Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark"

Transkript

1 Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark - Indlæg og diskussioner på Trafikdage Af Lárus Ágústsson og Trine Bunton Nielsen. Indledning Workshoppen indledtes med fire korte oplæg, hvor de nyeste erfaringer med hastighedsplanlægning blev fremlagt. Efter hvert oplæg var der mulighed for at stille opklarende spørgsmål til oplægsholderen. Til slut var der 20 minutters debat, hvor der blev diskuteret holdninger, problemer og erfaringer med hastighedsplanlægning i Danmark. Oplæg 1. Baggrund og formål ved Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet 2. Håndbog i hastighedsplanlægning i byområder ved Poul Greibe, Danmarks TransportForskning 3. Erfaringer med hastighedsplanlægning i Nordjyllands Amt ved Vagn Bech, Nordjyllands Amt 4. Erfaringer med etablering af zone 40 i danske boligområder ved Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet Referat af oplæg 1. Baggrund og formål Formålet med workshoppen om hastighedsplanlægning i Danmark var at fremlægge nyeste erfaringer på området og debattere måder til at reducere hastigheden og dermed ulykkerne. Der er i de seneste år blevet udarbejdet forskellige planer, som omhandler hastigheden på de danske veje og dermed sikkerheden i trafikken i Danmark. Den danske Færdselssikkerhedskommission foreslog allerede i sin betænkning fra 1989 brug af differentierede hastighedsgrænser som aktivitet for at fremme færdselssikkerheden. Regeringen tog ideen op med udgivelsen af Trafik 2005 fra 1993 hvor de overordnede linier i regeringens politik på transportområdet blev formuleret. I denne forbindelse blev det besluttet at etablere en trafikpulje, der havde til hensigt, gennem forsøgs- og udviklingsbistand, at undersøge regeringens politik på transportområdet. Figur 1. Hver ulykke er én for meget Trafikdage ved Aalborg Universitet

2 De to første projekter under differentierede hastighedsgrænser, støttet af Trafikpuljen, blev igangsat i I perioden gav puljen støtte til yderligere fire større og en række mindre projekter. Mange kommuner har lavet tilsvarende projekter uden tilskud fra puljen. De senest udkomne planer inden for området er Håndbog i hastighedsplanlægning for byområder 2000 som findes på Vejdirektoratets hjemmeside ( under publikationer, trafiksikkerhed) og Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2000, som findes på Trafikministeriets hjemmeside ( under publikationer). I de forskellige planer er der fire fokusområder, som gennemgående fremhæves som faktorer i forbindelse med ulykker: Ulykker, hvor for høj faktor er en væsentlig faktor Ulykker, hvor spirituspåvirkede førere er involveret Ulykker med cyklister involveret Ulykker i kryds For høj hastighed Krydsulykker Cykelulykker Spritulykker Det viser sig også, at det især er inden for disse fire områder, at kommunerne bruger penge på at nedsætte antallet af ulykker, som det ses på figur 2. Tallene angiver, hvor mange kommuner, der har lavet aktiviteter inden for hvert af temaerne i antal af kommuner Figur 2. Antal kommuner der anvender penge på de 4 fokusområder. Problem I dag er der ca. 50 % af bilisterne, som overtræder hastighedgrænsen på landevejene og ca. 60%, som overtræder grænserne i byområderne. Dette hænger sammen med, at de fleste bilister ikke opfatter det at køre for stærkt som noget særligt alvorligt. Endvidere er det en udbredt holdning blandt bilister, at jo hurtigere man tror andre kører, desto hurtigere kører man selv. Resultater fra en række hastighedsmålinger i Danmark har vist, at gennemsnitshastighederne typisk er 5-10% over hastighedsgrænsen. Samtidig viser beregninger, at hvis gennemsnitshastighederne faldt til ned under hastighedsgrænserne på alle veje i Danmark, ville det danske samfund spare 100 dræbte og 1500 alvorligt tilskadekomne hvert år. 38 Trafikdage ved Aalborg Universitet 2000

3 50,0 45,0 40,0 35,0 Sammenhæng mellem hastighed og ulykker døde alvorlige personskader alle personskader Det er dermed også bevist, at hastigheden er en af de væsentligste ulykkesfaktorer. I 25-50% af alle ulykker med personskader er høj hastighed en faktor for ulykkens opståen. Problemet er blot, at bilisterne mangler viden om faren for at køre for stærkt, samtidig med at risikoen for at blive opdaget er lille. fald i antal ulykker sandsynlighed for død 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, ,0 2,5 5,0 7,5 10,0 12,5 fald i hastighed Figur 3. Sammenhæng mellem hastighed og ulykker En fodgængers sandsynlighed for død ved påkørsel kollisionshastighed [km/t] Hastigheden er et af de største trafiksikkerhedsmæssige problemer. Sammenhængen mellem hastighed og ulykker er velkendt - desto større hastighed desto større risiko for ulykke, og desto større konsekvenser får ulykken. Forskere på det svenske Väg- og Transportforskningsinstitut (VTI) har vist, at et fald i hastigheden fra 55 til 50 km/t reducerer risikoen for at komme til skade med %. Samme fald i hastigheden reducerer risikoen for at komme alvorligt til skade med ca. 30 % og risikoen for at blive dræbt med % ifølge VTI (se figur 3). Mennesker har intet medfødt instinkt eller fornemmelse for høje hastigheder på samme måde, som mennesker har for højder. Ordet "højdeskræk" står i retskrivningsordbogen. Det gør "hastighedsskræk" derimod ikke. De fleste reagerer med et lille sug i maven, hvis de tænker på at falde ud fra altanen på tredje sal. Den samme fornemmelse har de færreste fodgængere og cyklister i bytrafikken. Men skaden kan være den samme. Man vil ramme jorden med ca. 50 km/t ved et fald fra tredje sal - den samme hastighed, som man kan risikere, at en bil rammer med ved en ulykke i bytrafikken. Kun 6 ud af 10 overlever (se figuren)! Rammes en fodgænger med 30 km/t, er chancen for, at han/hun overlever ca. 95 %. Rammes fodgængeren derimod med 70 km/t, er chancen under 10 %. Figur 4. Sammenhæng mellem kollisionshastighed og sandsynligheden for død Trafikdage ved Aalborg Universitet

4 Omgivelserne langs de danske vejarealer sætter ofte deres begrænsninger for, hvor hurtigt vi kan køre på de forskellige typer veje, men generelt bør hastighedsgrænsen i byerne ikke overstige 50 km/t. Vejarealer, hvor bilister, fodgængere og cyklister blandes, bør som udgangspunkt have en hastighedsgrænse på km/t. Det vil typisk dreje sig om gader, hvor der ikke er anlagt separat cykelsti samt fortov, eller hvor der færdes mange lette - og dermed udsatte trafikanter, f.eks. på boligveje, tæt på skoler, institutioner, ældrecenter o.s.v. 2. Håndbog i hastighedsplanlægning i byområder I regeringens handlingsplan En ulykke er én for meget fokuseres der på hastighed som en afgørende ulykkesfaktor. På den baggrund har Vejdirektoratet udarbejdet Håndbog i hastighedsplanlægning, som har de kommunale forvaltninger som målgruppe. Hastighedsplanlægning går ud på at udforme et vejnet, så det passer med omgivelserne. Dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at hastigheden i det givne område skal sættes ned, men at den skal tilpasses, så vejnettet og dets omgivelser fremgår som en helhed. Figur 5. Håndbog i hastighedsplanlægning i byområder Mange kommuner har i de seneste år lavet hastighedsplanlægning og udarbejdet hastighedsplaner for enten hele kommunen eller dele af den, som f.eks. et større sammenhængende boligområde. Generelt er det 40 km/t zoner der er slået igennem og forsøgt implementeret i mange kommuner. Styringen af hastigheden i zonerne er sket ved skiltning, udformning af vejen (med f.eks. chikaner, indsnævringer eller bump), politikontrol, samt informationsmateriale til beboerne i de pågældende områder. Beboerne bliver ofte taget med på råd ved planlægningen. Gladsaxe Gladsaxe kommune er et eksempel på en kommune, hvor der i større boligområder er blevet indført 40 km/t zoner og på enkelte strækninger 30 km/t zoner. Gladsaxe kommune har hovedsagelig anvendt bump som hastighedsdæmpende foranstaltninger, men kun halvt så mange som anbefalet i vejreglerne. Endvidere er der blevet opsat skilte i hele området, og politiet har patruljeret i området, foruden at der er blevet Figur 6. Bump i Gladsaxe 40 Trafikdage ved Aalborg Universitet 2000

5 anvendt pap-politimotorcykler. Foruden de fysiske foranstaltninger blev der i Maglegård kvarteret i Gladsaxe lagt stor vægt på borgerinddragelse, både før og under implementeringen af hastighedszonen. I samarbejde med borgerne blev udpeget, hvor de fysiske hastighedsdæmpende foranstaltninger skulle placeres. Resultaterne fra Maglegård i Gladsaxe har vist, at gennemsnitshastigheden er faldet med 6 km/t, og at alle beboere generelt er tilfredse. Det største problem har været, at de målte hastighedsprofiler efter anlæggelsen af bumpene er blevet meget ujævne, og dermed genereres mere støj end før. Det hænger sammen med, at bumpene er anlagt med større afstand end normalt. Spørgsmål Efter de to første oplæg var der en kort spørgerunde. - Der blev stillet spørgsmål om, hvorfor man ikke havde indarbejdet støj- og forureningsproblematikken mere i projektet i Gladsaxe og generelt i andre hastighedszoneprojekter. Hertil svarede Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, at da 80% af trafikarbejdet foregår på det statslige- og regionale vejnet, og kun 20% på det kommunale vejnet, er den støj- og luftforurening, der sker i 40 km/t zonerne af minimal betydning set i forhold til den samlede støj- og luft forurening. - Der blev stillet spørgsmål til den større afstand mellem bumpene i Gladsaxe. Hertil blev der svaret, at man forsøgte at spare i antallet af bump, samtidig med at man udvidede informationen for at se, om det gav samme effekt, som havde der været flere bump. Det viste sig, at hastighedsprofilerne blev mere ujævne, og at der dermed kom mere støj. Man vil ikke følge projektet op med støjberegninger for at se, hvad de færre bump har betydet, da støjberegninger ikke har været formålet med projektet. Herefter blev det kort diskuteret, at det er almindelige cirkelbump, der er blevet anlagt i Gladsaxe, og at de ikke medvirker til større støjproblemer. Det var noget andet, hvis det var brostensbump, der var anlagt. Endvidere er der ikke kommet nogle støjklager fra beboerne - de er godt nok heller ikke blevet spurgt om støj i evalueringen af projektet. Trafikdage ved Aalborg Universitet

6 Yderligere erfaringer fra Gladsaxe var, at beboerne udtrykte, at de følte sig mere trygge ved at færdes i området, når hastigheden var nedsat til 40 km/t. Generelt var erfaringen, at alle de hurtige biler var forsvundet (85% fraktilen var blevet nedsat med 7 km/t). 3. Erfaringer med hastighedsplanlægning i Nordjyllands Amt Der er indtil videre 9 kommuner i Nordjyllands Amt, som har lavet hastighedsplaner, eller som er i gang med det. Afrapporteringen af de forskellige forsøg vil ske i løbet af efteråret. Et af problemerne er ofte, at den skiltede hastighed ikke hænger sammen med vejens udformning og omgivelser. Der er stor forskel bare i Nordjylland på, hvor hurtigt man f.eks. må køre på en smal landevej, som forløber gennem en skov. Et sted er hastigheden nedsat til 60 km/t på grund af vejens udformning eller omgivelser, mens det på en næsten tilsvarende vejstrækning er tilladt at køre 80 km/t - og her er der endda opstillet bænke, så det er muligt at nyde madkurven i vejkanten! Dette tyder på, at vi ikke er gode nok til at sætte de rigtige hastighedsgrænser på de forskellige vejstrækninger i Danmark. Erfaringer fra Nordjylland viser, at bump er en god hastighedsdæmper, og at bump virker næsten hver gang. Det samme gælder for 30 og 40 km/t zoner, dog oftest i forbindelse med chikaner eller andre forskellige foranstaltninger. Skiltning alene har vist sig i nogle tilfælde at virke hastighedsdæmpende i Nordjylland, alt efter hvilke omgivelser de er opstillet i. Kantbaner har derimod vist sig ikke at være anvendelige. Der er ingen tvivl om, at vi vil få færre ulykker ved at sænke hastighederne, men der er fire forskellige faktorer, som har betydning for hastigheden, og som der derfor kan ændres på. Det er føreren af køretøjet, udformningen af vejen, selve køretøjet og politiets kontroller. Ud fra det kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor vores biler i dag skal designes til at kunne køre 200 km/t, når det kun er lovligt at køre 110 km/t? Og hvorfor sker der nedskæringer hos politiet, når det har vist sig, at det virker hastighedsdæmpende med politi på vejene? Det blev oplyst, at der er bevilliget 1,5 mil. til fartkontrol fra Trafikpuljen 2000, som skal bruges til laser og video udstyr. 4. Erfaringer med etablering af zone 40 i danske boligområder Når kommunerne søger dispensationer til brug af hastighedszonetavler, skal deres ansøgninger indeholde et kort over området, hastighedsmålinger og trafikmængder, planlagte fysiske foranstalt- 42 Trafikdage ved Aalborg Universitet 2000

7 ninger, ulykkestal, placering af institutioner og områdets karakter. Det har vist sig flere gange, at ansøgningerne ikke har været fyldestgørende. I mange af projekterne er der tale om tryghedsproblemer og kun i få tilfælde er problemet for mange ulykker. Gladsaxe og Hobro fik penge fra trafikpulje 95 til etablering af 40 km/t zoner. I Mørkhøj kvarteret i Gladsaxe blev resultatet et fald i hastigheden på op til 15 km/t, og i Hobro blev hastigheden nedsat med op til 5 km/t. Aalborg har også fået støtte til etablering af hastighedszone i Svenstrup. Her er zonen opgivet efter ønske fra politi og beboere, da der ikke kunne måles nogen mærkbar ændring i hastigheden. I Odense er der et forsøg med 30 km/t hastighedszone med skiltning alene. Resultaterne har kun vist en svag effekt på gennemsnitshastighederne. Gladsaxe Projektet i Gladsaxe var opdelt i to dele. En udarbejdelse af en hastighedsplan for hele kommunen og et forsøg med differentierede hastighedsgrænser i boligområdet i Mørkhøj med i alt 15 km veje. Hastighedsplanen for hele kommunen kostede 0,2 mio. og forsøgsprojektet i Mørkhøj kostede 1,8 mio. Figur 7. Port i Mørkhøj i Gladsaxe Som fysiske hastighedsdæmpende foranstaltninger er valgt bump og hævede kryds. Herudover er der lavet porte i forbindelse med zonetavler ved de gader, som fører ind i området. Projektet er forskelligt fra traditionelle trafiksaneringsprojekter, fordi der kun benyttes ca. halvt så mange fysiske foranstaltninger end normalt. Dette har medført lavere projektomkostninger. Derimod er der gjort meget ud af at informere og inddrage befolkningen i processen. Der blev f.eks. husstandsomdelt foldere om projektforslaget og om hastighedsbegrænsningen, samtidig med at der løbende var annonceringer i lokalaviserne. Derforuden blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra grundejer- og boligforeninger, politiet, HT, Dansk Cyklist Forbund, kommunen og Vejdirektoratet. Denne arbejdsgruppe har haft stor indflydelse på udformning og placering af de enkelte tiltag. Trafikdage ved Aalborg Universitet

8 gennemsnitshastighed [k sted sted sted sted 4 fø r lige efter ½ år efter 2 år efter Figur 8. Reduktioner i hastigheder 46,5 33,0 34,5 gennemsnit 37,3 Evalueringen af projektet har vist, at der er sket et fald på km/t i gennemsnitshastighederne i området. Foreløbige ulykkesopgørelser tyder på, at der er væsentligt færre ulykker i området efter etableringen af zonen. En ulykkesanalyse udarbejdes inden længe, indeholdende 3 års ulykker før og efter etableringen. Med hensyn til cykeltrafik er det ikke lykkedes at bevise en ændring i cykeltrafikken som skyldes, at det kræver meget store ressourcer at få valide cykeltrafik tællinger. Ved ikke Andet Lavere end km /t 50 km /t Figur 9. Holdning til hastighedsgrænser procent Derudover er det lykkedes at øge beboernes erkendelse af eget ansvar for trafiksikkerheden gennem inddragelse og medindflydelse. Dette giver sig også udtryk i en spørgeskemaundersøgelse foretaget et halvt år efter åbningen, hvor bl.a. 75% af beboerne mente, at 40 km/t er en passende hastighed i området. Andre erfaringer De danske erfaringer med hastighedszonetavler har vist, at man risikerer kødannelser på de veje, trafikanterne svinger fra, når de skal ind til en hastighedszone, hvis zonen starter med et kørespor og modkørende trafik. Derfor anbefaler Vejdirektoratet, at hvis det er tilfældet, der hvor tavlerne opstilles, bør disse opstilles mindst 25 m fra kryds. Dette gælder især, hvis busser eller andre lange køretøjer ofte skal svinge ind til zonen. Herudover har der været problemer med synligheden af zonetavlerne på lave standere, bl.a. på grund af parkering. Det er derfor vigtigt, at tavlerne har en læsbar størrelse og rimelig iøjnefaldende placering i vejbilledet, også når der holder parkerede køretøjer. Skiltene opstilles i begge sider af vejen. Alt i alt er der mange faktorer, der har betydning, når hastigheden fastsættes. Men vigtigst er det, at bilisterne skal opleve, at det er rimeligt eller nødvendigt at overholde hastighedsgrænsen. Erfaringer har vist, at de bedste måder til at reducere hastighederne er: Fysiske foranstaltninger (bump, 44 Trafikdage ved Aalborg Universitet 2000

9 indsnævringer, hævede flader m.m.), politikontrol (automatisk hastighedskontrol) gerne kombineret med kampagner. Svenske forsøg med hastighedsbegrænsere i biler har vist, at dette er en god måde at få hastighederne ned. Efterfølgende debat Hvad er den bedste måde til at reducere hastighederne: Fysiske foranstaltninger Bump, indsnævringer, hævede flader etc. Automatisk hastighedskontrol Kampagner Hastighedsbegrænsere i biler Alle fire metoder Indledende blev det kort diskuteret, at den bedste måde at reducere hastigheden på, er ved at give folk en forståelse for hastigheden. Dette kan gøres ved at informere trafikanterne om alvoren bag en for høj hastighed. Nøgletal kan illustrere alvoren. Hastighed = dødsfald Spørgsmål til hvor høj en hastighed en blød trafikant skal rammes med, for at ulykken medfører dødsfald. Hertil blev henvist til en planche, som var opstillet i lokalet, som illustrerede, at hvis man falder ud fra tredje sal, er det ensbetydende med at blive ramt af en bil, der kører 50 km/t. 40% vil dø af denne kollision (se figur 4). Endvidere viste en anden graf, at hvis en blød trafikant bliver ramt med 40 km/t vil det ende med dødsfald i 20 % af tilfældene. Disse tal bygger på oplysninger fra den svenske Väg- og Transportforskningsinstitut (VTI). Det er meget svært at komme med helt præcise tal med hensyn til sammenligning mellem hastighed og antal af dræbte, da forskellige undersøgelser viser forskellige resultater. Der blev henvist til en schweizisk undersøgelse, som har andre tal end VTI bruger. Denne kan rekvireres hos Henrik Hovgesen, Aalborg Universitet. Moral Alle er enige om, at der i befolkningen er en accept af at nedsætte hastigheden til 40 km/t, men problemet er, at risikoen for dødsulykker og alvorligt tilskadekomne stadig er for stor ved denne hastighed. Der skal findes en balancegang mellem, hvad befolkningen vil acceptere, at hastigheden bliver nedsat til - og dermed hvad det er muligt at komme igennem med, og hvilken risiko vi vil tolerere i forhold til ulykker. Hertil blev argumenteret med, at selv om hastighedsgrænsen er 50 km/t, når bilisten oftest at bremse ned inden kollisionen med den bløde trafikant. Hvis hastighedsgrænsen er 40 km/t er det muligt for bilisten at bremse langt ned, men der er ingen tvivl om, at hvis hastigheden kun er 30 km/t, er det oftest muligt for bilisten næsten at stoppe inden kollisionen. Trafikdage ved Aalborg Universitet

10 Men der findes et skisma i holdningen til hastighedsgrænser. For vi må gøre op med os selv hvilken risko, vi vil acceptere i forhold til at komme til skade i trafikken, og hvor langsomt vi vil acceptere, at vi skal køre. Med 30 km/t vil risikoen for at bløde trafikanter bliver slået ihjel være minimeret - men hvem vil køre så langsomt? Den hastighed er der ikke ret mange, der vil acceptere. Selv førende politikere har udtalt, at det kun er nødvendigt at overholde fartgrænsen, hvor der er risiko for, at der kan ske ulykker. Men hvor er det? Hvem kan tage stilling til det? Endvidere er holdningen blandt mange danskere, at det er en folkeret at køre "lidt" for stærkt. Man bliver ligefrem sur over at blive taget i at køre lidt for stærkt lige inden for bygrænsen. Sammenlignet med butikstyveri, vil det sige, at det er en folkeret at "småstjæle". Politi Et andet problem med nedsættelse af hastigheden i byerne er politiet. Århus kommune har været ude for, at man gerne ville sætte en hastighedsbegrænsning på 70 km/t ved signalregulerede kryds, men det vil politiet ikke være med til. Det vil sige, at vi kommer ikke videre i bekæmpelsen af hastigheden, førend både politiet og moralen blandt befolkningen ændres. Kampagner Der blev stillet et konkret spørgsmål om, hvad erfaringen er med kampagner - virker de? Fra Gladsaxe kommune forlyder det, at de har haft stor succes med at inddrage lokalbefolkningen i projektarbejdet med 40 km/t zone. De har fået stor opbakning fra lokalbefolkningen på grund af det store informationsmateriale, der blev delt ud. Evaluering af de landsdækkende hastighedskampagner viser, at gennemsnitshastighederne falder med 1-1,5 km/t, imedens kampagnen kører. 30 eller 40 km/t zoner I Gladsaxe har der ikke været nogle problemer de steder, hvor der er blevet indført 30 km/t zone. De mener heller ikke, de har haft problemer med at få politisk opbakning. Det skal dog tilføjes, at 30 km/t zonerne kun har været små delstrækninger inde i den store 40 km/t zone, samt at disse strækninger allerede i forvejen var skiltet med anbefalet hastighed på 30 km/t og derfor var hastighedsdæmpet i forhold hertil. 30 km/t zoner er ikke nær så udbredte som 40 km/t zoner, da de er meget sværere at få gennemført, både blandt borgere, politi og politikere. Samtidig kræver det mange flere ressourcer at få hastigheden ned til 30 km/t på grund af flere hastighedsdæmpende foranstaltninger. Endvidere blev der lagt vægt på i Gladsaxe, at projektet skulle være realiserbart, især blandt borgerne, hvilket man ikke umiddelbart mente en stor 30 km/t zone var. Hvis projektet ikke er realiserbart, bliver det svært at få den opbakning fra borgerne, som ethvert projekt kræver. 46 Trafikdage ved Aalborg Universitet 2000

11 Vejdirektoratet lægger også vægt på, at de gerne vil give flere dispensationer til 30 km/t zoner, hvis det kan sandsynliggøres, at gennemsnitshastighederne ikke vil overskride de 30 km/t. Det nævnes, at en hastighedsdæmpende kampagne i København har virket, og at 30 km/t zoner i Berlin har virket. Hvilket tyder på, at hvis alle bakker op om projektet, er det muligt at nedsætte hastigheden til 30 km/t. Politiets rolle Til slut under workshoppen blev politiets rolle diskuteret. Det blev nævnt, at det var/er irriterende, at politiet har så meget indflydelse på hastighedsplanlægningen i Danmark. I Sverige og Norge er politiets rolle blevet reduceret. Der bliver politiet først inddraget i projekterne, efter at beslutningerne er truffet. Det blev dog nævnt, at det havde givet komplikationer i Norge, da politiet i nogle kommuner havde fået besked på at håndhæve en lavere hastighedsgrænse, hvorefter kommunerne havde modtaget et brev fra politiet om, at det ikke kan lade sig gøre af ressourcemæssige årsager. Der var bred enighed om, at hvis hastigheden skal nedsættes, er det nødvendigt at indføre automatisk hastighedskontrol, da chancen for at blive taget med den kontrol, vi har i dag, er for lille. Trafikdage ved Aalborg Universitet

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Gladsaxe COWI Kommune

Gladsaxe COWI Kommune Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8 Hastighedsplan Hastighedsplan 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7 2 Formål 8 3 Målsætning 9 3.1 Hastigheden skal svare til hastighedsgrænsen 10

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

Knallerter på stier i eget tracé?

Knallerter på stier i eget tracé? Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 2. august 2007/LYA Knallerter på stier i eget tracé? Baggrunden for dette notat er en række henvendelser om knallertkørsel på Gjernstien igennem Resenbro. Regler

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 1 Torrild lokalråds bestyrelse, Torrild den 8. december 2015. Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 Dagsorden: 1. Velkomst ved formand Henrik Iversen 2. Oplæg ved Kommunaldirektør

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Kommunen modtager mange henvendelser om hastighed på både offentlige veje og private fællesveje. Som udgangspunkt er hastighedsoverskridelser en

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Teknisk notat. Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse. Version 2 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Teknisk notat. Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse. Version 2 1 BAGGRUND OG FORMÅL Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse 23. marts 2015 Vores reference:

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde CVR-NR. 18 41 18 30 BANK 3543 3534028210 DATO 2008.11.24 SAG NR. 9149 REF. FHH Vedr. etablering af

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Bilag A Spørgeskema. Undersøgelse af 2 minus 1 veje i Danmark. På forhånd tak for hjælpen. Telefonnummer på kontaktperson:

Bilag A Spørgeskema. Undersøgelse af 2 minus 1 veje i Danmark. På forhånd tak for hjælpen. Telefonnummer på kontaktperson: Bilag A Spørgeskema Undersøgelse af 2 minus 1 veje i Danmark Vejdirektoratet ønsker at samle erfaringer om brugen af 2 minus 1 veje i Danmark. Vi er derfor interesserede i oplysninger om eventuelle 2 minus

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Trafikantadfærd på 2-1 vej

Trafikantadfærd på 2-1 vej Adfærdsanalyse på Marbjergvej ved Roskilde Per Bruun Madsen Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt old Juni 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 1. Indledning og formål... 3 2. Metode...

Læs mere

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Fotovogne - Holdninger - Adfærd Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Agenda Politiets TV Spot og kampagne Befolkningens holdning til ATK Kontrol APP Fartkontrol.nu Kommunikationsindsats

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til : Notat Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 17. maj 2011 Projekt: 21.2776.53 Til

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Vejbump kan udformes på mange forskellige måder. I kataloget for typegodkendte vejbump findes følgende typer asfaltbump:

Vejbump kan udformes på mange forskellige måder. I kataloget for typegodkendte vejbump findes følgende typer asfaltbump: NOTAT Sagsbehandler: Jón Petersen Oprettet: 24-03-2014 Notat om vejbump I Danmark findes der fjorten typer fartdæmpere, som man almindeligvis anvender. Af disse er vejbump den type, som bruges hyppigst

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikministerens redegørelse til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionens n... Page 1 of 13

Trafikministerens redegørelse til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionens n... Page 1 of 13 Trafikministerens redegørelse til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionens n... Page 1 of 13 Afgivet til Folketinget den 15. december 2000 Trafikministerens redegørelse til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, michael@plan.aau.dk Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Referat fra møde i trafiksikkerhedsrådet 24. september 2014 Pandrup Rådhus, Lundbakvej 5, 9490 Pandrup.

Referat fra møde i trafiksikkerhedsrådet 24. september 2014 Pandrup Rådhus, Lundbakvej 5, 9490 Pandrup. Teknik og Anlæg Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Rehhoff Holt Direkte 7257 7328 lrh@jammerbugt.dk 26-09-2014 Sagsnr.: 05.13.00-G00-1-14

Læs mere

Højresvingskampagne 2015

Højresvingskampagne 2015 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Højresvingskampagne 2015 Udviklingen i højresvingsulykker Helt overordnet er udviklingen

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag Baggrund og forudsætninger. Baggrunden

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Indhold: Baggrund og formål med projektet Proces og borgerinddragelse Fra plan til færdigt projekt Udfordringer med ny type cykelløsning Projektevaluering Mindre

Læs mere

VVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse

VVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse VVM for Vasevej Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse Mødet afholdtes torsdag den 9. juni 2011 i Store Sal i administrationscentret

Læs mere

Møde mellem Ribe Midt, Ribe Nord og Ribe Syd og Teknik & Byggeudvalget

Møde mellem Ribe Midt, Ribe Nord og Ribe Syd og Teknik & Byggeudvalget Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 1. juni 2016 Journal nr. 15/22296 Login cow Sagsbehandler Connie Weiss Fallesen Telefon direkte 76 16 13 30 E-mail cow@esbjergkommune.dk Møde mellem Ribe Midt, Ribe Nord

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Trafikstrategi for Nr. Herlev

Trafikstrategi for Nr. Herlev Trafikstrategi for Nr. Herlev Beskrivelse af problemer Forslag til ændringer/forbedringer Ophævelsen af 40 km/t zonen ved indkørslen til Strædet er et eksempel på uheldig skilteplacering Udarbejdet i marts

Læs mere

Gladsaxe Kommune. Hastighedsplanlægning i Mørkhøjkvarteret. Evaluering af et Trafikpuljeprojekt

Gladsaxe Kommune. Hastighedsplanlægning i Mørkhøjkvarteret. Evaluering af et Trafikpuljeprojekt Gladsaxe Kommune Hastighedsplanlægning i Mørkhøjkvarteret Evaluering af et Trafikpuljeprojekt Rapport nr. 182 1999 IRRD Information Title: English: Author: Gladsaxe Kommune. Hastighedsplanlægning i Mørkhøjkvarteret

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategien I juni 2002 nedsatte regeringen en

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Vurdering af cyklisters forhold på Gl. Hareskovvej og trafik på Rolighedsvej ifm ny dagligvarebutik i Hareskovby

Vurdering af cyklisters forhold på Gl. Hareskovvej og trafik på Rolighedsvej ifm ny dagligvarebutik i Hareskovby Reitan Ejendomsudvikling Vurdering af cyklisters forhold på Gl Hareskovvej og trafik på Rolighedsvej ifm ny dagligvarebutik i Hareskovby COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Til Hvidovre Kommune Dokumenttype TRAFIKSIKKERHEDSFOR Beskrivelse af skitseprojekt Dato BEDRINGER PÅ Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Forbedring af cykelforhold på Avedøre Tværvej Revision A Dato 2014-10-01

Læs mere

Referat af generalforsamling Onsdag den 17. november 2010 på Avedøre Skole.

Referat af generalforsamling Onsdag den 17. november 2010 på Avedøre Skole. Referat af generalforsamling Onsdag den 17. november 2010 på Avedøre Skole. Generalforsamlingen indledtes kl. 19.10 af formand Dorthe Mørch. 44 stemmeberettigede grundejere er fremmødt. 1. Valg af dirigent

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN TÅRNBORG

GRUNDEJERFORENINGEN TÅRNBORG GRUNDEJERFORENINGEN TÅRNBORG Ved formanden Poul Otto Seidel, Rødhøjvej 30, Svenstrup, 4220 KORSØR Telefon 58 38 08 40 Mobil 30 54 90 59 E-mail: poseidel@dbmail.dk Stiftet den 10. juni 1969 - Dit lokale

Læs mere

Referat af møde i Opgaveudvalg for Trafik - sikker i byen

Referat af møde i Opgaveudvalg for Trafik - sikker i byen GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalg for Trafik - sikker i byen Mødetidspunkt 07-10-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Protokollen blev læst og mødet hævet kl.: 20.00 Tilstede: Lisbeth

Læs mere

Ballerup Hastighedsplan 2015-2020

Ballerup Hastighedsplan 2015-2020 Ballerup Hastighedsplan 2015-2020 Ballerup Hastighedsplan 2015 2020 er udarbejdet i 2014/15 af Center for Miljø og Teknik, Ballerup Kommune og Via Trafik Rådgivning A/S Ballerup Kommune, Hold-An Vej 7,

Læs mere

Høringsnotat med forslag til ændringer vedr. Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018

Høringsnotat med forslag til ændringer vedr. Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018 1 Høringsnotat med forslag til ændringer vedr. Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018 Høringspart Høringssvar By, Kultur, Miljø og Beskæftigelses (BKMB) vurdering NR Navn og adresse på indsiger Opsummering

Læs mere

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Tidl. politisk behandling Forventet sagsgang Lovgrundlag BY, 03.05.11, pkt. 57 TM-U, ØK, BY Vejloven SAGENS INDHOLD I budget 2014 er der afsat 4,0 mio.

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Evaluering af hastighedsplan i åbent land

Evaluering af hastighedsplan i åbent land Evaluering af hastighedsplan i åbent land Erfaringer fra Trafikpuljeprojekt i Karlebo Kommune 1 1 Hvem taler? Trafikingeniør i mere end 10 år og Trafiksikkerhedsrevisor Ulrik V. Hansen uvh@viatrafik.dk

Læs mere

Hastighedsplan for udvalgte trafikveje

Hastighedsplan for udvalgte trafikveje Hastighedsplan for udvalgte trafikveje Maj 2008 Center for Trafik Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune, Center for Trafik og Grontmij

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Bræd Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Skolebestyrelsen har vedtaget en trafikpolitik og forslag til handlinger - for at fremme viden om trafiksikker adfærd for skolens elever. Vores ambition

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Trafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard

Trafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard Trafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard Nationale Cykelkonference 2016 i Odense Ivan Christensen, tmfich@gladsaxe.dk, Gladsaxe Kommune Investeringer kontra besparelser

Læs mere

10 gode råd om færdsel

10 gode råd om færdsel 10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær

Læs mere

HUSKESEDDEL. Vinderslev og Omegns Lokalråd. Til Silkeborg Kommune. Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg, jane@vibjerg.

HUSKESEDDEL. Vinderslev og Omegns Lokalråd. Til Silkeborg Kommune. Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg, jane@vibjerg. Vinderslev og Omegns Lokalråd Dato : 31.05.2012 Til Silkeborg Kommune HUSKESEDDEL Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg, jane@vibjerg.com 1 Vinderslev og Omegns Lokalråd ønsker følgende emner

Læs mere

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter. NOTAT Projekt Evaluering af 2 minus 1 vej på Stumpedyssevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-12-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Evaluering af 2 minus

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb

UDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb UDKAST Dragør Kommune Hastighedszoner Analyse NOTAT 10. september 2009 mkk/sb 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 1.2 Konklusion... 4 2 Inddeling

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Tema 5: Trafik og sikkerhed Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C ÅRHS KOM MN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C NDSTLLNG Til Århus Byråd 16. april 2004 via Magistraten J.nr. 05.01.02P15/03/00524 Den Ref.: Tlf.nr. Hans V. Tausen / Bi/

Læs mere

Teknisk Udvalg. Dagsorden. Dato: Onsdag den 15. januar 2014. Mødetidspunkt: 17:00

Teknisk Udvalg. Dagsorden. Dato: Onsdag den 15. januar 2014. Mødetidspunkt: 17:00 Dagsorden Dato: Onsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Bjarne Kogsbøll (C), Ekrem Günbulut (A), Hugo Hammel (A), John A. Bilenberg (C), Lars Prier (O), Laurids Christensen

Læs mere

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk

Læs mere

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu.

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu. Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu.dk Baggrund Elcykler bliver mere og mere udbredt og dermed også ulykker

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby

Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 102 Offentligt Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Gladsaxe Kommune blev sammen med Herning Kommune udnævnt som de to første trafiksikkerhedsbyer

Læs mere

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. PÅ

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013

NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013 NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013 OM VEJDIREKTORATET Film om Vejdirektoratet Link: http://www.vejdirektoratet.dk/da/trafik/webtv/sider/default.aspx Aktuelt om nye bekendtgørelser

Læs mere

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere