Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Transkript

1 Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23

2 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse: Baggrund og formål Indledning, metode og datagrundlag...4 Uheldsomkostninger...4 Metode Datagrundlag Stedfæstelse Tætheds- og frekvensmetoden Sortpletudpegningen Tilskadekomstdefinitioner...6 Vejmyndigheder Sammenfattende problemudpegning...7 Uheldsudviklingen Færdselssikkerhedskommissionen...7 Uheldenes fordeling i forhold til vejmyndighed Statistisk uheldsanalyse...9 Uheldsudvikling i perioden Uheld i perioden på de kommunale veje Uheldsfordeling på skadetype og vejbestyrelse Kryds kontra strækninger Trafikantgrupper Spiritus Alder Uheldssituationer Sortpletudpegning...2 Uheldsstedfæstelse...2 Sorte pletter Amts- og statsveje...22 Analyse af udvalgte sorte pletter Sortplet kryds Sortplet strækninger...24

3 3 1. Baggrund og formål Nærværende uheldsanalyse indgår som en del af baggrundsmaterialet til Hillerød Kommunes hastighedsplan. Formålet med hastighedsplanen er primært at forbedre trafiksikkerheden og trygheden for de bløde trafikanter. Baggrunden er, at Hillerød Kommune ønsker at forny sine målsætninger og planer for sammenhængen mellem hastighed og trafiksikkerhed. Kommunen har gennem en årrække arbejdet på at forbedre trafiksikkerheden og trygheden på kommunens vejnet generelt, og på at skabe trafiksikre skoleveje. Kommunen har fulgt op på indsatsområderne, og der blev f.eks. i 1995 vedtaget en Trafik- og Miljøhandlingsplan med fokus på trafiksikkerheden. De seneste år er antallet af uheld imidlertid steget, og det er blevet relevant at inddrage hastighedsplanlægning som virkemiddel til nedbringelse af antallet af trafikuheld i kommunen. Nærværende uheldsanalyse udgør en del af kortlægningen, og skal bl.a. medvirke til at strukturere og prioritere det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde med henblik på at opnå størst mulige effekt. Uheldsanalysen kortlægger, hvor på Hillerød Kommunes vejnet der sker flest uheld. Med dette som udgangspunkt er de 1 mest uheldsbelastede lokaliteter udpeget. Der er herefter foretaget en mere detaljeret analyse af 6 udvalgte sortpletlokaliteter. Rapporten indeholder følgende: 1. Indledning, metode og datagrundlag 2. Beskrivelse af den gennemførte kortlægning og sortpletudpegning. 3. Statistisk gennemgang af uheldsbilledet for perioderne på samtlige veje i kommunen og mere detaljeret for 5-års perioden fortrinsvist for de kommunale veje. 4. Sortpletlokaliteter De kortlagte uheld på kommunevejene findes på separate kortbilag nr. 12 og 13 i baggrundsrapport nr. 3.

4 4 2. Indledning, metode og datagrundlag Tab af menneskeliv i trafikken kan ikke accepteres. Alligevel mister vi gennemsnitligt flere end 1 dansker hver dag som følge af trafikulykker, mens flere end 2 mennesker kommer til skade. 6% af alle personskader i Danmark sker på de kommunale veje. Således bærer også Hillerød Kommune en del af ansvaret for, at trafiksikkerheden fremover forbedres. Uheldsomkostninger Hvert år beregner Vejdirektoratet, hvad et trafikuheld koster samfundet i gennemsnit. Det gør det muligt at udregne, hvor meget samfundet kan spare ved at gennemføre anlæg, der reducerer antallet af trafikuheld. Uheldsomkostningerne indgår i en samfundsøkonomisk vurdering evt. sammen med andre omkostninger som tids- og kørselsomkostninger samt miljø. De samfundsøkonomiske omkostninger kan sættes i forhold til anlægsomkostningerne, og projektets samfundsøkonomiske rentabilitet kan på den baggrund beregnes. Uheldsomkostningerne omfatter også omkostninger til politi og redningskorps, sundhedsvæsen, materielskade og produktionstab. Udgiften pr. rapporteret trafikuheld er ca kr. i personrelaterede omkostninger. Dertil kommer materialerelaterede omkostninger på 393. kr. og velfærdstab svarende til 27. kr. 1 Pr. rapporteret uheld med personskade er omkostningerne 643. kr. i personrelaterede omkostninger, 873. kr. i materialerelaterede udgifter og 46. kr. i velfærdstab. Der er stor forskel på omkostningerne i forhold til graden af tilskadekomst. Således regnes med ca. 2,6 mio. kr. i personrelaterede omkostninger for hver rapporteret trafikdræbt person samt et velfærdstab på 5,2 mio. kr. Ved alvorlig tilskadekomst er omkostningerne 69. kr. h.h.v. 23. kr. og pr. rapporteret lettere tilskadekommen person 27. kr. i personrelaterede omkostninger og 14. kr. i velfærdstab. Det er vurderet, at trafikuheldene i Danmark i år 2 kostede 11,7 mia. kr. Dertil er velfærdstabet vurderet til 3,6 mia. kr. Nedbringelse af antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken har derfor også et økonomisk sigte. Metode Den anvendte metode til analyse af uheldene i Hillerød Kommune gennemgås kort nedenfor. Der er primært lagt vægt på de forhold, som i denne analyse har afveget i forhold til tilsvarende analyser. 1 Ifølge Vejdirektoratets seneste opgørelser over registrerbare uheldsomkostninger år 2.

5 Datagrundlag Uheldsanalysen er kun baseret på de politiregistrerede uheld, hvorfor det faktiske antal af uheld og personskader må formodes at være højere 2. Det er valgt alene at basere uheldsanalysen på de politiregistrerede uheld, idet data for disse er tilgængelige fra Vejdirektoratets VIS-database, ligesom de er mere konsistente end f.eks. oplysninger fra skadestuer eller forsikringsselskaber, som typisk ikke omfatter årsagen til uheldet, men derimod følgerne af uheldet. Ekstrauheldene 3 medtages normalt ikke i uheldsanalyser, og der er derfor redegjort særskilt for disse uheld i de tilfælde, hvor de er nævnt Stedfæstelse Den geografiske stedfæstelse af uheldene er foretaget udfra de tilgængelige indberetninger fra politiet, og i tvivlstilfælde i samarbejde med Hillerød Kommune. I et enkelt uheldstilfælde (Fredskovhellet), hvor stedfæstelsen ikke var oplyst, har vi i kortlægningen skønnet en placering af uheldet ud fra oplysning om randbebyggelse, hvilket er behæftet med usikkerhed. Kun nogle enkelte uheld har det ikke været muligt at stedfæste i kortlægningen, idet der i VIS og i politirapporten alene var oplyst, at uheldene havde fundet sted på en kommunal vej i Hillerød Kommune Tætheds- og frekvensmetoden I forbindelse med sortpletudpegningen er anvendt en periode på 5 år fra , hvilket begrænser risiko for statistiske udsving. Beregningerne tager udgangspunkt i uheldstætheden, angivet som antal uheld pr. år. For så vidt angår strækningsuheld indgår værdien endvidere pr. kilometer. Uheldsfrekvensen (UHF) viser antal uheld i forhold til årsdøgntrafikken (ÅDT), pr. 1 million kørte kilometre, og er ligeledes beregnet som grundlag for sortpletudpegningen. Ved krydsuheld er uheldsfrekvensen opgjort som antallet af uheld pr. 1 mio. indkørende køretøjer i krydset. Hvor der ikke findes målinger af trafikmængden, er disse beregnet/skønnet ud fra bl.a. rapporten Trafikkens miljøkonsekvenser Bilagsrapport af september Sortpletudpegningen Der er foretaget en udpegning af de sorte pletter på kommunevejene gennem anvendelse af tætheds-/frekvensmetoden med en opdeling af vejnettet i henholdsvis kryds- og strækninger. 2 De politiregistrerede uheld dækker erfaringsmæssigt ca. 1/6 af alle personskader i trafikken samt omkring halvdelen af alle alvorlige personskader og næsten alle dødsulykker. Årsagen til, at mange uheld ikke registreres af politiet er bl.a., at de implicerede parter først mærker smerter senere og derfor selv opsøger lægehjælp, uden at politiet får kendskab til uheldet. 3 Ekstrauheld er et uheld uden personskade, hvor omfanget af den materielle skade på et motorkøretøj skønnes at være mindre end 1. kr., eller hvor omfanget af anden skade skønnes at være mindre end 1. kr.

6 6 På dette grundlag er der opstillet en liste med de mest uheldsbelastede lokaliteter, hvor det anbefales at realisere tiltag til forbedring af trafiksikkerheden. Uheldene og deres fordeling på amtsvejene er ikke kortlagt, og er ikke taget med i prioriteringen, idet kommunen ikke er den primære vejmyndighed. Ved sortpletkortlægningen er amtets sorte pletter dog indtegnet jævnfør opgørelserne i Forslag til investeringsoversigt 23-26, Teknik og Miljø, Projektbeskrivelser af maj 22, der ifølge amtet udgør sortpletudpegningen på amtsveje. Ved strækningsuheld er der anvendt en såkaldt glider-metode, hvor der er valgt en nedre grænse på 5 uheld (gennemsnit på 1 uheld pr. år) og en vejlængde på 5 meter Tilskadekomstdefinitioner Ved uheldsanalyser skelnes mellem opgørelser af antal uheld h.h.v opgørelser over tilskadekomst. Ved opgørelser af antal uheld opdeles i personskadeuheld, materielskadeuheld samt ekstrauheld. Ved opgørelser af tilskadekomst, er der en opdeling i antal dræbte, antal alvorligt tilskadekomne og antal let tilskadekomne. I analysen er anvendt følgende definitioner på personskader/tilskadekomst: Dræbt: Person, der som følge af et trafikuheld mister livet inden for 3 dage efter uheldet. Alvorligt tilskadekommen: Person der som følge af et trafikuheld pådrager sig knoglebrud, læsioner eller hjernerystelse. Lettere tilskadekommen: Person der som følge af et trafikuheld pådrager sig anden skade, der kræver lægelig behandling. Ofre der ikke umiddelbart kræver lægelig behandling, betragtes ikke som tilskadekomne. Ekstrauheld er et uheld uden personskade, hvor omfanget af den materielle skade på et motorkøretøj skønnes at være mindre end 1. kr. eller omfanget af anden skade skønnes at være mindre end 1. kr. Materielskadeuheld og ekstrauheld er ikke med, når det handler om tilskadekomst. Vejmyndigheder Vejnettet i Hillerød Kommune er opdelt i hhv. stats-, amts-, kommunale veje samt private veje og private fællesveje. Kommunen er vejbestyrelse for kommunale veje og kan umiddelbart beslutte, hvilke tiltag der skal realiseres på disse veje. Kommunen kan endvidere foretage forandringer af private fællesvejes indretning eller anlæg 4 4 Jf. 44 Lov om private fællesveje

7 7 Kommunen kan ikke råde over stats- og amtsvejene, men i tilfælde, hvor kommuneveje krydser de øvrige vejbestyrelsers veje, kan tiltag realiseres i samarbejde mellem vejbestyrelserne. Her er det stadig den pågældende vejmyndighed der beslutter. Idet kommunens trafiksikkerhedsarbejde skal rettes mod kommunevejene, er der i den følgende kortlægning af vejnettet primært fokuseret på disse. I uheldsanalysen har vi defineret kommunal vej som samtlige veje i kommunen eksklusiv stats- og amtsveje, men inklusiv private veje og private fællesveje. 3. Sammenfattende problemudpegning Uheldsudviklingen Der er registreret 356 uheld på de kommunale veje i Hillerød i en 5 års periode fra Dertil er der sket 141 ekstrauheld. Uheldene har medført 5 dræbte og 167 tilskadekomne, svarende til i gennemsnit 1 dræbt og 33 tilskadekomne pr. år. Uheldene fordeler sig med næsten lige mange stræknings- som krydsuheld. Antallet af uheld og personskader på kommunale veje har varieret en del i perioden. Uheldsudviklingen i kommunen viser en faldende tendens fra , men herefter en betydelig stigning i antal uheld. Antallet af tilskadekomne har dog ikke samme stigende tendens, men har store udsving med relativt højt antal tilskadekomne i 1996, 1997, 1999 og 21, mens antallet har været lavt i 1998 og 2. Målt fra har Hillerød en svag reduktion i antallet af personskader, hvilket 12 af kommunerne i amtet har opnået. 7 kommuner har haft en stigning i antallet af personskader Færdselssikkerhedskommissionen Færdselssikkerhedskommissionen anbefalede en 4% s reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne i perioden , baseret på 1987/88-niveauet (gennemsnittet af de 2 år). Hillerød Kommune ligger et stykke fra denne målsætning. Færdselssikkerhedskommissionens nye målsætning er en 4% s reduktion i antallet af alvorligt tilskadekomne for perioden i forhold til niveauet i Uheldenes fordeling i forhold til vejmyndighed I perioden er der sket i alt 356 uheld på de kommunale veje (ekstrauheld ikke medregnet). Til sammenligning er der sket hhv. 149 uheld på amtets - og 47 uheld på statens vejnet indenfor Hillerød Kommune. De fleste uheld sker således på det kommunale vejnet, hvor ca. 25% af uheldene med dræbte, ca. 5% af uheldene med alvorligt tilskadekomne og godt 6% af uheldene med lettere tilskadekomne, har fundet sted.

8 8 Strækningsuheldene medfører alvorligere persontilskadekomster. Strækningsuheldene står således for en relativ stor del af uheld med dræbte og en stor del af uheldene med alvorligt tilskadekomne. Andelen af spiritusuheld er 11,5%, hvilket er lavere end på landsplan. Alligevel er andelen af sprituheld for høj. Mænd i aldersgruppen fra år er stærkt overrepræsenterede, hvilket også svarer til billedet på landsplan.

9 9 4. Statistisk uheldsanalyse For at kunne vurdere udviklingen i uheldene i Hillerød Kommune er der i afsnit givet et generelt overblik over uheldene på samtlige veje i kommunen i perioden Desuden er der i afsnit. gennemført en mere detaljeret analyse af uheldene i perioden på kommunale veje, hvor der både er set på uheldenes fordeling samt de implicerede trafikantgrupper. Uheldsudvikling i perioden Figur 1 viser udviklingen i antallet af uheld pr. år fra på samtlige veje indenfor kommunen. Det fremgår, at antallet efter en periode med faldende tendens fra er afløst af et stigende antal uheld i perioden antal Antal uheld i Hillerød Kommune i alt Antal uheld Figur 1: Antallet af uheld i Hillerød Kommune i perioden Antal år Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommisionens målsætning Personskader Målsætning Figur 2: Antallet af personskader i Hillerød Kommune i perioden i forhold til Færdselssikkerhedskommisionens målsætning for

10 Figur 2 viser udviklingen i antal personskader for perioden Her er der ikke umiddelbart entydige tendenser. Antallet har typisk ligget på 6-8 pr. år; dog færre i 1998 og 2. Der er ingen entydige tendenser. Udsvingene i 1998 og 2 kan til dels forklares ved, at antallet af uheld - og dermed også antallet af personskader - generelt antages at variere, idet fordelingen af trafikuheld er tilfældig fra år til år. Til sammenligning viser figur 3 udviklingen i antallet af personskader for amtsvejene i Frederiksborg Amt. Ved sammenligning af figur 2 og figur 3 ses, at både Frederiksborg Amt og Hillerød Kommune ligger et stykke fra målsætningen. 1 Udvikling i forhold til m ålsæ tning Personskader Målsætning Antal Figur 3: Antallet af personskader på amtsvejene i Frederiksborg Amt i perioden Færdselssikkerhedskommissionens målsætning er indtegnet med gult. Uheld i Hilleørd Kommune fordelt ( ) på vejmyndigheder 58 uheld 8% 497 uheld 66% 2 uheld 26% statsveje amtsveje kommunale veje Figur 4: Fordelingen af samtlige uheld i Hillerød.

11 11 Uheld i perioden på de kommunale veje Uheldsfordeling på skadetype og vejbestyrelse I alt er der sket 755 uheld incl. ekstrauheld på samtlige veje i Hillerød i perioden Af de 755 uheld på vejnettet i kommunen er de 238 uheld med personskade (ca. 31 %), de 314 uheld med materielskade (42%) og 23 ekstrauheld (27%), som normalt ikke medtages i uheldsanalyser. Udviklingen på de kommunale veje har været som angivet i nedenstående figur. Person- og materielskadeuheld antal uheld år Person Materiel Figur 5: Uheldene på Hillerød Kommunale veje i perioden fordelt på uheld med person- og materielskader. Ekstrauheld ikke medtaget. Der har været et stigende antal materielskadeuheld i 5-årsperioden, mens der for personskadeuheld ikke er en entydig tendens. Der er på de kommunale veje sket i alt 145 personskadeuheld og 211 materielskadesuheld, med i alt 5 dræbte og 169 tilskadekomne (ikke-korrigerede værdier). Dertil er der sket 141 ekstrauheld. 71 personskadeuheld og 1 materielskadeuheld er sket i kryds, mens nogenlunde samme antal er sket på strækninger; nemlig 72 og 19. I de tilfælde, hvor ekstrauheldene er medtaget i de følgende analyser, er de behandlet særskilt.

12 12 Uheld i Hillerød Kommune antal Personskade Materiel Ekstra staten amtet kommunen Figur 6: Uheldene i Hillerød Kommune fordelt på stats-, amts- og kommunale veje i perioden Figur 6 viser uheldene i perioden for hver vejbestyrelse. De fleste uheld (66%) er sket på de kommunale veje (i alt ekstrauheld), hvilket bl.a. skyldes, at kommunens vejnet er længere, trafiksystemet er mere komplekst og trafikarbejdet er større end på de øvrige vejbestyrelsers vejnet. 61% af personskadeuheldene, 67% af materielskadeuheldene og 69% af ekstrauheldene er sket på de kommunale veje. Personskader i Hillerød Kommune antal staten amtet kommunen Dræbte Alvorligt tilskadekomne (korrigeret) Let tilskadekomne (korrigeret) Figur 7: Antallet af tilskadekomne som følge af uheld på stats-, amts- og kommunale veje i perioden Figur 7 viser udviklingen i antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne 5 og lettere tilskadekomne for hver vejbestyrelse. På de kommunale veje er sket uheld med 167 tilskadekomne og 5 dræbte. Uheldene på de kommunale veje har i personrelate- 5 I begyndelsen af 1997 blev en ny vejledning for indberetning af færdselsuheld taget i brug. Af en meget kortfattet tekst fremgik det, at ofre med hjernerystelser skulle registreres som lettere tilskadekomne. Idet ofre med hjernerystelser bør registreres som alvorligt tilskadekomne, har Vejdirektoratet og Danmarks TransportForskning (Trafikministeriet) beregnet nogle korrektionsfaktorer, som er anvendt i denne analyse. Følgende korrektionsfaktorer er anvendt: 1997: 1,178, 1998: 1,158, 1999: 1,167, 2: 1,176 og 21: 1,164.

13 rede omkostninger været 8 mio. kr. på de 5 år fordelt på 13 mio. kr. ved dræbte, 5 mio. kr. til alvorligt tilskadekomne og ca. 16 mio. kr. ved de let tilskadekomne. Det samlede beløb svarer til et gennemsnit på 16 mio. kr. årligt. Dertil kommer et beløb på 44 mio. kr. i forbindelse med velfærdstab (knapt 9 mio. kr. årligt). Ca. 25% af uheldene med dræbte, 5% af uheldene med alvorligt tilskadekomne og godt 6% af uheldene med let tilskadekomne er sket på de kommunale veje. De mange uheld og personskader på kommunevejene understreger, at kommunen spiller en afgørende rolle i forhold til trafiksikkerheden. Det fremgår endvidere, at uheldene på amtsvejene har store skadesomkostninger i form af et højt antal dræbte. De mange personskader betyder - udover et velfærdstab - også store udgifter for det offentlige. Der kan dermed opnås store besparelser gennem en forbedring af trafiksikkerheden og dermed en reduktion af personskaderne Kryds kontra strækninger På samtlige veje indenfor Hillerød Kommune, er der sket 266 uheld i kryds, og 282 uheld på strækninger. Dertil kommer 4 uheld, hvor det ikke er oplyst, om uheldet er sket på strækning eller i kryds. Der er således sket næsten lige så mange uheld i kryds som på strækninger. På de kommunale veje er sket i alt 72 personskadeuheld og 19 materielskadeuheld på strækninger, mens nogenlunde samme antal er sket i kryds; nemlig 71 personskadeuheld og 1 materielskadeuheld i de seneste 5 år. Hvis kommunevejene betragtes isoleret, er der også lidt flere strækningsuheld (181) end krydsuheld (171) eksklusiv 4 udefinerede uheld indenfor 5-års-perioden. Fordeling på kryds- og strækningsuheld på kommunale veje Antal uheld Kryds Strækning Figur 8: Fordelingen af uheld på kryds- og strækningsuheld i perioden

14 14 Krydsuheld på kommunale veje Antal uheld Person Materiel Figur 9: Udviklingen i krydsuheld fordelt på person-/materielskadeuheld i perioden Strækningsuheld på kommunale veje Antal uheld Person Materiel Figur 1: Udviklingen i strækningsuheld fordelt på person-/materielskadeuheld i perioden Der har været en stigende tendens siden 1998 i både kryds- og strækningsuheld på det samlede vejnet, hvor antallet af uheld for de kommunale veje har varieret, som det fremgår af figurerne.

15 Antal tilskadekomne på alle veje i Hillerød Strækningsuheld krydsuheld Dræbte Alvorligt tilskadekomne Let tilskadekomne Figur 11: Tilskadekomst ved stræknings- og krydsuheld i perioden Det viser sig, at strækningsuheldene medfører alvorligere persontilskadekomst. Strækningsuheldene står således for en lidt større del af de trafikdræbte og en lidt større del af de alvorligt tilskadekomne. Det skyldes bl.a. at de statslige- og amtslige veje er inkluderet. Her er det ofte en høj hastighed på strækninger, der er medvirkende til tilskadekomst. For at vise forskellen, er der i efterfølgende figur vist fordelingen alene på de kommunale veje. Antal tilskadekomne på kommunale veje Antal Strækning Kryds Dræbte Alvorligt tilskadekomne Let tilskadekomne Figur 12: Tilskadekomstgrad fordelt på stræknings- og krydsuheld på de kommunale veje i Tallene er korrigerede for kategorisering af hjernerystelser. Ud over de angivne antal tilskadekomne skal tillægges 2 tilskadekomne (1 alvorlig og 1 let tilskadekommen ved i alt 4 uheld), hvor det ikke er oplyst, om uheldet er sket i kryds eller på strækning.

16 16 Det viser sig, at strækningsuheldene medfører lidt alvorligere persontilskadekomster. Strækningsuheldene står således for en lidt større del af uheld med dræbte og en lidt større del af uheldene med alvorligt tilskadekomne. Dette gør det relevant at vurdere, hvilke vejstrækninger der er uheldsbelastede med henblik på vurdering af vejudformning, hastighed m.v Trafikantgrupper Figur 13 viser trafikantgrupper, der er oplyst i forbindelse med uheldene i perioden Størsteparten af de trafikanter, der har været involveret i et personskadeuheld, har været bløde trafikanter (52%). Tilskadekomne fordelt på trafikantgrupper 11% 2% 15% 46% Bil (fører/passager) Cykel Fodgænger Knallert og Kn45 MC 26% Figur 13: Personskadeuheld med tilskadekomst (let tilskadekomne, alvorligt til skadekomne og dræbte) fordelt på trafikantgrupper for perioden på kommunale veje.. Der sker flere tilskadekomster med trafikanter i bil. Selvom andelen af cyklister og forgængere er mindre, er disse trafikantgrupper normalt udsat for større risiko i trafikken, fordi de repræsenterer et mindre trafikarbejde. Personskader med alvorligt tilskadekomst i.f.t. trafikantgruppe 9% 5% Bil (fører/passager) 16% 39% Cykel Fodgænger Knallert og Kn45 MC 31%

17 Figur 14: Fordeling af personskader med dræbte og alvorligt tilskadekomne på trafikantgrupper for de kommunale veje, baseret på oplysninger om 85 personer ud af i alt 87 dræbte og tilskadekomne i perioden Tilskadekomst på hårde og bløde trafikante Hårde Bløde Let tilskadekomne Alv. Tilskadekomne Dræbte Figur 13: Uheldene fordelt på hårde og bløde trafikanter samt tilskadekomst for perioden på de kommunale veje. Figur 13 viser tilskadekomster for hhv. bløde og hårde trafikanter. Figuren er baseret på oplysninger om 162 ud af i alt 172 personskadeuheld. Der er flest tilskadekomster blandt de bløde trafikanter, og der er næsten lige så mange med alvorlig tilskadekomst som med let tilskadekomst Spiritus Figur 14 viser andelen af uheld, hvor en fører har været spirituspåvirket. I 11% af uheldene på kommunevejene har en fører været spirituspåvirket, hvilket er noget lavere end på landsplan. I Frederiksborg Amt, er andelen af sprituheld opgjort til ca. 17%. Alligevel må andelen af spirituspåvirkede anses for at være for høj. % 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Amt Hillerød Kommune ej spirituspåvirket Spiritusuheld Figur 14: Uheld på kommunale veje sammenlignet med Frederiksborg Amt, hvor en fører har været påvirket af alkohol, i perioden

18 Hillerød Kommune Hastighedsplan Baggrundsrapport nr Alder Figur 15 viser fordelingen i forhold til alder for alle personer, som har været impliceret i de registrerede uheld i perioden Der er ikke skelnet mellem hvem der har forårsaget ulykkerne eller mellem førere og passagerer. For at kunne sammenligne aldersgrupperne er det valgt at inddele trafikanter, i aldersgrupper. Som det fremgår, er mænd i aldersgruppen fra år stærkt overrepræsenterede, hvilket svarer til det generelle billede på landsplan. Dette kan skyldes bl.a., at især unge mænd denne aldersgruppe er uerfarne bilister, samtidig med at ungdomskulturen er befordrende for risikobetonet adfærd. Kvinde Personskader 1 1 fordelt på aldersgrupper 1 Mand Kvinde Mand Kvinde Kvinde Mand4 1 1 Mand Kvinde Mand Mand 1 1 Mand 1 1 Kvinde 1 1 Mand % Figur 15: Uheldsfordeling på aldersgrupper i perioden på kommunale veje. Befolkningens aldersfordeling og fordelingen af personskader % Befolkning Personskader Aldersgruppe Figur 16: Befolkningens aldersfordeling i Hillerød i år 21 i forhold til fordelingen af personskader på aldersgrupper. I forhold til, at det kun er 8% af befolkningen der er mellem 18 og 24 år, er der et stort antal uheld, hvor denne gruppe er impliceret.

19 19 Der sker mange personskader hos den mest erhvervsaktive aldersgruppe fra 25-54, der har over 8% af personskaderne, mens de udgør kun 4% af befolkningen Uheldssituationer Tabel 1 viser typen af de uheld, der er sket på de kommunale veje i perioden Uheldssituation Dræbt og alv. Let tilskadekomst I alt tilskadekomst Eneuheld Indhentningsuheld Mødeuheld Krydsuheld, samme gade, samme retning, med svingning Krydsuheld, samme gade, modsat retning, med svingning Krydsuheld uden svingning Krydsuheld, hver sin gade, med svingning Uheld med parkeret køretøj Uheld med fodgængere Uheld med genstande på kørebanen I alt Tabel 1: Uheldssituationer på de kommunale veje for uheld i perioden Tallene er ikke korrigeret i.f.t. indplacering af uheld med hjernerystelser.

20 2 5. Sortpletudpegning Uheldsstedfæstelse De kortlagte uheld fremgår af kortlægningens kortbilag. Her vises uheldene på de kommunale veje samt et kort med sorte pletter for både amtets veje og de kommunale veje og kryds. Uheldene på amtsvejene er ikke medtaget i prioriteringen af de sorte pletter. Sorte pletter Som grundlag for en prioritering af, hvor der bør sættes ind først, er lokaliteterne rangeret i forhold til uheldstæthed og frekvens. Først er frasorteret de lokaliteter, hvor der er sket færre end 5 uheld, hvorefter de resterende lokaliteter er rangeret på grundlag af uheldsfrekvensen. Beregningerne af sorte pletter er baseret på minimum 5 uheld og 5 meters strækninger. På baggrund af uheldskortlægning og beregninger er de 1 mest uheldsbelastede lokaliteter i forhold til uheldstæthed og frekvens på det kommunale vejnettet udpeget. Disse er anført i nedenstående tabel. Listen er korrigeret i samarbejde med Hillerød Kommune på baggrund af nogle detaljerede enkeltkorrektioner af uhelds stedfæstelse m.m. Nr. Veje Antal uheld excl. ekstra uheld P M E UHT Uhelds frekvens Kryds 1 Milnersvej-Godthåbsvej ,,37 2 Nordstensv.-Markedsstr.-Peder Nilen G ,,24 3 Skansevej-Tamsborgvej ,,23 4 Herredsvejen-Slangerupgade ,6,23 5 Herredsvejen-Frejasvej ,6,18 6 Sdr. Jernbaneg.-Milnersvej (Mørk Skole) ,,15 Strækninger 7 Frederiksværksgade ,31 1,99 8 Milnersvej ,29 1,94 9 Skansevej ,29 1,67 1 Carlsbergvej ,24,88 Tabel 2. De 1 højst prioriterede sorte pletter på kommunale veje i Hillerød Kommune. P står for personskadeuheld, M for materielskadeuheld og E for ekstrauheld. UHT er uheldstætheden. Se specifik strækningsdel i tabel 3.

21 21 Sort plet strækningsdel 1. Frederiksværksgade Vest for Ullerødvej ved Paradisvænget til Birgitte Gøyesvej 2. Milnersvej Frederiksborghal til øst for Lindevej op mod Marie Mørk Skole 3. Skansevej Holmegårdsvej til Eberlinsvej 4. Carlsbergvej 6 Fr.borg Gymnasium til Byskolen/Præstevænget Tabel 3. Placering af sorte pletter på strækninger. De 1 højst rangerende sorte pletter omfatter i alt 65 af de i alt 356 uheld på kommunale veje i 5-års perioden. Det svarer til 18% af uheldene. Sortpletudpegningen omfatter 28 uheld med personskade, svarende til 2% af samtlige uheld med personskader. En indsats på disse sorte pletter dækker dermed en betydelig del af alle uheld og personskadeuheld på kommunens vejnet. Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger bør først realiseres på ovennævnte lokaliteter. Derefter bør trafiksikkerhedsarbejdet rettes mod de lavere rangerede sorte pletter. I den forbindelse kan det nævnes, at følgende kryds desuden har en relativ høj uheldsbelastning med uheldsfrekvenser på ca.,13-,15. Disse 3 kryds omfatter i alt 15 uheld excl. ekstrauheld. Der er ingen dræbte i krydsene: Carlsbergvej -Hammersholtvej Nordstensvej-Frederiksgade-Hostrupvej og Københavnsvej-Carlsbergvej Når der er iværksat en indsats i forhold til de 1 sorte pletter, bør disse 3 kryds vurderes. Følgende strækninger er ligeledes uheldsbelastede, og bør være genstand for opmærksomhed i forhold til etablering af forbedret trafiksikkerhed m.v.: Østergade-Helsingørsgade (Parkeringshus ved ISO til Humlehaven før Batzkes Bakke) Holmegårdsvej (Slotsvænget til Q8-tanken ved Slotspavillonen) Her er uheldstætheden mellem,24 og,35 og frekvensen mellem,68 og,88. Der er i alt sket 12 uheld på de 2 strækninger. Selvom der på nogle af de opstillede lokaliteter er sket relativt få uheld, kan der som oftest opnås stor nyttevirkning (reduceret personskade pr. investeret krone) gennem en indsats på lokaliteten. Afvejningen af, hvor der bør sættes ind, bør således både ske udfra betragtninger om antallet af uheld samt antallet af personskadeuheld og personskader. 6 Ved sortpletudpegningen blev Slotsgade udpeget som sort plet strækning (dog med laveste uheldstæthed (,22) og frekvens (1,35). En detailanalyse har vist, at bl.a. et uheld skal stedfæstes til en parkeringsplads i stedet for ved dennes tilkørsel til Slotsgade. I forbindelse med korrektioner er det i samarbejde med kommunen derfor vurderet, at Carlsbergvej inddrages i sortpletanalysen, idet strækningen fra gymnasiet til Præstevænget har en uheldstæthed på,24 og en uheldsfrekvens på,88).

22 Amts- og statsveje Amt og stat udpeger selv sorte pletter på deres vejnet, og forestår forbedringer af trafiksikkerheden på amts- og statsveje. Amtets sorte pletter danner eksempelvis direkte grundlag for anlægsinvesteringsplanerne. Analyse af udvalgte sorte pletter Jf. arbejdsprogrammet, skal der i forbindelse med virkemidler og forslag til projekter udvælges 5 sorte pletter. I den forbindelse har kommunen fundet det hensigtsmæssigt i første omgang at prioritere de sorte pletter for krydsuheld nr. 1-3 samt strækningsuhelds med sortplet nr Detailanalyse af de udvalgte er således foretaget på 6 sorte pletter baseret på den gennemførte kortlægning samt VIS-databasen og dennes Grundrapporter med mere detaljeret beskrivelse af hvert enkelt uheld. På baggrund af dette, kan der nævnes efterfølgende tendenser, observationer og problemfelter. Formålet med at opstille disse, er at finde relevante og effektive virkemidler (f.eks. foranstaltninger), hvor der vurderes at være behov for dette Sortplet kryds Milnersvej-Godthåbsvej 5 uheld eksklusiv ekstrauheld: 1 personskadeuheld 4 materielskadeuheld ekstrauheld 1 dræbt Uheldene er koncentreret til kun at være sket i år 1999 og 2 (ud af 5-årsperioden) Vigepligtsproblemer. Langt hovedparten af uheldene sker fordi trafikanterne (bilister) ikke overholder vigepligten fra Godthåbsgade. Flere steder nævnes det, at uheldet skyldes, at vedkommende overså den anden trafikant. Det bør undersøges, om der er særligt dårlige oversigtsforhold, måske pga en vis stigning ad Milnersvej mod nordvest. Uheldene vedrører 9 personbiler, 2 lastbiler og ingen knallerter, cyklister eller fodgængere. Der er ikke oplyst skønnede hastigheder over 5 km/t. Det er skønnet, at der ikke er tilfælde med promillekørsel/spiritus. Aldersspredningen på de involverede parter er stor, og ingen grupper er særligt højt placeret.

23 23 Nordstensvej-Markedsstræde-Peder Nilen Gade 5 uheld eksklusiv ekstrauheld: 2 personskadeuheld 3 materielskadeuheld 1 ekstrauheld dræbte Uheldene er sket i år 1997 og 1998 samt ét i 21. Ekstrauheldet er sket i 2. 3 uheld er sket i vådt føre med gadebelysningen tændt. I 2 uheld har bilist overset fodgænger i fodgængerfelter på Nordstensvej hhv Markedsstræde. Det er sket 1 harmonika-sammenstød med 4 biler involveret. 2 uheld kan angiveligt delvist skyldes høj hastighed. Der er i alt 3 venstresvingsuheld ift vigepligtsregler. Heraf de 2 med fodgængere. Uheldene vedrører 9 personbiler, 1 rutebus og 2 fodgængere. I det ene skema er den skønnet hastighed oplyst til 6 km/t. Det er skønnet, at der ikke er tilfælde med promillekørsel/spiritus. Aldersspredningen på de involverede parter giver ikke anledning til bemærkninger. Skansevej-Tamsborgvej 5 uheld eksklusiv ekstrauheld: 2 personskadeuheld 3 materielskadeuheld ekstrauheld dræbte Uheldene er fordelt over hele perioden og over hverdage. Bortset fra et enkelt uheld, er samtlige sket i tørt, sigtbart føre under dagslys. Der er sket ét eneuheld, hvor bilist har påkørt lysmast. De øvrige er konflikter i forbindelse med personbilers venstresvingning (41-uheld), cyklister og bilister samt et enkelt mellem 2 cyklister. Den oplyste hastighed (hvor den er angivet) er mellem 1-25 km/t. Uheldene vedrører mange fodgængere: 4 personbiler og 5 fodgængere. Det er skønnet, at der ikke er tilfælde med promillekørsel/spiritus. Aldersspredningen på de involverede parter giver ikke anledning til bemærkninger.

24 Sortplet strækninger Frederiksværksgade Vest for Ullerødvej ved Paradisvænget til Birgitte Gøyesvej 6 uheld eksklusiv ekstrauheld: 2 personskadeuheld 4 materielskadeuheld 1 ekstrauheld dræbte Uheldene er fordelt over hele perioden Uheldene sker på hverdage mellem ca Bortset fra 1 uheld, er samtlige sket i tørt vejr med god sigt. Uheldene har involveret 7 personbiler (heraf 1 taxi), 1 varebil, 1 lastbil, 2 cyklister og 1 fodgænger. Langt hovedparten af uheldene er materielskadeuheld. Der er ikke umiddelbart noget mønster i uheldssituationerne el. andet. Der er påkørsel af cyklist bagfra, påkørsel af fodgænger i fodgængerfelt, venstresvingsuheld, hvor lastbil ikke holder tilbage for knallert, baknings uheld ved tankstation og 1 manglende overholdelse af vigepligt ved udkørsel fra tankstation samt 1 uheld med påkørsel af parkeret varebil. Aldersspredningen er fra år. Der er ikke skønnet tilfælde med promillekørsel/spiritus. Ekstrauheldet er sket som påkørsel i forbindelse med kørsel ved en vaskehal.

25 25 Milnersvej Frederiksborghallen til øst for Lindevej op mod Marie Mørk Skole 1 uheld eksklusiv ekstrauheld: 9 personskadeuheld 1 materielskadeuheld 7 1 ekstrauheld 8 dræbte Der har i samtlige 5 år af perioden været sket uheld. Uheldene er fortrinsvist sket på hverdage kl.ca Langt hovedparten af uheldene er sket i tørt føre med sigt. Uheldene har involveret 11 personbiler, 1 varebil, 1 knallert45 og 5 fodgængere. I et par uheld er der angivet hastighed på 6 h.h.v. 1 km/t kombineret med unge bilister under 2 år. Der er mange uheld med alvorlig tilskadekomst. Aldersspredningen er fra med høj andel af unge under 25 år (knapt halvdelen), og de implicerede fodgængere er op til 16-årige. Ved én person er alderen ikke angivet (undkørt bilist). Fodgængerne er ramt i forbindelse med, at de har krydset vejen. De 2 i fodgængerfelt. Det er i 3 tilfælde anført, at fodgængeren pludselig er løbet over vejen. Bortset fra uheldene med fodgængere der krydser vejen, er der sket 2 venstresvingsuheld(65 og 322) Alene ved den østlige indkørsel til Frederiksborghallen er der sket 3 uheld (2 ekstrauheld og 1 materielskadeuheld) De øvrige uheld er påkørsel bagfra (type 14) Flere af uheldene er sket, hvor der har været en mindre kødannelse. Der er sket ét harmonikasammenstød med 4 implicerede personbiler. Der er ikke skønnet tilfælde med promillekørsel/spiritus. Ekstrauheldene er af type 321 og 2 af type 14. De er ligeledes sket i dagslys med både vådt og tørt føre. Ud over de anførte uheld, er der sket et uheld knyttet til Lindevej. 7 Ekskl. 1 materielskadeuheld ved den østlige indkørsel til Frederiksborghallen. Dette er dog i VIS-Databasen registreret som hændt ved Anden vej (krydsuheld). 8 Ekskl. 2 ekstrauheld, der er registreret som hændt i T-kryds og Anden vej (krydsuheld).

26 26 Skansevej Holmegårdsvej - Eberlinsvej 7 uheld eksklusiv ekstrauheld: 1 personskadeuheld 6 materielskadeuheld 2 ekstrauheld dræbte Uheldene er fordelt over hele perioden Uheldene er sket på hverdage mellem kl. ca uheld er sket i mørke. Heraf 2 med gadebelysningen tændt. 1 uheld er sket i vådt føre og de øvrige i tørt, sigtbart føre under dagslys. Personskadeuheldet er med alvorlig persontilskadekomst. Uheldstyperne varierer. Der er 2 uheld med fodgængere der krydser gaden, 1 ved udkørselsvej (type 312) 1 med påkørsel af parkeret personbil, 1 med påkørsel af mur og 1 uheld med påkørsel ved bakning. Der er involveret 8 personbiler, 1 varebil og 2 fodgængere. Den oplyste hastighed (hvor den er angivet) er mellem 1-25 km/t. Der er 2 uheld, hvor en ene part har været spirituspåvirket. Uheldssituationerne er spredt i.f.t. uheldstyper. Ekstrauheldene (2) er sket onsdag morgen h.h.v. eftermiddag.i dagslys og med glat h.h.v tørt føre (type 14 og 71).