Trafikministerens redegørelse til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionens n... Page 1 of 13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafikministerens redegørelse til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionens n... Page 1 of 13"

Transkript

1 Trafikministerens redegørelse til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionens n... Page 1 of 13 Afgivet til Folketinget den 15. december 2000 Trafikministerens redegørelse til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionens nye mål Færdselssikkerhedskommissionen - der rådgiver trafikministeren i spørgsmål om trafiksikkerhed - udgav i foråret 2000 en ny handlingsplan for trafiksikkerheden i Danmark: "Hver ulykke er én for meget - trafiksikkerhed starter med dig". De, der dagligt arbejder med trafiksikkerhed i amter og kommuner har udtrykt ønske om, at vi får en samlet diskussion af de nye mål i Folketinget. Dette ønske imødekommes med denne redegørelse. Færdselssikkerhedskommissionen afgav i 1988 betænkning nr "Færdselssikkerhedspolitisk handlingsplan". Heri sætter Færdselssikkerhedskommissionen for første gang konkrete tal og mål for trafiksikkerheden i Danmark. Udgangspunktet for kommissionens mål dengang var dramatisk. I et gennemsnit af årene 1986 og 1987 var der således 711 dræbte og tilskadekomne. Kommissionen satte derfor som mål, at antallet af dræbte og tilskadekomne inden udgangen af år 2000 skulle være reduceret med mindst 40 pct. Det svarer til, at vi i år 2000 maximalt må have 427 dræbte i trafikken og tilskadekomne. Målet skulle nås uafhængigt af udviklingen i trafikken. Det kan konstateres, at denne målsætning ikke nås. Da udgangspunktet i 1986 og 1987 var 711 dræbte i trafikken, er der tale om et fald på ca. 28 pct. frem til 1999, hvor 514 mistede livet i trafikken. Det vil sige, at der nu er 197 færre dræbte hvert år. Samtidig er trafikken fra 1988 og til i dag steget med knap 50 pct. Den stigende biltrafik betyder alt andet lige risiko for flere trafikulykker. Vejdirektoratet har beregnet, at hver gang biltrafikken stiger med 10 pct., stiger antallet af ulykker med 6 pct. For biltrafikken er der sket en markant forbedring af sikkerheden pr. kørt kilometer. En tilsvarende forbedring er ikke sket for cyklister og fodgængere. Det markante fald i antallet af ulykker, der samlet er sket i perioden, kan i høj grad tilskrives det arbejde, der er udført for at forbedre trafiksikkerheden - både ved udformningen af vejene, forbedret sikkerhed i bilerne, påvirkning af trafikanternes adfærd, politikontrol, kampagne- og informationsindsats osv. Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 1988 indeholdt i alt 32 initiativer, der skulle medvirke til at nå målet. Det var initiativer inden for lovgivning, kampagner, vejteknik og køretøjers sikkerhedsudstyr og indretning. For at få viden om hvilken effekt, hvert enkelt tiltag rent faktisk har haft og hvilken effekt den samlede plan har haft, har kommissionen foreslået, at der i løbet af år 2001 igangsættes en egentlig evaluering af det danske trafiksikkerhedsarbejde. Regeringen kan tilslutte sig forslaget om en evaluering af det samlede trafiksikkerhedsarbejde i Danmark, og finder, at det vil være fornuftigt at få udenlandske fagfolk til at se på det danske trafiksikkerhedsarbejde - selvfølgelig i tæt samarbejde med de væsentligste danske aktører på området.

2 Trafikministerens redegørelse til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionens n... Page 2 of 13 Nye mål for trafiksikkerheden Færdselssikkerhedskommissionens nye mål er, at der inden for de næste 12 år - det vil sige inden udgangen af år sker en 40 pct. reduktion i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne. Trafiktallene fra 1998 er udgangspunktet for denne målsætning. Det år blev 499 dræbt og kom alvorligt til skade i trafikken. Ved udgangen af år 2012 skal disse tal være nedbragt til henholdsvis 300 trafikdræbte og alvorligt tilskadekomne. Det betyder med andre ord, at vi i år hvis vi når målet - vil spare 200 menneskeliv og forhindre, at mennesker kommer alvorligt til skade som følge af trafikulykker. I forhold til Færdselssikkerhedskommissionens hidtidige målsætning er det nyt, at målet indeholder en konkret prioritering for dræbte og alvorligt tilskadekomne - og ikke alle personskadeuheld. Denne målretning er først og fremmest et udtryk for en bevidst prioritering af forebyggelsesindsatsen over for de alvorlige trafikulykker, og samtidig en erkendelse af, at det statistiske materiale for de lette skader fortsat er behæftet med en vis usikkerhed. Regeringen finder, at Færdselssikkerhedskommissionens mål er ambitiøst, men realistisk. I forhold til lande, vi normalt sammenligner os med, har Danmark markant flere trafikdræbte, og vi mister flere leveår som følge af trafikulykker. I Danmark bliver 9 personer hvert år dræbt i trafikken pr indbyggere, mens der i Sverige, Norge og England dør 6-7 personer pr indbyggere. Også Holland og Finland har lavere antal dræbte end Danmark pr indbyggere. Når trafiksikkerheden bruges som målestok klarer vi os dårligere end de lande, vi normalt plejer at sammenligne os med. Udviklingen i Norge, Sverige og England demonstrerer, at det er muligt at have et moderne, effektivt trafiksystem og samtidig nedbringe antallet af trafikulykker. Internationalt er der også i disse år stadig større fokus på trafiksikkerhed. Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderer, at tab af menneskeliv og alvorlige personskader som følge af trafikulykker snart vil være den tredjehyppigste dødsårsag i forhold til 1990, hvor trafikulykker lå på en niendeplads. For aldersgruppen 3 til 35 år er trafikulykker allerede den hyppigste dødsårsag på verdensplan. WHO, Verdensbanken, OECD og EU opfordrer til koordineret forebyggende indsats i forhold til at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Alene i OECD-landene dræbes hvert år mennesker i trafikken. Det svarer til, at over 300 dræbes hver dag året rundt - eller til, at syv fyldte Boeing 767, styrter ned hver uge. Det ville aldrig kunne accepteres for flytrafikken, og vi ville i givet fald sætte enorme ressourcer ind på at løse problemet. En tilsvarende holdning bør være udgangspunktet for trafiksikkerheden på vejene. I OECD-landene er der voksende forståelse for, at det kommer til at koste mange ressourcer at få et markant fald i vejtrafikkens ulykker. Danmark har et højt antal trafikdræbte i forhold til de øvrige nordiske lande og flere af de nordeuropæiske lande, mens Danmark internationalt set dog ligger i den pæne ende målt på trafiksikkerhed. Regeringen vil medvirke til at målrette og udvikle det internationale samarbejde om trafiksikkerhed, og især formidlingen af ulykkesdata, forskningsresultater, udviklingsprojekter og nye metoder i trafiksikkerhedsarbejdet skal styrkes i den kommende fire års periode. Færdselssikkerhedskommissionen har udstukket rammerne for de kommende 12 års indsats. Regeringen vil med dette udspil være med til at sikre, at der bliver taget initiativer, der kan udfylde

3 Trafikministerens redegørelse til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionens n... Page 3 of 13 rammerne, men også amter, kommuner og virksomheder har en vigtig rolle heri. 2/3 af samtlige trafikulykker sker således på det amtslige og kommunale vejnet. Hver ulykke er én for meget - dansk vision Færdselssikkerhedskommissionen har - inspireret af regeringens handlingsplan for trafiksikkerhed - udpeget en national vision for arbejdet med trafiksikkerhed: Hver ulykke er én for meget. Denne vision udtrykker i lighed med den svenske "0-vision", at vi som udgangspunkt ikke vil acceptere dræbte og tilskadekomne i trafikken. En lignende tankegang findes inden for eksempelvis arbejdsmiljøområdet og fly- og banetrafikken. Regeringen vil arbejde for, at denne vision bliver det fælles udgangspunkt for de mange aktører, der arbejder med trafiksikkerhed i Danmark - kommuner, amter, politiet, Trafikministeriet og dets institutioner, private organisationer og virksomheder. Visionen er ikke tænkt som en konkret, realisérbar størrelse, som kan forventes indfriet i morgen. Visionen er snarere tænkt som rettesnor for arbejdet, når der anlægges veje, tilrettelægges kampagner, planlægges nye bolig- og industrikvarterer og i lovgivningsarbejdet stilles krav til trafikanterne og køretøjers indretning. For at understrege den enkelte trafikants ansvar for trafiksikkerhed, har Færdselssikkerhedskommissionen valgt at tilføje visionen Trafiksikkerhed starter med dig. Holdningen er, at man stadig kan komme langt med adfærdspåvirkning af trafikanterne gennem information, uddannelse og kampagner, gennem vejtekniske ombygninger og gennem en styrket politimæssig indsats. Man kan sige, at skader søges forebygget ved at "forebygge" de menneskelige fejl. Færdselssikkerhedskommissionen har illustreret den menneskelige faktors betydning for trafiksikkerheden ved et meget sigende eksempel: Hvis blot alle bilister:! overholder hastighedsgrænsen! bruger sikkerhedssele! undlader at køre spritkørsel vil det mål, der er sat til at nås om 12 år, med et slag være nået. Alle erfaringer viser imidlertid, at det gør bilisterne ikke af sig selv. Der skal derfor igangsættes en bred vifte af indsatser for at nå Færdselssikkerhedskommissionens mål. Hvordan nås målet? For at nå målet har Færdselssikkerhedskommissionen peget på i alt 62 forskellige initiativer og indsatser, som vil kunne nedbringe antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne med 40 pct. i løbet af de kommende 12 år. Færdselssikkerhedskommissionen foreslår, at den samlede målperiode på 12 år deles ind i tre etaper af fire år. Regeringens initiativer på trafiksikkerhedsområdet er derfor udformet med henblik på at kunne realiseres inden for den næste fire-årsperiode. Færdselssikkerhedskommissionen fastholder, at de kommende fire års indsatser stadig bør fokuseres

4 Trafikministerens redegørelse til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionens n... Page 4 of 13 om fire centrale områder:! Ulykker forårsaget af for høj hastighed! Ulykker som følge af spirituskørsel! Ulykker med cyklister! Ulykker i kryds Det er velkendte temaer, men et eller flere af disse elementer indgår fortsat i op mod 80 pct. af det samlede antal ulykker. Regeringen kan fuldt ud tilslutte sig, at fokus i de kommende fire år fortsat fastholdes på de fire temaer. I den sammenhæng har regeringen også noteret sig Færdselssikkerhedskommissionens konstatering af, at et af de største potentialer for at forbedre trafiksikkerheden er at nedbringe hastigheden. Lokal indsats -stor effekt Langt hovedparten af det danske vejnet er på amtslige eller kommunale hænder. Amterne har ansvaret for kilometer vej, mens ca kilometer vej er kommuneveje. Amtsvejene tegner sig for 35 pct. af de dræbte og tilskadekomne, mens 54 pct. dræbes eller kommer til skade på kommunevejene. Vejdirektoratet har beregnet, at der - ikke mindst i amter og kommuner - er store direkte økonomiske besparelser ved at forebygge trafikulykker. I gennemsnit koster hver personskade de offentlige kasser ca kroner. Heraf betaler amterne de kroner svarende til 45 pct. af udgifterne, kommunerne står for kroner svarende til 40 pct., mens den statslige andel udgør kroner svarende til 15 pct. Penge investeret i forebyggelse af trafikulykker er penge, der er givet godt ud. Populært sagt spares både liv og penge. Det er regeringens opfattelse, at en af de helt store gevinster for trafiksikkerhedsarbejdet i de seneste 12 år er, at amterne og mange kommuner er blevet involveret langt mere aktivt i arbejdet med den lokale trafiksikkerhed. Alle amterne og mere end 100 kommuner har sat mål for trafiksikkerheden i form af en trafiksikkerhedshandlingsplan. De kommende års udfordringer på dette område bliver at få motiveret de kommuner, der stadig mangler at vedtage en lokal handlingsplan til at gøre det, og at indgå i et samarbejde med de kommuner, der ønsker at udvikle det lokale trafiksikkerhedsarbejde. Det kan for eksempel ske ved at bruge trafiksikkerhedsplanerne aktivt i den amtskommunale og kommunale planlægning og ikke mindst i de daglige driftsrutiner. Kort sagt, at plan følges op af handling. Amter og kommuner har en enestående mulighed for at vide, hvor der lokalt er trafiksikkerhedsmæssige problemer, og samtidig en oplagt mulighed for at inddrage de lokale borgere direkte i løsningen af problemerne. Tidlig beboerinddragelse i det lokale arbejde med at trafiksikre en kommune, en bydel, et område eller en vej kan være med til at sikre, at de offentlige ressourcer anvendes optimalt - nemlig hvor problemerne faktisk er, men også på en sådan måde, at problemerne løses. Der er stor interesse for - og lyst til - at medvirke i løsningen af lokale, konkrete trafikproblemer og

5 Trafikministerens redegørelse til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionens n... Page 5 of 13 deltage i lokal trafikplanlægning. Samtidig viser erfaringer fra flere projekter og forsøg, at i de tilfælde, hvor beboerne inddrages allerede i planlægningsfasen, har projekterne størst mulighed for at blive en succes. Amter og kommuner skal også i de kommende 12 år spille en meget væsentlig rolle i trafiksikkerhedsarbejdet. Mange kommuner efterlyser en teknisk, faglig sparring i det lokale trafiksikkerhedsarbejde. Regeringen vil søge at efterkomme dette ønske ikke mindst i samarbejdet om rådighedspuljerne ved at bistå de lokale myndigheder med konkrete vejledningsopgaver på vejsektorområdet. Desuden vil regeringen mere overordnet sikre, at der til enhver tid er et lovgrundlag, som giver amter og kommuner de optimale muligheder for at skabe trafiksikre løsninger lokalt. Samspil mellem aktører En forstærket national indsats for trafiksikkerheden de kommende fire år nødvendiggør et stærkere og mere forpligtende samarbejde mellem de forskellige aktører. Der ligger en stor opgave i at sikre en koordinering af de mange forskellige aktørers indsats, så der skabes prioritering, sammenhæng og slagkraft i de forskellige initiativer. Regeringen vil tage initiativ til en styrkelse af samarbejdet mellem de nationale aktører på trafiksikkerhedsområdet. I første omgang ved at sikre, at de enkelte myndigheder og institutioner udarbejder langsigtede og koordinerede handlingsplaner for trafiksikkerhed med udgangspunkt i de mål, Færdselssikkerhedskommissionen har vedtaget, og ved at skabe et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem de statslige aktører. Statslige opgaver Ved at sætte de beregnede effekter op mod omkostningerne ved de foreslåede initiativer fås et udtryk for de enkelte indsatsers lønsomhed. På baggrund af Færdselssikkerhedskommissionens beregninger har regeringen prioriteret en række indsatser, som regeringen vil arbejde for at realisere i løbet af de næste fire år svarende til den første periode af Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan. Initiativerne er følgende:! Overveje indførelse af et system til frakendelse af kørekortet ved gentagende overtrædelser af færdselsloven, populært kaldet "klippekort"! Kampagner for øget brug af sikkerhedssele! Automatisk hastighedskontrol som landsdækkende ordning! Forsøg med automatisk hastigheds- og rødkørselskontrol! Virksomhedsplaner for trafiksikkerhed! Indsats over for spritkørsel! Indsats over for unge bilister! Fremme af sikker cykeltrafik og gang! Systematisk trafiksikkerhedsindsats på statens egne veje! Øget forskning og udvikling i trafiksikkerhed! Forbedret datagrundlag for trafikulykker! Oprettelse af en havarikommission for vejtrafikulykker Alle disse indsatser ligger i god forlængelse af regeringens handlingsplan for trafiksikkerhed fra Klippekort

6 Trafikministerens redegørelse til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionens n... Page 6 of 13 Færdselssikkerhedskommissionen har anbefalet, at det undersøges, hvorvidt en form for klippekort til kørekortet generelt kan være med til at forbedre trafiksikkerheden - særligt de unge bilisters ulykkesrisiko. Formålet med det såkaldte klippekortsystem er, at visse overtrædelser af færdselsloven optælles og udløser frakendelse af kørekortet i en periode, når et vist antal af disse overtrædelser er nået. Spørgsmålet om indførelsen af et klippekort - eller pointsystem - har tidligere været behandlet i arbejdsgrupper under Færdselssikkerhedskommissionen. Island har allerede indført en sådan ordning, og både Norge og Sverige er langt fremme med indførelsen af lignende ordninger. Regeringens vurdering er derfor, at tiden nu er moden til at overveje forslaget endnu engang. Der kan være behov for at afdække, om en sådan ordning kan virke præventivt - specielt over for de unge bilister. Jeg har derfor allerede i foråret anmodet Færdselsstyrelsen om at nedsætte et udvalg, der skal undersøge og beskrive muligheder og konsekvenser ved indførelse af et point- eller klippekortsystem i forbindelse med kørekortet - herunder frakendelse af kørekortet. Udvalget skal endvidere vurdere behov samt muligheder for at gennemføre lovgivning herom. Udvalget består af repræsentanter fra Trafikministeriet, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politimesterforeningen, Dommerforeningen, Politiforbundet, Forenede Danske Motorejere, Danmarks TransportForskning samt Færdselsstyrelsen. Udvalget vurderer de tidligere arbejdsgruppers anbefalinger, den trafiksikkerhedsmæssige effekt af indførelsen af et klippekort, forholdet til gældende regler i færdselsloven om frakendelse af kørekort, den praktiske udformning af et klippekort - herunder administration og håndhævelse samt de økonomiske og administrative konsekvenser. Udvalget forventer at have en endelig rapport klar i første halvdel af år Regeringen vil på baggrund af udvalgets overvejelser herefter tage stilling til forslagene. Selebrugen skal øges Færdselssikkerhedskommissionen peger på, at kampagner og øget kontrol af selebrug er en af de mest effektive og lønsomme måder at formindske antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken. Danmarks TransportForskning har netop gennemført en undersøgelse af, hvor mange, der anvender sikkerhedssele i personbiler. Denne undersøgelse viser, at ca. 80 pct. af de danske bilførere bruger sikkerhedssele, mens kun ca. halvdelen af passagerne på bagsædet bruger sikkerhedssele. Hvis selebrugen bliver forøget fra de nuværende 80 pct. til 85 pct. ville der årligt kunne reddes 18 menneskeliv og spares 87 alvorligt tilskadekomne. De fleste bilister bruger sikkerhedssele på motorvej, mens kun 73 pct. bruger sikkerhedssele ved kørsel i mindre byer. Til sammenligning kan nævnes, at i Sverige er den gennemsnitlige selebrug på forsædet over 90 pct. Der er brug for at skabe en adfærdsændring blandt de danske bilister, så det for alvor bliver slået fast,

7 Trafikministerens redegørelse til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionens n... Page 7 of 13 at selen redder liv. Et første skridt på vejen er, at bøden for at køre uden sikkerhedssele pr. 1. september i år blev forhøjet til 500 kr. Derudover har Trafikministeriet bedt Rådet for Større Færdselssikkerhed om at udforme en landsdækkende selekampagne med start i foråret Udover det primære formål - nemlig at forøge selebrugen - vil man samtidig vurdere, hvorvidt en ny måde at lave kampagner på - i form af en mere aggressiv, pågående og direkte kampagneform - kan være et middel til at få trafikanter til at ændre adfærd. Målet med kampagneindsatsen er at øge antallet af selebrugere i byerne fra 73 pct. til 85 pct. og den generelle brug af seler på bagsædet fra 50 pct. til 70 pct. Det er tanken, at effekten af kampagneindsatsen skal måles gennem hele kampagneperioden ved hjælp af seletællinger på de danske veje. Automatisk hastighedskontrol For høje hastigheder er en medvirkende faktor i en stor del af trafikulykkerne i Danmark. Hastighedsmålinger viser, at gennemsnitshastighederne på bygader, landeveje og motorveje ligger mellem 5 og 10 pct. over de tilladte hastighedsgrænser, og at mere end halvdelen af bilisterne overtræder hastighedsgrænserne. Det er nødvendigt at få nedbragt hastighederne. Formålet med forsøget med automatisk hastighedskontrol har været at konstatere, om en sådan form for kontrol ville kunne medvirke til at nedsætte hastighederne. Forsøget har vist, at dette er muligt. Efter et kortere forsøg for at afprøve konsekvenserne for politiets administration og sagsbehandling, blev det egentlige forsøg med automatisk hastighedskontrol igangsat den 1. januar Forsøget omfattede politikredsene i København, Frederiksberg, Svendborg og Odense samt Gentofte og Gladsaxe Kommune. Forsøget sluttede formelt den 1. april Evalueringen af forsøget viser et fald i gennemsnitshastighederne på 2,4 km/t i de sidste måneder af forsøget, svarende til et fald på ca. 5 pct. Mange steder har det betydet, at gennemsnitshastighederne nu er faldet til under hastighedsgrænsen. Hastighedsreduktionerne for hele forsøgsperioden var på 1,2 km/t, svarende til et fald på 2,5 pct. Internationale undersøgelser peger på, at et fald i gennemsnitshastighederne på 2,5-5 pct. resulterer i et fald i antallet af tilskadekomne på mellem 5 og 15 pct. og i antallet af dræbte på mellem 10 og 20 pct. Selv mindre reduktioner i gennemsnitshastighederne giver således særdeles store gevinster for trafiksikkerheden - blandt andet fordi de højeste hastigheder falder mest. Efter den 1. april 2000 er automatisk hastighedskontrol indgået som et led i politiets egen kontrol. I politiforliget, der blev indgået i forbindelse med finansloven for 2000, blev der afsat midler til en videreførelse af ordningen indtil evalueringen af forsøget forelå, og der var taget stilling til fremtiden for automatisk hastighedskontrol.

8 Trafikministerens redegørelse til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionens n... Page 8 of 13 I forbindelse med finanslovsaftalen for 2001 har vi besluttet at etablere en landsdækkende ordning med automatisk hastighedskontrol, som forventes fuldt udbygget i år Automatisk hastighedskontrol skal anvendes på de farligste veje og gader, hvor problemer med trafiksikkerhed og højt hastighedsniveau taler for det. Desuden på utryghedsskabende vejstrækninger som for eksempel vejstrækninger med vejarbejde og skoleveje. Indførelsen af automatisk hastighedskontrol som landsdækkende ordning følges op af en massiv oplysnings- og kampagneindsats. Med indførelsen af automatisk hastighedskontrol som landsdækkende ordning får vi på en effektiv måde forøget den politimæssige indsats på de danske veje til gavn for trafiksikkerheden. Den organiserede transport Der ligger et stort og endnu uudnyttet potentiale i det arbejde, der er påbegyndt med at få den erhvervsmæssige transport gjort mere trafiksikker. I regeringens handlingsplan for trafiksikkerhed fra 1997 blev der for første gang sat fokus på, at virksomhederne også har en vigtig rolle at spille i trafiksikkerhedsarbejdet. Virksomhedernes rolle er helt central, da de står for en meget stor del af transporten på vejene - knap en tredjedel af al transport på de danske veje er erhvervsmæssig transport. Virksomhederne opfordres på den baggrund til at udarbejde lokale virksomhedsplaner, der sætter fokus på virksomhedens politik for trafiksikkerhed. For eksempel i form af aftaler med medarbejderne om, hvordan medarbejderne færdes sikkert i trafikken, mål for nedbringelsen af antallet af uheld i forbindelse med kørsel i arbejdstiden og så videre. Flere offentlige og private virksomheder har vedtaget virksomhedsplaner for trafiksikkerhed og mange er gået i gang med udarbejdelsen. Trafikministeriets eget departement har også grebet udfordringen og er ved at udarbejde en virksomhedsplan for trafiksikkerhed i forbindelse med kørsel i tjenestetiden. Som et led i arbejdet med virksomhedernes ansvar udgav Trafikministeriet i 1999 publikationen Spar liv - spar penge, der giver gode råd om trafiksikker transport i virksomheder. Rapporten blev sendt til en bred kreds af private og offentlige virksomheder for at sætte trafiksikkerhed på dagsordenen i virksomhederne. For at øge virksomhedernes incitament til at yde en indsats på dette område, viser rapporten, at det ud fra en mere snæver økonomisk vinkel er sund fornuft for virksomhederne at udarbejde en virksomhedspolitik for sikker transport. I aftalen mellem regeringen, Enhedslisten og SF i forbindelse med Pinsepakken, er der desuden i 1999 afsat 5 mio. kroner til et virksomhedsprojekt, som Rådet for Større Færdselssikkerhed har ansvaret for. Projektet indebærer konkret, at de deltagende virksomheder indfører et system med registrering af de trafikulykker, der sker i virksomhedens regi. Desuden etableres en konsulenttjeneste som en del af projektet. Herigennem vil den enkelte virksomhed blive præsenteret for en række initiativer, der kan bidrage til at gøre kørslen i virksomhedens regi mere sikker. Konsulenterne skal desuden rådgive om, hvordan de ønskede initiativer kan gennemføres. Projektet vil desuden omhandle sikkerhedsaspekter ved medarbejderes transport mellem arbejde og hjem samt de miljømæssige aspekter ved virksomhedernes transport. Projektet er stadig i opstartsfasen, hvor det mere præcise projekt, herunder det nærmere indhold i konsulenttjenesten, er ved at blive tilrettelagt. Der er etableret en følgegruppe med repræsentanter for Specialarbejderforbundet i Danmark, Danske

9 Trafikministerens redegørelse til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionens n... Page 9 of 13 Sælgere, Arbejdstilsynet, Dansk Industri samt enkelte virksomheder med erfaring på området. Følgegruppen skal sikre, at projektet får en karakter, der imødekommer virksomhedernes og medarbejdernes behov og ønsker til trafiksikker transport. I 1999 gennemførte Rådet for Større Færdselssikkerhed, transportbranchen, Specialarbejderforbundet i Danmark og Færdselsstyrelsen kampagnen Sikkerhed gennem samtale, hvor målgruppen var vognmænd, chauffører og transportkøbere. Kampagnen havde god effekt i forhold til vognmænd og chauffører. Formålet var først og fremmest at bruge chaufførernes egne erfaringer i trafikken som løftestang for en bredere drøftelse af, hvordan en mere trafiksikker adfærd blandt chaufførerne kan fremmes. Regeringen finder, at dette dialogorienterede projekt er væsentligt at arbejde videre med og udbrede til transportvirksomheder i de kommende fire år. Endelig vil regeringen også i de kommende fire år arbejde på at få transportkøbere til at stille krav om trafiksikker transport. I første omgang vil regeringen sørge for, at der bliver udarbejdet vejledende materiale om, hvordan transportkøbere kan stille krav om trafiksikker transport i forbindelse med indgåelse af aftaler om transport og leverancer. Forsøg med kombination af automatisk hastigheds- og rødkørselskontrol Vejdirektoratet har skønnet, at alene kørsel over for rødt lys årligt medfører 20 trafikdræbte og 500 personskader. Det er blandt andet baggrunden for, at der i marts 2001 igangsættes et forsøg i 7 kryds på og omkring Ringvejen i Århus med automatisk hastigheds- og rødkørselskontrol. Forsøget kører i et år, og skal herefter evalueres. Regeringen vil på baggrund af forsøget vurdere, hvorvidt rødkørselskontrol bør finde anvendelse i signalregulerede kryds, hvor der erfaringsmæssigt sker mange ulykker på grund af kørsel over for rødt. Indsats over for spritkørsel Selvom antallet af ulykker i forbindelse med spritkørsel er faldet støt gennem de sidste 12 år, er der fortsat tale om spritkørsel i ca. 25 pct. af dødsulykkerne på de danske veje. Der er derfor fortsat behov for en indsats, hvor vi kombinerer en målrettet kampagneindsats med politikontrol. Det er efterhånden en gennemprøvet metode, som erfaringsmæssigt giver gode resultater, men det er regeringens vurdering, at de store, landsdækkende spritkampagner kombineret med politikontrol ikke kan stå alene. Flere amter har gode erfaringer med særlige spritkampagner over for unge. Mest kendt er nok Nordjyllands "Skytsengle-kampagne". Det er væsentligt, at amterne har mulighed for at komme i direkte kontakt og dialog med de unge, der udviser øget risikoadfærd i trafikken. Regeringen finder derfor, at der ligger en væsentlig opgave for amterne i at gennemføre særlige kampagner over for unge om spritkørsel. Regeringen vil, som også fremhævet i Folkesundhedsprogrammet, inden for de kommende fire år iværksætte en særlig indsats over for bilister, der dømmes flere gange for spritkørsel. Konkret skal det sikres, at flere dømte spritbilister med et behandlingskrævende alkoholmisbrug fremover indgår i

10 Trafikministerens redegørelse til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionen... Page 10 of 13 behandling fremfor at afsone deres spritdom. I sidste samling vedtog Folketinget den lov, der gør det muligt at erstatte fængsel eller hæfte med indgåelsen af aftale om et struktureret alkoholbehandlingsprogram. Derudover vil der i et samarbejde mellem Færdselsstyrelsen, amterne og kommunerne, blive gennemført obligatoriske undervisningsforløb i alkohol og trafik for spritbilister, der har fået frakendt kørekortet betinget eller ubetinget. Indsats over for unge bilister De unge bilister og specielt de unge mandlige bilister er overrepræsenterede i ulykkesstatistikken. Der er derfor behov for en særlig indsats over for denne gruppe. Udover tiltag, som allerede er nævnt i redegørelsen, nemlig særlige spritkampagner over for unge bilister og overvejelserne om indførelse af det såkaldte "klippekort", vil regeringen i de kommende fire år søsætte andre initiativer over for denne gruppe. I første omgang er der i såvel Danmarks TransportForskning som i Rådet for Større Færdselssikkerhed igangsat forskningsprojekter med henblik på at kortlægge de unge bilisters særlige livsstil i forhold til færden i trafikken. Desuden er der bevilliget 2 mio. kroner via Trafikpuljen til forsøg med en lokal indsats over for de unge bilister. På baggrund af erfaringerne herfra, vil regeringen herefter tage stilling til, hvordan en målrettet indsats over for de unge bilister skal skrues sammen. Sikkerhed for cyklister og fodgængere Det er regeringens opfattelse, at især bytrafikken skal indrettes, så færdsel på cykel eller til fods bliver mere trafiksikker og dermed et mere attraktivt alternativ for trafikanterne. I de seneste år er en lang række demonstrationsprojekter blevet støttet via trafik- og rådighedspuljerne. I Odense gennemføres projektet Den nationale Cykelby, som afsluttes inden for de næste fire år. Regeringen vil blandt andet med baggrund i erfaringerne fra Odense vurdere, om der skal tages nye lovgivningsmæssige initiativer for at fremme sikker cykeltrafik i byerne. Regeringen vil fortsat støtte udviklingsopgaver for at fremme sikker fodgænger- og cykeltrafik. Endelig udgives med støtte fra Trafikpuljen en ny udgave af Cyklisternes Færdselshåndbog. Denne forventes udgivet medio 2001, og kan udgøre et godt grundlag for adfærdskampagner over for cyklister, der overtræder færdselsloven - til skade for egen og i visse tilfælde andres sikkerhed. Trafiksikkerhed på statens veje I de seneste år er trafikken på statsvejnettet vokset hurtigere end på det øvrige vejnet. Ca. 27 pct. af den samlede trafik afvikles i dag på statsvejnettet, selvom statens kilometer veje kun udgør ca. 2 pct. af det samlede vejnet i Danmark. Grundlæggende er det et rigtigt princip at samle så meget trafik som muligt på det overordnede vejnet. Det giver mulighed for at håndtere trafiksikkerhedsproblemerne mere effektivt, og betyder samtidig en aflastning af de lokale veje og gader. Regeringen vil derfor i de kommende fire år forstærke indsatsen for trafiksikkerhed på statens veje blandt andet ved fortsat ombygning af de såkaldte sorte pletter, indsatser på særlig ulykkesbelastede strækninger - såkaldte grå strækninger - og systematisk anvendelse af trafiksikkerhedsrevision ved alle anlæg. Desuden vil Vejdirektoratet udvikle trafiksikkerhedsrevision som et værktøj til brug ved

11 Trafikministerens redegørelse til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionen... Page 11 of 13 de løbende driftsaktiviteter. Øget forskning og udvikling i trafiksikkerhed En del af de initiativer, der har medvirket til, at ulykkestallet er reduceret, er ved at være gennemført i en målestok, så det ikke kan forventes, at disse indsatser vil have samme effekt de kommende år. Der er trods alt en grænse for, hvor mange vejbump, der kan etableres eller hvor mange gange, der kan indføres påbud om montering af seler. Endelig er en række af de nemme og billige tiltag for at forøge trafiksikkerheden i løbet af de sidste 12 år blevet indført og har fået fuld effekt på ulykkernes antal og omfang. Hvis det skal lykkes at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne, er der ikke tvivl om, at der er behov for ny viden. Dette er baggrunden for, at Danmarks TransportForskning pr. 1. august 2000 blev oprettet som sektorforskningsinstitut under Trafikministeriet. Sikkerhed- og Miljøafdelingen fra Vejdirektoratet og Rådet for Trafiksikkerhedsforskning er nedlagt for at indgå i det ny institut. Instituttet er organiseret i tre forskningsområder:! Infrastruktur - transportsikkerhed, design og miljø! Trafikanten - transportrisiko og miljø! Transportøkonomi og -modeller Instituttet er stadig under opbygning, og har ved etableringen ca. 25 medarbejdere, og denne stab forventes over en årrække forøget til ca. 40 medarbejdere og et antal ph.d.-studerende. Det er regeringens opfattelse, at oprettelsen af Danmarks TransportForskning giver muligheder for i de kommende år at få styrket forskningsindsatsen til gavn for trafiksikkerheden. Færdselssikkerhedskommissionen har peget på behovet for ny viden indenfor 3 områder: 1. Ulykkesårsager og risikoopfattelse, trafikantadfærd og effekten af virkemidler 2. Modeller til samlede analyser af sammenhæng mellem trafiksikkerhed og miljø, byudvikling og folkesundhed 3. Udvikling af prioriterings- og evalueringsværktøjer til trafiksikkerhedsindsatsen Alle områder, som regeringen finder er relevante og nyttige for det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde. Specielt på telematikområdet er det regeringens opfattelse, at der i de kommende år bør forskes langt mere i de trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser af ny teknologi og telematik. I første omgang har Danmarks TransportForskning har via Trafikpuljen fået midler til et forprojekt om IT-udstyr i biler og dets anvendelse, udbredelse og indflydelse på trafiksikkerheden. Forbedret datagrundlag for trafikulykker Pr. 1. april 2000 er samtlige 54 politikredse i Danmark blevet i stand til at indberette trafikulykker i politikredsen via POLSAS - et samlet EDB-system for politiet. Det betyder, at det herefter bliver muligt både at få hurtigere og mere pålidelige indberetninger om omstændighederne ved de enkelte trafikulykker. Indberetningen via POLSAS er dog stadig i en indkøringsfase. Regeringen vil arbejde på, at der i forbindelse med tilvejebringelse af datagrundlaget om

12 Trafikministerens redegørelse til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionen... Page 12 of 13 trafikulykker i de kommende fire år sker en bedre kvalitetssikring, og at indberetningsgraden øges. Dette skal sikre, at der fremover fås et mere præcist billede af trafikulykkernes omfang, typer, årsager og konsekvenser. Et kvalitativt bedre datagrundlag er således af afgørende betydning for, at fremtidige indsatser bliver målrettet og udviklet der, hvor der kan opnås størst effekt for trafiksikkerheden. Sundhedsvæsenet besidder en væsentlig viden om trafikulykker, som det ikke hidtil har været muligt at udnytte fuldt ud. Specielt inden for cykelulykker har det længe været klart, at der er store uoverensstemmelser mellem de officielle statistikker udarbejdet på baggrund af politiets indberetninger og skadestuernes registrering af cyklistskader. I de kommende fire år vil de første resultater af det arbejde, som Vejdirektoratet sammen med en række amter har igangsat i forhold til hospitalernes registrering af trafikulykker, vise sig. Projektet går ud på at tilføje et hospitalsmodul til Vejsektorens Informationssystem som vil gøre det muligt at se, hvilke ulykker der alene er registreret af hospitalerne. Havarikommission for vejtrafikulykker Havarikommissionen for vejtrafikulykker er ved at blive etableret. Formålet er at få forbedret den viden, der ligger til grund for det forebyggende arbejde på trafiksikkerhedsområdet. Havarikommissionen får til opgave at undersøge de nærmere omstændigheder ved udvalgte typer af ulykker, og på baggrund heraf pege på forhold, der har medvirket til ulykkernes opståen og skadesomfang. Det er hensigten, at ulykkesfaktorer, der identificeres af kommissionen løbende skal inddrages i overvejelserne om det generelle trafiksikkerhedsarbejde. Følgende institutioner deltager i havarikommissionens arbejde:! Vejdirektoratet med ekspertise i vejudformning, vejafmærkning og vejteknik.! Statens Bilinspektion med viden om køretøjstekniske forhold og ulykkesstedfæstelse.! Rigspolitiets Færdselsafdeling med erfaring i politimæssig efterforskning af trafikulykker.! Danmarks TransportForskning med indsigt i trafikantadfærd og ulykkesanalyser.! Færdselsstyrelsen med indsigt i færdelslovgivningen og tunge køretøjer.! UlykkesAnalysegruppen på Odense Universitetshospital med viden om fysiske kræfters påvirkning af det menneskelige legeme samt erfaring i forebyggelse af alvorlige skader i forbindelse med trafikulykker. Havarikommissionen for vejtrafikulykker vil blive sat målrettet ind på de områder, hvor der er behov for ny viden om trafikulykker. Kommissionen vil ikke analysere samtlige trafikulykker i Danmark - eller for den sags skyld blot de mest tragiske ulykker - dødsulykkerne - idet kommissionen i givet fald skulle rykke ud mere end en gang daglig, og det ville forudsætte endog meget betydelige mandskabsmæssige og økonomiske ressourcer. Det er regeringens vurdering, at det ambitionsniveau for havarikommissionens arbejde, der her er lagt op til, vil kunne yde værdifulde bidrag til videnindsamlingen og forståelsen af trafikulykkesbilledet i Danmark. Bevillinger til trafiksikkerhed Det er regeringens opfattelse, at de gennemgåede initiativer udgør et vægtigt bidrag til en forstærket indsats for at vende udviklingen i trafikulykkestallene. Regeringen håber, disse initiativer vil blive

13 Trafikministerens redegørelse til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionen... Page 13 of 13 fulgt op af de øvrige aktører i trafiksikkerhedsarbejdet - ikke mindst amter, kommuner og virksomheder. Regeringen vil også de kommende år investere i trafiksikkerhed. Med indførelsen af automatisk hastighedskontrol som landsdækkende ordning sikres dels midler til den politimæssige indsats og desuden midler til en massiv kampagne- og informationsindsats. Til næste år er der afsat 42 mio. kroner til etablering, information, kampagner og øvrig drift af ordningen - heraf afsættes de 8 mio. kroner til Vejdirektoratet. I forbindelse med finansloven for 2000 blev der indgået en trafikaftale, som betyder, at Trafikpuljen også de næste 3 år udgør 64 mio. kroner. Midlerne fra Trafikpuljen anvendes til forsknings- og udviklingsprojekter vedrørende miljø og trafiksikkerhed. Ved udmøntning af midlerne i 2000 gik knap halvdelen af midlerne til trafiksikkerhedsprojekter. Også bevillingen til Vejdirektoratets rådighedspuljer til mindre anlæg, sikkerhed og miljø indgik i trafikaftalen. Her kan der de næste 3 år disponeres over lidt over 100 mio. kroner om året i gennemsnit. Rådighedspuljerne anvendes både til miljø- og trafiksikkerhedsindsatser på statens egne veje, og som investeringstilskud til kommuner og amter, der ønsker at deltage i fælles udviklingsopgaver på trafiksikkerhedsområdet. Det er en 50/50 ordning, hvor kommuner og amter så at sige "fordobler" indsatsen. I forbindelse med finanslovsaftalen for 2001 blev der tilført yderligere 15 mio. kroner årligt over de næste 4 år, som primært skal anvendes til at styrke den lokale indsats i forbindelse med rådighedspuljerne. I forhold til forskning og udvikling betyder oprettelsen af det nye Danmarks TransportForskning, at der i år 2001 er afsat 24,6 mio. kroner til en styrket forskningsindsats. Rådet for Større Færdselssikkerhed er på finansloven med knap 15 mio. kroner årligt, og samtidig er der via Trafikpuljen givet bevilling til en forøget kampagneindsats - i første omgang for at øge brugen af sikkerhedssele. Rådet for Større Færdselssikkerhed har en nøglerolle i den kampagne- og informationsindsats, der skal medvirke til en bedre trafikkultur og en bedre trafikantadfærd - eller som Færdselssikkerhedskommissionen har formuleret det: Trafiksikkerhed starter med dig.

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark - Indlæg og diskussioner på Trafikdage 2000 - Af Lárus Ágústsson og Trine Bunton Nielsen. Indledning Workshoppen indledtes med fire korte oplæg, hvor

Læs mere

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. - mod nye mål 2001-2012

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. - mod nye mål 2001-2012 Retsudvalget, Trafikudvalget REU alm. del - Bilag 503,TRU alm. del - Bilag 415 Offentligt Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig - mod

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C ÅRHS KOM MN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C NDSTLLNG Til Århus Byråd 16. april 2004 via Magistraten J.nr. 05.01.02P15/03/00524 Den Ref.: Tlf.nr. Hans V. Tausen / Bi/

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Trafiksikkerhed. December 2015

Trafiksikkerhed. December 2015 Trafiksikkerhed December 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Syddanmarks Færdselssikkerhedsudvalg. Kampagner 2008. Syddanmarks Færdselsikkerhedsudvalg

Syddanmarks Færdselssikkerhedsudvalg. Kampagner 2008. Syddanmarks Færdselsikkerhedsudvalg Kampagner 2008 s Færdselsikkerhedsudvalg Nyhedsbrev december 2007 1 s Færdselsikkerhedsudvalg Sekretariatet Vejcenter Teglgårdsparken 102 5500 Middelfart Tlf. 7244 2700 vsd@vd.dk Notat Dato 6. december

Læs mere

NVF-seminar Færøerne maj 2009

NVF-seminar Færøerne maj 2009 NVF-seminar Færøerne maj 29 Ulykker har omkostninger Ulykker medfører sorg og savn hos familier og venner Vagn Bech, Vejdirektoratet, Vejcenter Nordjylland Ulykker har omkostninger Hvad koster trafikulykkerne?

Læs mere

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Fotovogne - Holdninger - Adfærd Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Agenda Politiets TV Spot og kampagne Befolkningens holdning til ATK Kontrol APP Fartkontrol.nu Kommunikationsindsats

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder NVF 52 seminar, Island sept. 2006 Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder Havarikommissionens sammensætning Vejdirektoratet sekretariat, formand,

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2013 Offentlig fremlæggelse af Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020 1. Resume Forslag til Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Strategi for Strategi for trafiksikkerhed trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Byrum og Mobilitet 2014 Forord Alle skal kunne færdes trygt og sikkert i trafikken i Odense. Det mål har vi længe forfulgt

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

1. AFTALE OM GRØN TRANSPORTPOLITIK 2 2. TRAFIKSIKKERHEDSPROJEKTER 4. 2.1 Udbedringer af grå strækninger 4. 2.2 Ulykkesstatistik 8

1. AFTALE OM GRØN TRANSPORTPOLITIK 2 2. TRAFIKSIKKERHEDSPROJEKTER 4. 2.1 Udbedringer af grå strækninger 4. 2.2 Ulykkesstatistik 8 INDHOLD 1. AFTALE OM GRØN TRANSPORTPOLITIK 2 2. TRAFIKSIKKERHEDSPROJEKTER 4 2.1 Udbedringer af grå strækninger 4 2.2 Ulykkesstatistik 8 2.3 Styrket indsats mod højresvingsulykker 12 2.4 Styrket indsats

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 April 2009 3 Forord For mange mennesker kommer til skade i trafikken. I 2007 skete der 147 uheld på vejnettet i Fredericia Kommune. Disse uheld medførte, at 5 personer blev

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan. Forslag

Trafiksikkerhedsplan. Forslag Forslag INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 BAGGRUND 7 2.1 Uheldsanalyse 7 2.2 Sortpletudpegning 9 2.3 Borgernes synspunkter 9 3 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN 11 3.1 Årlig sortpletudpegning 11 3.2

Læs mere

Sikkerhedsråd i Danmark

Sikkerhedsråd i Danmark Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 341 Offentligt Forslag til ny struktur på trafiksikkerheden Sikkerhedsråd i Danmark Trafiksikkerhedens venner Niels Erik Nielsen, Direktør Kjøbenhavns Vognmandslaug

Læs mere

Højresvingskampagne 2015

Højresvingskampagne 2015 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Højresvingskampagne 2015 Udviklingen i højresvingsulykker Helt overordnet er udviklingen

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan Frederikshavn Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Frederikshavn Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Forsiden illustrerer politiregistrerede ulykker i Frederikshavn kommune i årene 2003-2007

Læs mere

Det kommunale sortpletarbejde

Det kommunale sortpletarbejde Paper til Trafikdage 2003, Aalborg Session vedr. trafiksikkerhed Det kommunale sortpletarbejde - resultater fra et forprojekt Sociolog Niels Helberg Analyse Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Indledning

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere

Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere Rigspolitiet Nationalt Færdselscenter J.nr. 2014-9059-37 Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere I medfør af 66, stk. 6, og efter bemyndigelse i henhold til 134 b i færdselsloven,

Læs mere

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde Velkommen Erik Basse Kristensen 1 Program Velkomst og nye mål - hvad betyder de? Erik Basse Kristensen, COWI Hvad koster ulykkerne kommunerne? Svend

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategien I juni 2002 nedsatte regeringen en

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010. Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen

Læs mere

Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller

Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller 2015-47 Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller 7. september 2015 En journalist anmodede om aktindsigt i oplysninger om en politikreds indsats vedrørende hastighedskontrol

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Budget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr.

Budget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. 2012 2013 2014 2015 1: Byfornyelse 2: Små trafiksikkerhedsprojekter 2: Ny skolestruktur - sikre skoleveje 2: Innovationsproj. - statslige puljer 3: Renovering af signalanlæg

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 66 Offentligt. Trafiksikkerhed. v/ kontorchef Flemming Schiller

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 66 Offentligt. Trafiksikkerhed. v/ kontorchef Flemming Schiller Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 66 Offentligt Trafiksikkerhed v/ kontorchef Flemming Schiller Udvikling i ulykkestallene (1950-2006) Trafikarbejde (blå kurve, venstre akse). Antal dræbte

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8 Hastighedsplan Hastighedsplan 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7 2 Formål 8 3 Målsætning 9 3.1 Hastigheden skal svare til hastighedsgrænsen 10

Læs mere

Evaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt

Evaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt Evaluering af DUS Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt 2010-2012 Modelfoto: Christoffer Askman Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) blev etableret i 2009 som et treårigt pilotprojekt. Projektets

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

Indledning. Årets økonomiske resultat

Indledning. Årets økonomiske resultat Indledning Havarikommissionen for Vejtrafikulykker er en institution under Transport og Energiministeriet. Havarikommissionen blev nedsat i 2001 og etableret med et formandskab, et antal medlemmer og et

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Hver ulykke er én for meget

Hver ulykke er én for meget FÆRDSELSSIKKERHEDSKOMMISSIONEN Hver ulykke er én for meget Trafiksikkerhed starter med dig Mod nye mål 2001-2012 Udgivet af Trafikministeriet for Færdselssikkerhedskommissionen Layout Design og grafisk

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2001-2012

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2001-2012 SPRIT HULLER STOFFER UNODER SVING TOLERANCE SKILTE LIMOUSINEBØRN KØ DYR PÅ VEJEN VEJARBEJDE HJELM KONTROL SYN BIL CYKLER RULLESKØJTER SPROG RISIKO STREGEN VIRKSOMHEDSKULTUR STRESS GRØNT TID HANDICAP RACE

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Trafiksikkerhed. En fælles opgave for skole og forældre. 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen

Trafiksikkerhed. En fælles opgave for skole og forældre. 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen Trafiksikkerhed En fælles opgave for skole og forældre 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen Indholdsfortegnelse Læs om Hvad er en trafikpolitik?..................................................................................

Læs mere

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET Til Faxe Kommune Dokumenttype Notat Dato Februar 2012 FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKEMIDLER

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Til. Bilag 3. Øvrige indsatser 16-09-2008. Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam, Overborgmester Ritt Bjerregaard, Sagsnr.

Til. Bilag 3. Øvrige indsatser 16-09-2008. Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam, Overborgmester Ritt Bjerregaard, Sagsnr. Til Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam, Overborgmester Ritt Bjerregaard, Bilag 3 Øvrige indsatser Med udgangspunkt i den netop modtagne trafiksikkerhedsrevision, beskriver dette notat hvad Københavns

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark af Rikke Rysgaard, Vejdirektoratet Claus Klitholm, Carl Bro as 1. Indledning Trafikarbejdet i Danmark er steget med næsten 50

Læs mere

Gladsaxe COWI Kommune

Gladsaxe COWI Kommune Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg 2007

Trafikuheld på Frederiksberg 2007 Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for vanvidskørsel

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for vanvidskørsel 2009/1 BSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 5. november 2009 af Kim Christiansen (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven 2012/1 LSF 183 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-801-0009 Fremsat den 13. marts 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag

Læs mere