Februar 2011 Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI Organisation for Erhvervslivet, Finansrådet og Landbrug & Fødevarer

Transkript

1 1

2 I mere end et halvt århundrede har Danmark været et af verdens mest velstående lande. Det har efterladt indtryk af, at vi kan forvente stigende privat velstand med øget købekraft år efter år samt en god offentlig service med børnepasning, ældrepleje og sundhedsvæsen i verdensklasse. Men alt dette kan dog kun lade sig gøre, hvis vi skaber et stærkt privat erhvervsliv med attraktive arbejdspladser. I årene frem til krisen havde Danmark lavere velstandsmæssig vækst end andre sammenlignelige lande, og fremadrettet vil vi være et af de lande, hvor velstanden vokser mindst. Samtidig har vi på bagkant af krisen store underskud på de offentlige finanser. Vores økonomi er grundlæggende ikke sund. Konkurrenceevnen er år for år blevet kraftigt forværret. Vores produktivitetsstigninger står ikke mål med lønstigningerne. Arbejdskraftmanglen har været fatal og kostet mange tabte ordrer. Uddannelsesniveauet vokser mindre end i andre lande. Og de offentlige udgifter var og er ude af kontrol med massive budgetoverskridelser. Det kræver derfor en ganske betydelig indsats, hvis Danmark igen skal blive et land i vækst og udvikling. Hvis vi skal fremtidssikre Danmark, er vi nødt til at øge reformtempoet, sørge for konkurrencedygtige rammevilkår, gøre det nemmere at drive virksomhed, og så skal vi have styr på de offentlige finanser. Vækst er en folkesag vi kan, hvis vi vil! Februar 2011 Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI Organisation for Erhvervslivet, Finansrådet og Landbrug & Fødevarer 3

3 I årene frem til krisen havde Danmark lavere velstandsmæssig vækst end andre sammenlignelige lande, og fremadrettet vil vi være et af de lande, hvor velstanden vokser mindst. Samtidig kan fremtidens velfærd blive bremset af en stigende gæld som følge af udsigterne til vedvarende underskud på de offentlige finanser. Danmark havde problemer med væksten i mange år op til krisen. I et internationalt perspektiv var den danske vækst lav gennem den seneste højkonjunktur. Men også når der sammenlignes med tidligere højkonjunkturer i Danmark, var væksten i årene fra 2004 til 2007 ikke nævneværdig høj. Årlig BNP-vækst Pct Danmark OECD Kilde: OECD og Danmarks Statistik. Mangel på arbejdskraft betød at mange virksomheder måtte sige nej til ordrer, hvilket har medført, at der blev skabt mindre velstand, end der var efterspørgsel til. Og den danske vækst begyndte at gå i stå allerede i 2007, mens der fortsat var fuld gang i væksten i de lande, som vi normalt sammenligner os med. I årene fra 2000 til 2008 kunne dansk økonomi have vokset med yderligere 7,5 pct., hvis den danske vækst havde været på niveau med væksten i OECD-landene. Danmark tabte dermed i årene op til krisen lige så meget i mulig velstandsudvikling, som vi tabte i absolut velstand gennem krisen. Vækstkrisen satte med andre ord ind længe før den økonomiske krise. 4

4 I de næste mange år er der heller ikke udsigt til noget dansk vækstmirakel. Fx har Det Økonomiske Råd i sin rapport fra efteråret 2010 beregnet, at væksten i danskernes indkomst frem mod 2020 kun kan forventes at blive på 0,7 pct. årligt, hvis produktiviteten fortsætter i samme lave tempo, som siden midten af 1990 erne. Foruden vækstproblemer er dansk økonomi præget af usunde offentlige finanser med udsigt til underskud i de næste mange år. I årene frem til krisen havde Danmark meget store overskud på de offentlige finanser. Men overskuddene var især skabt gennem en række midlertidige indtægter fra bl.a. Nordsøen, og samtidig var skatteindtægterne ekstraordinært høje som følge af den store beskæftigelse samt stigninger i lønninger og aktie- og pensionsafkast. I de seneste par år har der været massive underskud på de offentlige finanser, og der er udsigt til, at disse underskud vil fortsætte i de næste mange årtier. Regeringens genopretningsplan får fjernet de nuværende underskud frem til Men Finansministeriets seneste fremskrivning viser, at med undtagelse af 2015 så vil Danmark have underskud på de offentlige finanser de næste 70 år. Der er derfor behov for yderligere tiltag for at rette op på de offentlige finanser. Ikke udsigt til overskud i den offentlige økonomi i årtier fremover Offentlig saldo med og uden renteudgifter Pct Offentlig saldo Offentlig saldo eksklusive renteudgifter (primær saldo) Kilde: Finansministeriet. 5

5 Danmark har ikke balance på budgetterne. Et godt investeringsklima for virksomhederne kræver sunde, stabile og troværdige offentlige finanser. Hvis vi skubber en betydelig gældsbyrde over på fremtidige generationer, er der udsigt til fremtidige skatteforhøjelser og lavere fremtidig vækst. I en sådan situation vil erhvervslivet naturligt være tilbageholdende med at gennemføre de langsigtede investeringer, som er med til at skabe vækst og arbejdspladser. I den danske økonomiske debat har der længe været et betydeligt fokus på, hvordan goderne fordeles, og hvad velstanden skal anvendes til. Der har derimod ikke været så meget fokus på, hvordan velstanden skabes og hvor meget velstand, der samlet set er til rådighed. Der er et behov for at fokusere mere på, hvordan vi kan få skabt øget vækst og velstand. Indirekte er der et betydeligt fokus på vækst, idet de fleste lønmodtagere har klare forventninger om stigende reallønninger. Det er dog kun muligt at have stigende reallønninger, hvis der er vækst i produktiviteten og i samfundet generelt. På kort sigt varierer reallønnen ikke meget, men på blot lidt længere sigt er der en ret nøje sammenhæng mellem reallønnen og den samlede indkomst i samfundet. Værditilvækst og realløn Bruttoværditilvækst i faste priser = BVT Realløn Kilde: Danmarks Statistik. 6

6 Uden vækst i økonomien bliver der ingen stigninger i den gennemsnitlige realløn, og dermed er der heller ikke mulighed for at øge hverken det private eller det offentlige forbrug. Økonomisk vækst har stor betydning for den enkelte dansker og velfærdssamfundet. En forøgelse af væksten til 2½ pct. om året vil betyde, at en gennemsnitlig dansk husholdning i 2020 vil have ca kroner mere til forbrug om året. Helt overordnet er der to veje til vækst: > Øget arbejdsindsats > Stigende produktivitet Det største vækstbidrag til dansk økonomi har vi altid fået via stigende produktivitet. Derudover har vi i perioden siden 1993 haft held med at øge arbejdsudbuddet især ved at nedbringe ledigheden. Dette har bidraget positivt til væksten i den seneste periode. Flere arbejder i færre timer Antal beskæftigede og præsterede arbejdstimer 1000 personer Mia. arbejdstimer ,0 Præstered , Præsterede arbejdstimer - højre akse 4, , , , Antal beskæftigede (ekskl. orlov) - venstre akse 3, Antal beskæftigede (ekskl. orlov) Præsterede arbejdstimer , Kilde: Danmarks Statistik. Siden 1966 er beskæftigelsen (ekskl. orlov) steget med næsten personer, men samtidig er den årlige arbejdstid blevet reduceret. Det gennemsnitlige årlige antal præsterede arbejdstimer er i løbet af perioden faldet med næsten 500 timer pr. beskæftiget. Samlet set blev der i 2009 arbejdet færre timer end for 40 år siden. 7

7 Set over de seneste 40 år er det således alene produktiviteten, der har drevet dansk økonomi fremad. De største produktivitetsfremgange fandt sted i starten af perioden, men ellers har produktiviteten været konstant aftagende gennem hele perioden. Væksten i arbejdsproduktiviteten fordelt på årsager Markedsmæssig økonomi i alt. Gennemsnitlig årlig vækst i pct It-kapitalintensitet Anden kapitalintensitet Arbejdskraftkvalitet Totalfaktorproduktivitet Kilde: Danmarks Statistik. Der er flere årsager til den aftagende vækst i produktiviteten: > Der bliver investeret for lidt. Investeringerne i nye maskiner, bygninger og transportmidler kan forklare en stor del af produktivitetsfremgangen fra 1966 til nu, men disse investeringer bidrager mindre og har siden 1994 næsten ikke været med til at løfte produktiviteten. > Bidraget fra investeringer i It-kapital er også aftaget en lille smule i den seneste periode, men modsat de øvrige investeringer har de været med til at hæve produktiviteten i perioden. > Uddannelsesniveauet stagnerer. De nye generationer, der kommer ind på arbejdsmarkedet, er ikke længere væsentligt bedre uddannede end arbejdsstyrken generelt. > Bidraget fra organiseringen af arbejdet, innovation og brugen af ny viden (totalfaktorproduktiviteten) er aftaget over tid. Væksten i produktiviteten varierer betydeligt mellem virksomheder og brancher. Men sammenlignet med andre lande har der dog generelt været tale om en 8

8 skuffende udvikling i produktiviteten, hvilket er baggrunden for, at væksten i velstandsniveauet har haltet langt efter udviklingen i de fleste andre lande. Større produktivitetsstigninger er helt afgørende for væksten. Men uden betydelige reformer er der heller ikke udsigt til stigende beskæftigelse ledigheden har ikke tilnærmelsesvis samme omfang som i 1993, og fremadrettet bliver der færre danskere i de arbejdsaktive aldersgrupper. Fornyet vækst i dansk økonomi kræver: > Nødvendige reformer, der sikrer et stort og kvalificeret arbejdsudbud > Konkurrencedygtige rammevilkår for erhvervslivet > Det bliver nemmere at drive virksomhed i Danmark > En omprioritering fra offentligt forbrug til offentlige investeringer, som på længere sigt styrker mulighederne for vækst og velfærd i Danmark En af de største trusler for den danske vækst og derved fremtidens velstand og velfærd er, at dansk økonomi pt har en række begrænsninger, der gør det bydende nødvendigt at reformere det danske samfund. Der er behov for reformer, der sikrer en stor og kompetent arbejdsstyrke. Det er svært at skabe vækst, hvis der ikke er nogen til at skabe den. I fremtiden bliver der for få hænder og hjerner på det danske arbejdsmarked. Uden yderligere politiske tiltag er der udsigt til, at antallet af personer på arbejdsmarkedet vil aftage frem mod Befolkning og arbejdsstyrke 1000 personer Arbejdsstyrke Uden for arbejdsstyrken Kilde: Danmarks Statistik og DREAMs Befolkningsprognose

9 I årene frem til krisen steg beskæftigelsen til det højeste niveau nogensinde. Mange personer på kanten af arbejdsmarkedet fik fodfæste i faste jobs, og fx tyskere og svenskere begyndte for alvor at pendle til Danmark. Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft virkede som en effektiv ventil på et glohedt dansk arbejdsmarked med udbredt mangel på arbejdskraft. Men trods de mange udenlandske arbejdstagere led mange virksomheder fortsat af mangel på arbejdskraft og især tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. For at undgå fremtidige mangelsituationer og understøtte væksten er det vigtigt, at arbejdsstyrken øges. Der er derfor behov for betydelige arbejdsmarkedspolitiske tiltag, der kan sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft også i fremtiden. Mange danskere deltager på arbejdsmarkedet og erhvervsfrekvensen er høj for langt de fleste aldersgrupper. Det skyldes især, at kvindernes erhvervsfrekvens er meget høj sammenlignet med andre lande, hvor det er mere normalt, at kvinder med børn går hjemme. Mange Mange danskere danskere deltager deltager på arbejdsmarkedet på Erhvervsfrekvens, år, 2009 år, 2009 Men Men vi arbejder vi arbejder få timer få timer Gennemsnitlig årlig årlig arbejdstid, arbejdstid, Island Island Danmark Danmark Norge Norge Sverige Sverige Holland Holland Canada Canada New Zealand New Zealand UK UK Tyskland Tyskland Australien Australien Østrig Østrig Finland Finland USA USA Spanien Spanien Japan Japan Portugal Portugal Irland Irland OECD OECD Frankrig Frankrig Tjekkiet Tjekkiet Luxembourg Luxembourg Slovakiet Slovakiet Grækenland Grækenland Belgien Belgien Polen Polen Mexico Mexico Italien Italien Ungarn Ungarn Pct. Pct. Grækenland Grækenland Ungarn Ungarn Polen Polen Tjekkiet Tjekkiet Mexico Mexico Italien Italien USA USA Gns. OECD Gns. OECD New Zealand New Zealand Portugal Portugal Island Island Japan Japan Canada Canada Slavakiet Slavakiet Australien Australien Spanien Spanien Finland Finland Storbrittanien Storbrittanien Østrig Østrig Sverige Sverige Luxembourg Luxembourg Danmark Danmark Frankrig Frankrig Belgien Belgien Irland Irland Norge Norge Tyskland Tyskland Holland Holland Timer Timer Kilde: OECD. Til gengæld arbejder vi ikke ret mange timer om året, og vi er heller ikke så mange år på arbejdsmarkedet som i andre lande. Vi kommer nemlig senere ud på arbejdsmarkedet og trækker os tidligere tilbage. Med en økonomi, der udfordres på holdbarheden og udsigt til lave vækstrater, springer det i øjnene, at danskerne i international sammenligning arbejder mindre, starter sent og trækker sig tidligt tilbage. 10

10 Danskerne trækker sig tidligt ud af arbejdsmarkedet Andel af befolkningen, der er på arbejdsmarkedet, 2009 Pct Top 3 i OECD (gns.) Danmark Alder Kilde: OECD. For i fremtiden at kunne skaffe den fornødne arbejdskraft er det oplagt at se på efterlønsordningen. En afskaffelse af efterlønsordningen vil på sigt kunne øge beskæftigelsen med personer, og er dermed det arbejdsmarkedspolitiske håndtag, der vil kunne levere det største bidrag. Samtidig vil en afskaffelse styrke de offentlige finanser med 18 mia. kr. årligt og dermed bidrage til at lukke det hul i de offentlige budgetter, som Danmark med den nuværende lovgivning har udsigt til de næste 70 år. Danmark skal leve af kloge hoveder. I fraværet af især rigdom på naturressourcer, en stor befolkning eller andre komparative fordele har vi været nødt til at satse på det menneskelige råstof. Det mantra er vi ikke ene om, og vi har ikke længere monopol på de kloge hoveder. Det er altafgørende, at Danmark har uddannelser af høj kvalitet, der tilfører arbejdsmarkedet de bedst mulige kvalifikationer. Dette er væsentligt for at øge væksten og produktiviteten i Danmark. Medarbejdernes kvalifikationer er vigtige for, at virksomheder i Danmark er konkurrencedygtige i forhold til udlandet. En stor veluddannet arbejdsstyrke er desuden af stor betydning for, at Danmark kan tiltrække flere højinnovative udenlandske virksomheder. Mange andre lande investerer i dag massivt i uddannelsessystemet. Det gælder ikke kun de vestlige lande, men også lande som Kina, Korea og Indien. Danmark er derfor ikke længere førende i adgangen til kompetent arbejdskraft. 11

11 For at løfte det danske uddannelsesniveau er det vigtigt, at regeringens uddannelsesmålsætninger nås. Ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriets Konkurrenceevneredegørelse 2010 er uddannelsesniveauet for de årige fortsat langt fra de uddannelsesmæssige målsætninger. Ifølge Undervisningsministeriets uddannelsesmodel vurderes det, at knap halvdelen af de unge, der afsluttede 9. klasse i 2009, i løbet af de næste 25 år gennemfører en videregående uddannelse. Uddannelsesmodellen tyder på, at vi er på rette vej men det har meget lange udsigter. Et stykke vej til de uddannelsespolitiske målsætninger Andel årige med en uddannelse Målsætning Mindst én ungdomsuddannelse - venster akse Én videregående uddannelse - højre akse Mindst én ungdomsuddannelse Én videregående uddannelse Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Konkurrenceevneredegørelse Danmark skal have et uddannelsessystem, der på alle niveauer udfordrer de unge til at nå toppen af deres potentiale. Der er behov for øget fokus på, om de unge tager de uddannelser, der er efterspørgsel efter i erhvervslivet. Ifølge arbejdsfremskrivninger, fra bl.a. DE, DI og AE, kommer Danmark i fremtiden til at mangle faglært og højtuddannet arbejdskraft, mens der bliver overskud af personer uden en kompetencegivende uddannelse. Samtidig har vi i dag en overproduktion af visse typer af akademikere. Akademikere, der efterfølgende bliver ledige eller finder en beskæftigelse, hvor deres kvalifikationer ikke eller kun i begrænset omfang kan anvendes, bidrager ikke tilstrækkeligt til væksten. 12

12 Danmark har brug for et konkurrencedygtigt skattesystem, der i hvert fald ikke straffer, men gerne belønner en ekstra indsats. Danmark er blandt de lande, der beskatter arbejdsindkomst hårdest med 56 pct. i øverste direkte marginalskat. Der er lang vej ned til mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, såsom Norge, Tyskland og Holland. Og et stykke vej til EU-gennemsnittet. Effektiv marginalskat for højt lønnede, 2009 Østrig Tyskland Storbritannien Tjekkiet Nederlandene Grækenland Portugal Irland Luxembourg Norge Frankrig Finland Italien Danmark 2010 Ungarn Danmark Belgien Sverige Pct. Indirekte marginalskat Direkte marginalskat Anmærkning: Direkte og indirekte marginalskat for 167 pct. af en gns. industriarbejderløn (inkl. sociale bidrag). Den indirekte skattebelastning er for Danmark 2010 er beregnet på baggrund af den direkte marginalskat i 2010 og den indirekte skat i Kilde: Skatteministeriet. Det er nødvendigt for en velfungerende velfærdsstat at have betydelige indtægter. Skatten på arbejde har i mange år været for høj og særligt er den høje skat på den sidst tjente krone en stor hindring for lysten til at yde en ekstra indsats. Det er også en bremse i forhold til at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft en arbejdskraft, der vil blive stor mangel på i fremtidens vidensamfund. Også de danske skatter og afgifter på erhvervslivet er høje set i en international sammenhæng. Danmark er en lille åben økonomi, hvor store dele af erhvervslivet er udsat for international konkurrence. Derfor er det vigtigt, at skatter og afgifter er konkurrencedygtige i et internationalt perspektiv. Erhvervsskatter hæmmer investeringerne og er dermed reelt en skat på produktivitet og arbejde. Hvis vi vil opretholde vores høje levestandard, er det afgørende, at der investeres. Ellers bliver andre lande hurtigt både dygtigere og mere produktive end os. 13

13 Faktisk Virksomhedsbeskatning Letland Luxembourg Litauen Bulgarien Tjekkiet Belgien Slovakiet Island Estland Frankrig Rumænien Ungarn Schweiz Cypern Irland Grækenland Portugal Slovenien Østrig Sverige Finland Polen Tyskland Nederlandene Spanien UK Danmark Italien Norge Pct. Note: Faktisk virksomhedsbeskatning er baseret på en modelberegning (A/S eller ApS med 60 ansatte og uden internationale aktiviteter) fra PricewaterhouseCoopers og Verdensbanken. Kilde: Eurostat samt PricewaterhouseCoopers og Verdensbanken Paying Taxes 2010 The global picture. Høje danske særafgifter på fx energi mv. kan have den meget uheldige konsekvens, at virksomhedernes fremtidige investeringer i stigende grad rettes mod udlandet. Konkurrencedygtige skatter og afgifter kan bidrage til, at Danmark bliver et land, hvor globale virksomheder i højere grad vil åbne europæisk eller regionalt hovedsæde. Med investeringerne følger ofte attraktive arbejdspladser og overførsel af ny viden og teknologi. Her er de mest nødvendige reformer: > Afskaffelse af efterlønnen > Flere skal have en uddannelse, der giver vækst i den private sektor > Konkurrencedygtige rammevilkår som fx skatter og afgifter 14

14 Et samfund i vækst og udvikling kræver, at der er konkurrencedygtige og stabile rammevilkår, der giver rum til et dynamisk privat erhvervsliv. Og det skal være nemmere at drive virksomhed i Danmark, hvis vi ønsker at fastholde gode danske arbejdspladser. Reduktion af erhvervslivets administrative byrder udgør et stort potentiale for at frigøre ressourcer i erhvervslivet til en mere produktiv anvendelse af arbejdstiden og fremmelse af den danske konkurrenceevne. For hver krone de administrative byrder reduceres, forbedres den danske konkurrenceevne tilsvarende. Regeringen har siden 2001 foreløbig reduceret de administrative byrder med 20 pct. fra 30 mia. kr. til 24 mia. kr. På trods af dette oplever mange virksomheder stadig problemer med de administrative byrder. Der bør derfor indføres en årlig målsætning om at reducere de samlede administrative byrder yderligere. Målsætningen skal suppleres med kvalitative indsatser, der identificerer uhensigtsmæssige offentlige arbejdsgange og krav, som virksomhederne oplever som særligt frustrerende. I forlængelse af regeringens indsats for at bekæmpe uhensigtsmæssige arbejdsgange og krav bør fokus også rettes mod kommunerne i deres rolle som myndigheder. Kommunerne fortolker og administrerer på en lang række områder love og bekendtgørelser forskelligt. Det er til stor gene for erhvervslivet, at regler om eksempelvis affaldshåndtering, brandkrav og sagsbehandling på mange områder foregår meget forskelligt. Forskellene handler både om indholdet og om formen, fx er nogle kommuner digitale mens andre ikke er, og der anvendes ofte forskellige blanketter. På ikke-borgernære områder bør de forskellige kommunale arbejdsgange ensrettes og standardiseres. Det vil forøge produktiviteten i både kommunerne og virksomhederne. Alle lovforslag bør fremadrettet indeholde en konkret vurdering af konsekvenserne for den økonomiske vækst. Det vil skabe en vedholdende debat om behovet for vækst og et bedre fundament for en styring af det samlede politiske arbejde for vækst. Samtidig skal alle love og regler være gennemskuelige og ensartede på tværs af de offentlige myndigheder/kommuner. Der bør ligeledes gennemføres et 360 graders innovationseftersyn af vores lovgivning med henblik på at ændre eksisterende regler, så de i højere grad fremmer virksomhedernes innovation. I fremtiden bør konsekvenserne for erhvervslivets innovation vurderes i forbindelse med ny lovgivning. Ligesom lovgivningen skal være vækstunderstøttende, er der også behov for, at samfundet indrettes med henblik på at fremme vækst og udvikling. For hver byggesag eller miljøgodkendelse, der hænger i systemet, er der en vækstmulighed, der forspildes. Der skal arbejdes for indførelse af maksimale sagsbehandlingstider i den offentlige sektor og for, at private leverandører i højere grad benyttes, der hvor myndighedsskøn/vurderinger ikke er nødvendige. Den maksimale sagsbehandlingstid bør være på en måned for ukomplicerede sager og tre måneder for mere komplicerede sager. Samtidig bør flere opgaver løses i centrale 15

15 centre af private leverandører, og der bør være en kommunal kontaktperson, der fungerer som one-stop-shop for virksomheden. Der er også behov for øget fleksibilitet i de offentlige institutioners åbningstider, fx via differentierede åbningstider i daginstitutionerne. Det vil øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og forbedre muligheden for højere arbejdstid. En væsentlig kilde til Danmarks fremtidige vækst og velstand skal findes i underskoven af nyetablerede virksomheder. Iværksættere starter ofte op, hvor de ser et hul i markedet, uudnyttede forretningsmæssige potentialer eller på områder, hvor de ser, de kan gøre det bedre end allerede etablerede virksomheder. På denne måde er nye virksomheder med til at udfordre det bestående og sørge for, at etablerede virksomheder tvinges til fortsat udvikling. Optimale samfundsmæssige og politiske rammer for entrepreneurship er afgørende, hvis Danmark skal være et innovativt samfund. Internationalt set er der en relativ høj andel af nystartede virksomheder i Danmark. Men når det gælder antallet af nye vækstiværksættere, er Danmark placeret i midterfeltet, og de nye vækstiværksættere udgør under 1 pct. af samtlige virksomheder i Danmark. Nye vækstvirksomheder (+10 ansatte), 2006 Pct. af samtlige virksomheder i Danmark 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Ungarn Spanien Slovakiet* Finland* Danmark OECD Italien Norge Sverige USA Tjekkiet Holland* * Tal fra 2005 Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Konkurrenceevneredegørelse

16 Det er meget væsentligt at få såvel iværksætternes ambitionsniveau som vækstformåen op. En væsentlig forudsætning for markante vækstrater blandt iværksættere er adgangen til risikovillig kapital, ligesom administrative byrder naturligvis spiller negativt ind. Kvalificeret og relevant rådgivning er ofte afgørende for at komme videre som iværksætter. Samtidig er der behov for i undervisningssystemet at styrke undervisernes kompetencer, så de i højere grad kan integrere iværksætteri og innovation i den eksisterende undervisning bl.a. ved brug af problemorienteret undervisning. Generations- og ejerskifte kan være en genvej til flere vækstiværksættere. Erfaringerne viser, at iværksættere ved at overtage en eksisterende virksomhed har større chancer for succes end iværksættere, som starter egen virksomhed. Der er en række relativt konkrete muligheder for at styrke ejerskiftene i Danmark. Fx er der behov for at styrke informationsindsatsen overfor ejerlederne, så de ikke tænker ejerskifte for sent ind i deres forretningsstrategi. Ligeledes skal den offentlige erhvervsservice blive bedre til at vejlede om processen i forbindelse med ejerskifte eller henvise til private rådgivere inden for området. Ifølge OECD og regeringens eget Iværksætterindeks er den væsentligste barriere for vækstiværksættere i Danmark det høje skattetryk. Særlig de høje marginalskatter mindsker incitamentet til at løbe en risiko og gøre en ekstra indsats. Globaliseringen har gjort verden mindre, og der har åbnet sig helt nye eksportmarkeder for de danske virksomheder. Men globaliseringen har også medført en mere intensiv konkurrence, og presset på de danske virksomheders konkurrenceevne er stigende. Globaliseringen gør det samtidig muligt for danske virksomheder at tage del i den internationale arbejdsdeling og er med til at åbne Danmark for investeringer fra udlandet. Men den internationale arbejdsdeling medfører samtidig, at produktion, der ikke længere er rentabel i Danmark, kan flyttes til udlandet. I takt med den stigende internationalisering var der i 1980 erne og 1990 erne en betydelig stigning i Danmarks udgående såvel som indgående investeringer. I 2000 erne er stigningerne fortsat, men de udgående investeringer har vist en noget højere stigningstakt end de indgående. 17

17 Direkte investeringer Beholdning ultimo året Indgående i mia. kr Kilde: Danmarks Statistik. Udgående i mia. kr. Lysten fra udlandet til at investere i Danmark er mindre end danske virksomheders appetit på at investere i udlandet. En del af forklaringen på forskellen i investeringer ind og ud af Danmark er, at der frem til den økonomiske krises begyndelse var massiv mangel på arbejdskraft i Danmark. Der var især betydelig mangel på kvalificerede medarbejdere, og af den årsag var det ofte mere attraktivt at lægge nye investeringer i udlandet. Andre rammevilkår har heller ikke fået Danmark til at fremstå som et attraktivt sted at investere. Danmark er en lille åben økonomi, som i høj grad er integreret i verdensøkonomien. Skal det være nemmere for danske virksomheder at klare sig i en mere global verden, kræver det, at de danske rammevilkår understøtter virksomheder, der agerer i den globale konkurrence. Det hjælper ikke danske virksomheders konkurrenceevne at indføre særlige danske afgifter og regler, som gør det dyrere og sværere at drive virksomhed i Danmark. Der skal gennemføres en screening af national lovgivning med henblik på at tilpasse særregler til europæisk lovgivning. Sådan bliver det nemmere at drive virksomhed i Danmark: > Reduktion af de administrative byrder > Love og regler skal understøtte væksten > Dansk lovgivning, herunder skatte- og afgiftsstruktur, skal ses i et internationalt perspektiv 18

18 Det offentliges forbrug har aldrig været større end nu, og beskæftigelsen i den offentlige sektor er, trods intentionerne i kommunalreformen, eksploderet. Derfor er det paradoksalt, at mange danskere har den opfattelse, at den offentlige sektor er blevet udsultet. Den offentlige sektor er på en række afgørende punkter med til at udgøre grundlaget for økonomisk vækst og understøtte det private erhvervsliv. Det gælder lige fra at sikre et højt uddannelsesniveau, et højt niveau af erhvervsrelevant forskning, sund og rask arbejdskraft samt en fremtidssikret infrastruktur. Den offentlige sektor udgør en stigende andel af dansk økonomi. Det kan ikke blive ved. Uanset hvor meget vi ønsker gode og velfungerende velfærdstilbud, er det ikke holdbart vedholdende at bruge mere, end vi tjener. De offentlige udgifter har forskellige formål. Der er behov for en skarpere prioritering af disse formål, så der sker en klar prioritering fra offentligt forbrug, indkomstoverførsler og renteudgifter til offentlige investeringer. Derudover skal det offentlige forbrug prioriteres, så mindre går til velfærdsservice her og nu og en stadig større del går til uddannelse og forskning, der understøtter fremtidens velstandsudvikling. Der er et stigende behov for at prioritere udgifterne i den offentlige sektor. Besparelserne bør primært være på driftsområdet, så der i de kommende år bliver plads til at investere yderligere inden for fx uddannelse, erhvervsrelevant forskning og infrastruktur. Uden investeringer i fremtiden har vi udsigt til mange år med lav vækst, og velfærden vil dermed på sigt ikke kunne leve op til vores forventninger. Investeringer i viden skal være med til at skabe fremtidens produkter Dansk økonomi bliver i disse år mere og mere vidensbaseret. Og vi lever i stigende grad af at udvikle, producere og sælge viden. Som højomkostningsland skal Danmark leve af viden og nyskabelse når de andre er billigere, skal vi være bedre. Skal danske virksomheder lykkes med at frembringe nyskabende produkter, der kan klare sig i den internationale konkurrence, er det vigtigt, at vi investerer i at uddanne fremtidens arbejdskraft samt, at vi styrker investeringerne i den forskning og udvikling, der kan være med til at skabe fremtidens vækst. Investeringer skal sikre infrastruktur i verdensklasse Den trafikale infrastruktur udgør en helt afgørende del af rammevilkårene for vækst og udvikling. Transport indgår i alle dele af en velsmurt vækstkæde, hvor medarbejdere, underleverandører og slutbrugere alle er afhængige af en velfungerende infrastruktur. Hvis Danmark skal være et attraktivt land at drive virksomhed i og ud fra, skal de trafikale forbindelser fungere på alle niveauer, både lokalt, mellem byer, nationalt og globalt. Det er vigtigt for erhvervslivets udvikling og vækst, at der er gode muligheder for at få både varer og personer til og fra markeder såvel i som uden for Danmark. Infrastrukturen omfatter også andre former end den fysiske infrastruktur, der handler om transport af varer og personer. Den digitale infrastruktur, hvor størstedelen af al vores kommunikation sker, skal have den maksimale hastighed og volumen. 19

19 Øget samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder kan skabe værdi og vækst. Offentlig-privat samarbejde kan spille en central rolle i at sikre de nødvendige effektiviseringer i den offentlige sektor. Det kan ske ved, at opgaverne skæres til og defineres helt konkret i forbindelse med eksempelvis udbudsrunder samtidig med, at den øgede konkurrence kan sikre den samme service for færre midler. Ved at sende flere opgaver i udbud, kan det offentlige være med til at understøtte private leverandører og privat produktion. Gennem kommercialisering kan private virksomheder være med til at udvikle salgbare produkter og koncepter. Kun private virksomheder kan afsætte produkterne på eksportmarkederne og derigennem skabe vækst og arbejdspladser og i sidste ende skatteindtægter til finansiering af den offentlige sektor. Regeringen har foreslået et nyt mål på 31½ pct. for kommunernes konkurrenceudsættelse i Et tilsvarende mål bør gælde for staten og regionerne. Mange kommuner når imidlertid allerede dette niveau, og området er generelt præget af store regionale og kommunale forskelle på konkurrenceudsættelse. Barren bør derfor sættes højere i fremtidige aftaler med både KL og regionerne, og der bør findes en måde at belønne kommuner og regioner, der over-performer, så det kan betale sig at gøre en ekstra indsats. Ligeledes bør det også have en konsekvens for de kommuner og regioner, der ikke når de opsatte mål. En af udfordringerne ved at igangsætte et OPP-projekt er bl.a., at der skal indhentes tilladelser og godkendelser fra en lang række forskellige offentlige myndigheder. Der bør være en fælles indgang i alle kommuner og regioner, så virksomheder ved, hvor de skal henvende sig. Dialog mellem den offentlige og private sektor er et vigtigt redskab, når der skal sikres langt højere grad af offentlige udbud, da det kan være med til at nedbryde nogle af de eksisterende barrierer og fordomme, der er for de offentlige udbud mellem den offentlige og private sektor. Som led i en kommende vækststrategi bør der udvikles en digital strategi for Danmark. Danmark skal følge med i den digitale økonomi, hvis vi skal sikre forankring af nytænkning og digitale arbejdspladser i Danmark i de næste årtier. It, tele og elektronik vil bidrage til at øge effektiviteten og øge værditilvæksten i alle erhverv. It, tele og elektronik muliggør, at det offentlige kan levere samme service til lavere omkostninger. Digitale investeringer kan derfor være med til at afhjælpe manglen på arbejdskraft på de store serviceområder (læger, sygeplejersker, SOSU er, skolelærere etc.). Det er imidlertid vigtigt, at man tænker bredt og også inkluderer alle øvrige områder, herunder borgerservice, teknik og miljø m.m. i en samlet plan. Ligeledes bør der i højere grad end i dag satses på ITS de såkaldte intelligente transportsystemer som integrerer informations- og kommunikationsteknologier i transportinfrastruktur og køretøjer. Der er allerede gjort erfaringer med større digitaliseringsprojekter i Danmark, og de samfundsøkonomiske gevinster er potentielt ganske store. Der kan hentes store gevinster ved at give borgerne mulighed for at betjene sig selv på nettet. Hvor en digital henvendelse koster Københavns Kommune tre kroner at håndtere, koster en skriftlig henvendelse hele 110 kroner. Hertil er ikke regnet den øgede fleksibilitet og tilgængelighed, borgeren oplever, hvis den digitale løsning er velkonstrueret. 20

20 Også SKAT har gjort sig erfaringer med en digital kanal for borgerhenvendelser. Samtidig er der også potentialer i en øget digitalisering af kontakterne mellem virksomheden og det offentlige, og virksomhederne imellem. Fx vil øget standardisering af dataformater give mulighed for at genbruge regnskabsdata fra en virksomhed hos både revisor, SKAT og i banken. I et samfundsmæssigt perspektiv vil det være fornuftigt at trække på allerede indhentede erfaringer i arbejdet med fortsat øget digitalisering. Sådan tæmmes det offentlige forbrug: > Kortlægning af de offentlige udgifter. Hvad er forbrug her og nu, og hvad er investeringer i fremtidens vækst > Der skal spares inden for udvalgte offentlige driftsområder, så der kan bringes balance på budgetterne samtidig med, at der skabes plads til investeringer i fremtidens vækst og velfærd, fx gennem øget forskning og en udbygning af infrastrukturen > Flere offentlige opgaver skal konkurrenceudsættes, og der skal ske en øget brug af digitale løsninger 21

21