Forslag til Furesø Kommuneplan

Transkript

1 Forslag til Furesø Kommuneplan

2 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse Forord Indledning Temaopslag 1. Hovedstruktur Byer og centre Boliger Erhverv Veje, stier og trafik Natur og landskab Børn, unge og ældre Kultur og fritid Klima og energi Større tekniske anlæg, infrastruktur og teknik x Bilag 11. Overordnede planer og samarbejder 12. Sektorplaner og politikker 13. Miljøvurdering 2

3 Forord Velkommen til Furesø Kommunes første Kommune plan God læselyst Jesper Bach, Borgmester Juni

4 Indledning Hvad er en kommuneplan Kommuneplanen er Byrådets samlede plan for udviklingen i Furesø Kommune de næste 12 år. Kommuneplanen er den oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder, interesseorganisationer mv. kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i deres kommune og lokalområde. Planen omfatter hele kommunens geografiske areal. Baggrund og historie Kommuneplan 2009 for Furesø Kommune afløser de to tidligere kommuneplaner: Kommuneplan 2005 for Værløse Kommune og Kommuneplan for Farum Kommune samt de senere vedtagne kommuneplantillæg til de to kommuneplaner. Kommuneplanen erstatter væsentlige dele af Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet og koordinerer desuden kommunens forskellige sektorplaner. Furesø Kommunes Plan- og Agenda 21 Strategi har været fremlagt til debat i februar Byrådet vedtog strategien med ændringer i juni Plan- og Agenda 21 Strate giens mål og visioner er overført til kommuneplanen, som angiver, hvordan målene udmøntes i areal udlæg, retnings linier og rammer for lokalplanlægningen. Herud over udarbejdes en selvstændig Agenda 21 handlingsplan. Kommuneplanens elementer Kommuneplanen angiver rammerne for udviklingen af de fysiske forhold i byerne og i landområderne. Landsplandirektivet Fingerplan 2007, direktivet om detailhandel i hovedstadsområdet 2008, dele af Regionplan 2005 samt de statslige interesser fastlægger retningslinier for kommunens udvikling og udgør det overordnede grundlag for kommuneplanen. Derudover baserer planen sig på Plan- og Agenda 21 Strategien og de to tidligere kommuneplaner. Kommuneplanen består af følgende 5 elementer: En hoved struktur for hele kommunens geografiske område med de overordnede mål for udviklingen, retningslinier for planlægning og arealanvendelsen, rammer for lokalplanernes indhold og redegørelse for planens forudsætninger. Til sidst i kommuneplanen er Miljørapporten med planens indvirkning på miljøet. Opbygning af planen Kommuneplanen er opdelt i to dele. Del 1 indeholder hovedstruktur, retningslinier og redegørelse og er opbygget med 10 temaafsnit. Hovedstrukturen er i princippet opbyg get som planstrategien i en række temaer og har videreført de overordnede mål fra Plan og Agenda 21 strategien. De enkelte temaopslag i planen omfatter de visioner, mål for fremtiden og retningslinier for planlægningen samt planlægningsmæssige tiltag, som Byrådet vil gennemføre som opfølgning på kommuneplanen. Hovedstrukturen indeholder også Byrådets tilkendegivelse af fremtidsperspektiver, herunder byudvikling mellem Slangerupvej og Trevangsvej, overdækning af Hillerødmotorvejen og ønske om, at der placeres et regionshospital i den nordlige del af Farum i nærheden af Hillerødmotorvejen. Retningslinierne består i en udmøntning af principper fra Fingerplanen, Regionplan 2005 og andre overordnede principper for kommunens planlægning, herunder emner, der ifølge planloven skal behandles i kommuneplanen. Redegørelsen omfatter dels en beskrivelse af kommune planen i forhold til overordnet planlægning og andre statslige, regionale og lokale interesser, dels oplysninger under de enkelte temaafsnit om faktiske forhold i dag. 4

5 Del 2 indeholder kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen og en oversigt over alle gældende lokalplaner og byplanvedtægter. Rammer for lokalplanlægningen er opdelt i generelle rammer for alle enkeltområder eller alle enkeltområder af samme kategori, og specifikke rammer for hvert af enkeltområderne. Oversigt over ændringer i rammerne indgår i rammehæftet. Planens retsvirkning Byrådet er forpligtet til at arbejde for, at planen realiseres. Hovedstruktur, retningslinier og rammer er bindende for byrådets planlægning og administration. Kommune planen har derimod ingen direkte retsvirkning over for grundejere eller bygherrer. Det videre arbejde Byrådet har som nævnt vedtaget en række handlinger inden for de enkelte temaer, som Byrådet ønsker gennemført for at realisere kommuneplanen. Derudover vil planen blive fulgt op i budgetplanlægning, sektorplanlægning, udar-bejdelse af lokalplaner, byggesagsbehandling m.m. Byrådet skal vedtage en ny planstrategi inden udgangen af første halvdel af hver valgperiode. Strategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført, en vurdering af udviklingen og en beslutning, om der er behov for en revision af kommuneplanen eller dele af denne. 5

6 6 1. Hovedstruktur 2009

7 1. Hovedstruktur 1_Hovedstruktur Byrådets vision Byudvikling i balance Naturrigdom Dynamiske erhvervsmiljøer Attraktive boliger tæt på natur Levende byer Bæredygtig udvikling Furesø Kommune i dag Furesø Kommune er et godt sted at bo og arbejde. Kommunen rummer helstøbte byer med et varieret boligudbud, moderne kultur- og idrætsfaciliteter og et levende erhvervs- og handelsliv. Det helt særlige ved Furesø Kom mune er dog beliggenheden i et unikt landskab med mange søer og skove. Furesø Kommune i hovedstadsregionen Kommunen ligger i det yderste af storbyområdet på kanten af regionens enestående sammenhængende naturområder og fritidslandskab. Storbyområdet er inddelt i en række byfingre, og Furesø Kommune ligger i den korte Farumfinger, der gennemskæres af storbyområdets grønne kiler og ringe. Afstanden til både København og Hillerød er overkomme lig, og forbindelsen er god via Hillerødmotorvejen. Til Køben havn er tillige god S-togsforbindelse. Det betyder, at mange arbejdspladser ligger inden for furesøborgernes rækkevidde, og at virksomheder i kommunen ligger centralt placeret med god tilgængelighed i et stort arbejds kraftopland. De grønne kiler og ringe giver mulighed for at bo tæt på natur og betyder, at Furesø Kommune også spiller en rolle som rekreativt fritidsområde for hele Storkøbenhavn. Samtidig går Furesø Kommune en befolkningsudvikling i møde med tendens til fald i befolkningstallet, færre i den erhvervs aktive alder og flere ældre, og kommunen har de senere år haft en større tilbagegang i antallet af arbejdspladser end resten af hovedstadsområdet. Disse forhold indebærer både gode muligheder for udvikling og store udfordringer for kommunen. En af kommunens store udfordringer er at fremme en positiv befolk nings- og erhvervsudviklinge til støtte for kommunens økonomiske grundlag. En anden er at fremme byudvikling og forbedre mulighederne for at udnytte de grønne områder rekreativt og samtidig beskytte natur- og landskabsværdierne. En tredje udfordring er, at de stigende trafikmængder sætter infrastrukturen under pres, og at flere og flere plages af trafikstøj. Byrådet vil i fremtiden Byfingrene i hovedstadsområdet. Furesø Kommune skal fortsat være en kommune, hvor det er godt at bo og muligt at arbejde. Kommunen skal være et rart sted at være for forskellige befolknings grupper, og der skal være plads til alle. Der 1. Hovedstruktur

8 Landskabets Hovedstruktur. Redegørelseskort Hovedstruktur 2009

9 lægges vægt på at sikre tilgængelighed for alle og på at bevare og styrke kommunens lokalsamfund. Kommunen skal udvikles bæredygtigt både i økonomisk, social og miljø- og klimamæssig forstand. Byudvikling i balance De planlagte boligområder er snart udbygget. Det er By rådets mål at fastholde befolkningstallet ved at udlægge arealer til ny byudvikling på Flyvestation Værløse og ved at udvikle de eksisterende byområder. Det er også et mål at fastholde den nuværende befolknings sammensætning. Befolkningsprognosen for Furesø Kommune viser en befolkningsudvikling, der vil udfordre kommunens økonomiske grundlag. Det forventes, at der i hele prognoseperioden vil være en stigende andel ældre og en faldende andel erhvervs aktive (26-64-årige). Antallet af børn og unge under 15 år vil også falde. Udviklingen med en stigende andel ældre svarer til den tendens, der gør sig gældende på landsplan. Tendensen er dog mere markant i en relativt ung forstadskommune som Furesø. For at fastholde befolkningstallet og dermed sikre det økonomiske grundlag for at opretholde s erviceniveauet, skal der bygges flere boliger. Boligtilvæksten skal placeres i de centrale dele af byerne. Det giver god mening ud fra en bæredygtighedsbetragtning, ud fra et ønske om at beskytte de åbne landskaber og ud fra et ønske om at skabe mere levende byer. Nye boliger skal etableres ved byom dannelse eksempelvis ved stationerne, ved omdannelse af Farum Midtby og Bybækskolen, ved fortætning af Farum Hoved gade og ved etablering af tagboliger på de almene etagebyggerier i Værløse. Kommuneplanens største plan- og arealmæssige ændring er omdannelsen af Flyvestation Værløse fra mili tære til civile formål. Flyvestationens areal udlægges primært til rekreative formål. De bebyggede områder mod syd ønskes dog udbygget og anvendt til bymæssige formål bl.a. erhverv og boliger. Området er fredet, men afgrænsningen af fredningen er endnu ikke endeligt afgjort. Det er Byrådets vurdering, at boligrummeligheden ved byomdannelse, fortætning og byudvikling på Flyve station Værløse samlet set kan dække behovet inden for planperioden. Boligudviklingen skal imødekomme forskellige boligbehov i forhold til alder, familiestørrelse, indtægt og fysisk formåen. Der er mulighed for at udvikle attraktive boliger tæt på naturen og i nærheden af storbyen. Der skal være et udbud af boliger til seniorer, der modsvarer et stigende behov for ældreegnede boliger. Naturrigdom Størstedelen af landområderne i Furesø Kommune er i Fingerplanen udlagt som grønne kiler. Kilerne indgår i et samlet system af regionale friluftsområder i hovedstadsområdet. De grønne kiler mellem byfingrene udgør både lokale, daglige fritidslandskaber for de nærmestboende og udflugtslandskaber for befolkningen i det tæt bebyg gede, indre storbyområde. Naturen i kilerne har stor sundhedsmæssig betydning som rekreationsområder. Naturen i de grønne kiler er domineret af skove og søer, der skaber markante landskabsrum omkring byområderne. Skovene og de store søer er med til at gøre kommunen attraktiv som bosætningskommune og giver mange muligheder for friluftsaktiviteter. Overgange, sammenhænge og tilgængelighed mellem by og landskab er et særligt vigtigt tema i Furesø Kommune. Der findes i dag et veludbygget rekreativt stinet, som kommunen ønsker at udvikle yderligere. Det er også et mål at bygge videre på tidligere kommuneplaners skovtema og at understøtte dette ved 1. Hovedstruktur

10 Arbejdspladser tæt på bopælen kan mindske pendlingen og fremme brug af andre transportmidler end bilen. Kvaliteten af omgivelserne har stor betydning for kommunens tiltrækningskraft over for kvalificeret arbejds kraft og nye virksomheder. Derfor vil Byrådet lægge vægt på tiltalende erhvervsområder med smukke byrum, attraktive bymiljøer, udbud af kultur og spændende boliger i grønne omgivelser. afgrænsning af byen. De grønne overgange og skovlignende træplantninger skal fortsat være kendetegnende for indgange til byerne i Farum og Værløse. En Grøn Plan for det åbne land skal fastlægge nærmere principper for beskyttelse og benyttelse, og en byrumspolitik skal fastlægge principper for beplantning af bl.a. overgange mellem by og land og grønne vejforløb. Se retningslinier under Byer og centre. Dynamiske erhvervsmiljøer Furesø Kommune har i forhold til resten af hovedstadsområdet haft et større fald i antallet af arbejdspladser de senere år, særligt inden for branchen offentlig service. Det skyldes blandt andet en nedgang i antallet af arbejdspladser inden for forsvaret. Det er Byrådets mål at tiltrække flere virksomheder og arbejdspladser til kommunen og at opnå en god balance mellem antal og typer af arbejdspladser og arbejds kraften i kommunen. De eksisterende erhvervs områder skal derfor tilpasses tidens behov og mulig heder. Der er mulighed for at udvikle det store erhvervsområde i Farum. Der er udarbejdet et oplæg til en helheds plan for området. Hensigten med helhedsplanen er, at området udvikles til en moderne og attraktiv bydel med udviklingsmuligheder for erhverv med begrænset miljøpåvirkning og for mere kontorprægede erhvervs typer. Arbejdet med helhedsplanen sker i dialog med områdets ejere og brugere og andre interesserede borgere. Kommuneplanens rammer for fremtidig lokal planlægning af området bygger på dette arbejde. Erhvervsområdets omdannelse omfatter ikke ændret anvendelse til boliger og udpeges derfor ikke til byomdannelsesområde i henhold til planlovcen. Stationsnærhed Stationsnærhedsprincippet i Fingerplan 2007, der er gældende for den kommunale planlægning i hovedstadsområdet, indeholder bestemmelser om placering af kontor- og serviceerhverv. Kontorbygninger, der er større end m² etageareal, må kun placeres inden for de stationsnære områder og fortrinsvist inden for de stations nære kerneområder i en gangafstand på højst 600 m fra stationen. Kommunens fysiske struktur med fuldt udbyggede boligområder, overvejende som åben-lav bebyggelser, der er omgivet af skov og søer, giver begrænsede muligheder for fortætning i de stationsnære områder og stations nære kerneområder Hovedstruktur 2009

11 1. Hovedstruktur

12 Landzone og byzone. Retningsliniekort Hovedstruktur 2009

13 Byrådet har vedtaget en konkret afgrænsning af de stationsnære områder og stationsnære kerneområder i Værløse og Farum, hvor det vurderes, at der er mulighed for placering af intensive byfunktioner på over m², eller som idag har intensive byfunktioner, herunder tæt boligbebyggelse. Disse områder omfatter etageboligområder, centerområder og erhvervsområder. Nogle af områderne vurderes at kunne rumme yderligere fortætning enten ved etablering af tagboliger eller ved placering af intensive byfunktioner som f.eks. kontor- og serviceerhverv, beskæftigelsesintensive produktionserhverv, kulturinstitutioner, multianvendelige anlæg til fritidsformål, hoteller, tæt boligbebyggelse o.lign. Endelig Ønsker Byrådet, at der placeres et regionshospital i den nordlige del af Farum øst for Hillerød motorvejen. Hovedstrukturen og arealanvendelse i kommunen samt perspektivarealerne og fremtidsønskerne fremgår af kort. I Fingerplanen er Farum Station defineret som en knude punktsstation. Det betyder, at byfunktioner af regional karakter fortrinsvis skal lokaliseres her. Afgrænsningerne af de stationsnære områder og stations nære kerneområder er vist på kort. I det lidt længere perspektiv Furesø Kommune har mulighed for at planlægge en langsigtet byudvikling på i alt 180 ha. Det er rammen for byudvikling i Fingerplan 2007, der er det overordnede plangrundlag for Hovedstadsregionen og kommunens byudvikling. Byrådet har besluttet, at en del af disse mulige byudviklingsarealer skal anvendes til by- og boligudvikling efter planperiodens udløb. Største delen af arealerne - kaldet perspektivarealer - ligger nord for Slangerupvej i Farum. Det er endvidere Byrådets ønske, at der i fremtiden skal ske en overdækning af Hillerødmotorvejen på strækningen mellem Stavnsholtvej og Paltholmvej, og at en ny centerbebyggelse her kan skabe en bedre sammenhæng mellem Farum Midtby og Farum øst. 1. Hovedstruktur

14 Stationære områder og stationsnære kerneområder i Farum. Retningsliniekort Hovedstruktur 2009

15 Stationære områder og stationsnære kerneområder i Værløse. Retningsliniekort. 1. Hovedstruktur

16 Byrådets ønsker til en fremtidige udvikling i Furesø Kommune efter planperiodens 12 årige udløb. Nye by- og boligområder, en sammenhængende by på tværs af motorvejen, overdækning af motorvejen og et regionshospital. Redegørelseskort Hovedstruktur 2009

17 Arealanvendelse. Retningsliniekort. 1. Hovedstruktur

18 18 1. Hovedstruktur 2009

19 Retningslinier Zoneinddeling 1.1 Der kan udlægges nye byzonearealer på Flyvestation Værløse og på Lillevangsvej i Farum inden for de områder, der er vist på kort. Arealanvendelse 1.2 Arealanvendelsen i kommunen ændres for så vidt angår Flyvestationen og erhvervsområdet på Compaqgrunden i Farum. Flyvestationen overgår fra militær anvendelse til rekreative, boligmæssige og erhvervsmæssige anvendelser. Erhvervsområdet Compaqgrunden forbliver i landzone. Arealerne på den tidligere Bybækskole ænd rer anvendelse fra offentligt område til centerområde. Arealanvendelsen fremgår af kort. Den grønne struktur 1.3 Hovedstadsregionens grønne struktur i Furesø Kommune omfatter Fingerbyens grønne kiler og ringe, kileforlængelser og ny grøn ring samt landområdet i øvrigt, som ligger uden for den grønne strukturs regionale friluftsområder. Stationsnære områder og stationsnære kerneområder 1.5 Større kontorbyggerier over etagemeter kan dog placeres i de stationsnære områder, hvis der rede gøres for, hvordan der vil blive arbejdet med supplerende virkemidler med henblik på at sikre trafikale effekter svarende til en placering inden for det stationsnære kerneområde. Fingerplanen angiver følgende virkemidler: Et begrænset udbud af parkeringspladser suppleret med forskellige former for mobility management, som f.eks. direkte tilbringer service til og fra stationen, firmacykelordninger mv. 1.6 Der kan uden videre planlægges for større kontorbyggerier over etagemeter i det stationsnære område i større afstand fra stationerne end de 600 m, hvis én af følgende situationer gør sig gældende: - Kommunen vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt med byggemuligheder i det stationsnære kerneområde i Farumfingeren. (dvs. inklusiv ved Gladsaxe og Buddinge Station, der er stationer på samme banestræk ning i nabokommunen). - Kommunen fastlægger følgende normer for maksimalt antal parkeringspladser, som afhænger af stationens beliggenhed i fingerbystrukturen: højest 1 parkeringsplads pr. 50 m 2 etageareal erhvervsbyggeri ved knudepunktsstation, og højest 1 parkeringsplads pr. 40 m 2 etageareal erhvervs byggeri ved øvrige stationer. - Det drejer sig om udvidelse af eksisterende kontorejen domme opført før. 1. januar Der udlægges stationsnære områder og stationsnære kerneområder som afgrænset og vist på kort. Intensive byfunktioner, herunder kontorvirksomheder med et etageareal over m ², må kun placeres indenfor de stationsnære områder og fortrinsvis i de stationsnære kerneområder. 1. Hovedstruktur

20 20 Tema 2 - Byer og Centre 2009

21 Tema 2 - Byer og Centre Byrådets vision Byer og handel skal styrkes Byerne skal være oplevelsesrige, levende, attraktive mødesteder, der kan tiltrække vækstinitiativer Der skal være fokus på større kreativitet og højere kvalitet i byen, hvor holdbarhed, brugbarhed og skønhed, ligesom gammelt og nyt, skal gå hånd i hånd Udviklingen skal tage udgangspunkt i byernes forskellighed. Furesø Kommune i dag Byer og centre handler i høj grad om detailhandel og placering af butikker. Butikker tiltrækker mennesker og aktivitet og har stor betydning for livet i byen. Desuden stiller lovgivningen krav om, at butikker fortrinsvis skal placeres centralt i byerne. Byer og centre handler dog ikke kun om butikker, men om de centrale områder i byerne som helhed, blandingen af aktiviteter her og udformningen af de fysiske rammer. Centre og centerstruktur Et center er et område i byen, der rummer en blanding af byfunktioner så som liberale erhverv, detailhandel, privat og offentlig service i form af administration, undervisnings-, fritids- og kulturinstitutioner samt boliger. Med enkelte undtagelser må butikker dog kun udlægges inden for den centrale del af en by, der er afgrænset som bymidte efter bestemte regler, og inden for områder, der er udlagt som lokalcenter. Mens centerområdet med en afgrænset bymidte udgør byens hovedcenter, betjener et lokalcenter et mindre område med mindre butikker og servicefunktioner til områdets daglige forsyning. Inden for bymidter bestemmer kommunen selv den øvre grænse for det samlede butiksareal. Inden for lokalcentre må det samlede butiksareal ikke fastsættes højere end m² bruttoetageareal. I planlægningen for centre er der således flere områdebetegnelser i spil, og de kan indgå i kombinationer med hinanden. De relevante begreber for planlægning en i Furesø Kommune er: Centerområder, de centrale dele af byen og bymidter, lokalcentre samt arealer, der udlægges til butikker. Centerstrukturen betegner, hvilke typer af centre der findes eller planlægges i kommunen, hvordan de indgår i det regionale og kommunale centerhierarki samt indretningen af de enkelte centre. Planloven og Regionplan 2005 har været grundlag for kommunens hidtidige planlægning for centre og detail handel og dermed for centerstrukturen, som den er i dag. Lovgivningen er siden revideret. Centerstrukturen i dag Både Værløse by og Farum by var udpeget som øvrigt center med regional betydning i Regionplan 2005 og i Farum Nord (Farum Kaserne) var der udpeget et nyt lokalcenter. Den hidtidige kommuneplanlægning i Værløse og Farum Kommuner har udnyttet mulighederne i regionplanen. Centerstrukturen i Furesø kommune i dag omfatter således to hovedcentre med regional betydning ét i Værløse by og ét i Farum by. Desuden omfatter den det udpegede nye lokalcenter i Farum Nord samt fire eksisterende lokalcentre i Farum Midtpunkt, Kirke Værløse, Jonstrup og Hareskovby. I lokalcentrene må der etableres småbutikker og andre centerfunktioner som liberale erhverv, spisesteder mm. med henblik på forsyning af lokalområdets borgere. Tema 2 - Byer og Centre

22 De centrale dele af Værløse by De centrale dele af Værløse by omfatter Bymidten samt et lille område ved Læssevej. Det samlede butiks areal i de to områder omfatter ca m ² brutto etageareal. Værløse Kommuneplan fastsatte rammen for det samlede bruttoetageareal til butiksformål til m ². Værløse Bymidte I historisk perspektiv er Bymidten ny, men den ligger på arealer, hvor den tidligere landsby Lille Værløse lå. Bymidten er i dag et moderne, levende og attraktivt center med et stort antal butikker og et indbydende fysisk miljø. Bymidten udgør et naturligt centrum med en blanding af handels-, kultur- og fritidsliv. Dertil kommer et større antal etageboliger. Blandingen af forskellige funktioner betyder, at der er liv i bymidten på de fleste tider af døgnet. Stationen ligger tæt på bymidten, der er enkle til- og frakørselsforhold og området rummer gode parkerings muligheder. Generelt er tilgængeligheden dermed god, men begrænset for mennesker med handicap på grund af højdeforskelle i terrænnet, trin, indgangspartier til butikker og manglende ledelinier. Bymidten er løbende blevet udviklet. I 2005 blev kulturhuset Galaksen indviet, og i 2008 er et nyt stort byggeri med dagligvarebutik og boliger opført på Stiagergrunden mod øst. Byggeriet er i 7 etager og udgør et nyt landmark for centeret. I dag er Bymidten stort set udbygget. Området omkring stationen og stationstorvet kan dog udnyttes mere intensivt og knyttes tættere til den øvrige del af Bymidten. Det samlede butiksareal i Bymidten blev i 2004 opgjort til ca m ² bruttoetageareal. Med den nye dagligvarebutik på Stiagergrunden er butiksarealet siden udvidet til ca m ² bruttoetageareal. Området ved Læssevej Området ved Læssevej, der ligger sydvest for krydset Kollekollevej-Fiskebækvej, rummer to udvalgsvarebutikker, liberale erhverv, to restauranter samt nogle ledige lokaler. Området er karakteriseret ved en meget ekstensiv udnyttelse med bebyggelse i én etage og rummer mulighed for fornyelse og fortætning. Det samlede butiksareal i området blev i 2004 opgjort til ca m ² bruttoetageareal. Den centrale del af Farum by De centrale dele af Farum by består af Farum Bytorv, et område langs Frederiksborgvej og Farum Hovedgade. De centrale dele forbinder funktionsbåndet i Farum Øst, der rummer skoler, institutioner, sportsanlæg, kirke og kontorbebyggelse, med Farum Landsby i vest. Farum bymidte mangler en fysisk og funktionel struktur der kan samle aktiviteterne og fortælle, at man befinder sig i bycenteret. Farum Bytorv Farum Bytorv er et effektivt center med et godt dagligvareudbud og en del attraktive udvalgsvarebutikker. Farum Bytorv har både enkle til- og frakørselsforhold og gode parkeringsmuligheder. Udformningen af centeret giver generelt god tilgængelighed for kørestolsbrugere. Ovennævnte forhold samt Farum Bytorvs placering i forhold til nabobyerne og motorvejen betyder, at Farum Bytorv fungerer som et center med betydning også for nabobyerne. Farum Bytorv Centeret fremstår i dag meget lyst og kompakt og omgivet af store parkeringsarealer. Centeret er anlagt udelukkende som center med butikker. Bebyggelsen er opført i én etage som små 22 Tema 2 - Byer og Centre 2009

23 Tema 2 - Byer og Centre

24 fiskerhuse. Bebyggelsen er centreret omkring en indre gade med et torv i hver ende. Efter en årrække blev centeret overdækket med glas. Samtidig med overdækningen fik centeret en ny belægning af hvide marmorfliser. Bytorvet ligger lavere i terrænet end de omgivende veje, Paltholmvej og Stavnsholtvej. De lavtliggende parkeringsarealer mod Paltholmvej i nord er afskærmet fra vejen af grønne volde. Om sommeren bliver parke-ringsarealerne brugt til torvedage og loppemarked. Bytorvets placering og de åbne parkeringsarealer mellem bebyggelserne, vejrummene og centeret skaber huller i bystrukturen. Bebyggelsens ekstensive karakter og de omkringliggende parke ringsarealer giver mulighed for nybyggeri, der kan højne udnyttelsen i området og medvirke til at skabe et tættere og sammenhængende bymiljø i området. Det samlede butiksareal på Farum Bytorv er i 2006 opgjort til ca m² bruttoetageareal. Farum Kommuneplan fastsatte rammen for det samlede bruttoetageareal til butiksformål til m². Farum Hovedgade Farum Hovedgade har sit historiske udgangspunkt i Farum Landsby. Langs hovedgaden ligger forskellige typer af butikker og erhverv sammen med boliger. Hovedgaden rummer en stor variation i typer af bebyggelse og i facadeforløbet. Ældre bebyggelse er blandet med nyere, og gaden har en grøn karakter, som især skyldes store, enkeltstående træer i haverne langs gaden og i baghaverne. Farum Hovedgade rummer både charme og autencitet med sit let slyngede forløb og sit veldefinerede gaderum dannet af bebyggelse og beplantning. Det er væsentligt at sikre de bevaringsværdige bygninger og byrum, at forbedre facadeforløbet og den harmoniske helhed og samtidig at give muligheder, der kan medvirke til at fastholde et blandet byliv. Det samlede butiksareal i Farum Hovedgade er i 2001 opgjort til ca m ² bruttoetageareal. Farum Kommuneplan fastsatte ved Tillæg nr. 15 til Kommuneplan en ramme for den samlede udvidelse af bruttoetagearealet til butiksformål til m ². Samtidig udpegede kommuneplanen tre lokaliteter, hvor butikker i hovedgaden skulle samles: Et ved stationen, et ved Stationsvejs udmunding i Farum Hovedgade og et ved Akacietorvet. Frederiksborgvej Langs den østlige side af Frederiksborgvej ligger en række udvalgsvarebutikker og to tankstationer. Bebyg gelsen er opført i 2-3 etager og ligger tilbagetrukket fra vejen. Bebyggelsen har en særlig karakteristisk udformning med hvide, pagodeagtige tegltage. Lokalcentrene I dag findes kun butikker i lokalcentrene i Kirke Værløse og Farum Midtpunkt. I Kirke Værløse findes en dagligvarebutik. I Farum Midtpunkt findes en dagligvarebutik og en udvalgsvarebutik. Tidligere butikker i Hareskovby er i dag omdannet til liberale erhverv. Lokalcentret i Farum Nord er endnu ikke bebygget. Butikker og handel i kommunen Den seneste opgørelse fra Institut for Centerplanlægning (ICP) viste, at der i 2006 var i alt 131 butikker i kommunen fordelt på 51 butikker med dagligvarer og 80 butikker med udvalgsvarer. De fleste af butikkerne ca. 60 % - er placeret på Farum Bytorv og i Værløse Bymidte. 24 Tema 2 - Byer og Centre 2009

25 ANTAL BUTIKKER AUGUST 2006 FORDELT PÅ TYPER I FURESØ KOMMUNE Daglig varer Udvalgsvarer Detailhandel i alt Farum Bytorv Værløse Bymidte Læssevej Farum Hovedgade Kirke Værløse Værløse i øvrigt Farum i øvrigt Furesø i alt Siden 2006 er dagligvareforsyningen i Værløse Bymidte blevet styrket med åbningen af en stor Kvickly i det nye byggeri på Stiager. Derudover har butiksforsyningen i kommunen ikke ændret sig væsentligt. Set over en længere årrække er der imidlertid sket en koncentration af butikkerne i de to hovedcentre. I Farum Hovedgade er antallet af butikker faldet, og i de mindre lokalsamfund og landsbyerne er mange butikker forsvundet. I dag har kun Kirke Værløse en dagligvarebutik. Handelsbalancen i kommunen ICP skønnede i 2005, at borgerne i Furesø Kommune Tema 2 - Byer og Centre

26 Bymønster med hovedcentre, lokalcentre og særligt pladskrævende udvalgsvarer. Retningsliniekort. 26 Tema 2 - Byer og Centre 2009

27 brugte omkring 2 mia. kr. fordelt på godt 1 mia. kr. på dagligvarer og knap 1 mia. kr. på udvalgsvarer. Det samlede forbrug forventedes at stige ca. 9 % frem til 2008, hvor det ville udgøre omkring 2,2 mia.kr. Butikkernes omsætning blev skønnet som vist herunder, idet ICP forudsatte, at der ville være etableret en ny stor dagligvarebutik på Værløse Bymidte inden 2008: ICP skønnede, at et attraktivt varehus og flere udvalgsvarebutikker ville kunne øge dagligvareomsætningen med mio. kr. og udvalgsvareomsætningen med mio. kr. frem til Det var endvidere ICP s anbefaling at koncentrere handelen i Farum primært i tilknytning til Farum Bytorv. Byrådet vil i fremtiden Butikkernes omsætning Anslået 2005 i mio. kr. Anslået 2008 i mio. kr. Dagligvarer Udvalgsvarer Dagligvarer Udvalgsvarer Farum Bytorv Farum i øvrigt Værløse Bymidte Værløse i øvrigt Furesø i alt Sammenholdes forbrug og omsætning ses, at Furesø Kommune har en god dækning på % med hensyn til dagligvarebutikker. Det er et generelt træk, at udviklingen inden for dagligvarehandelen har medvirket til at holde en stor del af dagligvarehandelen i lokalområderne. Udvalgsvarehandelen har i højere grad centreret sig i færre, men stærkere knudepunkter, hvor især Lyngby, Ballerup og Hillerød er væsentligste koncentrationer i detailhandelsstrukturen. Samtidig er kunderne i højere grad villige til at rejse længere efter udvalgsvarer, og både Københavns City, Fields og Fisketorvet tiltrækker kunder fra et stort opland. I Furesø Kommune dækkes % af forbruget af udvalgsvarer inden for kommunegrænsen. Centerstrukturen Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet udpeger i det indre og ydre storbyområde 59 byer, hvor en bymidte kan afgrænses, heriblandt Værløse by og Farum by. På denne baggrund har Byrådet besluttet at bygge videre på den eksisterende centerstruktur i kommunen. Det er Byrådets mål, at de to hovedcentre i Værløse og Farum fortsat skal styrkes og udvikles til livfulde og attraktive bymiljøer, der både kan betjene det nære opland og have en vis regional betydning. Detailhandelen - især udvalgsvarehandelen - skal kunne udvides med både flere og større kæde- og specialbutikker, og centrene skal samtidig udvikles til levende byer med liberale erhverv og kontorvirksomheder, offentlig service, fritidsaktiviteter, kulturelle aktiviteter og boliger. De eksisterende og udlagte lokalcentre i Farum nord, Farum Midtpunkt, Kirke Værløse, Jonstrup og Hareskovby opretholdes. Der skal fortsat være mulighed for at udvikle den lokale nærforsyning med butikker og andre lokale servicefunktioner i lokalcentrene. Der udpeges ikke nye lokalcentre. ICP vurderede, at en udvidelse af Farum Bytorv med et større udbud af udvalgsvarebutikker vil styrke detailhandelen i Furesø Kommune og være medvirkende til, at en større del af udvalgsvarehandelen vil foregå lokalt. Uden for de udlagte centerområder udlægges fortsat et område til særligt pladskrævende varegrupper ved Slangerupvej i erhvervsområdet i Farum. Desuden kan der under visse forudsætninger etableres Tema 2 - Byer og Centre

28 enkeltstående butikker til et lokalområdes dagligvareforsyning samt mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Den fremtidige udvikling af hovedcentrene skal tage udgangspunkt i byernes forskellige fysik og struktur. Byernes identitet skal styrkes, og det skal ske gennem fysisk og funktionsmæssig sammenhæng både i centerområderne og mellem centerområderne og de tilgrænsende byområder. Fornyelse skal omfatte en arkitektonisk holdning til bygninger og byrum, respekt for bevaringsværdige bebyggel-ser, bymiljøer og tidsbilleder, god tilgængelighed og god trafikafvikling, indretning af torve, pladser og friarealer til forskellige aktiviteter og prioritering af især det grønne element men også det blå. Centerområdet og bymidten i Farum udvides, butikkerne i Farum koncentreres til udpegede delarealer i bymidten og principper fastlægges for en udvikling af hele området ved Farum Bytorv, kulturhuset og 28 Tema 2 - Byer og Centre 2009

29 rådhusbygningen og for den videre planlægning for byernes udformning. Afgrænsning af bymidterne og rammer for omfanget af butikker I henhold til planloven kan der kun udpeges områder til et større antal butikker inden for en konkret af grænsning af den centrale del af en by. Den afgrænsede del kaldes bymidten. I kommuneplanen kan bymidternes gældende afgrænsning fastholdes eller udvides efter en statistisk metode i overensstemmelse med Landsplandirektiv om beliggenhed af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. for detail handel i hovedstadsområdet. Både det samlede bruttoetageareal til butiksformål og maksimum for dagligvare- og udvalgsvarebutikkers størrelse skal fastlægges. Det samlede butiksareal fastlægges frit af kommunen. De enkelte butikkers maksimumstørrelse er i planloven for dagligvare- og udvalgsvarebutikker sat til henholdsvis m² og m² bruttoetageareal i byer af Farums og Værløses størrelse. Planlovens rammer er udvidet, siden de seneste kommuneplaner blev tilvejebragt. Værløse hovedcenter I Værløse følger afgrænsningen af bymidten den hidtidige afgrænsning, som omfatter Værløse Bymidte og området ved Læssevej. Begge områder udlægges til centerformål og kan i deres helhed anvendes til butikker. Begge områder ligger inden for det stationsnære kerneområde. Kommuneplan 2005 fastlagde det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål i Værløse Bymidte og området ved Læssevej til i alt m². Denne grænse er endnu ikke fuldt udnyttet og fastholdes. I Bymidten fastsættes de maksimale butiksstørrelser for dagligvarebutikker fortsat til m² bruttoetageareal. Én dagligvarebutik må dog være op til m². For udvalgsvarebutikker udvides rammen fra m² til m² bruttoetageareal. I området ved Læssevej fastsættes de maksimale butiksstørrelser som hidtil til m² bruttoetageareal for dagligvarebutikker og til m² bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. Farum hovedcenter I Farum afgrænses bymidten med udgangspunkt i et ønske om at fortætte omkring stationen og skabe en bedre sammenhæng mellem Farum Hovedgade, stationen, Frederiksborgvej og Farum Bytorv. Bymidte afgrænsningen omfatter også arealer med rådhuset og kulturhuset vest for Bytorvet. Hermed udvides den hidtidige afgrænsning af bymidten. Området inden for bymidteafgrænsningen udlægges til centerformål, og følgende arealer udlægges med mulighed for butikker: Området ved Farum Bytorv, området langs Frederiksborgvej og tre mindre områder på Farum Hovedgade. Områderne ved Farum Hovedgade er området ved stationen, området ved Stationsvejs udmunding i Farum Hovedgade og området ved Akacietorvet. I forlængelse af den afgrænsede bymidte udlægges to områder til centerformål: Området mellem Hillerødmotorvejen og Borgmester Jespersens Vej og Bybækarealet. Det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål og butikscenter i området ved Farum Bytorv fastlægges til i alt m². Dette er en udvidelse af rammen på m² bruttoetageareal i forhold til den hidtidige kommuneplan og giver en udvidelsesmulighed af det eksisterende butiksareal på ca m². Udvidelsen bygger på Byrådets arbejde med en ny helhedsplan for udvikling af området. De maksimale butiksstørrelser for dagligvarebutikker Tema 2 - Byer og Centre

30 Bymidteafgrænsning og butiksomfang i Farum hovedcenter. Retningsliniekort. Bymidteafgrænsning og butiksomfang i Værløse hovedcenter. Retningsliniekort. 30 Tema 2 - Byer og Centre 2009

31 fastsættes fortsat til m² bruttoetageareal. Én dagligvarebutik må dog omfatte op til m² bruttoetageareal. For udvalgsvarebutikker udvides rammen fra m² til m² bruttoetageareal. For resten af bytorvsområdet (området ved Farum Kulturhus) fastsættes butiksstørrelsen til maksimalt 500 m² og m² bruttoetageareal for henholdsvis dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Her har der ikke tidligere været mulighed for etablering af butikker. For butiksområderne i Farum Hovedgade og ved Frederiksborgvej viderefører kommuneplanen den hidtidige planlægning, der åbner for en udvidelse af det samlede bruttoetageareal på i alt m². Farum Hovedgade er ikke velegnet til placering af større butikker. Derfor fastholdes grænsen for dagligvarebutikker på m² og for udvalgsvarebutikker på 500 m² bruttoetageareal. Lokalcentret udlægges i form af to adskilte arealer på Farum Kaserne. Det ene ligger ved Regimentsvej inde i området. Det andet ligger ved indkørselen til kaserneområdet og omfatter to ejendomme afgrænset af Slangerupvej, Regimentsvej, Rørmosevej og et eksisterende kolonihaveområde. Dette område er nyt i forhold til den hidtidige planlægning. Der fastsættes som hidtil en samlet ramme på m² bruttoetageareal til butiksformål i lokalcentret. Der kan etableres butikker med dagligvarer på maksimalt m² bruttoetageareal og med udvalgsvarer på maksimalt 200 m² bruttoetageareal. Hareskovby lokalcenter Farum Nord lokalcenter Lokalcentret omfatter arealer langs Gammel Hareskov vej. Der kan etableres butikker i hele lokalcentret. Der udlægges en samlet ramme til butiksformål på i alt m² bruttoetageareal. Der kan maksimalt etableres butikker med dagligvarer på 800 m² bruttoetageareal og med udvalgsvarer på 300 m² bruttoetageareal. Tema 2 - Byer og Centre

32 32 Tema 2 - Byer og Centre 2009

33 Jonstrup lokalcenter Lokalcenteret i Kirke Værløse omfatter arealer langs Bygaden. Der gives kun mulighed for etablering af butikker inden for et mindre område i den nordlige ende af Bygaden. Der udlægges en samlet ramme til butiksformål på i alt m² bruttoetageareal. Der kan maksimalt etableres butikker med dagligvarer på 800 m² bruttoetageareal og med udvalgsvarer på 300 m² bruttoetageareal. Farum Midtpunkt lokalcenter Lokalcentret omfatter arealer på begge sider af Jonstrupvej og Jonstrupvangvej. Der gives kun mulighed for etab lering af butikker et for et mindre område syd for Jonstrupvangvej. Der udlægges en samlet ramme til butiksformål på i alt m² bruttoetageareal. Der kan maksimalt etableres butikker med dagligvarer på 800 m² bruttoetageareal og med udvalgsvarer på 300 m² bruttoetageareal. Kirke Værløse lokalcenter Lokalcentret i Farum Midtpunkt omfatter området med bygningerne langs Frederiksborgvej. Der kan kun etableres butikker i et mindre område midt i lokalcentret. Der udlægges en samlet ramme til butiksformål på i alt 500 m² bruttoetageareal. Der kan maksimalt etableres butikker med dagligvarer på 500 m² bruttoetageareal og med udvalgsvarer på 500 m² bruttoetageareal. Tema 2 - Byer og Centre

34 Skitsemodel fra arbejdet med udvikling af området omkring Farum Bytorv. 34 Tema 2 - Byer og Centre 2009

35 Pladskrævende varegrupper Butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper kan placeres uden for bymidterne i trafikalt velbeliggende områder, der er udlagt til formålet. Baggrunden herfor er dels, at der mange steder i bymidterne ikke er plads til store butikker, dels at disse butikstyper ligger hensigtsmæssigt i umiddelbar tilknytning til de overordnede veje og kollektiv trafik. En sådan beliggenhed skåner bymiljøet i bymidterne mod afledt biltrafik. Planloven definerer, hvilke varegrupper der er særligt pladskrævende. Det drejer sig i dag om biler, lystbåde, campingvogne, planter og havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt (under særlige forudsætninger) møbler. Såvel det samlede bruttoetageareal til formålet som de enkelte butikkers størrelse fastlægges i dag frit af kommunen. Lokalplan 100 udlagde et område til særligt pladskrævende varegrupper i erhvervsområdet ved Slangerupvej i Farum. Der kan maksimalt indrettes m² bruttoetageareal. Lokalplanen giver mulighed for ny anvendelse af den eksisterende bebyggelse og indeholder bestemmelser for nyt byggeri, der kan medvirke til at forskønne området. I området er der mulighed for lokalise ring af pladskrævende varegrupper, samt i nærmere angivet begrænset omfang - engrosvirksomhed, større kontor- og administrationsvirksomhed, sports- og træningscentre, voksenundervisning, produktionsvirksomhed med butik. Butikkerne må være op til m². Planlægningen giver også mulighed for etablering af en tankstation og restaurant. Tankstation og restaurant placeres, hvor der tidligere lå et autolakkeri. I forbindelse med planlægningen for området, har Byrådet indgået en udbygningsaftale i henhold til planloven om anlæg af en rundkørsel, der giver adgang til området fra Slange rupvej. Planerne for området er endnu ikke realiseret. Butikker i øvrigt Uden for bymidterne og lokalcentrene kan der placeres enkeltstående butikker, der alene tjener til lokalområdets daglige forsyning. Dagligvarebutikker må højst have et bruttoetageareal på 800 m², og udvalgsvarebutikker må højst have et bruttoetageareal på 300 m². Butikkernes varegårde, pap- og flaskepladser skal placeres indendørs. Det er også muligt at indrette mindre butikker med salg af egne varer i tilknytning til en produktionsvirksomhed, ligesom der kan være kiosker i tilknytning til tankstationer og lignende som angivet i planloven. Endelig kan der efter reglerne i planloven etableres detailsalg i overflødige driftsbygninger på landbrugs ejendomme. Udvikling af området omkring Farum Bytorv Der skal ske en udvikling af Farum Bytorv og området omkring Farum Bytorv, der omfatter arealet mellem Paltholm vej i nord og Stavnsholtvej i syd samt Frederiks borgvej i vest og Borgmester Jespersens vej i øst. Målsætningen for udviklingen er at: - Området skal udgøre det samlende centrum for byliv, kultur og detailhandel i Farum. - Butikker, pladser og byrum skal kombineres med boliger, gangstrøg og liberale erhverv og kontorer. - Området skal byde på gode indkøbsmuligheder, offentlig og privat service, kulturelle oplevelser samt offentlige byrum med mulighed for ophold og leg. - Området skal udformes som et levende og attraktivt miljø med høj grad af bymæssighed. - Miljø- og energihensyn skal indgå som væsentlige para metre i planlægningen af byggeri og trafikløsninger. - Området skal være trygt og sikkert at færdes i for alle og på alle tider af døgnet. - Området skal være let tilgængeligt for gående og cyklister og for borgere med bevægelses- og synshandicap. Tema 2 - Byer og Centre

36 Udbygningen af såvel området som helhed som Farum Bytorvs butikscenter tænkes at foregå i etaper, der skal planlægges med respekt for de overordnede mål for området. Helhedsplan for området omkring Farum Bytorv Center foreningen på Farum Bytorv og butikscenterets ejere ønsker at udbygge og modernisere det eksisterende indkøbscenter. Byrådet ønsker i den forbindelse at bidrage til en bymæssig forbedring af hele området omkring Farum Bytorv. Butikscenterets ønske om udvidelse omfatter først og fremmest parkeringsarealerne nord for det nuværende Farum Bytorv. Hermed bliver der mulighed for, at de interne butiksgader kan danne en ringstruktur. Butikscenteret vil fortsat være i ét plan og med et betydeligt indfald af dagslys ovenfra. Planerne for Farum Bytorv omfatter både ny bebyggelse til butiksformål og en udvidelse med overdækkede gang- og torvearealer samt f.eks. caféer, restauranter og lignende publikumsorienteret service. Endvidere kan opføres ny bebyggelse mod syd mod Stavnsholtvej. Denne bebyggelse kan i stueetagen rumme en del af centerudvidelsen samt caféer, restauranter og lignende publikumsorienterede servicefunktioner. På etager herover kan der etableres kontorer, serviceerhverv og boliger. Ældreegnede boliger og sundhedscenter er en oplagt mulighed, da området er centralt beliggende med god kollektiv trafikbetjening. Udvidelsen mod Stavnsholtvej forudsætter en flytning af den eksisterende benzintank. Omfanget af udvidelsen afhænger imidlertid af, hvordan ny bebyggelse kan indpasses i forhold til de overordnede mål for området. Den primære vejadgang til butikscenteret skal ske fra Paltholmvej. Der skal etableres et parekringsanlæg langs Paltholmvej. Parkeringsanlægget kan kombineres med med bolig- eller erhvervsbebyggelse over dette. Mod syd søges etableret en P-kælderløsning. Nord for Farum Rådhus gives der mulighed for bebyggelse til kontor- og serviceerhverv med kælderparkering. Boliger kan etableres i et omfang, der hensigtsmæssigt kan kombineres med de andre funktioner i området. Hvis det på et tidspunkt bliver teknisk og økonomisk muligt, ønsker Byrådet Hillerødmotorvejen overdækket på strækningen mellem Stavnsholtvej og Paltholmvej. En overdækning vil skabe en bedre sammenhæng mellem Farum Bytorv og arealerne ved Stavnsholt Kirke og Marie Kruses Skole. Det er tanken, at der på denne del af overdæk ningen skal kunne opføres ny bebyggelse til center- eller erhvervsformål. Ved udvidelsen af butikscenteret skal det sikres, at området tilføres bymæssige kvaliteter i form af smukke byrum og mødesteder, der giver mulighed for ophold og byliv. Hele området skal bindes sammen af et sammenhængende stisystem, og der arbejdes for at etablere forbindelser mellem Kumbelhaven og stisystemet i Bytorvsområdet. Initiativer, der kan fremme valg af cykel som transportmiddel, skal tænkes ind i planen, og der skal sikres tilgængelighed i hele området for personer med bevægelses- og synshandicap. Endvidere sikres sammenhæng i området for så vidt angår belysning, beplantning, byrumsudstyr og belægning. Et grønt gangstrøg eller kile ud mod Stavnsholtvej fastholdes, og der etableres en række åbne pladser i området, der giver liv og mødesteder. Der arbejdes p.t. med følgende idéer: Bypladsen etableres på en del af Farum Bytorvs nuværende P-plads mod Stavnsholtvej. På Bypladsen skal der kunne afholdes torvedage, loppemarkeder mv. 36 Tema 2 - Byer og Centre 2009

37 Tema 2 - Byer og Centre

38 38 Tema 2 - Byer og Centre 2009

39 Omkringliggende forretninger får mulighed for at åbne sig mod pladsen, og der kan etableres fortovscaféer og legepladser på pladsen. Aktivitetspladsen etableres syd for kulturhuset. Her gives mulighed for en fortovscafé i tilknytning til Grafen. Der skal også være mulighed for en musikscene for de unge og mulighed for streetsport (eksempelvis en skateboardbane). Kunsthaven etableres mellem rådhuset og kulturhuset som et stille byrum for samtale og eftertanke. Etableringen forudsætter, at det nuværende fritidshjem flyttes. Den eksisterende smøge mellem Kvickly og kulturhuset bearbejdes sammen med torvet, der forbinder kultur huset med det overdækkede bytorv, så arealerne fremtræder mere indbydende. Åbninger mod butikker og kulturhuset kan indgå i løsningen. Kvalitet i byerne Byens fysiske indretning og udtryk har stor betydning for dens tiltrækningskraft over for erhvervs- og kultur- og fritidslivet. Derfor skal Furesø Kommunes fysiske særkende styrkes. Byerne skal være smukke, hyggelige, og udfordrende. De skal være veldesignede og præget af sammenhæng og høj kvalitet, og der skal være gode muligheder for forskellige aktiviteter i det offentlige rum. Mål og retningslinier herfor skal udfoldes i en arkitektur- og en byrumspolitik. Arkitekturpolitikken skal angive, hvor tæt og hvor højt, der bør bygges i byerne, og den skal beskrive det stil- og kvalitetsmæssige udtryk, der skal være kendetegnende for bebyggelser og bymiljøer i kommunen, ligesom den skal beskrive principper for udviklingen i de forskellige kvarterer. Samtidig skal den angive retningslinier for bevaring og for, hvordan nyt og gammelt bør spille sammen. Byrumspolitikken skal beskrive principper for, hvordan uderum skal indtænkes i byen og bebyggelser, og den skal angive kvaliteten af byrum og ubebyggede arealer, herunder indretning og beplantning af parker, torve, pladser og vejarealer. Byrumspolitikken skal tage udgangspunkt i, at der skal være god tilgængelighed for alle både til byerne og inde i byerne, herunder til butikkerne og andre bygninger med offentlig adgang. Målet for byrumspolitikken skal være, at det bliver mere attraktivt at gå og cykle mellem de forskellige byfunktioner, og at de offentlige rum. Ubebyggede arealer i byerne skal inviterer til aktivitet og indrettes, så de imødekommer behov for aktivitet og bevægelse og henvender sig til alle aldersgrupper. Arkitektur- og byrumspolitikken vil i første omgang koncentrere sig om centerområderne og indfaldsvejene, men tænkes udvidet til også at omfatte kommunens øvrige byområder. Politikkerne skal udmøntes i kommuneplanen og danne grundlag for konkrete bestemmelser i lokalplanerne for de enkelte områder. Beplantning i byerne Beplantning, belægninger, byudstyr, skiltning m.v. er vigtige elementer i byrummene, og der skal tages konkret stilling til disse forhold ved udarbejdelse af lokalplaner. De offentlige byrum i kommunen er i særlig grad dannet og præget af beplantning. Det grønne har både en æstetisk og funktionel betydning. Det grønne i byerne i Værløse og Farum er udviklet og plantet efter forskellige principper. Fælles for begge byer er dog et princip om at danne grønne porte og indgange til byerne. Dette princip skal bevares, og den øvrige udbygning af det grønne i de to byer skal tage udgangspunkt i de eksisterende beplantninger. I Værløse er der plantet plataner i Bymidten, lind i byporte og grå popler langs overordnede veje som Ballerupvej og Kollekollevej. Tema 2 - Byer og Centre