggrundsinformation om familien fra Danmarks Statistik (se nedenfor). I undersøgelsen indgår både tosprogede børn som lærer dansk som andetsprog (sekventielt tosprogede), og tosprogede børn som har én dansk forælder (simultant tosprogede), som har lært to sprog fra begyndelsen. I de følgende analyser kategoriseres børn således: Et barn er kategoriseret som etsproget hvis begge forældre taler dansk (1-sp/DK-1-spr, afhængig af analyse) Et barn er kategoriseret som tosproget (2-sp) hvis mindst én forælder taler et andet sprog end dansk som modersmål (denne oplysning stammer fra et spørgeskema som forældrene udfyldte i forbindelse med sprogvurderingen). De tosprogede børn inddeles i nogle analyser efter oprindelse. En tosproget med en vestlig baggrund kommer fra en familie med oprindelse i et vestligt land. I denne kontekst defineres vestligt som Vesteuropa, Canada, USA, Australien og New Zealand, og man tilhører gruppen hvis mindst én af barnets forældre kommer fra et vestligt land. Betegnelsen ikke-vestlig baggrund dækker over gruppen af tosprogede der kommer fra andre lande end de nævnte. Dette resulterer i følgende kategorier: Et tosproget barn er kategoriseret som dansk-tosproget hvis én af forældrene kommer fra Danmark (DK-2-spr) Et tosproget barn er kategoriseret som vestligt hvis mindst én af forældrene kommer fra et vestligt land (Vest-2-spr) Et tosproget barn er kategoriseret som ikke-vestligt hvis begge forældrene kommer fra et ikkevestligt land (Ikke-vest-2-spr). Børnenes sprogscorer er via CPR-numre blevet samkørt med oplysninger om børn og forældre. I forhold til oplysninger om børn og forældre er data blevet samkørt med alle børn fra to år til og med seks år med forældreangivelse opgjort fra perioden Der er bl.a. hentet oplysninger om forældres højest fuldførte uddannelse (se flere oplysninger i Bleses et al., 2010). Hvis mindst én forælder har en videregående uddannelse, kort eller lang, er barnet kommet i uddannelseskategorien høj, ellers i kategorien lav. Som forbehold skal det nævnes at der med denne inddeling kan gå nuancer tabt, men da tosprogede i flere analyser blev opdelt i både aldersgrupper og oprindelse, blev cellerne for små hvis der brugtes en finere inddeling i uddannelseskategorier. Det er vigtigt at være opmærksom på at undersøgelsens resultater alene viser at der er en sammenhæng mellem børns sprogscore og forskellige faktorer (som fx oprindelsesland og uddannelsesniveau), men at man på basis af undersøgelsens design ikke kan slutte noget om årsagssammenhængen. Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på at materialet Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen som undersøgelsen bygger på, er et nyudviklet materiale der trods den grundige afprøvning kan vise sig ikke at være tilstrækkeligt validt på visse punkter. Dette er ikke usandsynligt da der i udgangspunktet var begrænset empirisk viden om sprogtilegnelsen hos danske børn fra tre til syv år, især hos tosprogede børn og socialt udsatte børn, som udviklingen af materialet kunne baseres på. Den empiriske viden om sprogtilegnelsen hos disse børnegrupper er derfor først og fremmest baseret på afprøvninger af materialet, og det kan ikke udelukkes at dette kan have betydning for materialets kvalitet, Side 8 af 21

9 og dermed også for resultaterne i denne undersøgelse. Sidst men ikke mindst, vil vi præcisere at vi i de kommende resultater kun beskriver tosprogede børns dansksproglige kompetencer, og at undersøgelsen ikke siger noget om tosprogede børns samlede sproglige kompetencer. 3. Resultater 3.1. Overordnede resultater Det første spørgsmål vi vil belyse er hvor mange tosprogede børn mellem ca. tre og seks år der har lave dansksproglige kompetencer. I det følgende undersøges derfor hvor mange i de forskellige undergrupper af børn der falder i Generel indsats, dvs. falder inden den store gruppe vi kalder typisk sprogtilegnelse og som rummer børn der scorer fra 15%-100%-percentilen (når de følgende grafer læses er det vigtigt at være opmærksom på at de ikke viser det absolutte dansksproglige niveau hos børnene, men viser andelen der scorer højt nok til at komme i indsatsgruppen Generel indsats). I Figur 1 vises andelen af et- og tosprogede børn som i sprogvurderingen er blevet placeret i Generel indsats. Figur 1. Andel af etsprogede (1-sp) og tosprogede (2-sp) som har upåfaldende dansksproglig udvikling ifølge sprogvurdering og derfor placeres i Generel indsats. Gennemsnitsdata for tre aldersgrupper (3 år, før skolestart og børnehaveklasse). Som det fremgår af Figur 1, scorer halvdelen af de tosprogede børn højt nok til at komme i Generel indsats, hvilket vil sige at deres danskudvikling ligner den uproblematiske udvikling hos etsprogede. Den anden halvdel af de tosprogede børn scorer så lavt, at deres dansksproglige udvikling svarer til udviklingen hos de svageste 15% af de danske etsprogede børn. Det næste spørgsmål handler om hvorvidt forskellene mellem et- og tosprogede børn mindskes over tid. Figur 2 viser andelen af et- og tosprogede børn i de tre aldersgrupper der i sprogvurderingen placeres i Generel indsats. Side 9 af 21

10

11

12

13

14 Første spørgsmål var hvor mange tosprogede børn mellem tre år og børnehaveklassealderen der har lave dansksproglige kompetencer. På tværs af alder og baggrund viste resultaterne at ca. halvdelen af de tosprogede opnåede en score i sprogvurderingen som lå inden for området for upåfaldende sprogtilegnelse hos etsprogede, således at de skal have såkaldt Generel indsats. Det er ikke umiddelbart urovækkende, fordi tosprogede naturligvis skal have tid til at tilegne sig andetsproget. Men når det ses i sammenhæng med de vanskeligheder som mange ender med at have i skolesystemet, er det sandsynligt at mange tosprogede børns lavere dansksproglige kompetencer ved skolestart har negativ betydning for deres uddannelsesmuligheder. Vores undersøgelse viste at der sker en udvikling mellem treårsalderen og børnehaveklassen, således at færre tosprogede scorer lavt i sprogvurderingen i børnehaveklassen, men der er stadig et stykke op til etsprogede. Når der sås på forskellige grupper af tosprogede, blev hvad mange har antaget, bekræftet, nemlig at flere tosprogede fra ikke-vestlige lande har problemer med at lære dansk, selv om flere og flere scorer højt i sprogvurderingen jo ældre børnene er. Det er naturligt at tosprogede har lavere andetsprogskompetencer gennem en stor del af barndommen fordi deres sproglige kompetencer er fordelt på to sprog. Men det er afgørende at deres danskkompetencer udvikler sig i retning af de kompetencer der ses hos etsprogede. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at følge børnene længere op i skolealderen for at se hvilke der bliver ved med at have problemer. Yderligere ville det være hensigtsmæssigt at sætte flere resurser af til at undersøge modersmålet, således at der kan opnås en bedre vurdering af barnets samlede sprogkompetencer. Det er muligt at generelle sproglige kompetencer ved skolestart uanset sprog er en bedre prædiktor for senere dansktilegnelse og skolegang end specifikke danskkompetencer er. Men dette er et spørgsmål for fremtidig forskning. I den næste analyse deltes de tosprogede børn op afhængig af oprindelse og forældres uddannelsesniveau som et mål for socioøkonomisk indflydelse. Denne analyse afslørede en markant effekt af socioøkonomisk status. Forskellen sås for både etsprogede og tosprogede børn. Resultaterne i denne analyse skal tages med et vist forbehold da cellestørrelserne i nogle tilfælde er etcifrede. Men resultaterne gav et vigtigt fingerpeg om at tosprogede med en dansk forælder også kan have vanskeligheder med dansk, hvis der er et lavt uddannelsesniveau i familien. Hvis uddannelsesniveauet er højt, begynder gruppen at ligne etsprogede over tid. Der sås også effekt af familiens uddannelsesniveau hos ikke-vestlige tosprogede, men i modsætning til vores forventning var effekten relativt lille. Og selv om der blev kontrolleret for uddannelsesniveau, lå ikke-vestlige tosprogede stadig betydeligt under de andre grupper. Dette tyder på at der er karakteristika ved ikke-vestlig baggrund som hindrer dansktilegnelsen i disse aldersgrupper. Der er mange potentielle forklaringer på hvorfor forskellige grupper af tosprogede børn har lave dansksproglige kompetencer i dagtilbuddet nogle af dem berøres i det følgende men pga. mangel på empiriske undersøgelser (herunder undersøgelser der gør det muligt at konkludere noget om årsagssammenhænge) er vi ikke på nuværende tidspunkt i stand til at drage nogle konklusioner. Derfor der det meget vigtigt for fremtidig forskning at besvare hvad det er mere specifikt ved ikke-vestlig baggrund der øger risikoen for langsom tilegnelse af dansk. 5. Behov for fremtidig forskning Det er helt afgørende at alle børn lærer dansk på et niveau så de kan følge med i skolen og videre i uddannelsessystemet og dermed få mulighed for selv at forme deres liv som de ønsker det. Denne Side 14 af 21

15 undersøgelse bakker op om international forskning der viser at tosprogethed ikke i sig selv er et problem for børn hvis de rette betingelser for sprogtilegnelsen er til stede. Det er den imidlertid ikke for alle børn. En stor gruppe af tosprogede med ikke-vestlig baggrund møder skolen uden tilstrækkelige dansksproglige forudsætninger. Det er dog vigtigt at huske på at der er en del af ikke-vestlige tosprogede som ikke har problemer med at lære dansk, og modsat er der et mindretal af vestlige tosprogede, og etsprogede for den sags skyld, som har problemer med at lære dansk. Uagtet baggrunden, er det et stort problem for det enkelte barn og for samfundet pga. de negative sammenhænge med senere uddannelses- og jobmuligheder. Der er en voksende bevidsthed indenfor praksisfeltet og blandt lokale og nationale politikere om at dette er et alvorligt menneskeligt og samfundsmæssigt problem som der skal gøres noget ved. På ministerielt plan er der allerede igangsat mange initiativer. På skoleområdet er der blevet etableret en Tosprogs-Taskforce, og inden for dagtilbudsområdet er mange initiativer ligeledes sat i gang som fx sprogvurdering og efteruddannelse såsom Socialstyrelsens program Sprogpakken, som mange tusinde pædagoger i Danmark deltager i (Servicestyrelsen, 2011). Selve det faktum at mange tosprogede børn klarer tilegnelsen af dansk fint, peger på at der gøres rigtig mange og gode ting i praksis i danske daginstitutioner, men især gruppen af ikke-vestlige tosprogede har brug for mere for at deres dansksproglige kompetencer kan styrkes. Også det faktum at mange grupper af børn med udenlandsk oprindelse klarer sig lige så godt ved 9. klasses afslutning som etsprogede, viser at tosprogsarbejdet og undervisningen i Danmark virker godt for mange tosprogede, og også for nogle ikke-vestlige tosprogede, fx børn med oprindelse i Sri Lanka eller Vietnam (Krevi, 2011). Men blandt mange grupper af ikke-vestlige tosprogede er der en stor del der ikke har succes i skolen. Derfor er det vigtigt at finde de underliggende faktorer som gør det svært at lære dansk, og som forstærket af lave danskkompetencer gør det svært at klare skolen. Det er ikke muligt at løse dette store problem fra den ene dag til den anden, og selv når vi finder frem til de mest effektive metoder, vil det tage noget tid inden der vil vise sig konkrete resultater i form af styrkede sprogkompetencer. Hvad man til gengæld kan gøre her og nu, og som med garanti vil give ny generaliserbar viden, er at udarbejde en systematisk vidensstrategi ud fra hvilken der kan igangsættes studier der bygger på solide videnskabelige metoder, så indsatsen overfor tosprogede børn kvalificeres, og de store investeringer der foretages får de ønskede positive effekter. Pilen peger på årene før skolestart som et optimalt window of opportunity som man bør udnytte. Hjernen er særlig gearet til at modtage læring netop her, og tidlige indsatser ser ud til at være mere effektive end senere. Børn lærer fra det øjeblik de fødes, og det gælder om at udnytte det naturlige vindue for læringsprocesser der er i dagtilbuddet. I det følgende vil vi give eksempler på hvilke former for generaliserbar viden der kan indgå i en samlet vidensstrategi for dagtilbudsområdet og indskolingen og som kan bidrage til tilrettelæggelsen og implementeringen af en systematisk evidensbaseret sprogindsats. En ny vidensstrategi for området bør indbefatte tilvejebringelse af: Viden om hvilke vilkår for sprogtilegnelse forskellige tosprogede børn vokser op under, og hvilke faktorer der ser ud til at være mest afgørende for deres tilegnelse af dansk Viden om hvilke former for sprogindsatser der har dokumenteret effekt, og hvorfor og hvordan disse sprogindsatser virker for forskellige grupper af tosprogede børn. Side 15 af 21

16 Det ene ben i vidensstrategien handler altså om empirisk at kortlægge hvilke vilkår for sprogtilegnelse tosprogede vokser op under, og tilvejebringe mere systematisk og generaliserbar viden om hvilke faktorer der ser ud til at påvirke sprogtilegnelsen, både af modersmålet og af dansk. Denne form for viden vil bidrage til at identificere sammenhænge som kan omsættes til pædagogiske indsatser hvis effekt kan afprøves i kontrollerede forsøg. Hvor skal vi starte? Fra forskningen ved vi at børn tilegner sig sprog i et samspil mellem medfødte læringsmekanismer og de sproglige erfaringer barnet har mulighed for at gøre sig, og fra begyndelsen spiller disse faktorer sammen. Børn lærer bedst sprog ved at deltage i kommunikative situationer der inddrager dem aktivt og udfordrer dem sprogligt. Voksne både forældrene i hjemmet og pædagogerne i dagtilbuddet er derfor sproglige rollemodeler uanset om de er bevidste om det eller ej. Jo rigere et sprogligt understøttende miljø børn udsættes for, og jo mere barnet inddrages og udfordres, desto hurtigere og mere effektive bliver de til at lære nyt. Barnets sproglige udbytte kan derfor styrkes, hvis barnets dagligdag tilrettelægges på en måde, så barnet præsenteres for en rig og varieret sprogmodel, og ved at den voksne anvender en række kommunikative strategier, der gør barnet til aktiv deltager i samtaler. Der er ingen grund til antage at der skulle være forskel på tilegnelsen af første- og andetsprog mht. betydningen af disse faktorer. Tilegnelsen af tilstrækkelige danskkompetencer kræver adgang til et fuldt udfoldet dansk som barnet kan generalisere sproget på basis af. En væsentlig faktor for nogle tosprogede børns problemer med at tilegne sig dansk kan være knyttet til de sproglige interaktioner som barnet indgår. Har barnet fx tilstrækkelig mulighed for få erfaringer med det danske sprog og for at interagere kommunikativt på en måde der udfordrer barnet på et passende niveau? Her må vi konstatere at vi ikke har nogen detaljeret viden. Selvom ikke-vestlige tosprogede går i børnehave, kan vi have en mistanke om at de ikke møder dansk i et tilstrækkeligt omfang og af en tilstrækkelig kvalitet, ikke mindst fordi især ikke-vestlige tosprogede typisk går i dagtilbud med en meget høj andel af andre tosprogede og med få børn med dansk som modersmål. Dette kan betyde at der dels ikke tales et tilstrækkelig varieret og udfordrende dansk som de tosprogede kan tilegne sig dansk på basis af. Dette kan også betyde at pædagoger der arbejder i disse dagtilbud, har for lave forventninger til hvad man rent sprogligt kan forvente af børnene og dermed ikke får udfordret børnene tilstrækkeligt sprogligt. Fra forskningen ved vi at forældrenes adfærd over for barnet i de første leveår spiller en afgørende rolle for barnets udvikling og læring. Forældre skaber direkte og indirekte et naturligt læringsmiljø i hjemmet i og med at de er sammen med barnet hver dag. Hjemmelæringsmiljøet er derved en afgørende brik i barnets læring (Bleses, 2010). Børn påvirkes nemlig af hvem deres forældre er (fx mht. alder, uddannelse, etnisk herkomst), og hvad de ved (fx om hvordan børn udvikler sig, og hvad der styrker børns udvikling), hvad de værdsætter (fx i forbindelse med opdragelse og personlige forhold), hvad de forventer (fx i forhold til opførsel og uddannelse), og ikke mindst hvad de gør for og med børnene (McGroder & Hyra, 2009). SFI s forløbsundersøgelse af årgang 1995 har vist, at danske børns familiebaggrund spiller en fundamental rolle, for hvordan de klarer sig (Mattsson, Hestbæk, & Andersen, 2008). Den undersøgelse som rapporteres her, viser at forældrenes uddannelsesbaggrund spiller en rolle for deres børns sprogtilegnelse. Jo højere uddannelse, jo større sandsynlighed for at score højt på sprogvurderingsmaterialet. Nogle former for forældre-barn kommunikation understøtter i højere grad børns sprogtilegnelse end andre, og forældrenes muligheder for at skabe et rigt sprogligt Side 16 af 21

17 hjemmelæringsmiljø ser ud til at hænge sammen med forældrenes uddannelsesniveau. Vi har imidlertid meget lidt empirisk viden om tosprogedes forældre og hvad de ved, værdsætter, og ikke mindst hvad de gør i forhold til at understøtte deres børns sprogtilegnelse. Vi mangler med andre ord systematisk viden om bl.a. hjemmelæringsmiljøet hos tosprogede (såvel som etsprogede), i Danmark, og dermed de vilkår for sprogtilegnelsen som denne børnegruppe har i hjemmet og hvordan dette har indflydelse på børnenes tilegnelse af dansk. Det er imidlertid en afgørende forudsætning for at vi kan tilrettelægge effektive indsatser at vi får empirisk baseret viden om hvilke faktorer der bedst forklarer hvorfor nogle tosprogede klarer tilegnelsen af dansk bedre end andre gør. Og her er det igen vigtigt at huske at selv om ikke-vestlige tosprogede som gruppe har det sværere med dansktilegnelsen end andre, så er der stor variation. Det handler altså om at identificere faktorer der karakteriserer tosprogede som har størst succes med sprogtilegnelsen. Et andet aspekt af tosprogedes sprogsituation som vi ikke kender fuldt ud, er betydningen af stærke sproglige kompetencer på modersmål. Men der er forskning som tyder på at det er afgørende for senere tilegnelse af andetsproget, at man får udviklet et godt modersmål i den tidlige barndom (Mayberry & Lock, 2003). Det andet ben i vidensstrategien handler om at tilvejebringe viden om hvilke former for sprogindsatser der har dokumenteret effekt, og hvordan disse sprogindsatser virker på forskellige grupper af tosprogede børn. Denne form for viden opnås i randomiserede forsøg som tillader at drage kausale slutninger, men der har hidtil ikke i Danmark været gennemført sådanne sprogrelaterede forsøg med børn i dagtilbudsalderen (men se nedenfor). Selvom der er forskning der tyder på at et- og tosprogede børn med risiko for sprogproblemer har gavn af samme type interventioner, ser det alligevel ud til at de interventioner der hidtil har været afprøvet, ikke er tilstrækkelige til at sikre succes i uddannelsessystemet for tosprogede børn (Castro et al., 2011). Det er derfor vigtigt at nye indsatser kvalificeres af den systematiske viden om hvilke faktorer der ser ud til at være mest afgørende for tosprogedes tilegnelse af dansk. International forskning peger på at både tale- og skriftsproglige kompetencer er vigtige for barnets læringsparathed ved skolestart såvel som for senere uddannelses- og jobmuligheder. Det er derfor nødvendigt at understøtte såvel talesproglige kompetencer som tidlige forudsætninger for skrivning og læsning, allerede mens barnet er i dagtilbud. Der er ligeledes international forskning der peger på at børn der har sproglige udfordringer, har brug for en mere intensiv og en mere systematisk og eksplicit indsats end andre børn (for et sammendrag se Servicestyrelsen, 2011). Ved systematisk forstås at aktiviteterne er tilrettelagt så læringen følger en bestemt rækkefølge der er baseret på forskningsbaseret viden om hvordan børn lærer sprog. Ved eksplicit forstås at aktiviteterne er baseret på at den voksne gør det klart for barnet hvad læringsmålet i en given situation er, ved eksplicit at fortælle barnet hvad det skal fokusere på og hvorfor. Vigtigt er det at de systematiske og eksplicitte aktiviteter kan indlejres i naturlige læringssituationer i børnehaven såsom dialogisk læsning. Disse aktiviteter har kort- og langsigtet indflydelse på sprog- og literacy-udviklingen hos små børn, særligt børn i risikogrupper (Wasik et al, 2006). Forskning viser også at sproginterventioner der inddrager forældrene aktivt, har større effekt end programmer der ikke inddrager forældrene (se fx Larsen et al., 2011). Forældre er allerede meget interesserede og involverede i deres børns liv, og de vil alt andet lige gøre hvad de kan for at understøtte deres børns sprogtilegnelse. Dette understøttes også af en dansk undersøgelse der er en evaluering af projekt Bogstart (Bleses & Andersen, 2011). Undersøgelsen viser at interessen blandt forældrene for at understøtte deres børns sprogtilegnelse, herunder tilegnelsen af dansk, er stor, og at forældrene gerne vil Side 17 af 21

18 lave sprogunderstøttende aktiviteter med deres børn. Bogstart bygger på idéen om at understøtte barnets sprogtilegnelse ved at give bøger og gode råd om læsning til forældrene. Forældrene modtog projektet meget positivt, og flertallet oplever selv at Bogstart har ændret deres læsevaner. Der ligger derfor et stort uudnyttet potentiale i mere systematisk at undersøge hvordan forældre fx via dagtilbuddet kan inddrages aktivt i at understøtte deres børns sprog. Det første randomiserede forsøg i Danmark der undersøger effekten af en sprogintervention i dagtilbud og hjemmet, er netop blevet iværksat i form af projektet SPELL (Sprogtilegnelse via legebaseret læsning), der er et samarbejde mellem Center for Børnesprog, Syddansk Universitet, Rambøll, Teknologisk Institut og seks kommuner, og som er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd (læs mere på Projektet tager udgangspunkt i et succesfuldt amerikansk læringsprogram, Read It Again! hvor højtlæsning suppleres med forskellige legebaserede aktiviteter før, under og efter læsningen der er relateret til bøgernes indhold. Det danske læringsprogram SPELL, der skal afprøves i danske dagtilbud (og i hjemmet), bygger på den forandringsteori at intensive, systematiske og målrettede aktivitetsforløb der samtidigt muliggør en differentieret indsats så det enkelte barn udfordres passende, vil støtte sprog- og læseforudsætninger hos især udsatte et- og tosprogede børn. Samtidigt indgår værktøjer der understøtter pædagogers og forældres opmærksomhed på implementering af interventionen og børnenes udbytte af den. Som en integreret del af effektstudiet gennemføres en række kvalitative studier der belyser hvorfor og under hvilke betingelser SPELL virker, som i sidste ende vil blive indarbejdet i en implementeringsplan til kommunerne. Såfremt interventionen har positive effekter på børns sprogtilegnelse, stilles den efterfølgende gratis til rådighed for kommunerne. Projektet vil skabe afgørende ny dokumenteret viden om kort- og langtidseffekter af en systematisk og eksplicit intervention i en dansk pædagogisk kontekst, under hvilke forhold en effekt i givet fald bedst opnås og hvordan indsatsten implementeres i praksis. Der er imidlertid behov for flere projekter der er baseret på randomiserede forsøg der afprøver forskellige interventioner meget gerne interventioner der understøtter sprogtilegnelsen allerede i vuggestuen jf. ovenfor. Også viden om effekten af strukturelle tiltag som fx obligatorisk vuggestue/børnehave og fordeling af tosprogede på institutioner og skoler for at mindske koncentration af tosprogede vil bidrage substantielt til væres nuværende vidensbase. Som det fremgår af de foreløbige resultater baseret på normeringsstudiet af Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaven, er der mange tosprogede der ikke har problemer med at lære dansk, men også en stor gruppe der har problemer. Problemerne er associeret med ikke-vestlig baggrund og/eller lavt uddannelsesniveau i familien, uden at dette dog er altafgørende faktorer, og uden at vi mere præcist ved hvad faktorerne dækker over. Vi har foreslået en samlet vidensstrategi der sikrer tilvejebringelsen af generaliserbar viden, og vi har givet nogle første bud på hvilke former for viden det er afgørende at tilvejebringe. Men disse bud kan og skal kvalificeres i et samarbejde mellem forskere, praksisfeltet og politikere, og efterfølgende undersøges med forskningsmetoder der gør det muligt at generalisere resultaterne. Jo mere præcist problemerne kan identificeres, jo mere effektivt kan man sætte ind med målrettet sprogstøtte og afhjælpning af mere strukturelle og miljømæssige baggrundsfaktorer som hindrer en god dansksproglig tilegnelse. Buddene skal også gerne tænkes ind i en sammenhængende indsats, da tilegnelsen af sproglige kompetencer i dagtilbudsalderen og senere læring i skolen påvirker hinanden på en måde der sandsynliggør at parallelle indsatser i dagtilbud og skole kan have store potentialer. Det kan kun gå for langsomt med at komme i gang. Side 18 af 21

19 6. Referencer Bleses, D., Lum, J., Højen, A., Jørgensen, R., Iachine, I., Andersen, M. K., & Vach, W. (2011). Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, Inden skolestart og i Børnehaveklassen. Metodisk oversigt. Working papers in Language Acquisition. Center for Child Language e-prints, 13. Bleses, D. & Andersen, M. K. (2011). Kan Bogstart gøre en forskel? En undersøgelse af Bogstarts potentiale som led i det forebyggende arbejde for at understøtte sprogtilegnelsen hos børn i udsatte boligområder. Rapport udarbejdet for Styrelsen for Bibliotek og Medier. Bleses, D. (2010). Barnets første lærer bor derhjemme: om forældres betydning for børns sproglige udvikling. Læsepædagogen, 4, 4-9. Bleses, D., Højen, A., Jørgensen, R. N., Jensen, K. Ø., & Vach, W. (2010). Sprogvurdering af 3-årige (09) - karakteristika og risikofaktorer. Working papers, Center for Child Language, e-prints, 10. Bleses, D., Vach, W., Jørgensen, R. N., & Worm, T. (2010). The internal validity and acceptability of the Danish SI-3: a language screening instrument for 3-year-olds. Journal of Speech, Language and Hearing Research, 53, Bleses, D. (2009). National sprogvurdering i Danmark (pp ). In D. Bleses & A. Højen (Eds.). Når børn lærer sprog. Dansk sprogtilegnelsesforskning i et internationalt perspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Bleses, D., & Højen, A. (2009). Tosprogethed hvad er problemet? Mål og Mæle, 32, Bleses, D., Vach, W., Slott, M., Wehberg, S., Thomsen, P., Madsen, T., et al. (2008a). The Danish Communicative Development Inventories: validity and main developmental trends. Journal of Child Language, 35, Bleses, D., Vach, W., Slott, M., Wehberg, S., Thomsen, P., Madsen, T., et al. (2008b). Early vocabulary development in Danish and other languages: a CDI-based comparison Journal of Child Language, 35, Byrnes, J. P., & Wasik, B. A. (2009). Language and literacy development: What educators need to know: The Guilford Press. Castro, D. C., Páez, M. M., Dickinson, D. K., & Frede, E. (2011). Promoting language and literacy in young dual language learners: Research, practice, and policy. Child Development Perspectives, 5, Christensen, E., (2004). 7 års børneliv: Velfærd, sundhed & trivsel for børn født i SFI. Egelund, N., Nielsen, C., & Rangvid, B. (2011). PISA Etnisk Etniske og danske unges resultater i Christensen, V. T., Egelund, N., & Nielsen, C. P. (2010). PISA København Kompetencer hos elever i 9. klasse i København: AKF, Anvendt Kommunal Forskning. Egelund, N., & Tranæs, T. (2007). PISA etnisk Kompetencer hos danske og etniske elever i, 9. Side 19 af 21

20 Elbro, C., Dalby, M., & Maarbjerg, S. (2011). Language learning impairments: a 30 year follow up of language impaired children with and without psychiatric, neurological and cognitive difficulties. International Journal of Language & Communication Disorders, 46(6), Gutierrez-Clellen, V. F., & Simon-Cereijido, G. (2007). The discriminant accuracy of a grammatical measure with Latino English-speaking children. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 50(4), 968. Højen, A., & Bleses, D. (2010). Etsprogede og tosprogede med og uden sprogproblemer. Working papers in Language Acquisition, Center for Child Language e-prints, 12. Juul, H. (2007). Sproglige færdigheder og læseudvikling. En undersøgelse af danske børn fra starten af børnehaveklassen til 2. klasse. København: Undervisningsministeriet. KREVI. (2011). Folkeskolens Faglige Kvalitet: Analyse af Skolernes Undervisningseffekt. Larsen, M. S., Bang-Olsen, A., Berliner, P., Sommersel, H. B., Pedersen, A. G., Holm, A.,... Tiftikci, N. (2011). Programmer for 0-6årige med forældreinvolvering i dagtilbud. En forskningskortlægning. VIDA- Forskningsserien, 2011:02. Er også udgivet i Clearinghouse Forskningsserien.: VIDA-projektet and Danish Clearinghouse for Educational Research. Mayberry, R. I., & Lock, E. (2003). Age constraints on first versus second language acquisition: Evidence for linguistic plasticity and epigenesis. Brain and Language, 87(3), McGroder, S. M., & Hyra, A. (2009). Developmental and Economic Effects of Parenting Programs for Expectant Parents and Parents of Preschool-age Children. Mattsson, C., Hestbæk, A. D., & Andersen, A. R. (2008). 11-årige børns hverdagsliv og trivsel. Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af årgang 1995: The Danish National Institute of Social Research. National Early Literacy Panel (2008). Developing early literacy. A Scientific Synthesis of Early Literacy Development and Implications for Intervention: National Institute for Literacy. Schoon, I., Parsons, S., Rush, R., & Law, J. (2010). Childhood Language Skills and Adult Literacy: A 29-Year Follow-up Study. Pediatrics, 125(3), e459. Servicestyrelsen (2011). Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse. Udarbejdet af Bleses, D., Højen A., Lum, J., Markussen-Brown, J., & Andersen, M. K. for Servicestyrelsen. Shonkoff, J. P., & Phillips, D. (2000). From Neurons to Neighborhoods: The Science of Early Childhood Development: National Academy Press. Thordardottir, E., Rothenberg, A., Rivard, M. E., & Naves, R. (2006). Bilingual assessment: Can overall proficiency be estimated from separate measurement of two languages? Journal of Multilingual Communication Disorders, 4(1), Side 20 af 21

21 Vach, W., Bleses, D., & Jørgensen, R. N. (2010). Construction of a Danish CDI short form for language screening at the age of 36 months: Methodological considerations and results. Clinical Linguistics & Phonetics, 24, 8, Wasik, B. A., Bond, M. A., & Hindman, A. (2006). The effects of a language and literacy intervention on Head Start children and teachers. Journal of Educational Psychology, 98(1), Wehberg, S., Vach, W., Bleses, D., Thomsen, P., Madsen, T. O., & Basbøll, H. (2008). Girls talk about dolls and boys about cars? Analyses of group and individual variation in Danish children's first words. First Language, 28, 1, Wehberg, S., Vach, W., Bleses, D., Thomsen, P., Madsen, T. O., & Basbøll, H. (2007). Danish children's first words analysing longitudinal data based on monthly CDI parental reports. First Language, 27, 4, Side 21 af 21

22 Contact For further Information about our research, articles etc. please contact: Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Campusvej 55 DK-5230 Odense M Denmark Phone:

Fokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning

Fokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning Fokus i præsentation Baggrund Sprogtilegnelse og læsning Sprogvurderinger som kilde til ny viden om et- og tosprogede børns tilegnelse af dansk Kan Sprogvurderingsmateriale til 3-årige tillempes så det

Læs mere

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Center for Child Language e-prints Working papers in LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Institute of Language and Communication University of Southern

Læs mere

Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS

Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen STEAM Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Dorthe Bleses Jarrad Lum Anders Højen Ivan Iashin

Læs mere

Kortlægning af indsatser for tosprogede

Kortlægning af indsatser for tosprogede Kortlægning af indsatser for tosprogede Temadag for Tosprogs-Taskforcens Styrk sproget Anders Højen Center for Børnesprog Syddansk Universitet Februar 2014 1 Oversigt Tosprogethed vs. etnicitet Tosprogedes

Læs mere

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen. Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i

Læs mere

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver Syddansk Universitets Børnesprogskonference, 214 Anders Højen & Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 Oversigt

Læs mere

Udregning af score teknisk bilag

Udregning af score teknisk bilag Udregning af score teknisk bilag Endelig - november 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Beregning af norm og samlet score 2 Trin 0: Forberedelse af de enkelte items 3 Trin 1: Resultat af de enkelte test

Læs mere

Børn & Sprog. og erfaringer

Børn & Sprog. og erfaringer Børn & Sprog Udvikling, foreløbige forskningsresultater og erfaringer V/Dorthe Bleses Konference: Børn og Sprog status muligheder og perspektiver Syddansk Universitet 2. oktober 2008 1 Børn og Sprog fra

Læs mere

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år

Læs mere

Struktureret tematisk sprogarbejde

Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

BOGSTART: ERFARINGER OG FORSKNING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU

BOGSTART: ERFARINGER OG FORSKNING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU BOGSTART: ERFARINGER OG FORSKNING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Unga läsare i Norden, Lund 24.-25. oktober 2013 DEN BARSKE VIRKELIGHED MERE SUCCESFULD MINDRE SUCCESFULD Hvad er det? revolver

Læs mere

Center for Child Language

Center for Child Language Center for Child Language e-prints WORKING PAPERS IN LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark No 13-2011 Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, Inden skolestart

Læs mere

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets

Læs mere

Sprog, sociale fællesskaber og læring. Sprogudvikling konsekvenser for sprogvurdering og tiltag. Tidlig identifikation er vigtig!

Sprog, sociale fællesskaber og læring. Sprogudvikling konsekvenser for sprogvurdering og tiltag. Tidlig identifikation er vigtig! Sprog, sociale fællesskaber og læring Sprogudvikling konsekvenser for sprogvurdering og tiltag Trivsel og læring herog nu Understøtte senere læring i skolen Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk

Læs mere

Danske børns tilegnelse af grammatik

Danske børns tilegnelse af grammatik Danske børns tilegnelse af grammatik Laila Kjærbæk & Hans Basbøll Sprogforskning i børnehøjde 13. november 2008 Dette er et uddrag af de slides, som vi viste i forbindelse med vores foredrag torsdag den

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse

Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse e Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med sprogvurderingsmaterialet...3 Sprogvurderingsmaterialet hvad er det?...6 Hvad kan sprogvurderingsmaterialet

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Etsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer. Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet

Etsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer. Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Etsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Legende innovation, Teknologisk institut, 5. maj 2011 Antal børn med

Læs mere

INTRODUKTION. Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl

INTRODUKTION. Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl INTRODUKTION Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl. 10-12 DAGSORDEN 1. Hvad er SPELL? 2. Udbytte af og bidrag til projektet 3. SPELL-projektets forløb 4. Spørgsmål Hvad er SPELL? Ny sproglig intervention

Læs mere

Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene)

Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene) Tidlig sprogvurdering af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott Helsingør Kommune 17. februar 2009 IT projekter Oversigt Baggrund (Rune) Om CDI (Malene) Tidlig sprogvurdering systemet (Rune) Afprøvning

Læs mere

FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring Kommunernes Landsforening, 10. september 2012

Læs mere

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk Sprogvurdering Risikofaktorer, Typer af sprogvurdering, Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Hvorfor sprogvurderer man børn? Pædagoger har altid interesseret sig for børns sprog og børns sproglige

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

1. Formål med udvikling af ordblindetesten Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets

Læs mere

Tosprogedes læsetilegnelse. At klare sig godt. Karakterer i 9. klasse!

Tosprogedes læsetilegnelse. At klare sig godt. Karakterer i 9. klasse! Tosprogedes læsetilegnelse Syddansk Universitets Børnesprogskonference 2011 Anders Højen Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 4 At klare sig godt Betydningen af tosprogethed for Succes på arbejdsmarkedet

Læs mere

VIDEN OM FAKTORER DER PÅVIRKER BØRNS SPROG OG LÆSEFORUDSÆTNINGER EN SYSTEMATISK KORTLÆGNING

VIDEN OM FAKTORER DER PÅVIRKER BØRNS SPROG OG LÆSEFORUDSÆTNINGER EN SYSTEMATISK KORTLÆGNING VIDEN OM FAKTORER DER PÅVIRKER BØRNS SPROG OG LÆSEFORUDSÆTNINGER EN SYSTEMATISK KORTLÆGNING Dorthe Bleses og Anders Højen Center for Børnesprog, SDU & Line Dybdal, Rambøll FRA GRÅD TIL GRAD. ALMA 9 dage

Læs mere

Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området

Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området Baggrund Baggrunden for initiativet er et større antal skolestartere i Fredensborg Kommune

Læs mere

Børn & Sprog Tillægsmateriale til tosprogede

Børn & Sprog Tillægsmateriale til tosprogede Børn & Sprog Tillægsmateriale til tosprogede V/Dorthe Bleses og Kasper Østerholdt Jensen Konference: Børn og Sprog status muligheder og perspektiver Syddansk Universitet 2. oktober 2008 1 Sammenligning

Læs mere

Hvorfor er tidlig sprogstimulering så væsentlig? - Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet www.sdu.dk\cfb

Hvorfor er tidlig sprogstimulering så væsentlig? - Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet www.sdu.dk\cfb Hvorfor er tidlig sprogstimulering så væsentlig? - Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet www.sdu.dk\cfb Netværksmøde for Bogstartformidlere, Slagelse/Randers, 23. og 27.10. 2009 De

Læs mere

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Lovgrundlag Den 31.marts 2009 blev der med bekendtgørelse nr. 260 om undervisning

Læs mere

Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog

Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog Af: Justin Markussen Brown, postdoc, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 19. september 2015 kl. 03:27 Danske pædagoger

Læs mere

Vi inkluderer for mange sprogbørn!!!

Vi inkluderer for mange sprogbørn!!! Vi inkluderer for mange sprogbørn!!! Gitte Skyum Kjøge Leder af Sprogindsats i Viborg kommune Gitte Skyum Kjøge. gis@viborg.dk Tre hovedpunkter i den næste time Sprogkufferter/ hvad er anderledes i vores

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere

Læs mere

INTRODUKTION TIL SPELL. Dorthe Bleses Justin Markussen-Brown Center for Børnesprog Syddansk Universitet

INTRODUKTION TIL SPELL. Dorthe Bleses Justin Markussen-Brown Center for Børnesprog Syddansk Universitet INTRODUKTION TIL SPELL Dorthe Bleses Justin Markussen-Brown Center for Børnesprog Syddansk Universitet Skoleteknologisk netværk, d. 20 marts, 2012 Ny sproglig intervention der afprøves i dagtilbud Finansieret

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

TIDLIG SPROG OG LÆSNING I SKOLEN

TIDLIG SPROG OG LÆSNING I SKOLEN EFFEKTEN AF TO SYSTEMATISKE OG EKSPLICITTE SPROGINTERVENTIONER I DANSKE DAGTILBUD TIDLIG SPROG OG LÆSNING I SKOLEN Igangværende studie (Bleses, Højen, Makransky, Vach & Dale, under revision) Dansk CDI

Læs mere

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,

Læs mere

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark No 4-2007

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark No 4-2007 Center for Child Language e-prints Working papers in LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark No 4-2007 Efter cochlear implant: To sprog eller ét? Anders

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE SAMMENHÆNGENDE BØRNEINDSATS DER GØR EN MÅLBAR FORSKEL FOR BØRNENE Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Knudshoved, 16. august 2012 ORDFORRÅDSTEST I BH.KLASSE Chetty

Læs mere

TALE-HØRE-NYT Spørgeskemaundersøgelse..

TALE-HØRE-NYT Spørgeskemaundersøgelse.. MEDLEMSBLAD FOR FORENINGEN AF TALE-HØRELÆRERE I FOLKESKOLEN Årgang 28 December 2007 Nummer 4 Spørgeskemaundersøgelse.. Indhold: Side: Fra redaktøren... 3 Aktuelt i dette blad...3 Fra bestyrelsen... 4 Generalforsamlingsreferat

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. READ sammen om læsning Mette Vedsgaard Christensen og Torkil Østerbye, VIA University College

Gør tanke til handling VIA University College. READ sammen om læsning Mette Vedsgaard Christensen og Torkil Østerbye, VIA University College Gør tanke til handling VIA University College READ sammen om læsning Mette Vedsgaard Christensen og Torkil Østerbye, VIA University College 1 Plan for oplæg Introduktion til projekt READ: baggrund og målsætninger

Læs mere

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling

Læs mere

Evaluering og test af tosprogede elever

Evaluering og test af tosprogede elever Evaluering og test af tosprogede elever 36 lektioner plus to mellemliggende hjemmeopgaver Udvikler Seminarielektor Ulla Bryanne, University College Nordjylland Resumé Kurset henvender sig til lærere, der

Læs mere

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Sprogindsatsen i Greve Kommune Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Sproget kan styrkes!

Sproget kan styrkes! Sproget kan styrkes! RAPPORT OM EFFEKTEN AF SPROGINDSATSERNE SPELL OG FART PÅ SPROGET I DANSKE DAGTILBUD Af Dorthe Bleses, Anders Højen og Mette Kjær Andersen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet

Læs mere

VI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE

VI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE VI LÆRER SROG I VUGGESTUEN OG DAGPLEJEN Dorthe Bleses & Anders Højen, AU & Line Dybdal, Rambøll Center for Børnesprog Forskningsprogram Center for for Børnesprog Trygfondens Børneforskningscenter, AU bleses@econ.au.dk

Læs mere

Velkommen til 2. Fællesmøde i Projekt Sikker Start i Dagtilbud SSiD

Velkommen til 2. Fællesmøde i Projekt Sikker Start i Dagtilbud SSiD Velkommen til 2. Fællesmøde i Projekt Sikker Start i Dagtilbud SSiD - Ernæring, sprogudvikling og samarbejde i den tidlige indsats overfor nydanske småbørn i udsatte familier Hvor er vi på vej hen? Onsdag

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige

Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige Introduktion til Sprogvurderingsmateriale til 3-årige Svendborg Kommune 4. juni 2008 v. Kasper Østerholdt Jensen oesterholdt@sdu.dk Center for Børnesprog

Læs mere

Danske erfaringer med sprogindsatser. Status og fremtidige udfordringer Syddansk Universitet/CfB 19. januar 2010

Danske erfaringer med sprogindsatser. Status og fremtidige udfordringer Syddansk Universitet/CfB 19. januar 2010 Danske erfaringer med sprogindsatser: Status og fremtidige udfordringer Syddansk Universitet/CfB 19. januar 2010 Hans Månsson, Kompetenceenheden for logopædi Lena Basse, Kompetenceenheden for logopædi

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Undervisningseffekter

Undervisningseffekter Skole- og dagtilbudsafdelingen Undervisningseffekter Januar 2013 Baggrund for notatet Undervisningseffekterne indgik i Kvalitetsrapporten første gang i 2011. Dette skete med henblik på fremadrettet at

Læs mere

Tillægsmateriale til tosprogede

Tillægsmateriale til tosprogede Tillægsmateriale til tosprogede Vejledning Børn og Sprog Center for Børnesprog, Syddansk Universitet i samarbejde med Mikro Værkstedet A/S Indhold Generelt... 2 Tosprogethed og 4A... 3 Tillægsmateriale

Læs mere

INDHOLD HVILKE INNOVATIVE STRATEGIER KRÆVES FOR AT ØGE KVALITET OG MOBILITET GENNEM DAGTILBUDSPÆDAGOGIKKEN?

INDHOLD HVILKE INNOVATIVE STRATEGIER KRÆVES FOR AT ØGE KVALITET OG MOBILITET GENNEM DAGTILBUDSPÆDAGOGIKKEN? Konferencen 0-6 årige Børns Institutions- og Hverdagsliv,. Workshop. Institut for Uddannelse og Pædagogik. Tirsdag d. 9. juni 2015, Kl 13.00-13.50. Bente Jensen, professor MSO INNOVATIV DAGTILBUDS PÆDAGOGIK

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Forældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier

Forældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier Forældresamarbejde - 2 Inddragelse af forældre i arbejdet med børns sprog Understøttende sprogstrategier Er det relevant at involvere forældre i sprogarbejdet? Forskning viser, at børn primært lærer sprog

Læs mere

Hvad er Børn & Sprog? Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige

Hvad er Børn & Sprog? Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige Hvad er Børn & Sprog? Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige Mikro Værkstedet udvikler pædagogiske it-produkter til den skandinaviske undervisningsverden medudvikler af materialet Sprogvurderingsmateriale

Læs mere

Sprogets betydning for børns læring. v./dorthe Bleses, professor i børnesprog, centerleder, Syddansk Universitet.

Sprogets betydning for børns læring. v./dorthe Bleses, professor i børnesprog, centerleder, Syddansk Universitet. Sprogets betydning for børns læring v./dorthe Bleses, professor i børnesprog, centerleder, Syddansk Universitet. 1 EFFEKTEN AF TO RCT-STUDIER AF SYSTEMATISKE OG EKSPLICITTE SPROGINTERVENTIONER I DANSKE

Læs mere

Fokus på udsatte børn

Fokus på udsatte børn Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid

Læs mere

løfte fagligheden for tosprogede børn i dagtilbud En guide til at STYRK

løfte fagligheden for tosprogede børn i dagtilbud En guide til at STYRK STYRK Sproget En guide til at løfte fagligheden for tosprogede børn i dagtilbud Forord 3 Intro 4 Derfor skal vi styrke sproget 6 Sådan bruger I guiden Tak, fordi jeres dagtilbud vil være med til at gøre

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Sprogtilegnelse på pædagog- og læreruddannelserne: undersøgelse af danskundervisernes kompetencer inden for børns sprogtilegnelse

Sprogtilegnelse på pædagog- og læreruddannelserne: undersøgelse af danskundervisernes kompetencer inden for børns sprogtilegnelse : undersøgelse af danskundervisernes kompetencer inden for børns sprogtilegnelse Af Trine Krogh, Skolekonsulent, Glostrup Kommune Hans Månsson, Lektor, Kompetenceenheden for Logopædi, CVU Storkøbenhavn

Læs mere

Kan du tage pigen op af kufferten?

Kan du tage pigen op af kufferten? Kan du tage pigen op af kufferten? Perspektiver på sproglig evalueringspraksis i daginstitutioner Lars Holm, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tuborgvej 164,

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Indhold. Udtryk. (sproglyde) (betydning) Hvad er sprog? Hvad er sprog? Hvad er sprog? Hvad er sprog? Socialt behov. /bus/ Charles Darwin (1809-1882)

Indhold. Udtryk. (sproglyde) (betydning) Hvad er sprog? Hvad er sprog? Hvad er sprog? Hvad er sprog? Socialt behov. /bus/ Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? Den normalsproglige udvikling 4-6 år Laila Kjærbæk decibel 26. september 2009 Charles Darwin (1809-1882) On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale

Læs mere

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud.

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. I det følgende kan du læse noget om baggrunden for at der i løbet af de senere år er kommet mere og mere fokus på børns sproglige udvikling og om, hvilke tiltag der sat

Læs mere

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende

Læs mere

HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG

HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG 1. En plan for at modvirke tendenser til segregering i institutioner og skoler. Den segregerede skole er dårlig for de tosprogede børns

Læs mere

Tidlig sprogvurdering

Tidlig sprogvurdering Tidlig sprogvurdering af Rune Nørgaard Jørgensen Børn og Sprogs Konference 2009 Oversigt Baggrund Om systemet Om afprøvningen Perspektiver Baggrund Center for Børnesprog Projektets parter Center for Børnesprog,

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Sproglig udredning af tosprogede elever

Sproglig udredning af tosprogede elever folkeskolen.dk september 1 /5 Sproglig udredning af tosprogede elever Er Ali et specialklassebarn, eller er han en dreng med læsevanskeligheder? For at afgøre det spørgsmål er det nødvendigt at undersøge

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag - fortsat. Det ny sprogvurderingsmateriale 3 år og inden skolestart

Lovgrundlag. Lovgrundlag - fortsat. Det ny sprogvurderingsmateriale 3 år og inden skolestart Lovgrundlag Greve Kommune - dagtilbud Sprogvurdering Før, under og efter? 2004 Sprogvurdering af alle tosprogede ( 4a i folkeskoleloven 2007 sprogvurdering af alle 3 årige 2010 ophævelse af 4a og kravet

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet

Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet Baggrund Afledt af behandlingen af Sprog og integrationssagen

Læs mere

"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.

Billeder af situationen i den danske grundskole, Thomas Nordahl og Niels Egelund Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole, Bent B. Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS

Læs mere

Sprogindsatser - der styrker børns sprog

Sprogindsatser - der styrker børns sprog Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

RAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL

RAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAPPORT DANNET 17-11-2015 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 OM SPROGVURDERING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 3-ÅRIGE 6 3.1 ALLE BØRN 6 3.2 TOSPROGEDE

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

RAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL

RAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAPPORT DANNET 08-02-2016 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 OM SPROGVURDERING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 3-ÅRIGE 6 3.1 ALLE BØRN 6 3.2 TOSPROGEDE

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Evaluering BOGSTART II

Evaluering BOGSTART II Evaluering Dorthe Bleses, Werner Vach, Anders Højen, Alaa Abdol Hamid & Mette K. Andersen HVORDAN ER BOGSTARTS KONCEPTET BLEVET EVALUERET INTERNATIONALT? SLIDES UDLEVERES Bogstartsseminar, torsdag den

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES

Læs mere

Vi lærer sprog. Kampagne for årgang databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning. Uge

Vi lærer sprog. Kampagne for årgang databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning. Uge Vi lærer sprog Kampagne for årgang 2012 databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning Uge 4-24 2017 Følg og dokumenter børnenes udbytte af jeres pædagogiske arbejde med Vi lærer Sprog et af de mange

Læs mere

27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen

27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen artikler leder noter opslagstavlen debat årg 27/2010 Sejt at læse bøger I Århus læser børn i 45 dagtilbud rigtig mange bøger. Et projekt med dialogisk oplæsning skal især give børn med dansk som andetsprog

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere