Sprogvurdering af treårige hvad har det med læsning at gøre? - Dorthe Bleses, Center for Børnesprog

Transkript

1 Sprogvurdering af treårige hvad har det med læsning at gøre? - Dorthe Bleses, Center for Børnesprog Nyt om Læsning: sprog, læsning og æstetik, Holstebro,

2 Først kommer børn i skole for at lære at læse, men som tiden går begynder de at tilegne det meste af deres nye viden via læsning. Gode læsekompetencer er afgørende i moderne økonomier og en god uddannelse er næsten en forudsætning for at opnå ansættelse (frit oversat fra Nakomoto et al., 2007)

3 Faser i læsning Lære at tale (tidlig sprogtilegnelse) Lære at læse (begynderlæsning) Læse for at lære (avanceret læsning) Tidlig indsats i hjemmet og i dagtilbuddet kan afhjælpe talesprogsforsinkelse (fx Wasik, Bond, & Hindman, 2006; NICHD, 2005)

4 Overblik over præsentation Sammenhængen mellem tidlig sprogtilegnelse og læsning (hos etsprogede og tosprogede børn) Hvad ved vi om danske forhold? Hvad er sprogvurdering og hvordan kan det hjælpe? Introduktion til sprogvurdering Sprogvurderingsmateriale til 3-årige Status over udrulning Styrker og svagheder ved den danske sprogvurderingsmodel i forhold i forhold til at understøtte senere læsekompetencer Perspektiver

6 Hvad ved vi? Talesprog og læsning At lære at læse afhænger af en række perceptuelle, kognitive og sprogrelaterede forskelle, herunder lydlige, ortografiske, syntaktiske, og forståelsesmæssige færdigheder (fx NICHD, 2005) Både koderelaterde og sproglige færdigheder vigtige og deres bidrag kan statistisk adskilles og relaterer sig forskelligt til senere læsning (Stock & Whitehurst, 2002) Forskelle i literacy før den formelle undervisning i skolen starter - sammenhæng med sprogstatus (fx Shonkoff & Phillips, 2000) Sammenhæng mellem talesprogsudvikling og tidlig læsning/skolesucces (fx Bishop & Clarkson, 2003; National Research Council, 2008) Indirekte eller direkte sammenhæng (fx NICHD, 2005)? Udvalgte sproglige komponenter (fx ordforråd) eller talesprogsstatus generelt (fx National Research Council, 2008)?

7 Hvad ved vi? Talesprog og læsning Prædiktorer for god afkodning Fonologiske processer (opmærksomhed, repræsentation (RAN), hukommelse) (Dickinson et al., 2003; Scarborough, 1998; Schatschneider et al., 2004) Bogstavkendskab (fx Lytinen et al., 2006; Scarborough, 1998; Elbro & Scarborough, 2004) Prædiktorer for god læseforståelse Ordforråd (fx National Research Council, 2008, Ricketts et al., 2007; Tannenbaum et al., 2006, dansk oversigtsartikel: Gellert, 2008) Især bredden med også dybden af ordforrådet vigtig og udviser stærke korrelationer med andre aspekter af talesproget Ordkendskab som redskab til læseforståelse? Baggrundsviden bag både ordforråd og læseforståelse? Læsning som redskab til at lære nye ord? Syntaktisk og semantisk viden (fx Scarborough, 2001) Narrative kompetencer (fx Uccelli et al., 2007; Vermon-Feagans et al., 2001) Baggrundsviden (Aukrust, 2009)

8 Hvad ved vi? Talesprog og læsning Talesproglige færdigheder spiller en afgørende rolle for udviklingen af forståelsesfærdigheder (NICHD, 2005) Første år af læseudvikling især afkodning der forklarer variation, senere talesprog (ordkendskab) Fourth-grade slump (Leach, Scarborough, & Rescorla, 2003) Børn der scorer lavt på alle prædiktorer forbliver ofte langsomme ( the catch-up leap afgørende, Shaywitz, 2003 ) Mange dimensioner af talesprog bidrager formentlig til senere læseforståelse Betydning for intervention? Vigtigt at styrke børnenes afkodningsfærdigheder, men måske endnu vigtigere at styrke talesproget (sprogtilegnelsen)

9 Hvad ved vi? Talesprog og læsning ( tosprogede ) Definition: tosprogede? bilingual? indvandrerbørn? Tosprogede børn er ofte forsinkede sammenlignet med etsprogede børn (Nakomoto et al., 2007) Forsinkelsen ofte kun i forbindelse med læseforståelse som stiller ekstra krav til talesproglige kompetencer (Nakomoto et al., 2007) normal forsinkelse i 3.-4.klasse hvor kravene til talesprogskompetencer vokser (Nakamoto et al. 2007) Samme faktorer påvirker etog tosprogede børn (Aukrust 2009): Samfundsfaktorer (sprogpræferencer og sprogbrug i lokalmiljøet) Familiefaktorer (uddannelse og beskæftigelse) Talesprog og baggrundsviden

11 Problem - danske børn dårlige læsere! Uddannelsesmæssige udgifter er højest Danske unges læsefærdigheder dårligere end forventet men gennemsnitlig (cf. Elley, 1992) Danmark nr. 16 ud af 30 OECD-lande (meget dårligere i 1.kl. Seymour et a., 2003 ) Ikke-vestlige indvandrere i DK klarer sig markant dårligere OECD. Education at a Glance, 2005 PISA Etnisk 2005 OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003.

12 Problem - danske børn dårlige læsere! (Undersøgte) faktorer, der generelt påvirker PISA-resultaterne SES, skolesystemer For ikke-vestlige indvandrere (PISA Etnisk 2005) Lavere SES hos indvandrerfamilier Kulturelle og sociale kommunikation i familien samt med hensyn til familiens støtte til barnets skolegang Indvandrere [..] får for lidt med sig fra grundskolen, og det følger dem videre frem Hvorfor er danske børns læsefærdigheder dårligere? Er der en sammenhæng med danske børns tidlige sprogtilegnelse?

13 Hvad ved vi om danske børns tidlige sprogtilegnelse? The MacArthur-Bates Communicative Development Inventory (Fenson, Dale et al 2007) Tjeklister som forældre udfylder om deres børns tidlige kommunikative udvikling Mange validitetsstudier (Fenson et al 2000, 2007 ) Tværsnitslig CDI-undersøgelse (fra 8-36 måneder) baseret på børn Bleses et al. (2007, 2008a, 2008b, fc) Longitudinal CDI-undersøgelse (fra 8-30 måneder) baseret på 182 børn Wehberg et al. (2007; 2008) +45 adaptioner til forskellige sprog Law et al. (2008); Bleses et al. (2008b)

14 se gris OM CDI-FORÆLDRERAPPORTERNE Trækker på forældres store implicitte viden om børns sprog X Bygger på genkendelse (inddelt i kategorier, der understøtter hukommelsen) Stiller specifikke spørgsmål til tilegnelsen af gestik, sociale rutiner, ordforråd, tidlig grammatik Tilpasset dansk adaptation

15 Hvad ved vi om danske børns tidlige sprogtilegnelse? Danske børn følger typisk mønster (Bleses et al., 2007; 2008, Bleses & Højen fc.)

16 Hvad ved vi om danske børns tidlige sprogtilegnelse? Danske børn følger typisk mønster (Bleses et al., 2007; 2008, Bleses & Højen fc.) Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle

17 - Tilegnelse af milepæle svarer til udenlandske studier Datidsform anvendes Flertalsform anvendes Genetivform anvendes Nogen gange Kombinere ord Første gestikulation Første vending forstået Første ord forstået Første ord produceret mdr.

18 Hvad ved vi om danske børns tidlige sprogtilegnelse? Danske børn følger typisk mønster (Bleses et al., 2007; 2008, Bleses & Højen fc.) Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle Individuelle forskelle

19 - Individuelle forskelle (alder) svarer til udenlandske studier Distribution af produktivt ordforråd, fordelt på alder (percentiler) antal ord p5 p10 p25 p50 p75 p90 p alder (mdr.) Bleses et al. 2008a

20 - Individuelle forskelle (alder) svarer til udenlandske studier Produktion af ord fra 8-30 mdr. for hvert barn Vach, Webherg, & Bleses, submitted

21 II. Hvad ved vi om danske børns tidlige sprogtilegnelse? Danske børn følger typisk mønster (Bleses et al., 2007; 2008, Bleses & Højen fc.) Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle Individuelle forskelle Danske børn lidt langsommere Nogle studier peger på forsinkelse på nogle sproglige dimensioner (Bleses et al., 2008; Ragnarsdottir et al., 1998; Basbøll et al., 2008)

22 Distribution af forståelsesscore, fordelt på alder og sprog (median) Ordforråd (forståelse) antal ord Dansk Svensk Amerikansk Engelsk Hollandsk Fransk Spansk (Mexikansk) Gallisisk Kroatisk Baskisk Britisk Engelsk Italiensk alder (mdr) Bleses et al. 2008b

23 Hvad ved vi om danske børns tidlige sprogtilegnelse? Danske børn følger typisk mønster (Bleses et al., 2007; 2008, Bleses & Højen fc.) Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle Individuelle forskelle Danske børn lidt langsommere Nogle studier peger på forsinkelse på nogle sproglige dimensioner (Bleses et al., 2008; Ragnarsdottir et al., 1998; Basbøll et al., 2008) Mangel på dokumentation/værktøjer især fra 3-6 år (CDI III), men dog få undersøgelser (6 år) ifm. læsning (fx Jul & Elbro, 2005; Juhl, 2008) Samme faktorer påvirker: SES, forældrebaggrund, holdninger (se fx Bleses, Vach & Wehberg 2008), men brug for mere viden: Dagtilbud: Sproglige miljø? Indsats? Viden? Holdninger? Hjemmet: Sproglige miljø? Holdninger? Viden? Baggrundsfaktorer?

24 Hvad ved vi om indvandrerbørns tidlige dansksprogtilegnelse? Indtil nu ingen systematiske (empiriske) studier af indvandrerbørns tidlige tilegnelse af dansk CfB igangsat første undersøgelse Sprogscreening ved treårsalderen

25 Et- og tosprogede børns score på sprogvurderingsmaterialet (Bleses et al., 2008) TRE OBSERVERBARE MØNSTRE Udtale Skelnen Hukommelse af sproglyde Kommunikation Sproglig opbygning Ordforråd Sprogforståelse Bleses et al., 2007 Mere kompleks lavere score hos tosprogede børn Mere sprogspecifik lavere score hos tosprogede børn Tosprogede børn scorer højest Et- og tosprogede børn scorer lige højt Etsprogede børn scorer lidt højere end tosprogede børn, men min. halvdelen af de tosprogede børn er stadig inden for normalområdet Etsprogede børn scorer meget højere og næsten alle tosprogede børn er uden for normalområdet

26 Baggrundsfaktorers betydning for tosprogedes dansk? ORDFORRÅD UDTALE Sprogtypologi? Jo tættere modersmål er på dansk højere score (ikke udtale) Dansk i hjemmet? Hvis der tales dansk i hjemmet højere score (ikke udtale) Forældrenes opholdstid i landet? Jo længere tid i landet højere score (ikke udtale)

27 Danske børn: sammenhæng mellem talesprog og læsning (Sammenhæng mellem lyd-bogstavrelationer betydning for tidlig læse- og skriveindlæring (fx Elbro, 2005; Juhl & Elbro, 2001, 2004) ) Korte bogstavmønstre læres før mønstre der indeholder mange bogstaver og konsistente mønstre læres før inkonsistente Sprogforståelse, sproglig opmærksomhed, spirende læsefærdigheder undersøgt i 0.kl.(Juhl & Elbro; 2005; Juhl, 2008) Store forskelle på sproglige færdigheder ved skolestart Piger lidt bedre end drenge (specielt spirende færdigheder) Tosprogede scorer generelt lavere, især ordforråd (16%)/lytteforståelse (10%) (især andre sprog ) Sammenhæng med SES men svag (store forskelle mellem skoler) Sammenhænge mellem sproglige færdigheder i 0.kl. og 2.kl.

28 Sammenhæng mellem sproglige færdigheder ved børnehaveklassen og ordlæsning/læseforståelse i 2. kl. Juhl 2007

29 I hvilken grad kan sproglige færdigheder forudsige variation i læseforståelse ved 2. kl. Juhl 2007

30 Danske børn: sammenhæng mellem talesprog og læsning (Sammenhæng mellem lyd-bogstavrelationer betydning for tidlig læse- og skriveindlæring (fx Elbro, 2005; Juhl & Elbro, 2001, 2004) ) Korte bogstavmønstre læres før mønstre der indeholder mange bogstaver og konsistente mønstre læres før inkonsistente Sprogforståelse, sproglig opmærksomhed, spirende læsefærdigheder undersøgt i 0.kl.(Juhl & Elbro; 2005; Juhl, 2008) Store forskelle på sproglige færdigheder ved skolestart Piger lidt bedre end drenge (specielt spirende færdigheder) Tosprogede scorer generelt lavere, især ordforråd (16%)/lytteforståelse (10%) (især andre sprog ) Sammenhæng med SES men svag (store forskelle mellem skoler) Sammenhænge mellem sproglige færdigheder i 0.kl. og 2.kl. Ordkendskab den faktor der havde størst indflydelse på 7.kl.-9.kl s læseforståelse (Klint Petersen, 2008)

31 Åbne spørgsmål Række vigtige spørgsmål for både forskere, skoler, dagtilbud og ikke mindst politikere.. Skyldes danske unges dårligere PISA- resultater en forsinket (tidlig) talesprogstilegnelse? Skyldes danske tosprogede børns endnu dårligere PISA-resultater at deres dansksproglige tilegnelse er forsinket sammenlignet med danske L1 børn? Hvis ja, hvordan styrkes sprog - og uddannelse bedst på det strukturelle og praktiske plan? Finde børn med sproglige forsinkelser så hurtigt så muligt så vi kan understøtte deres sprog

33 Hvad er screening? Sig relationskompetencer En procedure til tidlig opsporing af skjulte sygdomme i en afgrænset befolkningsgruppe (Den Danske Encyklopædi) PKU test og det nye tilbud om høretest af nyfødte I forbindelse med børn systematisk forebyggende proces Fange børn, der udvikler sig langsommere eller på en anden måde end andre børn og derfor muligvis har brug for en tidlig målrettet indsats for at støtte den fortsatte udvikling. Helbredsundersøgelser (børneundersøgelser) af børn fra 0-6 år Sprogscreening (fange børn med sproglige problemer) Kilde: (meget sjov) video om sprogscreening fremstillet af BUPL, forår 2007

34 Hvordan vil sprogscreening kunne hjælpe? Børn bruger, hvad de har til at lære mere den rige bliver rigere, mens den fattige forbliver fattig KARLA Tilegnelse af ordforråd OSCAR NIELS Nye ord pr. måned *baseret på Dale & Goodman 2005 Ordforrådets størrelse

35 Sprogtilegnelse kan påvirkes Berk 2006 Interaktionistisk synsvinkel Sprogtilegnelse et konstant og kompliceret samspil mellem medfødte (generelle) forudsætninger og (specifikke) erfaringer (input) Med udgangspunkt i forudsætninger udnytter barnet udnytter aktivt de nøgler (sproglige, sociale), der stilles til rådighed Udviklingsproces

36 To modeller for screening Medicinsk model (lægen) Binær deling af populationen i dem der ikke har problemer (=sygdom) vs. dem der har problemer Kort test Uddannelsesmodel (førskole/dagtilbud) Screeningen er målrettet sproglige færdigheder der har relevans for senere uddannelse i skolen som fx læsning Screeningen skal hjælpe med at optimere læringen for alle børn dvs. det giver mening med en mere differentieret deling af populationen ( lav, medium, høj ) Da børnene er del af tilbud (førskole/dagtilbud) kan screeningen vare længere tid

37 Danske sprogvurderingsmodel Rettet mod forbedring af læsekompetencer i folkeskolen og dermed også at øge muligheder for generel skolesucces Hvis alle børn taler bedre vil alle børn læse bedre Overordnet mål Skal hjælpe med at identificere børn med sproglig forsinkelse Hjælpe pædagogerne til at planlægge differentieret sprogmiljø med henblik på at understøtte sprogtilegnelsen hos det enkelte barn Test omfattende indholdsmæssigt Ikke samme materiale til ét og tosprogede børn

38 Danske sprogvurderingsmodel Sprogvurdering af 3-årige Etsproget barn Tosproget barn Pige Dreng Boy Dagtilbudsloven Tilbud Pædagoger Sprogvurderingsmateriale til 3-årige (VFM) Folkeskoleloven ( 4a) Obligatorisk Sagkyndige Vis hvad du kan (UVM)

39 Er det uproblematisk at måle børns sprog? Svært at lave en status over et fænomen som sprog, der i sig selv er meget dynamisk, og som på dette tidspunkt af barnets liv er under dramatisk udvikling Jo mere dynamisk og kompleks det fænomen man gerne vil vurdere er, jo vanskeligere bliver det i sagens natur at udvælge en stikprøve, der er repræsentativ og dermed siger noget præcist om den kompetence, man ønsker at vurdere Stor uenighed om, hvordan disse forskellige komponenter spiller sammen og hvilken betydning det har for barnets sproglige kompetence også på længere sigt

40 Hvad skal måles? KULTUR FØLELSER FORÆLDRES UDDANNELSE FØDSELSVÆGT SØSKENDE SOCIALE RELATIONER SPROGET SELV MOTION TEMPERAMENT PERSONLIGHED KOST KOGNITION

41 Hvornår skal man sprogvurdere? Jo tidligere en indsats sættes ind, jo mere effektiv er den (se fx Gilliam et al., 2005) børn er meget modtagelige mens de er små og at det giver længere tid at arbejde med børnene i (Sverige kun 18 mdr.) Jo yngre børnene er, jo mere ustabil og uforudsigelig er deres sprogtilegnelse Ikke mange sproglige dimensioner, som meget små børn har tilegnet sig i en sådan grad, at det kan betragtes som et symptom, hvis barnet endnu ikke mestrer dem. 3 år formentlig god alder

42 Børn er forskellige Det enkelte barns individuelle niveau på givet alderstrin og på udviklingsprofil Nogen børn tilegner sig sproget i et hurtigt tempo, mens andre er langsomme, uden at dette kan tages som et udtryk for en indsatskrævende sproglig forsinkelse (halvdelen af alle børn med forsinket sprogtilegnelse indhenter forsinkelsen af sig selv) Anvendelsen af et hvilket som helst sprogvurderingsmateriale vil derfor resultere i et vist antal falsk positive og falsk negative

43 Udvikling af Sprogvurderingsmateriale til 3-årige Udviklet på vegne af Ministeriet for Forbruger- og Familieanliggender Center for Børnesprog, Syddansk Universitet CVU Storkøbenhavn (nu: Professionshøjskolen København) Mikro Værkstedet A/S Nationalt Videncenter for Læsning Dorthe Bleses, Hans Månsson, Peter Mikkelsen, Rune Jørgensen, Werner Vach Brugerne Nationale referencegruppe 18 kommuner/360 dagtilbud/ca. 850 børn/ca forældre Flere afprøvninger Tillægsmateriale til tosprogede (CfB + MV)

44 Sprogvurderingsprocessen Identifikation af børn SPROGVURDERING Forældrerapport Samtalesituation Forældresamtale PÆDAGOGISK OPFØLGNING Forældre Forældre Pædagog Barn Forældre Forældre Pædagog Identifikation af børn med sproglige problemer Jo bedre identifikation, des flere børn med sproglige problemer finder vi Afhjælpning af sproglige problemer Jo bedre opfølgning, des bedre kan vi afhjælpe problemer

45 Sprogvurderingsmaterialet Sprogvurderingsværktøj 1) Registreringsskema (+ forældreskema) 2) Sproglig profil 3) Baggrunds- og vejledningsmateriale Pædagogisk indsats 3) Pædagogisk handlingsark 4) Pædagogisk refleksions- og vejledningsmateriale

46 Overordnede overvejelser i forbindelse med design Overordnede overvejelser Forskningsbaseret Håndterbart indenfor tidsrammen (1. december 15. juni) Håndterbart for dagtilbudspersonale Bruge forældre som informanter Begrænse forbruget af ressourcer Forberedt til web-baseret implementering

47 Grundprincipper for design..udover krav fra ministerium Testen skal tillade at skelne bedst muligt mellem børn med sproglig forsinkelse/sproglige vanskeligheder og børn med alderssvarende sprog Grundprincipper Skæv fordeling af børn Sensitiv i den nedre del af fordelingen Elementer treårige børn typisk har tilegnet sig Måler hvad børn kan

48 Måler børn i forhold til hinanden Baseret på dokumentation Fastsatte grænser Ensartethed Etik I hver del er barnets score placeret i en graf i én af tre zoner A= +p15 B= p5-p15 C= p5

49 Sprogvurdering til etog tosprogede børn Sprogvurderingsmateriale til 3-årige Forældre (del I+II: skema) og pædagoger (del III-VII: test) 7 subskalaer I Ordforråd I Ordforråd II Konstruktioner II Konstruktioner Tillægsmateriale til tosprogede Pædagoger (del I+II: skema) + (del III-VII: test) Opgørelse af resultat ens Delscore udviklingszoner (normer) Samlet pointscore 3 profiler (forskellig tolkning af fokuseret indsats og særlig indsats ) III III Udtale IV Diskrimination IV Diskrimination V Hukommelse V Hukommelse VI Receptivt sprog VI Receptivt sprog VII Strategier VII Strategier

50 Test af instrumentet Pilottest af foreløbig version (januar/februar 2007) 335 vilkårligt udvalgte børn i alderen måneder Spørgeskemaer til forældre og dagtilbudspersonale Videooptagelser af 14 screeninger (dagtilbudsdelen) Fokusgrupper Interview Referencetest (april/maj 2007) 98 børn testet af blindede logopæder Normeringsstudie (maj 2007) 517 vilkårligt udvalgte børn Bleses, Jørgensen, Vach & Jensen 2008 ( Bleses, Vach, Jørgensen & Worm, accepteret

51 Skæv fordeling af børn Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Antal børn Antal børn Antal børn Ordforråd Sproglig opbygning Udtale af sproglyde Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Antal børn Antal børn Antal børn Opfattelse af sproglyde Hukommelse Sprogforståelse Drenge Piger I de fleste dele ses en skæv fordeling af børn Antal børn Kommunikative strategier En lille gruppe børn scorer langt lavere end de øvrige I nogle dele (V & VI) scorer kun få børn maksimumpoint

52 Forderling på samlet score

53 Fordeling af børn i tre grupper Generel indsats* (mål: 85%) Fokuseret indsats* (mål: 10%) Særlig indsats* (mål: 5%) Piger 87.4 (232) 8.0 (16) 4.6 (15) Drenge 85.8 (223) 8.3 (20) 5.9 (11) Sprogvurderingsmaterialet fungerer generelt efter hensigten Også behov for revidering

54 Status sprogvurdering, dec Danmarks Evalueringsinstitut, Måling af børns sprog, 2009

61 Styrker og svagheder ved dansk model i forhold til læsning Formål at vurdere barnets generelle talesprogsstatus Men receptive og produktive aspekter af fx ordforråd, fonologi, grammatik og hukommelse også vigtig for senere læseforståelse (se fx National Research Council, 2008) Fordel at den finder sted i dagtilbuddet Høj forældredeltagelse Dem der screener har ansvar for barnet i dagligdagen dvs. øger mulig Screening ikke mirakelkur pga. indbyggede metodiske vanskeligheder

62 Er det så umagen værd? Lægen følger barnets vækst på en række udvalgte indikatorer (vægt, højde, syn, hørelse), der kan være tegn på mistrivsel eller decideret sygdom fx en vægt i underkanten af det alderssvarende, men ikke behøver være tegn på mistrivsel (lægen samme problemer) Kun i 14% af tilfældene finder lægen noget der kan være udviklingstruende 93%-95% af forældre følger børneundersøgelser i barnets første leveår, mens mellem 70% og 80% følger programmet det efterfølgende år Det skyldes, at for lav vægt nogle gange er symptom på alvorligere problemer og at vi ved, at jo hurtigere der sættes ind med behandling jo mere effektiv er den Derfor samfundsmæssig god investering

63 Er det så umagen værd? Børn med sproglig forsinkelse eller sproglige vanskeligheder er ikke truet på deres heldbred Forskning peger imidlertid på, at børn med sproglige problemer er i risikozonen for at udvikle sociale, adfærdsmæssige og indlæringsmæssige problemer Det kan være svært at finde med behov børn uden vurdering Samtidig tyder meget på at den tidlige barndom er en meget gunstig periode med hensyn til effekten af tidlig indsats. Det er formentlig derfor, at mange lande har indført populationsbaseret (landsdækkende) sprogscreening. Derfor er det værd at finde ud af om sprogvurdering er det rigtige værktøj

64 Vi finder måske nogle børn vi ikke finder i dag Børn med behov for særlig indsats % af børn Ordforråd Konstruktioner Udtale Lydskelnen Dele Hukommelse Sprogforståelse Strategier Hvem finder vi nu? Egelund et al Erfaringer (udtale) Med sprogvurderingen 50% har ingen udtaleproblemer Mellem 40% og 50 % scorer lavt på tre produktive dimensioner 45 % scorer lavt på sprogforståelse Forskellige profiler

65 Sprogvurdering.dk Udviklet netbaseret managementsystem der understøtter materialet (sprogvurdering.dk) med Mikro Værkstedet A/S Forskningsdatabase med sprogvurderinger (+baggrund) 33 (42) kommuner svarende til børn sprogvurderinger gennemført Tillægsmateriale til tosprogede

66 Perspektiver Vi skal i undersøge sammenhængen mellem tidlig sprogtilegnelse, tidlig indsats (i dagtilbud og i hjemmet) og børns (læse)kompetencer i skolesystemet i DK for danske etsprogede og tosprogede -børn med vestlig og ikke-vestlig baggrund Bidrage med forskningsbaseret viden til politikere, fagpersoner og forældre på en måde der kan kvalificere indsatsen i dagtilbud, skoler og i hjemmet