Metode til diagnostik af Chlamydia Trachomatis i almen praksis.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metode til diagnostik af Chlamydia Trachomatis i almen praksis."

Transkript

1 Metode til diagnostik af Chlamydia Trachomatis i almen praksis. Forskningstræning jan Udarbejdet af: Anne Marie Vase og Stine Tange. Vejleder: Berit Andersen

2 Forskningsspørgsmål: Er vaginalpodning og/eller urintest for chlamydia diagnostisk lige så sikre som de traditionelt anvendte cervix- og urethralpodninger hos kvinder. Baggrund: Chlamydia er den hyppigst forekommende seksuelt overførte sygdom hos unge mellem 16 og 25 år. Antallet af diagnosticerede tilfælde af Chlamydia Trachomatis er stigende. I perioden fra 2001 til 2008 blev for alle alders grupper set en stigning i prævalensen fra 5,4 % til 8,6%. 17 Det har været vanskeligt at nedbringe sygdomshyppigheden, fordi mellem % 1 af infektionerne er asymptomatiske. Det har betydet, at der er mange udiagnosticerede og dermed ubehandlede patienter, med mulighed for at smitte andre, som bidrager til smittekæden. I år 2008 blev der påvist tilfælde af Chlamydia Trachomatis. I dette tal ind går også okulære infektioner, som dog kun udgør en meget lille del. 17 Der foreligger en MTV-rapport fra 2002, der anbefaler indførelse af screeningsprogram for chlamydia. Dette er ikke sket. I Danmark testes således kvinder med symptomer på chlamydia, samt kvinder der på eget initiativ opsøger læge mhp undersøgelse, eller kvinder der i forbindelse med gynækologisk undersøgelse i anden anledning screenes opportunistisk. Det drejer sig i 2008 om test, hvoraf 92% tages i almen praksis % af de testede er kvinder og 56.6% af disse prøver tages hos asymptomatiske kvinder som opportunistisk screening. 1 Det er problematisk, idet der primært screenes kvinder, som er i praksis i forbindelse med gynækologisk undersøgelse, typisk i forbindelse med celleskrab, p-pillekontrol, spiraloplægning mm. Der er imidlertid nogen uoverensstemmelse mellem aldersgruppen, som typisk får foretaget ovenstående undersøgelse, og den aldersgruppe, nemlig de årige med den højeste prævalens af chlamydia. Faktisk blev 31% af de opportunistisk screeninger, foretaget på kvinder over 30 år. I denne aldersgruppe er prævalensen kun 1,3%. 1, hvilket gør screening uegnet, som følge af for høj risiko for falsk positive resultater. Hvis der findes en testmetode, der er lige så sikker som cervix/urethralpodning, som kan foretages uden gynækologisk undersøgelse, kunne man forestille sig at den opportunistiske screening kunne spredes ud til flere, samt målrettes den relevante aldersgruppe. Samtidig kunne det tænkes at kvinder der er bevidste om, at de kunne være smittede, og som afholder sig fra at lade sig underkaste en gynækologisk undersøgelse, fordi de er asymptomatiske, i højere grad ville lade sig teste, hvis testen var mindre indgribende. Et andet aspekt er mulighed for bedre udnyttelse af ressourcerne i almen praksis. I en tid, hvor der tales om opgaveglidning, er der her en mulighed for at få frigjort tid, der kan anvendes på andre opgaver. Der foretages årligt ca test på asymptomatiske kvinder i almen praksis. En gynækologisk undersøgelse tager i gennemsnit 7 minutter. 5 Det vil sige, at der årligt bruges ca læge timer, på en undersøgelse, som patienten måske selv kunne udføre med samme sikkerhed. Formål: At undersøge om vaginalpodning og/eller urintest for chlamydia er diagnostisk lige så sikre som de traditionelt anvendte cervix- og urethralpodninger hos kvinder. Dette med henblik på om asymptomatiske kvinder, der ønsker sig undersøgt for chlamydia, kan undersøges lige så sufficient uden gynækologisk undersøgelse. Side 2

3 Materiale og metode: Vi har lavet et litteraturstudie. Der er søgt artikler på PubMed. Der er søgt dels som fritekst søgning med søge ordene " chlamydia trachomatis AND vaginal swab AND urine". Dette gav 52 hits. Så lagde vi følgende limits: kvinder, sprog (engelsk og dansk), alder (13-44 år), og udgivelses år 2000 og frem. Dette gav 26 artikler. Desuden søgt på PubMed MeSH. 1. søgning: "Chlamydia Trachomatis (MeSH)" AND "diagnistic test (MeSH)". Dette gav 22 hits, Vi lagde følgende limits: kvinder, sprog (engelsk og dansk), alder (13-44 år), og udgivelses år 2000 og frem. Dette gav 8 artikler. 2. søgning: " Chlamydia Trachomatis (MeSH)" AND "vagina (MeSH)" AND "laboratory techniques (MeSH)" Dette gav 58 hits. Vi lagde følgende limits: kvinder, sprog (engelsk og dansk), alder (13-44 år), og udgivelses år 2000 og frem. Dette gav 17 artikler. 3. søgning: "Chlamydia Trachomatis (MeSH)" AND "urine (subheading) (MeSH)" Dette gav 311 hits. Vi lagde følgende limits: kvinder, sprog (engelsk og dansk), alder (13-44 år), og udgivelses år 2000 og frem. Dette gav 73 artikler. Vi har efterstræbt artikler skrevet på baggrund af grupper som er sammenlignelige med den almene danske kvindelige befolkning. Eksempelvis undladt artikler skrevet på baggrund af prostituerede. Med udgangs punkt i dette har vi læst abstracts. Vi har fundet 14 artikler som er relevante for vores opgave, og vil indgå i større eller mindre grad. Derudover har vi søgt i Sundhedsstyrelsens publikationer, hvor vi har fundet en MTV-rapport om chlamydia screening, samt en vejledning vedrørende diagnostik af Chlamydia Trachomatis i Almen praksis. Desuden er søgt på Statens Serum Institut. Side 3

4 Resultat: Resultatet af vores litteraturstudie er gengivet skematisk nedenfor: Studie Schachter, chernesky et al. 14 Dec Vaginal podninger Schachter, chernesky et al. 14 Dec Antal patienter Population Prævalens af CT Laboratorie metode Symptomer Guldstandard Sensitivitet Amerikanske kvinder i præventions-, obstetriske og gynækologiske el kønssygdoms klinikker. Amerikanske kvinder i præventions-, obstetriske og gynækologiske el kønssygdoms klinikker. Fang, Husman er al 4 Dec fulgt over en periode på 5 år med i alt 1080 besøg Amerikanske årige seksuelt aktive skolepiger, 96% afroamerikanske. Raske, ikke gravide. Blake, Maldeis et al. 5 Juli Amerikanske kvinder på en klinik for kønssygdomme, 92,6% afroamerikanske 12,4% 12,4% 26,6% 11,1% Ja 56,0% ,6% 66,0% Nej 44,0% 646 Ej oplyst 34,0% Aptima CT Aptima Combo 2 CT BDProbeTec ET system CT Positivt testresultat i 2 test ved enten AC2 eller BDProbeTec ET system CT i First Catch Urinprøve eller endocervikalpodning. 98,3% Positivt testresultat i 2 test ved enten AC2 eller BDProbeTec ET system CT i First Catch Urinprøve eller endocervikalpodning 96,6% Positivt resultat i mindst 2 af 3 tests (vaginalpodning, endocervikal podning eller first void urin) indsamlet hos den samme person under et besøg blev regnet som sandt positive. 97,3% Aptima Combo 2, Gen-Probe (AC2) GenProbe s FDA cleared Aptima C. trachomatis (ACT;Gen- Probe), der har en anden target sekvens end AC2 Klassifikation som positiv krævede mindst 1 af prøverne (vaginal, urin eller endocervical) positiv med konfirmation ovenstående test. 97,2% Læge-udført podning 97,2% Læge-udført podning 96,7% Specificitet 96,5% 97,6% 94,8% 99,5% Læge-udført podning 95,2% Læge-udført podning 97,1% Side 4

5 Studie Fang, Husman et al 4 Antal patienter Population Prævalens af CT Laboratorie metode Symptomer Guldstandard Dec First Catch Urine 350 fulgt med halvårlige undersøgelser i en periode på 5 år Amerikanske årige seksuelt aktive skolepiger, 96% afroamerikanske Blake, Maldeis et al. 5 Juli Amerikanske kvinder på en klinik for kønssygdomme, 92,6% afroamerikanske 26,6% 11,1% Ja Ej oplyst Ej oplyst Nej Ej oplyst Ej oplyst BDProbeTec ET TM Positivt resultat i mindst 2 af 3 tests (vaginalpodning, endocervikal podning eller first void urin) indsamlet hos den samme person under et besøg blev regnet som sandt positive. Aptima Combo 2, Gen-Probe (AC2) GenProbe s FDA cleared Aptima C. trachomatis (ACT;Gen-Probe), der har en anden target sekvens end AC2 Klassifikation som positiv krævede mindst 1 af prøverne (vaginal, urin eller endocervical) positiv med konfirmation ved ovenstående test. Sensitivitet 89,2% 91,7 Specificitet 95,6% 99,3 Side 5

6 Studie Fang, Husman er al 4 Antal patienter Dec fulgt med halvårlige undersøgelser i en periode på 5 år Population Amerikanske årige seksuelt aktive skolepiger, 96% afroamerikanske Cervix podninger Blake, Maldeis et al. 5 Juli 2008 Moncada, Schacter et al. 15 Maj Moncada, Schacter et al. 15 Maj Amerikanske kvinder på en klinik for kønssygdomme, 92,6% afroamerikanske Prævalens af CT 26,6% 11,1% Symptomer Laboratorie metode Guldstandard Amerikanske kvinder i klinikker for kønssygdomme, obstetric og gynækologi samt præventionsklinikker. 13,3% for cervikalpodning og 13,7% for FCU. Amerikanske kvinder i klinikker for kønssygdomme, obstetric og gynækologi samt præventionsklinikker. 13,3% for cervikalpodning og 13,7% for FCU. Ja Ej oplyst Ej oplyst 59,8% 59,8% Nej Ej oplyst Ej oplyst 40,2% 40,2% BDProbeTec ET TM Aptima Combo 2, Gen- LCR PCR Probe (AC2) Positivt resultat i mindst 2 af 3 tests (vaginalpodning, endocervikal podning eller first void urin) indsamlet hos den samme person under et besøg blev regnet som sandt positive. GenProbe s FDA cleared Aptima C. trachomatis (ACT;Gen- Probe), der har en anden target sekvens end AC2 Klassifikation som positiv krævede mindst 1 af prøverne (vaginal, urin eller endocervical) positiv med konfirmation ovenstående test. Aptima Combo 2 Gen-Probe (AC2) Positiv test defineret som 2 endocervicale podninger testet positiv ved 2 af de 3 metoder (AC2, LCR eller PCR.) Specimen standard. LCR PCR Gen-Probe APTIMA Combo 2 assay (AC2) Sand positiv defineret som mindst 2 positive resultater ved LCR, PCR eller AC2 ved 2 forskellige laboratoriemetoder fra enten podning og FCU, 2 FCU eller 2 podninger. Infected patient standard. Sensitivitet 90,1% 91,7 99,4 95,6 94,6 92,1 86,6 87,1 Specificitet 99,2% 98,3 97,4 95,6 99,3 97,7 99,4 99,3 Side 6

7 Fang, Husman et al har vurderet overensstemmelse mellem patientudførte vaginalpodninger, first void urinprøver og lægeudførte cervikalpodninger. Testet ved samme laboratorium metode, BDProbe Tec ET. Populationen bestod af 342 unge, raske, ikke gravide kvinder, der på start tidspunktet var mellem 12 og 18 år. De blev fulgt over en 5-årig periode med i alt 1080 besøg. Prævalensen af Chlamydia Trachomatis i gruppen var 26,6 %. Sensitiviteten var 97,3 % for patientudført vaginalpodning, 89,2 % for first void urinprøve, og 90,1 % for lægeudført cervikalpodning. Specificiteten var 94,3 % for patientudført vaginalpodning, 95,6 % for first void urinprøve, og 99,2 % for lægeudført cervikalpodning. Det ses at den patientudførte vaginalpodning har den største sensitivitet, men samtidig også den laveste specificitet. Overordnet set er der god overensstemmelse mellem podninger fra de tre lokalisationer. Blake, Maldeis et al har sammenlignet patientudført vaginalpodning, first void urinprøve og lægeudført cervikalpodning testet ved brug af Aptima Combo 2 (AC2). Populationen bestod af 324 kvinder, hvor af 66 % (214) angav symptomer ved undersøgelsens start. Prøverne blev indsamlet på en klinik for seksuelt overførte sygdomme i Baltimore i perioden Prævalensen af Chlamydia Trachomatis i gruppen var 11,1 %. Sensitiviteten var 97,2% for patientudførte vaginalpodninger, 91,7% for first void urinprøve, og 91,7% for lægeudført cervikalpodning. Specificiteten var 99,5 % for patientudført vaginalpodning, 99,3 % for first void urinprøve, og 98,3 % for lægeudført cervikalpodning. Det ses at den patientudførte vaginal podning har den største sensitivitet, hvorimod de tre podninger er sammenlignelige med hensyn til specificitet. Alle over 98 %. Overordnet set er der også her god overensstemmelse mellem podninger fra de tre lokalisationer. Schachter, Chernesky et al har evalueret patientudført vaginalpodning sammenholdt med lægeudført vaginalpodning ved to forskellige test metoder. 5 prøver blev indsamlet fra hver patient. Der blev fra hver kvinde taget én first void urinprøve, en patientudført vaginalpodning, en lægeudført vaginalpodning og to endocervicalpodninger. Alle prøver blev testet med Aptima CT (ACT) og Aptima Combo 2 (AC2). Derudover blev first void urinprøven og den ene cervikalpodning testet med BDProbe Tec ET system CT. Populationen bestod af 1464 kvinder undersøgt på ni forskellige Nordamerikanske klinikker for seksuelt overførte sygdomme og gynækologiske/obstetriske afdelinger. Der var en aldersspredning fra år, aldersmedian 26,1 år. Blandt kvinderne oplyste 56 % (818) symptomer forud for undersøgelsen. Prævalensen af Chlamydia Trachomatis i gruppen var 12,4 %. Testet med Aptima Combo 2 (AC2) fandt man en sensitivitet ved patientudført vaginalpodning på 96,6 %, og ved lægeudført vaginalpodning på 96,7 %. Sensitiviteten ved Aptima CT (ACT) var 98,3 % ved patientudført vaginalpodning, og 97,2 % ved lægeudført vaginalpodning. Specificiteten ved Aptima Combo 2 (AC2) for patientudført vaginalpodning var 97,6 % og 97,1 % for lægeudført vaginalpodning. For Aptima CT (ACT) var sensitiviteten 96,5 % og 95,2 % for hhv. patientudført og lægeudført vaginalpodning. Side 7

8 Der er god overensstemmelse mellem resultaterne af lægeudført og patientudført vaginalpodning, i det der ses høj sensitivitet og specificitet, med værdier over 95 % for alle mål. Af tabellen ovenfor illustreres overensstemmelse mellem resultatet af henholdsvis cervikalpodning og first void urinprøve sammenholdt med vaginalpodning. Ved en Chlamydia-positiv cervikalpodning ses > 90 % af de matchende vaginalpodninger at være positive, uanset om den er patientudført eller lægeudført. Overensstemmelse mellem vaginalpodning og first void urinprøve er endnu bedre. Her ses > 95 % overensstemmelse ved de fleste sammenligninger. Moncada, Schacter et al har sammenlignet Aptima Combo 2 (AC2) med Abbotts ligase chain reaction (LCR) og Roches polymerase chain reaction (PCR) til diagnostik af Chlamydia Trachomatis ved cervikalpodning. Man har set på hvorledes sensitiviteten og specificiteten påvirkes ved to forskellige Guldstandarder. De anvender en specimen standard hvor sandt positiv defineres som to positive cervikalpodninger testet ved de tre amplifikations tests (AC2, PCR, LCR). Desuden en infected patient standard hvor sandt positiv defineres som to eller flere positive testresultater ved AC2, PCR eller LCR i en vilkårlig kombination mellem cervikalpodning og first void urinprøve. Populationen består af 1411 amerikanske kvinder hvor af 59,8 % (890) angav symptomer. Prøverne blev indsamlet i perioden marts til august Prævalensen af Chlamydia Trachomatis var 13,3 % for cervikalpodningerne, og 13,7 % for first void urinprøverne. Ved anvendelse af specimen standard fandt de en sensitivitet på 99,4 % for AC2, 95,6 % for LCR og 95,6 % for PCR. Specificiteten var 97,4 % for AC2, 99.4 % for LCR og 99,3 % for PCR. Ved anvendelse af Infected patient standard fandt de en sensitivitet på 92,1 % for AC2, 86,6 % for LCR og 87,1 % for PCR. Specificiteten var 97,7 % for AC2, 99.4 % for LCR og 99,3 % for PCR. Side 8

9 Diskussion: Kommentarer til artiklerne. Overordnet set viser vores litteraturgennemgang, at vaginalpodning er på højde med, hvis ikke bedre end endocervikalpodning og first void urin prøve, målt på sensitivitet og specificitet. Der er dog nogle problemer i de enkelte studiedesign, hvor definitionen af guldstandard påvirker resultaterne i forskellig retning. Fang, Husman et al. finder stor overensstemmelse mellem selvudførte vaginalpodninger, first void urinprøver og lægeudførte cervikalpodninger. Det ses at den patientudførte vaginalpodning har den største sensitivitet, men samtidig også den laveste specificitet. I studiet er guldstandarden defineret som 2 positive ud af de 3 lokalisationer testet. Der er kun anvendt én nucleinsyre amplifications teknik, nemlig BDProbeTec ET TM. Den anvendte guldstandard har den svaghed, at antallet af inficerede patienter kan undervurderes, idet patienter der kun testes positiv ved en lokalisation regnes som ikke-inficerede, sammenlignet med studier, hvor der anvendes flere forskellige diagnostiske test. Det vil sige, at der kan ikke ses helt bort fra risiko for misklassifikation. Studiets population har en bemærkelsesværdig høj prævalens af chlamydia, nemlig på 26,6%, det er derfor kontroversielt om studiets resultater kan overføres til danske forhold, hvor prævalensen blandt seksuelt aktive unge mellem 16 og 25 år er 8,4%. 17 Schacter, Chernesky et al har også vist god overensstemmelse mellem vaginalpodning, endocervikalpodning og first void urin. Igen med størst sensitivitet for vaginalpodningen. De har samtidigt vist, at der ikke er forskel på sensitiviteten for vaginalpodningerne udført af henholdsvis læge og patient. En forklaring på at sensitiviteten er højere for vaginalpodningerne, kan være at der i vagina findes en større mængde af DNA, idet der i vagina både kan findes DNA fra afstødte celler fra urethra og endocervix. På den måde kombineres i vaginalpodningen materiale fra to potentielt inficerede lokalisationer. De to lokalisationer, cervix og urethra kan være inficerede alene eller i kombination. En prøve opsamlet fra endocervix vil således ikke være positiv, hvis det drejer sig om en urethral infektion og omvendt. Artiklens formål er at afprøve vaginalpodning i forhold til first void urin og endocervikalpodning. Guldstandarden anvendt i undersøgelsen, er at sandt positiv defineres som positivt testresultat i 2 test ved enten AC2 eller BDProbeTec ET system CT, i first void urin eller endocervikalpodning. Valget af en sådan guldstandard, betyder at der vil være nogle positive vaginalpodninger, som klassificeres som falsk positive prøver, fordi de ikke opfylder den valgte guldstandard. Der tages altså ikke højde for at vaginalpodningen kan være bedre, og således identificere flere positive patienter. For at belyse hvor stort problemet med misklassifikation kan antages at være, har man i denne undersøgelse, set på hvor stor en andel af de tilsyneladende falsk positive vaginalpodninger der tester positivt ved både ACT og AC2. Det viser sig at være cirka halvdelen af de tilsyneladende falsk positive. Side 9

10 Moncada, Schacter et al har i deres artikel demonstreret hvorledes guldstandarden har betydning for undersøgelsens resultat. Her i artiklen synlig gjort ved specimen standard og infected patient standard. De anvender en specimen standard hvor sandt positiv defineres som to positive cervikalpodninger testet ved de tre amplifications tests (AC2, PCR, LCR). Desuden en infected patient standard hvor sandt positiv defineres som to eller flere positive testresultater ved AC2, PCR eller LCR i en vilkårlig kombination mellem cervikalpodning og first void urinprøve. Ved specimen standard undersøger man kun en anatomisk lokalisation for Chlamydia, derved udelukker man i denne undersøgelse de personer som udelukkende er testet positive i urinen. De indgår således ikke i populationen af sandt positive. Det er problematisk fordi brugen af specimen standard giver en urealistisk høj sensitivitet, og overser en andel af inficerede personer. Sensitiviteten for infected patient standard var væsentlig lavere ved alle tre laboratoriemetoder, i forhold til specimen standard resultaterne. Det skyldes at populationen af sandt positive er større fordi de personer der udelukkende blev testet positive i urinen nu også indgår i gruppen. De personer som testes positive ved en anden lokalisation end den der testes for, bidrager til at nedsætte sensitiviteten. Blake, Maldeis et al konkluderer ligesom de øvrige artikler, at vaginalpodning er fuldt på højde med, hvis ikke bedre end endocervikalpodning og first void urinprøver. I denne artikel bemærkes det, at specificiteten er høj, over 98 % for test på alle tre lokalisationer. Det kan antages, at det hænger sammen med studiedesignet, hvor den anvendte guldstandard definerer at en prøve regnes som sand positiv, når mindst 1 af prøverne (vaginal, endocervikal eller first void urin) testes positiv med konfirmation ved ACT-Gen-Probe. I dette studie tages der altså højde for, at man rent anatomisk kan være inficeret alene i urethra eller endocervix, og herved undgås den misklassifikation, som følge af tilsyneladende falsk positive test, som vi har redegjort for ovenfor. Accept af metode. Den øgede sensitivitet og specificitet ved nucleinsyre amplifikations teknikker har åbnet mulighed for, at Chlamydia trachomatis vil kunne diagnosticeres ved mindre invasive prøver end de hidtil anvendte cervikal podninger. I dag i Region Nord, hvor vi begge arbejder, testes kvinder ved enten endocervikalpodnig alene, eller i kombination med urethralpodning. Der findes, ved at inkludere urethralpodning, 7,8% flere inficerede end ved endocervikalpodning alene. 2 Det kan ikke ses bort fra at uretralpodningen Side 10

11 medfører ubehag hos kvinden. På samme måde kan en gynækologisk undersøgelse, være en barriere for overhovedet at lade sig teste, måske især hos unge asymptomatiske kvinder, der ikke af anden grund skal have foretaget GU. Vi tror at flere unge kvinder, vil lade sig teste hvis der indføres en mindre invasiv testmetode. Der er lavet flere undersøgelser, som viser en stor grad af accept overfor både vaginalpodning og first void urinprøve. Chernesky, Hook, Martin et al angiver at 90,4% finder det meget nemt at foretage selv-udført vaginalpodning, og at 76% vil foretrække selv-udført vaginalpodning frem for en GU 9. Specielt hos unge kvinder som ikke før har fået foretaget en GU, har det betydning i beslutningen om at lade sig undersøge for Chlamydia, at det kan gøres ved vaginalpodning eller first void urin. I Hoebe, Rademaker, Brouwers et al s artikel angiver mere end 12% af de inkluderede patienter, at det faktum at de ikke skulle have foretaget en gynækologisk undersøgelse var hovedårsagen til at de lod sig teste. 6 Selvom first void urinprøve må være at betragt som den mindst invasive metode bør vaginalpodning foretrækkes pga den bedre sensitivitet. Når man ser på accepten hos kvinderne, så angiver Hoebe, Rademaker, Brouwers et al at over 90 % finder det meget nemt at foretage den selv-udførte vaginalpodning. Kun 2 % angiver at finde den vaginale podning ubehagelig. 6 Hvilken metode bør foretrækkes. Af de non-invasive undersøgelser der findes bør vaginalpodning fortrækkes, da flere af vores artikler viser at der her er den største sensitivitet og høj grad af accept. Således ses sensitiviteten ved vaginalpodninger fra 96,6 98,3 %, og ved first void urin fra 89,2 91,7 %. Specificiteten er ens for de to metoder, ,5 %. Alternativt kunne man vælge at kombinere en selv-udført vaginal podning med first void urin. Teoretisk burde man så opnå en større sensitivitet, men dette har vi ikke kunne finde nogen artikler, der belyser. På Klinisk mikrobiologisk afdeling i Herning, Region Midt-Jylland, testes der i dag med vaginalpodning, hvor first void urin anvendes som transportmedium. Ved at adskille de to, kunne man bedre monitorere sensitivitet og specificitet for de to lokalisationer. Fordelene ved non-invasive testmetoder. Patienterne foretrækker non-invasive prøver. Flere vil lade sig test, hvilket måske på sigt vil føre til færre smittede og derved færre svære komplikationer som følge af Chlamydia Trachomatis infektion. Selv som et fungerer i dag, hvor der i høj grad praktiseres opportunistisk screening i den enkelte praksis, vil der være mulighed for at spare læge timer. Blandt andet ved frigjort tid når GU ikke er nødvendig. I stedet kan tiden i konsultationen bruges på snak om profylakse, smitte opsporing mv. Anvendelse i Praksis. Anvendelsen i praksis forestiller vi os især brugt hos de asymptomatiske kvinder. Ved forekomst af symptomer bør det stadig foretages GU mhp differentialdiagnostik. Vi mener at alle med ønske om undersøgelse for chlamydia bør ses ved en konsultation. Dette behøver imidlertid ikke at foregå hos lægen. Hvis patienten ved tidsbestilling oplyser at hun ønsker Side 11

12 at blive testet, kan sekretæren spørge til symptomer, og visitere de asymptomatiske patienter til konsultation ved praksis-sygeplejersken. Sygeplejersken kan udmærket instruere i prøvetagning, samt informere om profylakse mv. Konklusion: Vi finder i de gennemgåede publikationer, at vaginalpodninger er lige så gode, hvis ikke bedre end endocervikalpodninger, mens first void urinprøverne har en lidt lavere sensitivitet på omkring 90%. Side 12

13 Referencer: 1 Østergaard L., Andersen B., Møller J.K., Olesen F.. Screening for klamydia med hjemmetest en medicinsk teknologivurdering. Sundhedsstyrrelsen Mahto M., Mallinson H.. Should we consider alternatives to combined cervical and urethral swabs for detection of Chlamydia thrachomatis in females? Sex Transm Inf 2007;83; p Andersen B., Haxholdt H., Heltberg O., Hoffman S., Sand C., Østergaard L., Fouchard J., Klamydiainfektioner. Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. Sundhedsstyrelsen Fang J., MD, PhD, Husman C., CRNP, MSH, Desilva L., MD, MPH, Chang R., MS, Peralta L,MD. Evaluation of Self-collected Vaginal swab, First Void Urine, and endocervical Swab Specimens for the Detection of Chlamydia Trachomatis and Neisseria Gonorrhoeae in Adolescent Females. J Pediatr Gynecol 2008:21;p Blake D.R.,MD, Maldeis N, MPH, Barnes M.R., BS, Hardick A., BS, Quinn T.C., MD, SCD, Gaydos C.A., MS, MPH,DRPH. Cost-effectiveness of Screening Strategies for Chlamydia trachomatis Using Cervical Swabs, Urine and Self-Obtaine Vaginal Swabs in a Sexually Transmitted Disease Clinic Setting. Sex Transm Dis July, vol 35, no 7, p Hoebe C.J.P.A. MD, PhD, SPH, Rademaker CW, MSC, Brouwers E.E.H.G, BN, TER Waarbeek, H.L.G, MD, Van Bergen J.E.A.M, MDm MPH. Acceptability of Self-Taken Vaginal Swabs and First-Catch Urine Samples for the Diagnosis of Urogenital Chlamydia trachomatis and Meisseria gonorrhoeae With an Amplified DNS Assay in Young Women Attending a Public Health Sexually Transmittede Disesease Clinic. Sex Transm. Dis., 2006 August, vol 33, no 8;p Rose S.B, Lawton B.A, Bromhead C., MacDonald E.J, Lund K.A. Self-obtained vaginal swabs for PCR Chlamydia testeing: A practical alternative. Australian and New Zealand Journal of Obstetrics and Gynaecology 2007; 47; p Hsieh Y.H, PhD, Howell M.R, ScD, Gaydos J.C. Md, MPH, Mckee K.T JR, MD, MPH, Quinn, T.C., MD, MSc, Gaydos C. A., MS, Dr.PhD. Preference Among Female Army Recruits for Use of Self-Administrated Vaginal Swabs or Urine to Screen for Chlamydia trachomatis Genital Infections. Sex. Transm. Dis October;vol 30, no10; p Side 13

14 9 Chernesky M. A., PhD, Hook III E. W. MD, Martin D.H, MD et al. Women Find it easy and Prefer to Collect Their Own Vaginal Swabs to Diagnose Chlamydia trachomatis or Neisseria gonorrhoeae Infections. Sex. Transm. Dis.; 2005 December, vol 32, no 12; p Gotz H.M, MD, MPH, Veldhuijzen I.K, MSc, et al. Acceptability and Consequences of Sacreening for Chlamydia trachomatis by Home-Based Urine testing. Sex. Transm. Dis September, vol 32, no 9; p Marions L, MD, PhD, Rotzen-Ostlund M, MD et al. High Occurrence of a New Variant of Chlamydia trachomatis Escaping Diagnostic Tests Among STI Clinic Patients in Stockholm, Sweden. Sex. Transm. Dis January, vol 35 no 1,p Skidmore S., Horner P., Herring A. et al. Vulvovaginal-Swab or First-Catch Urine Specimen To Detect Chlamydia trachomatis in Women in a Community Setting? Journal of Clinical Mikrobiology Dec Richardson E, MD, MHSC, FRCP, Sellorss J. W, MD, MSC, CCFP et al. Prevalence of Chlamydia trachomatis Infections and Specimen Collection Preference Among Women, Using Selfcollected Vaginal Swabs in Community Settings. Sex. Transm. Dis December, vol. 30 no.12, p Schacter J.,PhD, Chernesky M. A, PhD, Willis D.E, et al. Vaginal Swabs Are the Specimens of Choice When Screening for Chlamydia trachomatis and Neisseria gonorrhoeae: Results From a Multicenter Evaluation of the Aptima Assays for Both infctions. Sex. Transm. Dis., 2005 Decmber; vol. 32, no. 12; p Moncada J, MT, Schachter J, PhD et al. The Effect of Urine Testing in Evaluations of the Sensitivity of the Gen-Probe APTIMA R Combo 2 Assay on Endocervical Swabs for Chlamydia trachomatis and Neisseria gonorrhoeae, Sex. Transm. Dis May, vol. 31, no. 5, p Cook R. L., MD, MPH, Hutchison S. L., MS, Østergaard L. MD, PhD, DMSc et al. Systematic review: Noninvasive Testing for Chlamydia Trachomatis and Neisseria gonorrhoeae. Ann Intern Md. 2005;142: Epi-Nyt, Nr Klamydia Side 14

Forskningstræning hold ÅN 17. Merete Christensen og Merete Kirkegaard Vejleder: Berit Andersen CHLAMYDIADIAGNOSTIK HOS UNGE KVINDER I ALMEN PRAKSIS

Forskningstræning hold ÅN 17. Merete Christensen og Merete Kirkegaard Vejleder: Berit Andersen CHLAMYDIADIAGNOSTIK HOS UNGE KVINDER I ALMEN PRAKSIS Forskningstræning hold ÅN 17. Merete Christensen og Merete Kirkegaard Vejleder: Berit Andersen CHLAMYDIADIAGNOSTIK HOS UNGE KVINDER I ALMEN PRAKSIS FORMÅL: Via gennemgang af relevant litteratur om chlamydiadiagnostik

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse?

Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Af: Kasper Kjæhr og Rasmus Buchholt Hald 1 Introduktion: I 2011 er der i Danmark testet 341.178 personer for Chlamydia trachomatis. (CT) Hovedparten af

Læs mere

Det behøver ikke at gøre ondt

Det behøver ikke at gøre ondt Det behøver ikke at gøre ondt Evaluering af indsatsen mod klamydia i Frederiksberg Kommune 21 25 Formålet med dette projekt er at styrke indsatsen til forebyggelse af klamydia blandt unge i Frederiksberg

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Test for klamydia. For lidt eller for meget? Kønssygdomme

Test for klamydia. For lidt eller for meget? Kønssygdomme Test for klamydia For lidt eller for meget? Af Berit Andersen og Frede Olesen»Jeg har fået ny kæreste og nu vil vi gerne undvære kondomet «eller:»jeg har haft usikker sex «er hyppige indledninger til patientens

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Opportunistisk screening for chlamydia trachomatis af unge i alderen 16-25 år i almen praksis. af Danny Haimes & Bo Madsen

Opportunistisk screening for chlamydia trachomatis af unge i alderen 16-25 år i almen praksis. af Danny Haimes & Bo Madsen Opportunistisk screening for chlamydia trachomatis af unge i alderen 16-25 år i almen praksis. af Danny Haimes & Bo Madsen Forskningsopgave FT1 2007 1 Opportunistisk screening for chlamydia trachomatis

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

I perioden fra rådets seneste møde 31. august 2017 til nu, har formandskabet modtaget underretning om følgende emner:

I perioden fra rådets seneste møde 31. august 2017 til nu, har formandskabet modtaget underretning om følgende emner: Til: Sundhedsfagligt Råd for Klinisk Mikrobiologi Opgang 44 Afsnit 4412 Rigshospitalet Diagnostisk Center Centersekretariatet Blegdamsvej 9 2100 København Ø. Telefon +45 3545 3273 Direkte +45 3545 4499

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med #1 FULDFØRT Besvarelser indtastet manuelt INavn: Inge Marie Svane Påbegyndt: 10. november 2015 14:05:47 S T SIDE 1 Sp1: Titel Sp2: Ansat i: Sp3: Hvad beskæftiger du dig med Sp4: Har Danmark behov for Kræftplan

Læs mere

Forskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow

Forskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Forskningsopgave Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Marts 2011 Introduktion. Mænd, der henvender sig hos praktiserende læge med urethritissymptomer;

Læs mere

Teknologi og patientperspektiv

Teknologi og patientperspektiv Teknologi og patientperspektiv Overlæge Beth Bjerregaard Patologiafdelingen, KBH. Amt Overlæge Marianne Lidang Patologiafdelingen, Århus Amt Beskrivelse af teknikken Konklusion af MTV rapporter og oversigtsartikler

Læs mere

Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje

Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje 27. maj 2016 kl. 1:00 0 kommentarer (Praktiserende Tandlægers Organisation) DEBAT: I jagt på besparelser har politikerne overvurderet danskernes

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

SCREENING FOR KLAMYDIA MED SELVTAGNE PRØVER

SCREENING FOR KLAMYDIA MED SELVTAGNE PRØVER SCREENING FOR KLAMYDIA MED SELVTAGNE PRØVER - praktiske erfaringer i Danmark 2006 En Orientering spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Screening for klamydia med selvtagne

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1 HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Frederik Banch Clausen Cand. Scient. Biologi, ph.d.

Frederik Banch Clausen Cand. Scient. Biologi, ph.d. Frederik Banch Clausen Cand. Scient. Biologi, ph.d. FØTAL RHD TYPNING ERFARINGER FRA DANMARK Frederik Banch Clausen frederik.banch.clausen@regionh.dk Biolog, ph.d. Blodgenetisk Laboratorium Klinisk Immunologisk

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Landslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland.

Landslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland. Landslægeembedet Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland. Den 1. juli 2010 Baggrund CTD (Carnitin Transporter Defekt) er en recessivt arvelig sygdom, der

Læs mere

Hjemmetest af partnere til klamydiasmittede og intensiveret information som midler til forebyggelse af klamydiainfektion i Århus amt.

Hjemmetest af partnere til klamydiasmittede og intensiveret information som midler til forebyggelse af klamydiainfektion i Århus amt. Hjemmetest af partnere til klamydiasmittede og intensiveret information som midler til forebyggelse af klamydiainfektion i Århus amt Elin Kallestrup Lysthuset - Afdelingen for Folkesundhed Århus amt 2005

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Den lukkede dør. Akutte tilstande

Den lukkede dør. Akutte tilstande Den lukkede dør Af Ole Nørskov Hvordan skal praktiserende læger forholde sig, hvis de bliver kaldt på sygebesøg, og patienten ikke reagerer, når der ringes på døren? Situationen er ofte præget af mange

Læs mere

Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015.

Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015. Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015. I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra

Læs mere

Definisjoner og dilemmaer

Definisjoner og dilemmaer Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk

Læs mere

Aptima Multitest Swab Specimen Collection Kit

Aptima Multitest Swab Specimen Collection Kit Multitest Swab Specimen Collection Kit Aptima Tilsigtet anvendelse Aptima Multitest Swab Specimen Collection Kit (Aptima Multitest prøvetagningskit til podning) er til brug med Aptima assays. Aptima Multitest

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål?

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål? HPV-infektion Dysplasi Cervixcancer HPV vaccination Danny Svane, Overlæge PhD Gynækologisk afdeling D Odense Universitetshospital HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination.

Læs mere

Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening

Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening Danske Regioner orienterede den 22. oktober 2013 offentligheden

Læs mere

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

FAQ. Om HPV-sagen. Landsforeningen HPV-Bivirkningsramte

FAQ. Om HPV-sagen. Landsforeningen HPV-Bivirkningsramte FAQ Om HPV-sagen Landsforeningen HPV-Bivirkningsramte Hvad drejer HPV-problematikken sig om? Tusindvis af tidligere velfungerende piger har indberettet deres symptomer og bivirkninger til Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Pia Bjerregaard (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V)

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Pia Bjerregaard (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V) Sundhedsudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 01/2008 Sted : Administrationsbygningen Allingåbro. Mødelokale kultur- og udvikling Dato : 15. januar 2008 Start kl. : 14.00 Slut kl. :? Sundhedsudvalget Jens Peter

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Screening for KoloRektalCancer -Har vi kendskab til det? -Vil vi være med?

Screening for KoloRektalCancer -Har vi kendskab til det? -Vil vi være med? Screening for KoloRektalCancer -Har vi kendskab til det? -Vil vi være med? Forskningstræningsmodul Den Lægelige Videreuddannelse Region Nord Region Nordjylland og Region Midtjylland Almenmedicinsk forskningstræning

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Retslægelig undersøgelse af børn udsat for seksuelt overgreb. Retslægelig undersøgelse af børn udsat for seksuelt overgreb

Retslægelig undersøgelse af børn udsat for seksuelt overgreb. Retslægelig undersøgelse af børn udsat for seksuelt overgreb Retslægelig undersøgelse af børn udsat for seksuelt overgreb Retslægelig undersøgelse af børn udsat for seksuelt overgreb Definition Ikke akut overgreb Erklæring Myter Vurdering Definition af seksuelle

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2013

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2013 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2013 19. september 2014 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Lene Jarlbæk, forsker, ph.d., overlæge Øster Farimagsgade 5 A, 2. DK-1553 København K ljarlbaek@sdu.dk www.pavi.dk Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Tabellerne i dette dokument er

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

SAMMENHÆNGE MELLEM OBSTRUKTIV SØVNAPNØ OG DIABETES TYPE 2

SAMMENHÆNGE MELLEM OBSTRUKTIV SØVNAPNØ OG DIABETES TYPE 2 SØVNKONFERENCE 2012 SAMMENHÆNGE MELLEM OBSTRUKTIV SØVNAPNØ OG DIABETES TYPE 2 19. April 2012 Stud. med. Morten Engberg Jensen Planen Hvem er jeg. Prævalenser og motivation. Hypotese. Metode. Resultater

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

INDHOLD. Indledning 2

INDHOLD. Indledning 2 INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 6 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 7 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

Gratis prævention norske erfaringer s. 6

Gratis prævention norske erfaringer s. 6 Juni 2006 www.abortnet.dk og www.sexsygdom.dk er hjemmesider, der henvender sig til alle, der søger oplysninger om abort, prævention og sexsygdomme. Velkommen til nyhedsbrevet. I dette nummer vurderer

Læs mere

Publiceret den 29. september 2015 Nu kan unge behandles for klamydia uden at gå til læge

Publiceret den 29. september 2015 Nu kan unge behandles for klamydia uden at gå til læge Publiceret den 29. september 2015 Nu kan unge behandles for klamydia uden at gå til læge Online konsultation er det nye våben mod kønssygdommen klamydia, som rekordmange danskere er smittet af. Vejen hen

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Aptima Mycoplasma genitalium Assay

Aptima Mycoplasma genitalium Assay Aptima Mycoplasma genitalium Assay Til in vitro diagnostisk brug. Generel information........................................ 2 Tilsigtet anvendelse........................................ 2 Resumé og

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Biomarkører. Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens

Biomarkører. Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens Biomarkører Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er en biomarkør? En biomarkør er: En karakteristik, som måles objektivt og vurderes som indikator for normale biologiske

Læs mere

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus 1. Titel Reorganisering i Hæmatologisk Ambulatorium; Sygeplejersker overtager

Læs mere

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Direktoratet for Kriminalforsorgen September 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Metode... 3 1.2 Praktisk gennemførelse af urinprøvekontrol... 3 1.3

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Kommunal træning af ældre 2012

Kommunal træning af ældre 2012 Kommunal træning af ældre 2012 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Oktober

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?

Læs mere

Klamydiaundersøgelse hos asymptomatiske kvinder over 30 år

Klamydiaundersøgelse hos asymptomatiske kvinder over 30 år Klamydiaundersøgelse hos asymptomatiske kvinder over 30 år Forskningstræningsopgave 15. Januar 2010 OPGAVEN ER LAVET AF Fie Firdevs Tamer, Lone Vejlø Bækby og Lene Bisgaard Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL...4

Læs mere

Update fra venerologien + malignt melanom: diagnostik og differentialdiagnoser

Update fra venerologien + malignt melanom: diagnostik og differentialdiagnoser Update fra venerologien + malignt melanom: diagnostik og differentialdiagnoser Tine Vestergaard overlæge Hudafdeling I og Allergicentret Tine.vestergaard@rsyd.dk Klinik SOS på OUH Direkte henvendelse uden

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere