Trafiksikkerhedsplan

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafiksikkerhedsplan 2009-2012"

Transkript

1 Trafiksikkerhedsplan April 2009

2 3

3 Forord For mange mennesker kommer til skade i trafikken. I 2007 skete der 147 uheld på vejnettet i Fredericia Kommune. Disse uheld medførte, at 5 personer blev dræbt og 53 kom tilskade. 4 af de dræbte og 42 af de tilskadekomne blev registreret på det vejnet, som kommunen har ansvaret for. Trafikuheld koster dyrt - for de berørte og for samfundet Trafikuheld medfører sorg og store menneskelige omkostninger for de personer, som er involveret og for deres pårørende. De medfører desuden store økonomiske omkostninger for samfundet som helhed. I 2007 kostede personskaderne på kommunevejnettet i Fredericia samfundet 82 mio. kr. incl. velfærdstab, mens de skønsmæssigt kostede kommunen 15 mio. kr. Mange føler sig utrygge i trafikken Mange af kommunens borgere føler sig også utrygge, når de færdes i trafikken især når de færdes som cyklister eller fodgængere. Det kan få nogle til at vælge bilen i stedet for at gå eller cykle, og dermed forstærke utrygheden og fjerne muligheden for at få god motion. Fredericia Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan sætte fokus på at forbedre trafiksikkerheden og øge trygheden for de trafikanter, der færdes på kommunens vej- og stinet. Planen skal danne baggrund for en målrettet indsats for at forbedre forholdene. Kommunens vision og mål Visionen er, at hver ulykke er én for meget og at ingen på sigt skal dræbes eller skades alvorligt i trafikken i Fredericia Kommune. Kommunen har vedtaget et mål om at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne med 40% frem til udgangen af Det er første skridt på vejen mod at nå visionen. Trafiksikkerhed er et fælles ansvar! Visionen og målet er ambitiøs og kræver en indsats af alle, som færdes i trafikken og ikke kun af de offentlige myndigheder, som har ansvaret for vej- og stinettet. Den menneskelige faktorer spiller en hovedrolle i mere end 9 ud af 10 uheld. Den oplevede utryghed skyldes ofte også en uhensigtsmæssig adfærd fra medtrafikanterne. Kommunen vil derfor opfordre alle trafikanter til at gøre en indsats for den fælles sag! Gyldne regler for bilisternes adfærd i trafikken Overhold hastighedsgrænserne Brug altid sikkerhedssele Kør aldrig spirituskørsel Hvis disse 3 regler blev overholdt kunne vi med ét slag reducere antallet af dræbte med mindst 40% Kilde: Hver ulykke er én for meget Trafiksikkerhed starter med dig Færdselssikkerhedskommissionen 2000 Årsager til uheld Kilde: Transport Research Laboratory

4 Indholdsfortegnelse Indledning... 6 Visioner og mål... 7 Den trafikale struktur Trafikuheld Uheldsbelastede lokaliteter Utryghed i trafikken De mest utrygge steder Indsatsområder og strategier Konkrete initiativer Kommunens indsats fra 2009 til

5 Indledning Fredericia Kommune har igangsat arbejdet med denne trafiksikkerhedsplan for at skabe det bedste grundlag for de fremtidige indsatser og investeringer på det trafikale område for hele Fredericia Kommune. Planen omfatter perioden 2009 til 2012, og indeholder et forslag til en konkret investeringsplan for de 4 år. Investeringsplanen indeholder både indsatser i forhold til at ændre trafikanternes adfærd via kampagner og undervisning samt fysiske ændringer, som skal gøre vejene og stierne mere sikre og trygge. Analyserne af utrygheden er baseret på de løbende henvendelser fra borgerne, som kommunen har modtaget de sidste 2 år samt internetbaserede analyser af borgeres og skoleelevers utryghed i efteråret Som dokumentation for planen er der udarbejdet en række baggrundsnotater, som beskriver de gennemførte analyser og registreringer. Kommunen udarbejdede i 2005 en cykelhandlingsplan Cyklen for alle. Målene og udbygningsplanen fra denne plan er indarbejdet i trafiksikkerhedsplanen. Planen omhandler det kommunale vejnet, som omfatter 380 km vej, hvor af kommunen overtog 24 km fra det tidligere Vejle Amt i forbindelse med kommunalreformen. Trafiksikkerhedsplanen indeholder følgende: vision og målsætninger problemanalyser indsatsområder og strategier konkrete initiativer investeringsplan Sideløbende med dette arbejde er der udarbejdet en klassificering af vej- og stinettet i forhold til funktion og hastighed til brug for både planlægning og drift. Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet på baggrund af analyser af trafikuheld og utryghed. Analyserne af trafikuheldene er baseret på de politiregistrerede uheld fra 1998 til 2007, hvilket er det bedst tilgængelige materiale på nuværende tidspunkt. De foreløbige uheldstal for 2008 er i nogen grad medtaget. 6

6 Visioner og mål I 2007 registrerede politiet 132 uheld på kommunevejnettet i Fredericia Kommune. I disse uheld blev 4 personer dræbt, 20 kom alvorligt tilskade, og 22 blev lettere skadet. Analyser på landets skadestuer viser, at politiet får kendskab til omkring 15% af personskaderne. Det betyder, at antallet af tilskadekomne i trafikken er endnu højere end de officielle tal, hvilket yderligere aktualiserer behovet for at forbedre trafiksikkerheden. Analyser viser desuden, at mange borgere er utrygge, når de færdes i trafikken enten til fods eller på cykel. Kommunen vil gerne have flere til at lade bilen stå og netop gå eller cykle i stedet. Det er af hensyn til både det fælles klima og den enkelte borgers sundhed. Der må derfor også gøres en indsats for at forbedre trygheden. Ingen skal dræbes eller kvæstes alvorligt! Kommunen har valgt at lade den langsigtede strategi for trafiksikkerhedsarbejdet tage udgangspunkt i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplaner. Visionen for trafiksikkerhedsarbejdet er: Hver ulykke er én for meget og ingen skal på sigt dræbes eller skades alvorligt i trafikken i Fredericia Kommune. Denne vision er ambitiøs og kræver en indsats fra alle parter i rigtig mange år fremover langt flere end tidsrammen for denne plan. Kommunen vil arbejde for, at der ikke sker alvorlige trafikuheld på kommunens vejnet med fokus på de indsatsområder og virkemidler, som mest effektivt kan nedbringe antallet af uheld med høj risiko for personskade. Fredericia Kommune vil indenfor de økonomiske rammer gøre sit yderste for at forbedre trafiksikkerheden ved planlægning, udformning og vedligeholdelse af vej- og stinettet. Kommunen vil endvidere sammen med andre offentlige myndigheder og institutioner målrettet søge at påvirke trafikanternes adfærd, så færdselsloven overholdes. Hvis alle overholdt hastighedsgrænsen. brugte sele og aldrig kørte spirituskørsel, så ville vi med et slag kunne reducere antallet af tilskadekomne i trafikken med mere end 40%. For at sikre at der løbende arbejdes mod opfyldelsen af visionen har kommunen fastlagt konkrete målsætninger for arbejdet for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden indenfor tidshorisonten for denne plan altså frem til udgangen af Antallet af tilskadekomne skal reduceres med 40% frem til udgangen af 2012 Kommunen har også her valgt at tage udgangspunkt i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 2007 og har derfor vedtaget følgende målsætning for trafiksikkerhedsarbejdet: Antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne skal reduceres med 40% frem til udgangen af 2012 med udgangspunkt i et gennemsnit for årene Hvis kommunen skal leve op til målsætningen betyder det, at der på kommunevejene i 2012 højst må være 23 dræbte og tilskadekomne, mens der i gennemsnit for årene var 39. Figuren viser, at antallet af personskader har været stigende de sidste 2 år og de 7

7 Dræbte Alvorligt Lettere Målsætning dræbte Målsætning lettere Målsætning alvorligt Kommunens målsætning frem til udgangen af 2012 opdelt på dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne foreløbige tal for 2008 viser desværre yderligere en stigning. Målsætningen skal nås ved en fælles indsats på nationalt, regionalt og kommunalt plan. Fredericia Kommune vil igangsætte tiltag, som skal reducere antallet af dræbte og tilskadekomne på kommunevejene med mindst 20% frem til De øvrige 20% forudsættes opfyldt via tiltag, som igangsættes på nationalt og regionalt niveau. Særligt fokus på uheld med cyklister Kommunen har desuden valgt at fastholde målsætningerne fra cyklisthandlingsplanen: Antallet af uheld med cyklister skal i 2012 ligge på samme niveau som i år Antallet af uheld med cyklister har været stigende fra år 2000 til år 2004 for igen at falde frem til udgangen af 2007 (se graf på næste side). I år 2000 blev der registreret 13 uheld med cyklister, mens der i 2007 blev registreret 16 uheld. De foreløbige tal for 2008 viser desværre en yderligere stigning i antallet af uheld til 21. Antallet af personskader med cyklister har varieret en del fra år 2000 til I år 2000 var der 5 personskader med cyklister, mens der i 2007 blev registreret 12. De foreløbige tal for 2008 viser her et fald til 9 personskader. Opfyldelsen af målet kræver en målrettet indsats på området. Cyklens andel af den samlede transport i kommunen skal øges til 25% inden år

8 Antal Uheld Personskader Udvikling i antal trafikuheld og personskader på kommunens vejnet med cyklister involveret Særligt fokus på uheld med børn Børn er et særligt fokusområde i Fredericia. Kommunen har derfor vedtaget følgende målsætning: Ingen børn under 16 år skal komme alvorligt til skade i trafikken på kommunens vejnet i I 2007 kom 4 børn under 16 år alvorligt tilskade i trafikken. Tallet har varieret mellem 2 og 4 de sidste 5 år. De foreløbige tal for 2008 viser, at kun ét barn kom alvorligt tilskade i trafikken i Målet er, at alle tager ansvar Kommunen har desuden en vision om, at borgerne skal tage personligt ansvar for sig selv og andre. Det er en meget vigtig faktor for at øge sikkerheden og trygheden i trafikken. Kommunens mål er derfor: selebrug falder. I forhold til hastighed vil kommunen anvende målinger og politikontroller til at vurdere om målet nås. Kommunens arbejde med trafiksikkerhed Kommunen har yderligere vedtaget 2 målsætninger omkring det løbende arbejde med trafiksikkerheden: Der skal oprettes et færdselsikkerhedsudvalg, som bredt skal repræsentere parterne i trafiksikkerhedsarbejdet. Udvalget skal i dets virke være med til at sikre, at der arbejdes målrettet mod at forbedre trafiksikkerheden. Kommunen vil udarbejde en årlig status for trafikuheld, således at kommunen løbende kan vurdere om udviklingen går i den rigtige retning. Trafikanternes adfærd skal påvirkes så færdselsloven i højere grad overholdes især i forhold til hastighed, men også spritus og sele. Antallet af uheld med disse 3 elementer skal reduceres frem til udgangen af Kommunen vil løbende analysere om antallet af uheld med spiritus og manglende 9

9 Den trafikale struktur Kommunen bestyrer 380 km vej Fredericia Kommune har et vejnet på 380 km excl. private fælles veje. I forbindelse med kommunalreformen overtog kommunen 24 km vej fra Vejle Amt. Desuden bestyrer Vejdirektoratet motorvejene og motortrafikvejen i kommunen. 2 vejklasser: trafikveje og lokalveje Kommunen har sideløbende med udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplanen udarbejdet en klassificering af vejnettet, hvor vejene opdeles i trafikveje og lokalveje. Trafikvejene skal betjene den gennemkørende trafik gennem kommunen, mellem kommunens bysamfund og internt mellem de enkelte byområder. Trafikvejene skal bære de store trafikstrømme. Lokalvejene skal alene betjene trafik til det lokale område, som de er beliggende i. Der arbejdes med to niveauer af trafikveje i det åbne land: Gennemfartsveje og fordelingsveje og ligeledes to niveauer af trafikveje i byerne: Primære trafikveje og sekundære trafikveje. Målet er, at trafikvejnettet udformes så både fremkommelighed og sikkerhed for alle trafikanttyper tilgodeses. Trafikvejenes udformning er afhængig af om vejen er beliggende i det åbne land eller i byområder og af hvilken hastighed, der er tilladt på vejen. For lokalvejene er målet, at disse udformes, så det er sikkert og trygt for de lette trafikanter at færdes på vejnettet. Klassificeringen af vejnettet vil blive anvendt i forbindelse med både planlægning og drift af vejnettet. Planlægningsmæssigt f.eks. i forhold til at fastlægge fremtidige tilslutninger eller hastighedsgrænser og driftsmæssigt til at fastlægge f.eks. niveau for vintervedligeholdelse. Forslag til klassificering af vejnettet 10

10 Hvis vejnettet skal ombygges som et led i at forbedre sikkerheden og tryghed vil de løsninger, som vælges afhænge af om vejen er en lokalvej eller en trafikvej og i givet fald hvilken type af trafikvej. Sammenhængende stinet Kommunen udarbejdede i 2005 en cyklisthandlingsplan, hvor der blev udpeget et hovedstinet, som bl.a. dækker de vigtigste funktioner i Fredericia by og forbinder oplandsbyerne med Fredericia by og i en vis grad med hinanden. Hovedstinettet er opdelt i 3 klasser: Primære trafikruter, sekundære trafikruter og oplandsruter. I forbindelse med udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplanen er hovedstinettet blevet sammenholdt med de hovedruter, som skoleeleverne har udpeget i skolevejsanalysen, ligesom det er blevet sammenholdt med de utrygge og uheldsbelastede lokaliteter. De højst prioriterede udbygningsforslag er indeholdt i investeringsplanen. Forslag til hovedstirutenet 11

11 Trafikuheld Hvert år sker der en række trafikuheld på vejnettet i Fredericia Kommune. For at kunne målrette arbejdet med at begrænse antallet af uheld er det vigtigt at vide, hvilke slags uheld der sker, og hvor de sker. Politiregistrerede uheld: Alle uheld som politiet indberetter. Personskadeuheld: Uheld hvor personer dræbes eller påføres skader, som kræver lægelig behandling eller observation. Materielskadeuheld: Uheld hvor der er kun er sket materielskade som skønnes at overstige kr. for hvert motorkøretøj eller kr for anden skade. Antallet af uheld varierer fra år til år Antallet af uheld på de nuværende kommuneveje i Fredericia Kommune har varieret mellem 82 og 132 i perioden fra 1998 til 2007 uden en egentlig tendens i udviklingen. Udviklingen i antallet af uheld på statsvejene i kommunen viser heller ingen entydig tendens. Der sker dog kun få uheld på disse veje. Sammenlignes antallet af dræbte og tilskadekomne pr. indbygger med landsgennemsnittet har kommunen siden 1998 ligget meget tæt ved landsgennemsnittet i forhold til antal dræbte, men noget under i forhold til antal tilskadekomne. Personskader: Som tilskadekomst betragtes en tilstand, der normalt kræver egentlig behandling hos læge, tandlæge eller har medført hospitalsindlæggelse, herunder også til observation. Ekstra uheld: Materielskadeuheld hvor politiet ikke optager rapport, men alligevel indberetter uheldet til Danmarks Statistik. Stigning i antallet af personskader Der har været en nedadgående tendens i antallet af dræbte og tilskadekomne fra 1998 til 2005 med enkelte afvigende år. I 2006 og 2007 har tallene været stigende. De foreløbige tal for 2008 viser desværre en yderligere stigning i forhold til 2007 fra 44 til Dræbte Alvorligt Lettere Udvikling i antal dræbte og tilskadekomne på kommunevejene 12

12 Dræbte og alvorligt tilskadekomne Færdselssikkerhedskommisionens målsætning Udvikling i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne på kommunevejene. I årene fra 2000 til 2003 er der korrigeret for politiets fejlregistrering af alvorligt tilskadekomne Færdselssikkerhedskommissionens mål for trafiksikkerheden er nået I år 2000 fastsatte Færdselssikkerhedskommissionen et mål om at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne skal reduceres med 40% frem til 2012 med udgangspunkt i 1998-tallene. Fredericia Kommune har levet op til dette mål i hele perioden med undtagelse af 2004, hvor antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne på kommunens vejnet var meget stort. Grundig analyse af uheldene fra 2003 til 2007 For at udpege de vigtigste fokusområder i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde er der foretaget en grundig analyse af de politiregistrerede uheld på kommunens vejnet i perioden fra 2003 til Hovedparten af uheldene sker i byerne 73% af uheldene på kommunens vejnet sker i byerne, mens 60% af de dræbte og tilskadekomne registreres på vejene i byerne. Uheldene på vejene i det åbne land er mere alvorlige. Selvom kun 27% af uheldene sker her, så er 60% af de dræbte og knap 40% af de tilskadekomne registreret på vejene i det åbne land. Den høje alvorlighed skyldes, at hastighederne på vejene i det åbne land er væsentlig højere end i byerne. Registrerede uheld uheld i alt 171 personskadeuheld 12 dræbte 102 alvorligt tilskadekomne 83 lettere tilskadekomne 13

13 Anden vejudform. 6% Lige vej 25% 4 benede kryds 32% Kurve 6% Ud-/indkørsel 7% Rundkørsel 6% 3 benede kryds 18% Alle uheld på kommunevejene fordelt på vejudformning benede vejkryds er farlige 63% af uheldene og 64% af de dræbte og tilkskadekomne på kommunevejene sker i kryds. halvdelen af de 239 uheld, mens cyklister er involveret i godt 40% af uheldene. Fodgængerne er involveret i godt 10% af uheldene. I krydsene er der mange konfliktpunkter og mange medtrafikanter at forhold sig til. Det er især de 4-benede kryds, som er farlige, men der sker også en del uheld i 3-benede kryds. 25% af uheldene sker på lige vej. Disse uheld omfatter både mødeuheld mellem modkørende trafikanter og uheld mellem trafikanter, som kører i samme retning. Uheldsbilledet er stort set det samme for by som land. Lette trafikanter er udsatte Der er sket 239 uheld på kommunens veje på 5 år med fodgængere, cyklister og knallertkørere tilsammen betegnet lette trafikanter. Knallertkørere er oftest involveret i uheld. De er involveret i knap Mere end halvdelen af de personer, som kommer til skade i trafikken er lette trafikanter, se tabellen på næste side. De lette trafikanter kommer ofte også alvorligt til skade, når de er involveret i et uheld. 8 ud af de 12, som er blevet dræbt i trafikken på Fredericia Kommunes veje på 5 år er lette trafikanter. Det er især cyklister og knallertkørere, som kommer til skade. Langt den største del (73%) af de lette trafikanter kommer til skade i byerne, hvor der også færdes flest lette trafikanter. Som for uheldene generelt er alvorligheden dog større i uheld med lette trafikanter i det åbne land. Her er 5 ud af de 8 trafikdrab med lette trafikanter sket. 14

14 Dræbte Alvorligt tilskadekommen Lettere tilskadekommen I alt % Personbil % Varebil % Lastbil/bus % Motorcykel/ knallert % Knallert % Cykel % Fodgænger % I alt % Personskader på kommunevejene fordelt på skadesgrad og trafikanttype 73% af de tilskadekomne lette trafikanter 9 ud af 10 uheld med lette trafikanter sker ved sammenstød med motorkøretøjer. Langt den største del af motorkøretøjerne er personbiler, mens lastbiler/busser kun er involveret i en mindre del af uheldene (5%). Lette trafikanter er udsatte i mørke Det er vigtigt, at de lette trafikanter er synlige i mørke. 25% af uheldene med de lette trafikanter sker i mørke. Især fodgængerne er udsatte i mørke. 41% af u- heldene med fodgængere er sket i mørke. Vejkryds især farlige for lette trafikanter De lette trafikanter er meget udsatte i kryds. 76% af uheldene med lette trafikanter sker i kryds. Det er igen især de 4 benede kryds, som er farlige. Her sker 33% af alle uheldene, mens der sker 22% i 3 benede kryds. Den resterende del af krydsuheldene sker i rundkørsler, hvor især cyklister er udsatte og ved ind- og udkørsler, hvor især knallertkørerne er udsatte. 21% af uheldene med lette trafikanter sker på lige vej og især en stor andel af fodgængeruheldene (41%) sker på lige vej. Mange tilskadekomne lette trafikanter er år 35 af de 107 lette trafikanter, som kommer til skade er i alderen år. Godt halvdelen af disse er knallertkørere hvor de fleste er i alderen år, men nogle er også under 16 år. Knap halvdelen er cyklister, og disse er stort set alle i alderen år. Unge bilførere har en høj uheldsrisiko Unge førere af motorkøretøjer i alderen år udgør et særligt problem. Disse unge er involveret i 141 uheld svarende til 24% af alle uheld. I disse uheld blev 2 dræbt og 27 personer kom til skade. Det er ikke sikkert, at de unge har haft skylden i alle uheldene, men uheld med unge trafikanter har generelt en høj alvorlighedsgrad, da de ofte er et resultat af høj hastighed, manglende rutine samt de unges manglende erkendelse af den risiko, der knytter sig til deres adfærd i trafikken. I perioden var 2 dræbte og 21 tilskadekomne unge i alderen år. 11 var bilister og 12 lette trafikanter herunder var halvdelen knallertkørere. 15

15 År Fører Passagerer Lette trafikanter Tilskadekomne på kommunevejene fordelt på alder Spiritus medvirkende årsag til mange uheld I 102 af uheldene på kommunevejene er en af de involverede førere spirituspåvirket. Spiritus er således involveret i 17% af uheldene, hvilket er nogenlunde på samme niveau som landet som helhed. Spiritus er medvirkende årsag til 42% af de dræbte og 15% af de tilskadekomne. Hovedparten (70%) af de spirituspåvirkede førere er førere af personbiler, mens 15% er knallert-30 kørere. En meget stor del af spiritusuheldene er eneuheld eller uheld, hvor bilisten kører ind i en parkeret bil. I perioden fra 2003 til 2007 var knap halvdelen af uheldene eneuheld, mens godt 1/5 var uheld med parkerede biler Personbil Varebil Lastbil Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Uheld på kommunevejene med spiritus involveret opdelt på alder og transportmiddel 16

16 Som det ses af figuren involverer spiritusuheld trafikanter i alle aldersklasser. Halvdelen er dog personer i alderen år. Unge førere udgør som tidligere nævnt et særligt problem også i forhold til spiritus, hvor 16% af de spirituspåvirkede førere er i alderen år. Flere skal bruge sele Manglende selebrug er en medvirkende årsag til, at trafikuheld bliver alvorlige. 25% af de bilister, som har været involveret i et uheld på kommunevejene, brugte ikke sikkerhedssele, mens 12% ikke har oplyst om de brugte sele. Særlige problemområder Analyserne af trafikuheldene på kommunevejene i perioden fra 2003 til 2007 har peget på, at der især er 4 områder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at reducere antallet af trafikuheld. Det er: Uheld i kryds Uheld med cyklister og knallerter Uheld med unge førere ml år Spiritusuheld Bedre datagrundlag i trafiksikkerhedsarbejdet Undersøgelser på landets skadestuer viser, at politiet ikke får kendskab til alle de uheld, der sker på vejnettet. Politiet tilkaldes sjældent til eneuheld med en cyklist, selvom der sker personskade. Her er det kun skadestuen, som får kendskab til uheldet. Analyser har vist, at politiet kun får kendskab til omkring 15% af de personskader, som skadestuerne får kendskab til. Jo alvorligere et uheld er, jo oftere får politiet også kendskab til det. Politiet får eksempelvis kendskab til alle trafikdrab. Der arbejdes i øjeblikket på, at implementere et system, som skal sammenkoble politiets og skadestuernes registreringer, så vejbestyrelserne får et bedre grundlag for deres trafiksikkerhedsarbejde. Når dette materiale er tilgængeligt, vil kommunen anvende det i trafiksikkerhedsarbejdet. Desuden bør der også gøres en stor indsats omkring uheld med for høj hastighed. Det er umiddelbart svært at kortlægge hvor mange uheld, som konkret skyldes høj hastighed, da dette er meget vanskeligt for politiet at registrere. Der er dog ingen tvivl om, at for høj hastighed er årsag til rigtig mange uheld. Det er veldokumenteret, at jo højere hastigheden er, jo større er uheldsrisikoen og desto alvorligere er konsekvenserne af uheldene. 17

17 Uheldsbelastede lokaliteter På baggrund af de politiregistrerede uheld for perioden 2003 til 2007 er de mest uheldsbelastede kryds og strækninger på kommunens vejnet udpeget. Derudover er der udpeget en række kryds og strækninger, som bør holdes under observation de næste år. Det er kryds og strækninger, hvor kommunen i løbet af den 5 årige periode har foretaget forskellige ombygninger, som har haft positiv indflydelse på uheldsbilledet. Kryds, hvor der er registreret mere end 4 uheld på 5 år, og strækninger, hvor der er registreret mere end 4 uheld på 5 år indenfor en strækning på 400 m, er analyseret. På baggrund af disse analyser er der udpeget 9 uheldsbelastede kryds og 4 uheldsbelastede strækninger. En nærmere beskrivelse af de uheldsbelastede lokaliteter findes i et separat bilagsnotat. De mest uheldsbelastede lokaliteter baseret på de politiregistrerede uheld fra

18 Utryghed i trafikken Trafikken skaber både sikkerhedsmæssige og tryghedsmæssige problemer, og problemstederne behøver ikke være de samme. Hvor borgerne føler sig utrygge i trafikken er meget individuelt, og kan både afhænge af personens alder og valg af transportmiddel. Reduktion af antallet af trafikuheld har størst fokus i denne plan, da det medfører, at færre mennesker reelt kommer til skade i trafikken. Det er dog også vigtigt at have fokus på, at de lette trafikanter føler sig trygge i trafikken for at give de bedst mulige betingelser for at flere vælger at gå og cykle. Utryghed kan ikke måles, så kommunen hører kun til den ved bl.a. at lytte til borgerne. Borgerne henvender sig løbende Kommunen modtager løbende henvendelser fra borgerne omkring problemområder i trafikken. I løbet af 2007 og 2008 har kommunen modtaget 41 henvendelser. En del af disse henvendelser omhandler konkrete kryds eller strækninger, mens andre omhandler mere generelle problemstillinger så som fejning af veje og stier, manglende skilte eller problemer i forhold til parkering. Fokus på inddragelse af borgerne Fredericia Kommune har valgt at sætte ekstra fokus på borgerinddragelsen i forbindelse med udarbejdelsen af denne plan, så borgerne kan videregive deres viden om trafikken rundt om på vejnettet. Borgerinddragelsen har fundet sted dels gennem internetbaserede analyser blandt skoleeleverne og blandt borgerne som helhed og dels gennem en bearbejdning af de borgerhenvendelser kommunen har modtaget i 2007 og Både skolevejsanalysen og borgeranalysen er blevet gennemført med bred pressedækning, for derigennem at orientere om arbejdet med trafiksikkerhedsplanen. Gløgg og æbler på Axeltorv Borgeranalysen blev skudt i gang med en event på Axeltorv, hvor borgerne kunne udpege problemsteder på et stort kort direkte til politikere og teknikere samtidig med, at de varmede sig med et glas alkoholfrit gløgg eller spiste et æble. Borgerne fik desuden udleveret et postkort, som de kunne aflevere til kommunen med en beskrivelse af et konkret problem. Borgerhenvendelser Der er indkommet 41 henvendelser fra borgere i 2007 og er henvendelser på vegne af en større gruppe af borgere eller en forening. 27 er henvendelser fra enkelte borgere. Henvendelserne er listet og meget kort opsummeret i et bilagsnotat. 19

19 <18 år 1% >60 år 17% år 0% år 30% En gruppe politikere og teknikere cyklede efterfølgende til Erritsø Bytorv, hvor borgerne også kunne udpege problemsteder. 288 borgere og 10 foreninger/institutioner har deltaget i analysen I perioden fra den 15. november til den 1. december 2008 havde alle kommunens borgere mulighed for at udpege problemsteder i trafikken enten via internettet eller via to idépostkasser stående på Rådhuset og på biblioteket i Prinsessegade. 288 borgere og 10 forskellige foreninger/institutioner/skoler har deltaget i analysen. Disse har i alt markeret 706 utrygge lokaliteter, hvoraf en del er sammenfaldende. Hovedårsagerne til utrygheden er: mange og hurtigkørende biler, manglende fortov/cykelsti samt utryghed ved krydsning af vejen. Omkring 200 af borgerne har angivet baggrundsoplysninger om dem selv. 58% er mænd og 42% kvinder 58% har hjemmeboende børn. et analyserne Resultaterne af de 2 internetbaserede analyser er nærmere beskrevet i 2 bilagsnotater med tilhørende kort år 52% Borgernes aldersfordeling Godt halvdelen er mellem år og 51% har angivet, at deres primære transportmiddel er bil og 44% har angivet cykel, som deres primære transportmiddel. Godt skoleelever har udpeget ruter og utrygge steder Fra den 27. oktober til den 1. december 2008 blev alle kommunens skoleelever bedt om at indtegne deres rute fra hjem til skole samt angive, hvor de eventuelt føler sig utrygge i trafikken. Derudover blev eleverne bedt om at fortælle, hvordan de kommer i skole, om de bruger cykelhjelm og hvis de bliver kørt i bil, hvad årsagen er til det. Godt af kommunens knap elever på de 17 folkeskoler har deltaget i analysen, hvilket er 43% af eleverne. Derudover har knap 400 elever fra kommunens 4 privatskoler deltaget i analysen. Eleverne har udpeget utrygge lokaliteter. En stor del af disse lokaliteter er sammenfaldende. 20

20 Sct. Knuds Skole 69% Fredericia Realskole 67% Treldevejens Skole 40% Taulov Skole 58% Skærbæk Skole 61% Skjoldborgvejens Skole 54% Skansevejens Skole 52% Lyng Skole 45% Købmagergades Skole 38% Herslev Centralskole 48% Egumvejens Skole 46% Bøgeskov Skole 56% Bredstrup/Pjedstrup Fællesskole 43% Bakkeskolen 56% Alléskolen 30% 10. klasse 37% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Svarprocent for de skoler, som har deltaget i analysen Svarprocenten har varieret en del fra skole til skole og fra klassetrin til klassetrin. Svarprocenterne har været højest på Sct. Knuds Skole og Fredericia Realskole, mens Skærbæk Skole, Taulov Skole, Bakkeskolen og Bøgeskov Skole også har haft en høj svarprocent. Den største andel af lette trafikanter findes på Treldevejens Skole og Skærbæk Skole, hvor 89% går eller cykler til skole. Forskellen på andelen af lette trafikanter på de enkelte skoler kan bl.a. forklares med skolens placering i skoledistriktet. Svarprocenterne har ligget lavest for eleverne i børnehaveklassen til og med 3. klasse, som skulle svare på analysen hjemme sammen med deres forældre. mens den er højest for eleverne i som gennemførte analysen på skolen. 65% af eleverne går og cykler i skole 46% af folkeskoleeleverne cykler i skole, mens 19% går. Bus 11% Andet 1% Gang 19% Andelen varierer dog meget fra skole til skole og fra klassetrin til klassetrin. Andelen af elever, der går og cykler, er størst fra 4. klasse til 9. klasse, hvor mellem 65-75% af eleverne går og cykler. Bil 20% Fra børnehaveklasse til 3. klasse er andelen stigende fra omkring 45% til godt 60%. I 10. klasse er det kun omkring 35% som går og cykler, mens busandelen er stor (30%). Det skyldes tildels, at alle kommunens 10. klasseelever er samlet på en skole. Knallert 3% Cykel 46% Elevernes transportmiddel til skole 21

21 Sct. Knuds Skole Fredericia Realskole Treldevejens Skole Taulov Skole Skærbæk Skole Skjoldborgvejens Skole Skansevejens Skole Lyng Skole Købmagergades Skole Herslev Centralskole Egumvejens Skole Bøgeskov Skole Bredstrup/Pjedstrup Fællesskole Bakkeskolen Alléskolen 10. klasse 45% 38% 45% 52% 34% 89% 79% 89% 82% 77% 74% 81% 67% 68% 83% 75% Andel af elever, som går og cykler til skole på de skoler, som har deltaget i analysen Knap halvdelen af eleverne bruger cykelhjelm 49% af de elever, som cykler til skole har svaret, at de bruger cykelhjelm. Der er flest, som bruger cykelhjelm i de yngre klasser. Fra 3. klassetrin falder andelen støt til 10. klasse, hvor kun 10% bruger hjelm. 1/5 del af eleverne bliver kørt i skole i bil De elever, som er blevet kørt i skole, er blevet spurgt om årsagen til dette. Det har været muligt at give flere svar. 34% svarede, at forældrene kørte lige forbi skolen, mens 22-24% angav, at der er for langt eller at det er hurtigst % angav, at turen er for farlig eller at de ikke må gå/cykle. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Andel elever som anvender cykelhjelm 22

22 De mest utrygge steder På baggrund af de internetbaserede utryghedsanalyser og løbende borgerhenvendelser til kommunen er der udpeget rigtig mange kryds og strækninger, som giver anledning til, at borgerne føler sig utrygge i trafikken. mere end 10 borgere eller 6-10 borgere plus mindst en forening eller 2 foreninger. Et par enkelte lokaliteter ved de små skoler er dog medtaget selvom færre end 25 elever har udpeget stedet som utrygt. I alt er der udpeget 31 utrygge lokaliteter. Kommunen har desværre ikke økonomisk mulighed for at gennemføre forbedringer alle steder, hvorfor der er sket en udvælgelse af de lokaliteter, som vurderes at være mest problematiske. De lokaliteter, som er udvalgt, er lokaliteter, som mere end 25 skoleelever i skolevejsanalysen har udpeget som utrygge. En nærmere beskrivelse af de utrygge lokaliteter findes i et separat bilagsnotat. Derudover er der udvalgt en række lokaliteter på basis af borgeranalysen og de løbende borgerhenvendelser. Det er lokaliteter som er udpeget som utrygge af: De mest utrygge lokaliteter udpeget af borgerne 23

23 Indsatsområder og strategier Opfyldelsen af visionen og målene nås ved en målrettet, fokuseret indsats til forbedring af sikkerheden og trygheden. På landsplan er der udpeget 5 hovedindsatsområder i trafiksikkerhedsarbejdet: For høj fart Spirituskørsel Manglende selebrug Ulykker med cyklister Ulykker med unge En særlig indsats for trafiksikkerheden på 5 områder For Fredericia Kommune viser analysen af de sidste 5 års uheld, at indsatsen i forhold til trafiksikkerheden bør koncentreres indenfor følgende områder: Uheld med unge førere ml år Uheld med for høj fart Uheld med cyklister og knallerter Uheld i kryds Forbedring af uheldsbelastede lokaliteter Manglende selebrug og spiritus skal også have fokus i trafiksikkerhedsarbejdet. Kommunen vil her primært deltage i de nationale og regionale kampagner, hvorfor områderne ikke er udpeget som særlige indsatsområder. Der vil dog være fokus på begge områder i forbindelse med indsatsen omkring unge trafikanter. Særligt indsats for trygheden på 2 områder Trafiksikkerhedsindsatsen vil også have en positiv påvirkning af trafikanternes oplevelse af at føle sig trygge i trafikken. Kommunen vil yderligere gøre en indsats for at borgerne skal føle sig trygge i trafikken indenfor følgende områder: Forbedring af utrygge lokaliteter med fokus på skolevejene Udbygning af stinettet Indsatser indenfor disse områder skal især være med til at gøre det attraktivt og trygt at færdes som cyklist eller fodgænger i kommunen, og dermed være medvirkende til at opfylde målet om at få flere til at cykle og gå. 4 hovedstrategier For at sikre den bedst mulige effekt af de initiativer, som skal igangsættes, vil kommunen arbejde indenfor 4 hovedstrategier: Planlægning og analyser Samarbejder Adfærd og undervisning Udformning af vej- og stinettet Desuden er kontrol et vigtigt element i trafiksikkerhedsarbejdet, hvorfor et samarbejde med politiet er meget vigtigt. Ved udpegning af de 5 indsatsområder vurderes det, at kommunen har fat i en meget stor andel af de personskader, der sker på kommunens vejnet. Alene uheld i kryds udgør omkring 2/3 af personskaderne. Den bedste effekt fås ved både at arbejde med vejteknik, kontrol og adfærd 24

24 Konkrete initiativer For hvert af de 7 indsatsområder er der udpeget en række konkrete initiativer, som skal sikre at målene nås. Initiativerne er i det følgende beskrevet indenfor hver af de 4 valgte hovedstrategier: Planlægning og analyser Samarbejder, herunder med politiet Adfærd og undervisning Udformning af vej- og stinettet En lang række af initiativerne vil have effekt indenfor flere af de udpegede indsatsområder, hvilket er illustreret i en tabel bagest i kapitlet. Planlægning og analyser Initiativerne indenfor denne strategi skal primært skabe grundlag for at hensyn til trafiksikkerhed og tryghed indarbejdes i kommunens øvrige planer samt at indsatsen løbende evalueres og revideres. Kommunen vil gennemføre følgende initiativer: Fortsat udarbejde en årlig analyse af uheldsudviklingen generelt og indenfor de udpegede indsatsområder for på den baggrund at evaluere effekten af de igangsatte initiativer i forhold til de vedtage mål. Fortsat gennemføre en årlig udpegning af de mest uheldsbelastede lokaliteter. Indarbejde skadestueregistrerede u- held i trafiksikkerhedsplanen, når disse data bliver brugbare og tilgængelige. Udarbejde en plan for faste årlige trafiktællinger og hastighedsmålinger for at give et grundlag for at følge med i udviklingen i bilernes hastighed. Udarbejde en procedure for udførelse af tællinger og hastighedsmålinger, når kommunen modtager henvendelser fra borgerne omkring utrygge steder. Disse skal være med til at kvantificere den oplevede utryghed og skabe et grundlag for en prioritering af indsatsen. Udføre trafiksikkerhedsvurderinger af alle fremtidige planer for at sikre, at der tages størst muligt hensyn til trafiksikkerheden. Udføre trafiksikkerhedsrevisioner på alle relevante projekter for på den måde at sikre at den nyeste viden om trafiksikker udformning anvendes. Udarbejde et stikort, som udleveres til alle nye skoleelever med en opfordring til at gå eller cykle til skole. Systematisk anvendelse af skolepatruljer omkring skolerne for på den måde at øge trygheden. Trafiksikkerhedsrevision Kilde: FærdselssikkerhedsNyt juli 2003 En trafiksikkerhedsrevision er en systematisk og uafhængig gennemgang af vejprojekter med fokus på trafiksikkerheden. Formålet er at gøre nye og ombyggede veje så sikre som muligt inden de anlægges og inden uheldene sker. 25

25 Samarbejde Hvis visionen og målene for arbejdet med sikkerhed og tryghed skal nås, så er det vigtigt, at indsatsen sker i et samarbejde mellem alle de relevante parter. Som en overordnet paraply for trafiksikkerhedsindsatsen vil kommunen nedsætte et færdselsikkerhedsudvalg, som bredt skal repræsentere parterne i trafiksikkerhedsarbejdet herunder bl.a Vejcenter Syddanmark, politiet, skoleområdet, sundhedsområdet og lokale interesseorganisationer. Udvalget skal i dets virke være med at sikre, at der arbejdes målrettet mod at forbedre trafiksikkerheden. Derudover vil kommunen yderligere: Etablere et samarbejde med Skoleafdelingen, Pleje & Sundhed, Familie & Børnesundhed samt politiet for at igangsætte en målrettet indsats omkring færdselsundervisning og sunde transportvaner på børne- og skoleområdet. Have fokus på at øge samarbejdet med lokalpressen for at sætte fokus på god trafikal adfærd og risici i trafikken. Det vil foregå i forbindelse med gennemførelse af de enkelte initiativer, men en årlig uge, hvor der sættes særligt fokus på trafikken, kan også være en mulighed. Etablere et samarbejde med transportørerne og 3F med det formål at bevidstgøre cyklisterne om deres egen sårbarhed i trafikken ved bl.a. at give dem mulighed for at prøve at opleve udsynet fra en lastbil. Etablere et samarbejde med kørelærerne for at øge fokus på god trafikal adfærd i køreuddannelsen. Etablere et systematisk samarbejde med politiet i forhold til fartkontrol og konkrol af spiritus, sele, cyklistadfærd (bl.a. lys og reflekser), ulovlige knallerter, skolestart etc. Adfærd undervisning og kampagner Undersøgelser har vist, at trafikanten spiller en hovedrolle i mere end 9 ud af 10 uheld og i knap 7 ud af 10 uheld er trafikanten alene årsag til uheldet. Kommunen vil derfor målrettet sætte ind på at påvirke trafikanternes adfærd ved undervisning og kampagner. Regionale og nationale kampagner Det er dyrt at udvikle, gennemføre og udarbejde kampagner og informationsmateriale. Kommunen vil derfor i så høj grad som muligt samarbejde med Rådet for Større Færdselssikkerhed og Syddanmarks Færdselssikkerhedsudvalg og deltage i de nationale og regionale trafiksikkerhedskampagner. Kommunen vil i så stor udstrækning som muligt underbygge dem med en lokal vinkling. En lokal vinkling kan eksempelvis være muligheden for at se oversigtsforholdene fra en stor lastbil i forbindelse med den nationale krydskampagne eller få besøg af trafikinformatører på de tekniske skoler i forbindelse med unge-kampagnerne. Rådet for Større Færdselsikkerhed Kampagneplan for 2009 Uge Sele* Uge Fart Uge Unge Uge Cyklister i kryds* Uge Spiritus* Uge Skolestart Uge 35 - Sele Uge Unge Uge Fart* Uge Sprit *angiver fokus på lokal vinkling 26

26 Da uheldsanalysen viste, at 25% af cyklistuheldene skete i mørke eller tusmørke så vil kommunen yderligere gennemføre en lygte/reflekskampagne. Derudover vil kommunen også sætte fokus på de nationale kampagner Vi cykler til arbejde og Alle børn cykler for på den måde at øge antallet af cyklister. Kommunen kan evt. understøtte deltagelsen ved at udskrive sideløbende lokale konkurrencer for skoler og virksomheder. Målrettet indsats omkring børn og unge De gode vaner grundlægges i en meget tidlig alder også indenfor det trafikale område. Det er derfor meget vigtigt, at børnene tidligt lærer god trafikal adfærd og sunde trafikvaner i forhold til valg af transportmiddel og at læringen fortsætter gennem hele opvæksten. Her har både forældre og skole en meget vigtig rolle både som underviser og som rollemodel. Den skal også have fokus på både kommunens, skolernes, politiets og forældrenes rolle. Nogle elementer kunne eksempelvis være: Støtte og vejledning til skoler, som vil udarbejde en trafikpolitik for skolen. Den kan f.eks. have fokus på, hvordan børnene kommer til skole, om de bruger cykelhjelm, brug af skolepatrulje, forbedret færdselsundervisning etc. Etablering af netværk for færdselskontaktlærere, hvor kommunen holder et årligt inspirationsseminar med nye ideer omkring færdselsundervisning. Kursus om lastbiler og ulykker i 5./6.klasse i et samarbejde med transportører og 3F. Besøg af en trafikinformatør (person, som har været involveret i trafikuheld) i 8./9. klasse eller på ungdomsuddannelserne. Trafiksikkerhedsundervisning i ungdomsskolerne, når eleverne tager knallertkørekort. Fredericia Kommune vil igangsætte et samarbejde med Skoleafdelingen, Pleje & Sundhed samt Familie & Børnesundhed samt politiet for at udvikle en trafikpolitik for børn og unge, som skal sætte rammerne for færdselsundervisning i børnehaven, skolerne, ungdomsskolen og evt. også tekniske skoler og gymnasier. Den skal have fokus på sikre og gode transportvaner i forhold til trafiksikkerhed, tryghed og sundhed. Uddrag fra pjece omkring trafikpolitik for skoler udgivet af Rådet for Større Færdselssikkerhed 27

27 Kommunen vil yderligere sætte fokus på de unge, som er ved at tage kørekort ved i et samarbejde med kørelærerne at sætte fokus på betydningen af god trafikal adfærd og evt. kombinere dette med besøg af trafikinformatører og politi eller events på køreteknisk anlæg, hvor unge bl.a. kan opleve fartens påvirkning. Udformning af vej- og stinettet Det er vigtigt, at vej- og stinettet er udformet, så det er sikkert og trygt for trafikanterne og at det udformet, så det i videst muligt omfang sikrer, at trafikanterne ikke kommer alvorligt til skade, hvis de laver en fejl. Kommunen vil gennemføre en række initiativer omkring forbedringer af vej- og stinettet. Disse initiativer målretter sig mod: Uheldsbelastede og utrygge lokaliteter Udbygning af stinettet Krydsuheld Uheldsbelastede og utrygge lokaliteter Der er udpeget 13 uheldsbelastede kryds og strækninger, hvor af de 6 også er udpeget af borgerne som værende utrygge. Der vil blive gennemført forbedringer på disse lokaliteter. 25 kryds og strækningen er yderligere udpeget af borgerne som meget utrygge. Der vil blive gennemført forbedringer på disse lokaliteter i takt med, at kommunen har de nødvendigt r. Utrygge og uheldsbelastede lokaliteter Alle de udpegede uheldsbelastede og utrygge lokaliteter samt de manglende projekter fra cykelhandlingsplanens 1. etape er beskrevet i et bilagsnotat. I notatet er både problem og forslag til løsninger beskrevet. Kommunen vil desuden etablere en mindre pulje med et årligt beløb til trafiksaneringer/hastighedstilpasninger. Denne pulje skal bl.a. anvendes til at forbedre trygheden på steder, hvor kommunen modtager henvendelser fra borgerne. Midlerne vil blive prioriteret på baggrund af trafiktællinger og hastighedsmålinger samt resultaterne af utryghedsanalyserne. Udbygning af stinettet I cykelhandlingsplanen fra 2005 er der opstillet en række projekter til implementering af 1. etape af planen. Derudover indeholder planen en række projekter til senere prioritering. Der er siden 2005 gennemført en række af projekterne i 1. etape. Kommunen vil gennemføre de resterende projekter i 1. etape samt de projekter fra cykelhandlingsplanen, som i denne trafiksikkerhedsplan er udpeget som enten uheldsbelastede eller utrygge. Krydsuheld For at reducere antallet af krydsuheld vil kommunen gennemgå alle kryds på trafikvejene i såvel by som på land med fokus på: opstramning af afmærkning og skiltning herunder cykelbaner og cyklistsymboler forbedring af oversigtsforhold tydeliggørelse af vigepligt f.eks. ved overkørsler lukning af sideveje modernisering af signalanlæg med fokus på mellemtider etablering af tilbagetrukne stopstreger og separate cyklistsignaler i signalregulerede kryds Samlet oversigt over konkrete initiativer De konkrete initiativer er samlet i en tabel, som ses på næste side. I tabellen ses desuden hvilke indsatsområder initiativerne påvirker. 28

28 Fart Cyklister/ knallerter Ungeuheld Krydsuheld Utrygge og uheldsbelastede lokaliteter Forbedring af stinettet Planlægning og analyser Årlig analyse af uheldsudvikling og sortpletudpegning Indarbejdelse af skadestueregistrede uheld Plan for systematisk gennemførelse af tællinger og målinger Strategi for udførelse af tællinger og målinger Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsvurdering af planer etc. Udarbejdelse af stikort Systematisk anvendelse af skolepatruljer Samarbejde Oprettelse af et færdselssikkerhedsudvalg Samarbejde med Skoleafdelingen, Pleje & Sundhed, Familie & Børnesundhed og politiet om børns adfærd Samarbejde med transportørerne og 3F om tunge køretøjer Samarbejde med kørelærerne Samarbejde med politiet omkring kontrol Samarbejde med lokalpressen Deltagelse i nationale og regionale kampagner omkring unge, spiritus, hastighed, sele og cyklister/knallerter Udarbejdelse af lys/reflekskampagne Deltagelse i nationale kampagner med fokus på at fremme cyklisme Kommunal strategi omkring børn og unge Adfærd undervisning og kampagner Events og undervisning målrettet unge, der lige har fået kørekort Forbedring af uheldsbelastede lokaliteter Udformning af vej- og stinettet Forbedring af utrygge lokaliteter Pujle til mindre trafiksaneringer Gennemgang af alle kryds med fokus på forhold for cyklister og skærpelse af vigepligt Etablering af stiforbindelser Skiltning af stirutenettet Forslag til konkrete initiativer indenfor de enkelte indsatsområder 29

29 Kommunens indsats fra 2009 til til 2012 til egentlig uheldsbekæmpelse for at nå kommunens halvdel af målet om en 40% reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne. I perioden 2009 til 2012 vil Fredericia Kommune i samarbejde med de øvrige aktører indenfor trafiksikkerhedsområdet gennemføre en lang række af konkrete initiativer, som er beskrevet i denne plan for at opnå den ønskede reduktion på 40% i antallet af dræbte og tilskadekomne. Kommunen vil igangsætte initiativer, som skal reducere antallet af dræbte og tilskadekomne med 20% frem til udgangen af De øvrige 20% forudsættes opfyldt via initiativer, som igangsættes på nationalt og regionalt plan. På nationalt niveau kan man gennemføre en række initiativer, som kommunerne ikke har mulighed for at gennemføre eksempelvis ny lovgivning, krav til køretøjerne, krav til køreuddannelsen, mere politikontrol f.eks. automatisk hastighedskontrol etc. Kommunen vil desuden igangsætte initiativer, som kan forbedre borgernes oplevede tryghed i trafikken og få flere til at gå og cykle. I det efterfølgende er vist et forslag til investeringsplan for de næste 4 år. Planen kan løbende ændres, da andre arbejder og nødvendig vedligeholdelse kan rykke projekter længere frem på investeringslisten eller aktualisere etableringen af projekter, som ikke er med på listen. Desuden kan den årlige uheldsstatus for kommunen som helhed og for de enkelte indsatsområder medføre en ændring af prioriteringen eller at nye initiativer medtages. Så meget skal kommunen investere På baggrund af erfaringstal og beregninger fra andre kommuner vurderes det meget groft, at Fredericia Kommune skal afsætte omkring 20 mio. kr. i perioden fra Derudover skal der yderligere afsættes midler til rene tryghedsskabende projekter. For at få flest mulige midler til trafiksikkerhed og tryghed vil kommunen sikre en høj grad af koordinering mellem den løbende drift og vedligeholdelse og trafiksikkerhedsarbejdet. Pengene tjenes ind igen! Hvis målet nås, og antallet af dræbte og tilskadekomne på kommunevejene er faldet med 40% med udgangen af 2012 i forhold til gennemsnittet for vil samfundet som helhed såvel som kommunen have sparet et stort beløb som følge af de færre dræbte og tilskadekomne. Hvis det forudsættes, at antallet af dræbte og tilskadekomne falder jævnt hen over de 4 år, så vil kommunens samlede besparelse skønsmæssigt være omkring 15 mio. kr. i 2008 priser frem til udgangen af Så meget koster personskader kommunen I 1999 beregnede Vejdirektoratet, at en personskade kostede kommunerne kr. 1) Som følge af den generelle prisudvikling og den nye opgavefordeling efter kommunalreformen 2) er dette tal skønsmæssigt steget til godt kr. 1) Kilde: Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed starter med dig Færdselssikkerhedskommissionen ) Kilde: Kommunale udgifter ved personskader i trafikken Dansk Vejtidsskrift juni/juli

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Teknisk Forvaltning Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 2 Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og mål... 5 Kommunens indsats fra 2011 til 2015... 7 Trafikuheld på kommunens

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Strategi for Strategi for trafiksikkerhed trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Byrum og Mobilitet 2014 Forord Alle skal kunne færdes trygt og sikkert i trafikken i Odense. Det mål har vi længe forfulgt

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Trafikpolitik Mou Skole

Trafikpolitik Mou Skole Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan Frederikshavn Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Frederikshavn Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Forsiden illustrerer politiregistrerede ulykker i Frederikshavn kommune i årene 2003-2007

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan. Forslag

Trafiksikkerhedsplan. Forslag Forslag INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 BAGGRUND 7 2.1 Uheldsanalyse 7 2.2 Sortpletudpegning 9 2.3 Borgernes synspunkter 9 3 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN 11 3.1 Årlig sortpletudpegning 11 3.2

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord...3. 2. Hvad er en trafiksikkerhedsplan...4 Baggrund...4 Nationale mål...4 Trafiksikkerhedsplanens data...

Indholdsfortegnelse. 1. Forord...3. 2. Hvad er en trafiksikkerhedsplan...4 Baggrund...4 Nationale mål...4 Trafiksikkerhedsplanens data... Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Hvad er en trafiksikkerhedsplan...4 Baggrund...4 Nationale mål...4 Trafiksikkerhedsplanens data...4 3. Trafikal struktur...6 Kommunens vejnet...6 Offentlig servicetrafik...7

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Indholdsfortegnelse Sct. Mariæ Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 13 Rollemodeller... 17 Samarbejde...

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Trafikpolitik Kongerslev Skole Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

TRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT. Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune 2015-2020

TRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT. Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune 2015-2020 TRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune 2015-2020 Plandokumentet er udarbejdet af MOE A/S for Herlev Kommune. Plandokumentet har været i høring i perioden 15.december

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2013-2015

Trafiksikkerhedsplan 2013-2015 Thisted Kommune Trafiksikkerhedsplan 2013-2015 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto: Henrik

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Generelt for hele distriktet

Generelt for hele distriktet Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg 2007

Trafikuheld på Frederiksberg 2007 Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010. Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014 8. april 2015 UDKAST Halsnæs Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning NOTAT 8. april 2015 IH/RAR Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Eksisterende forhold... 3 3 Uheldsanalyse...

Læs mere

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Bræd Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Skolebestyrelsen har vedtaget en trafikpolitik og forslag til handlinger - for at fremme viden om trafiksikker adfærd for skolens elever. Vores ambition

Læs mere

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5

Læs mere

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET Til Faxe Kommune Dokumenttype Notat Dato Februar 2012 FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKEMIDLER

Læs mere

Mål for trafikpolitikken

Mål for trafikpolitikken Side 1 af 6 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene omkring Rødding Skole ved: at så mange børn som muligt cykler eller går til skole, så vi

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Trafiksikre Skoleveje. Handlingsplan for 2014-2018

Trafiksikre Skoleveje. Handlingsplan for 2014-2018 Trafiksikre Skoleveje Handlingsplan for 2014-2018 Forslag til forelæggelse for Miljø- og Planudvalget den 4.11.2013 Forslag til forelæggelse på Børne- og Undervisningsudvalget den 7.11.2013 FORORD Vision

Læs mere

Roskilde Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning

Roskilde Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning TEKNISK NOTAT rev. 5 15.juli 2014 chs/mkk/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning kortlægning... 5 3 Vejnet... 9 4 Uheld... 11 4.1 Datagrundlag...

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode Thisted Kommune Uheldsrapport 212 Uheldsperiode 28-212 Juni 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Gener ved et separat stisystem i Ishøj Kommune & trafikplan med høj grad af borgerinddragelse

Gener ved et separat stisystem i Ishøj Kommune & trafikplan med høj grad af borgerinddragelse Forfatter E-mail Webside Emne Trafikplanlægger Janne Tinghuus, Via Trafik jt@viatrafik.dk www.viatrafik.dk Trafikplan med borgerinddragelse/separat stisystem Artikel Gener ved et separat stisystem i Ishøj

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Indhold: 1. Forord hvorfor har Nørrebro Park Skole en trafikpolitik og hvad vil vi med den 2. På vej til og fra skole hvordan skaber vi en sikker trafikvej for eleverne

Læs mere

Statusrapport. - cykelruteplan

Statusrapport. - cykelruteplan - cykelruteplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 STANDARDER FOR CYKELRUTENETTET 5 2.1 Kvalitetskrav for stinettets udformning og sammenhæng 5 2.2 Fysiske krav til

Læs mere

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. PÅ

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012

Trafiksikkerhedsplan 2012 Trafiksikkerhedsplan 2012 2012 Kortlægning 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Indhold... 3 3 Vej- og stinettet... 4 3.1 Vejklassificering og Trafikmængder... 4 4 Uheld... 10 4.1 Datagrundlag...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8 Hastighedsplan Hastighedsplan 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7 2 Formål 8 3 Målsætning 9 3.1 Hastigheden skal svare til hastighedsgrænsen 10

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

Trafikhandlingsplan 2016 Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD

Trafikhandlingsplan 2016 Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 Næste års budgetter 2 2. Gennemgang af borgerhenvendelser 3 3. Vejprojekter 4 3.1 Status 4 3.2 Fremtidige projekter 4 4. Trafiksikkerhedsprojekter 5

Læs mere

Trafikhandlingsplan 2013-2020

Trafikhandlingsplan 2013-2020 Thisted Kommune Trafikhandlingsplan 2013-2020 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij i Aalborg Forsidefoto:

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Uheldsrapport

Uheldsrapport Thisted Kommune Uheldsrapport 27-211 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Marts 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Trafiksikkerhed. December 2015

Trafiksikkerhed. December 2015 Trafiksikkerhed December 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2013

Trafiksikkerhedsplan 2013 Trafiksikkerhedsplan 2013 INDHOLD 1 INTRO 5 1.1 Forord 6 1.2 Indledning 8 2 VISION OG MÅL 11 2.1 Vores vision 12 3 MÅLSÆTNING 15 3.1 Vores målsætning 16 3.2 Trafik- og Mobilitetsplan 2018 20 3.3 Kommunen

Læs mere

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse Uheld 11-13 Uheldsanalyse Kortlægning og analyse Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet

Læs mere

10 gode råd om færdsel

10 gode råd om færdsel 10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij

Læs mere