Indholdsfortegnelse. Indhold. 1. Forord Vi skal tilbyde mentorer - det siger loven! Formål Mål... 3

Transkript

1 1

2 2 Indhold Indholdsfortegnelse 1. Forord Vi skal tilbyde mentorer - det siger loven! Formål Mål Mentorforholdet Mentorer på AtS Hvem har behov for en mentor? Information til Mentor Generel funktionsbeskrivelse Information og tilbud til eleverne generel information Rent praktisk så Organisering - Mentorordning i drift Snitflader mellem studievejleder, kontaktlærer, mentor og elevcoach Certificerede mentorer på AtS pr. 20/ Kontrakt mellem elev og mentor Spørgeguide til (den første) samtale mellem elev og mentor Personopslag... 17

3 3 Mentorhåndbog ved Erhvervsuddannelserne Århus tekniske Skole 1. Forord Håndbogen er et værktøj i etableringen, gennemførslen og vedligeholdelse af mentorordningen på EUD. Der er i alt 41 uddannede mentorer på AtS fordelt over alle EUD afdelinger på skolen (se Oversigt over mentorer på AtS) Håndbogen er ikke en facitliste på, hvordan man etablerer en mentorordning, men en oversigt, der angiver mål, overvejelser og metoder. Håndbogen er designet på en sådan måde, at den hele tiden kan opdateres, så den afspejler praksis lige nu, ligesom hver enkelt afdeling kan formulere og omformulere enkeltdele, så den afspejler hver enkelt afdelings kultur og organisation samt udvikling. 1.1 Vi skal tilbyde mentorer - det siger loven! 53. Skolen skal stille kontaktlærere og mentorer til rådighed for de elever, der har behov for støtte og vejledning fra sådanne kontaktpersoner for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb. Skolen fastsætter rammer for kontaktlærernes og mentorernes virksomhed. Stk. 2. Skolen skal endvidere sikre, at de elever, der har behov herfor, tilbydes social, personlig eller psykologisk rådgivning. Skolen fastsætter rammerne for denne rådgivning. Stk. 3. Skolen kan samarbejde med andre skoler og myndigheder om opgaverne efter stk. 1 og 2 2. Formål Formålet med mentorordningen på EUD er, at flere elever gennemfører en erhvervsuddannelse. For eleven skal ordningen medvirke til: aktiv deltagelse i egen uddannelse at udvikle kommunikative kompetencer at udvikle netværkskompetencer at udvikle sociale kompetencer - blive bevidst om egen adfærd at håndtere overgangen fra skole til praktik 3. Mål Målsætningen for mentorordningen på EUD-uddannelserne på AtS er: - at erhvervsuddannelserne har en fleksibel mentorordning tilpasset de enkelte afdelingers kultur og organisatoriske opbygning - at de elever, som har behov, hurtigt får mulighed for at indgå i mentorordningen

4 4 4. Mentorforholdet Mentorforholdet er baseret på et forløb med forskellige faser: 4.1 Mentorer på AtS Mentorer på AtS er typisk lærere, som selv vælger at være mentor. En mentor gennemgår en mentoruddannelse og er medlem af det samlede mentorkorps på AtS. Mentorer deltager i AtS - erfarings- og opkvalificeringsmøder, hvor de har mulighed for udveksling af erfaringer, opkvalificering, inspiration, gensidig støtte og sparring i dette mentornetværk. Mentorerne opfordres også til at danne en mentorgruppe sammen med andre mentorer på afdelingen omkring afdelingens elever, således at der altid er mulighed for back-up af en mentor. Mentor har som udgangspunkt - ikke eleven i den daglige undervisning. Mentor samarbejder med afdelingens lærere, kontaktlærere, vejledere, ledere og mentorkoordinator omkring eleven. Hver mentor har max 2-3 elever. Mentor honoreres med en ½ arbejdstime pr. uge, pr. elev, medmindre andet er aftalt med områdelederen. 4.2 Hvem har behov for en mentor? Regeringens målsætning er, at 95% af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette stiller krav til en øget fleksibilitet og udvidet indsats fra skolens side. Det er her en mentor ofte kan bruges. Behovet for en mentor afklares først og fremmest via realkompetencevurderingen Profilen på en frafaldstruet elev har alle lærere en fingerspidsfornemmelse for, og i nedenstående er der en række eksempler på, hvad der kunne karakterisere en elev, der kunne have gavn af en mentor Hvem er eleven? De udsatte unge, er fx unge med: Mangelfulde skolekundskaber og svage læsefærdigheder Problemfyldt skolegang og uddannelsessvage netværk Misbrugsproblemer Psykiske problemer Lavt selvværd Opvækst under svære sociale forhold eller tab i familien Urealistiske fremtidsforventninger eller uklare uddannelsesønsker Kriminalitet

5 5 Der er mange årsager til at elever ikke fuldfører deres uddannelse, både Sociale og personlige: Misbrug Misbrug i familien Voldsramt eller voldstruet Vold i familien Problemer med familie Problemer med venner eller veninder Problemer med børn eller forældremyndighed Adoptivbarn Anbragt i pleje, på hjem eller opholdssted Ensomhed. Svagt eller intet netværk Sammenbragt familie eller skilsmisse-familie Flere afbrudte forløb (uddannelse) Mobningsproblemer, lette eller massive Psykiske problemer Faglige Angst, vrede indad og udad (konfliktsky eller søgende) Usikkerhed Fobier Lavt selvværd Spiseforstyrrelse Sorg og krise (død, skilsmisse) Problemer med læsning Problemer med skrivning Problemer med matematik eller naturfag Indlæringsproblemer ADHD, tourette eller aspergers Ord - og talblindhed Sparsomme faglige kompetencer Kulturelle Sproglige problemer Faglige problemer Sociale problemer Svagt eller intet netværk Flygtning eller indvandrerbaggrund Indsatte under uddannelse Elever med en betinget dom Mentorforholdet præsenteres som et tilbud til eleverne via plakater, skolens hjemmeside, brochurer og informationsmateriale samt af studievejleder og kontaktlærer. Eksempel på arbejdsgange: Afdelingens studievejleder henviser eleven til én af afdelingens mentorer med henblik på at eleven får en mentor eller Forældre, UU-vejleder m.fl. kan gennem studievejlederen anbefale, at en elev får en mentor eller Når en kontaktlærer eller faglærer opdager en frafaldstruet elev, tager denne kontakt til vejlederen i sin afdeling.

6 6 Vejlederen aftaler et møde med eleven for at præsentere muligheden for at få en mentor Dernæst tager vejlederen kontakt til afdelingens mentorer for at finder en egnet mentor til netop denne elev Mentor aftaler møde med eleven med henblik på en forventningsafklaring. Mentor kan efter aftale med eleven fx samarbejde med lærer og/eller vejleder omkring dette. Endvidere kan der laves der en kontrakt, som indeholder mentors og elevens aftaler om, hvad deres samarbejde skal indebære og medføre. Denne kontrakt opbevares af mentorkoordinatoren. Der kan være afvigelser i arbejdsgangen fra afdeling til afdeling. Der gives besked (mail) - om både det nye mentor/elev forhold, og om når mentorforholdet ophører - til skolens mentoransvarlige Sussie Jensen sje@ats.dk (tlf. lok. 111) 5. Information til Mentor Generel funktionsbeskrivelse Man kan som lærer også være mentor, hvis man har et godt netværk og tid, lyst og overskud til at støtte en elev i at udvikle sig personligt og professionelt. Mentorrollen Som mentor skal man tage udgangspunkt i elevens ønsker og behov. Man skal være en fortrolig og ærlig samtalepartner, og man skal kunne lytte, spørge, sparre, coache og guide. Man skal hjælpe eleven med at deltage aktivt i uddannelsen og at blive bevidst om egen adfærd samt at håndtere overgangen fra skole til praktik. Herudover skal en mentor: Besidde viden om ungekultur Bygge bro og skabe en rød tråd Se muligheder frem for begrænsninger Forventninger til at være mentor Det kan være meget tilfredsstillende på det personlige og professionelle plan at hjælpe et andet menneske på vej. Mentors udbytte af at deltage vil fortrinsvis være: glæden og tilfredsstillelsen ved at hjælpe en elev til at udvikle sig personligt og nå sine professionelle mål at få nye perspektiver og faglig viden om udviklingstendenser at blive bedre til at møde udfordringer og derved få større indsigt i egen adfærd at deltage i mentoruddannelsen, kurser og konferencer at udvikle færdigheder og bevidsthed om kommunikation at opnå anerkendelse fra kolleger eller virksomheder at deltage aktivt som mentor i uddannelsen af kommende håndværkere at udvide dit eget netværk

7 7 Værd at vide for mentorer Det er mentors ansvar at støtte eleven i at komme videre med de mål og ambitioner, han eller hun har. Det betyder, at mentor skal hjælpe med at fastholde eleven i uddannelsesforløbet og yderligere skal mentor hjælpe med at udvide hans eller hendes faglige netværk og være villig til at diskutere de spørgsmål, eleven kommer med. Mentorens opgave er at hjælpe eleven med at finde løsninger på faglige og personlige problemer, men det er ikke mentorens ansvar at løse elevens sociale eller psykiske problemer. Mentoren henviser således til relevante instanser, - og til studievejlederen. Et godt mentorforhold - samtalen Et godt mentorforhold baserer sig på, at du som mentor er god til at: Lytte Stille refleksive spørgsmål Opsummere og give tilbagemelding Supplere Udpege sammenhænge og modsætninger Vise forståelse Fremme problemløsning Sætte spørgsmålstegn ved den måde, eleven tænker og handler på.

8 8 6. Information og tilbud til eleverne generel information Nedenstående er indholdet til folderen Har du brug for en MENTOR? Du kan få en mentor, hvis du er tilknyttet en af erhvervsuddannelserne EUD på Aarhus tekniske Skole Ønsker og mål Som elev på en erhvervsuddannelse er det vigtigt, at du har nogle professionelle og personlige ønsker og mål, som du gerne vil diskutere med en erfaren person på skolen en mentor. Du skal være parat til selv at tage et ansvar og handle i forhold til dine ønsker og mål med god input og sparring fra din mentor. Din mentor tager udgangspunkt i dine behov. Fordele ved at få en mentor Du får en samtalepartner, der kan støtte dig i at få øje på forskellige muligheder, du måske selv har overset Du får en mentor, som lytter til dine problemer og hjælper dig til at løse dem Som elev skal du: spørge, lytte og være åben for vejledning definere egne mål i forhold til uddannelse og arbejde - med hjælp fra din mentor være en ærlig, tålmodig og fortrolig samtalepartner. Hvordan får jeg en mentor Du skal først og fremmest sige, at du gerne vil have en mentor. Du kan henvende dig til din studievejleder, eller du kan få din lærer, kontaktlærer eller forældre til at henvende sig til studievejlederen. Når studievejlederen har snakket med dig om dine ønsker og behov, finder vi en mentor til dig og en tid til at mødes med mentoren. Mødet handler om at finde ud af, om det vil kunne fungere: matcher jeres fælles ønsker, og er kemien i orden? Hvis det går godt, udarbejder I en kontrakt, så I begge er klar over hinandens forventninger, ønsker og tidsrammer. På den måde kommer jeres mentorforhold til at passe præcis til jeres ønsker og behov. Forventninger til dig som elev Som elev skal du være motiveret for og interesseret i at blive udfordret personligt og fagligt. Din mentor kan hjælpe dig til at realisere dine mål, men det største arbejde ligger hos dig selv. For at få det størst mulige udbytte af mentorforholdet, skal du være villig til: at være åben omkring dine behov og forventninger at tage imod støtte og vejledning fra din mentor at udøve kritik og selvkritik og løbende evaluere mentorforholdet at tage ansvar for, at du får noget ud af mentorforholdet

9 9 7. Rent praktisk så Hvad foregår der på første møde? Det første møde: mentor og elev mødes på elevens uddannelsesadresse, hvor elev indhold, form og forløb af mentorforløbet aftales eventuelt med mentorkoordinatoren eller vejlederen som moderator. Det er vigtigt, at det første møde finder sted i en positiv og afslappet atmosfære. Mødet afsluttes eventuel med formulering af en kontrakt eller en aftale, som tydeligt tilkendegiver, hvordan mentorforløbet skal være. Det tilstræbes, at der på det første møde træffes fuldstændig klare aftaler. Ved mødets afslutning er det en god idé, at få eleven til at gentage de aftaler, der er truffet samt de aftaler, der er skrevet i kontrakten. Der udveksles telefonnumre (evt. alternative telefonnumre) aftales evt. træffetider og der udveksles -adresser Mentoren kan få inspiration til samtalen via denne spørgeguide Mentorforholdet indebærer ideelt et minimum af skriftlighed og al materiale, som forholder sig til eleven, er åbent for både mentor og elev, og er ideelt set forfattet af eleven selv. Mentor og elev styrer selv relationen og forløbet, men mentorkoordinatoren, mentoransvarlig samt studievejleder står til rådighed, hvis der er problemer eller spørgsmål. Andre aktører; faglærere, kontaktlærere og forældre kan henvende sig omkring mentorforholdet via studievejlederen. Løbende evaluering mellem mentor og elev Når relationen mellem mentor og elev er veletableret, er det en god idé løbende at evaluere forløbet. Der evalueres i forhold til de to parter: eleven og mentoren og deres forventninger. Formålet med evalueringen er først og fremmest at identificere ændringer, som kunne forbedre de nuværende deltageres udbytte af ordningen. Evalueringen kan tage udgangspunkt i den aftale, parterne har indgået i forbindelse med det første møde, hvor aftaler, forventningerne og kontrakt blev afklaret. Når mentorforholdet ophører enten på initiativ af mentor eller elev eller studievejleder - evalueres forløbet mundtligt. De gode og dårlige erfaringer bringes eventuelt med til netværksmøder med andre mentorer, vejledere og ledere Mentorer og mentorkoordinator og samarbejder i netværk Mentorer på egen afdeling kan samarbejde sammen i eget netværk. Mentorkoordinator og mentorer kan samarbejde i skolebaseret netværk. Alle mentorer, mentoransvarlig og mentorkoordinator mødes Mentorer deltager i AtS erfarings- og opkvalificeringsmøder der er mødepligt til disse møder!

10 10 Formålet med møderne er: opkvalificering erfaringsudveksling gensidig inspiration opbygning og vedligeholdelse af netværk evaluering af mentorfunktionen 8. Organisering - Mentorordning i drift hvem gør hvad Mentoransvarlig: Mentoransvarlig på AtS er Sussie Jensen. Planlægger i samarbejde med skolens ledelse - skolens behov for antal af mentorer, uddannelse af mentorer og videreuddannelse af mentorer. Har overblik - mentoransvarlig har og får overblikket over antal elever med tilknyttet mentorer rundt om på afdelingerne dette sker ved kommunikation fra vejledere til mentoransvarlig om påbegyndte og ophørte mentorforhold. Evaluerer løbende mentorfunktionen og agerer i organisationen på evt. behov for justeringer Deltager i samarbejde med mentorkoordinator i planlægning og gennemførelse af møder for alle skolens mentorer Mentorer: Optages i afdelingens og skolens mentorkorps. Holder løbende kontakt og samarbejde med lærere, kontaktlærere, ledere, mentorkoordinatoren og evt. mentoransvarlig. Deltager i AtS-mentor erfarings- og opkvalificeringsmøder Registrering af mentortimer skal ske på særlige aktivitetsnumre, som fås hos mentoransvarlig Mentorkoordinator: Mentorkoordinator på AtS er Elevcoach Jørgen Elmegaard Har det daglige samarbejde med mentorer. Dette samarbejde kan initieres af mentor, mentorkoordinator, vejleder, områdeleder m.fl. Kan overlevere en elev til afdelingens mentor fra elevcoach til mentor. Kan yde back-up, sparring, coaching og supervision til mentor omkring dennes elev. Skaber netværk dels til de enkelte mentorer, men befordrer også til at mentorerne opretter/bruger deres egne netværk i afdelingen (fx til de andre mentorer, vejledere m.fl.) Samarbejder med mentoransvarlig Deltager i samarbejde med mentoransvarlig - i planlægning og gennemførelse af møder for mentorer. Elev: Elev med behov for en mentor forespørger hos studievejleder. Studievejleder: Studievejleder henviser eleven til en mentor, hvorefter mentor aftaler et møde med eleven.

11 11 Studievejleder informerer mentoransvarlig Sussie Jensen om nye/afsluttede elev/mentor samarbejder. Faglærer / kontaktlærer / forældre / øvrige aktører Faglærer/kontaktlærer/forældre/øvrige aktører kan også anbefale eleven at få en mentor OG den videre kontakt SKAL ske gennem studievejlederen Yderligere information - links Se evt. Undervisningsministeriets pjece Råd og Vink vedrørende brugen af mentorer Mentorordning ved IHA Et pilotprojekt Håndbog for mentorer og mentees EMU Mentorordning UVM: Mentorordning fik frafaldet ned på nul

12 12 9. Snitflader mellem studievejleder, kontaktlærer, mentor og elevcoach Eventuelle snitflader imellem de forskellige aktørers områder hvem der gør hvad? skal aftales på den enkelte afdeling. Praksis varierer fra afdeling til afdeling på AtS, så den enkelte afdeling har sin egen procedure for, hvem der gør hvad, hvornår, samt et tæt samarbejdende netværk af aktører, der har overblik over, hvordan eleven får den rette hjælp af den rette aktør - der er behov for. Studievejlederen (for alle) har fokus på elevens faglige og uddannelsesmæssige muligheder. Studievejlederen henviser elever med behov for en mentor til én af afdelingens mentorer og informerer skolens mentoransvarlige derom. Kontaktlæreren (for alle) har fokus på elevens mål og målopfyldelse i forhold til uddannelsen. Mentoren (for de få) har fokus på elevens personlige barrierer, som skaber problemer for elevens faglighed og mål i forhold til uddannelsen, og som ligger udenfor skolen (familie, venner, kæreste, etc.). Mentorskab handler om at give udsatte grupper en fokuseret opmærksomhed og støtte på vejen mod et selvstændigt arbejdsliv, og om at gøre eleven bevidst om sine stærke kompetencer og styrke hans svage kompetencer. Som mentor skal man ikke fortælle, hvad eleven skal eller bør gøre, men stille gode spørgsmål, som eleven selv skal arbejde videre med. Mentor arbejder sammen med klasselærer, kontaktlærer, studievejleder og mentorkolleger med henblik på at eleven gennemfører sin erhvervsuddannelse. Kontaktlærer, klasselærer og lærerteam kan henstille til studievejlederne at eleven får en mentor Elevcoach (for de få) støtter elever i at gennemføre den valgte uddannelse, eller ved fejlvalg hjælper eleven til at vælge den rigtige uddannelse. Dette sker i et tæt samarbejde med lærere og skolens andre støttefunktioner. Samarbejdet med lærerne er på et dagligt plan og foregår i en åben ånd. Herudover er coachen mentorkorpsets andet bolværk f.eks. i samarbejder med mentorer om elever, eller tilfælde hvor elevcoachen overtager elever fra mentorer. Det gode samarbejde mellem skolens forskellige funktioner er altafgørende i mange tilfælde. I dette samarbejde indgår med store plusser studiesekretærerne, studievejlederne, FVU og lærerne. Det samlede netværk og den akkumulerede erfarings- og kontaktbank blandt os er en utrolig styrke! Et kontant eksempel på at 1+1 kan blive 3. De stærkeste værktøjer er nærvær, synlighed, fleksibilitet, tilgængelighed og samtale. Opgaverne varierer fra enkelte samtaler og aktioner for at hjælpe over et hump, til længerevarende forløb med mange samtaler, besøg, aktioner

13 13 med bank, læge, tandlæge, kommune, UU, boligselskab, familie, retten, kriminalforsorgen, fængsel, kreditorer, fagbevægelse, læreplads, arbejdsgivere, praktikpladser, andre skoler m.fl. Dette sker med eventuel inddragelse af sportsklub, træner, venner, familie, værger, kontaktpersoner, myndigheder og arbejdsplads eller arbejdsgiver, samt alle egne kræfter på Aarhus tekniske Skole

14 Certificerede mentorer på AtS pr. 20/ Teknologi og kommunikation Bygge og anlæg Fra jord til bord Håndværk og teknik Børge Bjerreskov Lotte Bang Birgitte Christiansen Mekanik, transport og logistik Service Andre afdelinger Svend Andersen Jørgen Elmegaard Søren Buchholtz Jytte Glenstrup, Jobservice Anni Krabbe Høyer Poul Behrens Søren Elgaard Henning Daugaard Finn Nielsen Linda Kloster Larsen Sussie Jensen, Vejledningscentret Morten Møller Jensen Ole Christiansen Pia Gissel Anders Bjørn Petersen Marianne Lykke Laustsen Ruth Nissen, Vejledningscentret Lene Skov Kjeldsen Jørgen Darre Bjarne Iversen Johannes Poulsen Søren Nielsen Anni West, Vejledningscentret Kirsten Pedersen Martin Juul Jensen Charlotte Kragh Morten Strand Troels Karlslund Pedersen Anne Schroll Ottesen Steffen Sørensen Lene Kjærgaard Mørksted Inge Hede Thomsen Jakob Thykær Gitte Møller Nielsen Iver Worm Hans Jacob Skadhede Lene Erlang Sørensen Annette Thejsen

15 Kontrakt mellem elev og mentor En kontrakt er mentors og elevens aftaler om, hvad samarbejdet indeholder. Kontrakt kan tydeliggøre, dokumentere og fastholde aftaler, der laves mellem elev og mentor. Kontrakten evalueres og evt. revideres jævnligt. Navn Tlf.nr. Adresse Personnummer Kontaktlærer Uddannelse Holdnummer Mentor Aftaler Elev - kommentar Mentor - kommentar Elev underskrift

16 Spørgeguide til (den første) samtale mellem elev og mentor Nedenstående spørgsmål er eksempler på spørgsmål, som eventuelt kan anvendes i den første samtale og/eller i løbende samtaler med eleven. Om elevens mål og vejen dertil Hvad er din drømmeuddannelse? Hvorfor hvad er det, du gerne vil? Hvad skal der til, for at du når dit mål? Hvad gør det nemt, og hvad gør det svært? Er der nogle barrierer, der skal overvindes hvilke? (præcist og konkret med eksempler) Hvordan vil du overvinde disse barrierer? Hvad kunne det første skridt være? det næste? Kender du nogen, som har X uddannelse/mål hvad gjorde det muligt for ham/hende? Om samarbejdet mellem eleven og mentor Hvad vil du gerne, at jeg (mentor) skal hjælpe dig med? Hvilke forventninger har du til vores samarbejde? Hvilke forventninger har du til dig selv / mig? Mine forventninger til dig er Hvilket engagement og hvilken indsats forventer I gensidigt? Hvilke begrænsninger er der? Skal relationen f.eks. kun være faglig eller kan den også være social? Hvad vil I gøre, hvis den ene part ikke holder sin del af aftalen? Hvordan kommunikerer I i det daglige (mobil, mail el. lign) Hvordan evaluerer vi vores samarbejde? Hvordan afslutter vi vores samarbejde? Om løbende evaluering Generelt hvordan går det? Hvordan er det gået med vores aftaler fra sidste gang? Hvad gjorde det nemt/svært at overholde aftalerne? hvorfor? Hvad er din største udfordring lige nu? hvordan tackles den? Hvem (ud over mentor) kan støtte og hjælpe dig? hvordan? Aftaler - hvilke aftaler skal vi fortsætte med? Hvornår/hvor mødes eller snakker vi sammen igen?

17 Personopslag Sussie B. Jensen (sje) Tosprogskoordinator & Mentoransvarlig Vejledningscenter Halmstadgade 6 Telefon Jørgen Elmegaard (jelm) Elevcoach & Mentorkoordinator EUD-området, tværgående Halmstadgade 6 m.fl. Telefon Aarhus tekniske Skole HR afdelingen / hlje / april 2008