Strategianalyse København - Ringsted - Sammenlignende analyse af løsninger for udvidelse af banekapaciteten

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategianalyse København - Ringsted - Sammenlignende analyse af løsninger for udvidelse af banekapaciteten"

Transkript

1 Strategianalyse København - - Sammenlignende analyse af løsninger for udvidelse af banekapaciteten Oktober 2005

2

3 Strategianalyse København - Forord Forord Jernbanen København til er den mest trafikerede fjernbanestrækning i Danmark. Den er af afgørende betydning for regionaltrafik på Sjælland, trafikken mellem landsdelene og godstransporten. Manglende kapacitet på strækningen sætter i dag begrænsninger på udvikling af togtrafikken. Jernbanens kapacitet er fuldt udnyttet, og med den forventede udvikling af jernbanetrafikken må det forventes, at der inden for en årrække vil være behov for at øge kapaciteten mellem København og. En forøget kapacitet kan anvendes til at forbedre mulighederne for hurtig og effektiv godstransport og for bedre forbindelser for passagerer såvel inden for den sjællandske regionaltrafik som mellem landsdelene. På nuværende tidspunkt er der ikke vedtaget en langsigtet strategi for udvidelse af kapaciteten. En langsigtet strategi muliggør, at fremtidige udbygninger af jernbanenettet understøtter strategien og sikrer således et maksimalt udbytte af investeringerne. En langsigtet strategi kan også fjerne usikkerheden hos borgere og lokale myndigheder om, hvad der skal ske omkring udbygning af jernbanen. Usikkerheden vanskeliggør lokal planlægning og har personlige og økonomiske konsekvenser for borgere, der bor i områder, der vil blive påvirket af de forskellige løsningsalternativer. På denne baggrund blev det besluttet i trafikforliget den 5. november 2003 at iværksætte to tiltag. Der blev afsat 800 mio. kr. til en optimering af den nuværende jernbane med henblik på at forbedre kapaciteten ca. 15 %. Dette projekt er i den afsluttende del af planlægningsfasen og kan ved beslutning inden udgangen af 2005 være gennemført i Det blev endvidere besluttet at gennemføre en strategianalyse af kapacitetsudbygninger. Strategianalysen skal klarlægge mulige fremtidige løsninger. Denne rapport sammenfatter Trafikstyrelsens analyser af de forskellige løsninger, der er identificeret for en langsigtet forbedring af kapaciteten. Analyserne kan ikke danne grundlag for en beslutning om gennemførelse på anlægslovniveau, idet en væsentligt mere detaljeret projektering af den valgte løsning og en omfattende miljøvurderingsproces udestår for tre af de fire undersøgte løsninger. Der er allerede gennemført en VVM-proces for S-tog til Roskilde. Undersøgelserne er gennemført med det mål, at der skal kunne træffes et kvalificeret valg mellem løsninger, som understøtter en langsigtet strategi for at udvide kapaciteten på fjernbanestrækningen mellem København og. Martin Munk Hansen Projektchef TRAFIKSTYRELSEN

4

5 Strategianalyse København - Indhold Indhold 1 Indledning Kommissorium Tidligere undersøgelser Sammenhæng med nuværende og eventuelt kommende projekter Strategianalyse med til- og fravalg Rammer for trafikudvidelsen Rapportering af Strategianalysen 11 2 Sammenfatning og hovedkonklusioner Introduktion Skematisk sammenfatning af hovedresultater Trafikale perspektiver Kapacitet Regularitet Regionale effekter Miljøkonsekvenser Arealer og ekspropriationer Gener i anlægsfasen Tidsplan Anlægsøkonomi Samfundsøkonomi 21 3 Basis Introduktion Resultat Anlægsbeskrivelse 29 4 Nybygning Introduktion Resultat Anlægsbeskrivelse Konsekvenser Alternativer og tilvalg niveau Alternativ Nybygningsløsning (niveau 3 løsning) 52 5 Udbygning Introduktion Resultat Anlægsbeskrivelse Konsekvenser 63

6 Strategianalyse København - Indhold 5.5 Alternativer og tilvalg niveau spor Introduktion Resultat Anlægsbeskrivelse Konsekvenser Alternativer og tilvalg niveau S-tog til Roskilde Introduktion Resultat Anlægsbeskrivelse Konsekvenser Alternativer og tilvalg Kapacitetsudvidelser på København H Metoder og forudsætninger Etablering af eksempler på køreplaner Beregning af kapacitet Beregning af regularitet Regionale effekter Beregning af anlægsøkonomi Beregning af samfundsøkonomi Trafikale gener i anlægsfasen Beregning af driftsstøj 119

7 7 Strategianalyse København - Indledning 1 Indledning Jernbanestrækningen mellem København og udgør en central del af det danske jernbanenet. Kapaciteten på banen er udnyttet fuldt ud, og det sætter ikke alene en grænse for antallet af tog, men også for hvor hurtigt og præcist disse tog kan køre. Da strækningen anvendes til fjerntrafik mellem landsdelene, lokal og regional passagertrafik samt danske og internationale godstog, er det en stor del af hele landets togtrafik der normeres af denne flaskehals. Flaskehalsen får en øget betydning i lyset af et stadigt stigende pendlingsbehov mellem hovedstaden og det øvrige Sjælland samt et øget behov for godstrafik i transit gennem Danmark efter en fast forbindelse over Femern Bælt. Kapacitetsproblemerne giver sig ikke udtryk i at der er passagerer eller gods, som må afvises på grund af manglende kapacitet. Der kan opstå et sådant problem efter åbningen af en fast forbindelse over Femerbælt, men det forudsættes løst ved gennemførelsen af en række mindre kapacitetsforbedringer i de kommende år på den nuværende bane mellem Østerport og. Men kapaciteten forhindrer at der kan udarbejdes bedre køreplaner med flere og hurtigere tog. Bedre køreplaner kan øge attraktiviteten og dermed konkurrencedygtigheden for togtrafikken. Om det er en god ide at udvide kapaciteten måles på den samfundsøkonomiske værdi af disse forbedringer overfor de nødvendige omkostninger. Herved adskiller investeringer i ny baneinfrastruktur sig ikke fra alle andre trafikinvesteringer. En afvejning af fordele og ulemper ved forskellige modeller for udbygning af banekapaciteten mellem København og er sigtet for denne analyse. Analysen er en del af trafikaftalen af 5. november 2003 hvori det hedder: Der gennemføres en strategianalyse af fremtidige kapacitetsforbedringer på jernbanestrækningen København, der skal klarlægge mulige løsninger (Nybygning København over Køge eller udbygning i eksisterende tracé). Analysen udarbejdes i 2004 og Analysen gennemføres af Trafikstyrelsen i samarbejde med Transport- og Energiministeriet. Til projektet er nedsat en styregruppe som under ledelse af Transport- og Energiministeriet har deltagelse af Finansministeriet, Miljøministeriet, Banedanmark og Trafikstyrelsen. Transport- og Energiministeren har efter forelæggelse for forligspartierne godkendt kommissoriet for undersøgelserne i juni 2004 med henblik på afslutning inden udgangen af I oktober blev det besluttet at søge analysen fremskyndet til afslutning medio Denne fremrykning har medført, at vurdering af løsningernes samspil med langsigtede planer for arealudviklingen på Sjælland er beskåret, og at visse tekniske delanalyser, som ikke vurderes afgørende for analysens hovedsigte, er udeladt. Strategianalyse København - er således en sammenlignende analyse af fire forskellige løsninger for udbygning af jernbanen mellem København og. Nybygningsløsningen: Etablering af to nye spor fra København til over Køge. Udbygningsløsningen: Udbygning af den eksisterende bane, således at der bliver fire fjerntogsspor fra København til.

8 8 Strategianalyse København - Indledning 5. sporsløsningen: Udbygning med et ekstra fjerntogsspor mellem Hvidovre og Høje Taastrup. S-togsløsningen: Forlængelse af S-togsdriften fra Høje Taastrup til Roskilde. Analysen tager udgangspunkt i Basis 2015, som forudsætter dagens infrastruktur suppleret med mindre kapacitetsforbedringer mellem København og (det såkaldte KØR-projekt) samt en sporudfletning øst for, der påregnes etableret i forbindelse med en fast forbindelse over Femern Bælt. Fokus for analysen er at sammenligne de forskellige løsninger med henblik på at opstille et beslutningsgrundlag for et politisk valg af én fremtidig udbygningsstrategi. Analysen kan dog ikke anvendes til en præcis fastlæggelse af den anlægstekniske løsning, som før eller siden skal realiseres på baggrund af dette valg. Den præcise fastlæggelse må afvente en videre detailbehandling. 1.1 Kommissorium Strategianalysens kommissorium er at få belyst følgende hovedspørgsmål: Trafikbetjening: Hvilken trafikbetjening kan de forskellige modeller forudses at give under hensyn til, at udgiften til køb af trafik holdes konstant eller alternativt, hvilket tilskudsbeløb vil der være, hvis trafikbetjeningen fastholdes på et 2006 niveau. Prognose: Hvordan er den mulige og sandsynlige udvikling i efterspørgselsbehovet. Nulløsningen: Hvilke muligheder er der i ny teknologi og i anvendelse af S- togsspor. Regularitet: Hvordan kan ekstra banekapacitet reducere tabet ved forsinkelser. Støj: Hvilke afhjælpende foranstaltninger kan der foretages, og hvad er de sandsynlige udgifter. Etableringsproblemer: Hvordan påvirkes trafikken i byggeperioden. Finansiering: Hvilke muligheder er der for eventuel kapitalisering af brugerfordele. Anlægsudgifter: Ajourførte og sammenlignelige skøn på samme afklaringsgrad for de enkelte løsninger. Økonomi: Hvilken samfunds- og driftsøkonomisk effekt har de enkelte løsninger for statskassen, og hvilken betydning har mulige ændrede rammebetingelser (f.eks. forskelligt betjeningsomfang). Herunder skal det vurderes, om det er muligt at etablere Offentlige Private Partnerskaber (OPP). Regionale effekter: Hvilken betydning har de enkelte løsninger for tilgængelighed og udvikling af forskellige geografiske områder. Da aflevering af Strategianalyse København - er fremrykket, har Trafikstyrelsen måttet nedprioritere spørgsmålet om kapitalisering af brugerfordele. Ny teknologi i form af et nyt signalsystem, kaldet flydende blok, er undersøgt, men ikke medtaget da teknologien på pt. ikke er tilgængelig og derfor ikke kan prissættes. Desuden er en regionaløkonomisk delanalyse med udgangspunkt i dynamikken mellem udbygning af jernbanen og tendenser i arealplanlægningen ikke medtaget. Endelig bliver vurdering af OPP behandlet i en selvstændig undersøgelse, som ledes af Transport- og Energiministeriet. 1.2 Tidligere undersøgelser På strækningen København har der de forløbne ti år været gennemført en lang række undersøgelser med henblik på at udbygge kapaciteten.

9 9 Strategianalyse København - Indledning 1993: DSB undersøgte muligheden for at udvide kapaciteten med anlæg af et eller to nye hovedspor mellem Hvidovre og Høje Taastrup : Baneplanudvalget beskrev behovet for at udvide kapaciteten mellem København og. Anviste forskellige løsningsmuligheder, herunder udvidelse med to nye spor. 1997: Lov om projektering af jernbaneanlæg København blev vedtaget. Loven medførte undersøgelser af tre forskellige løsningsmuligheder for anlæg af banen i : Udbygningsløsningen, der bestod i at udbygge langs den eksisterende jernbane, således at der bliver fire fjerntogsspor fra København til. Nybygningsløsningen, der omfattede etablering af to nye spor fra København til over Køge, inklusiv en ny station i Køge. Kombinationsløsningen, der kombinerede de to ovenstående modeller med to nye spor langs de eksisterende spor fra København til Høje Taastrup. Herfra skulle der etableres to nye spor til over Køge. 1999: I marts blev Nybygnings og Kombinationsløsningen fravalgt, og udbygningsløsningen suppleret med en variant, der baserede sig på Nybygningsløsningen mellem Høje Taastrup og København. Der blev i trafikaftalen senere på året ikke afsat penge til at videreføre undersøgelserne, som derfor blev stoppet. 2000: En mindre ambitiøs udvidelse af jernbanekapaciteten blev undersøgt. Det blev sammenlignet, om en udbygning af et 5. spor Hvidovre Høje Taastrup eller en udvidelse af S-togsdriften til Roskilde ville have størst effekt. 2001: Det blev besluttet at arbejde videre med S-togsløsningen. Der blev gennemført en VVM-lignende høring, men projektet blev stoppet maj 2002 før 3. behandling af anlægsloven. Det skyldtes, at der var usikkerhed hos DSB om, hvorvidt det var muligt at ændre nuværende 4. generations S-tog til at kunne køre på fjernbanenettet til Roskilde. 2001: Det blev besluttet at fastholde reservation af arealer til at etablere et 5. spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup samt en nybygningsløsning. Samtidig bortfaldt reservationen af arealer til en udbygningsløsning. 2003: Udover nærværende strategianalyse blev det i trafikforliget af 5. november besluttet at iværksætte en række kapacitetsforbedrende tiltag på strækningen København inden for en ramme af 800 mio. kr. samt at afsætte andre 800 mio. kr. til yderligere kapacitetsforbedringer inden for de næste 10 år. Ved en direkte sammenligning af resultaterne fra den samfundsøkonomiske analyse med de tidligere undersøgelser vil der være betydelige forskelle. De anlægstekniske løsninger er optimeret, de trafikale analyser er forbedret, det trafikale udgangspunkt har udviklet sig, og den samfundsøkonomiske metode er tilpasset nye ensartede principper for transportministeriet. 1.3 Sammenhæng med nuværende og eventuelt kommende projekter Strategianalyse København - beskæftiger sig med situationen efter Den baserer sig på en række forudsætninger: Det forudsættes, at de mindre kapacitetsforbedringer mellem København og (KØR-projektet) er gennemført, selvom iværksættelsen heraf endnu ikke er endeligt politisk bekræftet og udmøntet i en anlægslov. KØR-projektets elementer er en forudsætning for 5. sporet og Udbygningsløsningen, men ikke

10 10 Strategianalyse København - Indledning for en ny bane. Forudsætningen har betydning for den relative rentabilitet mellem de enkelte løsninger. Det forudsættes, at en fast forbindelse over Femern Bælt er etableret, sammen med en udbygning af strækningen fra Storstrømsbroen til Rødby, en opgradering og elektrificering af strækningen Rødby samt etablering af et udfletningsanlæg i. En udbygning af Nordvestbanen (Roskilde Kalundborg) er ikke taget med som en forudsætning i Strategianalysen. Der foregår parallelt et arbejde i Trafikstyrelsen med at analysere mulighederne for at udbygge mellem Lejre og Vipperød. Hvis dette projekt realiseres, vil det også have en positiv effekt for de nyttevirkninger, der er ved at udvide kapaciteten mellem København og, men udbygningen påvirker ikke valg af løsning. 1.4 Strategianalyse med til- og fravalg Projektmateriale fra tidligere undersøgelser i 90 erne har været udgangspunktet for at vurdere anlægsomkostningerne. Projektmaterialet viser, at de tidligere undersøgelser ikke har været på et sammenligneligt niveau med hensyn til gener i forhold til omgivelser. F.eks. var der i Nybygningsløsningen fra taget vidtgående hensyn til såvel beboere som natur i form af tunnelanlæg og delvis nedgravning af tracéet. Udbygningsløsningen fra havde derimod en linieføring parallelt med den eksisterende bane og tog ikke de samme vidtgående hensyn til naboer og natur. For at kunne sammenligne de forskellige løsninger i Strategianalyse København - er det nødvendigt at bringe de forskellige løsninger på et sammenligneligt niveau. Udgangspunktet for analysen er, at der mht. beskyttelse af jernbanens omgivelser tages de samme hensyn, uanset om der anlægges en jernbane langs en jernbane eller en jernbane langs en motorvej. Det fremgår af strategianalysens kommissorium, at der skal identificeres mulige besparelser i forhold til de oprindelige projekter. Derfor anvendes en niveaudeling af anlæggene. Den overordnede trafikale funktionalitet er uændret på de forskellige niveauer. Niveau 1 er en minimumsløsning med hensyn til indpasning i forhold til omgivelserne. Niveau 1 er optimeret i forhold til omkostninger ud fra jernbanetekniske hensyn. Gældende love, normer mv. respekteres, men der må forventes indvendinger fra en række borgere og myndigheder. Niveau 2 er minimumsløsningen (niveau 1) plus en række tilvalg. Niveau 2 forventes at imødekomme de væsentligste anker fra borgere og myndigheder. Niveauet fremstår ikke som én løsning, men som en række elementer, der kan tilvælges. De enkelte tilvalg prissættes og kan tilvælges ud fra en cost-benefit og/eller politisk tilgang. Niveau 3 er et alternativ med et højt ambitionsniveau for jernbanens placering i forhold til omgivelserne. Typisk vil der være tale om tunnelanlæg eller overdækninger over lange strækninger gennem tæt bebyggede eller naturskønne områder. I Strategianalyse København prissættes alene Nybygningsforslaget, som den var defineret i 1998, som et niveau 3 alternativ. Udbygning langs eksisterende bane kunne principielt også være genstand for niveau 3 tiltag, f.eks. overdækning eller tunnelanlæg gennem tæt bebyggede områder. Niveau 1 og 2 har været præsenteret for Miljøministeriet og Vejdirektoratet, og en række af deres kommentarer har dannet baggrund for niveau 2 tilvalgene.

11 11 Strategianalyse København - Indledning 1.5 Rammer for trafikudvidelsen Til hver af løsningerne er der udviklet to forskellige eksempler på køreplaner: mere trafik (hvor meget kan trafikken udvides inden for det samme driftsøkonomiske tilskud) og samme trafik (trafikbetjeningen for passagerer fastholdes på et 2006 niveau). I mere trafik er der lagt et øvre loft, der svarer til den trafik, der kan afvikles fra Hovedbanegården uden at etablere yderligere perronspor. Det øvre loft skyldes, at omkostningerne til en større udbygning af København H vurderes at have et omfang, så udgifterne ikke kan begrundes samfundsøkonomisk inden for Strategianalysens rammeforudsætninger. Strategianalysen bygger således på forudsætningen om, at antallet af perronspor på København H ikke udvides. Trafikstyrelsen vurderer, at der ved en kapacitetsudvidelse København - vil kunne føres op til 17 persontogslinier pr. time ind til København H vestfra samtidig med uændrede trafikeringsforudsætninger for Røret København H Østerport (i alt 18 linier) og Kastrup-banen (9 linier). 17 linier er derfor øvre grænse for antallet af linier, uanset hvilken anlægsløsning der vælges. Nybygnings- og Udbygningsløsningen rummer dermed en overskudskapacitet. Den har positiv betydning for regulariteten og giver mulighed for at køre flere godstog, hvis der viser sig behov for dette. Men hvis der viser sig behov for at bruge den ekstra kapacitet til flere persontog, vil det være nødvendigt at sikre, at banegårdskapaciteten i København udvides. De udarbejdede køreplaner anvendes til at sammenligne de forskellige løsninger. Resultaterne vil være afhængige af, hvordan køreplanerne udformes. Det kan således ikke udelukkes, at andre køreplaner kan give andre resultater. 1.6 Rapportering af Strategianalysen Denne rapport beskriver analysens hovedresultater for de enkelte løsninger og foretager en sammenligning på tværs. Rapporten er opbygget efter følgende struktur: Kapitel 2 er en sammenfatning af hovedresultaterne, hvor der foretages en sammenligning mellem de enkelte løsninger, og der konkluderes på de enkelte løsningers fordele og ulemper i forhold til hinanden. Kapitel 3 beskriver Basis 2015 som er referencesituationen for analysen. Kapitel 4 til 7 præsenterer hovedresultaterne for de enkelte løsninger. Kapitel 8 beskriver mulige kapacitetsudvidelser på København H. Kapitel 9 præsenterer de metoder, der er anvendt til at tilvejebringe analysens resultater. Arbejdet med at tilvejebringe analysens resultater er rapporteret i følgende fagnotater og tekniske rapporter: Kapacitetsanalyse, Teknisk notat, september 2005 Estimering af regularitet for infrastrukturalternativer, juli 2005 København Tekniske undersøgelser, Dokumentation efter bearbejdning af løsningsmodeller, August 2005, Mappe 1-6 Strategianalyse København, Samfundsøkonomisk analyse, oktober 2005 Strategianalyse København, Trafikale forudsætninger, oktober 2005 Regionale konsekvenser af udvidelsen af banekapaciteten mellem København og, Morten Marott Larsen, Bjarne Madsen og Chris Jensen-Butler. akf forlaget, København.

12 12 Strategianalyse København - Indledning Tabel 2-1 Sammenfatning af Strategianalysens hovedresultater.

13 13 Strategianalyse København - Sammenfatning og hovedkonklusioner 2 Sammenfatning og hovedkonklusioner 2.1 Introduktion De fire løsninger: Nybygning, Udbygning, 5. spor og S-tog til Roskilde er blevet undersøgt med hensyn til: trafikale perspektiver kapacitet regularitet regionale effekter miljøforhold arealer og ekspropriationer gener i anlægsperioden anlægsøkonomi og -tid samfundsøkonomi 2.2 Skematisk sammenfatning af hovedresultater Analysens hovedresultater er sammenfattet i tabel 2 1 og uddybes i efterfølgende afsnit. 2.3 Trafikale perspektiver For strækningen København er der en sammenhæng mellem løsningernes omfang og deres trafikale perspektiver. De store løsninger, Nybygning og Udbygning, giver udvidelsesmuligheder for togtrafikken på hele strækningen, mens de mindre løsninger, 5. spor og S-tog til Roskilde, primært forbedrer forholdene lokalt mellem København og Roskilde. Karakteristisk for de enkelte løsninger er: Nybygningsløsningen giver mulighed for at udvide trafikken mellem København og med et antal tog, som i overskuelig fremtid anses for tilstrækkeligt. Det bliver muligt at flytte de tog, som tjener andre trafikale formål end betjening af stationerne lokalt København Roskilde. F.eks. kan størstedelen af godstogene og lyntogene flyttes til en ny bane København Køge. Dermed skabes der plads til at forbedre regionaltogsbetjeningen via den eksisterende bane. Via tilslutning til Lille Syd på en ny station i Køge nord skabes der ca. 15 minutters kortere rejsetid København H - Køge, og der bliver direkte tog fra København til stationerne mellem Køge og Næstved. Til disse stationer bliver rejsetidsforbedringen endnu større, og der kan spares et togskifte i Køge. Endvidere kan der via togskifte i Køge Nord - skabes jernbaneforbindelse mellem /stationer vest for og stationer langs Køge Bugt. Flere tog mellem København og vil alt i alt give kortere rejsetid mellem stationer vest/syd for og citystationerne i København. Udbygningsløsningen giver mulighed for at udvide trafikken mellem København og med et antal tog, som i overskuelig fremtid anses for tilstrækkeligt. Det bliver muligt at øge antallet af tog langs den bestående bane København Roskilde -, og via hastighedsforøgelse til 200 km/t skabes en rejsetidsforbedring på godt et minut. En mindre del af togene vil dog opnå en rejsetidsforlængelse på to minutter, da de skal køre af godsforbindelsesbanen frem for den nuværende forbindelse gennem Valby. Flere tog giver på grund af færre standsninger mulighed for kortere gennemsnitsrejsetider mellem stationer vest/syd for og stationer på strækningen København-.

14 14 Strategianalyse København - Sammenfatning og hovedkonklusioner 5. spor giver mulighed for at øge antallet af tog mellem København og Roskilde. En intensivering af lokaltrafikken her betyder, at regionaltog over længere afstande kan standse ved færre stationer mellem København H og Roskilde. Dermed opnås kortere rejsetid til citystationerne. S-tog til Roskilde giver mulighed for at flytte betjeningen af Hedehusene og Trekroner stationer over på S-togsnettet. Samtidig skabes direkte forbindelse mellem Roskilde, Trekroner og Hedehusene og store S-togsstationer på Vestegnen, f.eks. Glostrup og Ringbanen via ét togskifte i Danshøj. En overflytning af en del af lokaltrafikken København - Roskilde betyder, at regionaltog over længere afstande kan standse ved færre stationer mellem København H og Roskilde. Dermed opnås kortere rejsetid til citystationerne, København H, Nørreport og Østerport. 2.4 Kapacitet Der er gennemført analyser af kapaciteten for de fire løsninger og disse er sammenlignet med Basis Af figur 2 1 fremgår det, hvor mange persontog (p), godstog (g) og S-tog (s), der kan køre på strækningen ved hver enkelt løsning. Figur 2 1: Maksimal kapacitet for de undersøgte løsninger i myldretiden. Roskilde Høje Taastrup København H 12 P + 2 G 13 P + 2 G + 3 S 17 P + 2 G 19 P + 2 G Basis 2015 S-tog til Roskilde 5. spor Udbygning Nybygning 9 P + 2 G 9 P + 2 G 9 P + 2 G 13 P + 2 G 10 P + 1 G 9 P + 1 G 14 P + 1 G Køge N 10 P + 1 G Note figur 2-1: Kapacitet for de undersøgte løsninger. P betyder persontog, G betyder godstog, og S betyder S-tog. Nybygningsløsningen har den største kapacitet, fordi der her bygges to nye spor på hele strækningen. Dermed kan der køres uden om stationerne, som normalt er flaskehalse. Kapaciteten fordobles derfor næsten i forhold til Basis Da sporene anlægges som ny bane, har Nybygningsløsningen ingen reducerende effekt på den eksisterende strækning - med undtagelse af strækningen mellem Kværkeby og, hvor den nye bane er flettet ind på den eksisterende strækning. Indfletningen medfører en reduktion i kapaciteten, som er angivet ved, at kapaciteten er reduceret med et persontog vest for Køge Nord. Udbygningsløsningen resulterer i to nye spor parallelt med de eksisterende spor, men ikke udbygning af stationerne, som reelt bliver flaskehalse. Der opnås i forhold til Basis 2015 en kapacitetsforøgelse på ca. 50 %. Det er en noget lavere kapacitet set i forhold til Nybygningsløsningens samlede kapacitet ad eksisterende og ny bane. Når kapaciteten i Udbygningsløsningen er lavere end Nybygningsløsningen hænger det sammen med, at jernbanen via Roskilde allerede i dag giver gunstige muligheder for overhalinger af godstog og standsende regionaltog, fordi den har et fire-sporet stykke mellem Høje Taastrup og Roskilde,. 5. sporsløsningen medfører kun en mindre udbygning af strækningen mellem København og Høje Taastrup. Derfor er det kun på denne delstrækning, der opnås en effekt. Samlet set opnås en kapacitetsforøgelse København H - Høje Taastrup på

15 15 Strategianalyse København - Sammenfatning og hovedkonklusioner ca. 35 %. Da der mindst er samme overskudskapacitet på de fire spor mellem Høje Taastrup og Roskilde, virker kapacitetsforøgelsen reelt hele vejen København H - Roskilde. S-tog til Roskilde resulterer i en bedre udnyttelse af den eksisterende jernbane, således at overskydende kapacitet Høje Taastrup - Roskilde kan anvendes. Overflytning af en del af lokaltrafikken København - Roskilde vil aflaste fjernbanedelen (spor 1-8) på København H. 2.5 Regularitet Den forventede regularitet er fundet ved at analysere historiske data for regularitet på tilsvarende baner. Resultatet fremgår af figur 2-2. Figur 2-2: Regularitet for de forskellige løsninger, i tilfælde af uændret trafikomfang Forsinkelsesminutter per 1000 togkm Basis Nybygning Udbygning 5. spor S-tog til Roskilde persontog godstog Nybygningsløsningen har den største forbedring af regulariteten. Antallet af forsinkelsesminutter bliver reduceret med ca. 25 %, hvis trafikomfanget ikke udvides. Udbygningsløsningen har også en markant forbedring på 15 %. 5. spor giver kun en beskeden regularitetsforbedring på København - strækningen som helhed. Det skyldes bl.a., at kapaciteten ikke udvides Roskilde -. Der kan ikke spores en regularitetsforbedrende effekt af S-tog til Roskilde. Regularitetsforbedringen falder noget, hvis trafikomfanget stiger op mod 17. linier, som det er tilfældet i mere trafik. Der vil dog fortsat være en markant forbedring i Nybygningsløsningen og en lille forbedring ved Udbygningsløsningen. For 5. spor udhules den i forvejen lille regularitetsgevinst, så der ved 16. linier vil være et regularitetsniveau stort set som i Basis Regionale effekter Analysen fokuserer på regionale effekter for Nybygnings- og Udbygningsløsningen, som direkte kan henføres til tidsbesparelser for togrejsende på baggrund af de forudsatte køreplaner. Der er tale om små effekter på grund af små forskelle i køreplanerne, og selv små justeringer af disse vil derfor kunne slå igennem på de effektberegninger som der er refereret til i det følgende. Overordnet viser analysen, at uanset om udbygningen sker via Roskilde eller over Køge så vil udbygningen af banekapaciteten ikke i sig selv vil være strukturerende for den regionale udvikling.

16 16 Strategianalyse København - Sammenfatning og hovedkonklusioner Analysen viser, at de regionale effekter primært kan henføres til ændringer i bosætningsmønstret. Som omtalt i indledningen har det af tidsmæssige grunde ikke været muligt at gennemføre analyser af hvordan baneløsningerne spiller sammen med de langsigtede planer for arealanvendelsen på Sjælland. Der sker i disse år væsentlige ændringer i erhvervsstrukturen, hvor nye virksomheder primært er videns- eller servicebaserede, mens de traditionelle fremstillingsvirksomheder stagnerer Det giver allerede nu konstaterbare effekter på lokaliseringen, som blandt andet viser sig i hovedstadens vækst. Sjælland er ved at udvikle sig til et sammenhængende arbejdsmarked hvor pendlingsmønstret er blevet mere diffust. Disse forandringer, som udspringer af videnssamfundet og globaliseringen, er væsentligt stærkere drivkræfter for den regionale udvikling end udbygningen af infrastrukturen. På lokalt plan udvikles strategier for at få del i væksten på de nye betingelser. Nogle kommuner satser på at udvikle attraktive bosætningsområder, andre på at tiltrække de nye typer af virksomheder. Disse strategier vil have betydning for trafikmønstret. Der er derfor grund til at overveje hvordan de forskellige udbygninger af banekapaciteten kan spille sammen med en ønskelig regional udvikling. En anden udfordring er de trængselsproblemer som er under udvikling omkring hovedstaden. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at fremkommeligheden for bilister ikke indgår i analysen. De fremskrivninger af befolkningstilvækst og arbejdspladser, som er foretaget i analysen viser, at der vil ske en betydelig vækst i trafikken til og fra København. I den sammenhæng er det væsentligt at se udbygningen af banekapaciteten i sammenhæng med udviklingen i trængselsproblemerne. De regionale effekter kan således ikke ses adskilt fra de politiske valg omkring byudvikling, erhvervslokalisering, bosætningsmønster, indsats for udvikling af yderdistrikter osv. Uanset valg af løsning vil det være nødvendigt at sikre samspil mellem bedre banebetjening og de aktiviteter der placeres omkring stationerne som led i den fysiske planlægning Nybygning Ved Nybygningsløsningen opnår erhvervsrejsende (dvs. rejser i arbejdstiden) en samlet reduktion i den generaliserede rejseomkostning på op til 25 % med præcis den køreplan der er lagt til grund for analysen. Faldet i de direkte rejseomkostninger er størst for rejser mellem København og Køge og kommunerne lige syd for Køge. Generelt falder de generaliserede rejseomkostninger til og fra de store stationer. For pendlere (dvs. rejser uden for arbejdstiden) er det folk bosat i det midt-øst sjællandske område mellem og Køge, der opnår de procentvise største fordele, med Køge, Haslev og Rønnede som de kommuner med den største effekt. Vordingborg, Falster og Lolland oplever en stigning i deres pendlingsomkostninger, hvilket skyldes dårligere forbindelse til Københavns Amt og specielt Høje Tåstrup, hvor toget ikke stopper så tit i de forudsatte køreplaner. Forbindelserne mellem Sydsjælland samt Lolland-Falster og København bliver en smule bedre, men det synes ikke helt nok til at opveje den dårligere forbindelse til Københavns amt. Sparet tid for pendlere gør området omkring Køge-bugt og videre mod mere attraktivt som bosætningsområde, som i den anvendte model omsættes til flytning til dette område. De direkte regionaløkonomiske effekter er i store træk trukket af ændret bosætning. Udbygningen over Køge skaber realøkonomisk større vækst i lokalområdet. Ifølge modelberegningerne skulle dette til dels ske på bekostning af områderne i det sydligste Sjælland samt Lolland og Falster.

17 17 Strategianalyse København - Sammenfatning og hovedkonklusioner I antal beskæftigede får Køge kommune ifølge modellen ca. 475 flere beskæftigede personer, mens Haslev og hver får yderligere omkring 200 beskæftigede personer. Stigning i beskæftigede dækker både over tilflyttere samt ledige, der er kommet i arbejde. Beskæftigede falder mest i Københavns kommune målt i antal, mens Vordingborg har en tilbagegang på ca. 25 beskæftigede personer Udbygning Ved Udbygningsløsningen opnår erhvervsrejsende (dvs. rejser i arbejdstiden) en samlet reduktion i den generaliserede rejseomkostning på op til 7 % med præcis den køreplan der er lagt til grund for analysen. Faldet i de direkte rejseomkostninger er størst for rejser til og kommunerne mellem Roskilde og, mens rejser mellem Københavns hovedbanegård og stationerne til Roskilde ikke får væsentlige forbedringer. Desuden opnår de store stationer, hvor togene altid standser gennemgående forbedringer. Området fra Roskilde til får de største procentmæssige gevinster på pendlingsomkostninger. Udbygningsløsningen skaber realøkonomisk kun en begrænset vækst i lokalområderne og mest imellem Roskilde og. Væksten sker på bekostning af det øvrige Sjælland. Området omkring Roskilde og videre mod bliver således mere attraktivt som bosætningsområde, hvis udbygningsløsningen vælges, som i modelberegningen omsættes til en flytning til dette område. I antal beskæftigede efter bopæl får kommunerne Roskilde, Ramsø, og Skovbo i følge modellen hver omkring yderligere 100 personer. Københavns kommune oplever absolut set det største fald i antal beskæftigede, men beskæftigelsestilbagegangen i København er ikke nævneværdig målt i procentvis ændring i forhold til andre kommuner. 2.7 Miljøkonsekvenser Støj Nybygningsløsningen forløber de første 8 km gennem tæt bebyggede områder og derefter gennem åbent land og områder med spredt bebyggelse. De øvrige løsninger forløber gennem store områder med tæt bebyggelse. Nybygningsløsningen er vurderet på baggrund af de generelle krav til støjbeskyttelse for nye baner (60dB(A)). De øvrige løsninger er vurderet i forhold til den praksis, der anvendes for støjbeskyttelse langs eksisterende baner, som er mindre restriktiv, hvilket svarer til 65 db(a) efter Støjpuljens regneregler.der forventes en udvikling i trafikmængden fra dagens situation i 2005 til udgangssituationen i 2015, der anvendes som basisløsning (Basis 2015). Den øgede trafik i Basis 2015 betyder, at boliger langs den eksisterende bane får en støjbelastning over indsatskriteriet i forhold til dagens situation. For boliger over indsatskriteriet gælder, at der er planlagt støjbeskyttelse i form af støjskærme eller støjisolering af boliger. Tabel 2-2 viser antal boliger med planlagt støjbeskyttelse før opsætning af støjskærme. Nybygningsløsningen har det laveste antal boliger, til trods for at der er anvendt mere restriktive grænseværdier end for de øvrige løsninger. S-tog til Roskilde hvor kun den øgede trafik i forhold til udgangssituationen i 2005 giver støjændringer - er baseret på beregninger udført for Basis 2015.

18 18 Strategianalyse København - Sammenfatning og hovedkonklusioner Tabel 2 2: Antal boliger med planlagt støjbeskyttelse før opsætning af støjskærme Løsning Antal boliger med planlagt støjbeskyttelse - før opsætning af støjskærme Nybygning Udbygning spor S-tog til Roskilde Støjundersøgelserne er baseret på samme metode som i de oprindelige undersøgelser fra slutningen af 1990'erne. Dette giver erfaringsmæssigt en overvurdering af antallet af berørte boliger. Metoden er fastholdt dels for at kunne sammenligne på tværs mellem de forskellige løsninger, og dels af økonomiske og tidsmæssige årsager. Sideløbende er der, som en del af forundersøgelserne for en fast forbindelse over Femern Bælt, gennemført en støjundersøgelse af den nuværende linieføring. Denne undersøgelse er gennemført på et væsentligt højere detaljeringsniveau, og resultaterne er væsentligt lavere i forhold til de tilsvarende resultater i strategianalysen. De to undersøgelser kan således ikke direkte sammenlignes Andre miljøkonsekvenser I alle løsninger passerer linieføringen i større eller mindre omfang gennem områder med særlige drikkevandsinteresser. Nybygningsløsningen er en ny linieføring og forløber gennem områder, hvor der ikke tidligere har været jernbane. Det vil påvirke rekreative arealer, medføre barrierevirkninger og have konsekvenser for en række vigtige miljøområder som fredskove, fredede områder, grundvand og vandindvinding. Udbygningsløsningen vil, bortset fra støj, have færre miljøkonsekvenser. Men da banen udvides i bredden for at give plads til flere spor, vil det have visse konsekvenser i forhold til fredede bygningsværker og -områder, samt naturbeskyttelsesområder. 5. sporsløsningen og S-tog til Roskilde vil, bortset fra støj, have beskedne miljøkonsekvenser. 2.8 Arealer og ekspropriationer Nybygningsløsningen vil som følge af de fleste nye sporkilometer have et større arealbehov end de øvrige løsninger. Den nye jernbane vil give en række barriereeffekter og i et vist omfang ændre de lokale trafikforhold i nærheden af banen. Generelt begrænses barriereeffekterne dog ved, at linieføringen er placeret langs motorvejen i den eksisterende trafikkorridor. Den nye jernbane vil i nogen udstrækning indvirke på driften af landbrug i landområderne, fordi banen skal anlægges på ejendomme med jordlodder på begge sider af banen. For de øvrige løsninger vil behovet for arealerhvervelse være betydeligt mindre, da der i stor udstrækning er tale om udbygning langs den bestående bane.

19 19 Strategianalyse København - Sammenfatning og hovedkonklusioner I anlægsfasen vil der blive brug for midlertidige arealerhvervelser til brug for byggepladser, adgangsveje osv. Disse arealer kan i vidt omfang tilbageføres til lodsejerne, når anlægget er færdigt. I tabel 2-3 er antal og typer af berørte ejendomme angivet. Det skal bemærkes, at der er tale om berørte ejendomme mv. og således ikke et udtryk for, hvor mange ejendomme der skal eksproprieres. Tabel 2-3: Oversigt over antal berørte ejendomme Boliger og haver Erhvervsejendomme Landbrug og gartnerier Andre ejendomme Lejemål Nybygning Udbygning spor S-tog til Roskilde Det vil særligt for Nybygningsløsningen være muligt at detailudforme linieføringen, så antallet af totaleksproprierede ejendomme kan minimeres. 2.9 Gener i anlægsfasen Løsningerne påvirker trafikken i anlægsperioden meget forskelligt. I al væsentlighed er det generne for jernbanetrafikken, som er afgørende, og disse er væsentligt større i Udbygningsløsningen end i de øvrige løsninger. Togtrafikken i anlægsperioden påvirkes af Nybygningsløsningen og S-tog til Roskilde kun beskedent, mens 5. sporsløsningen og i særdeleshed Udbygningsløsningen vil føre til store tidstab for togpassagerer og gods, som transporteres på bane. Således er tidstabet for togpassagerer omtrent 80 gange større i Udbygning end i Nybygning. Nybygningsløsningen giver de største genevirkninger for vejtrafikken, og tidstabet for vejtrafikanter er her ca. tre gange større end for Udbygningsløsningen. Det skyldes især de konstruktionstunge anlæg, hvor jernbanen føres under motorvejen. 5. sporsløsningen har moderate gener og S-tog til Roskilde har næsten ingen gener for vejtrafikken. Tabel 2 4: Gener for persontrafikken i anlægsperioden Tidstab, togpassagerer i timer Tidstab*, vejtrafikanter i timer Nybygning Udbygning spor S-tog til Roskilde < 10 * ekskl. tidstab for erhvervskøretøjer For jernbanens naboer kan der i anlægsfasen være genevirkninger i form af støv og støj nær bygge- og depotpladser og ved anlægsarbejder på banen. Bl.a. vil jordarbejder, nedramning af spunsjern, udlægning af skærver mv. påvirke de nærmeste boliger støjmæssigt. En stor del af aktiviteterne udføres om hverdagen i dagtimerne. En mindre del af anlægsarbejdet udføres om natten eller i weekender.

20 20 Strategianalyse København - Sammenfatning og hovedkonklusioner Ved en sammenligning mellem Nybygningsløsningen og Udbygningsløsningen vurderes Udbygningsløsningen at have de største genevirkninger for jernbanens naboer. 5. sporsløsningen vurderes i forhold til S-tog til Roskilde at have de største genevirkninger. Udbygningsløsningens og 5. sporsløsningens større genevirkninger skyldes, at anlægsarbejderne i disse løsninger i højere grad vil foregå i områder med bymæssig bebyggelse. Inden anlægsarbejdet går i gang, fastlægges støjgrænserne i samarbejde med miljømyndigheden, og der prioriteres støjsvagt materiel og støjsvage arbejdsmetoder, ligesom der udføres støjskærmende foranstaltninger i nødvendigt og muligt omfang Tidsplan Der er for alle løsninger udarbejdet en hovedtidsplan med start på det tidspunkt, hvor beslutning om gennemførelse er taget. Hovedresultatet fremgår af tabel 2-5: Tabel 2 5: Hovedtidsplan Anlægsperiode Samlet gennemførelse Nybygning 5 år 8 år Udbygning 8 år 11 år 5. spor 5 år 8 år S-tog til Roskilde 3 år 5 år Tidsplanen er angivet under forudsætning af en ca. to-årig programfase inkl. offentlighedsfase og vedtagelse af anlægslov. Dernæst påbegyndes detailprojekteringen. Selve udførelsen vil kunne påbegyndes efter ca. tre år. For S-tog til Roskilde er der forudsat en kortere programfase, da projektmaterialet findes, og da der i 2001 har været gennemført en offentlighedsfase Anlægsøkonomi Centrale overslag Tabel 2 6 viser den sandsynlige anlægspris for de undersøgte løsninger på niveau 1 og under forudsætning af at KØR-projektet allerede er etableret i sit fulde omfang. Anlægsprisen for de to store løsninger Udbygningsløsningen og Nybygningsløsningen - er på samme niveau, mens de to mindre løsninger er væsentligt billigere, med S-tog til Roskilde som den billigste løsning. I S-tog til Roskilde vil det være nødvendigt at sikre rådighed over et antal to-system tog, som må indregnes som en ekstra udgift i det omfang, investeringen ikke falder tidsmæssigt sammen med et ellers nødvendigt anskaffelsesbehov.

21 21 Strategianalyse København - Sammenfatning og hovedkonklusioner Tabel 2-6: Sandsynlig anlægspris, niveau 1 Sandsynlig anlægspris (mia. kr. excl. moms.) Prisniveau Nybygning 6,5 Udbygning 6,2 5. spor 2,6 S-tog til Roskilde 1, Tilvalg på niveau 2 Sammenligninger mellem løsningerne er baseret på niveau 1 løsninger. Det er minimumsløsninger med hensyn til indpasning i forhold til omgivelserne. Gældende love, normer mv. er respekteret, men der må forventes indvendinger fra en række borgere og myndigheder. Der er for de enkelte løsninger beskrevet en række tilvalg, der forventes at imødekomme de væsentligste anker fra borgere og myndigheder. For Nybygningsløsningen er der skitseret tilvalg til en samlet pris på ca mio. kr., for Udbygningsløsningen ca mio. kr., for 5. spor ca. 600 mio. kr. og S- tog til Roskilde ca. 100 mio. kr Alternativ Nybygningsløsning (niveau 3) Alternativ Nybygningsløsning (niveau 3) er en opdateret udgave af Nybygningsforslaget fra København - projektet fra I al væsentlighed er det de visuelle forhold, som gennem større tunnelanlæg og jordarbejder er forskellen til niveau 1 ambitionsniveauet. Dertil kommer en mere integreret Køge Nord Station med kortere gangafstande. Sandsynlig anlægspris for Alternativ Nybygningsløsning (niveau 3) er beregnet til 10 mia. kr. Umiddelbart vurderes forskellen på ca. 3,5 mia. kr. i forhold til niveau 1 som realistisk, idet størstedelen kan henføres til tunnelanlæg Samfundsøkonomi Den samfundsøkonomiske analyse viser, at S-tog til Roskilde har den samfundsøkonomisk højeste forrentning, og at S-togsløsningen som jernbaneprojekt betragtet har en meget høj intern rente på 10,9 % og en positiv nutidsværdi. Af de store løsninger - Nybygning og Udbygning har Nybygningsløsningen samfundsøkonomisk en væsentligt højere forrentning end Udbygningsløsningen. Nybygningsløsningens interne rente er 5,0 %. Tabel 2-7 præsenterer resultatet af den samfundsøkonomiske analyse.

22 22 Strategianalyse København - Sammenfatning og hovedkonklusioner Tabel 2-7: Resultatet af den samfundsøkonomiske analyse for alternativerne med mere trafik angivet i nutidsværdi mio. kr. ved en kalkulationsrente på 6 % p.a. S-tog til Roskilde 5. spor Udbygning Nybygning Det offentlige, herunder Anlægsomkostninger Restværdi anlæg EU-tilskud Driftsomkostninger persontogdrift Billetindtægter Fornyelse og vedligehold infrastruktur Afgiftskonsekvenser Togpassagerer, herunder Tidsgevinst togpassagerer Regularitetsgevinster togpassagerer Gener i anlægsperioden togpassagerer Jernbanegods, herunder Transporttidsgevinst jernbanegods Regularitetsgevinst jernbanegods Gener i anlægsperioden jernbanegods Driftsomkostninger, godstogdrift Bilister, herunder Trængselsgevinst vej Gener i anlægsperioden bilister Eksternaliteter, herunder Uheld biltrafik Støj Luftforurening og klima Skatteforvridningstab Nutidsværdi Intern rente 5,0 % 2,1 % 3,5 % 10,9 % Den samlede rangordning, set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt, er: S-tog til Roskilde, Nybygning, 5. spor og Udbygning. Denne rangordning gælder for såvel mere trafik som samme trafik og rangordnet både ud fra intern rente og nutidsværdi. Når det er svært at skabe positiv nutidsværdi i de to store løsninger, skyldes det primært de høje anlægsomkostninger. Ud over anlægsomkostningerne har følgende den største betydning for resultatet af den samfundsøkonomiske analyse, dvs. for forskellen i den samfundsøkonomiske rentabilitet mellem løsningerne: Tidsgevinster for togpassagererne: Jo større udbud af togtrafik desto større tidsgevinster. Udbygning og Nybygning med mere trafik giver store gevinster, fordi antallet af tog stiger væsentligt, Udbygningsløsningen forbedrer vilkårene for de nuværende rejsende langs den eksisterende jernbane. I Nybygningsløsningen åbnes for et helt nyt marked omkring Køge og ned ad Lille

23 23 Strategianalyse København - Sammenfatning og hovedkonklusioner Syd mod Næstved med store forbedringer i togbetjeningen, mens vilkårene for passagerer langs den eksisterende mellem København og i store træk vil være uændrede. Nogle passagerer vil dog opleve mindre forringelser, for eksempel ved at lyntogene kører ad den nybyggede bane og derved ikke betjener Høje Taastrup. Med S-tog til Roskilde øges udbuddet af fjern- og regionaltog ikke i samme grad som i de store løsninger. Til gengæld får mange lokale rejsende bedre vilkår, så i S-togsløsningen er tidsgevinsterne ligeledes store. I 5. sporsløsningen øges antallet af tog markant, men kun mellem København og Roskilde, da kapaciteten mellem Roskilde og ikke forbedres i 5. sporsløsningen. Gener for togtrafikken i anlægsperioden: Udbygningsløsningen påfører de togrejsende og godstrafikken på jernbanen betydelige gener og væsentligt flere gener, end tilfældet er i nogen anden løsning. 5. spor har også gener, men i noget mindre omfang, mens Nybygning kun påfører de rejsende ganske få gener i anlægsperioden. Regularitet: Nybygningsløsningen opnår den største regularitetsgevinst og opnår i modsætning til de øvrige løsninger også en mærkbar regularitetsgevinst ved mere trafik, dvs. samtidig med at togantallet forøges. Støj: Nybygningsløsningen fører til færre støjbelastede boliger i forhold til Basis Det skyldes, at en del togtrafik føres ad nybygget bane, hvor der er færre boliger end langs den eksisterende bane. Boliger langs den eksisterende bane mellem København og påføres således mindre støj end i Basis Udbygning og 5. spor fører til flere støjbelastede boliger, og her er bidraget til samfundsøkonomien således negativt. Skatteforvridningstab: Når øgede offentlige omkostninger finansieres via skatter, kan det have en forvridende effekt på aktiviteten i samfundet, fordi det får forbrugerne og virksomhederne til at ændre adfærd. I de fire undersøgte løsninger er anlægsomkostningerne den primære kilde til skatteforvridningstabet. Da anlægsomkostningerne er højest i Nybygning og Udbygning, er det også tilfældet for skatteforvridningstabet, der derfor bidrager mest negativt i disse løsninger. Billetindtægter: Ændringen i billetindtægter stammer fra nye rejsende, og dem er der flest af i Nybygning. Derfor er billetindtægterne størst i Nybygning, men også store i Udbygning. Afgiftskonsekvenser: Ændring i billetindtægter og ændring i kørte bilkm giver ændringer i afgifterne til staten: jo flere bilister, der overflyttes til toget, desto flere afgifter mister staten. Afgiftskonsekvenserne i Nybygning er således de mest negative. Med den benyttede metode for samfundsøkonomisk analyse er det således forbundet med ulempe for det offentlige at bilister overflyttes til toget. De positive effekter for godstrafikken er forholdsvis beskedne, da godstrafikken allerede tilgodeses i Basis Samlet set peger de betydende parametre i den samfundsøkonomiske analyse på Nybygningsløsningen som det samfundsøkonomisk mest rentable af de store løsningsalternativer, mens S-tog til Roskilde er den samfundsøkonomisk mest rentable af de små løsninger - og den mest rentable i det hele taget. Den samfundsøkonomiske analyse viser desuden, at de trafikale alternativer med mere trafik samfundsøkonomisk er væsentligt bedre end alternativerne med samme trafik. En udvidelse af kapaciteten bør således - set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt - udnyttes til at køre mere trafik end i dag. Der er gennemført følsomhedsanalyser, hvor centrale parametre er varieret enkeltvis for at få en indikation af, hvor følsomt det samlede analyseresultat er af netop disse parametre. Følsomhedsanalyserne viser, at den samfundsøkonomiske rangordning af løsningerne, vurderet ud fra den interne rente, er robust over for ændringer i de centrale parametre hver for sig.

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt Oktober 2005 Forord Forord Med denne korte udgave af Strategianalyse København Ringsted ønsker Trafikstyrelsen at gøre det muligt for kommunalpolitikere, borgere, organisationer med flere hurtigt at sætte

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

Den statslige Trafikplan

Den statslige Trafikplan Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

københavn-ringsted: 5. sporet faktaark om høringssvar og anlægsomkostninger

københavn-ringsted: 5. sporet faktaark om høringssvar og anlægsomkostninger greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune kalundborg kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune københavn-ringsted: 5. sporet faktaark

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Videre med toget Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling December 2007 1 1. Resume Biltrafikken er

Læs mere

Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Europaudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 15. december 2005 004-000331 Trafikudvalget har i brev af 18. november

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Aspekter ved hastigheder over 200 km/t. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Aspekter ved hastigheder over 200 km/t. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Aspekter ved hastigheder over 200 km/t -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-70-5 Banedanmark Anlægsudvikling

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende

Læs mere

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Morten Dam Jespersen, DAMVAD & Brian Gardner Mogensen, Grontmij Carl Bro 1 Vores opdrag - Bygge videre på eksisterende

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008

Læs mere

Billundbanen skal afgøres til april

Billundbanen skal afgøres til april Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde

Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Civilingeniør Jens W. Brix, Banestyrelsen Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, WS Atkins Danmark 1

Læs mere

%DQHSURMHNWHW. EHQKDYQ5LQJVWHG VWDWXVPLOM XQGHUV JHOVHURJHUIDULQJHUPHGRIIHQWOLJKHGHQVLQGGUDJHOVH

%DQHSURMHNWHW. EHQKDYQ5LQJVWHG VWDWXVPLOM XQGHUV JHOVHURJHUIDULQJHUPHGRIIHQWOLJKHGHQVLQGGUDJHOVH %DQHSURMHNWHW. EHQKDYQ5LQJVWHG VWDWXVPLOM XQGHUV JHOVHURJHUIDULQJHUPHGRIIHQWOLJKHGHQVLQGGUDJHOVH Miljøchef Ulrik Winge Banestyrelsen Sølvgade 40 1349 K E-mail: uw@adm.bane.dk Homepage: www.bane.dk,qwurgxnwlrq

Læs mere

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU To nye S-banespor gennem København Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU Indledning Det overordnede kollektive transportnet i hovedstadsområdet er i dag bygget op over S-banen og Metroen. S-banens struktur

Læs mere

Trafikplan for den statslige jernbane 2008-2018. Hovedrapport

Trafikplan for den statslige jernbane 2008-2018. Hovedrapport Trafikplan for den statslige Hovedrapport Februar 2008 Indstik: Opmærksomheden henledes på at redaktionen af Trafikplanen er afsluttet den 1. december 2008 efter endt offentlig høring. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Trafikale muligheder. Kapacitet og regularitet. København-Ringsted projektet. September 2009

Trafikale muligheder. Kapacitet og regularitet. København-Ringsted projektet. September 2009 Trafikale muligheder Kapacitet og regularitet September 2009 København-Ringsted projektet 3 Trafikale muligheder Forord Forord Dette notat omhandler trafikale muligheder kapacitet og regularitet. Det

Læs mere

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

En grøn transportpolitik 2009

En grøn transportpolitik 2009 En grøn transportpolitik 2009 Bred trafikpolitisk aftale mellem V,K, S, SF, R, DF og LA af 29. januar 2009. Grøn transportvision, der både skal sikre høj mobilitet og mindske forureningen og andre negative

Læs mere

Ny jernbane mellem København og Ringsted

Ny jernbane mellem København og Ringsted Aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om: En moderne jernbane 22. oktober 2009 1

Læs mere

Ny bane til Aalborg Lufthavn

Ny bane til Aalborg Lufthavn Ny bane til Aalborg Lufthavn Borgermøde i Nørresundby Onsdag den 25. marts 2015 1 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i

Læs mere

Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen

Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter -Fagnotat Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Storstrømsbroen ISBN: 978-87-7126-139-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen. Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K TRU 142 Transport- og Bygningsministeriet

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion Det koster min virksomhed 100.000 kr. om måneden, når jeg sidder her i 15 min hver dag. Akut udbygningsbehov

Læs mere

UAMBITIØS TRAFIKINVESTERINGSPLAN

UAMBITIØS TRAFIKINVESTERINGSPLAN 25. februar 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: UAMBITIØS TRAFIKINVESTERINGSPLAN Regeringen har fremlagt sin investeringsplan for 2003-2012. På trafikområdet indeholder den samlede statslige

Læs mere

Politisk aftale om Storebæltstakster mv.

Politisk aftale om Storebæltstakster mv. 26. maj 2005 Politisk aftale om Storebæltstakster mv. Forligspartierne omkring Storebæltsforbindelsen (Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti) er enige om, at der i lyset af den fortsat

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Trafikplan for jernbanen, 2008-2018

Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Midttrafik Søren Nymarks Vej 3 8270 Højbjerg Miljø- og teknik Dato: Reference: Anders Brinch Larsen Direkte telefon: 89 59 10 07 E-mail: anbl@norddjurs.dk Journalnr.: 13.05.16K04 Acdre: 08/17767 Trafikplan

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet

Læs mere

26. oktober 2006. Aftale om trafik for 2007

26. oktober 2006. Aftale om trafik for 2007 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 78 Offentligt 26. oktober 2006 Aftale om trafik for 2007 Der er mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre

Læs mere

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Dato: 3. november 2014 Brevid: 2424525 Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Formål Formålet med dette debatoplæg er, at region, kommuner og uddannelsesinstitutioner på baggrund af et fælles billede

Læs mere

Nyt spor for fjerntog Enghave-Valby - Miljøredegørelse

Nyt spor for fjerntog Enghave-Valby - Miljøredegørelse Nyt spor for fjerntog - Miljøredegørelse Februar 2006 3 Nyt spor for fjerntog Forord Forord Hermed foreligger den endelige miljøredegørelse for anlægsprojektet Nyt spor for fjerntog. Projektet og dets

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

STRANDSIDEN. Indhold. Køge Bugt området protesterer

STRANDSIDEN. Indhold. Køge Bugt området protesterer MEDLEMSBLAD FOR SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Marts 2006 Oplag: 15.000 LEDER: Indhold Sporene skræmmer Side 1 STRATEGIANALYSENS MANGE MULIGHEDER Side 2 OVERKAPACITET Side 4 FEMERNFORBINDELSEN- GODSFORBLÆNDELSEN

Læs mere

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014 Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion maj 2015 »» Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion dokumenterer, at behovet for udbygning af den østjyske

Læs mere

Forudsætninger og resultater for analyse af København-Ringsted løsningsforslag

Forudsætninger og resultater for analyse af København-Ringsted løsningsforslag Samfundsøkonomisk analyse Forudsætninger og resultater for analyse af København-Ringsted løsningsforslag September 2009 København-Ringsted projektet Samfundsøkonomisk analyse Forord Forord I denne rapport

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager)

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager) Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 85, TRU alm. del Bilag 76Bilag 76 Offentligt Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager Svanninge Alle 11 2770 Kastrup 29 1C 2009

Læs mere

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg

Læs mere

Trafikplan for den statslige jernbane

Trafikplan for den statslige jernbane Trafikplan for den statslige jernbane 2008-2018 Civilingeniør Betina Søreide og civilingeniør Jens W. Brix, Trafikstyrelsen for jernbane og færger Baggrund Udarbejdelsen af den statslige trafikplan er

Læs mere

Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323

Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Analyse om infrastrukturprojekter fra Kraka I en ny analyse 1 har Kraka lavet en gennemgang af det samfundsøkonomiske afkast af en række større infrastrukturprojekter.

Læs mere

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen 1. Projekttitel Projektets titel er: Busfremkommelighed på Centerringen i Randers. 2. Resumé Projektet omfatter ombygning af den trafikalt overbelastede rundkørsel

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger.

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger. Højklasset kollektiv trafik på Ring 3 v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI Baggrund og afgrænsninger I projekt Basisnet 1997-99 indgik en højklasset trafikløsning på Ring

Læs mere

Dobbelt så mange personkilometre i 2030

Dobbelt så mange personkilometre i 2030 100 års tornerose søvn er slut: Dobbelt så mange personkilometre i 2030 Jesper Mølgård Miljøchef Hvordan skal væksten i togtrafikken nås? Med gulerod Kunderne vælger toget fordi det er attraktivt Kortere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Regelmæssig og direkte

Regelmæssig og direkte Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY

Læs mere

REGIONALØKONOMISK ANALYSE

REGIONALØKONOMISK ANALYSE Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt

Læs mere

Miljøredegørelse Marts 2002. Miljøredegørelse S-tog til Roskilde

Miljøredegørelse Marts 2002. Miljøredegørelse S-tog til Roskilde Miljøredegørelse Marts 2002 Miljøredegørelse S-tog til Roskilde INDHOLD 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET Pendlertrafik skal forbedres 4 4 2. BESKRIVELSE AF PROJEKTET Jernbanenettet i dag og fremover Konsekvenser

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Miljøredegørelse Høringsudgave, oktober 2001. S-tog til Roskilde

Miljøredegørelse Høringsudgave, oktober 2001. S-tog til Roskilde Miljøredegørelse Høringsudgave, oktober 2001 S-tog til Roskilde INDHOLD 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET Pendlertrafik skal forbedres 4 4 2. BESKRIVELSE AF PROJEKTET Jernbanenettet i dag og fremover Konsekvenser

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

RUF på Ring 3. Februar 2004

RUF på Ring 3. Februar 2004 RUF på Ring 3 Februar 2004 Notat om perspektiverne for Danmark ved at anvende RUF teknologi til løsning af de presserende problemer på Ring 3 RUF International, Forhåbningsholms Alle 30, 1904 Frb. C. Tlf.

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner

Læs mere

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

Infrastrukturelle udfordringer for Århus og området omkring Århus efter år 2010

Infrastrukturelle udfordringer for Århus og området omkring Århus efter år 2010 Infrastrukturelle udfordringer for Århus og området omkring Århus efter år 2010 Henrik Harder lektor, phd. AAU, forsknings projektleder på forskningsprojektet Byen, Vejen og Landskabet 2005 BVL - Bog -

Læs mere

3. LIMFJORDSFORBINDELSE

3. LIMFJORDSFORBINDELSE 3. LIMFJORDSFORBINDELSE PRÆSENTATION AF PROJEKTET BORGERMØDE I AALBORG 18. AUGUST 2011 VELKOMST Rådmand Mariann Nørgaard Aalborg Kommune INTRODUKTION Planlægningschef Ole Kirk Vejdirektoratet TIDLIGERE

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere