BOLIGMARKEDET I ØRESUNDSREGIONEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BOLIGMARKEDET I ØRESUNDSREGIONEN"

Transkript

1 R A P P O R T BOLIGMARKEDET I ØRESUNDSREGIONEN Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T & Ö R E S U N D S K O M I T E E N M A R T S

2

3 Indhold Sammenfatning 2 Boligmarkedet forudsætning for vækst i Øresundsregionen 2 Bevægelse i markedet 2 Danskerne er velkomne i Skåne 3 Bolig til halv pris 4 Ejerlejligheder og bostadsrätter 4 Enfamiliehuse 8 Forskellige boligtyper 10 Forskellig boligfinansiering 10 Flytninger over Øresund 11 Kan to boligmarkeder blive til ét? 12 Danskerne opkøber Skåne eller gør de? 13 Skåningene positive 14 Imødekommende skåninge 15 Positivt resultat af Øresundsbron 16 Om undersøgelsen 16 Befolkningsudvikling 18 Sjælland 19 Skåne 20 Forventninger til den fremtidige befolkning i Øresundsregionen 21 Boligudbud 22 Boliger i Øresundsregionen i dag 23 Sjælland 24 Skåne 27 Malmö 29 Boligbehov 30 Storkøbenhavn 30 København 31 Skåne 32

4 SAMMENFATNING Boligmarkedet forudsætning for vækst i Øresundsregionen Øresundsregionen er i dag Nordens største urbane region og et vigtigt vækst- og produktionscentrum. Øresundsregionen har dermed en stor betydning for Danmarks og Sveriges økonomiske udvikling. Et integreret boligmarked vil indebære et større og mere varieret boligudbud. En attraktiv og varieret boligmasse er samtidig af betydning for virksomheders muligheder for at kunne rekruttere og tiltrække kvalificeret arbejdskraft i og til regionen. På kort sigt medfører integrationen af Vestskåne med Storkøbenhavn konkurrencefordele i form af en hurtig udvidelse af et fælles boligmarked. På længere sigt er det dog nødvendigt at øge boligbyggeriet i hele regionen. Hvis ikke antallet af nye boliger øges, kan det på sigt blive vanskeligt at nå de ønskede mål om produktionstilvækst. Boligbyggeriet har hverken i Storkøbenhavn eller i det sydvestlige Skåne kunnet følge med befolkningsudviklingen gennem 1990 erne. Som følge heraf er der sket en større og større fraflytning både fra Storkøbenhavn og Malmö. Storkøbenhavns beboere flytter længere ud på Sjælland eller til Skåne, primært Malmö. Malmös borgere flytter til de omkringliggende kommuner. Disse flyttemønstre viser, at der er behov for at koordinere by- og boligpolitikken og infrastrukturplanlægningen i hele Øresundsregionen. Bevægelse i markedet Det er i dag muligt at få en bostadsrätt* i Stormalmö til i gennemsnit halvdelen af den pris, som en tilsvarende lejlighed koster i Storkøbenhavn; et hus i Malmö fås til en mindst 25 procent lavere pris end i Storkøbenhavn. Billigere boliger, lavere leveomkostninger generelt og bedre boligkvalitet for pengene har medført, at den danske flytning fra Sjælland til Skåne er femdoblet siden Øresundsbrons åbning i Hovedparten af de danske tilflyttere kommer fra Storkøbenhavn. Danskere udgør stadig en begrænset del af den samlede mobilitet på det skånske boligmarked. I 2004 var det danskere, der skrev under på slutsedlen på 6 8 procent af alle bostadsrätter*, der blev solgt i Malmö, og 5 10 procent af enfamiliehusene. Ifølge Region Skånes og Danmarks Statistiks befolkningsprognoser forventes befolkningen i Øresundsregionen at stige fra 3,6 millioner i dag til 3,9 millioner indbyggere i Befolkningstilvæksten forventes at blive størst på den svenske side. For at dække boligbehovet til alle kræver det, at der bliver bygget cirka nye boliger om året i Øresundsregionen. Efterspørgselen efter boliger vil blive størst i Malmöområdet. Den store danske tilflytning vil sandsynligvis fortsætte, og Malmö vil med tiden komme til at opleve stærkt stigende boligpriser og et stort behov for yderligere boligbyggeri. *) På side 10 defineres de forskellige boligtyper 2

5 Danskerne er velkomne i Skåne Den danske tilflytning til Skåne modtages generelt positivt af skåningene. 63 procent af skåningene er positivt indstillet over for de mange danske tilflyttere, og hver fjerde er endda meget positivt indstillet. Kun 5 procent har direkte noget imod, at mange danskere flytter til Skåne. Danskere betragtes generelt som trevlige og gemytlige. De positive begrunder deres indstilling med, at danskere er venlige og rare. En del begrunder deres indstilling med et generelt positivt syn på andre nationaliteter og kulturer, men der er også økonomiske argumenter. En større befolkning giver mere forretning, og som en respondent udtrykker det De handler der, hvor jeg arbejder, så jeg kan bibeholde mit job. Docent i antropologi Peter Hervik fra Internationel Migration och Etniska Relationer (IMER) på Malmö Högskola er ikke overrasket over undersøgelsens resultater. Ifølge Hervik kan skåningenes positive indstilling til danskerne forklares ved, at danskerne ikke betragtes som en trussel i Skåne. Der er mere gang i dem, og så ligner de skåningene så tilpas meget, at forskellene opfattes som charmerende. 3

6 BOLIG TIL HALV PRIS Ejerlejligheder og bostadsrätter* Halvdelen af de danskere, der flytter til Skåne, vælger at købe en bostadsrätt. Og ser man på pris forskellene mellem Storkøbenhavn og Stormalmö, forstår man hvorfor. Prisen for en bostadsrätt i det sydvestlige Skåne er i gennemsnit kun det halve af prisen for en ejerlejlighed i Storkøbenhavn. Nu kan man ikke helt sammenligne de to ejerformer, men for boligkøberen vil de to ejertyper klart være substitutter. Både ejerlejligheder og bostadsrätter sælges frit på markedet. Den store forskel på de to typer boliger er, at man som ejer af en bostadsrätt skal betale en månedlig boligydelse ligesom i en dansk andelsbolig. I en ejerlejlighed skal der kun betales fællesudgifter til ejerforeningen samt varme, el og andre forbrugsomkostninger. De månedlige omkostninger vil derfor være højere i en bostadsrätt end i en ejerlejlighed. Priser på ejerlejligheder og bostadsrätter i danske kroner per m DKK/m Skåne Malmö og omegnskommuner Storkøbenhavn Sjælland og øerne Kilde: Värderingsdata og Realkreditrådet *) På side 10 defineres de forskellige boligtyper 4

7 Både prisen på en ejerbolig og en bostadsrätt* er steget markant de seneste 10 år, men prisudviklingen på den danske side af sundet har været kraftigere end i Skåne. Og prisforskellen er blevet større over tid. Ikke blot er boligpriserne i Skåne lavere end i Storkøbenhavn, men udviklingen i valutakursen mellem danske og svenske kroner har også hjulpet godt på vej. Siden broen blev åbnet i 2000, har udsvinget i den svenske krones værdi gjort svenske boliger 10 procent billigere for danskere. Og tilsvarende er danske boliger blevet 10 procent dyrere for svenskere. Hvis man vil købe en lejlighed og sammenligner priserne på en ejerlejlighed på Sjælland med en bostadsrätt i Skåne, skal man helt til Næstved for at finde priser, der nærmer sig prisen på en bostadsrätt i Malmö. Hvis man arbejder i København, skal man dagligt bruge omkring 1 time og 10 minutter på transport mellem Malmö og København, men omkring 2½ time mellem Næstved og København. Denne sammenligning er en sammenligning af salgsprisen. En helt retvisende sammenligning bør ske på basis af nettoudgiften ved at bo i henholdsvis en ejerlejlighed og en bostadsrätt. Priser på ejerlejligheder og bostadsrätter i danske kroner per m DKK/m Frederiksberg Gentofte København Tårnby Hørsholm Dragør Birkerød Roskilde Køge Helsingør Hillerød Frederikssund Kilde: Värderingsdata og Realkreditrådet 5 Holbæk Høje Taastrup Sorø Lund Ringsted Næstved Helsingborg Malmö Vellinge Korsør Staffanstorp Ystad Svedala Kristianstad Trelleborg Landskrona Eslöv Simrishamn

8 Kattegat SVERIGE Korsør Holbæk DANMARK Sorø Ringsted Sjælland Frederikssund Roskilde Køge Helsingør Hillerød Hørsholm Birkerød Gentofte Frederiksberg Høje Taastrup Helsingborg København Tårnby Dragør Landskrona Malmö Vellinge Trelleborg Lund Staffanstorp Svedala Eslöv Skåne Ystad Kristianstad Simrishamn Næstved Østersøen Møn Gennemsnitspriser på ejerlejlighed og bostadsrätt i danske kroner per m 2 Kilde: Värderingsdata og Realkreditrådet 6

9 En bostadsrätt* i Malmö er væsentligt billigere end en bostadsrätt i Sveriges to andre storbyområder, Stockholm og Göteborg. Priserne i Malmö er dog steget markant i årene efter broåbningen, og prisforskellene mellem de svenske storbyer er derfor snævret ind. I perioden 2003 og 2004 steg prisen på bostadsrätter i Malmö med cirka 25 procent om året. I 2005 steg prisen på bostadsrätter til gengæld kun med 12 procent i Malmö, hvilket svarer til niveauet i resten af Sverige. Priser på bostadsrätter i Sverige DKK/m Sverige Stormalmö Kilde: Värderingsdata Årlige prisstigninger på bostadsrätter i Sverige 25 Procent Sverige Stormalmö Kilde: Värderingsdata *) På side 10 defineres de forskellige boligtyper 7

10 Enfamiliehuse Prisforskellen mellem den danske og svenske side er også markant for enfamiliehuse. Prisniveauet i Storkøbenhavn lå ved udgangen af 2005 mindst 25 procent over niveauet i Malmö. For at finde huse, der er billigere end i Malmö, der er Skånes dyreste kommune at købe hus i, skal man ud på Vest- og Sydsjælland til for eksempel Holbæk, Ringsted, Næstved, Sorø og Korsør. Stockholms økonomiske nedgangsperiode, efter at it-boblens brast i 2001, betød, at enfamiliehuses salgsværdi kun steg begrænset i perioden I disse år steg prisen på enfamiliehuse 24 procent i Malmö, hvilket har været med til at mindske prisforskellen i Stockholmsområdet og i Malmöområdet. Der er store forskelle på huspriser i Malmös forskellige bydele. Bydelene i centrum af byen og Limhamn er op til danske kroner dyrere per kvadratmeter end den billigste bydel, Oxie. Pris på enfamiliehuse i Malmös bydele 2005 Bydel Danske kroner per m 2 Slottsstaden Malmö Sankt Johannes Malmö Sankt Petri Limhamn Västra Klagstorp Bunkeflo Hyllie Kirseberg Eriksfält Kulladal Malmö Sankt Pauli Västra Skrävlinge Husie og Södra Sallerup Tygelsjö Möllevången-Sofielund Oxie Malmö Kilde: Mäklarstatistik.se Pris for enfamiliehuse i danske kroner per m DKK/m Gentofte Frederiksberg Kilde: Värderingsdata og Realkreditrådet Hørsholm Dragør København Birkerød Helsingør Tårnby Roskilde Hillerød Frederikssund Høje Taastrup Malmö Vellinge Køge Lund Holbæk Helsingborg 8 Staffanstorp Svedala Ringsted Sorø Næstved Ystad Trelleborg Landskrona Korsør Simrishamn Eslöv Kristianstad

11 Kattegat SVERIGE Korsør Holbæk DANMARK Sorø Ringsted Sjælland Frederikssund Roskilde Køge Helsingør Hillerød Hørsholm Birkerød Gentofte Frederiksberg Høje Taastrup Helsingborg København Tårnby Dragør Landskrona Malmö Vellinge Trelleborg Lund Staffanstorp Eslöv Svedala Skåne Ystad Kristianstad Simrishamn Næstved Østersøen Møn Pris for enfamiliehuse i danske kroner per m 2 Kilde: Värderingsdata og Realkreditrådet 9

12 Forskellige boligtyper En væsentlig forskel mellem den danske og den svenske del af Øresund er de forskellige boligtyper i Danmark og Sverige. Der findes såvel ejer- som lejeboliger og en blanding heraf i begge lande. I Sverige findes der kun en type ejerbolig, nemlig enfamiliehuse (småhus). Lejligheder er enten lejeboliger (hyresrätt) eller bostadsrätter. En bostadsrätt er en blanding af det, vi i Danmark kender som ejerlejlighed og en andelslejlighed, hvad angår ejerform. I modsætning til de danske andelsejere kan ejeren af en bostadsrätt i Sverige ligesom ejeren af en ejerlejlighed i Danmark sælge boligen frit og til markedspris. I Danmark findes der to typer ejerboliger, enfamiliehuse og ejerlejligheder. Ud over ejerboliger er der almindelige lejeboliger og andelsboliger. Andelsboliger er en blanding mellem en ejer- og lejebolig. Som ejer af en andelsbolig er man andelshaver i en andelsboligforening. Andelsboligforeningens formål er at drive ejendommen på andelsbasis. Som andelshaver har man ret til en andelsbolig i ejendommen. Andelsboligforeningens bestyrelse bestemmer principperne for, hvem en andelsbolig kan sælges til, og til hvilken pris den kan sælges. Boligtyper i Danmark og Sverige Danmark Sverige Lejeboliger Private lejeboliger Private hyreslägenheter Almene boliger Allmännyttiga hyreslägenheter Andelsboliger Kooperativa hyresrätter Ejerboliger Ejerlejligheder Bostadsrätter Huse Egna hem/småhus Forskellig boligfi nansiering I Danmark formidles boligkøb af realkreditinstitutter, mens det i Sverige er bankerne, der formidler boliglånene. I begge lande finansieres boligen for det meste ved obligationslån. I Sverige vil et lånetilbud typisk baseres på, at man tager et afdragsfrit lån på procent af husets pris og et toplån med afbetaling af den resterende sum eller selv stiller med resten af pengene. Man kan kombinere en fri rente, der ændres hver måned, med faste renter, der er låst i maksimalt 10 år. Lånet bliver ligesom i Danmark optaget i obligationer, men kundens lån påvirkes ikke af kursen på obligationerne. Det er kun renten på optagelsesdagen, der er afgørende. I Danmark kan boligejerne enten vælge et fastforrentet lån eller et variabelt forrentet lån. Ved et fastforrentet lån er ydelsen (det vil sige afdrag samt renter) fast i en løbetid på typisk 20 eller 30 år. Ved et variabelt forrentet lån er ydelsen kun fast i 1, 3 eller 5 år. Boligejeren kan vælge afdragsfrihed i op til 10 år. 10

13 FLYTNINGER OVER ØRESUND 70 procent af alle danskere, der flytter til Sverige, har tidligere boet i Storkøbenhavn. Antallet af personer, der flytter over sundet, er dog stadig relativt lille i forhold til de flyttestrømme, der i øvrigt udgår fra Storkøbenhavn. Cirka personer flytter hvert år fra en bolig i Storkøbenhavn til en ny bolig i en anden kommune inden eller uden for Storkøbenhavn eller til udlandet. Kun to procent heraf flyttede i 2004 til Skåne. Det er stadig færre, end der flytter fra Storkøbenhavn til Århus Amt, til trods for at man i mange tilfælde kan beholde jobbet i København, når man flytter over sundet. Siden Øresundsbron blev åbnet, er der også sket en stigning i antallet af personer, der flytter fra Skåne til Danmark. Stigningen kan dog forklares alene ud fra en stigning i de danskere, der flytter tilbage til Danmark, mens antallet af svenskere, der flytter over sundet ligger på samme niveau som før åbningen af Øresundsbron. Flytninger over Øresund mellem Sjælland og Skåne Antal personer Fra Sjælland til Skåne Fra Skåne til Sjælland (estimat) Kilde: Ørestat og Øresundsbro Konsortiet 11

14 Kan to boligmarkeder blive til ét? Det øresundsregionale boligmarked kan i dag ikke betegnes som ét boligmarked. Flyttestrømmene er stadig små i forhold til det antal flytninger, der sker inden for henholdsvis det skånske og det sjællandske boligmarked. Ikke desto mindre fungerer markedskræfterne på tværs af sundet. Det er flytningerne fra især Storkøbenhavn til Skåne et bevis på. Man flytter derhen, hvor man finder den bolig, man ønsker, til den laveste pris. Og flyttestrømmen fra Danmark til Skåne stiger kraftigt i disse år. Den svenske beskatning af fortjeneste ved salg af ejendom, når boligejeren flytter fra Sverige til udlandet, betyder, at svenske boligejere ikke har et incitament til at købe bolig i Danmark. Mulighederne for at få en lejebolig er stærkt begrænsede på begge sider af Øresund. Oftest kræver det, at man har stået på venteliste i flere år, inden man får tilbudt en lejlighed. Lejeboligmarkedet kan derfor betegnes som et lukket marked forbeholdt dem, der har stået på venteliste tilstrækkelig længe. Drivkræfterne bag den stigende flyttestrøm er de lavere boligpriser, bedre boligstandard, lavere bilpriser og lavere leveomkostninger. Desuden har spændingen ved at flytte til et andet land også været drivkraft for mange, viser en undersøgelse, som Öresundskomiteen og Øresundsbron gennemførte i En række forhold er dog med til at begrænse mobiliteten på det øresundsregionale boligmarked. Det er i dag ikke muligt at optage lån i et dansk realkreditinstitut for at finansiere en bolig i Skåne. Hvis man ønsker et lån i Danmark, bliver det et dyrere banklån. Svenske ejendomsmæglere må ikke annoncere i Danmark, medmindre de er registreret som mæglere i Danmark. Lovgivningen er egentlig ment som en forbrugerbeskyttelse, men i øresundsregional sammenhæng skaber den i høj grad en informationsbarriere. Danskere skal aktivt opsøge svenske ejendomsmæglere for at få viden om mulighederne på den anden side af Øresund. Uden et svensk personnummer kan det være svært at få et boliglån. Det svenske skatte væsen Skatteverket kræver, at man skal fremvise leje- eller købsaftale for at få et personnummer. Men mange svenske banker kræver et svensk personnummer, før de yder boliglån. 1) Danske erfaringer med at bo i Skåne, Öresundskomiteen og Øresundsbron

15 Danskerne opkøber Skåne eller gør de? Selv om antallet af danskere, der hvert år flytter til Skåne, er steget markant, siden Øresundsbron blev åbnet, og selv om danskerne i dag udgør 22 procent af den samlede nettotilflytning til Skåne, er effekten på boligpriserne alligevel begrænset. I Malmö skiftede bostadsrätter og enfamiliehuse ejere i Der var kun danske købere til 6 8 procent af bostadsrätterne og 5 10 procent af enfamiliehusene. 13

16 SKÅNINGENE POSITIVE 63 procent af skåningene har en positiv indstilling til de mange danske tilflyttere. Hver fjerde er endda meget positivt indstillet. Kun 5 procent har noget imod, at mange danskere flytter til Skåne, viser en ny undersøgelse, der er udarbejdet for Øresundsbron. Venlige og gemytlige danskere De positive begrunder deres indstilling med, at danskere er venlige og gemytlige. En del begrunder deres indstilling med et generelt positivt syn på andre nationaliteter og kulturer, men der kommer også økonomiske argumenter. En større befolkning giver mere forretning, og som en respondent udtrykker det De handler der, hvor jeg arbejder, så jeg kan bibeholde mit job. De tager vores boliger og arbejde Hos de få, der er negativt indstillede over for den danske indflytning, er de stigende huspriser selvsagt også et argument, der bliver brugt. Desuden er en del skåninge bange for, at danskerne tager arbejde fra svenskerne. Der er også en klar irritation over, at danskere, der pendler til jobbet i Danmark, bruger den offentlige service i Sverige uden at betale skat i Sverige. Det er de hyppigste argumenter blandt de negativt indstillede. Skåningenes indstilling til den danske tilflytning Positiv 40% Meget positiv 23% Ved ikke 2% Meget negativ 1% Negativ 4% Hverken positiv eller negativ 30% Kilde: Øresundsbro Konsortiet 14

17 Imødekommende skåninge Undersøgelsen viser, at skåningene tager imod de tilflyttende danskere med stor imødekommenhed. Docent i antropologi Peter Hervik fra Internationel Migration och Etniska Relationer (IMER) på Malmö Högskola er ikke overrasket over undersøgelsens resultater. Ifølge Hervik kan skåningenes positive holdning til danskerne forklares ved, at danskerne ikke betragtes som en trussel i Skåne. Der er mere gang i dem, og så ligner de skåningene så tilpas meget, at forskellene bliver betragtet som charmerende. Skåningenes opfattelse af den danske tilflytning stemmer godt overens med virkeligheden. 65 procent af alle skåninge svarer, at antallet af danskere, der er flyttet til Skåne siden år 2000, er steget. Svarene varierer betydeligt, alt efter hvor skåningene bor. I det sydvestlige Skåne mener 74 procent, at antallet af danske tilflyttere er steget, mens det kun er 44 procent i det nordøstlige Skåne. Det stemmer overens med mønstret i danskernes tilflytning, hvor hovedparten bosætter sig i det sydvestlige Skåne. Den positive indstilling hænger ifølge Hervik sammen med den stigende kontakt mellem folk, siden Øresundsbron åbnede. For mange skåninge er det en selvfølge at tage toget til København for at benytte sig af det større kulturudbud og andre storbyfristelser. At svenskerne kan lide hovedstaden på den anden side af sundet spiller således en stor rolle for den positive indstilling. 15

18 Positivt resultat af Øresundsbron Syv ud af 10 skåninge mener, at den danske tilflytning er et positivt resultat af etableringen af Øresundsbron. Igen er det det sydvestlige Skåne, der har mærket de stærkeste effekter af den danske indvandring og er mest overbevist i den sag, mens det nordvestlige Skåne er mindst overbevist om Øresundsbron som årsagsforklaring. 80 procent af skåningene mener, at de vil få flere danske venner og bekendte som følge af det stigende antal danskere, der bor i Skåne, og kun 3 procent mener, at danskerne isolerer sig i danskerghettoer. Hver anden er enig i den vurdering, at den danske tilflytning vil betyde markante prisstigninger på boliger, mens kun hver tredje tror, at den danske tilflytning vil forværre boligmanglen. Forklaringen på, at der ikke er flere, der mener, at boligmanglen bliver forstærket, skyldes, at mange (45 procent) mener, at den danske tilflytning vil stimulere boligbyggeriet. Skåningene lægger ikke nogen større symbolsk betydning i at hejse et andet lands flag på svensk jord: 88 procent svarer, at de har fuld forståelse for, at danskerne vil hejse deres flag i den nye have, eller at de ikke har noget imod, at de gør det. Blot 4 procent finder det oprørende eller respektløst, mens 6 procent mener, at danskerne i så fald også skal hejse det svenske flag. At skåningene åbenbart er ligeglade med, hvilken farve flagene, der vajer på svensk jord, har, overrasker ikke docent Peter Hervik. I forhold til flagning ser han en stor forskel på danskere og svenskere. Den danske nationalisme bunder i tysk nationalromantik og en forestilling om det danske folk, og tilsvarende holdning eksisterer ikke i Sverige. I Sverige er nationalismen koblet til nationalstaten og synet på den svenske velfærdsstat som noget moderne og godt. Nationalfølelsen i forbindelse med det svenske folk eksisterer stort set ikke. Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet Zapera i slutningen af januar Undersøgelsen er gennemført blandt skåninge og afdækker deres holdning til den markante stigning i antallet af danskere, der er flyttet til Skåne, siden Øresundsbron blev indviet i

19 Andel af skåninge, der er enige i udsagnet Nordvestlige Nordøstlige Sydvestlige Sydøstlige Skåne Skåne Skåne Skåne Skåne i alt Den danske tilflytning medfører, at flere skåninge får danske venner og bekendte 76% 79% 81% 86% 80% Den danske tilflytning er et positivt resultat af opførelsen af Øresundsbron 57% 61% 77% 72% 69% En fortsat stor tilflytning af danskere vil stimulere boligbyggeriet i min kommune 49% 39% 57% 56% 52% Den danske tilflytning vil medføre markant højere boligpriser i Skåne 41% 40% 49% 37% 45% Den danske tilflytning forværrer boligmanglen i Skåne 28% 21% 30% 19% 27% Danskerne bor i danskerghettoer 3% 5% 3% 3% 1% Kilde: Øresundsbro Konsortiet 17

20 BEFOLKNINGSUDVIKLING Den væsentligste faktor, der påvirker efterspørgslen efter boliger, er befolkningsudviklingen. Befolkningsprognoser/-fremskrivninger anvendes derfor i byplanlægningen for at beregne fremtidens boligbehov. De regionale befolkningsfremskrivninger er dog forbundet med stor usikkerhed. De bygger på allerede observerede demografiske tendenser og strukturer og kan derfor ikke tage højde for pludselige skift. Især til- og fraflytning fra et område er svært at forudsige. Den regionale befolkningsudvikling fortæller om de ændringer, der historisk er sket i boligbehovet, og om de tendenser, der peger ind i fremtiden og definerer fremtidens boligbehov. 18

21 Sjælland I 1980 erne lå den økonomiske vækst i industri - s ektoren i Kolding, Vejle og Fredericia i Jylland, og der skete ikke meget i København. Befolkningsgrundlaget faldt igennem 1980 erne på grund af et fødselsunderskud i byen, og samtidig var der stort set ingen nettotilflytning. Fødselsunderskuddet blev dog gradvist reduceret, og i slutningen af 1990 erne lykkedes det København at få et fødselsoverskud. I 1990 erne skete der et skift i den regionale økonomiske udvikling. Udviklingen koncentrerede sig nu i og omkring landets største byområder, hvor der skete en vækst i den videntunge beskæftigelse. Nettotilflytningen til København steg igen og lå gennem 1990 erne på gennemsnitlig per år. Siden 2001 er der igen sket en nettoudflytning fra dronningens by. Den primære forklaring skal findes i de høje boligpriser i byen. Befolkningsudviklingen på resten af Sjælland har været mere stabil. Men den stabile befolkningsudvikling dækker over forskellige bevægelser, og i slutningen af 1990 erne steg nettotilflytningen til Vestsjællands og Storstrøms Amter primært på grund af en stigende udflytning fra Storkøbenhavn. Befolkningsudviklingen på Sjælland og øerne Antal personer Kilde: Danmarks Statistik Københavns Amt Vestsjælland og Storstrøms Amter Roskilde og Frederiksborg Amter København og Frederiksberg

22 Skåne I første halvdel af 1980 erne var befolkningstallet i Skåne nogenlunde konstant, men et pænt fødselsoverskud i slutningen af 1980 erne og fremefter kombineret med stor nettoindvandring fra udlandet gav Skåne mellem og nye indbyggere årligt i denne periode. I 1994 havde Skåne og Sverige den kraftigste befolkningstilvækst siden 1960 erne. Befolkningstilvæksten skyldtes blandt andet indvandring fra først og fremmest Balkan på grund af krigen. Mange valgte at bosætte sig i storbyområder, og derfor fik Skåne og Malmö en befolkningsstigning, som var meget større end for Sverige som helhed. I slutningen af 1990 erne tog flygtningestrømmen af, samtidig med at fødselsoverskuddet blev til et underskud. Det betød, at Skåne i nogle år kun bød velkommen til nye borgere hvert år. Den øgede tilflytning af danskere fik billedet til at vende igen i 2000, og i dag stiger Skånes befolkning hvert år med circa indbyggere. Befolkningsudviklingen i Skåne Antal personer Kilde: Region Skåne Nettotilflytning Nettoindvandring Fødselsoverskud

23 Forventninger til den fremtidige befolkning i Øresundsregionen Ifølge Region Skånes og Danmarks Statistiks befolkningsprognose forventes Øresundsregionens befolkning at stige fra 3,6 millioner indbyggere i dag til 3,9 millioner indbyggere i Den kraftigste befolkningsudvikling vil ske de nærmeste år og kraftigst i Skåne. Frem til 2014 forventes den skånske befolkning at vokse med personer især på grund af et fødselsoverskud, men også på grund af tilflytning. Skånes befolkning forventes at stige kraftigere end i den øvrige del af Sverige. Det samme billede genfindes på den danske side af Øresund. Befolkningen på Sjælland og øerne forventes at vokse med indbyggere frem til Dette er mere end i den øvrige del af Danmark. I alt forventes befolkningen i Øresundsregionen at stige med personer i perioden I de efterfølgende år forventes fortsat en befolkningsvækst i regionen, men fremskrivningerne og prognoserne bliver mere usikre på lang sigt. Befolkningsudviklingen i Øresundsregionen ,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% 0,2% 0,4% Sjælland og øerne Prognose Kilde: Region Skåne og Danmarks Statistik Skåne Prognose Fremskrivning 21

24 BOLIGUDBUD Det er udbud og efterspørgsel, der styrer prisudviklingen på ejerboligmarkedet sammen med generelle forhold som beskatning, ændring af boliglåntyper og renteudviklingen, der påvirker nettoudgiften ved at sidde i en ejerbolig og derfor har stor betydning for ejerboligpriserne. En del af den prisstigning på ejerboliger, som Danmark og Sverige har set gennem de seneste år, kan tilskrives det historisk lave renteniveau og for Danmarks vedkommende nye lånetyper med mulighed for afdragsfrihed, som medfører lavere månedlig ydelse. Boligkøberne har ganske enkelt råd til at købe en dyrere bolig end tidligere. Efterspørgslen efter boliger i et givet lokalområde påvirkes af en lang række faktorer. Befolkningsudviklingen, dens aldersstruktur og husholdningernes sammensætning ændrer dels det samlede behov for boliger, dels behovet for specifikke boliger for eksempel ældreboliger og påvirker også behovet for boliger med en specifik størrelse. Udviklingen i husholdningernes disponible indkomst, deres forventninger til fremtiden og ændringer i beskæftigelsen er vigtige faktorer, der direkte påvirker boligefterspørgslen. Ændringer i infrastruktur i et lokalområde og ændringer generelt i et områdes attraktivitet som for eksempel anlæg af et rekreativt område vil også smitte af på boligprisudviklingen. Nybyggeri, sammenlægninger og nedrivninger af boliger er også forhold, der gennem ændringer i boligudbuddet påvirker ejerboligpriserne. Både i Storkøbenhavn og i store dele af Skåne har der gennem de seneste år været problemer med at få boligudbuddet til at matche den stigende efterspørgsel. Det har sat pres på boligpriserne med det resultat, at mange førstegangskøbere i Storkøbenhavn har svært ved at finde en egnet bolig, de har råd til, og i Skåne rapporterer 29 ud af 33 kommuner, at der er boligmangel i hele eller dele af kommunen. 22

25 Boliger i Øresundsregionen i dag Der er cirka boliger i Øresundsregionen, heraf cirka på dansk side og cirka i Skåne. Af boligudbuddet på Sjælland findes de mere end i Storkøbenhavn, hvoraf en femtedel ligger i Københavns kommune. Halvdelen af boligerne i Skåne er koncentreret i den sydvestlige del, og heraf ligger halvdelen i Malmö kommune. Boligstrukturen i Storkøbenhavn og det sydvestlige Skåne minder meget om hinanden. Andelen af flerfamiliehuse, mindre lejligheder og udlejningslejligheder er i stor udstrækning koncentreret i København og Malmö, mens de omkringliggende kommuner har en større andel enfamiliehuse. Den vigtigste forskel mellem det sydvestlige Skåne og Storkøbenhavn er, at der på den sjællandske side stadig findes en stor andel af ældre lejligheder uden moderne faciliteter. Også boligmønstret i Storkøbenhavn og Sydvestskåne minder om hinanden. Da København og Malmö har forholdsvis mange små lejligheder, er andelen af små husholdninger større i København og Malmö end i andre dele af regionen. Boligernes fordeling på boligtyper Sjælland Skåne Lejeboliger 42% 44% Blandet ejerform 19% 18% Ejerboliger 38% 38% I alt 100% 100% 23

Billigere boliger på den anden side af Øresund

Billigere boliger på den anden side af Øresund Ø-analyse N R. 1 m a r t s 2 0 0 7 A k t u e l a n a ly s e o m Ø r e s u n d s r e g i o n e n Billigere boliger på den anden side af Øresund Siden åbningen af Øresundsbron i 2000 er stadig flere danskere

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION JUNI

PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION JUNI R A P P O R T PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Sammenfatning 2 Taler du dansk eller svensk med din kollega eller nabo? 3 Grænseoplevelser

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Boligmarkedet i Øresundsregionen

Boligmarkedet i Øresundsregionen Boligmarkedet i Øresundsregionen Et integreret boligmarked er en af de vigtigste forudsætninger for, at Øresundsregionen skal kunne forankres som en samlet region. For regionens indbyggere indebærer et

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: / Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS Behov for fornyet øresundsintegration Öresundskomiteens nye integrationsindeks viser, at øresundsintegrationen ligger på et højt niveau men det er gået tilbage siden

Læs mere

Makroøkonomi: Det danske boligmarked

Makroøkonomi: Det danske boligmarked Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

TILGÆNGELIGHED I ØRESUNDSREGIONEN TILGÆNGELIGHEDSATLAS 2014

TILGÆNGELIGHED I ØRESUNDSREGIONEN TILGÆNGELIGHEDSATLAS 2014 TILGÆNGELIGHED I ØRESUNDSREGIONEN TILGÆNGELIGHEDSATLAS 2014 1 2 Modellen og kortene er fremstillet af Tetraplan A/S på vegne af Region Skåne og Ørestat III-projektet i 2014. Grafik: Jenny Willman, wilmadesign.se

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Ø R E S U N D S R E G I O N E N

Ø R E S U N D S R E G I O N E N WWW.TENDENSORESUND.ORG Dansk version ØRESUNDSREGIONEN INDBYGGERNE I ØRESUNDSREGIONEN Øresundsregionen er hjem for 3,8 millioner indbyggere, og i de næste 20 år ventes befolkningstallet at vokse med yderligere

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Danmark Ingen boligboble i København

Danmark Ingen boligboble i København 9. august 2013 Danmark Ingen boligboble i København Ejerlejlighedspriserne i København steg med 10% fra 1. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013 Det skyldes blandt andet et økonomisk opsving, lavt udbud og

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus 15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007 Folketingets Lovsekretariat Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 8. maj 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk AVR/ J.nr. 2007-348 Under henvisning til Folketingets brev af

Læs mere

Regionalt boligoverblik Nord- og Østsjælland

Regionalt boligoverblik Nord- og Østsjælland Nord- og Østsjælland Boligøkonom Joachim Borg Kristensen jbkr@nykredit.dk 44 55 11 53 Oktober 2015 Pæn fremgang i boligpriserne Stigninger i foreløbigt 3,5 år Prognose: Prisstigninger på 3-4% om året 24.000

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning

Læs mere

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber

Læs mere

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000

Læs mere

Spar millioner på huskøbet

Spar millioner på huskøbet NR. 6 JUNI 2015 Spar millioner på huskøbet Analyse: Priserne i hovedstaden er steget så markant de seneste kvartaler, at der kan spares millioner ved at flytte lidt uden for centrum. Realkreditforeningen

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0

Læs mere

Denne rapport er udarbejdet af Øresundsbro Konsortiets analyseafdeling. Spørgsmål vedrørenderapporten kan stiles til:

Denne rapport er udarbejdet af Øresundsbro Konsortiets analyseafdeling. Spørgsmål vedrørenderapporten kan stiles til: R A P P O R T Hård kamp om Skånes arbejdskraft! ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t J U N I 2 0 0 8 Øresundsbron ejes og drives af Øresundsbro Konsortiet, som ejes ligeligt af den danske og svenske

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Regionalt boligoverblik Vest- og Sydsjælland og øer

Regionalt boligoverblik Vest- og Sydsjælland og øer Vest- og Sydsjælland og øer Boligøkonom Joachim Borg Kristensen jbkr@nykredit.dk 44 55 11 53 Oktober 2015 Stabiliseringsfase på boligmarkedet Prisstigning i 1. halvår oven på syv års prisfald Prognose:

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Rekordmange danskere flytter til Skåne

Rekordmange danskere flytter til Skåne Ø-analyse N R. 2 m a r t s 2 7 A k t u e l a n a ly s e o m Ø r e s u n d s r e g i o n e n Rekordmange danskere flytter til Skåne I 26 vendte flere danskere end nogensinde blikket mod øst, da den nye

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

Befolkningen i Randers Kommune

Befolkningen i Randers Kommune Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.

Læs mere

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Juli 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 99 danske kommuner i Øresundsregionen bliver til 46 Betydning for Øresundsdatabanken Pr. 1. januar 2007 træder den ny kommunalreform i Danmark i kraft. Herved

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Regional boligprisprognose prisfald til alle 13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 19. marts 2012 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder 6. september 2011 Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI R A P P O R T TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON 2000 2005 Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Fem år med Øresundsbron 2 Personrejsende mellem København og Malmö 5 Udviklingen på hele

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2010-2016... 2 Befolkningsudvikling i 2016... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der

Læs mere

DANSKE ERFARINGER MED AT BO I SKÅNE JUNI

DANSKE ERFARINGER MED AT BO I SKÅNE JUNI R A P P O R T DANSKE ERFARINGER MED AT BO I SKÅNE Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T & Ö R E S U N D S K O M I T E E N JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Sammenfatning 2 Det siger danskerne om at flytte til

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet .april 20 Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet Vi har set nærmere på den bagvedliggende årsag til det markante fald i boligudbuddet på 8.750 boliger til

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

ØKONOMISKE FORDELE VED AT PENDLE OVER ØRESUND JUNI

ØKONOMISKE FORDELE VED AT PENDLE OVER ØRESUND JUNI R A P P O R T ØKONOMISKE FORDELE VED AT PENDLE OVER ØRESUND Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Sammenfatning 2 Indledning 3 Familie 1: Rådighedsbeløb for familie med husstandsindkomst

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Regionalt boligoverblik København

Regionalt boligoverblik København København Boligøkonom Joachim Borg Kristensen jbkr@nykredit.dk 44 55 11 53 Oktober 2015 Kraftig fremgang i boligpriserne Stigninger i foreløbigt 3,5 år acceleration i 2015 Prognose: Aftagende stigninger

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere